BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 6. oktober 2011 fremlagde Kommissionen sit forslag til en forordning om fælles bestemmelser om EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EGFF og om generelle bestemmelser for fondene under samhørighedspolitikken (KOM(2011) 615 endelig).

I henhold til forordningsforslaget skal der vedtages en fælles strategiramme (FSR), som:

"… omsætter EU-målene til nøgleaktioner for FSR-fondene med henblik på at udstikke en klarere strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau. Den fælles strategiske ramme bør lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fonde med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Den fælles strategiske ramme bør derfor opstille de centrale støtteområder, de territoriale udfordringer, der skal tackles, politikmål, prioriterede områder for samarbejdsaktiviteter, koordineringsmekanismer og mekanismer med henblik på sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker." (Betragtning 14 og 15).

I Kommissionens forordningsforslag opstilles FSR's mål og indhold i artikel 10 og 11. I henhold til forslagets artikel 12 skulle den fælles strategiske ramme vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.

Såvel Rådet som Parlamentets REGI-udvalg har udtrykt ønske om, at FSR vedtages som et bilag til forordning i stedet for som en delegeret retsakt. På den baggrund og for at fremme et kompromis mellem institutionerne forelægger Kommissionen dette ændrede forslag til lovgivningsmæssig retsakt, som splitter FSR op i et nyt bilag (bilag I) til forordningen og en delegeret retsakt. Kommissionen fastholder imidlertid, at alle elementerne - uanset om de er medtaget i bilaget eller i den delegerede retsakt - fortsat er ikke-væsentlige bestemmelser, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at de således kan ændres ved en delegeret retsakt. De væsentlige elementer er indeholdt i forordningens artikel 11 og 12.

2. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

For at fremme drøftelserne blev et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med hovedelementerne i FSR offentliggjort den 14. marts 2012 (SWD (2012) 61).

Efter at have gennemgået arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene har Rådet og Parlamentets REGI-udvalg fastholdt deres holdning, som går ud på, at FSR bør vedtages som et bilag til forordningen. Begge anser FSR for at være et væsentligt element i den lovgivningsmæssige retsakt og argumenterer med, at FSR er udtryk for politiske valg vedrørende fundamentale aspekter af samhørighedspolitikken. Tilsvarende ændringer er blevet indarbejdet i den delvise generelle indstilling, som Rådet for Almindelige Anliggender nåede frem til på samlingen den 24. april 2012 og i udkast til betænkninger fra Parlamentets REGI-udvalg.

I forbindelse med det oprindelige forslag til lovgivningsmæssig retsakt blev der udarbejdet en konsekvensanalyse.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

I det ændrede forslag til lovgivningsmæssig retsakt splittes FSR op i et nyt bilag (bilag I) til forordningen og en delegeret retsakt. FSR-bestemmelserne i bilaget er ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt, jf. artikel 290 i TEUF, og de kan således ændres ved en delegeret retsakt.

Det nye bilag indeholder fire afsnit om 1) metoder til at opnå sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, 2) mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, 3) horisontale principper og tværgående politiske mål og 4) ordninger med henblik på at tackle territoriale udfordringer. Disse afsnit bygger i brede træk på afsnit 3, 4 og 5 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene samt relevante elementer i dokumentets bilag I og II, idet sprogbrugen er tilpasset kravene til sproget i en retsakt.

Hvad angår den delegerende retsakt får den to afsnit: 1) afsnit om vejledende aktioner med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater og 2) samarbejdsprioriteringer. Disse afsnit er i brede træk baseret på bilag I og II til arbejdsdokumentet, og der er også her foretaget de nødvendige juridiske justeringer.

Tallene i afsnittet om den finansielle ramme og i finansieringsoversigten er blevet ajourført for at tage hensyn til Kommissionens ændrede forslag til den flerårige finansielle ramme 2014-2020[1].

4. VIRKNING FOR BUDGETTET

Det ændrede forslag har ingen budgetmæssige konsekvenser. Nye data og makroøkonomiske prognoser samt Kroatiens tiltrædelse vil dog betyde ændringer i den samhørighedspolitiske bevillingsramme.

5. OVERSIGT OVER ÆNDRINGER

Der er foretaget ændringer i betragtning 14, 15, 16, 83, 84 og 88 samt artikel 2, 10, 11, 12, 14, 141 og 142. Der er også indsat et nyt bilag I, som har medført ændringer i nummereringen af bilagene og i nogle artikler (19, 83, 86, 87, 105, 106 og 107). Finansieringsoversigten er også blevet ajourført.

2011/0276 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Revisionsret[4],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge traktatens artikel 174 skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art. Ifølge traktatens artikel 175 skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter.

(2) I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget, bør Unionen og medlemsstaterne skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, samtidig med at de fremmer en harmonisk udvikling i Unionen og mindsker regionale forskelle.

(3) For at forbedre samordningen og harmonisere gennemførelsen af de fonde, der yder støtte under samhørighedspolitikken, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, og fondene vedrørende udvikling af landdistrikterne, dvs. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og vedrørende hav- og fiskerisektoren, dvs. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), bør der fastsættes fælles bestemmelser for disse fonde (i det følgende benævnt "FSR-fondene"). Endvidere indeholder denne forordning visse bestemmelser, der er fælles for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, men som ikke gælder for ELFUL og EHFF. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige FSR-fonde, bør de specifikke regler for de enkelte FSR-fonde og for målet om europæisk territorialt samarbejde under EFRU fastlægges i særskilte forordninger.

(4) Med hensyn til den fælles landbrugspolitik er der allerede opnået betydelige synergieffekter ved at harmonisere forvaltnings- og kontrolbestemmelserne vedrørende den fælles landbrugspolitiks første søjle (Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)) og anden søjle (ELFUL) og bringe dem i tråd med hinanden. Den stærke forbindelse mellem EGFL og ELFUL bør derfor videreføres, og de strukturer, der allerede findes i medlemsstaterne, bør opretholdes.

(5) Regionerne i den yderste periferi bør nyde godt af særlige foranstaltninger og yderligere midler som kompensation for de ulemper, som følger af de faktorer, der er omhandlet i traktatens artikel 349.

(6) For at sikre en korrekt og konsekvent fortolkning af bestemmelserne og for at bidrage til retssikkerheden for medlemsstaterne og støttemodtagerne er det nødvendigt at definere visse udtryk, der anvendes i forordningen.

(7) Denne forordning består af tre dele, hvoraf den første indeholder betragtninger og definitioner, den anden indeholder regler, der gælder for alle FSR-fonde, og den tredje omfatter bestemmelser, der kun gælder for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden (i det følgende benævnt "fondene").

(8) Som led i princippet om delt forvaltning bør man fastlægge betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser til at gennemføre Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. traktatens artikel 317, og klarlægge medlemsstaternes ansvar med hensyn til samarbejde. Kommissionen bør på baggrund af disse betingelser kunne få sikkerhed for, at medlemsstaterne bruger FSR-fondene lovligt og formelt rigtigt samt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[5]. Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i det øjemed, bør være ansvarlige for gennemførelsen af programmer på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle rammer. Bestemmelserne sikrer endvidere, at opmærksomheden rettes mod behovet for at sikre komplementaritet og sammenhæng i EU-interventionerne, proportionalitet i de administrative ordninger og en reduktion af den administrative byrde for modtagerne af støtte fra FSR-fondene.

(9) For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer bør en medlemsstat tilrettelægge et partnerskab med repræsentanter for kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder,            økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer samt organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling. Formålet med et sådant partnerskab er at overholde princippet om flerniveaustyring, sikre, at aktørerne har ejerskab i forhold til de planlagte interventioner, og bygge videre på de relevante aktørers erfaringer og knowhow. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om en adfærdskodeks for at sikre, at partnerne konsekvent inddrages i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af partnerskabsaftaler og programmer.

(10) FSR-fondenes aktiviteter og de operationer, som de støtter, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning, som har direkte eller indirekte forbindelse med gennemførelsen af operationen.

(11) Som led i sin indsats for at fremme økonomisk, territorial og social samhørighed bør Unionen på alle FSR-fondenes gennemførelsesstadier tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(12) FSR-fondenes mål bør søges virkeliggjort inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om at beskytte og forbedre miljøet som fastsat i traktatens artikel 11 og 19 under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. I tråd med ønsket om at afsætte mindst 20 % af EU-budgettet til målene vedrørende klimaforandringer bør medlemsstaterne fremlægge oplysninger om støtten til målene vedrørende klimaforandringer ved anvendelse af en metodologi, der fastlægges af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt.

(13) For at nå målene i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør FSR-fondene fokusere deres støtte på et begrænset antal fælles tematiske mål. De enkelte FSR-fondes præcise anvendelsesområde fastlægges i fondsspecifikke regler og kan begrænses til kun at omfatte nogle af de tematiske mål, der er fastlagt i denne forordning.

(14) For at maksimere FSR-fondenes bidrag og med henblik på at udstikke en klarere strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau Kommissionen bør ved en delegeret retsakt vedtage bør der fastlægges en fælles strategisk ramme, som omsætter EU-målene til nøgleaktioner for FSR-fondene med henblik på at udstikke en klarere strategisk kurs for programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau. Den fælles strategiske ramme bør lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fonde med andre relevante EU-politikker og ‑instrumenter.

(15) Den fælles strategiske ramme bør derfor opstille metoder til at opnå sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, horisontale principper og tværgående politiske mål, ordninger med henblik på at tackle territoriale udfordringer, vejledende aktioner med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater og samarbejdsprioriteringer de centrale støtteområder, de territoriale udfordringer, der skal tackles, politikmål, prioriterede områder for samarbejdsaktiviteter, koordineringsmekanismer og mekanismer med henblik på sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker.

(16) På grundlag af den fælles strategiske ramme, der vedtages af Kommissionen, bør den enkelte medlemsstat i samarbejde med sine partnere og i samråd med Kommissionen udarbejde en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftaler bør omsætte elementerne i den fælles strategiske ramme i den nationale kontekst og stadfæste partnernes faste forpligtelser til at opfylde EU-målene via programmerne under FSR-fondene.

(17) Medlemsstaterne bør koncentrere støtten for at sikre et markant bidrag til opfyldelsen af EU-målene i overensstemmelse med deres specifikke nationale og regionale udviklingsbehov. Der bør opstilles forhåndsbetingelser for at sikre, at de nødvendige rammebetingelser for en effektiv udnyttelse af EU-støtten er på plads. Opfyldelsen af disse forhåndsbetingelser bør vurderes af Kommissionen som led i dens vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. I tilfælde, hvor en forhåndsbetingelse ikke er opfyldt, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere betalinger til programmet.

(18) For hvert program bør der fastlægges en resultatramme med henblik på at overvåge fremskridtene hen imod de mål, der er fastsat for hvert enkelt program i løbet af programmeringsperioden. Kommissionen bør foretage en resultatgennemgang i samarbejde med medlemsstaterne i 2017 og 2019. Der bør i 2019 afsættes og tildeles en resultatreserve til der, hvor delmålene fastsat i resultatrammen er nået. Der bør ikke afsættes en resultatreserve til programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde på grund af deres forskelligartede og tværnationale karakter. I tilfælde, hvor der er markante mangler i forhold til at nå delmål og mål, bør Kommissionen kunne suspendere betalinger til programmet eller foretage finansielle korrektioner ved udløbet af programmeringsperioden for at sikre, at EU-budgettet ikke anvendes på en overflødig eller ineffektiv måde.

(19) En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring vil sikre, at effektiviteten af FSR-fondenes udgifter understøttes af forsvarlige økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at tackle de økonomiske problemer, et land står over for. Denne proces skal foregå gradvis: først med ændringer af partnerskabsaftalen og af programmerne for at imødekomme Rådets henstillinger om at rette op på makroøkonomiske ubalancer og sociale og økonomiske problemer. Hvis en medlemsstat på trods af en forstærket anvendelse af FSR-fondene ikke træffer effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere alle eller dele af betalingerne og forpligtelserne. Afgørelser om suspensioner bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og være effektive under hensyntagen til de enkelte programmers virkninger med hensyn til at rette op på den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale situation og tidligere ændringer af partnerskabsaftalen. Når Kommissionen træffer afgørelse om suspension, bør den samtidig overholde princippet om ligebehandling mellem medlemsstaterne og navnlig tage hensyn til suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Suspensionerne bør ophæves, og der bør atter stilles fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

(20) For at sikre fokus på virkeliggørelsen af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør der fastlægges fælles elementer for alle programmer. For at sikre sammenhæng mellem FSR-fondenes programmeringsordninger bør procedurerne for vedtagelse og ændring af programmer bringes på linje med hinanden. Programmeringen bør sikre overensstemmelse med den fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen, samordning af FSR-fondene indbyrdes og med de andre eksisterende finansielle instrumenter og Den Europæiske Investeringsbank.

(21) Med traktaten blev den territoriale samhørighed føjet til listen over mål for den økonomiske og sociale samhørighed, og det er derfor nødvendigt at tage fat på byernes rolle, funktionelle geografiske områder og subregionale områder med specifikke geografiske eller demografiske problemer. For bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det i det øjemed nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet ved at fastsætte fælles bestemmelser og sikre nøje samordning af alle FSR-fonde. Det er et væsentligt princip, at lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, bør have ansvaret for at gennemføre lokaludviklingsstrategier.

(22) Finansielle instrumenter bliver mere og mere vigtige på grund af deres multiplikatoreffekt for FSR-fondene og deres evne til at kombinere forskellige former for offentlige og private midler til at støtte almene samfundspolitiske mål, og fordi revolverende former for finansiering gør støtten mere bæredygtig på længere sigt.

(23) De finansielle instrumenter, der understøttes af FSR-fondene, bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsmæssige behov på en omkostningseffektiv måde i overensstemmelse med målsætningerne i programmerne, og de bør ikke fortrænge privat finansiering. Beslutningen om at finansiere støtteforanstaltninger gennem finansielle instrumenter bør derfor træffes på grundlag af en forudgående analyse.

(24) De finansielle instrumenter bør udformes og gennemføres med sigte på at fremme væsentlig deltagelse af investorer fra den private sektor og finansielle institutioner på et fornuftigt risikodelingsgrundlag. For at være tilstrækkeligt attraktive for den private sektor skal de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en fleksibel måde. Forvaltningsmyndighederne bør derfor træffe afgørelse om den mest passende form til at gennemføre finansielle instrumenter med henblik på at opfylde de særlige behov hos målregionerne i overensstemmelse med det pågældende programs mål.

(25) Forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at bidrage med midler fra programmerne til finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan, eller til instrumenter oprettet på regionalt niveau. Forvaltningsmyndighederne bør også have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter direkte via særlige fonde eller gennem fonde af fonde.

(26) Omfanget af de midler, der betales på ethvert tidspunkt fra FSR-fondene til finansielle instrumenter, bør svare til det beløb, der er nødvendigt for at gennemføre de planlagte investeringer og betalinger til endelige modtagere, herunder forvaltningsomkostninger og ‑gebyrer, fastlagt på grundlag af forretningsplaner og cashflowprognoser for en på forhånd fastlagt periode, der ikke bør overstige to år.

(27) Det er nødvendigt at fastsætte særlige regler om, hvilke beløb der kan accepteres som støtteberettigede udgifter ved afslutningen, for at sikre, at de beløb, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, som betales af FSR-fondene til finansielle instrumenter, rent faktisk anvendes til investeringer og betalinger til endelige modtagere. Det er også nødvendigt at fastsætte særlige regler om genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene, herunder anvendelse af resterende midler efter programmernes afslutning.

(28) Medlemsstaterne bør overvåge programmerne for at gennemgå gennemførelsen og fremskridt med hensyn til at nå programmets mål. Til dette formål bør der nedsættes overvågningsudvalg, og deres sammensætning og funktioner bør fastlægges i forhold til FSR-fonde. Der kan nedsættes fælles overvågningsudvalg for at lette samordningen mellem FSR-fondene. For at sikre effektivitet bør overvågningsudvalgene kunne udstede henstillinger til forvaltningsmyndighederne om gennemførelsen af programmet, og de bør overvåge de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på deres henstillinger.

(29) For at forenkle forvaltningsordninger på alle niveauer er det nødvendigt at bringe FSR-fondenes overvågnings- og rapporteringsordninger på linje med hinanden. Det er vigtigt at sikre proportionalitet i rapporteringskravene, men der skal samtidig foreligge fyldestgørende oplysninger om status på centrale kontrolpunkter. Det er derfor nødvendigt, at rapporteringskravene afspejler oplysningsbehovet i de givne år og bringes på linje med tidsplanen for resultatgennemgangene.

(30) For at overvåge, hvordan programmerne skrider frem, bør der finde et årligt statusmøde sted mellem medlemsstaten og Kommissionen. Medlemsstaterne og Kommissionen bør dog kunne aftale ikke at afholde et sådant møde for at undgå en unødvendig administrativ byrde.

(31) For at Kommissionen kan overvåge fremskridt med hensyn til at nå EU-målene, bør medlemsstaterne indgive statusrapporter om gennemførelsen af deres partnerskabsaftaler. I 2017 og 2019 udarbejder Kommissionen en strategisk statusrapport på grundlag af sådanne rapporter.

(32) Det er nødvendigt at evaluere effektiviteten og virkningerne af støtten fra FSR-fondene for at forbedre kvaliteten af gennemførelsen og udformningen af programmerne og for at bestemme programmernes virkninger i forhold til målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og, når det er relevant, i forhold til BNP og arbejdsløshed. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i denne henseende bør præciseres.

