Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede /* COM/2012/0617 final - 2012/0295 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Fattigdom og materielle
afsavn i Unionen Den Europæiske Union har som led sin Europa
2020-strategi sat sig det mål at mindske antallet af personer, som lever i
eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, med mindst 20 millioner
inden 2020. Den økonomiske krise har imidlertid ført til en forværring af
fattigdom og social udstødelse, hvilket giver anledning til bekymring om de
sociale konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed. I 2010 var næsten en fjerdedel af europæerne
(116 millioner) i risiko for at blive fattige eller socialt udstødte. Det er
omkring 2 millioner flere end det foregående år, og de første opgørelser for
2011 bekræfter denne tendens. Selv om behovene hos de mennesker, som befinder
sig i udkanten af samfundet, er stadig stigende, er medlemsstaternes evne til
at støtte dem i mange tilfælde blevet ringere. Mere end nogensinde før er den
sociale samhørighed under pres på grund af finanspolitiske begrænsninger. I
mange medlemsstater er det en udbredt opfattelse, at beslutninger, som træffes
på europæisk plan, er delvist skyld i denne udvikling. Den voksende fattigdom påvirker de europæiske
borgeres levevilkår i negativ retning, og omkring 40 millioner europæere lider
store materielle afsavn. Selv om dette antal faldt markant i perioden mellem
2005 og 2008, begyndte det igen at stige mellem 2009 og 2010, og på bare ét år
kunne det konstateres, at yderligere 342 000 personer oplever store
materielle afsavn. Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er
manglende adgang til fødevarer af passende kvantitet og kvalitet. 8,7 % af
EU's befolkning havde i 2010 ikke råd til et måltid mad indeholdende kød,
kylling eller fisk (eller et tilsvarende vegetarisk indhold) hver anden dag – hvilket
af Verdenssundhedsorganisationen betragtes som et grundlæggende behov – dvs.
mere end 43 millioner personer, og de første opgørelser for 2011 tyder på, at
dette antal er stigende. En særlig alvorlig form for materiel
forarmelse, som rækker langt videre end manglende adgang til fødevarer, er
hjemløshed. Udbredelsen af hjemløshed er vanskelig at vurdere, men det anslås,
at der i 2009/2010 var 4,1 millioner hjemløse i Europa. Den aktuelle stigning i
udbredelsen af hjemløshed skyldes de sociale følger af lav og ustabil vækst og
stigende arbejdsløshed. Endnu mere bekymrende er det imidlertid, at man blandt
de hjemløse møder nye profiler, nemlig familier med børn, unge og personer med
indvandrerbaggrund. 25,4 millioner børn lever i risiko for
fattigdom eller social udstødelse i EU. Generelt set er børn mere udsat end
resten af befolkningen for risikoen for fattigdom eller social udstødelse
(27 % mod 23 %). Det betyder, at de er udsat for materielle afsavn,
som går videre end problemer med (dårlig) ernæring. For eksempel går 5,7
millioner børn aldrig i nyt tøj (som ikke er genbrugstøj), og 4,7 millioner har
ikke to par sko i den rigtige størrelse (herunder et par helårssko). Børn, som
lider under disse former for materielle afsavn, har færre chancer end deres bedrestillede
jævnaldrende for at klare sig godt i skolen, have et godt helbred og realisere
deres fulde potentiale som voksne. 1.2. Unionens svar på fattigdom og
materielle afsavn Det vigtigste EU-instrument til fremme af
beskæftigelsesevnen, bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion er
og vil fortsat være Den Europæiske Socialfond (ESF). Dette strukturelle
instrument investerer direkte i mennesker og deres kompetencer og har til
formål at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men nogle af de mest
udsatte borgere, som lever i ekstreme former for fattigdom, befinder sig så
langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikke kan drage fordel af ESF's
foranstaltninger vedrørende social inklusion. EU's program for uddeling af fødevarer til de
socialt dårligst stillede personer har i mere end to årtier sørget for
fødevarehjælp til disse mennesker. Programmet blev oprettet i 1987 for på en
hensigtsmæssig måde at udnytte det landbrugsoverskud, som ellers ville være
blevet tilintetgjort, ved at stille det til rådighed for medlemsstater, som
måtte ønske at anvende det. Dette program er med tiden blevet en vigtig
forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mest
uheldige medlemmer af samfundet, og som uddeler fødevarer til disse personer. På
grund af den forventede reduktion af interventionslagrene og deres højst usikre
fremtid i perioden 2011-2020 som følge af en række reformer af den fælles
landbrugspolitik har programmet for uddeling af fødevarer til de socialt
dårligst stillede personer mistet sit oprindelige grundlag og vil blive
afsluttet ved udgangen af 2013. Problemerne med materielle afsavn er
imidlertid stadig alvorlige, og der er fortsat behov for EU-støtte til de
dårligst stillede i samfundet. I sit forslag til den kommende flerårige
finansielle ramme har Kommissionen taget højde herfor og afsat et budget på 2,5
mia. EUR til et nyt instrument med henblik på bekæmpelse af ekstreme former for
fattigdom og udstødelse. På denne baggrund fastlægger forslaget til
forordning et nyt instrument for perioden 2014-2020, som skal supplere de
eksisterende samhørighedsinstrumenter og især Den Europæiske Socialfond ved at
imødegå de værste og mest socialt belastende former for fattigdom,
fødevaremangel samt hjemløshed og materielle afsavn hos børn, samtidig med at
det understøtter ledsageforanstaltninger, der tager sigte på genintegrering af
de socialt dårligst stillede personer i Unionen. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. De berørte parters holdninger Drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet og
med civilsamfundet og lokale myndigheder om den nuværende hjælp under
programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer
har givet vigtige bidrag og idéer for fremtiden. Kommissionen har desuden været
lydhør over for interesseparternes holdninger og konsulteret
paraplyorganisationer, som på EU-plan repræsenterer både leverandørerne af
fødevarehjælpen og de endelige modtagere. Den potentielt omfattende nedskæring i 2012 af
den støtte, der ydes under det nuværende program for uddeling af fødevarer,
blev stærkt kritiseret af civilsamfundsorganisationer, og repræsentanter for de
regionale og lokale myndigheder understregede betydningen af denne støtte og
anmodede indtrængende om en videreførelse af programmet i en tid, hvor behovet
er stadig stigende. Store velgørenhedsorganisationer og
civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer fødevarebanker, og
organisationer, der arbejder med børn og hjemløse, har gentagne gange gjort
opmærksom på behovet for offentlig støtte og særligt for EU-støtte. Der blev afholdt to møder med
paraplyorganisationer, som repræsenterer ikke blot støttemodtagerne, men også
de endelige modtagere. Generelt set glædede organisationerne sig over den
mulige udvidelse af instrumentets anvendelsesområde, så det ikke alene omfatter
fødevarehjælp, og idéen om at placere mennesket i centrum. Medlemsstaternes holdninger til instrumentet
er delte. Syv medlemsstater har givet udtryk for deres modstand mod en
videreførelse af programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst
stillede personer efter 2013. Andre medlemsstater har argumenteret kraftigt for
en videreførelse af programmet. I december 2011 udsendte tretten medlemsstater
en erklæring, hvormed de krævede en videreførelse af programmet for uddeling af
fødevarer til de socialt dårligst stillede personer efter 2013. Europa-Parlamentet har gentagne gange udtrykt
sin stærke støtte til videreførelsen af programmet for uddeling af fødevarer
for at opnå større social samhørighed i Europa. I december 2011 anmodede elleve
paraplyorganisationer i en skrivelse til EU-kommissær László Andor og
generaldirektøren for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold
og inklusion om fremskridt i retning af en EU-strategi for hjemløshed.
Europa-Parlamentet opfordrede desuden til indførelse af en sådan strategi –
først i en skriftlig erklæring (2010) og derefter i en beslutning (2011). I den vækst- og beskæftigelsespagt, der blev
vedtaget af Det Europæiske Råd den 29. juni 2012, blev det bemærket, at
"ved gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger vil
medlemsstaterne lægge særlig vægt på […] effektiv håndtering af arbejdsløshed
og de sociale konsekvenser af krisen […] og udvikling og gennemførelse af
effektive politikker til at bekæmpe fattigdom og støtte sårbare grupper." 2.2. Konsekvensanalyse Det vigtigste spørgsmål, som undersøges i
konsekvensanalysen, vedrører det nye instruments anvendelsesområde. De
undersøgte modeller var 0) ingen finansiering, 1) et instrument til afløsning
af det nuværende program for de socialt dårligst stillede personer, som er
begrænset til uddeling af fødevarehjælp, 2) et instrument, hvor uddelingen af
fødevarehjælp ville blive understøttet af ledsageforanstaltninger, der tager
sigte på social inklusion af modtagerne af fødevarehjælpen, og 3) et omfattende
instrument, som yder materiel bistand i form af fødevarer, varer til hjemløse
og varer til børn med materielle afsavn, og som kombineres med
ledsageforanstaltninger, der tager sigte på genintegrering af de socialt
dårligst stillede personer. Den samlede virkning af model 0 afhænger af,
hvordan de midler, der stilles til rådighed, fordeles. Men denne model ville uden
tvivl blive betragtet som et bevis på en udhuling af solidariteten i Europa i
en tid, hvor fattigdommen er stadig stigende. I sammenligning med model 1
medfører model 2 og endnu mere model 3 en nedskæring af den uddelte
fødevarehjælp, eftersom nogle af ressourcerne fordeles til andre typer
aktioner. Ledsageforanstaltningerne bør imidlertid sikre en større holdbarhed
af de opnåede resultater. Model 3 er at foretrække, da denne giver bedst
mulighed for at tilpasse de støttede interventioner til de lokale behov. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Et EU-tiltag er berettiget på grundlag af
artikel 174 (TEUF), som foreskriver, at Unionen "for at fremme en
harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter sin indsats
for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed", og på
grundlag af artikel 175 (TEUF), som fastslår, at EU's strukturfonde skal
anvendes til at virkeliggøre dette mål, og indeholder en bestemmelse om
vedtagelse af særlige aktioner ud over strukturfondene. Det er nødvendigt med et tiltag på EU-plan i
betragtning af udbredelsen af fattigdom og social udstødelse i Unionen og de
uholdbare forskelle mellem medlemsstaterne, som er blevet yderligere forværret
af den økonomiske og finansielle krise, som førte til en svækkelse af den
sociale samhørighed og har mindsket chancerne for virkeliggørelsen af Europa
2020-strategiens mål for så vidt angår bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse. Den europæiske finansielle støtte skal bidrage
til iværksættelse af aktioner på nationalt plan, samordning af indsatsen og
udvikling og indførelse af instrumenter til fremme af social inklusion. Dette
gør det muligt for Unionen at gå foran med et godt eksempel. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Kommissionens forslag til en flerårig
finansiel ramme omfatter et beløb på 2,5 mia. EUR under samhørighedspolitikken
for perioden 2014-2020. I overensstemmelse med artikel 84, stk. 3, i
forordning (EU) nr. … (CPR) skal støtten fra fonden til en medlemsstat anses
for at udgøre en del af de strukturfondsmidler, der tildeles Den Europæiske
Socialfond. Foreslået budget 2014-2020 || Mia. EUR Samhørighedspolitik (strukturfonde) heraf til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede || 339 2,5 *Alle tal er i faste 2011-priser 5. Forordningens indhold 5.1. Målsætninger og
anvendelsesområde Det overordnede mål med Den Europæiske Fond
for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (fonden) er at fremme social
samhørighed i Unionen ved at bidrage til virkeliggørelsen af Europa
2020-strategiens mål om at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko
for fattigdom og social udstødelse. Dette omsættes til det specifikke mål at
støtte nationale ordninger, som yder ikke-finansiel bistand til de socialt
dårligst stillede personer via partnerorganisationer. For så vidt angår anvendelsesområdet er fonden
rettet mod afhjælpning af fødevaremangel, hjemløshed og materielle afsavn hos
børn. Hver medlemsstat kan vælge at afhjælpe en eller flere af disse former for
afsavn. Ledsageforanstaltninger, som supplerer den materielle bistand med
henblik på at bidrage til genintegrering af de socialt dårligst stillede
personer, kan ligeledes støttes. 5.2. Støtteberettiget befolkning
og målretning Den befolkningsgruppe, som er berettiget til
den materielle bistand, er de socialt dårligst stillede personer i Unionen.
