Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning nr. 574/2007/EF med henblik på at forhøje medfinansieringssatsen for Fonden for De Ydre Grænser for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder, hvad angår deres finansielle stabilitet /* COM/2012/0527 final - 2012/0253 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET ·
Årsager og mål Den vedvarende
finansielle og økonomiske krise øger presset på medlemsstaternes finansielle
ressourcer i takt med, at de skærer i deres budgetter. Det er i den forbindelse
særlig vigtigt at sikre en problemfri gennemførelse af de programmer, der blev
vedtaget inden for rammerne af de fire fonde, der blev oprettet som en del af
det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (i det
følgende benævnt "fondene"), som et middel til at tilføre økonomien
midler. Det er dog ofte
svært at gennemføre programmerne på grund af likviditetsproblemer som følge af budgetstramninger,
hvilket ofte har ført til store nedskæringer i udgifterne og dermed øgede
problemer i en tid med vedvarende krise. Det er navnlig tilfældet for de
medlemsstater, der er blevet hårdest ramt af den nuværende krise og inden for
rammerne af et program har modtaget finansiel støtte fra den europæiske
finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF) eller bilaterale lån for eurolandenes vedkommende eller
betalingsbalancestøttemekanismen for ikkeeurolandenes vedkommende. Indtil
videre har seks lande (herunder Grækenland, der også har modtaget finansiel
støtte, inden EFSM blev oprettet, ved hjælp af bilaterale lån) anmodet om
finansiel støtte inden for rammerne af disse forskellige støttemekanismer og
aftalt et makroøkonomisk tilpasningsprogram med Kommissionen. De seks lande er
Ungarn, Rumænien, Letland (inden for rammerne af
betalingsbalancestøttemekanismen), Portugal, Grækenland og Irland (inden for
rammerne af EFSM/EFSF/bilaterale lån). Det skal bemærkes, at programmet for
Ungarn udløb i 2010, mens programmet for Letland udløb i begyndelsen af 2012. For at sikre, at
de medlemsstater, der nyder godt af en mekanisme for finansiel støtte (eller
andre medlemsstater, der kan være berørt af sådan en støtte fremover),
fortsætter med at gennemføre de programmer, der blev vedtaget inden for
rammerne af fondene, og udbetaler midler til projekter, indeholder dette
forslag bestemmelser, som gør det muligt at forhøje Unionens
medfinansieringssats for disse lande i det tidsrum, hvori de nyder godt af
finansiel støtte fra en af støttemekanismerne under et hvilket som helst
finansieringsinstrument. Det vil give medlemsstaterne yderligere finansielle
ressourcer og gøre det lettere fortsat at gennemføre programmerne i marken. ·
General baggrund Der kan ikke
herske tvivl om, at den tiltagende finansielle krise i visse medlemsstater har
betydelig indvirkning på realøkonomien i lyset af bl.a. størrelsen af den
samlede gæld og de problemer, regeringerne støder på, når de ønsker at låne
penge på markedet til en overkommelig rente. Kommissionen har
været meget aktiv, når det gælder fremsættelse af forslag til, hvordan man
bedst reagerer på den nuværende finansielle krise og dens socioøkonomiske
følger. Dets tre forslag vedrørende disse problemer er blevet vedtaget. Det
første ændrer forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden med henblik på at forhøje Unionens bidrag, som udbetales
gennem mellemliggende betalinger og betalinger af saldoen med op til
10 procentpoint over de nuværende grænser (forordning (EU)
nr. 1311/2011 af 13. december 2011). Det andet forslag ændrer Rådets
forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på
at forhøje fondens bidragssats til op til 95 % i de regioner, der er
omfattet af konvergensmålene, regionerne i den yderste periferi og de mindre
øer i Det Ægæiske Hav, og til op til 85 % i andre regioner (forordning
(EU) nr. 1312/2011 af 19. december 2011). Det tredje ændrer forordning
(EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond og gør det muligt at lade
en større andel af Unionens bidrag blive udbetalt gennem mellemliggende
betalinger og betalinger af saldoen med op til 10 procentpoint over de
nuværende grænser (forordning nr. 387/2012 af 19. april 2012). ·
Gældende bestemmelser på det område, som
forslaget vedrører I artikel 16 i Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af
Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle
program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme fastsættes der
bestemmelse om, at Unionens medfinansieringssats til støttede foranstaltninger
principielt ikke kan overstige 50 %. I artikel 16 fastsættes det desuden,
at Unionens medfinansieringssats kan forhøjes til 75 %, hvis den