(33) For at forbedre kvaliteten og udformningen af det enkelte program og for at verificere, at målene kan nås, bør der gennemføres en forhåndsevaluering af hvert enkelt program.

(34) Den myndighed, der har ansvaret for at udarbejde programmet, bør udfærdige en evalueringsplan. I programmeringsperioden bør forvaltningsmyndighederne foretage evalueringer for at vurdere et programs effektivitet og virkninger. Overvågningsudvalget og Kommissionen bør orienteres om resultaterne af evalueringer med henblik på at lette forvaltningsbeslutninger.

(35) Der bør foretages efterfølgende evalueringer for at vurdere effektiviteten af fondene og deres indvirkning på FSR-fondenes overordnede mål og EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(36) Det er nyttigt at specificere, hvilke typer foranstaltninger der kan træffes på Kommissionens og medlemsstaternes initiativ i form af teknisk bistand med støtte fra FSR-fondene.

(37) For at sikre en effektiv udnyttelse af EU-midlerne og for at undgå overfinansiering af indtægtsskabende operationer, er det nødvendigt at fastsætte regler for beregning af FSR-fondenes bidrag til en indtægtsgivende operation.

(38) Datoerne for begyndelse og udløb af de perioder, hvor udgifter er støtteberettigede, bør fastsættes, så der sikres en ensartet og rimelig regel for anvendelse af FSR-fondene i Unionen. For at lette gennemførelsen af programmerne bør det fastsættes, at datoen for begyndelse af den periode, hvor udgiften er støtteberettiget, kan ligge før den 1. januar 2014, hvis den pågældende medlemsstat forelægger et program før denne dato. Med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af EU-fondene og nedbringe risikoen for EU-budgettet er det nødvendigt at fastsætte restriktioner for støtte til fuldførte operationer.

(39) I overensstemmelse med nærhedsprincippet og med forbehold af visse undtagelser fastsat i forordning (EU) nr. [...] [forordningerne om EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, europæisk territorialt samarbejde, ELFUL og EHFF] bør medlemsstaterne vedtage nationale regler for, hvilke udgifter der er støtteberettigede.

(40) Med henblik på at forenkle anvendelsen af FSR-fondene og mindske risikoen for fejl, samtidig med at der dog gives mulighed for differentiering, når det er nødvendigt for at afspejle de særlige politikforhold, er det hensigtsmæssigt at fastlægge støtteformerne, de harmoniserede betingelser for refusion af tilskud og finansiering efter faste takster, specifikke støtteberettigelsesregler for tilskud og særlige betingelser for operationers støtteberettigelse afhængigt af sted.

(41) For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af FSR-fondenes interventioner bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i erhvervsvirksomheder og infrastrukturer er langsigtede, og som forhindrer, at FSR-fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Erfaringerne har vist, at en periode på fem år er en passende minimumsperiode, undtagen når statsstøttereglerne foreskriver en anden periodelængde. ESF-støttede foranstaltninger og foranstaltninger, der ikke indebærer produktive investeringer eller infrastrukturinvesteringer, bør udelukkes fra de generelle varighedskrav, medmindre sådanne krav er afledt af de gældende statsstøtteregler, og bidrag til eller fra finansielle instrumenter bør udelukkes.

(42) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer oprettes og fungerer effektivt med henblik på at kunne give sikkerhed for, at anvendelsen af FSR-fondene er lovlig og formelt rigtig. Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til programmernes forvaltnings- og kontrolsystemer samt forebyggelse, konstatering og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af EU-retten bør derfor fastlægges.

(43) I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bør medlemsstaterne via deres forvaltnings- og kontrolsystemer have hovedansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med operationerne under programmerne. For at styrke effektiviteten af kontrollen med udvælgelsen og gennemførelsen af operationer og den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, bør forvaltningsmyndighedens funktioner fastlægges.

(44) For på forhånd at give sikkerhed med hensyn til etableringen og udformningen af de vigtigste forvaltnings- og kontrolsystemer bør medlemsstaterne udpege et godkendelsesorgan, der er ansvarligt for godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheder og kontrolmyndigheder.

(45) Kommissionens beføjelser og ansvar med hensyn til at verificere, om forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og til at kræve foranstaltninger fra medlemsstaternes side bør fastsættes. Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at foretage revisioner, der fokuserer på emner vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage konklusioner om fondenes resultater.

(46) EU-budgetforpligtelserne bør indgås årligt. For at sikre en effektiv programforvaltning er det nødvendigt at fastlægge fælles regler for anmodninger om mellemliggende betalinger, betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og betaling af den endelige saldo, jf. dog eventuelle særlige regler, der kræves for de enkelte FSR-fonde.

(47) Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at medlemsstaterne har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet fra programmets vedtagelse. Derfor bør der fastsættes bestemmelser om de første forfinansieringsbeløb fra FSR-fondene. Den første forfinansiering bør være fuldstændig udlignet ved afslutningen af programmet.

(48) For at beskytte Unionens finansielle interesser bør der kunne træffes midlertidige foranstaltninger, som gør det muligt for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at afbryde betalinger, hvis der er tegn på, at der er alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, tegn på uregelmæssigheder i forbindelse med en betalingsanmodning eller manglende fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med regnskabsafslutning.

(49) Med henblik på at sikre, at udgifter, der medfinansieres af EU-budgettet i et givet finansår, anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, bør der opstilles passende rammer for den årlige regnskabsafslutning. I henhold til sådanne rammer bør de godkendte organer for hvert enkelt program forelægge Kommissionen en forvaltningserklæring ledsaget af et attesteret årsregnskab, en sammenfattende kontrolrapport og en uafhængig revisionsudtalelse og kontrolrapport.

(50) For at beskytte EU-budgettet kan det blive nødvendigt for Kommissionen at foretage finansielle korrektioner. For at sikre retssikkerhed for medlemsstaterne er det vigtigt at fastlægge, under hvilke omstændigheder overtrædelser af gældende EU-lovgivning eller national lovgivning kan føre til finansielle korrektioner fra Kommissionens side. For at sikre, at finansielle korrektioner, som Kommissionen måtte pålægge medlemsstaterne, hænger sammen med beskyttelsen af Unionens økonomiske interesser, bør de kun anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen af EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning direkte eller indirekte vedrører operationers og modsvarende udgifters støtteberettigelse eller formelle rigtighed, eller forvaltningen eller kontrollen heraf. For at sikre proportionalitet er det vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til overtrædelsens karakter og alvor, når den træffer afgørelser om størrelsen af en finansiel korrektion.

(51) For at tilskynde til finansiel disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse af en given del af budgetforpligtelsen under et program, navnlig hvis et beløb kan udelukkes fra frigørelsen, f.eks. når forsinkelserne i gennemførelsen skyldes omstændigheder, som er uafhængige af den berørte part, eller som er unormale eller uforudselige, og hvis følger ikke kan undgås på trods af den udviste omhu.

(52) Det er nødvendigt med supplerende generelle bestemmelser vedrørende fondenes særlige funktionsmåde. For at forøge disse fondes merværdi og for at forstærke deres bidrag til prioriteringerne i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør deres funktionsmåde forenkles og koncentreres om målene om "investeringer i vækst og beskæftigelse" og om "europæisk territorialt samarbejde".

(53) Supplerende bestemmelser om ELFUL's og EHFF's særlige funktionsmåde fastsættes i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

(54) For at fremme traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed bør målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" støtte alle regioner. For at give en afbalanceret og gradueret støtte og afspejle det økonomiske udviklingsniveau bør midler under dette mål fordeles fra EFRU og ESF mellem mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner efter deres bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet. For at sikre strukturfondsinvesteringernes bæredygtighed på lang sigt bør regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-gennemsnittet, modtage mindst to tredjedele af deres tildeling for 2007-2013. Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er på mindre end 90 % af EU-gennemsnittet bør støttes via målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" fra Samhørighedsfonden.

(55) Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)[6].

(56) For at udstikke passende finansielle rammer bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge den vejledende årlige fordeling af de disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode med henblik på at fokusere på regioner med udviklingsefterslæb, herunder de regioner, der modtager overgangsstøtte.

(57) Det er nødvendigt at fastsætte lofterne for disse midler til investeringer i vækst og beskæftigelse og at indføre objektive kriterier for deres fordeling mellem regioner og medlemsstater. Med henblik på at fremme den nødvendige fremskyndelse af udviklingen af infrastrukturer inden for transport og energi samt informations- og kommunikationsteknologi i hele Unionen bør der oprettes en Connecting Europe-facilitet. Der bør være et loft for tildelingen af de årlige bevillinger fra fondene og beløbene overført fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten i en medlemsstat, som fastsættes under hensyntagen til kapaciteten i den pågældende medlemsstat til at absorbere disse bevillinger. Dertil kommer, at det i overensstemmelse med det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse er nødvendigt at omlægge ordningen med fødevarebistand til de socialt dårligst stillede, så man fremmer social inklusion og en harmonisk udvikling af Unionen. Der påtænkes indført en mekanisme, der overfører midler til dette instrument og sikrer, at midlerne består af ESF-bevillinger, via en implicit modsvarende reduktion af den minimumsandel af strukturfondsbidraget, der skal tildeles ESF i de enkelte lande.

(58) For at styrke fokus på resultater og nå Europa 2020-målene bør 5 % af midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse sættes til side som en resultatreserve for hver fond og regionskategori i hver enkelt medlemsstat.

(59) For så vidt angår fondene og med henblik på at sikre en passende tildeling til hver regionskategori bør der ikke overføres midler mellem mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner undtagen under behørigt begrundede omstændigheder i forbindelse med opfyldelse af et eller flere tematiske mål og for højst 2 % af den samlede bevilling for denne regionskategori.

(60) For at sikre en reel økonomisk virkning bør støtten fra fondene i henhold til denne forordning ikke erstatte medlemsstaternes offentlige udgifter eller tilsvarende strukturpolitiske udgifter. For at støtte fra strukturfondene tager hensyn til en større økonomisk sammenhæng, bør niveauet for de offentlige udgifter desuden fastlægges under henvisning til de almindelige makroøkonomiske betingelser, hvorunder finansieringen finder sted på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i stabilitets- og konvergensprogrammerne, der forelægges årligt af medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1466/1997 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[7]. Kommissionens verificering af additionalitetsprincippet bør koncentrere sig om de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mindst 15 % af befolkningen, på grund af omfanget af de finansielle midler, de tildeles.

(61) Det er nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser for programmering, forvaltning, overvågning og kontrol af de operationelle programmer, der modtager støtte fra fondene. For de operationelle programmer bør der fastsættes prioriterede felter, som svarer til tematiske mål, der bør udformes en sammenhængende interventionslogik for at tage fat på de konstaterede udviklingsbehov, og der bør opstilles rammer for vurdering af resultaterne. De operationelle programmer bør også indeholde andre elementer, der er nødvendige for at understøtte en effektiv gennemførelse af fondene.

(62) Med henblik på at forbedre komplementariteten og forenkle gennemførelsen bør det være muligt at kombinere støtte fra Samhørighedsfonden og EFRU med støtte fra ESF i fælles operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

(63) Store projekter tegner sig for en væsentlig del af EU-udgifterne og er ofte af strategisk betydning med hensyn til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er derfor berettiget, at operationer af en betragtelig størrelse fortsat kan godkendes af Kommissionen i medfør af denne forordning. For at sikre klarhed bør indholdet af et stort projekt til dette formål fastlægges. Kommissionen bør endvidere kunne afvise støtte til et stort projekt, hvis der ikke er begrundelse for at yde en sådan støtte.

(64) For at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre en del af et operationelt program ved anvendelse af en resultatorienteret tilgang er det hensigtsmæssigt at fastlægge en fælles handlingsplan, som omfatter en række foranstaltninger, der skal gennemføres af støttemodtageren, og som skal bidrage til at nå målene i det operationelle program. For at forenkle og styrke fondenes resultatorientering bør forvaltningen af den fælles handlingsplan udelukkende være baseret på delmål, output og resultater, der er aftalt i fællesskab, som fastlagt i Kommissions afgørelse om godkendelse af den fælles handlingsplan. Kontrol og revision af en fælles handlingsplan bør desuden begrænses til realiseringen af disse delmål, output og resultater. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udarbejdelsen, indholdet, vedtagelsen, den finansielle forvaltning og kontrollen af fælles handlingsplaner.

(65)             Hvis en by- eller territorialudviklingsstrategi forudsætter en integreret tilgang, fordi det drejer sig om investeringer under mere end et prioriteret felt under et eller flere operationelle programmer, bør foranstaltninger, der støttes af fondene, gennemføres som en integreret territorial investering under et operationelt program.

(66) Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om overvågningsudvalgets funktioner og årsrapporterne om gennemførelsen af operationelle programmer, der modtager støtte fra fondene. Supplerende bestemmelser om ELFUL's særlige funktionsmåde fastsættes i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

(67) For at sikre, at der foreligger essentielle, opdaterede oplysninger om programgennemførelsen, er det nødvendigt, at medlemsstaterne regelmæssigt forelægger nøgledataene for Kommissionen. For at undgå en ekstra byrde for medlemsstaterne bør dette kun omfatte data, der indsamles løbende, og forelæggelsen bør ske via elektronisk dataudveksling.

(68) I overensstemmelse med traktatens artikel 175 aflægger Kommissionen hvert tredje år en samhørighedsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det er nødvendigt at fastlægge indholdet af denne rapport.

(69) Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne foretage efterfølgende evaluering vedrørende fondene for at indhente oplysninger fra det relevante niveau om resultaterne og virkningerne af de støttede interventioner. Der er endvidere behov for særlige bestemmelser om en procedure for godkendelse af fondenes evalueringsplaner.

(70) Det er vigtigt, at offentligheden får kendskab til EU-fondenes resultater. Borgerne har ret til at vide, hvordan Unionens økonomiske midler investeres. Ansvaret for at sikre, at offentligheden får relevante oplysninger, bør ligge hos både forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne. For at sikre en mere effektiv kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der foregår på Kommissionens initiativ, skal de midler, der afsættes til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning, også bidrage til den samlede kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning.

(71) For at sikre en bred formidling af oplysninger om fondenes resultater og Unionens rolle i den forbindelse og for at informere potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne bør der i denne forordning fastsættes detaljerede bestemmelser om informations- og kommunikationsforanstaltninger samt visse tekniske specifikationer for sådanne foranstaltninger.

(72) Med henblik på at styrke tilgængelighed og gennemsigtighed af oplysninger om støttemuligheder og projektstøttemodtagere bør der i hver medlemsstat være oprettet et enkelt websted eller en enkelt webportal med oplysninger om alle de operationelle programmer, herunder lister over operationer, der ydes støtte til under de enkelte operationelle programmer.

(73) Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke elementer der skal lægges til grund for gradueringen af fondenes medfinansieringssats til de operationelle programmer, navnlig for at øge EU-midlernes multiplikatoreffekt. Det er endvidere nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne pr. regionskategori for at sikre, at princippet om samfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den nationale støtte.

(74) Det er nødvendigt, at medlemsstaterne udpeger en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig revisionsmyndighed for hvert operationelt program. For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til etablering af kontrolsystemer bør det være muligt at lade attesteringsmyndighedens funktioner blive varetaget af forvaltningsmyndigheden. Medlemsstaten bør også have mulighed for at udpege bemyndigede organer, der skal udføre visse af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver. Medlemsstaten bør i så tilfælde præcisere deres respektive ansvarsområder og funktioner.

(75) Forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af fondene, og den varetager i den forbindelse en lang række funktioner vedrørende programforvaltning og –overvågning, finansiel forvaltning og kontrol samt projektudvælgelse. Det bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og funktioner er.

(76) Attesteringsmyndigheden bør udarbejde betalingsanmodninger og forelægge dem for Kommissionen. Den bør udarbejde årsregnskaberne, attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler. Det bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og funktioner er.

(77) Revisionsmyndigheden bør sikre, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne. Det bør fastsættes, hvad dens ansvarsområder og funktioner er.

(78) For at tage hensyn til den særlige tilrettelæggelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne i forbindelse med EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og behovet for at sikre en proportional tilgang er der behov for særlige bestemmelser om godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden.

(79) Uden at Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol indskrænkes, bør samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område udbygges, og der bør fastsættes kriterier, som gør det muligt for Kommissionen som led i sin strategi for kontrol med nationale systemer at fastlægge, hvilket sikkerhedsniveau den kan opnå hos de nationale revisionsorganer.

(80) Som supplement til de fælles bestemmelser om finansiel forvaltning er det nødvendigt med supplerende bestemmelser for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden. Navnlig med henblik på at sikre en rimelig sikkerhed for Kommissionen forud for den årlige regnskabsafslutning bør anmodninger om mellemliggende betalinger refunderes med en sats på 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt som fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle program på de støtteberettigede udgifter vedrørende det prioriterede felt. De resterende udestående beløb bør udbetales til medlemsstaterne efter den årlige regnskabsafslutning, forudsat at der er opnået rimelig sikkerhed for, at udgifterne for det år, der er omfattet af regnskabsafslutningsproceduren, er støtteberettigede.

(81) For at sikre, at støttemodtagerne modtager støtten så hurtigt som muligt, og for at bestyrke sikkerheden over for Kommissionen bør det kræves, at betalingsanmodninger udelukkende omfatter udgifter, for hvilke der er udbetalt støtte til støttemodtagerne. Der bør hvert år foretages forfinansiering for at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelige midler til at kunne fungere ifølge sådanne ordninger. En sådan forfinansiering bør hvert år være udlignet ved regnskabsafslutningen.