Fastlæggelsen af kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede
personer, som skal modtage bistand, henhører under medlemsstaternes eller
partnerorganisationernes ansvar, da de er bedst egnede til at målrette
bistanden under hensyntagen til de lokale behov. Idet det fastslås, hvilken type varer der skal
uddeles, nemlig fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig brug for
hjemløse eller for børn, indeholder forordningen desuden en indirekte
målretningsmekanisme. 5.3. Partnerorganisationer Partnerorganisationerne er de organisationer,
som direkte eller indirekte uddeler fødevarerne eller varerne til de socialt
dårligst stillede personer. For at sikre, at fonden bidrager til varig
reduktion af fattigdom og forbedring af den sociale samhørighed, skal de
partnerorganisationer, som direkte uddeler fødevarer eller varer, selv
gennemføre aktiviteter, som supplerer den materielle bistand, og som tager
sigte på genintegrering af de socialt dårligst stillede personer. Sådanne
ledsageforanstaltninger kan også støttes af fonden. De nationale myndigheder kan enten indkøbe
fødevarer og varer og stille disse til rådighed for partnerorganisationerne
eller yde økonomisk støtte til partnerorganisationerne med henblik på indkøb af
fødevarer og varer. Hvis partnerorganisationen indkøber fødevarer og varer, kan
den enten selv distribuere disse varer eller uddelegere distributionen til en
anden partnerorganisation. 5.4. Gennemførelsesbestemmelser Fonden gennemføres efter samme model som
samhørighedspolitikken, dvs. ved delt forvaltning på grundlag af et syvårigt
operationelt program for hver medlemsstat, som dækker perioden 2014-2020. Forordningen følger strukturfondenes tilgang
for så vidt angår gennemførelsesbestemmelser, hvilket giver medlemsstaterne
mulighed for, hvis de måtte ønske det, at anvende de strukturer, udpegede
myndigheder og procedurer, der er etableret i forbindelse med Den Europæiske
Socialfond, med henblik på at mindske den administrative byrde ved overgangen
fra det nuværende program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst
stillede personer til den nye Europæiske Fond for Bistand til de Socialt
Dårligst Stillede. Bestemmelser vedrørende programmering, overvågning,
evaluering og information og kommunikation er imidlertid blevet strømlinet og
forenklet, så de svarer bedre til de særlige kendetegn ved fondens mål og
målgrupper. Reglerne for støtteberettigelse er desuden
udformet med henblik på karakteren af fonden og de forskellige aktører, som er
involveret i gennemførelsen heraf. Forordningen indeholder forenklede
omkostningsmuligheder for størstedelen af udgiftskategorierne og giver også
mulighed for at anvende disse for de øvrige kategorier. Det økonomiske forvaltnings- og kontrolsystem
er ligeledes baseret på logikken fra strukturfondene. Visse bestemmelser er
desuden blevet tilpasset og forenklet, så de svarer fuldt ud til den type
operationer, som støttes af fonden, navnlig for så vidt angår forfinansiering,
indholdet af betalingsanmodninger til Kommissionen samt proportionalkontrol. Partnerorganisationerne har begrænset
kapacitet til at forudbetale de nødvendige beløb. Medlemsstaterne kan også have
vanskeligt ved at mobilisere de nødvendige midler til forfinansiering af
operationerne. De medlemsstater, som står over for de største finanspolitiske
begrænsninger, er desuden oftest de medlemsstater, som har det højeste antal
socialt dårligst stillede personer. For at imødegå denne situation, som kan
bringe opfyldelsen af fondens mål i fare, fastsættes forfinansieringssatsen til
11 % af de samlede midler til en medlemsstat. Dette vil gøre det muligt at
dække op til 90 % af omkostningerne i bistandsprogrammets første år,
undtagen til teknisk bistand, administrative udgifter og
ledsageforanstaltninger. 2012/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Fond for Bistand til de
Socialt Dårligst Stillede EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[2],
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) I overensstemmelse med
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved
EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget, har
Unionen og medlemsstaterne sat sig som mål, at bringe mindst 20 millioner
mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse inden 2020. (2) Antallet af personer, som
lider materielle eller endog alvorlige materielle afsavn i Unionen er stigende,
og disse personer er ofte så udstødte, at de ikke kan drage fordel af
aktiveringsforanstaltningerne under forordning (EU) nr. […CPR], og navnlig under
forordning (EU) nr. […ESF]. (3) Artikel 174 i traktaten
foreskriver, at Unionen skal udvikle og fortsætte indsatsen for at styrke sin
økonomiske, sociale og territoriale samhørighed for at fremme en harmonisk
udvikling af Unionen som helhed. (4) Den Europæiske Fond for
Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (i det følgende benævnt
"fonden") bør styrke den sociale samhørighed og dermed bidrage til at
reducere fattigdommen i Unionen ved at støtte nationale ordninger, som yder
ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer med henblik på
at afhjælpe fødevaremangel, hjemløshed og materielle afsavn hos børn. (5) Som led i princippet om delt
forvaltning bør betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser
til at gennemføre Unionens almindelige budget, fastlægges, jf. traktatens
artikel 317, og medlemsstaternes ansvar for så vidt angår samarbejde bør
klarlægges. Kommissionen bør på baggrund af disse betingelser kunne få
sikkerhed for, at medlemsstaterne bruger fonden lovligt og formelt rigtigt samt
i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. […] om finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions
almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen)[3]. (6) Disse bestemmelser sikrer
endvidere, at de støttede operationer overholder bestemmelserne i gældende
EU-ret og national lovgivning, navnlig for så vidt angår sikkerheden af de
varer, som uddeles til de socialt dårligst stillede personer. (7) For at udstikke passende
finansielle rammer bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter
fastlægge en årlig fordeling af de samlede ressourcer pr. medlemsstat efter en
objektiv og gennemsigtig metode, som afspejler forskellene mellem
medlemsstaterne for så vidt angår fattigdom og materielle afsavn. (8) Det bør i det operationelle
program for hver medlemsstat udpeges og begrundes, hvilke former for materielle
afsavn der skal afhjælpes, og der bør redegøres for, hvad der er målet med, og
hvilke elementer der indgår i den bistand til de socialt dårligst stillede
personer, som ydes gennem støtten til de nationale ordninger. Disse bør desuden
omfatte elementer, som er nødvendige for at sikre en effektiv og virkningsfuld
gennemførelse af det operationelle program. (9) For at sikre at
gennemførelsen af fonden får den størst mulig virkning, navnlig under hensyntagen
til de nationale forhold, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en procedure for
eventuelle ændringer af det operationelle program. (10) Udveksling af erfaringer og
bedste praksis er forbundet med betydelig merværdi, og Kommissionen bør fremme
en sådan udveksling. (11) For at overvåge fremskridt i
gennemførelsen af de operationelle programmer bør medlemsstaterne udarbejde
årlige og endelige gennemførelsesrapporter, som forelægges Kommissionen for at
sikre, at denne altid har væsentlige og ajourførte oplysninger til sin
rådighed. Med samme mål for øje bør Kommissionen og hver medlemsstat hvert år
mødes til et bilateralt statusmøde, medmindre andet aftales. (12) For at forbedre kvaliteten og
udformningen af det enkelte operationelle program og evaluere fondens
effektivitet og virkning bør der gennemføres forhåndsevalueringer og
efterfølgende evalueringer. Disse evalueringer bør suppleres af undersøgelser
om de socialt dårligst stillede personer, som har modtaget bistand under det
operationelle program, og, hvis det er nødvendigt, af evalueringer, som
gennemføres i løbet af programmeringsperioden. Medlemsstaternes og
Kommissionens ansvar i denne henseende bør præciseres. (13) Borgerne har ret til at vide,
hvordan Unionens finansielle midler investeres og med hvilken virkning. For at
sikre en bred formidling af oplysninger om fondens resultater og sikre
tilgængelighed og gennemsigtighed med hensyn til finansieringsmuligheder bør
der fastsættes detaljerede bestemmelser om information og kommunikation,
navnlig for så vidt angår medlemsstaternes og støttemodtagernes ansvar. (14) EU-lovgivning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[4], finder anvendelse. (15) Det er nødvendigt at fastsætte
et maksimumsniveau for medfinansiering fra fonden til de operationelle
programmer for at sikre, at EU-midlerne udøver en løftestangseffekt, samtidig
med at der tages hensyn til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer. (16) Ensartede og rimelige regler
for støtteberettigelsesperioden, operationerne og fondens udgifter bør finde
anvendelse i hele Unionen. Kriterierne for støtteberettigelse bør afspejle den
særlige karakter af fondens mål og målgrupper, bl.a. gennem fastsættelse af
passende kriterier for, hvilke operationer og støtteformer der er berettigede
til støtte, samt regler og betingelser for refusion. (17) [Forslag til]
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)[5] foreskriver, at produkter, der
opkøbes ved offentlig intervention, kan stilles til rådighed for programmet for
uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen, hvis
det er tilladt under det pågældende program. I betragtning af at anvendelse,
forarbejdning eller salg af varer fra disse lagre alt efter omstændighederne
kan være den økonomiske mest fordelagtige mulighed for at tilvejebringe
fødevarer, er det hensigtsmæssigt at åbne mulighed herfor i denne forordning.
Beløbene fra transaktioner vedrørende lagrene bør anvendes til fordel for de
socialt dårligst stillede og må ikke føre til en svækkelse af medlemsstaternes
forpligtelse til medfinansiering af programmet. For at sikre den mest effektive
anvendelse af interventionslagrene og produkterne heri bør Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 19, litra e), i forordning (EU) nr. [CMO] vedtage
gennemførelsesretsakter, som fastlægger procedurerne for anvendelse,
forarbejdning og salg af produkterne i interventionslagrene med henblik på
programmet for de socialt dårligst stillede. (18) Det er nødvendigt at
fastlægge, hvilke typer foranstaltninger der kan træffes på Kommissionens og
medlemsstaternes initiativ i form af teknisk bistand, som støttes fonden. (19) I overensstemmelse med
princippet om delt forvaltning bør medlemsstaterne via deres forvaltnings- og
kontrolsystemer have hovedansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med
deres operationelle program. (20) Medlemsstaterne bør træffe
passende foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og
kontrolsystemer oprettes og fungerer effektivt med henblik på at kunne give
sikkerhed for, at anvendelsen af fonden er lovlig og formelt rigtig.
Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til deres operationelle programs
forvaltnings- og kontrolsystemer samt forebyggelse, konstatering og korrektion
af uregelmæssigheder og overtrædelser af EU-retten bør derfor fastlægges. (21) Medlemsstaterne bør udpege en
forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig
revisionsmyndighed for deres operationelle program. For at give medlemsstaterne
fleksibilitet med hensyn til etablering af kontrolsystemer bør det være muligt
at lade attesteringsmyndighedens funktioner blive varetaget af
forvaltningsmyndigheden. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udpege bemyndigede
organer, der skal udføre visse af forvaltningsmyndighedens eller
attesteringsmyndighedens opgaver. Medlemsstaterne bør i så tilfælde præcisere disses
respektive ansvarsområder og funktioner. (22) Forvaltningsmyndigheden har
hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af fonden, og den varetager i den
forbindelse en lang række funktioner vedrørende forvaltning og overvågning af
det operationelle program, finansiel forvaltning og kontrol samt
projektudvælgelse. Dens ansvarsområder og funktioner bør fastsættes. (23) Attesteringsmyndigheden bør
udarbejde betalingsanmodninger og forelægge dem for Kommissionen. Den bør
udarbejde årsregnskaberne, attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige,
nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i
overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler. Dens
ansvarsområder og funktioner bør fastsættes. (24) Revisionsmyndigheden bør
sikre, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne, af et
passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne. Dens ansvarsområder og
funktioner bør fastsættes. (25) Uden at Kommissionens
beføjelser vedrørende finanskontrol indskrænkes, bør der sikres samarbejde
mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af denne forordning,
og der bør fastsættes kriterier, som gør det muligt for Kommissionen som led i
sin strategi for kontrol af nationale systemer at fastlægge, hvilket
sikkerhedsniveau den kan opnå hos de nationale revisionsorganer. (26) Kommissionens beføjelser og
ansvar med hensyn til at verificere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne
fungerer effektivt, og til at kræve foranstaltninger fra medlemsstaternes side
bør fastsættes. Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at foretage
revisioner, der fokuserer på emner vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning
med henblik på at drage konklusioner om fondens resultater. (27) EU-budgetforpligtelserne bør
indgås årligt. For at sikre effektiv programforvaltning skal der fastlægges
fælles regler for anmodninger om mellemliggende betalinger, betaling af den
årlige saldo og den endelige saldo. (28) Med henblik på at sikre en
rimelig sikkerhed for Kommissionen bør anmodninger om mellemliggende betalinger
refunderes med en sats på 90 % af de støtteberettigede udgifter inkluderet
i betalingsanmodningen. (29) En forfinansiering ved starten
af det operationelle program bør sikre, at medlemsstaten har midlerne til at
yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af
operationerne fra godkendelsen af det operationelle program. Denne
forfinansiering bør udelukkende anvendes til dette formål, og støttemodtagerne
bør modtage tilstrækkelige midler til at igangsætte en operation efter
udvælgelsen. (30) For at beskytte Unionens
finansielle interesser bør der kunne træffes midlertidige foranstaltninger, som
gør det muligt for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at
afbryde betalinger, hvis der er tegn på, at der er alvorlige mangler ved
forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, tegn på uregelmæssigheder i forbindelse
med en betalingsanmodning eller manglende fremlæggelse af dokumenter i
forbindelse med gennemgang og godkendelse af regnskaberne. (31) For at beskytte Unionens
finansielle interesser og sørge for redskaber til at sikre en effektiv
programgennemførelse bør der kunne træffes foranstaltninger, som gør det muligt
for Kommissionen at suspendere betalinger. (32) Med henblik på at sikre, at
udgifter, der finansieres af EU-budgettet i et givet finansår, anvendes i
overensstemmelse med de gældende regler, bør der opstilles passende rammer for
den årlige gennemgang og godkendelse af regnskaberne. I henhold til sådanne
rammer bør de udpegede organer for hvert operationelt program forelægge
Kommissionen en forvaltningserklæring ledsaget af et attesteret årsregnskab, en
årlig oversigt over de endelige revisionsrapporter og udførte kontroller og en
uafhængig revisionsudtalelse og kontrolrapport. (33) Det er nødvendigt at fastsætte
den nærmere procedure for den årlige gennemgang og godkendelse af regnskaberne
vedrørende fonden for at sikre et klart grundlag og retssikkerhed for disse
ordninger. Det er vigtigt at give medlemsstaten en begrænset mulighed for at
fastsætte en reserve i sit årsregnskab af en størrelse, der er omfattet af en
løbende procedure med revisionsmyndigheden. (34) For at beskytte EU-budgettet
og sikre retssikkerhed for medlemsstaterne bør det fastlægges, hvilke særlige
ordninger og procedurer der gælder for medlemsstaternes og Kommissionens
finansielle korrektioner, og navnlig under hvilke omstændigheder overtrædelser
af gældende EU-ret eller national lovgivning kan føre til finansielle
korrektioner. (35) Hyppigheden af revisioner af
operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra
fonden. Antallet af revisioner bør nedsættes, hvis de samlede støtteberettigede
udgifter til en operation ikke overstiger 100 000 EUR. Det bør dog være
muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er
bevis for en uregelmæssighed eller svig eller som led i en revisionsstikprøve.