pågældende medlemsstat er omfattet af Samhørighedsfonden, eller hvis
foranstaltningen vedrører specifikke prioriteter, som er fastsat i de
strategiske retningslinjer. ·
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Forslaget er i overensstemmelse med andre forslag og initiativer
vedtaget af Europa-Kommissionen som reaktion på den finansielle krise. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER ·
Høring af interesserede parter Ingen høring af eksterne interesserede parter. ·
Ekspertbistand Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. ·
Konsekvensanalyse. Forslaget vil gøre det muligt for Kommissionen
at anvende højere medfinansieringssatser for lande, der nyder godt af en af
støttemekanismerne. Der er ikke behov for et tillægsbudget, idet
den årlige nationale bevilling fra fondene til landene og programmerne for
programmeringsperioden 2007-2013 ikke ændres. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET ·
Opsummering af forslaget Det foreslås at ændre artikel 16 i
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF, således at
Unionens medfinansieringssats, som finder anvendelse på de berørte
medlemsstaters programmer vedrørende Fonden for De Ydre Grænser, kan forhøjes
med 20 procentpoint, forudsat at de nyder godt af en af
støttemekanismerne. Når der er truffet afgørelse om at yde
finansiel støtte til en medlemsstat inden for rammerne af en af
støttemekanismerne, kan medlemsstaten sende Kommissionen enten et udkast til
årligt program eller et udkast til ændret årligt program, som Unionens
forhøjede medfinansieringssats finder anvendelse på. For at have ret til at anvende Unionens
forhøjede medfinansieringssats skal en medlemsstat være omfattet af en af
støttemekanismerne på tidspunktet for indgivelsen af sit udkast til årligt
program eller udkast til ændret årligt program. Når en foranstaltning i et
specifikt årligt program er blevet medfinansieret på grundlag af Unionens
forhøjede medfinansieringssats, bliver den det imidlertid fortsat indtil
udgangen af det tilknyttede årlige programs støtteberettigelsesperiode, uanset
om medlemsstaten stadig er omfattet af en af støttemekanismerne eller ej. ·
Retsgrundlag Retsgrundlaget er
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007
om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del
af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme. På
grundlag af princippet om delt forvaltning mellem Europa-Kommissionen og
medlemsstaterne indeholder denne afgørelse bestemmelser om
programmeringsforløbet samt nye ordninger for programmet (herunder den
økonomiske forvaltning, overvågning, økonomisk kontrol og evaluering af
projekter). ·
Nærhedsprincippet Forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sigter mod at yde forhøjet
støtte gennem fondene til medlemsstater, som har haft alvorlige problemer,
navnlig hvad angår deres økonomiske vækst og finansielle stabilitet, og som har
oplevet en forværring af deres underskud og gæld eller et fald i deres
økonomiske vækst, hvilket afspejler de nationale strukturelle udfordringer og
de internationale økonomiske og finansielle forhold. I den forbindelse er det
nødvendigt på EU-plan at indføre en midlertidig mekanisme, som giver Europa-Kommissionen
mulighed for at refundere godkendte udgifter inden for rammerne af fondene ved
hjælp af en højere medfinansieringssats. ·
Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet: Forslaget er helt
i tråd med proportionalitetsprincippet, eftersom det går ud på at yde forhøjet
støtte fra fondene til medlemsstater, der er i eller risikerer at komme i
alvorlige vanskeligheder på grund af ekstraordinære omstændigheder, der ligger
uden for deres kontrol, og som falder ind under betingelserne i Rådets
forordning (EU) nr. 407/2010 (om oprettelse af en europæisk finansiel
stabiliseringsmekanisme), eller til medlemsstater, som af de samme årsager
modtager finansiel støtte fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF) og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) eller
allerede er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med betalingsbalancen, og
som falder ind under betingelserne i forordning (EF) nr. 332/2002. Dette gælder
også for Grækenland, der har modtaget finansiel støtte i henhold til en særlig
aftale, der er indgået uden for støttemekanismen inden for rammerne af en aftale
mellem kreditorerne og lånefacilitetsaftalen for euroområdet. ·
Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået reguleringsmiddel: afgørelse. Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende årsager: Kommissionen har
undersøgt det råderum, den retlige ramme giver, og finder det nødvendigt i
lyset af de hidtidige erfaringer at fremlægge forslag om ændring af beslutningen.