(82) For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de generelle bestemmelser om frigørelse bør det i bestemmelserne om fondene præciseres, hvordan fristerne for frigørelse fastsættes, og hvordan de pågældende beløb beregnes.

(83) Det er nødvendigt at fastsætte den nærmere procedure for den årlige regnskabsafslutning vedrørende fondene for at sikre et klart grundlag og retssikkerhed for ordningerne. Det er vigtigt at give medlemsstaten en begrænset mulighed for at fastsætte en reserve i sit årsregnskab af en størrelse, der er omfattet af en løbende procedure med revisionsmyndigheden.

(84) Proceduren med årlig regnskabsafslutning bør ledsages af en årlig afslutning af fuldførte operationer (for EFRU og Samhørighedsfonden) eller udgifter (for ESF). For at mindske omkostningerne i forbindelse med den endelige afslutning af operationelle programmer, mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og give retssikkerhed bør en årlig afslutning være obligatorisk, hvorved man begrænser den periode, hvor bilag skal opbevares, og hvor operationer kan blive revideret og der kan pålægges finansielle korrektioner.

(85) For at beskytte Unionens finansielle interesser og sørge for redskaber til at sikre en effektiv programgennemførelse bør der kunne træffes foranstaltninger, som gør det muligt for Kommissionen at suspendere betalinger til de prioriterede felter eller operationelle programmer.

(86) Der bør fastsættes særlige ordninger og procedurer for medlemsstaternes og Kommissionens finansielle korrektioner vedrørende fondene for at give medlemsstaterne retssikkerhed.

(87) Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra fondene. Antallet af revisioner bør bl.a. nedsættes, hvis de samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger 100 000 EUR. Det bør dog være muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en uregelmæssighed eller svig, eller, efter afslutning af en fuldført operation, som led i en revisionsstikprøve. For at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed.

(88) For at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i nærværende forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår en adfærdskodeks om mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber, vedtagelse af de elementer i den en fælles strategiske ramme, der vedrører vejledende aktioner med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater og samarbejdsprioriteringer, supplerende bestemmelser om fordeling af vækst- og konkurrenceevnereserven, afgrænsning af det område og den befolkning, lokaludviklingsstrategierne omfatter, nærmere bestemmelser om finansielle instrumenter (forhåndsvurdering, støtteberettigede udgifter, typer aktiviteter, der ikke ydes støtte til, kombination af støtte, overførsel og forvaltning af aktiver, betalingsanmodninger og kapitalisering af årlige rater), fastlæggelsen af den faste takst for indtægtsskabende aktiviteter, medlemsstaternes forpligtelser vedrørende proceduren for indberetning af uregelmæssigheder og inddrivelse af beløb, der uberettiget er udbetalt, forvaltningserklæringen om den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, betingelserne for nationale revisioner, kriterierne for godkendelse af forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, fastsættelse af, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte, omfanget af finansielle korrektioner, ændring af bilag og de særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra forordning (EF) nr. 1083/2006. Kommissionen bør ligeledes tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter at ændre bilag I og IVI, som begge indeholder ikke-væsentlige elementer i nærværende forordning, for at tilgodese fremtidige behov for tilpasning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(89) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(90) Kommissionen bør have beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage, for så vidt angår alle FSR-fondene, afgørelser om godkendelse af partnerskabsaftaler, afgørelser om tildeling af resultatreserven og afgørelser om suspension af betalinger i forbindelse med medlemsstaternes økonomiske politikker og, for så vidt angår fondene, afgørelser om vedtagelse af afgørelser under operationelle programmer om godkendelse af store projekter, afgørelser om suspension af betalinger og afgørelser om finansielle korrektioner.

(91) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør gennemførelsesbeføjelserne for så vidt angår metodologien for målene vedrørende klimaforandringer, standardvilkår og -betingelser for overvågning af finansielle instrumenter, metoden til beregning af nettoindtægter fra indtægtsskabende projekter, fastlæggelse af, hvilke regioner og medlemsstater der opfylder kriterierne vedrørende investeringer i vækst og beskæftigelse, modellen for operationelle programmer for fondene, formatet for oplysninger om store projekter og den metode, der skal anvendes til at udføre cost-benefit-analysen af store projekter, formatet for den fælles handlingsplan, modellen for de årlige og de endelige gennemførelsesrapporter, de tekniske karakteristika ved informations- og pr-foranstaltninger, medlemsstaternes udveksling af oplysninger og verifikation på stedet, modellen for forvaltningserklæringen, modellerne for revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport, anvendelsen af data indsamlet under revisioner samt modellen for betalingsanmodning, udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[8].

(92) Nærværende forordning afløser Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999[9]. Nævnte forordning bør derfor ophæves.

(93) Målet for denne forordning, nemlig at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som fungerer under den fælles strategiske ramme (i det følgende benævnt "FSR-fondene"). Desuden fastlægges de nødvendige bestemmelser for at sikre FSR-fondenes effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre EU-instrumenter.

Denne forordning fastsætter generelle bestemmelser for EFRU og ESF (i det følgende benævnt "strukturfondene") og Samhørighedsfonden. Denne forordning fastlægger strukturfondenes og Samhørighedsfondens (i det følgende benævnt "fondene") opgaver, prioriterede mål og organisation, kriterierne for, hvornår medlemsstaterne og regionerne er berettiget til at modtage støtte fra FSR-fondene, samt de disponible finansielle midler og kriterierne for deres fordeling.

Bestemmelserne i nærværende forordning tilsidesætter ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik[10] (i det følgende benævnt "landbrugspolitikforordningen") eller de særlige bestemmelser i følgende forordninger:

1)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006[11] (EFRU-forordningen)

2)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006[12] (ESF-forordningen)

3)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1084/2006[13] (samhørighedsfondsforordningen)

4)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om europæisk territorialt samarbejde[14] (ETS-forordningen)

5)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1698/2005[15] (ELFUL-forordningen) og

6)           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1198/2006[16] (EHFF-forordningen).

Artikel 2 Definitioner

Med henblik på nærværende forordning finder definitionerne vedrørende finansielle instrumenter fastsat i finansforordningen anvendelse på finansielle instrumenter, der modtager støtte fra FSR-fondene, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Desuden forstås ved:

1)           "EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst": målene og de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes indsats, som fastsat i Kommissionens meddelelse "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", som indgik i bilag I (ny europæisk strategi for beskæftigelse og vækst - EU's overordnede mål) i konklusionerne fra Det Europæiske Råd vedtaget den 17. juni 2010, Rådets henstilling af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker[17] og Rådets afgørelse af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[18], samt eventuelle reviderede udgaver af sådanne mål og fælles målsætninger

2)           "fælles strategisk ramme": det dokument, der omsætter målsætningerne og målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst til nøgleaktioner for FSR-fondene, og som for hvert tematisk mål fastlægger de nøgleaktioner, der skal støttes af de enkelte FSR-fonde, og mekanismerne til at sikre sammenhæng og konsekvens i FSR-fondenes programmering i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker elementer, der udstikker en klar strategisk kurs for programmeringsprocessen og letter en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fondene med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, samt redskaber, som er i tråd med målsætningerne og målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

3)           "aktion": en type operation, FSR-fondene yder støtte til for at nå et programs mål

4)           "vejledende aktion med høj europæisk merværdi": en aktion, der kan forventes markant at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne og målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som skal udgøre et referencegrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af programmer

5)           "fondsspecifikke regler": de bestemmelser, der er fastsat i, eller som fastsættes på grundlag af tredje del i denne forordning, eller en særlig eller generisk forordning om en eller flere af FSR-fondene omhandlet eller anført i artikel 1, stk. 3

6)           "programmering": tilrettelæggelsen, beslutningstagningen og fordelingen af de finansielle ressourcer i flere faser for over en flerårig periode at gennemføre en fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

7)           "program": et "operationelt program" som omhandlet i tredje del i nærværende forordning og i EHFF-forordningen eller et "program for udvikling af landdistrikterne" som omhandlet i ELFUL-forordningen

8)           "prioritet": et "prioriteret felt" som omhandlet i tredje del i nærværende forordning og en "EU-prioritet" som omhandlet i EHFF-forordningen og i ELFUL-forordningen

9)           "operation": et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt af forvaltningsmyndigheden for det pågældende program eller under dens ansvar, og som bidrager til at nå målene for den eller de prioriteter, operationen vedrører; i forbindelse med finansielle instrumenter består operationen af de finansielle bidrag fra et program til det finansielle instrument og af den efterfølgende finansielle støtte, der ydes via disse finansielle instrumenter

10)         "støttemodtager": et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller iværksætte og gennemføre operationer; i forbindelse med statsstøtte forstås ved "støttemodtager" det organ, der modtager støtten; i forbindelse med finansielle instrumenter forstås ved "støttemodtager" det organ, der gennemfører det finansielle instrument

11)         "endelig modtager": en juridisk eller fysisk person, der modtager finansiel støtte fra et finansielt instrument

12)         "statsstøtte": støtte, der falder ind under traktatens artikel 107, stk. 1, og som ved anvendelsen af denne forordning ligeledes anses for at omfatte de minimis-støtte som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte[19], Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter[20] og Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004[21]

13)         "fuldført operation": en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet betalt til støttemodtagerne

14)         "offentlig støtte": enhver finansiel støtte til finansiering af en operation, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet i forbindelse med FSR-fondene, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget

15)         "offentligretligt organ": et offentligretligt organ som defineret i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF[22] og enhver europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006[23], uanset om de relevante nationale gennemførelsesbestemmelser betragter den pågældende EGTS som et offentligretligt organ eller et privatretligt organ

16)         "dokument": et papirdokument eller et elektronisk medium med oplysninger, som er relevante i forbindelse med denne forordning

17)         "bemyndiget organ": ethvert offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltnings- eller attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold til støttemodtagere, der gennemfører operationer

18)         "lokaludviklingsstrategi": et sammenhængende sæt operationer til opfyldelse af lokale mål og behov, som bidrager til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som gennemføres i partnerskab på det relevante niveau

19)         "rullende afslutning": afslutning af operationer som konsekvens af den årlige regnskabsafslutning og før den generelle afslutning af programmet

20)         "partnerskabsaftale": det dokument, som medlemsstaten har udarbejdet med deltagelse af partnere i tråd med metoden med flerniveaustyring, og som beskriver medlemsstatens strategi, prioriteringer og regler for anvendelsen af FSR-fondene, for på en effektiv måde at forfølge EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som er godkendt af Kommissionen efter vurdering og dialog med medlemsstaten.

21)         "regionskategori": opdeling af regioner i kategorierne "mindre udviklede regioner", "overgangsregioner" og "mere udviklede regioner", jf. artikel 82, stk. 2

22)         "betalingsanmodning": en betalingsansøgning eller udgiftserklæring, der forelægges af medlemsstaten for Kommissionen

23)         "EIB": Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond eller datterselskaber etableret af Den Europæiske Investeringsbank

24)         "SMV": små og mellemstore virksomheder, herunder mikrovirksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF eller i senere ændringer

25)         "regnskabsår": for så vidt angår tredje del perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for det første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2022-1. juni 2023

26)         "finansår": for så vidt angår tredje del perioden fra den 1. januar til den 31. december.

ANDEN DEL FÆLLES PRINCIPPER FOR FSR-FONDENE

AFSNIT I Principper for EU-støtte til FSR-fondene

Artikel 3 Anvendelsesområde

Bestemmelserne i denne del tilsidesætter ikke bestemmelserne i tredje del.

Artikel 4 Generelle principper

1.           FSR-fondene yder gennem flerårige programmer støtte, som supplerer nationale, regionale og lokale interventioner, med henblik på at forfølge EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de integrerede retningslinjer, de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4.

2.           Kommissionen og medlemsstaterne sørger for sammenhæng mellem på den ene side FSR-fondenes støtte og på den anden side Unionens politikker og prioriteter og komplementaritet med andre af Unionens instrumenter.

3.           Støtte fra FSR-fondene skal gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

4            Medlemsstaterne og de organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for gennemførelsen af programmer og udfører deres opgaver i henhold til denne forordning og de fondsspecifikke regler på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle, retlige og finansielle rammer og i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler.

5.           Bestemmelser om gennemførelsen og anvendelsen af FSR-fondene, og især de finansielle og administrative ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af FSR-fondene i forbindelse med rapportering, evaluering, forvaltning og kontrol, skal tage hensyn til proportionalitetsprincippet i forbindelse med omfanget af den tildelte støtte.

6.           Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar for koordination mellem FSR-fondene og med andre EU-politikker og ‑instrumenter, herunder dem, der vedrører Unionens optræden udadtil.

7.           Den del af EU-budgettet, der er afsat til FSR-fondene, gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 53, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende de Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen"), dog ikke hvad angår det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, jf. artikel 84, stk. 4, og innovative foranstaltninger på Kommissionens initiativ i henhold til artikel 9 i EFRU-forordningen og teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

8.           Kommissionen og medlemsstaterne anvender princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 73.

9.           Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af FSR-fondene, bl.a. gennem overvågning, rapportering og evaluering.

10.         Kommissionen og medlemsstaterne varetager deres respektive funktioner i forbindelse med FSR-fondene med henblik på at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne.

Artikel 5 Partnerskab og flerniveaustyring

1.           For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer tilrettelægger en medlemsstat et partnerskab med følgende partnere:

a)      de kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

b)      arbejdsmarkedets parter og

c)      organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

2.           I overensstemmelse med metoden med flerniveaustyring inddrages partnerne af medlemsstaterne i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og statusrapporter og i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmerne. Partnerne deltager i overvågningsudvalgene for programmerne.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 140 vedrørende en europæisk adfærdskodeks, som opstiller mål og kriterier til støtte for gennemførelsen af partnerskaber og til fremme af udveksling af oplysninger, erfaringer, resultater og god praksis blandt medlemsstaterne.

4.           For hver FSR-fond hører Kommissionen mindst en gang om året de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af støtten fra FSR-fondene.

Artikel 6 Overensstemmelse med EU-retten og national ret

Operationer, der finansieres af FSR-fondene, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning.

Artikel 7 Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet fremmes i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne.

Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne.

Artikel 8 Bæredygtig udvikling

FSR-fondenes mål søges virkeliggjort inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om at beskytte og forbedre miljøet som fastsat i traktatens artikel 11 og 19 under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og –styring fremmes under udarbejdelsen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og programmerne. Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende klimaforandringer ved anvendelse af den metodologi, som Kommissionen har vedtaget. Kommissionen vedtager denne metodologi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

AFSNIT II STRATEGISK TILGANG

KAPITEL I Tematiske mål for FSR-fondene og den fælles strategiske ramme

Artikel 9 Tematiske mål

Hver FSR-fond støtter følgende tematiske mål i overensstemmelse med sin målsætning for at bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst:

1)           styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation

2)           bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi

3)           styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens (for ELFUL) og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne

4)           støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer

5)           fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og ‑styring

6)           beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

7)           fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer

8)           fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet

9)           fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

10)         investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring

11)         styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning.

De tematiske mål omsættes til prioriteter, der er specifikke for hver enkelt FSR-fond og fastsættes i de fondsspecifikke regler.

Artikel 10 Den fælles strategiske ramme

Med henblik på at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af Unionen skal en fælles strategisk ramme omsætte målsætningerne og målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst til nøgleaktioner for FSR-fondene udstikke en klar strategisk kurs for programmeringsprocessen og lette en sektoriel og territorial samordning af EU-interventionerne under FSR-fondene med andre relevante EU-politikker og -instrumenter samt redskaber, som er i tråd med målsætningerne og målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Artikel 11 Indhold

Den fælles strategiske ramme fastsætter:

fa)          mekanismer til at sikre metoder til at opnå sammenhæng og konsekvens i programmeringen af FSR-fondene med de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4

eb)         mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, herunder eksterne samarbejdsinstrumenter

c)           horisontale principper og tværgående politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

bd)         ordninger med henblik på at tackle de vigtigste territoriale udfordringer og de skridt, der skal tages for at tilskynde til en integreret fremgangsmåde, som afspejler den rolle, som byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder samt områder med særlige territoriale karakteristika står over for spiller, jf. traktatens artikel 174 og 349, der skal tages op af FSR-fondene

ae)         for hvert tematisk mål de vejledende nøgleaktioner af høj europæisk merværdi, der skal støttes af de enkelte FSR-fonde, og de modsvarende principper vedrørende resultater

df)          prioriterede områder prioriteringer for samarbejde vedrørende samarbejdsaktiviteter for hver af FSR-fondene, under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.

Artikel 12 Vedtagelse og revision

De elementer i Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende den fælles strategiske ramme, der vedrører sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, mekanismerne for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, de horisontale principper og tværgående politiske mål og ordningerne med henblik på at tackle territoriale udfordringer, er fastsat i bilag Isenest tre måneder efter vedtagelsen af denne forordning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de specifikke elementer i den fælles strategiske ramme, der vedrører fastlæggelse af vejledende aktioner med høj europæisk merværdi og modsvarende principper vedrørende resultater for hvert tematisk mål og samarbejdsprioriteringer.

Når der sker store ændringer i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, tager Kommissionen spørgsmålet den fælles strategiske ramme op til revision og vedtager, hvis det er relevant, en revideret fælles strategisk ramme ændringer af bilag I ved en delegeretde retsakter i overensstemmelse med artikel 142.