For at sikre, at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt
forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats
vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller
hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed. Desuden bør
omfanget af revisioner fuldt ud tage hensyn til fondens mål og målgruppers
karakteristika. (36) For at sikre finansiel
disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse af en given del af budgetforpligtelsen
under et operationelt program, navnlig hvis et beløb kan udelukkes fra
frigørelsen, f.eks. når forsinkelserne i gennemførelsen skyldes omstændigheder,
som er uafhængige af den berørte part, eller som er unormale eller
uforudselige, og hvis følger ikke kan undgås på trods af den udviste omhu. (37) For at udbygge eller ændre
visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at
vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290
i traktaten for så vidt angår medlemsstaternes forpligtelser vedrørende
proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af uretmæssigt
udbetalte beløb, nærmere bestemmelser om udveksling af oplysninger om
operationer, ordningerne med henblik på et passende revisionsspor,
betingelserne for nationale revisioner, kriterierne for udpegning af
forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke
datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte, og kriterierne for
fastlæggelse af omfanget af finansielle korrektioner. Det er navnlig vigtigt,
at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. (38) Kommissionen bør i forbindelse
med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig,
rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (39) Kommissionen bør have
beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage afgørelser om
fastsættelse af den årlige fordeling af de samlede midler til medlemsstaterne,
afgørelser om de årlige finansielle tildelinger pr. medlemsstat, afgørelser om godkendelse
af operationelle programmer, afgørelser om suspension af betalinger, afgørelser
om finansielle korrektioner og i forbindelse med frigørelse afgørelser om
ændring af afgørelser om godkendelse af programmer. (40) For at sikre
ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
gennemførelsesbeføjelserne for så vidt angår modellen for årlige og endelige
gennemførelsesrapporter og listen over indikatorer, modellen for den
strukturerede undersøgelse af de endelige modtagere, systemet for elektronisk
dataudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen, modellen for
forvaltningserklæringen, modellerne for revisionsstrategien,
revisionsudtalelsen og den årlige kontrolrapport samt metoden for
stikprøveudtagning, reglerne for anvendelse af data indsamlet under revisioner
samt modellen for betalingsanmodninger, udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[6]. (41) Denne forordning respekterer
de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig er
anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
herunder respekt for den menneskelige værdighed og for privatliv og familieliv,
ret til beskyttelse af personoplysninger, børns rettigheder, ældres
rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og forbud mod
forskelsbehandling. Denne forordning bør
anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. (42) Målet for denne forordning, at
fremme social samhørighed i Unionen og bidrage til bekæmpelse af fattigdom og
social udstødelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og
kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel
5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette
mål — VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand 1. Ved denne forordning oprettes
for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 Den Europæiske
Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (i det følgende benævnt
"fonden"), og fondens mål, anvendelsesområdet for dens støtte, de
disponible finansielle midler og kriterierne for fordelingen af disse midler
fastsættes, og der fastlægges regler, som er nødvendige for at sikre, at fonden
fungerer effektivt. Artikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved: (1)
"de socialt dårligst stillede personer":
fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller
sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet
fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale
kompetente myndigheder vedtager, eller som er fastlagt af
partnerorganisationerne og godkendt af myndighederne (2)
"partnerorganisationer": offentlige
organer eller almennyttige organisationer, som direkte eller via
partnerorganisationer uddeler fødevarer eller varer til de socialt dårligst
stillede personer, og hvis operationer er blevet udvalgt af
forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3, litra b) (3)
"nationale ordninger": enhver ordning,
som i det mindste delvist har det samme formål som fonden, og som gennemføres
på nationalt, regionalt eller lokalt plan enten af offentlige organer eller af
almennyttige organisationer (4)
"operation": et projekt, en kontrakt
eller en aktion, som er udvalgt af forvaltningsmyndigheden for det pågældende
operationelle program eller under dens ansvar, og som bidrager til at opfylde
målene for det operationelle program, som operationen vedrører (5)
"fuldført operation": en operation, der
er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er
blevet foretaget af støttemodtagerne, og bidraget fra det relevante
operationelle program er blevet betalt til støttemodtagerne (6)
"støttemodtager": et offentligt eller
privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller for at iværksætte og
gennemføre operationer (7)
"endelige modtagere": de socialt dårligst
stillede personer, som modtager fødevarerne eller varerne og/eller nyder godt
af ledsageforanstaltningerne (8)
"offentlig støtte": enhver finansiel
støtte til en operation, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale
offentlige myndigheders budget, EU-budgettet i forbindelse med fonden, budgettet
for offentlige myndigheder eller sammenslutninger af offentlige myndigheder
eller ethvert offentligretligt organ som defineret i artikel 1, stk. 9, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (9)
"bemyndiget organ": ethvert offentligt
eller privat organ, der handler under en forvaltnings- eller
attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold
til støttemodtagere, som gennemfører operationer (10)
"regnskabsår": perioden fra den 1. juli til
den 30. juni, undtagen for det første regnskabsår, hvor perioden regnes fra
begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015, og
det sidste regnskabsår er perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (11)
"finansår": perioden fra den 1. januar
til den 31. december. Artikel 3 Mål Fonden fremmer social samhørighed i Unionen ved at
bidrage til virkeliggørelsen af målet for bekæmpelse af fattigdom, nemlig at
bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social
udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien. Fonden bidrager til opfyldelsen
af det specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen ved
at yde ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer.
Opfyldelsen af dette mål vurderes på grundlag af antallet af personer, som
modtager bistand fra fonden. Artikel 4 Anvendelsesområde
for støtten 1. Fonden støtter nationale
ordninger for uddeling af fødevarer og elementære forbrugsgoder til personlig
brug for hjemløse eller for børn til de socialt dårligst stillede personer via
partnerorganisationer, som er udvalgt af medlemsstaterne. 2. Fonden kan støtte
ledsageforanstaltninger, som supplerer uddelingen af fødevarer og varer, og som
bidrager til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer. 3. Fonden fremmer gensidig
læring, netværksarbejde og udbredelse af god praksis på området ikke-finansiel
bistand til de socialt dårligst stillede personer. Artikel 5 Principper 1. Den del af EU-budgettet, der
er afsat til fonden, gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og
Kommissionen i henhold til artikel 55, stk. 1, litra b), i finansforordningen,
dog ikke hvad angår teknisk bistand på Kommissionens initiativ, som gennemføres
ved direkte forvaltning i henhold til finansforordningens artikel 55, stk. 1,
litra a). 2. Kommissionen og
medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side fondens støtte og
på den anden side Unionens politikker og prioriteter og komplementaritet med
andre af Unionens instrumenter. 3. Støtte fra fonden skal
gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. 4. Medlemsstaterne og de
organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for gennemførelsen af de
operationelle programmer og udfører deres opgaver i henhold til denne
forordning i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og
finansielle rammer og i overensstemmelse med denne forordning. 5. Ordninger om gennemførelse og
anvendelse af fonden, navnlig de økonomiske og administrative ressourcer, som
er nødvendige i forbindelse med rapportering, evaluering, forvaltning og
kontrol, skal tage højde for proportionalitetsprincippet under hensyntagen til
det tildelte støtteniveau. 6. Kommissionen og
medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar for
koordination mellem fonden og Den Europæiske Socialfond og med andre
EU-politikker og ‑instrumenter. 7. Kommissionen og
medlemsstaterne og støttemodtagerne anvender princippet om forsvarlig økonomisk
forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 26. 8. Kommissionen og
medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af fonden, bl.a. gennem
overvågning, rapportering og evaluering. 9. Kommissionen og
medlemsstaterne varetager deres respektive funktioner i forbindelse med fonden
med henblik på at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne. 10. Kommissionen og
medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering
af kønsaspektet fremmes i de forskellige gennemførelsesfaser i forbindelse med
gennemførelsen af fonden. Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt
til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i forbindelse
med adgang til fonden. 11. Operationer, der finansieres
af fonden, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national
lovgivning. Fonden anvendes kun til at støtte uddelingen af fødevarer og varer,
som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende forbrugersikkerhed. 12. Medlemsstater og
støttemodtagere udvælger fødevarerne og varerne på grundlag af objektive
kriterier. Der tages hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold i udvælgelseskriterierne
for fødevarer og varer, hvor det er relevant, navnlig med henblik på reduktion
af fødevarespild. AFSNIT II MIDLER OG PROGRAMMERING Artikel 6 Samlede midler 1. De samlede midler, der er til
rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser i perioden 2014-2020, er
2 500 000 000 EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den
årlige fordeling, der er fastlagt i bilag II. 2. Med henblik på programmering
og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med
2 % årligt. 3. Kommissionen vedtager en
afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de
samlede midler pr. medlemsstat i overensstemmelse med artikel 84, stk. 5, i
forordning (EU) nr. … (CPR), jf. dog stk. 4 i nærværende artikel, under
hensyntagen til følgende indikatorer, som er fastlagt af Eurostat: (a)
andel af befolkningen, som lider alvorlige
materielle afsavn (b)
andel af befolkningen, som lever i husstande med
meget lav arbejdsintensitet. 4. 0,35 % af de samlede
midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Artikel 7 Operationelle
programmer 1. Alle medlemsstater forelægger
et operationelt program for Kommissionen, som dækker perioden fra den 1. januar
2014 til den 31. december 2020, senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af
denne forordning, og som indeholder følgende: (a)
en udpegning af og en begrundelse for udvælgelsen
af, hvilke former for materielle afsavn det operationelle program skal
afhjælpe, samt en beskrivelse af hver enkelt type behandlet materielt afsavn og
de vigtigste karakteristika for og mål med uddelingen af fødevarer og varer og
de ledsageforanstaltninger, der gennemføres, under hensyntagen til resultaterne
af den forhåndsevaluering, som gennemføres i henhold til artikel 14 (b)
en beskrivelse af de(n) modsvarende nationale
ordning(er) for hver type behandlet materielt afsavn (c)
en beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes
til at fastlægge kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede
personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn (d)
kriterierne for udvælgelse af operationer og en beskrivelse
af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt
afsavn (e)
kriterierne for udvælgelse af
partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt
afsavn (f)
en beskrivelse af mekanismerne til sikring af
komplementaritet med Den Europæiske Socialfond (g)
en beskrivelse af det operationelle programs
gennemførelsesbestemmelser, som indeholder udpegning af
forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes,
revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af
Kommissionen, samt en beskrivelse af overvågningsproceduren (h)
en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes
for at inddrage kompetente regionale, lokale og andre offentlige myndigheder og
organer, som repræsenterer civilsamfundet, samt organer, som er ansvarlige for
at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling, i udarbejdelsen af det
operationelle program (i)
en beskrivelse af den planlagte anvendelse af
teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, herunder
foranstaltninger til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i
forbindelse med gennemførelsen af det operationelle program (j)
en finansieringsplan opstillet i to tabeller: i) en tabel med angivelse for hvert år,
jf. artikel 18, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og
fra medfinansiering i overensstemmelse med artikel 18 ii) en tabel med angivelse for hele
programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle
program for hver type behandlet materielt afsavn samt de tilhørende
ledsageforanstaltninger. Partnerorganisationerne, der er omhandlet i litra
e), og som direkte uddeler fødevarer eller varer, gennemfører selv aktiviteter,
som supplerer den materielle bistand, og som tager sigte på social inklusion af
de socialt dårligst stillede personer, uanset om disse aktiviteter støttes af
fonden eller ej. 2. Det operationelle program
udarbejdes af medlemsstaten eller enhver anden myndighed, som er udpeget af
denne, i samarbejde med kompetente regionale, lokale eller andre offentlige
myndigheder og organer, som repræsenterer civilsamfundet, samt organer, som er
ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling. 3. Medlemsstaten udarbejder
deres udkast til det operationelle program i henhold til den model, som er
anført i bilag I. Artikel 8 Godkendelse af
operationelle programmer 1. Kommissionen vurderer
sammenhængen mellem det operationelle program og denne forordning og dets
bidrag til fondens mål under hensyntagen til den forhåndsevaluering, som
gennemføres i henhold til artikel 14. 2. Kommissionen kan fremsætte
bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af det operationelle
program. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende
oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede operationelle
program. 3. Kommissionen godkender ved en
gennemførelsesretsakt, det operationelle program senest seks måneder efter, at
medlemsstaten formelt har forelagt det, forudsat at eventuelle bemærkninger fra
Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2 er blevet taget i betragtning på
tilfredsstillende vis, dog tidligst fra den 1. januar 2014. Artikel 9 Ændringer af
operationelle programmer 1. Medlemsstaten kan forelægge
en anmodning om ændring af det operationelle program. Denne anmodning ledsages
af det ændrede operationelle program og en begrundelse for ændringen. 2. Kommissionen vurderer
oplysningerne i henhold til stk. 1 under hensyntagen til den begrundelse, som
medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og
medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. 3. Kommissionen godkender ved en
gennemførelsesretsakt anmodningen om ændring af det operationelle program
senest fem måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den, forudsat
at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på
tilfredsstillende vis. Artikel 10 Platform Kommissionen etablerer en EU-platform med
henblik på at lette erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og netværksarbejde
samt formidling af relevante resultater på området ikke-finansiel bistand til
de socialt dårligst stillede personer. Desuden hører Kommissionen mindst en gang om
året de organisationer, som repræsenterer partnerorganisationerne på EU-plan,
om gennemførelsen af fondens støtte. AFSNIT III OVERVÅGNING OG EVALUERING, INFORMATION OG
KOMMUNIKATION Artikel 11 Gennemførelsesrapporter
og -indikatorer 1. Inden den 30. juni hvert år
fra 2015 til 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport om
gennemførelsen af det operationelle program i det foregående finansår. 2. Medlemsstaterne udarbejder
den årlige gennemførelsesrapport i henhold til den model, som Kommissionen
vedtager, og listen over fælles input- og resultatindikatorer. 3. Den årlige gennemførelsesrapport
betragtes som tilfredsstillende, hvis den indeholder alle de oplysninger, som
kræves i henhold til den i stk. 2 omhandlede model og de fælles indikatorer.