Formålet med ændringen er at lette medfinansieringen af projekter yderligere
for dermed at fremskynde projekternes gennemførelse og investeringernes
indvirkning på realøkonomien. 4. VIRKNINGER
FOR BUDGETTET Forslaget har
ingen virkninger for forpligtelsesbevillingerne, da der ikke er foreslået nogen
ændringer af de maksimale finansieringsbeløb fra fondene, som er fastsat i de
årlige programmer for programmeringsperioden 2007-2013. Forslaget viser
Europa-Kommissionens vilje til at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser
for at klare den finansielle krise. Ændringen vil sikre de pågældende
medlemsstater de nødvendige midler til at støtte projekter og den økonomiske
genopretning. 2012/0253 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning nr. 574/2007/EF
med henblik på at forhøje medfinansieringssatsen for Fonden for De Ydre Grænser
for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder, hvad
angår deres finansielle stabilitet EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Europa-Parlamentets og
Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007[1] blev Fonden for De Ydre Grænser
oprettet for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om
solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme; der fastsættes i beslutningen
bestemmelse om forskellige EU-medfinansieringssatser for foranstaltninger, der
støttes af fonden. (2) Den hidtil værste globale
finansielle krise og økonomiske nedgang har skadet både den økonomiske vækst og
den finansielle stabilitet alvorligt og forårsaget en markant forringelse af de
finansielle, økonomiske og sociale vilkår i en række medlemsstater. Nogle
medlemsstater har alvorlige problemer eller trues heraf, navnlig hvad angår
deres finansielle og økonomiske stabilitet, hvilket fører til en forøgelse af
deres underskud og gæld og truer den økonomiske vækst; denne situation
forværres af de internationale økonomiske og finansielle rammebetingelser. (3) Der er allerede truffet en
række vigtige foranstaltninger til at dæmme op for krisens negative virkninger,
men finanskrisens virkning på realøkonomien, arbejdsmarkedet og samfundet
mærkes overalt. Presset på medlemsstaternes finansielle ressourcer vokser, og
derfor bør der tages yderligere skridt til at lette dette pres gennem maksimal
og bedst mulig udnyttelse af Unionens midler. (4) I Rådets forordning (EF)
nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for
mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne[2] fastsættes det, at Rådet skal
yde mellemfristet finansiel støtte, når en medlemsstat, som ikke har indført
euroen, er i vanskeligheder eller er alvorligt truet af vanskeligheder med
hensyn til sin betalingsbalance. (5) Rumænien blev tildelt en
sådan finansiel støtte ved Rådets beslutning 2009/459/EF[3]. (6) Den 9. maj 2010 vedtog
Rådet en omfattende pakke af foranstaltninger, bl.a. a) Rådets forordning
om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme[4], der har hjemmel i traktatens
artikel 122, stk. 2, og b) den europæiske finansielle
stabilitetsfacilitet, ved hjælp af hvilken der skal ydes finansiel støtte til
medlemsstater i euroområdet, der har problemer forårsaget af ekstraordinære
omstændigheder, der ligger uden for disse medlemsstaters kontrol, med henblik
på at sikre den finansielle stabilitet i såvel euroområdet som helhed som i
medlemsstaterne heri. (7) Irland og Portugal er blevet
tildelt finansiel støtte inden for rammerne af den europæiske finansielle
stabiliseringsmekanisme, jf. henholdsvis Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU[5] og 2011/344/EU[6]. De har også modtaget midler
fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. (8) Aftalen mellem kreditorerne
og lånefacilitetsaftalen for Grækenland, som blev indgået den 8. maj 2010,
trådte i kraft den 11. maj 2010. Den 12. marts 2012 suspenderede
finansministrene i de 17 medlemsstater i euroområdet det første program og
godkendte det andet program for finansiel støtte til Grækenland. Det blev besluttet,
at kreditformidleren for dette andet program skulle være den europæiske
finansielle stabilitetsfacilitet, som også skulle udbetale det resterende
beløb, som euroområdet skulle have bidraget med inden for rammerne af det
første program. (9) Den 2. februar 2012
undertegnede finansministrene fra de 17 medlemsstater i euroområdet
traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme. I henhold til nævnte traktat, som følger Det
Europæiske Råds afgørelse 2011/199/EU af 25. marts 2011 om ændring af
artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn
til en stabiliseringsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta[7], vil den europæiske
stabiliseringsmekanisme ved dens ikrafttræden i midten af 2012 blive hovedformidleren
af finansiel støtte til medlemsstater i euroområdet. Der