Senest seks måneder efter vedtagelsen af en revideret ændring af den fælles strategiske ramme skal medlemsstaterne, om nødvendigt, foreslå ændringer af deres partnerskabsaftale og programmer for at sikre, at de er i overensstemmelse med den reviderede fælles strategiske ramme.

KAPITEL II Partnerskabsaftale

Artikel 13 Udarbejdelse af partnerskabsaftalen

1. Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2. Partnerskabsaftalen udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de partnere, der er nævnt i artikel 5. Partnerskabsaftalen udarbejdes i samråd med Kommissionen.

3. Partnerskabsaftalen dækker al støtte fra FSR-fondene i den pågældende medlemsstat.

4. Hver medlemsstat fremsender sin partnerskabsaftale til Kommissionen senest tre måneder efter vedtagelsen af den fælles strategiske ramme.

Artikel 14 Partnerskabsaftalens indhold

              I partnerskabsaftalen angives følgende:

a)      ordninger, der skal sikre overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:

i)        en analyse af skævheder og udviklingsbehov med henvisning til de tematiske mål, og nøgleaktioner fastlagt i den fælles strategiske ramme og de mål, der er fastsat i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4

ii)       en kortfattet analyse af forhåndsevalueringerne af programmerne, der begrunder udvælgelsen af tematiske mål og den vejledende fordeling af FSR-fondsmidlerne

iii)      for hvert tematisk mål en sammenfatning af de vigtigste forventede resultater for hver af FSR-fondene

iv)      den vejledende fordeling af EU-støtten pr. tematisk mål på nationalt plan for hver af FSR-fondene samt det samlede vejledende støttebeløb, der afsættes til målsætningerne vedrørende klimaforandringer

v)       de vigtigste prioriterede områder for samarbejde under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier

vi)      horisontale principper og politiske mål for gennemførelsen af FSR-fondene

vii)     listen over programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, undtagen programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, og over programmerne under ELFUL og EHFF med de respektive vejledende bevillinger pr. FSR-fond og pr. år

b)      en integreret tilgang til territorial udvikling støttet af FSR-fondene, hvor følgende angives:

i)        de mekanismer på nationalt og regionalt plan, der sikrer koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)       de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang til anvendelsen af FSR-fondene til territorial udvikling af byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig ordningerne for anvendelse af artikel 28, 29 og 99, eventuelt ledsaget af en liste over de byer, der deltager i den byudviklingsplatform, der henvises til i artikel 7 i EFRU-forordningen

c)      en integreret tilgang til at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, hvor det er relevant, herunder den vejledende finansielle tildeling for de relevante FSR-fonde

d)      ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse, herunder:

i)        en samlet oversigt over de delmål og mål, der er fastsat i programmerne, for resultatrammen, jf. artikel 19, stk. 1, sammen med metoden og mekanismen til at sikre sammenhæng på tværs af programmerne og FSR-fondene

ii)       en sammenfatning af vurderingen af opfyldelsen af forhåndsbetingelserne og af de foranstaltninger, der træffes på nationalt og regionalt plan, og tidsplanen for deres gennemførelse, hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt

iii)      de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage forhåndskontrol af overholdelsen af reglerne om additionalitet, jf. tredje del

iv)      de foranstaltninger, der er truffet for at inddrage partnere, og deres rolle i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporten, jf. artikel 46

e)      ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af FSR-fondene, herunder:

i)        en vurdering af, hvorvidt der er behov for at styrke den administrative kapacitet hos myndighederne og, hvis det er relevant, hos støttemodtagerne, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i den forbindelse

ii)       en oversigt over de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i programmerne for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne

iii)      en vurdering af de eksisterende systemer for elektronisk dataudveksling og de foranstaltninger, der er planlagt for at muliggøre, at al informationsudveksling mellem støttemodtagere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af programmer, kan foretages udelukkende ved elektronisk dataudveksling.

Artikel 15 Vedtagelse og ændring af partnerskabsaftalen

1.           Kommissionen vurderer sammenhængen mellem partnerskabsaftalen og denne forordning, den fælles strategiske ramme og de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til forhåndsevalueringerne af programmerne og fremsætter bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af partnerskabsaftalen. Medlemsstaten forelægger alle nødvendige supplerende oplysninger og ændrer, hvor det er relevant, partnerskabsaftalen.

2.           Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af partnerskabsaftalen senest seks måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis. Partnerskabsaftalen træder først i kraft den 1. januar 2014.

3.           Hvis en medlemsstat foreslår en ændring af partnerskabsaftalen, foretager Kommissionen en evaluering i overensstemmelse med stk. 1, og vedtager, hvis det er relevant, en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af ændringen.

KAPITEL III Tematisk koncentration, forhåndsbetingelser og resultatgennemgang

Artikel 16 Tematisk koncentration

Medlemsstaterne koncentrerer støtten i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler om aktioner, der giver den største merværdi i forhold til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tager de udfordringer op, der peges på i de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til nationale og regionale behov.

Artikel 17 Forhåndsbetingelser

1. Der fastsættes forhåndsbetingelser for de enkelte FSR-fonde i de fondsspecifikke regler.

2. Medlemsstaterne vurderer, om de gældende forhåndsbetingelser er overholdt.

3. Hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen, fastlægger medlemsstaterne i partnerskabsaftalen en sammenfatning af de foranstaltninger, der skal træffes på nationalt eller regionalt plan og en tidsplan for gennemførelsen heraf, for at sikre, at de er opfyldt senest to år efter vedtagelsen af partnerskabsaftalen, dog senest den 31. december 2016.

4. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere foranstaltninger vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, herunder tidsplanen for gennemførelsen heraf, i de relevante programmer.

5. Kommissionen vurderer oplysningerne om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i forbindelse med sin vurdering af partnerskabsaftalen og programmerne. Den kan ved vedtagelsen af et program beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger til et program, indtil foranstaltninger for at opfylde forhåndsbetingelser er gennemført på tilfredsstillende vis. Manglende gennemførelse af foranstaltninger for at opfylde en forhåndsbetingelse inden den frist, der er fastsat i programmet, kan begrunde en suspension af betalinger fra Kommissionen.

6. Stk. 1-5 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Artikel 18 Resultatreserve

5 % af de midler, der tildeles hver FSR-fond og hver medlemsstat, undtagen midler, der tildeles målet om europæiske territorialt samarbejde og afsnit V i EHFF-forordningen, udgør en resultatreserve, der tildeles i overensstemmelse med artikel 20.

Artikel 19 Resultatgennemgang

1.           Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne en gennemgang af resultaterne af programmerne i hver medlemsstat i 2017 og 2019 med henvisning til den resultatramme, der er fastlagt i partnerskabsaftalen og programmet. Metoden til fastlæggelse af resultatrammen er fastsat i bilag II.

2.           Ved gennemgangen undersøges realiseringen af programmernes delmål inden for prioriteterne på baggrund af oplysningerne og vurderingerne i de statusrapporter, medlemsstaterne forelægger i 2017 og 2019.

Artikel 20 Tildeling af resultatreserven

1.           Hvis resultatgennemgangen i 2017 viser, at en prioritet inden for et program ikke har nået de delmål, der er fastsat for 2016, retter Kommissionen henstillinger til den pågældende medlemsstat.

2.           På grundlag af gennemgangen i 2019 vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt med henblik på for hver FSR-fond og hver medlemsstat at fastslå de programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået. Medlemsstaterne foreslår en fordeling af resultatreserven til de programmer og prioriteter, der er anført i den pågældende kommissionsafgørelse. Kommissionen godkender ændringen af de pågældende programmer i overensstemmelse med artikel 26. Hvis en medlemsstat ikke forelægger oplysningerne i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2 og 3, tildeles resultatreserven for de pågældende programmer og prioriteter ikke.

3.           Hvis en resultatgennemgang dokumenterer, at en prioritet ikke har realiseret de delmål, der er fastsat i resultatrammen, kan Kommissionen suspendere en mellemliggende betaling eller en del deraf til en prioritet under et operationelt program efter den procedure, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

4.           Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om gennemførelsen af programmet fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn til realisering af målene opstillet i resultatrammen, kan den anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriteter i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de kriterier og den metode, der anvendes til at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes.

5.           Stk. 2 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde og afsnit V i EHFF-forordningen.

KAPITEL IV Makroøkonomiske betingelser

Artikel 21 Betingelser vedrørende samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker

1.           Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at revidere og foreslå ændringer af sin partnerskabsaftale og de relevante programmer, hvis det er nødvendigt:

a)      for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 121, stk. 2, og/eller artikel 148, stk. 4, eller for at understøtte gennemførelsen af foranstaltninger, der er henvendt til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 136, stk. 1

b)      for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med traktatens artikel 126, stk. 7

c)      for at understøtte gennemførelsen af en henstilling fra Rådet, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../2011 [om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer], forudsat at ændringerne anses for at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer, eller

d)      for at maksimere de disponible FSR-fondes virkninger for vækst og konkurrenceevne, jf. stk. 4, hvis en medlemsstat opfylder en af følgende betingelser:

i)        Den får stillet finansiel støtte fra Unionen til rådighed i medfør af forordning (EU) nr. 407/2010.

ii)       Den får stillet mellemfristet finansiel støtte til rådighed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 332/2002[24].

iii)      Den får stillet finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme.

2.           Medlemsstaten forelægger efter højst en måned et forslag til ændring af partnerskabsaftalen og de relevante programmer. Kommissionen fremsætter om nødvendigt bemærkninger højst en måned efter forelæggelsen af ændringerne, og medlemsstaten genfremlægger i så fald et forslag efter højst en måned.

3.           Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis der er taget hensyn til dens bemærkninger på tilfredsstillende vis, vedtager Kommissionen hurtigst muligt en afgørelse om godkendelse af ændringerne af partnerskabsaftalen og de relevante programmer.

4.           Uanset stk. 1 kan Kommissionen, hvis en medlemsstat får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til stk. 1, litra d), og støtten er knyttet til et tilpasningsprogram, uden forslag fra medlemsstaten ændre partnerskabsaftalen og programmerne med henblik på at maksimere de disponible FSR-fondes virkninger for vækst og konkurrenceevne. For at sikre en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalen og de relevante programmer inddrages Kommissionen i forvaltningen heraf, således som det er angivet i tilpasningsprogrammet eller det aftalememorandum, der er undertegnet med den pågældende medlemsstat.

5.           Hvis medlemsstaten ikke imødekommer Kommissionens anmodning, jf. stk. 1, eller ikke efter højst en måned på tilfredsstillende vis besvarer Kommissionens bemærkninger, jf. stk. 2, kan Kommissionen senest tre måneder efter fremsættelsen af sine bemærkninger vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, som suspenderer en del af eller alle betalingerne til de pågældende programmer.

6.           Kommissionen suspenderer ved hjælp af gennemførelsesretsakter en del af eller alle betalingerne og forpligtelserne til de pågældende programmer, hvis:

a)      Rådet beslutter, at medlemsstaten ikke efterkommer de særlige foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136, stk. 1

b)      Rådet i henhold til traktatens artikel 126, stk. 8, eller artikel 126, stk. 11, beslutter, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud

c)      Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. .../2011 [om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer] konkluderer, at medlemsstaten ad to på hinanden følgende omgange ikke har forelagt en tilfredsstillende korrigerende handlingsplan, eller hvis Rådet vedtager en afgørelse om manglende opfyldelse af kravene, jf. artikel 10, stk. 4, i nævnte forordning

d)      Kommissionen konkluderer, at medlemsstaten ikke har truffet foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat, eller

e)      bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme konkluderer, at betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån til den pågældende medlemsstat ikke er opfyldt, og som en konsekvens heraf beslutter ikke at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.

7.           Når Kommissionen beslutter at suspendere alle eller en del af betalingerne eller forpligtelserne, jf. henholdsvis stk. 5 og 6, sikrer den, at suspensionen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og effektiv, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold og under overholdelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, især hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi.

8.           Kommissionen ophæver straks suspensionen af betalinger og forpligtelser, hvis medlemsstaten har foreslået ændringer af partnerskabsaftalen og de relevante programmer ifølge Kommissionens anmodning og Kommissionen har godkendt ændringerne, og, hvis det er relevant:

a)      Rådet har besluttet, at medlemsstaten efterkommer de særlige foranstaltninger, Rådet har vedtaget i henhold til traktatens artikel 136, stk. 1

b)      proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1467/97, eller Rådet i henhold til traktatens artikel 126, stk. 12, har besluttet at ophæve afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort overskud

c)      Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. [...] [EIP-forordningen] har godkendt den korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 11 i nævnte forordning

d)      Kommissionen har konkluderet, at medlemsstaten har truffet foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf har tilladt udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat, eller

e)      bestyrelsen for den europæiske stabiliseringsmekanisme har konkluderet, at betingelsen knyttet til en finansiel støtte til rådighed i form af et ESM-lån til den pågældende medlemsstat er opfyldt, og som en konsekvens heraf besluttet at udbetale den stabilitetsstøtte, der er ydet til den.

Samtidig beslutter Rådet efter forslag fra Kommissionen at genopføre de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU) nr. [...] om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

Artikel 22 Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer

1.           Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo forhøjes med 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der gælder for hver prioritet for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF. Den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på betalinger, der vedrører en regnskabsperiode, hvor medlemsstaten har forelagt sin anmodning, og i efterfølgende regnskabsperioder, hvor medlemsstaten opfylder en af følgende betingelser:

a)      Hvis den pågældende medlemsstat har indført euroen, skal den modtage makrofinansiel støtte fra Unionen i henhold forordning (EU) nr. 407/2010[25].

b)      Hvis den pågældende medlemsstat ikke har indført euroen, skal den modtage mellemfristet finansiel støtte i henhold forordning (EF) nr. 332/2002[26].

c)      Medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed i henhold til traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme, der blev undertegnet den 11. juli 2011.

Første afsnit finder ikke anvendelse på programmer under ETS-forordningen.

2.           Uanset stk. 1 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end det offentlige bidrag og den maksimale støtte fra FSR-fondene for hver prioritet for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet.

AFSNIT III PROGRAMMERING

KAPITEL I Generelle bestemmelser om FSR-fondene

Artikel 23 Udarbejdelse af programmer

1.           FSR-fondene gennemføres gennem programmer i overensstemmelse med partnerskabsaftalen. Hvert program dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.           Programmerne udarbejdes af medlemsstaterne eller en af medlemsstaterne udpeget myndighed i samarbejde med partnerne.

3.           Medlemsstaterne forelægger programmerne samtidig med partnerskabsaftalen; dette gælder dog ikke programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde, som fremlægges senest seks måneder efter godkendelsen af den fælles strategiske ramme. Alle programmer skal ledsages af en forhåndsevaluering, jf. artikel 48.

Artikel 24 Programmernes indhold

1.           Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i sammenhæng med den fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen. Hvert program skal omfatte ordninger, der skal sikre en virkningsfuld, effektiv og samordnet gennemførelse af FSR-fondene og aktioner med henblik på at opnå en mindre administrativ byrde for støttemodtagerne.

2.           Hvert program skal fastlægge prioriteter med fastsættelse af specifikke mål, finansielle bevillinger af støtte fra FSR-fondene og modsvarende national medfinansiering.

3.           Hver prioritet skal omfatte indikatorer til vurdering af programmets gennemførelse hen imod realiseringen af målene som grundlag for overvågning, evaluering og resultatgennemgang. De skal bl.a. omfatte:

a)      finansielle indikatorer vedrørende tildelte udgifter

b)      outputindikatorer vedrørende de støttede operationer

c)      resultatindikatorer vedrørende prioriteten.

For hver FSR-fond fastsætter de fondsspecifikke regler fælles indikatorer, og de kan foreskrive programspecifikke indikatorer.

4.           Hvert program, bortset fra dem, der udelukkende omfatter teknisk bistand, indeholder en beskrivelse af foranstaltningerne med henblik på at tage hensyn til principperne i artikel 7 og 8.

5.           Hvert program, bortset fra dem, hvor der ydes teknisk bistand under et særligt program, indeholder det vejledende støttebeløb, der skal anvendes til målsætningerne vedrørende klimaforandringer.

6.           Medlemsstaterne udarbejder programmer i henhold til de fondsspecifikke regler.

Artikel 25

Proceduren for vedtagelse af programmer

1.           Kommissionen vurderer sammenhængen mellem programmerne og denne forordning, de fondsspecifikke regler, deres effektive bidrag til de tematiske mål og de EU-prioriteter, der er specifikke for hver enkelt FSR-fond, den fælles strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, under hensyntagen til forhåndsevalueringen. Vurderingen skal bl.a. se på, om programmets strategi, de tilsvarende målsætninger, indikatorer og mål og tildelingen af budgetmidler er tilstrækkelig.

2.           Kommissionen fremsætter bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af programmet. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede program.

3.           I overensstemmelse med de fondsspecifikke regler godkender Kommissionen hvert enkelt operationelt program senest seks måneder efter, at medlemsstaten/medlemsstaterne formelt har forelagt det, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis, dog ikke før den 1. januar 2014 eller inden Kommissionens vedtagelse af en afgørelse om partnerskabsaftalen.

Artikel 26 Ændring af programmer

1.           Anmodninger om ændring af programmer, der indgives af en medlemsstat, skal være behørigt begrundet og skal navnlig fastsætte de forventede virkninger af ændringerne af programmet for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de specifikke mål, der er fastsat i programmet, under hensyntagen til den fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen. De ledsages af det reviderede program og, hvor det er relevant, en revideret partnerskabsaftale.

Hvis programmer under mål om europæiske territorialt samarbejde ændres, ændres den pågældende partnerskabsaftale ikke.