Senest 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af den årlige
gennemførelsesrapport underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat, hvis
rapporten ikke er tilfredsstillende. Hvis Kommissionen inden den anførte frist
ikke har fremsendt denne oplysning, betragtes rapporten som tilfredsstillende. 4. Kommissionen behandler den
årlige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger
senest to måneder efter modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger
inden den anførte frist, anses rapporten for at være godkendt. 5. Medlemsstaterne forelægger en
endelig gennemførelsesrapport om det operationelle program senest den 30.
september 2023. Medlemsstaterne udarbejder den endelige
gennemførelsesrapport i henhold til den model, som Kommissionen vedtager. Kommissionen behandler den endelige
gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest
fem måneder efter modtagelsen af den endelige gennemførelsesrapport. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger
inden den anførte frist, anses rapporten for at være godkendt. 6. Kommissionen vedtager
modellen for den årlige gennemførelsesrapport og listen over fælles indikatorer
samt modellen for den endelige gennemførelsesrapport ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren
i artikel 60, stk. 2. 7. Kommissionen kan fremsætte
bemærkninger til en medlemsstat vedrørende gennemførelsen af det operationelle
program. Forvaltningsmyndigheden underretter inden for tre måneder Kommissionen
om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet. 8. Forvaltningsmyndigheden
offentliggør et resumé af indholdet af alle årlige og endelige
gennemførelsesrapporter. Artikel 12 Bilaterale
statusmøder 1. Kommissionen og hver enkelt
medlemsstat mødes hvert år fra 2014 til 2022, medmindre andet aftales, for at
behandle fremskridt i gennemførelsen af det operationelle program under
hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og Kommissionens bemærkninger
i henhold til artikel 11, stk. 7, hvor det er relevant. 2. De bilaterale årlige
statusmøder ledes af Kommissionen. 3. Medlemsstaterne sikrer en
passende opfølgning på eventuelle bemærkninger fra Kommissionen efter mødet. Artikel 13 Generelle
bestemmelser for evaluering 1. Medlemsstaterne
tilvejebringer de midler, der er nødvendige for gennemførelsen af evalueringer,
og sikrer, at der er indført procedurer til at fremstille og indsamle de
oplysninger, der er nødvendige for evalueringerne, herunder oplysninger
vedrørende fælles indikatorer i henhold til artikel 11. 2. Evalueringer skal foretages
af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret
for gennemførelsen af det operationelle program. Alle evalueringer
offentliggøres i deres helhed. Artikel 14 Forhåndsevaluering 1. Medlemsstaten foretager en
forhåndsevaluering af det operationelle program. 2. Forhåndsevalueringen
foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af
det operationelle program. Den forelægges for Kommissionen samtidig med det
operationelle program sammen med et resumé. 3. Ved forhåndsevalueringer
bedømmes følgende elementer: (a)
bidraget til Unionens mål om inden 2020 at bringe
mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social
udstødelse for så vidt angår det udvalgte materielle afsavn, som skal afhjælpes,
under hensyntagen til de nationale forhold for så vidt angår fattigdom og
social udstødelse og materielle afsavn (b)
det foreslåede operationelle programs indre
sammenhæng og tilknytning til andre relevante finansielle instrumenter (c)
sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og
målene for det operationelle program (d)
hvordan de forventede output bidrager til
resultaterne (e)
om procedurerne for overvågning af det
operationelle program og for indsamling af de oplysninger, der er nødvendige
for at foretage evalueringer, er formålstjenlige. Artikel 15 Evaluering i
programmeringsperioden 1. Forvaltningsmyndigheden kan
foretage evalueringer i programmeringsperioden med henblik på at vurdere det
operationelle programs effektivitet og virkninger. 2. Forvaltningsmyndigheden
gennemfører en struktureret undersøgelse af de endelige modtagere i 2017 og i
2021 i henhold til den metodologi, som udarbejdes af Kommissionen. Kommissionen
vedtager denne metodologi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60,
stk. 2. 3. Kommissionen kan på eget
initiativ foretage evalueringer af operationelle programmer. Artikel 16 Efterfølgende evaluering På eget initiativ og i tæt samarbejde med
medlemsstaterne gennemfører Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter en
efterfølgende evaluering af effektiviteten og holdbarheden af de opnåede
resultater og med henblik på at måle fondes merværdi. Den efterfølgende
evaluering skal være afsluttet den 31. december 2023. Artikel 17 Information og
kommunikation 1. Medlemsstaterne fremlægger
information om og fremmer foranstaltninger, som støttes af fonden.
Informationerne skal være rettet mod de socialt dårligst stillede personer,
medierne og den brede offentlighed. De skal fokusere på EU's rolle og sikre, at
støtten fra fonden synliggøres. 2. Forvaltningsmyndigheden skal
for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fonden føre en liste over
operationer, som støttes af fonden, i csv- eller xml-format, som skal være
tilgængelig via et websted. Listen skal mindst indeholde informationer om
støttemodtagerens navn, adresse og støttebeløbet fra EU, samt hvilken type
materielt afsavn der behandles. Listen over operationer ajourføres mindst hver
tolvte måned. 3. Under gennemførelsen af en
operation informerer støttemodtagerne og partnerorganisationerne offentligheden
om den støtte, der er opnået fra fonden ved at opsætte mindst én plakat med
information om operationen (minimumsstørrelse A3) med omtale af den finansielle
støtte fra EU på et sted, som er umiddelbart synligt for offentligheden, på
alle steder, hvor der uddeles fødevarer, varer og gennemføres
ledsageforanstaltninger, undtagen hvis dette ikke kan lade sig gøre på grund af
særlige forhold ved distributionen. De støttemodtagere og partnerorganisationer, som
har et websted, giver desuden en kort beskrivelse af operationen og dens mål og
resultater og fremhæver den finansielle støtte fra EU. 4. Støttemodtagerne og
partnerorganisationerne anerkender i alle deres informations- og
kommunikationsforanstaltninger fondens støtte til operationen ved at vise
EU-symbolet og henvise til EU og fonden. 5. Forvaltningsmyndigheden
underretter støttemodtagerne om offentliggørelsen af listen over operationer i
henhold til stk. 2. Forvaltningsmyndigheden sørger for information og
pr-materiale, herunder elektroniske skabeloner, for at hjælpe støttemodtagerne
og partnerorganisationerne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til
stk. 3. 6. Forvaltningsmyndigheden og
støttemodtagerne og partnerorganisationerne overholder bestemmelserne i
direktiv 95/46/EF i forbindelse med behandling af personoplysninger i medfør af
denne artikel. AFSNIT IV FINANSIEL STØTTE FRA FONDEN Artikel 18 Medfinansiering 1. Medfinansieringssatsen for
hvert operationelt program må højst udgøre 85 % af de støtteberettigede
offentlige udgifter. 2. Kommissionens afgørelse om godkendelse
af et operationelt program fastsætter den medfinansieringssats, som finder
anvendelse på det operationelle program, og den maksimale støtte fra fonden. 3. Foranstaltninger vedrørende
teknisk bistand, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af
Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %. Artikel 19 Forhøjelse af
betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer 1. Efter anmodning fra en
medlemsstat kan mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo
forhøjes med 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der finder anvendelse
på det operationelle program. Den forhøjede sats, som højst kan udgøre
100 %, finder anvendelse på betalinger, der vedrører det regnskabsår, hvor
medlemsstaten har forelagt sin anmodning, og i efterfølgende regnskabsår, hvor
medlemsstaten opfylder en af følgende betingelser: (a)
Hvis den pågældende medlemsstat har indført euroen,
skal den modtage makrofinansiel støtte fra Unionen i henhold Rådets forordning
(EU) nr. 407/2010[7]. (b)
Hvis den pågældende medlemsstat ikke har indført
euroen, skal den modtage mellemfristet finansiel støtte i henhold Rådets
forordning (EF) nr. 332/2002[8]. (c)
Medlemsstaten får stillet finansiel støtte til
rådighed i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske
stabiliseringsmekanisme. 2. Uanset stk. 1 må EU-støtten i
form af de mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo dog
ikke være højere end det offentlige bidrag og den maksimale støtte fra fonden
som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle
program. Artikel 20 Støtteberettiget
periode 1. Udgifter er berettiget til
støtte fra det operationelle program, hvis de er afholdt og betalt af en
støttemodtager mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2022. 2. Operationer udvælges ikke til
at modtage støtte fra det operationelle program, hvis de fysisk er afsluttet
eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under det operationelle
program er forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden, uanset om
alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren. 3. Denne artikel tilsidesætter
ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk bistand på Kommissionen
initiativ, jf. artikel 25. 4. Hvis et operationelt program
ændres, er udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af ændringen af det
operationelle program, først støtteberettigede fra datoen for forelæggelsen for
Kommissionen af anmodningen om ændring. Artikel 21 Operationers
støtteberettigelse 1. Operationer med støtte fra
det operationelle program skal gennemføres i den medlemsstat, som er omfattet
af det operationelle program. 2. Operationer kan modtage
støtte fra det operationelle program, hvis de er blevet udvalgt efter en
rimelig og gennemsigtig procedure på grundlag af kriterierne i det
operationelle program. 3. Fødevarer og varer til
hjemløse eller til børn kan indkøbes af partnerorganisationerne selv. De kan også indkøbes af et offentligt organ og
stilles gratis til rådighed for partnerorganisationerne. I dette tilfælde kan
fødevarerne tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer
fra interventionslagrene, som stilles til rådighed i overensstemmelse med
artikel 15 i forordning (EU) nr. [CMO], forudsat at dette er den økonomisk mest
fordelagtige mulighed og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til
partnerorganisationerne. Ethvert beløb fra transaktioner vedrørende disse lagre
skal anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer og må ikke
svække medlemsstaternes forpligtelse til medfinansiering af programmet i
henhold til denne forordnings artikel 18. Kommissionen anvender procedurerne i artikel 19,
litra e), i forordning (EU) nr. [CMO], i henhold til hvilke varerne fra
interventionslagrene kan anvendes, forarbejdes eller sælges med henblik på
denne forordning for at sikre den mest effektive anvendelse af
interventionslagrene og produkterne heri. 4. Den materielle bistand
uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer. 5. En operation, som støttes af
fonden, kan ikke modtage støtte fra andre EU-instrumenter. Artikel 22 Støtteformer Fonden anvendes af medlemsstaterne til at yde
støtte i form af tilskud, offentlige indkøb eller en kombination heraf. Artikel 23 Former for
tilskud 1. Tilskud kan omfatte følgende: (a)
refusion af faktisk afholdte og betalte
støtteberettigede udgifter (b)
refusion på grundlag af enhedsomkostninger (c)
faste beløb, der ikke overstiger 100 000 EUR i
offentligt bidrag (d)
finansiering efter en fast takst bestemt ved
anvendelse af en procentsats på en eller flere nærmere afgrænsede
udgiftskategorier. 2. De muligheder, der er
omhandlet i stk. 1, må kun kombineres, hvis de hver især dækker forskellige
udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til flere på hinanden følgende faser
af en operation. 3. De beløb, der er omhandlet i
stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på grundlag af: (a)
en rimelig, retfærdig og kontrollerbar
beregningsmetode baseret på et af følgende datasæt: i) statistiske data eller andre objektive
oplysninger eller ii) verificerede historiske data for individuelle
støttemodtagere eller anvendelse af deres sædvanlige driftsbogholderipraksis (b)
metoder og tilsvarende enhedsomkostninger, faste
beløb og faste takster, der anvendes under tilskudsordninger, som finansieres
fuldt ud af den pågældende medlemsstat for en lignende type operation og
støttemodtager (c)
satser, der er fastsat ved denne forordning (d)
en konkret og individuel vurdering på grundlag af
et budgetforslag, som er vedtaget af forvaltningsmyndigheden på forhånd, hvor
den offentlige støtte ikke overstiger 100 000 EUR. 4. Med henblik på anvendelse af
afsnit VI betragtes beløb beregnet i henhold til de i stk. 1, litra b), c) og
d), omtalte støtteformer som støtteberettigede udgifter, som er afholdt og
betalt af støttemodtageren. 5. Det dokument, der fastlægger
støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal foreskrive, hvilken metode
der anvendes til at bestemme operationens omkostninger og betingelserne for
udbetaling af tilskuddet. Artikel 24 Udgifters
støtteberettigelse 1. Følgende udgifter er
berettiget til støtte fra det operationelle program: (a)
udgifter til indkøb af fødevarer og elementære
forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse eller for børn (b)
udgifter til transport af fødevarer eller varer til
partnerorganisationernes lagre, hvis det er et offentligt organ, som indkøber
fødevarerne eller de elementære forbrugsgoder til personlig brug for hjemløse
eller for børn og stiller disse til rådighed for partnerorganisationer, som en
fast takst på 1 % af udgifterne i litra a) (c)
administrative udgifter, transport- og
lagerudgifter, som bæres af partnerorganisationerne som en fast takst på
5 % af udgifterne i litra a) (d)
udgifter til aktiviteter med henblik på social
inklusion, som gennemføres og anmeldes af de partnerorganisationer, der direkte
yder materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer som en fast
takst på 5 % af udgifterne i litra a) (e)
udgifter i medfør af artikel 25. 2. Følgende udgifter er ikke
berettiget til støtte fra det operationelle program: (a)
renter af gæld (b)
udgifter til genbrugsvarer (c)
moms. Momsbeløb er dog støtteberettigede, når de
ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning og er betalt
af andre støttemodtagere end en ikke-afgiftspligtig person, som defineret i
artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF[9]. Artikel 25 Teknisk
bistand 1. Fonden kan på Kommissionens
initiativ eller på dens vegne anvendes inden for et loft på 0,35 % af sin
årlige tildeling til at finansiere den forberedelse, overvågning,
administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og
evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning, samt
aktiviteter i forbindelse med EU-platformen i medfør af artikel 10. 2. Det operationelle program kan
på initiativ af medlemsstaten anvendes inden for et loft på 4 % af tildelingen
fra fonden til at finansiere den forberedelse, forvaltning, overvågning,
administrative og tekniske bistand, revision, information, kontrol og
evaluering, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning. Den kan også
anvendes til at finansiere teknisk bistand til og kapacitetsopbygning af
partnerorganisationerne. AFSNIT V FORVALTNING OG KONTROL Artikel 26 Generelle
principper for medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer Forvaltnings- og kontrolsystemer skal omfatte: (a)
en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de
enkelte forvaltnings- og kontrolorganer, og fordeling af funktionerne inden for
hvert organ (b)
overholdelse af princippet om adskillelse af
funktioner mellem og inden for sådanne organer (c)
procedurer til sikring af, at de udgifter, der
anmeldes, er korrekte og formelt rigtige (d)
edb-systemer til regnskabsføring, oplagring og
overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på
overvågning og rapportering (e)
rapporterings- og overvågningssystemer, når det
ansvarlige organ uddelegerer udførelse af opgaver til et andet organ (f)
ordninger for revision af forvaltnings- og
kontrolsystemernes funktion (g)
systemer og procedurer til sikring af et passende
revisionsspor (h)
forebyggelse, afsløring og korrigering af
uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte
beløb, inkl. eventuelle renter. Artikel 27 Medlemsstaternes
ansvarsområder 1. Medlemsstaterne opfylder
deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det
deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i
finansforordningen og denne forordning. I overensstemmelse med princippet om
delt forvaltning har medlemsstaterne ansvaret for forvaltningen og kontrollen
af de operationelle programmer. 2. Medlemsstaterne forebygger,
afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte
beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver Kommissionen meddelelse om sådanne
uregelmæssigheder og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til
administrative og retlige skridt i den forbindelse. Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en
støttemodtager, ikke kan inddrives, og det ikke kan tilskrives fejl eller
forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de
pågældende beløb tilbagebetales til Den Europæiske Unions almindelige budget. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende nærmere
bestemmelser om de medlemsstatsforpligtelser, der er fastsat i dette stykke. 3. Medlemsstaterne udarbejder og
gennemfører en procedure for uafhængig undersøgelse og tvistbilæggelse
vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af
fonden. Medlemsstaterne indberetter resultaterne af sådanne undersøgelser til
Kommissionen efter anmodning. 4. Al officiel udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregår ved brug af et
elektronisk dataudvekslingssystem, som er oprettet i overensstemmelse med
vilkår og betingelser, som Kommissionen har fastlagt ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3. Artikel 28 Udpegning
og organisering af forvaltnings- og kontrolorganer 1. Medlemsstaten udpeger en
national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til
forvaltningsmyndighed. 2. Medlemsstaten udpeger en
national offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til attesteringsmyndighed,
jf. dog stk. 3. 3. Medlemsstaten kan udpege en
forvaltningsmyndighed, som også udfører attesteringsmyndighedens funktioner. 4. Medlemsstaten udpeger en
national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ,
der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden,