bør i denne afgørelse således allerede tages hensyn til den europæiske stabiliseringsmekanisme. (10) Det Europæiske Råd hilste i
sine konklusioner af 23. og 24. juni 2011 Kommissionens plan om at skabe øget
synergi mellem låneprogrammet for Grækenland og EU-fondene velkommen, ligesom
det bakkede op om bestræbelserne på at øge Grækenlands kapacitet til at udnytte
midler fra EU-fondene til at stimulere vækst og beskæftigelse ved igen at fokusere
på at forbedre konkurrenceevnen og øge jobskabelsen. Endvidere udtrykte det
tilfredshed med og støtte til, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder et
omfattende program for teknisk bistand til Grækenland. Denne ændring af
beslutning nr. 574/2007/EF bidrager således til bestræbelserne for at øge
synergien. (11) I lyset af de ekstraordinære
omstændigheder blev forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond og Samhørighedsfonden ændret ved forordning (EU) nr. 1311/2011
for at gøre det muligt at øge den medfinansieringssats, der anvendes inden for
rammerne af strukturfondene og Samhørighedsfonden i forbindelse med
medlemsstater, der står over for alvorlige problemer, hvad angår deres
finansielle stabilitet[8].
Det blev vedtaget at anvende en lignende fremgangsmåde over for de samme
medlemsstater inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne (forordning (EU) nr. 1312/2011 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1698/2005)[9]
og inden for rammerne af Den Europæiske Fiskerifond (forordning (EU)
nr. 387/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1198/2006)[10]. Disse medlemsstater bør på
samme måde støttes inden for rammerne af de fire fonde, der blev oprettet som
en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af
migrationsstrømme, nemlig Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske
Tilbagesendelsesfond, Den Europæiske Flygtningefond og Den Europæiske Fond for
Integration af Tredjelandsstatsborgere (i det følgende benævnt
"fondene") for perioden 2007-2013. (12) Fondene udgør de vigtigste
redskaber til at hjælpe medlemsstaterne med at tackle vigtige udfordringer på
områderne migration, asyl og ydre grænser såsom udviklingen af en omfattende
EU-indvandringspolitik for at øge konkurrenceevnen og den sociale samhørighed i
Unionen og oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem. (13) For at gøre det lettere at
forvalte Den Europæiske Unions finansiering på områderne migration, asyl og ydre
grænser og for at forbedre finansieringsmulighederne for medlemsstaterne med
henblik på gennemførelsen af deres årlige programmer inden for rammerne af
fondene er det nødvendigt midlertidigt, og uden at det berører
programmeringsperioden 2014-2020, at sikre en forhøjelse af Unionens medfinansieringssats
inden for rammerne af fondene med et beløb, der svarer til tyve procentpoint
over de medfinansieringssatser, der finder anvendelse på nuværende tidspunkt, i
forbindelse med medlemsstater, der har alvorlige problemer, hvad angår deres
finansielle stabilitet. Det betyder, at fondenes årlige nationale tildeling i
henhold til basisretsakterne forbliver uændret, samtidig med at den nationale
medfinansiering mindskes tilsvarende. Det vil være nødvendigt at revidere
igangværende årlige programmer for derved at afspejle de ændringer, som
anvendelsen af Unionens højere medfinansieringssats medfører. (14) Alle medlemsstater, der ønsker
at nyde godt af den højere medfinansieringssats, bør sende Kommissionen en
skriftlig erklæring sammen med et udkast til årligt program eller et udkast til
et revideret årligt program. Medlemsstaten bør i sin erklæring anføre en
henvisning til den relevante rådsafgørelse eller en hvilken som helst afgørelse,
der gør den berettiget til at nyde godt af Unionens højere
medfinansieringssats. (15) Den til dato værste krise på
de internationale finansmarkeder og den økonomiske nedgang har i alvorlig grad
skadet adskillige medlemsstaters finansielle stabilitet. Da det er nødvendigt
med en hurtig reaktion for at dæmme op for virkningerne for økonomien som
helhed, bør denne afgørelse træde i kraft snarest muligt. (16) Beslutning nr. 574/2007/EF bør
ændres i overensstemmelse hermed. Når der henvises til artikel 16 i
beslutning nr. 574/2007/EF eller den deri angivne procentsats for Unionens
bidrag, bør det forstås som en henvisning til den ændrede artikel 16 og
til den eventuelt forhøjede procentsats for Unionens bidrag. (17) For så vidt angår Island og
Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne
henhørende under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B,
i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser
til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken
Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne[11]. (18) For så vidt angår Schweiz
udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf.
aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det
Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område,
der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse
1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF om
indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen[12]. (19) For så vidt angår
Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelserne i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne, der henhører under det område, der er omhandlet i
artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt
med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU om indgåelse, på Den
Europæiske Unions vegne, af protokollen[13].
(20) I medfør af protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske
Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark
ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje
del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bortset
fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal
være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller
foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa". Denne
afgørelse udbygger Schengenreglerne, og Danmark skal i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse
i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af et
forslag eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af
tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. (21) Denne afgørelse udgør en
udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke
deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets senere afgørelse 2004/926/EF af
22. december 2004 om iværksættelse af nogle af Schengenreglerne i Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Det Forenede Kongerige
deltager derfor ikke i vedtagelsen af afgørelsen, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. (22) Denne forordning udgør en
udvikling af Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse
2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i
visse bestemmelser i Schengenreglerne. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen
af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland
— VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Artikel 16, stk.
4, i beslutning 574/2007/EF affattes således: "4. Unionens
bidrag til de støttede projekter kan ikke overstige 50 % af de samlede
omkostninger til en specifik foranstaltning for så vidt angår foranstaltninger,
der gennemføres i medlemsstaterne i henhold til artikel 4. Denne andel kan
forhøjes til 75 % for projekter, der vedrører specifikke prioriteter, som
er fastsat i de strategiske retningslinjer, jf. artikel 20. Unionens andel
forhøjes til 75 % i de medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden. Unionens andel kan forhøjes
med 20 procentpoint, forudsat at den pågældende medlemsstat opfylder en af
følgende betingelser på tidspunktet for indgivelsen af dets udkast til årligt
program, jf. artikel 23, stk. 3, i denne afgørelse eller et
udkast til ændret årligt program, jf. artikel 23 i Kommissionens
beslutning 2008/456/EF*: a) medlemsstaten får stillet finansiel
støtte til rådighed i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.
332/2002** b) medlemsstaten får stillet finansiel
støtte til rådighed i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 eller har
fået finansiel støtte stillet til rådighed af andre medlemsstater i euroområdet
før nævnte forordnings ikrafttræden c) medlemsstaten får stillet finansiel
støtte til rådighed i henhold til den mellemstatslige aftale med henblik på
indførelse af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet eller traktaten
om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme. Den pågældende medlemsstat indgiver en skriftlig
erklæring til Kommissionen sammen med dens udkast til årligt program eller
udkast til ændret årligt program, som bekræfter, at den opfylder en af betingelserne
i litra a), b) eller c), i fjerde afsnit. Et projekt, der medfinansieres med den forhøjede
sats, videreføres fortsat på grundlag af denne sats, uanset om en af
betingelserne i litra a), b) eller c), i fjerde afsnit stadig er opfyldt under
gennemførelsen af det tilknyttede årlige program. ________ * EUT L
167 af 27.6.2008, s. 1. ** EFT L 53
af 23.2.2002, s. 1. *** EUT L 118
af 12.5.2010, s. 1." Artikel 2 Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 3 Denne afgørelse
er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22. [2] EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1. [3] EUT L 150 af 13.6.2009, s. 8. Senest ændret ved Rådets
afgørelse 2010/183/EU (EUT L 83 af 30.3.2010, s. 19). [4] EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1. [5] EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34. [6] EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88. [7] EUT L 91 af 6.4.2011, s. 1. [8] EUT L 337 af 20.12.2011, s. 5. [9] EUT L 339 af 21.12.2011, s. 1. [10] EUT L 129 af 16.5.2012, s. 7. [11] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31. [12] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1. [13] EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.