2.           Kommissionen vurderer oplysningerne givet i henhold til stk. 1 under hensyntagen til den begrundelse, som medlemsstaten giver. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. I overensstemmelse med de fondsspecifikke regler godkender Kommissionen anmodninger om ændring af et program senest fem måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis. Kommissionen ændrer om nødvendigt samtidig afgørelsen om godkendelse af partnerskabsaftalen, jf. artikel 15, stk. 3.

Artikel 27 Den Europæiske Investeringsbanks deltagelse

1.           EIB kan efter anmodning fra medlemsstaterne deltage i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, navnlig store projekter, finansielle instrumenter og offentlig-private partnerskaber.

2.           Kommissionen kan høre EIB før vedtagelsen af partnerskabsaftalen eller programmerne.

3.           Kommissionen kan anmode EIB om at undersøge store projekters tekniske kvalitet og økonomiske og finansielle levedygtighed og om at bistå den med hensyn til de finansielle instrumenter, der skal anvendes eller udvikles.

4.           Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning give tilskud til eller indgå en tjenesteydelseskontrakt med EIB, der omfatter initiativer, som gennemføres over en flerårig periode. Forpligtelser af EU-budgetbidrag vedrørende sådanne tilskud eller tjenesteydelseskontrakter indgås årligt.

KAPITEL II

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

Artikel 28 Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.           Lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som er udpeget som lokaludvikling under Leader for så vidt angår ELFUL, skal:

a)      fokusere på specifikke subregionale områder

b)      være styret af lokalsamfundet ved lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser, hvor hverken den offentlige sektor eller en enkelt interessegruppe på det beslutningstagende niveau repræsenterer mere end 49 % af stemmerettighederne

c)      gennemføres via integrerede og tværsektorielle områdebaserede lokaludviklingsstrategier

d)      være udformet med henblik på at tage hensyn til lokale behov og lokalt potentiale og omfatte nyskabende elementer i den lokale sammenhæng, networking og, hvis det er relevant, samarbejde.

2.           Støtten fra FSR-fondene til lokaludviklingen skal være sammenhængende og samordnet mellem FSR-fondene indbyrdes. Dette skal bl.a. sikres gennem koordineret kapacitetsopbygning, udvælgelse, godkendelse og finansiering af lokaludviklingsstrategier og lokaludviklingsgrupper.

3.           Når udvælgelsesudvalget for lokale udviklingsstrategier nedsat i henhold til artikel 29, stk. 3, bestemmer, at gennemførelse af den valgte lokale udviklingsstrategi kræver støtte fra mere end én fond, kan der udpeges en ledende fond.

4.           Hvis en ledende fond er udpeget, finansieres driftsomkostningerne, aktivitetsstyring og netværksaktiviteter for den lokale udviklingsstrategi udelukkende via den ledende fond.

5.           Lokaludvikling, der modtager støtte fra FSR-fondene, skal gennemføres under en eller flere af programmets prioriteter.

Artikel 29 Lokaludviklingsstrategier

1.           En lokaludviklingsstrategi skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)      afgrænsning af det område og den befolkning, strategien omfatter

b)      en analyse af udviklingsbehovet og potentialet i området, herunder en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler

c)      en beskrivelse af strategien og dens mål, en beskrivelse af strategiens integrerede og nyskabende karakter og et hierarki af målsætninger, herunder klare og målbare mål for output eller resultater. Strategien skal hænge sammen med de relevante programmer under alle involverede FSR-fonde

d)      en beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien

e)      en handlingsplan, der viser, hvordan målsætningerne omsættes til aktioner

f)       en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien, og en beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering

g)      finansieringsplanen for strategien, herunder den planlagte tildeling fra hver af FSR-fondene.

2.           Medlemsstaterne fastlægger kriterier for udvælgelse af lokaludviklingsstrategier. De fondsspecifikke regler kan fastsætte udvælgelseskriterier.

3.           Lokaludviklingsstrategier udvælges af et udvælgelsesudvalg, der er nedsat til dette formål af programmernes relevante forvaltningsmyndigheder.

4.           Udvælgelse og godkendelse af alle lokaludviklingsstrategier skal være afsluttet senest den 31. december 2015.

5.           I forvaltningsmyndighedens afgørelse om at godkende en lokaludviklingsstrategi fastsættes tildelingerne fra hver enkelt FSR-fond. Deri fastsættes endvidere, hvilke funktioner de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de relevante programmer, skal have med hensyn til gennemførelsesopgaver vedrørende strategien.

6.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overens­stemmelse med artikel 142 vedrørende afgrænsningen af det område og den befolkning, der er omfattet af den strategi, der er omhandlet i artikel 1, litra a).

Artikel 30 Lokale aktionsgrupper

1.           Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre lokaludviklingsstrategierne.

Medlemsstaterne fastlægger, hvilke funktioner henholdsvis den lokale aktionsgruppe og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de relevante operationelle programmer, skal have med hensyn til gennemførelsesopgaver vedrørende strategien.

2.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at de lokale aktionsgrupper enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.

3.           De opgaver, der udføres af de lokale aktionsgrupper, skal omfatte følgende:

a)      opbygning af lokale aktørers evne til at udvikle og gennemføre operationer

b)      udarbejdelse af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og kriterier for udvælgelsen af operationer, så interessekonflikter undgås, som sikrer, at mindst 50 % af stemmerne i afgørelserne om udvælgelse er fra andre partnere end den offentlige sektor, indførelse af mulighed for at klage over afgørelser om udvælgelse og sikring af, at udvælgelse kan ske ved skriftlig procedure

c)      sikring af sammenhæng med lokaludviklingsstrategien ved udvælgelsen af operationer ved at prioritere dem efter deres bidrag til at imødekomme strategimålene

d)      udarbejdelse og offentliggørelse af indkaldelse af forslag eller en løbende procedure vedrørende forelæggelse af projekter, herunder fastlæggelse af udvælgelseskriterier

e)      modtagelse af ansøgninger om støtte og vurdering heraf

f)       udvælgelse af operationer og fastsættelse af støttebeløb og, hvis det er relevant, forelæggelse af forslagene for den myndighed, der er ansvarlig for endelig verificering af støtteberettigelse forud for godkendelse

g)      overvågning af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien og de støttede operationer og gennemførelse af specifikke evalueringsaktiviteter, som er knyttet til lokaludviklingsstrategien.

Artikel 31 Støtte fra FSR-fondene til lokaludvikling

Støtte til lokaludvikling skal bl.a. omfatte:

a)           udgifter til forberedelsesstøtte

b)           gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategien

c)           forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes samarbejdsaktiviteter

d)           driftsomkostninger og aktivitetsstyring under lokaludviklingsstrategien, dog højst 25 % af de samlede offentlige udgifter afholdt under den lokale udviklingsstrategi.

AFSNIT IV

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Artikel 32 Finansielle instrumenter

1.           FSR-fondene kan anvendes til at støtte finansielle instrumenter under et program, herunder når det organiseres via fonde af fonde, for at bidrage til realiseringen af specifikke mål, som er fastsat under en prioritet, baseret på en forhåndsvurdering, som har påvist markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov.

Finansielle instrumenter kan kombineres med tilskud, rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer. I sådant tilfælde skal der føres særskilte optegnelser for hver finansieringsform.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om forhåndsvurdering af finansielle instrumenter, kombinationen af støtte til endelige modtagere via tilskud, rentegodtgørelser, tilskud til garantigebyrer og finansielle instrumenter, supplerende særlige regler om udgifternes støtteberettigelse og bestemmelser om, hvilke typer aktiviteter der ikke støttes via finansielle instrumenter.

2.           Endelige modtagere, der støttes af finansielle instrumenter, kan også modtage tilskud eller anden bistand fra et program eller fra et andet instrument, som støttes over EU-budgettet. I sådant tilfælde skal der føres særskilte optegnelser for hver finansieringskilde.

3.           Bidrag i naturalier er ikke støtteberettigede udgifter inden for finansielle instrumenter, undtagen bidrag i form af jord eller fast ejendom i forbindelse med investeringer med henblik på at støtte byudvikling og byfornyelse, hvor jord eller fast ejendom udgør en del af investeringen. Sådanne bidrag i form af jord eller fast ejendom er støtteberettigede, forudsat at betingelserne i artikel 59 er opfyldt.

Artikel 33 Gennemførelse af finansielle instrumenter

1.           Ved gennemførelsen af artikel 32 kan forvaltningsmyndighederne yde et finansielt bidrag til følgende finansielle instrumenter:

a)      finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen

b)      finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser, og som forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.

2.           Finansforordningens afsnit VIII finder anvendelse på finansielle instrumenter omhandlet i stk. 1, litra a). Bidrag fra FSR-fondene til finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, litra a), anbringes på særskilte konti og anvendes i overensstemmelse med de respektive FSR-fondes målsætninger til at støtte aktioner og endelige modtagere, der er i overensstemmelse med det eller de programmer, som de pågældende bidrag kommer fra.

3.           For finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, litra b), kan forvaltningsmyndigheden yde et finansielt bidrag til følgende finansielle instrumenter:

a)      finansielle instrumenter, der opfylder de standardvilkår og ‑betingelser, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3

b)      allerede eksisterende eller nyoprettede finansielle instrumenter, der specifikt er udformet for at realisere det tilsigtede mål, og som overholder de gældende EU-regler og nationale regler.

Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 særlige bestemmelser om visse typer af finansielle instrumenter, som er omhandlet i litra b), samt de produkter, der kan leveres via sådanne instrumenter.

4.           Når forvaltningsmyndigheden støtter finansielle instrumenter, som er omhandlet i stk. 1, litra b), kan den:

a)      erhverve kapitalandele i eksisterende eller nyoprettede juridiske enheder, herunder enheder finansieret via andre FSR-fonde, der specielt beskæftiger sig med at gennemføre finansielle instrumenter i overensstemmelse med de respektive FSR-fondes mål, og som vil påtage sig gennemførelsesopgaver; støtten til sådanne investeringer må kun omfatte de beløb, der er nødvendige for at gennemføre nye finansielle instrumenter, der er i overensstemmelse med denne forordnings mål eller

b)      overdrage gennemførelsesopgaver til:

i)        Den Europæiske Investeringsbank

ii)       internationale finansielle institutioner, hvor en medlemsstat er aktionær, eller finansielle institutioner, der er etableret i en medlemsstat, og som tager sigte på at opfylde almennyttige målsætninger under en offentlig myndigheds kontrol, og udvalgt i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler

iii)      et offentligretligt eller privatretligt organ, som er udvalgt i overensstemmelse med gældende EU-regler og nationale regler

c)      foretage gennemførelsesopgaver direkte, når det drejer sig om finansielle instrumenter udelukkende bestående af lån eller garantier.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om finansieringsaftaler, funktioner og ansvarsområder for de enheder, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver, samt forvaltningsomkostninger og ‑gebyrer.

5.           De enheder, der er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. i) og ii), kan for deres del ved gennemførelsen af finansielle instrumenter gennem fonde af fonde, overdrage en del af gennemførelsen til finansielle formidlere, forudsat at disse enheder på eget ansvar sikrer, at de finansielle formidlere opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 57 og artikel 131, stk. 1, 1a og 3, i finansforordningen. Finansielle formidlere udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikke-diskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås.

6.           De enheder, der er omhandlet i stk. 4, litra b), og som har fået overdraget gennemførelsesopgaver, åbner forvaltningskonti i eget navn og på vegne af forvaltningsmyndigheden. Sådanne forvaltningskontis aktiver forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning ifølge relevante tilsynsregler og har en passende likviditet.

7.           Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om specifikke bestemmelser vedrørende overførsel og forvaltning af aktiver, der forvaltes af de enheder, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver, samt om omregning af aktiver mellem euro og nationale valutaer.

Artikel 34 Gennemførelse af visse finansielle instrumenter

1.           De organer, der er godkendt i henhold til artikel 64, må ikke foretage verificeringer på stedet af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a). De modtager regelmæssige kontrolrapporter fra de organer, der har fået til opgave at gennemføre sådanne finansielle instrumenter.

2.           De organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, må ikke foretage revisioner af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a), eller af forvaltnings- og kontrolsystemer vedrørende disse instrumenter. De modtager regelmæssige kontrolrapporter fra de revisorer, der er udpeget i aftalerne om oprettelse af sådanne finansielle instrumenter.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende ordningerne for forvaltning og kontrol af finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 33, stk. 1, litra a), og artikel 33, stk. 4, litra b) nr. i), ii) og iii).

Artikel 35 Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter

1.           Betalingsanmodninger for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a), skal omfatte - og særskilt oplyse om - den samlede støtte, der er udbetalt til det finansielle instrument.

2.           De samlede støtteberettigede udgifter anført i betalingsanmodningen for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra a) og b), skal omfatte - og særskilt oplyse om - det samlede støttebeløb, der er udbetalt eller forventes udbetalt til det finansielle instrument for investeringer i de endelige modtagere i en på forhånd fastlagt periode af højst to år, herunder forvaltningsomkostninger og ‑gebyrer.

3.           Det beløb, der bestemmes i henhold til stk. 2, justeres i de efterfølgende betalingsanmodninger for at tage hensyn til forskellen mellem det støttebeløb, der tidligere er udbetalt til det pågældende finansielle instrument, og de beløb, der faktisk investeres i endelige modtagere, plus betalte forvaltningsomkostninger og gebyrer. Disse beløb oplyses særskilt i betalingsanmodningen.

4.           Betalingsanmodninger for så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 33, stk. 4, litra c), skal omfatte de samlede udbetalinger, forvaltningsmyndigheden har foretaget vedrørende investeringer i endelige modtagere. Disse beløb oplyses særskilt i betalingsanmodningen.

5.           Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende de særlige regler om betalinger og tilbagetrækning af betalinger til finansielle instrumenter og mulige konsekvenser i forbindelse med betalingsanmodninger.

Artikel 36 Støtteberettigede udgifter ved afslutningen

1.           Ved afslutningen af et program udgør de støtteberettigede udgifter til det finansielle instrument det samlede beløb, der faktisk er udbetalt - eller i forbindelse med garantifonde er indgået forpligtelse for - af det finansielle instrument inden for den støtteberettigelsesperiode, der er angivet i artikel 55, stk. 2, og som dækker:

a)      betalinger til endelige modtagere

b)      midler afsat til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet i overensstemmelse med en forsigtig forudgående risikovurdering, og som omfatter et samlet beløb for underliggende nye lån eller andre risikobærende instrumenter for nye investeringer i de endelige modtagere

c)      kapitaliserede rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer, som skal betales i en periode på højst ti år, og som anvendes i kombination med finansielle instrumenter, og som er indbetalt på en spærret konto, der er oprettet specifikt med dette formål, med henblik på faktisk udbetaling efter den støtteberettigelsesperiode, der er angivet i artikel 55, stk. 2, men for så vidt angår lån eller andre risikobærende instrumenter er udbetalt til investeringer i endelige modtagere i den støtteberettigelsesperiode, der er angivet i artikel 55, stk. 2

d)      det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger eller betaling af forvaltningsgebyrer.

2.           I tilfælde af aktiebaserede instrumenter og mikrokreditter kan kapitaliserede forvaltningsomkostninger eller gebyrer, der skal betales for en periode på højst fem år efter støtteberettigelsesperioden angivet i artikel 55, stk. 2, for så vidt angår investeringer i endelige modtagere, der har fundet sted inden for den nævnte støtteberettigelsesperiode, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 37 og artikel 38, betragtes som støtteberettigede udgifter, når de er indbetalt på en spærret konto, der er oprettet specifikt med dette formål.

3.           De støtteberettigede udgifter, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 1 og 2, må ikke overstige summen af:

i)       den samlede støtte fra FSR-fondene, der er udbetalt til det finansielle instrument, og

ii)       den modsvarende nationale medfinansiering.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende oprettelse af et system til kapitalisering af de årlige rater vedrørende rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer.

Artikel 37 Renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra FSR-fondene til finansielle instrumenter

1.           Støtte fra FSR-fondene udbetalt til finansielle instrumenter skal placeres på rentebærende konti i finansielle institutioner i medlemsstaterne eller investeres midlertidigt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.           Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene udbetalt til finansielle instrumenter, anvendes til de samme formål som den oprindelige støtte fra FSR-fondene inden for samme finansielle instrument.

3.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over brugen af renter og anden indtjening.

Artikel 38 Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra FSR-fondene indtil afslutningen af programmet

1.           Kapitalressourcer, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer eller fra frigørelsen af midler afsat til garantiaftaler, og som kan henføres til støtten fra FSR-fondene, genanvendes til yderligere investeringer gennem samme eller andre finansielle instrumenter i overensstemmelse med målene i programmet/programmerne.

2.           Indtjening og andre indtægter eller afkast, herunder renter, garantigebyrer, udbytte, kapitalgevinster eller anden indkomst fra investeringer, som kan henføres til støtte fra FSR-fondene til det finansielle instrument, anvendes, hvis det er relevant, til følgende formål op til de beløb, der er nødvendige:

a)      det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger og betaling af forvaltningsgebyrer

b)      præferencebetaling til investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske investorprincip, og som leverer modpartsmidler til støtten fra FSR-fondene til det finansielle instrument eller fungerer som medinvestorer over for de endelige modtagere

c)      yderligere investeringer gennem samme eller andre finansielle instrumenter i overensstemmelse med målene i programmet/programmerne.