til revisionsmyndighed. 5. Forudsat at princippet om
adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden,
attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og revisionsmyndigheden være en
del af samme offentlige myndighed eller organ. 6. Medlemsstaten kan udpege et
eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle af forvaltningsmyndighedens
eller attesteringsmyndighedens opgaver under denne myndigheds ansvar. De relevante
ordninger mellem forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de
bemyndigede organer registreres formelt og skriftligt. 7. Medlemsstaten eller
forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af det
operationelle program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem
det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden. Det
bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det
pågældende område samt med hensyn til administrativ og finansiel forvaltning. 8. Medlemsstaten fastsætter
skriftligt bestemmelser om sine forbindelser med forvaltningsmyndigheden,
attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden, de indbyrdes forbindelser
mellem disse myndigheder og forbindelserne mellem disse myndigheder og
Kommissionen. Artikel 29 Forvaltningsmyndighedens
funktioner 1. Forvaltningsmyndigheden har
ansvaret for forvaltning af det operationelle program i overensstemmelse med
princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. 2. Hvad angår det operationelle
programs forvaltning skal forvaltningsmyndigheden: (a)
udarbejde og forelægge Kommissionen årlige og
endelige gennemførelsesrapporter (b)
give de bemyndigede organer og støttemodtagerne
adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres
opgaver og gennemførelsen af operationer (c)
etablere et system til registrering og lagring i
edb-form af data, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering,
finansiel forvaltning, verificering og revision (d)
sikre, at de data, der er nævnt i litra c),
indsamles, indlæses og lagres i systemet i overensstemmelse med bestemmelserne
i direktiv 95/46/EF. 3. Hvad angår udvælgelse af
operationer skal forvaltningsmyndigheden: (a)
udarbejde og anvende relevante
udvælgelsesprocedurer og -kriterier, som er ikke-diskriminerende og
gennemsigtige (b)
sikre, at den udvalgte operation: i) falder ind under fondens og det
operationelle programs anvendelsesområde ii) opfylder de kriterier, der er fastlagt
i det operationelle program og i artikel 20, 21 og 24 iii) tager hensyn til principperne i artikel
5, stk. 10, 11 og 12. (c)
give støttemodtageren et dokument, der fastlægger
betingelserne for støtte til hver enkelt operation, herunder specifikke krav
vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen,
finansieringsplanen og fristen for gennemførelse (d)
sikre sig, at støttemodtageren har administrativ,
finansiel og operationel kapacitet til at opfylde de betingelser, der er
fastsat i litra c), før operationen godkendes (e)
sikre sig, at hvis operationen er påbegyndt før
indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning, er EU-regler og
nationale regler for operationen blevet overholdt (f)
bestemme, hvilken type materiel bistand udgifterne
under en operation skal afsættes til. 4. Hvad angår den finansielle
forvaltning og kontrol af det operationelle program skal
forvaltningsmyndigheden: (a)
verificere, at medfinansierede varer og
tjenesteydelser er blevet leveret, og at de udgifter, som støttemodtagerne har
anmeldt, er blevet betalt af dem og er i overensstemmelse med EU-reglerne og de
nationale regler, det operationelle program og betingelserne for støtte til
operationen (b)
sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved
gennemførelsen af operationer, der refunderes i henhold til artikel 23, stk. 1,
litra a), enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode
for alle transaktioner med tilknytning til en operation (c)
indføre effektive og proportionale foranstaltninger
til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici (d)
etablere procedurer til sikring af, at alle
udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende
revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 26,
litra g) (e)
udarbejde forvaltningserklæringen og den årlige
oversigt, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, litra a) og b). 5. Verificering i henhold til
stk. 4, litra a), skal omfatte følgende procedurer: (a)
administrativ verificering af alle støttemodtageres
anmodninger om refusion (b)
verificering på stedet af operationer. Hyppighed og dækning af verificeringen på stedet
skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den offentlige støtte til en
operation og det risikoniveau, der efter denne verificering og
revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for forvaltnings- og kontrolsystemet
som helhed. 6. Verificering på stedet af
individuelle operationer i henhold til stk. 5, litra b), kan udføres på
grundlag af stikprøver. 7. Hvis forvaltningsmyndigheden
også er støttemodtager under det operationelle program, skal særlige ordninger
for den i stk. 4, litra a), omhandlede verificering sikre den fornødne
adskillelse af funktionerne. 8. Kommissionen vedtager
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende nærmere
bestemmelser om udveksling af oplysninger som omhandlet i stk. 2, litra c). 9. Kommissionen vedtager
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 vedrørende
bestemmelserne om revisionssporet, der er omhandlet i stk. 4, litra d). 10. Kommissionen vedtager ved
hjælp af gennemførelsesretsakter modellen for den forvaltningserklæring, der er
omhandlet i stk. 4, litra e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren i artikel 60, stk. 2. Artikel 30 Attesteringsmyndighedens
funktioner Attesteringsmyndigheden har navnlig til opgave
at: 1. udarbejde og forelægge
Kommissionen betalingsanmodninger og at attestere, at disse resultater følger
af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på kontrollerbare bilag og er
verificeret af forvaltningsmyndigheden 2. udfærdige årsregnskaberne,
jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, litra a) 3. attestere, at årsregnskaberne
er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i
regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale
regler og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til
finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle
program og EU-reglerne og de nationale regler 4. sikre, at der findes et
system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for
hver operation, og som understøtter alle data, som kræves til udarbejdelse af
betalingsanmodninger og årsregnskaber, herunder registreringer af beløb, som
skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage efter
hel eller delvis annullering af bidraget til en operation eller det
operationelle program 5. sikre, at den med henblik på
udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger har modtaget relevante
oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og verificering, der er
gennemført i forbindelse med udgifterne 6. tage hensyn til resultaterne
af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes
ansvar, når den udarbejder og forelægger betalingsanmodninger 7. opbevare regnskabsregistreringer
i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til
Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er udbetalt til
støttemodtagerne 8. føre regnskab over beløb, som
skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller
delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne beløb betales
tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget, inden det operationelle
program afsluttes, ved at trække dem fra i den næste udgiftsoversigt. Artikel 31 Revisionsmyndighedens
funktioner 1. Revisionsmyndigheden sikrer,
at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemer, af et passende
udsnit af operationer og af årsregnskaberne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 59 med henblik på at
fastsætte, hvilke betingelser sådanne revisioner skal opfylde. 2. Hvis revisionerne foretages
af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer revisionsmyndigheden, at de
pågældende organer besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed. 3. Revisionsmyndigheden sikrer,
at der i revisionsarbejdet tages hensyn til internationalt anerkendte
revisionsstandarder. 4. Revisionsmyndigheden skal
senest seks måneder efter vedtagelsen af det operationelle program udarbejde en
revisionsstrategi for gennemførelsen af revisioner. I revisionsstrategien
fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden vedrørende revisioner af
operationer og planlægning af revisioner i forbindelse med det aktuelle
regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår. Revisionsstrategien ajourføres
årligt fra 2016 til og med 2022. Revisionsmyndigheden forelægger
revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning. 5. Revisionsmyndigheden
udarbejder: (a)
en revisionsudtalelse i overensstemmelse med artikel
finansforordningens 56, stk. 5 (b)
en årlig kontrolrapport med angivelse af
resultaterne af de revisioner, der er foretaget i løbet af det foregående
regnskabsår. Rapporten omhandlet i litra b) skal beskrive de
mangler, der er konstateret ved forvaltnings- og kontrolsystemet, og eventuelle
korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller foreslås truffet. 6. Kommissionen vedtager ved
hjælp af gennemførelsesretsakter modellerne for revisionsstrategien,
revisionsudtalelsen og den årlige kontrolrapport samt metodologien for den
stikprøvemetode, der er omhandlet i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3. 7. Kommissionen vedtager efter
undersøgelsesproceduren i artikel 60, stk. 3, gennemførelsesbestemmelser
om anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd ved
Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter. Artikel 32 Procedure
for udpegning af forvaltnings- og attesteringsmyndigheder 1. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen om datoen og formen for udpegning af forvaltningsmyndigheden og
attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, senest seks måneder efter
vedtagelsen af afgørelsen om godkendelse af det operationelle program. 2. Udpegningen omhandlet i stk.
1 skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt
revisionsorgan, der vurderer forvaltnings- og kontrolsystemet, herunder den
rolle, de bemyndigede organer har i den forbindelse, og dets overensstemmelse
med artikel 26, 27, 29 og 30 i henhold til de kriterier vedrørende interne
forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvågning, som
Kommissionen fastlægger ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 59. 3. Det uafhængige revisionsorgan
udfører sit arbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte
revisionsstandarder. 4. Medlemsstater kan beslutte,
at en forvaltningsmyndighed eller en attesteringsmyndighed, som er blevet
udpeget i forbindelse med et operationelt program, som medfinansieres af ESF,
jf. forordning (EU) nr. [CPR], betragtes som udpeget med henblik på denne
forordning. Kommissionen kan inden to måneder efter
modtagelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, anmode om rapporten
og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af
forvaltnings- og kontrolsystemet. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to
måneder efter modtagelsen af disse dokumenter. 5. Medlemsstaten superviserer
det udpegede organ og trækker udpegningen tilbage ved en formel afgørelse, hvis
et eller flere af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, ikke længere er
opfyldt, medmindre organet træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger
inden for en undersøgelsesperiode, der fastlægges af medlemsstaten på grundlag
af problemets omfang. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om
fastsættelse af en undersøgelsesperiode for et udpeget organ og om en eventuel
afgørelse om tilbagetrækning. Artikel 33 Kommissionens
beføjelser og ansvarsområder 1. Kommissionen sikrer sig på
grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om udpegning af
forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, den årlige
forvaltningserklæring, de årlige kontrolrapporter, den årlige
revisionsudtalelse, den årlige gennemførelsesrapport og revisioner foretaget af
nationale organer og EU-organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings-
og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning, og at disse
systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af operationelle programmer. 2. Uden at dette berører
medlemsstaternes revisioner, kan tjenestemænd ved Kommissionen eller
bemyndigede kommissionsrepræsentanter efter at have givet et passende varsel
herom foretage revisioner eller kontrol på stedet. Sådanne revisioner eller
kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om forvaltnings- og
kontrolsystemerne i et operationelt program eller en del heraf og operationer
fungerer effektivt, og en vurdering af, om den finansielle forvaltning af
operationer eller operationelle programmer er forsvarlig. Medlemsstatens
embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede
kommissionsrepræsentanter, der har den behørige beføjelse til at foretage
revision på stedet, skal have adgang til alle fortegnelser, dokumenter og
metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer støttet
af fonden eller forvaltnings- og kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer
genparter af disse fortegnelser, dokumenter og metadata til Kommissionen efter
anmodning. Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke
anvendelsen af nationale bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er
forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget efter national lov.
Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager
bl.a. ikke i besøg på privat bopæl eller formel udspørgning af personer inden
for rammerne af national lovgivning. De skal dog have adgang til de
oplysninger, der således tilvejebringes. 3. Kommissionen kan kræve, at en
medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres
forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, eller at udgifterne er
korrekte, i overensstemmelse med denne forordning. 4. Kommissionen kan kræve, at en
medlemsstat undersøger en klage indgivet til Kommissionen vedrørende
gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af fonden, eller
forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde. Artikel 34 Samarbejde
med revisionsmyndigheder 1. Kommissionen samarbejder med
revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive
revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående resultaterne af de
revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og kontrolsystemerne. 2. Kommissionen og
revisionsmyndigheden mødes regelmæssigt og mindst én gang om året, medmindre
andet er aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, revisionsudtalelsen
og revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende
forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne. Afsnit VI Finansiel forvaltning, gennemgang og
godkendelse af regnskaber, finansielle korrektioner, frigørelse Kapitel 1. Finansiel forvaltning Artikel 35 Budgetforpligtelser Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med
hvert operationelt program indgås i årlige rater i perioden fra den 1. januar
2014 til den 31. december 2020. Kommissionens afgørelse om godkendelse af det
operationelle program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens
artikel 81, stk. 2, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den
en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand. Budgetforpligtelsen vedrørende den første rate
følger efter Kommissionens godkendelse af det operationelle program. Budgetforpligtelserne vedrørende de
efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden den 1. maj hvert år på
grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, undtagen hvis
finansforordningens artikel 13 finder anvendelse. Artikel 36 Kommissionens
betalinger 1. Kommissionens betalinger af
fondsbidraget til hvert enkelt operationelt program foretages i
overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til
rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse
for fonden. 2. Betalingerne tager form af
forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo,
hvis det er relevant, og den endelige saldo. Artikel 37 Kommissionens
mellemliggende betalinger, betaling af den årlige saldo og betaling af den
endelige saldo 1. Kommissionen refunderer som
mellemliggende betalinger 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende
medfinansieringssatsen, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse af det
operationelle program, svarende til de støtteberettigede offentlige udgifter
inkluderet i betalingsanmodningen. Den fastsætter den årlige saldo i
overensstemmelse med artikel 47, stk. 2. 2. Uanset artikel 19 må
EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalingen af den endelige
saldo dog ikke være højere end den maksimale støtte fra fonden som fastsat i
Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program. 3. Kommissionens forfinansiering
og mellemliggende betalinger og den årlige saldo må sammenlagt ikke overstige
95 % af bidraget fra fonden til det operationelle program. 4. Når loftet på 95 % er
nået, fortsætter medlemsstaterne med at sende betalingsanmodninger til
Kommissionen. Artikel 38 Betalingsanmodninger
til Kommissionen 1. Betalingsanmodninger, der
skal indsendes til Kommissionen, skal give alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab, jf. finansforordningens
artikel 65, stk. 1. 2. Betalingsanmodninger skal for
det operationelle program generelt og for teknisk bistand i henhold til artikel
25, stk. 2, indeholde: (a)
de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne
har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne som
angivet i attesteringsmyndighedens regnskab (b)
de samlede støtteberettigede offentlige udgifter
afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne som angivet i attesteringsmyndighedens
regnskab (c)
den modsvarende støtteberettigede offentlige
støtte, som er udbetalt til støttemodtagerne, som angivet i
attesteringsmyndighedens regnskab. 3. Udgifter medtaget i en
betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller
regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi. For de tilskudsformer, der er
omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra b) og c) og d), skal beløbene i en
betalingsanmodning være de beløb, som er udbetalt til støttemodtagerne af
forvaltningsmyndigheden. 4. Kommissionen vedtager ved
hjælp af gennemførelsesretsakter modellen for betalingsanmodninger. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 60, stk.