3.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over anvendelsen af de midler og den indtjening, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 39 Anvendelse af resterende midler efter afslutning af programmet

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kapitalressourcer og indtjening og andre indtægter eller afkast, som kan henføres til støtte fra FSR-fondene til det finansielle instrument, anvendes i overensstemmelse med målene for programmet i en periode på mindst ti år efter afslutningen af programmet.

Artikel 40 Rapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter

1.           Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen en særlig rapport, der dækker de operationer, som omfatter finansielle instrumenter, som et bilag til den årlige gennemførelsesrapport.

2.           Den rapport, der er nævnt i stk. 1, skal for hvert finansielt instrument omfatte følgende oplysninger:

a)      identifikation af programmet og den prioritet, hvorfra der ydes støtte fra FSR-fondene

b)      beskrivelse af det finansielle instrument og gennemførelsesordningerne

c)      identifikation af de organer, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver

d)      samlet støttebeløb pr. program og prioritet eller foranstaltning til det finansielle instrument, der er medtaget i betalingsanmodninger, der er forelagt Kommissionen

e)      samlet støttebeløb, der er udbetalt eller afsat til garantier af det finansielle instrument til de endelige modtagere pr. program og prioritet, der er medtaget i de betalingsanmodninger, der er forelagt Kommissionen

f)       indtægter genereret af og tilbagebetalinger til det finansielle instrument

g)      multiplikatoreffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument og værdien af investeringer og andre kapitalinteresser

h)      det finansielle instruments bidrag til at nå indikatorerne for programmet og den pågældende prioritet.

3.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3, ensartede betingelser vedrørende overvågning og levering af overvågningsoplysninger til Kommissionen, herunder vedrørende finansielle instrumenter omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a).

AFSNIT V OVERVÅGNING OG EVALUERING

KAPITEL I Overvågning

Afdeling I Overvågning af programmer

Artikel 41 Overvågningsudvalg

1.           Senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten underrettes om afgørelsen om godkendelse af programmet, nedsætter den et udvalg, der skal overvåge programmet efter aftale med forvaltningsmyndigheden.

En medlemsstat kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg for programmer, der medfinansieres af FSR-fondene.

2.           Hvert overvågningsudvalg udarbejder og vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 42 Overvågningsudvalgets sammensætning

1.           Overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for forvaltningsmyndigheden, eventuelle bemyndigede organer og repræsentanter for partnerne. Hvert medlem af overvågningsudvalget har stemmeret.

Overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt samarbejde skal desuden have deltagelse af repræsentanter for tredjelande, der måtte deltage i programmet.

2.           Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.

3.           Hvis EIB bidrager til et program, kan den deltage i arbejdet i overvågningsudvalget med rådgivende funktion.

4.           Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden.

Artikel 43 Overvågningsudvalgets funktioner

1.           Overvågningsudvalget mødes mindst en gang om året og behandler gennemførelsen af programmet og fremskridt med hensyn til realisering af målene. I denne sammenhæng tager udvalget hensyn til de finansielle data, de fælles og de programspecifikke indikatorer, herunder ændringer i resultatindikatorer og fremskridt hen imod kvantificerede målværdier, og delmål fastlagt i resultatrammen.

2.           Overvågningsudvalget undersøger nøje alle faktorer, der påvirker programmets resultater.

3.           Overvågningsudvalget høres og afgiver udtalelse om eventuelle ændringer af programmet, som foreslås af forvaltningsmyndigheden.

4.           Overvågningsudvalget kan udstede anbefalinger til forvaltningsmyndigheden vedrørende gennemførelsen af programmet og evalueringen heraf. Det overvåger foranstaltninger, der er truffet som resultat af dets anbefalinger.

Artikel 44 Gennemførelsesrapporter

1.           Fra 2016 til og med 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af programmet i det foregående finansår.

Medlemsstaten forelægger en endelig rapport om gennemførelsen af programmet senest den 30. september 2023 for så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og en årlig gennemførelsesrapport for så vidt angår ELFUL og EHFF.

2.           De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af programmet og dets prioriteter med henvisning til de finansielle data, fælles og programspecifikke indikatorer og kvantificerede målværdier, herunder ændringer i resultatindikatorer, og delmål fastlagt i resultatrammen. De fremlagte data skal referere til værdier for indikatorer for fuldt gennemførte operationer samt for udvalgte operationer. De skal desuden beskrive de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forhåndsbetingelserne og eventuelle faktorer, der påvirker programmets resultat, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

3.           Den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017, skal indeholde og vurdere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, og fremskridt med hensyn til at nå programmets mål, herunder FSR-fondenes bidrag til ændringer i resultatindikatorer, når der foreligger dokumentation fra evalueringer. Den skal endvidere vurdere gennemførelsen af foranstaltningerne med henblik på at tage hensyn til principperne i artikel 6, 7 og 8 og rapportere om den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer.

4.           Den årlige gennemførelsesrapport i 2019 og den endelige gennemførelsesrapport for FSR-fondene skal, ud over de oplysninger og den vurdering, der er omhandlet i stk. 2 og 3, indeholde oplysninger om og vurdere fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål og dets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

5.           De årlige gennemførelsesrapporter omhandlet i stk. 1-4 betragtes som tilfredsstillende, hvis de indeholder alle de oplysninger, der kræves i de pågældende stykker. Senest 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport underretter Kommissionen medlemsstaten, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende, ellers betragtes den som tilfredsstillende.

6.           Kommissionen behandler den årlige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest to måneder efter modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport og senest fem måneder efter modtagelsen af den endelige rapport. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden disse frister, anses rapporterne for at være godkendt.

7.           Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende emner, der berører gennemførelsen af programmet. Hvis der udstedes sådanne henstillinger, underretter forvaltningsmyndigheden Kommissionen efter senest tre måneder om de korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

8.           Der offentliggøres et EU-resumé af indholdet af de årlige og endelige gennemførelsesrapporter.

Artikel 45 Årligt statusmøde

1.           Der afholdes hvert år fra 2016 til og med 2022 et årligt statusmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at behandle resultaterne af hvert program under hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og Kommissionens bemærkninger og henstillinger, hvor det er relevant.

2.           Det årlige statusmøde kan dække mere end ét program. I 2017 og 2019 skal det årlige statusmøde omfatte alle operationelle programmer i medlemsstaten og også tage hensyn til de gennemførelsesrapporter, der er forelagt af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 46 i de pågældende år.

3.           Medlemsstaten og Kommissionen kan aftale ikke at afholde et årligt statusmøde for et program i andre år end 2017 og 2019.

4.           De årlige statusmøder ledes af Kommissionen.

5.           Medlemsstaterne sikrer en passende opfølgning på eventuelle bemærkninger fra Kommissionen efter mødet.

Afdeling II Strategiske fremskridt

Artikel 46 Statusrapport

1. Senest den 30. juni 2017 og den 30. juni 2019 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en statusrapport om gennemførelsen af partnerskabsaftalen henholdsvis pr. 31. december 2016 og 31. december 2018.

2. Statusrapporten skal indeholde oplysninger om og vurdere:

a)      ændringer i udviklingsbehovene i medlemsstaterne siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen

b)      fremskridt hen imod virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig hvad angår de delmål, der er fastsat for hvert enkelt program i resultatrammen, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer

c)      hvorvidt de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde forhåndsbetingelserne, som ikke var opfyldt på datoen for vedtagelsen af partnerskabsaftalen, er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan

d)      gennemførelsen af mekanismer, der skal sikre koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og EIB

e)      fremskridt hen imod virkeliggørelse af prioriterede områder for samarbejde

f)       de foranstaltninger, der er truffet for at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og, hvis det er relevant, støttemodtagerne til at forvalte og anvende FSR-fondene

g)      de planlagte foranstaltninger og modsvarende mål i programmerne for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne

h)      partnernes rolle, jf. artikel 5, i gennemførelsen af partnerskabsaftalen.

3. Hvis Kommissionen senest tre måneder efter forelæggelsen af statusrapporten fastslår, at oplysningerne deri er ufuldstændige eller uklare, kan den anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaten. Medlemsstaten giver Kommissionen de ønskede oplysninger inden for tre måneder og reviderer, hvis det er relevant, statusrapporten i overensstemmelse hermed.

4. I 2017 og 2019 udarbejder Kommissionen en strategirapport, der sammenfatter medlemsstaternes statusrapporter, og som den forelægger for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

5. I 2018 og 2020 medtager Kommissionen i sin årlige statusrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde et afsnit, der sammenfatter strategirapporten, især hvad angår fremskridt vedrørende EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

KAPITEL II Evaluering

Artikel 47  Generelle bestemmelser

1.           Der foretages evalueringer for at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer og for at vurdere deres effektivitet og virkninger. Programmernes virkninger evalueres i overensstemmelse med de respektive FSR-fondes målsætninger i forhold til målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[27] og, når det er relevant, i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdsløshed.

2.           Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for udførelsen af evalueringerne, og sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og eventuelle programspecifikke indikatorer.

3.           Evalueringen skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret for programgennemførelsen. Kommissionen opstiller retningslinjer for, hvordan man foretager evalueringer.

4.           Alle evalueringer offentliggøres i deres helhed.

Artikel 48 Forhåndsevaluering

1. Medlemsstaterne foretager forhåndsevalueringer for at forbedre kvaliteten af hvert programs udformning.

2. Forhåndsevalueringer foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af programmerne. De forelægges for Kommissionen samtidig med programmet sammen med et resumé. Der kan i de fondsspecifikke regler fastsættes tærskler, under hvilke forhåndsevalueringen kan kombineres med evalueringen af et andet program.

3. Ved forhåndsevalueringerne bedømmes:

a)      bidraget til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de udvalgte tematiske mål og prioriteter og til nationale og regionale behov

b)      det foreslåede programs/den foreslåede aktivitets indre sammenhæng og tilknytningen til andre relevante instrumenter

c)      sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og

d)      sammenhængen mellem de udvalgte tematiske mål, prioriteter samt programmets modsvarende målsætninger og den fælles strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de landespecifikke henstillinger i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4

e)      om de foreslåede programindikatorer er relevante og klare

f)       hvordan de forventede output vil bidrage til resultater

g)      om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra FSR-fondene

h)      begrundelsen for den foreslåede støtteform

i)       om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og administrativ forvaltningskapacitet

j)       om procedurerne for overvågning af programmet og for indsamling af de data, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige

k)      om de delmål, der er udvalgt med henblik på resultatrammer, er formålstjenlige

l)       om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige

m)     om de planlagte foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling er tilstrækkelige.

4.           Når det er relevant, skal forhåndsevalueringen omfatte kravene til strategisk miljøvurdering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet[28].

Artikel 49 Evaluering i programmeringsperioden

1.           Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert program, og den forelægges i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2.           Medlemsstaterne sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed.

3.           I programmeringsperioden foretager forvaltningsmyndighederne evalueringer, herunder evalueringer for at vurdere effektiviteten og virkningerne, for hvert program på grundlag af evalueringsplanen. Mindst én gang i løbet af programmeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten fra FSR-fondene har bidraget til målene for hver prioritet. Alle evalueringer gennemgås af overvågningsudvalget og sendes til Kommissionen.

4.           Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af programmer.

Artikel 50 Efterfølgende evaluering

Efterfølgende evaluering gennemføres af Kommissionen eller af medlemsstaterne i tæt samarbejde. Ved efterfølgende evalueringer undersøges FSR-fondenes effektivitet og deres bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med de særlige krav, der er fastsat i de fondsspecifikke regler. De efterfølgende evalueringer skal være afsluttet pr. 31. december 2023.

AFSNIT VI TEKNISK BISTAND

Artikel 51 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1.           På initiativ af eller på vegne af Kommissionen kan FSR-fondene finansiere forberedende arbejde, overvågning, administrativ og teknisk bistand, evaluering, revision og kontrol i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af denne forordning.

Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte følgende:

a)      bistand til udarbejdelse og vurdering af projekter, også sammen med EIB

b)      støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en effektiv forvaltning af FSR-fondene

c)      undersøgelser i tilknytning til Kommissionens rapportering om FSR-fondene og til samhørighedsrapporten

d)      foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning, informationsudveksling og gennemførelse af FSR-fondene samt foranstaltning vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og teknisk og administrativ bistand

e)      evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, også af almen karakter vedrørende FSR-fondenes nuværende og fremtidige drift, som, hvis det er hensigtsmæssigt, kan gennemføres af EIB

f)       foranstaltninger til udbredelse af oplysninger, netværksarbejde, kommunikationsaktiviteter, bevidstgørelse samt fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer, bl.a. med tredjelande. For at sikre en mere effektiv kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der foregår på Kommissionens initiativ, skal de midler, der afsættes til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning, også bidrage til den samlede kommunikation om Den Europæiske Unions politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning

g)      oprettelse, drift og sammenkobling af edb-systemer til forvaltning, overvågning, revision, kontrol og evaluering

h)      foranstaltninger til forbedring af evalueringsmetoderne og udvekslingen af oplysninger om evalueringspraksis

i)       foranstaltninger vedrørende revision

j)       styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende investeringsplanlægning, behovsvurdering, udarbejdelse, udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles handlingsplaner og store projekter, herunder initiativer fælles med EIB.

Artikel 52 Teknisk bistand fra medlemsstaterne

1.           På en medlemsstats initiativ kan FSR-fondene yde støtte til forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, evaluering, information og kommunikation, networking, tvistbilæggelse samt kontrol og revision. Medlemsstaterne kan anvende FSR-fondene til at støtte foranstaltninger til reduktion af administrative byrder for støttemodtagerne, herunder elektroniske dataudvekslingssystemer, og foranstaltninger til at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagere til at forvalte og anvende FSR-fondene. Disse foranstaltninger kan omfatte forudgående og efterfølgende programmeringsperioder.

2.           De fondsspecifikke regler kan tilføje eller udelukke foranstaltninger, der kan finansieres via den enkelte FSR-fonds tekniske bistand.

AFSNIT VII FSR-FONDENES FINANSIELLE STØTTE

KAPITEL I Støtte fra FSR-fondene

Artikel 53 Fastlæggelse af medfinansieringssatser

1.           Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program fastsætter medfinansieringssatsen/erne og den maksimale støtte fra FSR-fondene i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2            Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.

Artikel 54 Indtægtsskabende operationer

1.           Nettoindtægter, som vil blive genereret efter fuldførelsen af en operation i en specifik referenceperiode, bestemmes på forhånd ved en af de følgende metoder:

a)      anvendelse af en fast procenttakst for indtægter ved den pågældende type operation

b)      beregning af nettoindtægterne fra operationen i løbende priser under hensyntagen til anvendelsen af forureneren betaler-princippet og eventuelt rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand.

De støtteberettigede udgifter til den operation, der skal samfinansieres, må ikke overstige investeringsudgiften til operationen i løbende priser minus nettoindtægterne i løbende priser bestemt i henhold til en af disse metoder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende definitionen af den faste takst som omhandlet i litra a).

Kommissionen vedtager metoden omhandlet i litra b) ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

2.           Hvis det objektivt er umuligt at bestemme indtægterne på forhånd, trækkes de nettoindtægter, der er skabt i de første tre år efter en operations afslutning eller pr. 30. september 2023, fra de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen.

3.           Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse på operationer, hvortil de samlede udgifter overstiger 1 000 000 EUR.

4.           Denne artikel finder ikke anvendelse på ESF.

5.           Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på operationer, der er underkastet statsstøttereglerne, eller på støtte til eller fra finansielle instrumenter.

KAPITEL II Udgifters støtteberettigelse og varighed

Artikel 55 Støtteberettigelse

1. Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke regler.

2. Udgifter er berettigede til støtte fra FSR-fondene, hvis de er afholdt og betalt af en støttemodtager mellem datoen for programmets forelæggelse for Kommissionen, dog senest den 1. januar 2014, og den 31. december 2022. Dertil kommer, at udgifter kun er berettigede til et bidrag fra ELFUL og EHFF, hvis den relevante støtte rent faktisk udbetales af betalingsorganet mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2022.

3. For så vidt angår omkostninger, som refunderes på det grundlag, der er fastsat i artikel 57, stk. 1, litra b) og c), skal de foranstaltninger, som udgør grundlaget for refusionen, gennemføres mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2022.

4. Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra FSR-fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under programmet er forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren.

5. Denne artikel tilsidesætter ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk bistand på Kommissionen initiativ, jf. artikel 51.

6. Nettoindtægter, der er genereret direkte ved gennemførelsen af en operation, og som der ikke er taget hensyn til i forbindelse med godkendelse af operationen, fratrækkes operationens støtteberettigede udgifter i den endelige betalingsanmodning, som forelægges af støttemodtageren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter og priser.

7. Hvis et program ændres, er udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af programændringen, først støtteberettigede fra datoen for forelæggelsen for Kommissionen af anmodningen om ændring.

8. En operation kan modtage støtte fra en eller flere FSR-fonde og fra andre EU-instrumenter, forudsat at den udgiftspost, der er medtaget i en betalingsanmodning om refusion fra en af FSR-fondene, ikke modtager støtte fra en anden fond eller et andet EU-instrument eller støtte fra samme fond under et andet program.

Artikel 56 Støtteformer

FSR-fondene anvendes til at yde støtte i form af tilskud, priser, bistand, der skal tilbagebetales, finansielle instrumenter eller en kombination heraf.

Hvad angår bistand, der skal tilbagebetales, skal støtte, der er tilbagebetalt til det organ, som gav bistanden, eller til en anden kompetent myndighed i medlemsstaten, opføres på en særskilt konto og genanvendes til samme formål eller i overensstemmelse med programmets mål.