2. Artikel 39 Betalinger til
støttemodtagere 1. Forvaltningsmyndigheden
sikrer, at støttemodtagerne i forbindelse med tilskud til partnerorganisationer
modtager en pengestrøm, der er tilstrækkelig til at sikre en korrekt gennemførelse
af operationerne. 2. Forvaltningsmyndigheden
sikrer, at støttemodtagerne modtager det fulde offentlige støttebeløb så
hurtigt som muligt og under alle omstændigheder, før de modsvarende udgifter
medtages i betalingsanmodningen. Der foretages ikke fradrag eller
tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller
andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til
støttemodtagerne. Artikel 40 Anvendelse
af euro 1. Beløbene i medlemsstaternes
fremlagte operationelle programmer, udgiftsoversigter, betalingsanmodninger,
årsregnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige
gennemførelsesrapporter udtrykkes i euro. 2. De medlemsstater, der ikke
har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen,
omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens
månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i
forvaltningsmyndighedens regnskab. Kommissionen offentliggør hver måned denne
kurs ad elektronisk vej. 3. Når en medlemsstat indfører
euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 1 fortsat
anvendelse på alle udgifter, der er opført i forvaltningsmyndighedens regnskab
inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale
valuta og euroen. Artikel 41 Betaling
og udligning af forfinansiering 1. Efter at Kommissionen har
truffet afgørelse om godkendelse af det operationelle program, udbetaler
Kommissionen et forfinansieringsbeløb på 11 % af fondens samlede bidrag
til det pågældende operationelle program. 2. Forfinansieringen må kun
anvendes til at foretage betalinger til støttemodtagerne som led i
gennemførelsen af det operationelle program. Den stilles straks til rådighed
for det ansvarlige organ til dette formål. 3. Det samlede beløb, der
betales som forfinansiering, tilbagebetales til Kommissionen, hvis der ikke
indsendes nogen betalingsanmodning for det pågældende operationelle program
senest 24 måneder efter den dato, hvor Kommissionen udbetaler det første
forfinansieringsbeløb. Fællesskabets bidrag til det pågældende operationelle
program påvirkes ikke af en sådan tilbagebetaling. 4. Det beløb, der er udbetalt
som forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab,
senest når det operationelle program afsluttes. Artikel 42 Frister
for indgivelse af de mellemliggende betalingsanmodninger og for betaling heraf 1. Attesteringsmyndigheden
sender regelmæssigt en anmodning om mellemliggende betaling, som dækker beløb
opført på dens regnskab som offentlig støtte, der er udbetalt til
støttemodtagerne i det regnskabsår, der slutter den 30. juni. 2. Attesteringsmyndigheden
fremlægger den endelige anmodning om mellemliggende betaling senest den 31.
juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår og under alle
omstændigheder inden den første mellemliggende betalingsanmodning for det næste
regnskabsår. 3. Den første anmodning om
mellemliggende betaling kan ikke fremlægges inden Kommissionen får meddelelse
om udpegning af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden i
overensstemmelse med artikel 32, stk. 1. 4. Der må ikke foretages
mellemliggende betalinger til et operationelt program, hvis den årlige
gennemførelsesrapport ikke er blevet tilsendt Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 11. 5. Forudsat at der er midler til
rådighed, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger senest 60 dage
efter, at betalingsanmodningen er registreret hos Kommissionen. Artikel 43 Afbrydelse
af betalingsfrister 1. Betalingsfristen for en
mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen i en periode på højst
ni måneder, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: (a)
Ifølge oplysningerne fra et nationalt
revisionsorgan eller et EU-revisionsorgan er der begrundet mistanke om, at der
er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet. (b)
Den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede skal foretage supplerende verificering som følge af
oplysninger, han modtager, og hvorved han bliver opmærksom på, at der til
udgifterne i en betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige
finansielle konsekvenser. (c)
Et af de dokumenter, der kræves i henhold til
artikel 45, stk. 1, er ikke forelagt. 2. Den ved delegation
bemyndigede anvisningsberettigede kan lade afbrydelsen omfatte kun den del af
udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning, der er berørt af de i
stk. 1 omhandlede elementer. Den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede underretter straks medlemsstaten og
forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og beder dem rette op på
situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede
anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet. Artikel 44 Suspension
af betalinger 1. Alle eller en del af de
mellemliggende betalinger kan suspenderes af Kommissionen, når: (a)
der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og
kontrolsystemet for det operationelle program, og der ikke er truffet
korrigerende foranstaltninger herfor (b)
udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en
uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret (c)
medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige
foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en
afbrydelse i henhold til artikel 43 (d)
der er en alvorlig mangel i kvaliteten og
pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om indikatorer. 2. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de
mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at
fremsætte bemærkninger. 3. Kommissionen bringer
suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør,
når medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger, som gør det
muligt at ophæve suspensionen. Kapitel 2 Gennemgang og godkendelse af
regnskaber Artikel 45 Fremlæggelse
af oplysninger 1. Hvert år fra 2015 til og med
2022 forelægger de udpegede organer senest den 15. februar i året efter
afslutningen af et regnskabsår Kommissionen følgende dokumenter og oplysninger
i overensstemmelse med finansforordningens artikel 56: (a)
de attesterede årsregnskaber fra de relevante
organer udpeget i henhold til artikel 32, jf. finansforordningens artikel 56,
stk. 5 (b)
forvaltningserklæringen, jf. finansforordningens
artikel 56, stk. 5 (c)
en årligt oversigt over de endelige
revisionsrapporter og udførte kontroller, herunder en analyse af fejl og
svagheder og deres art og omfang samt de korrigerende foranstaltninger, der er
truffet eller planlagt (d)
en revisionsudtalelse fra det udpegede uafhængige
revisionsorgan, jf. finansforordningens artikel 56, stk. 5, ledsaget af en
kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget
vedrørende det regnskabsår, udtalelsen vedrører. 2. Efter anmodning fra
Kommissionen skal medlemsstaten give Kommissionen yderligere oplysninger. Hvis
en medlemsstat ikke forelægger de ønskede oplysninger inden for den frist, der
er fastsat af Kommissionen, kan Kommissionen træffe sin afgørelse om
godkendelse af regnskaberne på grundlag af de oplysninger, den er i besiddelse
af. Artikel 46 Indhold
af regnskaberne 1. Det attesterede regnskab for
hvert operationelt program dækker
regnskabsåret og skal for det operationelle program i sin helhed og for
udgifter til teknisk bistand i henhold til artikel 25, stk. 2, indeholde: (a)
de samlede støtteberettigede udgifter, der er
opført i attesteringsmyndighedens regnskab som beløb, støttemodtagerne har
afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationer, og de
samlede støtteberettigede offentlige udgifter, som er afholdt i forbindelse med
gennemførelsen af operationer, og den modsvarende offentlige støtte, som er
betalt til støttemodtagerne (b)
de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i
løbet af regnskabsåret, de beløb, der skal inddrives ved udgangen af
regnskabsåret, og de uinddrivelige beløb (c)
en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i
henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i
betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle divergenser. 2. Attesteringsmyndigheden kan i
regnskabet fastlægge en reserve,
der ikke må overstige 5 % af de samlede udgifter i de
betalingsanmodninger, der er indgivet for et givent regnskabsår, hvor
vurderingen af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne er genstand
for en igangværende procedure med revisionsmyndigheden. Det pågældende beløb
medregnes ikke i det samlede beløb for støtteberettigede udgifter, der er
omhandlet i stk. 1, litra a). Disse beløb medregnes endeligt i eller udelades
endeligt fra årsregnskabet for det følgende år. Artikel 47 Gennemgang
og godkendelse af regnskaber 1. Senest den 30. april i året
efter afslutningen af et regnskabsår træffer Kommissionen afgørelse om
godkendelse af regnskaberne for de relevante organer udpeget i henhold til
artikel 28 for det operationelle program. I afgørelsen om godkendelse af
regnskaberne tages der hensyn til, om de forelagte regnskaber er fuldstændige,
nøjagtige og pålidelige, hvilket dog ikke er til hinder for eventuelle senere
finansielle korrektioner. 2. Ved beregningen af beløb med
udgiftsvirkning for fonden for et regnskabsår tager Kommissionen følgende i
betragtning: (a)
de støtteberettigede offentlige udgifter afholdt i
forbindelse med gennemførelsen af operationer, som er opført i regnskaberne
omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen
i artikel 18 finder anvendelse (b)
de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i
løbet af det pågældende regnskabsår bestående af mellemliggende betalinger
foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 37, stk. 1, og artikel 19. 3. Den årlige saldo, der som et
resultat af godkendelsen af regnskaberne skal inddrives fra medlemsstaten,
gøres til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen. Den årlige saldo, der
skal udbetales til medlemsstaten, lægges til den følgende mellemliggende
betaling fra Kommissionen efter gennemgangen og godkendelsen af regnskaberne. 4. Hvis Kommissionen af årsager,
der kan tilskrives en medlemsstat, ikke er i stand til at godkende regnskaberne
senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår, underretter
Kommissionen medlemsstaten om de foranstaltninger, der skal træffes af
forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, eller om de supplerende
undersøgelser, Kommissionen foreslår at foretage i henhold til artikel 33, stk.
2 og 3. 5. Kommissionens betaling af den
årlige saldo skal være baseret på de udgifter, der er anmeldt i regnskaberne,
eksklusive eventuelle reserver, der er opbygget i forbindelse med udgifter, der
er anmeldt til Kommissionen, og som er genstand for en kontradiktorisk
procedure med revisionsmyndigheden. Artikel 48 Adgang
til bilag 1. Forvaltningsmyndigheden
sikrer, at alle bilag vedrørende operationer efter anmodning stilles til
rådighed for Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre
år. Denne periode på tre år løber fra den 31. december i det år, hvor
Kommissionens afgørelse om godkendelse af regnskaberne, jf. artikel 47, er
vedtaget, eller senest fra datoen for betaling af den endelige saldo. Denne periode på tre år afbrydes, hvis der
indledes retlige eller administrative procedurer, eller hvis Kommissionen
fremsætter begrundet anmodning herom. 2. Bilagene opbevares enten i de
originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret som værende i
overensstemmelse med de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte
datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller
dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave. 3. Alle bilagene skal opbevares
på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles. 4. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
59 med henblik på at fastsætte, hvilke datamedier der kan betragtes som
almindeligt anerkendte. 5. Proceduren til attestering
af, at dokumenter på almindeligt anerkendte datamedier stemmer overens med de
originale udgaver, fastlægges af de nationale myndigheder og skal sikre, at de
udgaver, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til
revisionsformål. 6. Hvis dokumenter kun
foreligger i elektronisk udgave, skal de anvendte edb-systemer opfylde
anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de dokumenter, der opbevares,
opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål. Artikel 49 Fremlæggelse
af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo 1. Medlemsstaterne fremlægger
senest den 30. september 2023 følgende dokumenter: (a)
en anmodning om udbetaling af den endelige saldo (b)
en endelig rapport om gennemførelsen af det
operationelle program og (c)
de bilag, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1,
for det sidste regnskabsår, der løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni
2023. 2. Den endelige saldo udbetales
på det seneste af følgende tidspunkter: senest tre måneder efter datoen for
godkendelse af regnskaberne for det sidste regnskabsår eller senest en måned
efter datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport. Kapitel 3 Finansielle korrektioner og
inddrivelser Artikel 50 Medlemsstaternes
finansielle korrektioner 1. Medlemsstaterne har i første
række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige
finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om
systembetingede uregelmæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til
at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt. 2. Medlemsstaten foretager de
finansielle korrektioner, der er nødvendige i forbindelse med enkeltstående
eller systembetingede uregelmæssigheder, som afsløres i forbindelse med
aktiviteter eller det operationelle program. Finansielle korrektioner består i
helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en operation eller et
operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art
og betydning og det økonomiske tab for fonden og foretager en forholdsmæssig
korrektion. De finansielle korrektioner registreres i årsregnskabet af
forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes. 3. De fondsbidrag, der
annulleres i henhold til stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det
pågældende operationelle program, jf. dog stk. 4. 4. Et bidrag, som er annulleret
i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen af de operationer, som var
genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i
forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til nogen af de operationer,
der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed. 5. En finansiel korrektion
foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at
foretage inddrivelser i henhold til denne artikel. Artikel 51 Kommissionens
finansielle korrektioner 1. Kommissionen foretager ved en
gennemførelsesretsakt finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en
del af EU-bidraget til et operationelt program og foretage inddrivelse fra
medlemsstaten for at udelukke udgifter, som overtræder gældende EU-ret og
national ret, fra EU-finansiering, idet dette også omfatter mangler ved
medlemsstaterne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er konstateret af
Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret. 2. En overtrædelse af gældende
EU-ret eller national ret medfører kun en finansiel korrektion, når en af
følgende betingelser er opfyldt: (a)
Overtrædelsen har eller kunne have påvirket
forvaltningsmyndighedens valg af en operation til at modtage støtte fra fonden. (b)
Overtrædelsen har eller kunne have påvirket størrelsen
af de udgifter, som er anmeldt med henblik på refusion fra EU-budgettet. Artikel 52 Betingelser
for Kommissionens finansielle korrektioner 1. Kommissionen foretager
finansielle korrektioner, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer,
at: (a)
der er alvorlige mangler ved det operationelle
programs forvaltnings- og kontrolsystem, som har bragt det EU-bidrag, der
allerede er betalt til programmet, i fare (b)
en medlemsstat ikke har overholdt sine
forpligtelser i henhold til artikel 50 før indledningen af
korrektionsproceduren i henhold til dette stykke (c)
udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og
ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af
korrektionsproceduren i henhold til dette stykke. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner
på konstaterede individuelle uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en
uregelmæssighed er systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå
størrelsen af uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fonden, anvender
Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion. 2. Når Kommissionen fastsætter
korrektionens størrelse, jf. stk. 1, tager den hensyn til uregelmæssighedens
art og betydning og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler i
forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret ved det operationelle
program. 3. Hvis Kommissionen baserer sin
holdning på rapporter fra andre revisorer end revisorerne i sine egne
tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle følger efter
at have undersøgt de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har
truffet i henhold til artikel 50, stk. 2, de meddelelser, der er
forelagt i henhold til artikel 27, stk. 2, og medlemsstatens
eventuelle svar. 4. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
59 vedrørende kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel
korrektion der skal anvendes. Artikel 53 Procedure
for Kommissionens finansielle korrektioner 1. Inden Kommissionen træffer afgørelse
om finansiel korrektion, indleder den proceduren ved at meddele medlemsstaten
de foreløbige konklusioner af sin undersøgelse og anmode den om at fremsætte
sine bemærkninger inden to måneder. 2. Hvis Kommissionen foreslår en
finansiel korrektion på grundlag af en ekstrapolation eller til en fast takst,
skal medlemsstaten have mulighed for via en gennemgang af de pågældende
dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det,
der fremgår af Kommissionens vurdering. Efter aftale med Kommissionen kan
medlemsstaten begrænse omfanget af denne gennemgang til en passende andel eller
stikprøve af de pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt
begrundede tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige
en yderligere periode på to måneder efter den i stk. 1 nævnte periode på to
måneder. 3. Kommissionen tager hensyn til
alle beviser, som medlemsstaten forelægger inden for fristerne i stk. 1 og 2. 4. Hvis medlemsstaten ikke
godtager Kommissionens foreløbige konklusioner, indbyder Kommissionen
medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og
bemærkninger foreligger som grundlag for Kommissionens konklusioner om
anvendelsen af den finansielle korrektion. 5. For at anvende finansielle
korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse i form af
gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller efter
datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten indvilliger
i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen. Kommissionen
tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er fremkommet under
proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted, begynder fristen på seks
måneder to måneder efter modtagelsen af Kommissionens indbydelse til høringen. 6. Hvis Kommissionen eller Den
Europæiske Revisionsret konstaterer uregelmæssigheder, der påvirker det
årsregnskab, Kommissionen har fået tilsendt, skal den deraf følgende
finansielle korrektion reducere støtten fra fonden til det operationelle
program. Artikel 54 Tilbagebetaling
til EU-budgettet – inddrivelser 1. Enhver skyldig
tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget foretages før den
forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til
finansforordningens artikel 77. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden
måned efter indtægtsordrens udstedelse. 2. Enhver forsinkelse i
tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil
datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske
Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første
arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1 1/2
procentpoint. Artikel 55 Proportional
kontrol af operationelle programmer 1. Operationer, for hvilke de
samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 100 000 EUR, må ikke underkastes
mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen før
gennemgangen af alle udgifter i henhold til artikel 47. Andre operationer må
ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden
og Kommissionen forud for gennemgangen af alle udgifter i henhold til artikel
47. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 5 og 6. 2. Revision af en operation kan
omfatte alle gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden undtagen
kontrol af de endelige modtagere, medmindre en risikovurdering viser, at der en
specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig. 3. Hvis den seneste
revisionsudtalelse om det operationelle program viser, at der ikke er nogen
væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende møde, der er
omhandlet i artikel 34, stk. 2, aftale med revisionsmyndigheden, at niveauet
for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i forhold
til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde vil Kommissionen ikke foretage
egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved forvaltnings-
og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til Kommissionen i et
regnskabsår, for hvilket regnskaberne er blevet godkendt. 4. For et operationelt program,
hvorom Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens udtalelse er
pålidelig, kan Kommissionen aftale med revisionsmyndigheden at begrænse sine
egne revisioner på stedet til en revision af revisionsmyndighedens arbejde,
medmindre der er beviser på mangler i revisionsmyndighedens arbejde vedrørende
et regnskabsår, for hvilket regnskaberne er blevet godkendt. 5. Revisionsmyndigheden og
Kommissionen kan til enhver tid foretage revisioner af operationer, hvis en
risikovurdering viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller
svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler ved det operationelle
programs forvaltnings- og kontrolsystem og i de tre år, der følger efter
godkendelsen af alle udgifterne til en operation i henhold til artikel 47, som
led i en revisionsstikprøve. 6. Kommissionen kan til enhver
tid foretage revisioner af operationer for at vurdere det arbejde, der er
foretaget af en revisionsmyndighed, ved en gentagelse af dens
revisionsvirksomhed. Kapitel 4 Frigørelse Artikel 56 Bestemmelser
om frigørelse 1. Kommissionen frigør enhver
del af det beløb, der er beregnet i henhold til andet afsnit, i forbindelse med
et operationelt program, og som ikke er blevet anvendt til betaling af
forfinansiering, mellemliggende betalinger og den årlige saldo, senest den 31.
december i det andet finansår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen
under det operationelle program, eller for hvilken der ikke i overensstemmelse
med artikel 42 er fremlagt en betalingsanmodning udfærdiget i overensstemmelse
med artikel 38. Med henblik på frigørelsen beregner Kommissionen
beløbet ved at tilføje en sjettedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende
det samlede årlige bidrag for 2014 til hver af budgetforpligtelserne for
2015-2020. 2. Uanset stk. 1, første afsnit,
finder fristen for frigørelse ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse
vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014. 3. Hvis den første årlige
budgetforpligtelse vedrører det samlede årlige bidrag for 2015, finder fristen
for frigørelse, uanset stk. 1, ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse
vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015. I sådanne tilfælde beregner
Kommissionen beløbet i stk. 1, første afsnit, ved at tilføje en femtedel af den
årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015 til
hver af budgetforpligtelserne for 2016-2020. 4. Den del af forpligtelserne,
som stadig ikke er indgået den 31. december 2022, frigøres, hvis nogen af de
dokumenter, der kræves i henhold til artikel 47, stk. 2, ikke er forelagt for
Kommissionen senest den 30. september 2023. Artikel 57 Undtagelse
fra frigørelsen 1. Det beløb, frigørelsen
berører, nedsættes med de beløb, som det ansvarlige organ ikke har været i
stand til at anmelde til Kommissionen på grund af: (a)
operationer, der er suspenderet af en retlig
procedure eller en administrativ klage med opsættende virkning, eller (b)
force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen
af hele eller en del af det operationelle program. De nationale myndigheder,
som påberåber sig force majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for
gennemførelsen af hele eller en del af det operationelle program (c)
Der kan anmodes om nedsættelse én gang, hvis
suspensionen eller force majeure-forholdet har varet indtil et år, eller flere
gange svarende til varigheden af force majeure-forholdet eller antallet af år
mellem datoen for den retlige eller administrative beslutning om at suspendere
gennemførelsen af operationen og datoen for den endelige retlige eller
administrative beslutning. 2. Senest den 31. januar sender
medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i
stk. 1, for det beløb, der anmeldes ved udgangen af foregående år. Artikel 58 Procedure
for frigørelse 1. Kommissionen underretter
medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid, når der er risiko for
frigørelse i overensstemmelse med artikel 56. 2. På grundlag af de
oplysninger, Kommissionen har pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten og
forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag af de oplysninger,
som den er i besiddelse af. 3. Medlemsstaten har to måneder
til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger. 4. Senest den 30. juni
forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der
afspejler det nedsatte støttebeløb til det operationelle program for det
pågældende finansår. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer
Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra fonden for det
pågældende finansår. 5. Kommissionen ændrer ved hjælp
af en gennemførelsesretsakt afgørelsen om godkendelse af det operationelle
program senest den 30. september. Afsnit VII.
DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 59 Udøvelse af de
delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. De delegerede beføjelser omhandlet
i denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen
for denne forordnings ikrafttrædelse. 3. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 4. Den delegerede retsakt træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har informeret
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved
udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres
den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der
er fastsat deri. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både
Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse
mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør
indsigelse mod den delegerede retsakt, angiver begrundelsen for sin indsigelse. Artikel 60 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et
udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse, jf. stk. 2 og 3,
indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget
resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller (… [antal
medlemmer] udvalgsmedlemmer) (et flertal på … [flertallets karakter anføres:
f.eks. to tredjedele] af udvalgsmedlemmerne/et … [flertallets karakter anføres:
f.eks. simpelt] flertal af udvalgsmedlemmerne) anmoder herom, inden for
tidsfristen for afgivelse af udtalelsen. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager
Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4,
tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes. Artikel 61 Ikrafttrædelse Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand Bilag I Model for operationelt program Kapitel Afsnit Underafsnit || Beskrivelse/Bemærkninger || Størrelse (anslag) 1 Identifikation || Formålet med dette afsnit er udelukkende at identificere det pågældende program. Af afsnittet skal følgende tydeligt fremgå: Medlemsstat Titlen på det operationelle program CCI || 200 2 Program-formulering || || 2.1 Situationen || Udpegning af og begrundelse for, hvilke former for materielle afsavn der skal afhjælpes. || 4000 || Angivelse af type materielt afsavn, der skal afhjælpes af det operationelle program. || 200 2.x.Behandlet materielt afsavn X || Ét afsnit (og tilhørende underafsnit) for hver type materielt afsavn, der skal afhjælpes. || 2.x.1 Beskrivelse || Beskrivelse af de vigtigste karakteristika for og mål med den ydede materielle bistand og de tilhørende ledsageforanstaltninger. || 4000 2.x.2. Nationale ordninger || Beskrivelse af de nationale ordninger, som skal støttes. || 2000 2.4 Andet || Øvrige oplysninger, som anses for nødvendige. || 4000 3 Gennemførelse || || 3.1. Udpegning af de socialt dårligst stillede || Beskrivelse af, hvilke mekanismer der anvendes til at fastlægge kriterierne for udpegning af de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000 3.2 Udvælgelse af operationer || Kriterier for udvælgelsen af operationer og en beskrivelse af udvælgelsesmekanismerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000 3.3. Udvælgelse af partnerorganisationer || Kriterier for udvælgelse af partnerorganisationerne, om nødvendigt opdelt efter behandlet type materielt afsavn. || 2000 3.4. Komplementaritet med ESF || Beskrivelse af mekanismerne til sikring af komplementaritet med Den Europæiske Socialfond. || 4000 3.5. Institutionel opbygning || Beskrivelse af det operationelle programs gennemførelsesbestemmelser, som indeholder udpegning af forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden og det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen. || 4000 3.6. Overvågning og evaluering || I dette underafsnit skal det beskrives, hvordan programgennemførelsen overvåges. Det er bl.a. nødvendigt at forklare, hvordan indikatorer vil blive anvendt til at følge programgennemførelsen. Indikatorerne skal omfatte finansielle indikatorer vedrørende udgifterne og indikatorer for output vedrørende de operationer, der støttes. || 4000 3.7. Teknisk bistand || Beskrivelse af den planlagte anvendelse af teknisk bistand i medfør af artikel X, stk. 2, herunder foranstaltninger til styrkelse af støttemodtagernes administrative kapacitet i forbindelse med en forsvarlig økonomisk forvaltning af operationerne. || 4000 4. FINANSIERINGSPLAN || Dette afsnit skal indeholde: 1) en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 18, af den bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra fonden og fra medfinansiering 2) en tabel med angivelse for hele programmeringsperioden af den samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning. || Tekst: 1000 Data i csv- eller xls-format || || || || Format af
finansielle data (afsnit 4): 4.1 .1. Finansieringsplan for det
operationelle program med angivelse af fondens årlige forpligtelsesbevillinger
og den modsvarende nationale medfinansiering af det operationelle program (i
EUR) || I alt || 2014 || 2015 || …. || 2020 Fond (a) || || || || || National medfinansiering (b) || || || || || Offentlige støtteberettigede udgifter (c) = (a) + (b) || || || || || Medfinansieringsrate* (d) = (a) / (c) || || * Denne rate kan i tabellen afrundes til det
nærmeste hele tal. Den præcise rate for refusion af udgifter er værdien (d). 4.1.2. Finansieringsplan med angivelse af den
samlede støttebevilling fra det operationelle program for hver type behandlet
materielt afsavn og hver type tilhørende ledsageforanstaltning (i EUR) Indsatsområde || Offentlige støtteberettigede udgifter || || || || I alt || || || || || Teknisk bistand || || || || || Fødevaremangel || || || || || heraf ledsageforanstaltninger || || || || || Hjemløse || || || || || heraf ledsageforanstaltninger || || || || || Børns materielle afsavn || || || || || heraf ledsageforanstaltninger || || || || || BILAG II Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger
for 2014 til 2020 FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjeparts bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Bistand
til de Socialt Dårligst Stillede 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[10] 4
Beskæftigelse og arbejdsmarked 0406
De socialt dårligst stillede personer 1.3. Forslagets/initiativets art § Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[11]
¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Fonden
fremmer social samhørighed i Unionen ved at bidrage til virkeliggørelsen af
Europa 2020-strategiens mål for bekæmpelse af fattigdom. 1.4.2. Specifikke målsætninger og
berørte ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål nr. 1: Ud
over dette overordnede mål bidrager programmet til opfyldelsen af det
specifikke mål at afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen ved at yde
ikke-finansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer. Berørte ABM/ABB-aktiviteter: 0406
De socialt dårligst stillede personer 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Det
nye instrument vil gøre det muligt for medlemsstaterne hvert år at støtte
yderligere omkring to millioner af de socialt dårligst stillede personer med
positive virkninger for deres sundhedstilstand, den sociale inklusion, beskæftigelsen
og arbejdsmarkedet. De samfundsmæssige virkninger af Den Europæiske Fond for
Bistand til de Socialt Dårligst Stillede forventes dog at række langt videre. 1. Ved
at skabe en platform, hvor praktikere kan udveksle oplysninger og erfaringer,
vil fonden skabe betydelige fordele for mange interesseparter i denne proces. 2. Den
evidensbaserede gennemførelse af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt
Dårligst Stillede på mellemlang og lang sigt ved hjælp af operationelle programmer
vil desuden tilskynde til dialog mellem forskellige grupper af interesseparter
og støtte en strategisk tilgang i fremtiden. Forbedringer af
leveringsmekanismerne (især forenkling og reduktion af de administrative
byrder) bør sikre en vedvarende relevans af procesvirkningerne. Den Europæiske
Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede vil være et instrument, som
fremmer det praktiske samspil mellem de europæiske prioriteter og
samhørighedspolitikker. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. De
organisationer, som faktisk distribuerer den materielle bistand, er i høj grad
afhængige af frivilligt arbejde og gavebidrag. Det bør derfor i videst muligt
omfang undgås at pålægge disse organisationer omfattende
indberetningsforpligtelser. Det kan dog stadig forventes, at disse
organisationer skal informere ikke blot Kommissionen, men også andre
bidragsydere om deres arbejde og de frivillige, så disse forbliver motiverede.