Artikel 57 Former for tilskud

1.           Der kan ydes tilskud i form af følgende:

a)      refusion af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter samt eventuelle bidrag i form af naturalydelser og afskrivning

b)      standardsatser for enhedsomkostninger

c)      faste beløb, der ikke overstiger 100 000 EUR i offentligt bidrag

d)      finansiering efter en fast takst bestemt ved anvendelse af en procentsats på en eller flere nærmere afgrænsede udgiftskategorier.

2.           De muligheder, der er omhandlet i stk. 1, må kun kombineres, hvis de hver især dækker forskellige udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige projekter, der udgør en del af en operation, eller til flere på hinanden følgende faser af en operation.

3.           Hvis en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, gennemføres udelukkende gennem indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, finder kun stk. 1, litra a), anvendelse. Hvis indkøbet under en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, er begrænset til bestemte udgiftskategorier, kan alle de muligheder, der er omhandlet i stk. 1, finde anvendelse.

4.           De beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på grundlag af:

a)      en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:

i)        statistiske data eller andre objektive oplysninger eller

ii)       verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller anvendelse af deres sædvanlige driftsbogholderipraksis

b)      metoder og tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation og støttemodtager

c)      metoder og tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation og støttemodtager

d)      satser, der er fastsat ved denne forordning og ved de fondsspecifikke regler.

5.           Det dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal foreskrive, hvilken metode der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger og betingelserne for udbetaling af tilskuddet.

Artikel 58

Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger i forbindelse med tilskud

Hvis gennemførelsen af en operation giver anledning til indirekte omkostninger, kan de beregnes som en fast takst på en af følgende måder:

a)           en fast takst på op til 20 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, hvis taksten beregnes på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode eller en metode under ordninger for tilskud, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation og støttemodtager

b)           en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede direkte personaleudgifter

c)           en fast takst for de støtteberettigede direkte udgifter baseret på eksisterende metoder og tilsvarende takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation og støttemodtager.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende definitionen af den faste takst og metoderne i den forbindelse som omhandlet i litra c).

Artikel 59 Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud

1. Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller bilag med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettigede, forudsat at FSR-fondenes og programmets regler for støtteberettigelse tillader det og at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)      Den offentlige støtte, der er betalt til en operation, som omfatter naturalydelser, må ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter, eksklusive bidrag i form af naturalydelser ved afslutningen af operationen.

b)      Værdien af naturalydelser må ikke overstige de omkostninger, der normalt accepteres på det pågældende marked.

c)      Værdien og leveringen af bidragene skal kunne vurderes og verificeres af en uafhængig instans.

d)      Drejer det sig om tilvejebringelse af jord eller fast ejendom, skal værdien attesteres af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt bemyndiget offentligt organ, og den må ikke overstige den grænse, der er fastsat i stk. 3, litra b).

e)      Drejer det sig om naturalydelser i form af ulønnet frivilligt arbejde, skal værdien fastlægges af det pågældende arbejde under hensyntagen til verificeret tidsforbrug og den normale vederlagssats for tilsvarende lønnet arbejde.

2. Afskrivningsomkostninger kan betragtes som støtteberettigede, når følgende betingelser er opfyldt:

a)      Programmets regler om støtteberettigelse skal give mulighed for det.

b)      Udgifterne skal dokumenteres ved hjælp af bilag med bevisværdi svarende til fakturaer, når de refunderes i den form, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, litra a).

c)      Udgifterne skal udelukkende vedrøre operationens støtteperiode.

d)      Offentlige tilskud må ikke have bidraget til erhvervelsen af de afskrevne aktiver.

3. Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra FSR-fondene:

a)      renter af gæld

b)      køb af jord, der ikke er bebygget, og jord, der er bebygget, for et beløb, der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan en højere procentandel tillades i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevaring

c)      moms. Momsbeløb er dog støtteberettigede, når de ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning og er betalt af andre støttemodtagere end ikke-afgiftspligtige person, som defineret i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2006/112/EF, forudsat at de pågældende momsbeløb ikke er afholdt i forbindelse med levering af infrastruktur.

Artikel 60 Operationers støtteberettigelse afhængigt af sted

1.           Operationer støttet af FSR-fondene, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i stk. 2 og 3 og de fondsspecifikke regler, skal være placeret i det område, der er omfattet af programmet, hvorunder de støttes (i det følgende benævnt "programområde").

2.           Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at en operation gennemføres uden for programområdet, men inden for Unionen, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)      Foranstaltningen skal være til gavn for programområdet.

b)      Det samlede beløb, som tildeles under programmet til operationer, der er placeret uden for programområdet, må ikke overstige 10 % af støtten fra EFRU, Samhørighedsfonden og EHFF til prioriteten eller 3 % af støtten fra ELFUL til programmet.

c)      Overvågningsudvalget skal have godkendt operationen eller operationstyperne.

d)      Myndighedernes forpligtelser vedrørende programmet med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen skal være opfyldt af de ansvarlige myndigheder for det program, hvorunder den pågældende operation støttes, eller de skal indgå aftaler med myndighederne i det område, hvor operationen gennemføres, forudsat at betingelserne i stk. 2, litra a), og betingelserne med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen er opfyldt.

3.           For operationer vedrørende pr-aktiviteter kan der afholdes udgifter uden for Unionen, forudsat at de forpligtelser, der er fastlagt i stk. 2, litra a), og betingelserne med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen er opfyldt.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde eller på ESF.

Artikel 61 Operationers varighed

1.           En operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, tilbagebetaler bidraget fra FSR-fondene, hvis den i de første fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for:

a)      ophør med eller flytning af en produktionsaktivitet

b)      en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en virksomhed eller et offentligt organ en uretmæssig fordel, eller

c)      en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår, som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål.

Uberettiget udbetalte beløb i forbindelse med operationen inddrives af medlemsstaten.

2.           Operationer, der støttes af ESF, og operationer, der støttes af de andre FSR-fonde, og som ikke er investeringer i infrastruktur og produktive investeringer, tilbagebetaler kun bidrag fra fonden, hvis de er underlagt en forpligtelse til fastholdelse af investeringer efter de gældende statsstøtteregler, og hvis de udsættes for et ophør med en produktionsaktivitet inden for det tidsrum, der er fastsat i nævnte regler.

3.           Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på bidrag til eller fra finansielle instrumenter eller på operationer, der udsættes for et ophør med produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

4.           Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på fysiske personer, der modtager investeringsstøtte, og som, efter at investeringsoperationen er fuldført, bliver berettiget til støtte fra og modtager støtte fra EGF (forordning (EU) nr. .../2012 om en europæisk globaliseringsfond), hvis den pågældende investering er direkte knyttet til en type aktivitet, der er er anerkendt som værende berettiget til EGF-støtte.

AFSNIT VIII FORVALTNING OG KONTROL

KAPITEL I Forvaltnings- og kontrolsystemer

Artikel 62 Generelle principper for forvaltnings- og kontrolsystemer

Forvaltnings- og kontrolsystemer skal omfatte:

a)           en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de enkelte forvaltnings- og kontrolorganer, og fordeling af funktionerne inden for hvert organ

b)           overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne organer

c)           procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes, er korrekte og formelt rigtige

d)           edb-systemer til regnskabsføring, oplagring og overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering

e)           rapporterings- og overvågningssystemer, når det ansvarlige organ uddelegerer udførelse af opgaver til et andet organ

f)            ordninger for revision af rapporterings- og overvågningssystemernes funktion

g)           systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor

h)           forebyggelse, afsløring og korrigering af uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle renter.

Artikel 63 Medlemsstaternes ansvarsområder

1.           Medlemsstaterne opfylder deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i finansforordningen og de fondsspecifikke regler. I overensstemmelse med princippet om delt forvaltning har medlemsstaterne ansvaret for forvaltningen og kontrollen af programmerne.

2.           Medlemsstaterne sikrer, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer for programmerne er blevet etableret i henhold til de fondsspecifikke regler, og at systemerne fungerer effektivt.

3.           Medlemsstaterne udarbejder og gennemfører en procedure for uafhængig undersøgelse og tvistbilæggelse vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af FSR-fondene. Medlemsstaterne indberetter resultaterne af sådanne undersøgelser til Kommissionen efter anmodning.

4.           Al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregår med brug af et elektronisk dataudvekslingssystem, som Kommissionen har oprettet.

KAPITEL II Godkendelse af forvaltnings- og kontrolorganer

Artikel 64 Godkendelse og samordning

1.           I overensstemmelse med artikel 56, stk. 3, i finansforordningen skal hvert enkelt organ med ansvar for forvaltning og kontrol af udgifterne under FSR-fonden være godkendt ved en formel afgørelse udstedt af en godkendelsesmyndighed på ministerplan.

2.           Der udstedes godkendelse, forudsat at organet opfylder de godkendelsesbetingelser med hensyn til interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation og overvågning, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

3.           Godkendelse baseres på en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, som vurderer, om organet opfylder godkendelseskriterierne. Det uafhængige revisionsorgan udfører sit arbejde i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.           Godkendelsesmyndigheden superviserer det godkendte organ og trækker godkendelsen tilbage ved en formel afgørelse, hvis et eller flere af godkendelseskriterierne ikke længere er opfyldt, medmindre organet træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger inden for en undersøgelsesperiode, der skal fastlægges af godkendelsesmyndigheden på grundlag af problemets omfang. Godkendelsesmyndigheden underretter i givet fald straks Kommissionen om fastsættelse af en undersøgelsesperiode for et godkendt organ og om en eventuel afgørelse om tilbagetrækning af godkendelsen.

5.           Medlemsstaten kan udpege et koordineringsorgan, der har til opgave at have kontakt med og give oplysninger til Kommissionen, fremme en harmoniseret anvendelse af EU-bestemmelserne, udarbejde en sammenfattende rapport med en oversigt på nationalt plan over alle forvaltningserklæringer og revisionserklæringer og samordne gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger vedrørende mangler af fælles karakter.

6.           Uden at de fondsspecifikke regler derved tilsidesættes, er de organer, der skal godkendes i henhold til stk. 1:

a)      for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden: forvaltningsmyndighederne og eventuelle attesteringsmyndigheder

b)      for ELFUL og EHFF: betalingsorganerne.

KAPITEL III Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

Artikel 65 Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

1.           Kommissionen sikrer sig på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder godkendelsesproceduren, den årlige forvaltningserklæring, de årlige kontrolrapporter, den årlige revisionsudtalelse og den årlige gennemførelsesrapport og revisioner foretaget af nationale organer og EU-organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne.

2.           Uden at dette berører medlemsstaternes revisioner, kan tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter efter at have givet et passende varsel herom foretage revisioner eller kontrol på stedet. Sådanne revisioner eller kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i et program eller en del heraf fungerer effektivt, operationer og vurdering af, om den finansielle forvaltning af operationer eller programmer er forsvarlig. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner.

Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter, der har den behørige beføjelse til at foretage revision på stedet, skal have adgang til alle fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer støttet af FSR-fondene eller forvaltnings- og kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer genparter af disse fortegnelser, dokumenter og metadata til Kommissionen efter anmodning.

Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget efter national lov. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager bl.a. ikke i besøg på privat bopæl eller formel udspørgning af personer inden for rammerne af national lovgivning. De skal dog have adgang til de oplysninger, der således tilvejebringes.

3.           Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, eller at udgifterne er korrekte, i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

4.           Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat undersøger en klage indgivet til Kommissionen vedrørende udvælgelsen og gennemførelsen af operationer, der medfinansieres af FSR-fondene, eller forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde.

AFSNIT IX FINANSIEL FORVALTNING, REGNSKABSAFSLUTNING OG FINANSIELLE KORREKTIONER, FRIGØRELSE

KAPITEL I Finansiel forvaltning

Artikel 66 Budgetforpligtelser

Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås i årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 75, stk. 2, og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

For hvert program følger budgetforpligtelsen vedrørende første rate efter Kommissionens vedtagelse af programmet.

Budgetforpligtelserne vedrørende de efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden den 1. maj hvert år på grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, undtagen hvis finansforordningens artikel 13 finder anvendelse.

Hvad angår resultatreserverne og vækst- og konkurrenceevnereserverne følger budgetforpligtelsen efter Kommissionens afgørelse om vedtagelse af programmet.

Artikel 67 Fælles regler for betalinger

1.           Kommissionens betalinger af FSR-fondsbidraget til hvert enkelt program foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse for den pågældende fond.

2.           Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo.

3.           Hvad angår støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), betragtes beløb udbetalt til støttemodtageren som støtteberettigede udgifter.

Artikel 68 Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo

De fondsspecifikke regler skal indeholde bestemmelser om beregning af det beløb, der refunderes som mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo, hvis det er relevant, og den endelige saldo. Dette beløb skal være en funktion af den specifikke medfinansieringssats, der gælder for den støtteberettigede udgift.

Artikel 69 Betalingsanmodninger

1.           Den specifikke procedure for betalingsanmodninger og de oplysninger, der skal gives i den forbindelse, fastlægges i de fondsspecifikke regler.

2.           Betalingsanmodningen, der skal indsendes til Kommissionen, skal give alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab, jf. artikel [...] i finansforordningen.

Artikel 70 Sammenlægning af forfinansiering og mellemliggende betalinger

1.           Kommissionens forfinansiering og mellemliggende betalinger og, hvis det er relevant, den årlige saldo må sammenlagt ikke overstige 95 % af bidraget fra FSR-fondene til programmet.

2.           Når loftet på 95 % er nået, fortsætter medlemsstaterne med at sende betalingsanmodninger til Kommissionen.

Artikel 71 Anvendelse af euroen

Beløbene i medlemsstaternes fremlagte programmer, udgiftsoverslag, udgiftsoversigter, betalingsanmodninger, årsregnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige rapporter om gennemførelsen udtrykkes i euro.

Artikel 72 Betaling af første forfinansiering

1.           Efter at Kommissionen har truffet afgørelse om vedtagelse af programmet, betaler Kommissionen et første forfinansieringsbeløb for hele programmeringsperioden. Dette første forfinansieringsbeløb betales i rater efter de budgetmæssige behov. Raterne fastlægges i de fondsspecifikke regler.

2.           Forfinansieringen må kun anvendes til at foretage betalinger til støttemodtagerne som led i gennemførelsen af programmet. Den stilles straks til rådighed for det ansvarlige organ til dette formål.

Artikel 73 Udligning af første forfinansiering

Det beløb, der er udbetalt som første forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest når programmet afsluttes.

Artikel 74 Afbrydelse af betalingsfristen

1.           Betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen i en periode på højst ni måneder, hvis:

a)      der ifølge oplysninger fra et nationalt revisionsorgan eller EU-revisionsorgan er begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet

b)      den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal foretage supplerende verificering som følge af oplysninger, han modtager, og hvorved han bliver opmærksom på, at der til udgifterne i en betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser

c)      et af de dokumenter, der kræves i henhold til aftalens artikel 75, stk. 1, ikke er forelagt.

2.           Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan lade afbrydelsen omfatte kun den del af udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning, der er berørt af de i stk. 1 omhandlede elementer. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede underretter straks medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og beder dem rette op på situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet.

KAPITEL II Regnskabsafslutning og finansielle korrektioner

Artikel 75 Fremlæggelse af oplysninger

1.           Senest den 1. februar i året efter afslutningen af et regnskabsår forelægger medlemsstaten Kommissionen følgende dokumenter og oplysninger i overensstemmelse med artikel 56 i finansforordningen:

a)      de attesterede årsregnskaber fra de relevante organer godkendt i henhold til artikel 64

b)      forvaltningserklæringen om årsregnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed og rigtighed, de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

c)      en oversigt over alle foreliggende revisioner og udførte kontroller, herunder en analyse af systematiske eller tilbagevendende svagheder samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt

d)      en udtalelse fra det udpegede uafhængige revisionsorgan vedrørende forvaltningserklæringen om årsregnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed og rigtighed, de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde samt de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning ledsaget af en kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget vedrørende det regnskabsår, udtalelsen vedrører.

2.           Efter anmodning fra Kommissionen skal medlemsstaten give Kommissionen yderligere oplysninger. Hvis en medlemsstat ikke forelægger de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan Kommissionen træffe sin afgørelse om regnskabsafslutningen på grundlag af de oplysninger, den er i besiddelse af.

3.           Senest [den 15. februar] i året efter afslutningen af et regnskabsår forelægger medlemsstaten Kommissionen en sammenfattende rapport i overensstemmelse med artikel 56, stk. 5, andet afsnit, i finansforordningen.

Artikel 76 Regnskabsafslutning

1.           Senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår træffer Kommissionen i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler afgørelse om afslutning af regnskaberne for de relevante organer godkendt i henhold til artikel 64 for hvert program. I beslutningen om regnskabsafslutning tages der hensyn til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, hvilket dog er ikke til hinder for eventuelle senere finansielle korrektioner.

2.           Procedurerne for årlig regnskabsafslutning fastsættes i de fondsspecifikke regler.

Artikel 77 Kommissionens finansielle korrektioner

1.           Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et program og foretage inddrivelse fra medlemsstaten for at udelukke udgifter, som overtræder gældende EU-ret og national ret, fra EU-finansiering, idet dette også omfatter mangler ved medlemsstaterne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er konstateret af Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret.

2.           En overtrædelse af gældende EU-ret eller national ret medfører kun en finansiel korrektion, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Overtrædelsen skal have eller kunne have påvirket det ansvarlige organs valg af en operation til at modtage støtte fra FSR-fondene.

b)      Der er risiko for, at overtrædelsen har eller kunne have påvirket størrelsen af de udgifter, som er anmeldt med henblik på refusion fra EU-budgettet.