Indikatorerne blev drøftet på europæisk plan med paraplyorganisationer, som
anså dem for rimelige og realistiske. Det
første sæt indikatorer vedrører omfanget af de anvendte ressourcer, som består
af: 1)
bidrag fra programmet i form af naturalier 2)
finansielle ressourcer opdelt efter deres oprindelse (EU og andre kilder). Det
andet sæt af fælles indikatorer vedrører omfanget af den ydede bistand og
antallet af distribuerede hjælpepakker, tilberedte/uddelte måltider og antallet
af socialt dårligt stillede personer, som modtager hjælp. Disse
oplysninger bliver forelagt Kommissionen af forvaltningsmyndigheden i en årlig
gennemførelsesrapport. Denne
årlige indberetning følges op af strukturerede undersøgelser. Disse
undersøgelser iværksættes af Kommissionen selv mindst to gange i løbet af gennemførelsesperioden.
Undersøgelserne giver oplysninger om de endelige modtagere, bl.a. om, hvorvidt
en bestemt aldersgruppe eller mindretal er dominerende blandt modtagerne, om
betydningen af bistand i form af goder, som ikke er varer, f.eks. frivilligt
arbejde og tjenesteydelser, og om programmets virkning for modtagerne. Det må
forventes, at disse oplysninger kun kan gives på grundlag af kvalificerede gæt,
da anonymitet i flere tilfælde vil være en forudsætning for, at en modtager vil
acceptere at modtage hjælp. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal dækkes på kort
eller lang sigt Det
planlagte program vil bidrage til Unionens mål om social samhørighed.
Retsgrundlaget for forslaget til det nye instrument er artikel 175, stk. 3, i
TEUF, som indeholder en bestemmelse om særlige aktioner ud over
strukturfondene. I
2010 var næsten en fjerdedel af alle europæere (116 millioner) i risiko for
fattigdom eller social udstødelse. Fattigdom og social udstødelse er ikke lige
udbredt i hele EU. Overordnet set er problemerne mere presserende i de østlige
og sydlige medlemsstater. Ud over at forværre det allerede eksisterende
fattigdomsniveau og omfanget af social udstødelse har den økonomiske krise (som
er forbundet med kravet om finanspolitisk konsolidering på grund af den
voksende statsgæld) desuden svækket en række medlemsstaters evne til at
fastholde de sociale udgifter og investeringer på et niveau, som er nødvendigt
for at vende denne negative udvikling. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Europa
2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er baseret på en
afbalanceret vision om økonomisk vækst og socialt fremskridt på grundlag af
ambitiøse mål for beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Fattigdom
og social udstødelse udgør væsentlige hindringer for virkeliggørelsen af Europa
2020-målene. Ved
at imødekomme basale behov vil det foreslåede instrument bidrage til at
afhjælpe fattigdom og social udstødelse blandt mennesker, som lider alvorlige
materielle afsavn. Ved at hjælpe de socialt dårligst stillede i samfundet med
at bevare deres værdighed og menneskelige kapital vil instrumentet bidrage til
en styrkelse af den sociale kapital og den sociale samhørighed i samfundet. Tiltag
på EU-plan er nødvendige i betragtning af udbredelsen og karakteren af
fattigdom og social udstødelse i Unionen, som er blevet yderligere forværret af
den økonomiske krise og usikkerheden om, hvorvidt alle medlemsstater kan fastholde
de sociale udgifter på et niveau, som er nødvendigt for at sikre, at den
sociale samhørighed ikke forringes yderligere, og at Europa 2020-strategiens
mål realiseres. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Der
er tale om et nyt instrument. Erfaringerne fra programmet for uddeling af
fødevarer til de socialt dårligst stillede er imidlertid relevante. Da
interventionslagrene forventes at forsvinde har dette program mistet sit
grundlag, og det vil blive afsluttet efter gennemførelsen af arbejdsprogrammet
for 2013. Denne ordning er over årene imidlertid blevet en vigtig
forsyningskilde for organisationer, der er i direkte kontakt med de mest udsatte
i vores samfund og uddeler fødevarer til disse. Et resumé af de indhøstede
erfaringer findes i konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Forslaget
til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede vil blive
understøttet af 2 500 000 000 EUR fra strukturfondene under
målet om investeringer i vækst og beskæftigelse med samlede midler på
327 115 655 850 EUR. Den Europæiske Fond for Bistand til de
Socialt Dårligst Stillede skal betragtes som en andel af de strukturfondsmidler,
der tildeles ESF. Fonden vil supplere og ikke overlappe de allerede
eksisterende samhørighedspolitiske instrumenter, idet der sikres midlertidige
afhjælpende foranstaltninger, som hjælper de dårligst stillede medlemmer af
samfundet med at komme på ret køl. Det
foreslåede instrument kan i samspil med andre typer støtte, som kan være
medfinansieret f.eks. af midler fra ESF, desuden bidrage til at forbedre de
endelige modtageres beskæftigelsesevne og dermed bringe dem i en position, hvor
de også kan yde et bidrag til økonomien. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger § Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
§ Forslag/initiativ gældende fra 1/1/2014 til 31/12/2020 –
§ Finansielle virkninger fra 2014 til 2022. ¨ Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ –
derefter gennemførelse i fuldt omfang 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[12] ¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ gennemførelsesorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[13]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49 § Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande ¨ Fælles forvaltning
med internationale organisationer (angives nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Forvaltningsmyndighederne
fremlægger årlige gennemførelsesrapporter. Disse rapporter vil være datadrevne
og indeholde de fælles indikatorer, som er udpeget i henhold til afsnit 1.4.4.
Denne indberetning følges op af strukturerede undersøgelser og evalueringer,
som Kommissionen får foretaget midtvejs og ved afslutningen af programmeringsperioden.
Fremskridt i gennemførelsen af hvert program vil blive undersøgt på bilaterale
statusmøder. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Forvaltnings-
og kontrolsystemet er i stort omfang blevet overtaget fra samhørighedspolitikken.
Selv om dette udgiftsprogram er anderledes end samhørighedspolitikken for så
vidt angår de endelige modtagere og gennemførelsespartnerne, formodes det, at
risikofaktorerne er sammenlignelige, navnlig med dem for ESF. Den vigtigste
fejlkilde i ESF i den nuværende programmeringsperiode vedrører
støtteberettigelse (58 % af alle kumulative kvantificerbare fejl),
problemer med nøjagtighed (7 %) og problemer med revisionsspor
(35 %). Med henblik på at imødekomme disse problemer er reglerne for
støtteberettigelse fuldstændig fastlagt i udkastet til forordning, og der gøres
i højere grad brug af faste beløb, som fastlægges i selve forordningen. En
faktor, som øger risikoen, er dog, at uddelingen af hjælpen til de endelige
modtagere hovedsagelig afhænger af ngo'er og civilsamfundsorganisationer,
hvoraf nogle har en svag forvaltningskapacitet og i stort omfang er baseret på
frivilligt arbejde. Den Europæiske Revisionsret har allerede rejst dette
spørgsmål i forbindelse med programmet for uddeling af fødevarer til de socialt
dårligst stillede i sin beretning fra 2009. Det vil stadig være muligt kun at
tildele materiel bistand, som er indkøbt centralt af forvaltningsmyndighederne,
og udbetale faste beløb til disse organisationer. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) I
overensstemmelse med princippet om delt forvaltning har medlemsstaterne via
deres forvaltnings- og kontrolsystemer hovedansvaret for gennemførelsen og
kontrollen af deres operationelle program. Medlemsstaterne skal udpege en
forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig
revisionsmyndighed for deres operationelle program. Kommissionen bør endvidere
have beføjelse til at foretage revisioner, der fokuserer på emner vedrørende
forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage konklusioner om
fondens resultater, samt mulighed for at foretage afbrydelser, suspensioner og
finansielle korrektioner. I
forbindelse med samhørighedspolitikken anslås omkostningerne ved
kontrolrelaterede opgaver (på nationalt og regionalt plan, ekskl. Kommissionens
omkostninger) at ligge på omkring 2 % af den samlede finansiering. Disse
omkostninger vedrører følgende områder: 1 % hidrører fra national
koordination og programforberedelse, 82 % vedrører programforvaltning,
4 % attestering og 13 % revision. I
sammenligning med samhørighedspolitikken bør en række faktorer dog bidrage til
at nedbringe fejlprocenten og kontrolomkostningerne. Det nye program vil kun
fokusere på tre indsatsområder. Der lægges særlig vægt på forenklede
omkostningsmuligheder. På grund af karakteren af operationerne og målgrupperne
vil de endelige modtagere ikke blive underkastet revision, medmindre
risikovurderingen viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder
eller svig. Tilsammen bør disse to faktorer reducere den administrative byrde
for støttemodtagerne, mindske fejlprocenten, øge den iboende sikkerhed og
dermed bidrage til at nedbringe kontrolomkostningerne. Den
nuværende fejlprocent for GD EMPL (Revisionsrettens fejlprocent) er 2,2 %.
Det anslås, at de ovenfor beskrevne faktorer vil medføre en reduktion på
1 % og dermed lede til en samlet forventet fejlhyppighed for programmet på
1,2 %. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Tjenestegrene
med ansvar for strukturfondene har sammen med OLAF indført en strategi for
bekæmpelse af svig, der omfatter en række foranstaltninger, som Kommissionen og
medlemsstaterne skal gennemføre for at bekæmpe svig i strukturforanstaltninger
med delt forvaltning. Denne fælles strategi for bekæmpelse af svig vil også
finde anvendelse på Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst
Stillede. Forslaget
indeholder desuden et udtrykkeligt krav om at indføre sådanne foranstaltninger,
jf. artikel 32, stk. 4. Derved styrkes medlemsstaternes bevidsthed om de fejl,
der begås af organer, som er involveret i forvaltningen og kontrollen af Den
Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, og risikoen for svig
mindskes. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse] || OB/IOB ([14]) || fra EFTA-lande[15] || fra kandidat-lande[16] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 1 Intelligent og inklusiv vækst Nyt udgiftsområde for 2014-2020 || 04.06.00.00 De socialt dårligst stillede personer || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om. I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle
ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…..….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 1 || Intelligent og inklusiv vækst GD EMPL || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1) || 343,957 || 349,166 || 353,425 || 356,742 || 359,925 || 362,704 || 365,331 || 2 491,250 Betalinger || (2) || 274,038 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 277,152 || 1 936,950 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[17] || || || || || || || || Budgetpostens nummer || || (3) || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 8 750 Bevillinger I ALT til GD EMPL[18] || Forpligtelser || =1+1a +3 || 345,207 || 350,416 || 354,675 || 357,992 || 361,175 || 363,954 || 366,581 || 2 500,000 Betalinger || =2+2a +3 || 275,288 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 278,402 || 1 945,700 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration i mio. EUR (tre decimaler) || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT GD EMPL || Menneskelige ressourcer || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || I ALT GD EMPL || Bevillinger || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112 i mio. EUR (tre decimaler) || || || År n[19] || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || || Betalinger || || || || || || || || 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder. Fonden vil blive gennemført ved delt forvaltning. De
strategiske prioriteringer fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige
forvaltning er overdraget til forvaltningsmyndigheder. De fælles indikatorer
foreslås af Kommissionen, mens de faktiske mål foreslås af medlemsstaterne på
niveauet for de operationelle programmer og godkendes af Kommissionen. Det er
derfor umuligt at angive mål for output, før programmerne er udformet,
forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014. Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT RESULTATER Type resultater[20] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 1[21] … || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || || SPECIFIKT MÅL NR. 2… || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || || 3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112 Andre administrationsudgifter || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 1,016 || 7,112 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[22] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,128 || 0,896 Andre administrationsudgifter || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 1,122 || 7,854 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 1,250 || 8,750 I ALT || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 2,266 || 15,862 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
en decimal) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 04 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 8 || 8 || 8 || 8 || 8 || 8 || 8 XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[23] XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || 04 01 04 01 [24] || - i hovedsæde[25] || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 || 2 - i delegationer || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 XX angiver det berørte politikområde eller
budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || At bidrage til analyse, forhandling, ændring og/eller forberedelse til godkendelse af forslag til programmer og/eller projekter i medlemsstaterne. At bidrage til at forvalte, overvåge og evaluere gennemførelsen af godkendte programmer/projekter. At sikre overholdelse af reglerne for programmerne. Eksternt personale || Idem og/eller administrativ støtte. 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[26]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering
med deltagelse af tredjepart. –
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgende overslag: i mio. EUR (3 decimaler) || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: –
¨ for egne indtægter –
¨ for diverse indtægter i mio. EUR (tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[27] År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) Artikel …. || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningen på indtægterne. [1] EUT L […] af […], s. […]. [2] EUT L […] af […], s. […]. [3] EUT L […] af […], s. […]. [4] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [5] EUT L […] af […], s. […]. [6] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [7] EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1. [8] EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1. [9] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. [10] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [11] Jf. artikel 51, stk. 2, litra a) og b), i
finansforordningen. [12] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [13] Organer omhandlet i artikel 200 i finansforordningen. [14] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [15] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [16] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande fra Vestbalkan. [17] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning. [18] Disse bevillinger er en del af strukturfondene under målet
om investeringer i vækst og beskæftigelse med samlede forpligtelser på 327 115 655 850 EUR. Den
Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede skal betragtes som
en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF. [19] År n er lig med det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [20] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [21] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...". [22] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning. [23] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter. [24] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [25] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [26] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [27] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.