3.           Når Kommissionen fastsætter en finansiel korrektions størrelse, jf. stk. 1, tager den hensyn til arten og betydningen af overtrædelsen af gældende EU-ret eller national ret og de finansielle virkninger for EU-budgettet.

4.           Kriterier og procedurer for anvendelse af finansielle korrektioner fastsættes i de fondsspecifikke regler.

Kapitel III Frigørelse

Artikel 78 Principper

1.           Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der fastlægges ud fra, at beløb knyttet til en forpligtelse, som ikke er omfattet forfinansiering eller en betalingsanmodning inden for en nærmere fastsat periode, frigøres.

2.           Forpligtelsen vedrørende periodens sidste år frigøres i henhold til de regler, der skal følges med henblik på afslutning af programmerne.

3.           De fondsspecifikke regler skal indeholde præcise bestemmelser om anvendelse af frigørelsesreglen for hver enkelt FSR-fond.

4.           Den del af forpligtelserne, som stadig er åben, frigøres, hvis nogle af de dokumenter, der kræves til afslutningen, ikke er forelagt for Kommissionen inden de frister, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

Artikel 79 Undtagelse fra frigørelsen

1.           Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med de beløb, som det ansvarlige organ ikke har været i stand til at anmelde til Kommissionen på grund af:

a)      operationer, der er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning, eller

b)      force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af programmet. De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure, skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele eller en del af programmet.

Der kan anmodes om nedsættelse én gang, hvis suspensionen eller force majeure-forholdet har varet indtil et år, eller flere gange svarende til varigheden af force majeure-forholdet eller antallet af år mellem datoen for den retslige eller administrative beslutning om at suspendere gennemførelsen af operationen og datoen for den endelige retslige eller administrative beslutning.

2.           Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, for det beløb, der anmeldes ved udgangen af foregående år.

Artikel 80 Procedure

1.           Kommissionen underretter medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid, når der er risiko for frigørelse efter artikel 78.

2.           På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af.

3.           Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger.

4.           Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der afspejler det nedsatte støttebeløb for et eller flere prioriteter under programmet. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra FSR-fondene for det pågældende finansår. Denne reduktion fordeles forholdsmæssigt på hver prioritet.

5.           Kommissionen ændrer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelsen om vedtagelse af programmet senest den 30. september.

TREDJE DEL GENERELLE BESTEMMELSER FOR EFRU, ESF OG SAMHØRIGHEDSFONDEN

AFSNIT I MÅL OG FINANSIEL RAMME

KAPITEL I Opgaver, mål og støttens geografiske dækning

Artikel 81 Opgaver og mål

1.           Fondene bidrager til at udvikle og fortsætte EU-indsatsen for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med traktatens artikel 174.

Foranstaltninger, der støttes af fondene, bidrager til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

2.           I det øjemed forfølges følgende mål:

a)      "investeringer i vækst og beskæftigelse" i medlemsstaterne og regionerne (støttes af alle fondene) og

b)      "europæisk territorialt samarbejde" (støttes af EFRU).

Artikel 82 Investeringer i vækst og beskæftigelse

1.           Strukturfondene støtter målet om investeringer i vækst og beskæftigelse i alle regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder (i det følgende benævnt "NUTS 2"), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003.

2.           Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fordeles blandt følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:

a)      mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

b)      overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

c)      mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27.

De tre kategorier af regioner afgrænses på grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2006-2008, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode.

3.           Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2007-2009, er mindre end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

De medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i 2013, men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, beregnet i henhold til første afsnit, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.

4.           Umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt med en liste over de regioner, der opfylder kriterierne for de tre regionskategorier omhandlet i stk. 2, og de medlemsstater, der opfylder kriterierne i stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

5.           I 2017 revurderer Kommissionen, hvorvidt medlemsstaterne er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, på grundlag af Unionens BNI-tal for perioden 2013-2015 for EU-27. De medlemsstater, hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.

KAPITEL II Finansiel ramme

Artikel 83 Samlede midler

1.           De samlede midler, der er til rådighed til fondenes budgetmæssige forpligtelser i perioden 2014-2020, er på 338 993 760 032336 020 492 848 EUR i 2011-priser med den årlige fordeling, der er vist i bilag III. Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres beløbet med 2 % årligt.

2.           Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat, jf. dog stk. 3 i nærværende artikel og artikel 84, stk. 7.

3.           0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

Artikel 84 Midler til investeringer i vækst og beskæftigelse og til europæisk territorialt samarbejde

1.           Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 96,5096,52 % af de samlede midler (dvs. i alt 327 115 655 850324 320 492 844 EUR) og fordeles således:

a)      50,13 48,25 % (dvs. i alt 163 560 715 122162 589 839 384) EUR) til mindre udviklede regioner

b)      12,0110,76 % (dvs. i alt 36 471 144 19038 951 564 661 EUR) til overgangsregioner

c)      16,39 16,35 % (dvs. i alt 55 419 403 116 53 142 922 017 EUR) til mere udviklede regioner

d)      21,19 20,87 % (dvs. i alt 70 739 863 59968 710 486 782 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

e)      0,29 0,27 % (dvs. i alt 924 529 823925 680 000 EUR) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i traktatens artikel 349, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.

Alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af EU-27-gennemsnittet for BNP, modtager en strukturfondstildeling på mindst to tredjedele af deres tildeling for 2007-2013.

2.           Følgende kriterier anvendes til fordeling mellem medlemsstaterne:

a)      støtteberettiget befolkning, regional velstand, national velstand og arbejdsløshedsprocent for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne

b)      støtteberettiget befolkning, regional velstand, arbejdsløshedsprocent, beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesniveau og befolkningstæthed for mere udviklede regioner

c)      befolkning, national velstand og areal for Samhørighedsfonden.

3.           Mindst 25 % af strukturfondsmidlerne til de mindre udviklede regioner, 40 % til overgangsregionerne og 52 % for mere udviklede regioner i hver medlemsstat tildeles ESF. Støtten til en medlemsstat via [instrumentet for fødevarer til socialt dårligt stillede] anses i denne bestemmelse for at udgøre en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF.

4.           Støtten fra Samhørighedsfonden til transportinfrastrukturer under Connecting Europe-faciliteten udgør 10 000 000 000 EUR.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling for hele perioden. De enkelte medlemsstaters samhørighedsfondstildeling reduceres tilsvarende.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra Samhørighedsfonden, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for Connecting Europe-faciliteten fra regnskabsåret 2014.

Støtten fra Samhørighedsfonden under Connecting Europe-faciliteten gennemføres i overensstemmelse med artikel [13] i forordning (EU) nr. [...]/2012 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten[29] hvad angår projekter, der er anført i bilag I til nævnte forordning, idet der gives størst mulig prioritet til projekter, der overholder lofterne for nationale tildelinger under Samhørighedsfonden.

5.           Støtten fra strukturfondene til [fødevarer til socialt dårligt stillede] under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 2 500 000 000 EUR.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats strukturfondstildeling for hele perioden i hver medlemsstat. De enkelte medlemsstaters strukturfondstildeling reduceres tilsvarende.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra strukturfondene, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for [instrumentet for fødevarer til socialt dårligt stillede] fra og med regnskabsåret 2014.

6.           5 % af midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør resultatreserven, som fordeles i overensstemmelse med artikel 19.

7.           0,2 % af EFRU-midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse tildeles nyskabende foranstaltninger på Kommissionens initiativ inden for området bæredygtig byudvikling.

8.           Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 3,50 3,48 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2014-2020 (dvs. i alt 11 878 104 18211 700 000 004 EUR).

Artikel 85 Ikke-overførbare midler

1.           De samlede bevillinger, der er fordelt mellem de enkelte medlemsstater for så vidt angår mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner, må ikke overføres mellem de forskellige kategorier af regioner.

2.           Uanset stk. 1 kan Kommissionen under behørigt begrundede omstændigheder, der er knyttet til gennemførelsen af et eller flere tematiske mål, acceptere forslag fra en medlemsstat i dens første forelæggelse af partnerskabsaftalen om at overføre op til 2 % af den samlede bevilling for en kategori af regioner til andre kategorier af regioner.

Artikel 86 Additionalitet

1.           I denne artikel forstås ved:

1)      "offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter": faste bruttoinvesteringer foretaget af offentlig forvaltning og service indberettet i stabilitets- og konvergensprogrammerne, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97[30] med henblik på at fremlægge deres mellemsigtede budgetstrategi

2)      "faste aktiver": materielle eller immaterielle aktiver, der er resultatet af produktionsprocesser og anvendes flere gange eller permanent i andre produktionsprocesser i over ét år.

3)      "faste bruttoinvesteringer"[31]: alle residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i en given periode, plus visse tillæg til værdien af ikke-producerede aktiver, tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet

4)      "offentlig forvaltning og service": samtlige institutionelle enheder, som foruden deres politiske ansvar og deres rolle med hensyn til økonomisk regulering leverer hovedsagelig ikke-markedsmæssige tjenester (eventuelt varer) til individuelt eller kollektivt forbrug og omfordeler indkomst og formue[32].

2.           Støtte fra fondene til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må ikke erstatte en medlemsstats offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.

3.           Medlemsstaterne opretholder for perioden 2014-2020 et niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, som er mindst lig med det referenceniveau, der er fastsat i partnerskabsaftalen.

Referenceniveauet i gennemsnit pr. år for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for perioden 2014-2020 fastsættes i partnerskabsaftalen på grundlag af Kommissionens forudgående verificering af oplysningerne i partnerskabsaftalen under hensyntagen til det gennemsnitlige niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter pr. år i perioden 2007-2013.

Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til de almindelige makroøkonomiske betingelser og særlige eller ekstraordinære omstændigheder, såsom privatiseringer og et ekstraordinært niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for en medlemsstat i perioden 2007-2013. De skal tage ligeledes hensyn til ændringer i de nationale tildelinger fra strukturfondene sammenlignet med perioden 2007-2013.

4.           Verificering af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet bibeholdt i perioden, må kun finde sted i de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 15 % af den samlede befolkning.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt plan.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mere end 15 % og mindre end 70 % af befolkningen, foretages verificeringen på nationalt og regionalt plan. Med henblik herpå skal medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om udgifterne i de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne på hvert trin i verificeringsprocessen.

5.           Verificeringen af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet bibeholdt, foretages, når partnerskabsaftalen forelægges (forudgående kontrol), i 2018 (midtvejskontrol) og i 2022 (efterfølgende kontrol).

De nærmere bestemmelser om verificering af additionalitet er fastsat i punkt 2 i bilag IVII.

6.           Hvis Kommissionen ved den efterfølgende verificering fastslår, at en medlemsstat ikke har bibeholdt det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er anført i partnerskabsaftalen, jf. bilag IVII, kan Kommissionen foretage en finansiel korrektion. Når der træffes beslutning om, hvorvidt der skal foretages en finansiel korrektion, vil Kommissionen tage hensyn til, om medlemsstatens økonomiske situation har ændret sig væsentligt siden midtvejsverificeringen, og om ændringen blev taget i betragtning på det pågældende tidspunkt. De nærmere bestemmelser om satser for finansiel korrektion er fastsat i punkt 3 i bilag IVII.

7.           Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

AFSNIT II PROGRAMMERING

KAPITEL I Generelle bestemmelser om fondene

Artikel 87 Indhold i og vedtagelse af operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.           Et operationelt program omfatter prioriterede felter. Et prioriteret felt skal vedrøre én fond for en regionskategori og svare til et tematisk mål, jf. dog artikel 52, og omfatte en eller flere investeringsprioriteter under det tematiske mål i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. For ESF kan et prioriteret felt i behørigt begrundede tilfælde kombinere investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, nr. 8)-11), for at lette deres bidrag til andre prioriterede felter.

2.           Et operationelt program indeholder:

a)      en strategi for det operationelle programs bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder:

i)        en identifikation af behov vedrørende de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker, vedtaget i henhold til traktatens artikel 148, stk. 4, og under hensyntagen til nationale og regionale behov

ii)       en begrundelse for valget af tematiske mål og modsvarende investeringsprioriteter under hensyntagen til partnerskabsaftalen og resultaterne af forhåndsevalueringen

b)      for hvert prioriteret felt:

i)        investeringsprioriteringerne og de modsvarende specifikke mål

ii)       de fælles og specifikke output- og resultatindikatorer og, hvor det er relevant, en referenceværdi og en kvantificeret målværdi i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler

iii)      en beskrivelse af de aktioner, der skal støttes, herunder identifikation af de vigtigste målgrupper, specifikke geografiske områder, der fokuseres på, og typer af støttemodtagere, hvor det er relevant, og den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter

iv)      de modsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur, der vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 3, og en vejledende fordeling af de programmerede midler

c)      bidraget til den integrerede tilgang for territorial udvikling, der er fastsat i partnerskabsaftalen, herunder

i)        de mekanismer, der sikrer koordinering mellem fondene, ELFUL, EHFF og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)       hvis det er relevant, en planlagt integreret tilgang vedrørende den territoriale udvikling i byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder og områder med særlige territoriale karakteristika, navnlig ordninger for gennemførelse af artikel 28 og 29

iii)      listen over byer, hvor integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling vil blive gennemført, den vejledende årlige tildeling af EFRU-støtte til disse aktioner, herunder midlerne uddelegeret til byer med henblik på forvaltning i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. [EFRU] og den vejledende årlige tildeling af ESF-støtte til integrerede aktioner

iv)      identifikation af de områder, hvor der skal gennemføres lokaludvikling styret af lokalsamfundet

v)       ordningerne for interregionale og tværnationale foranstaltninger med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

vi)      hvis det er relevant, de planlagte interventioners bidrag til makroregionale strategier og havområdestrategier

d)      bidraget til den integrerede tilgang, der er fastlagt i partnerskabsaftalen, til at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, herunder den vejledende finansielle tildeling

e)      ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af fondene, herunder:

i)        en resultatramme i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1

ii)       for hver forhåndsbetingelse fastlagt i overensstemmelse med bilag IV, som ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og det operationelle program, en beskrivelse af foranstaltningerne for at opfylde forhåndsbetingelsen og en tidsplan for gennemførelse deraf

iii)      de foranstaltninger, der træffes for at inddrage partnere i udarbejdelsen af det operationelle program, og partnernes rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det operationelle program

f)       ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af fondene, herunder:

i)        den planlagte anvendelse af teknisk bistand, herunder foranstaltninger for at styrke myndighedernes og støttemodtagernes administrative kapacitet med de relevante oplysninger omhandlet i stk. 2, litra b), for det pågældende prioriterede felt

ii)       en vurdering af den administrative byrde for støttemodtagerne og de planlagte foranstaltninger til at nå en reduktion med angivelse af mål

iii)      en liste over store projekter, for hvilke den forventede startdato for gennemførelsen af de vigtigste arbejder ligger før den 1. januar 2018

g)      en finansieringsplan, der indeholder to tabeller:

i)        en tabel med angivelse for hvert år, jf. artikel 53, 110 og 111, af den samlede bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra hver fond

ii)       en tabel, som for hele programmeringsperioden, for det operationelle program og for hvert prioriteret felt viser den samlede støttebevilling fra fondene og den nationale medfinansiering. Hvis den nationale medfinansiering består af både offentlig og privat medfinansiering, skal tabellen angive en vejledende fordeling mellem de to typer af midler. Den skal til orientering vise den påtænkte deltagelse fra EIB

h)      gennemførelsesbestemmelserne for det operationelle program, herunder:

i)        identifikation af godkendelsesorganet, forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og, hvis det er relevant, revisionsmyndigheden

ii)       identifikation af det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen.

3.           Hvert operationelt program, undtagen dem, hvor der ydes teknisk bistand under et særligt operationelt program, omfatter:

i)       en beskrivelse af særlige foranstaltninger for at tage hensyn til miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og –styring i forbindelse med udvælgelsen af operationer

ii)       en beskrivelse af specifikke foranstaltninger for at fremme lige muligheder og forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under udarbejdelsen, udformningen og gennemførelsen af det operationelle program og navnlig i forbindelse med adgang til finansiering ved at tage hensyn til behovene hos de forskellige målgrupper med risiko for en sådan forskelsbehandling og navnlig kravene om at sikre tilgængelighed for handicappede personer

iii)      en beskrivelse af dets bidrag til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og, hvis det er relevant, de ordninger, der skal sikre integreringen af kønsaspektet i det operationelle program og operationen.

Medlemsstaterne forelægger en udtalelse fra de nationale ligestillingsorganer om de foranstaltninger, der er omhandlet i nr. ii) og iii), samtidig med forslaget til et operationelt program under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

4.           Medlemsstaterne udarbejder det operationelle program i henhold til den model, som er vedtaget af Kommissionen.

Kommissionen vedtager denne model ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

5.           Kommissionen vedtager en afgørelse i form af gennemførelsesretsakter om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 88 Fælles støtte fra fondene

1.           Fondene kan i fællesskab yde støtte til operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

2.           EFRU og ESF kan som supplement og inden for en grænse på 5 % af EU-midlerne til hvert prioriteret felt i et operationelt program finansiere en del af en operation, hvortil udgifter er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at de er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af operationen og er direkte knyttet til denne.

3.           Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Artikel 89

Operationelle programmers geografiske anvendelsesområde under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

Medmindre andet er aftalt mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, udarbejdes operationelle programmer under EFRU og ESF på det relevante geografiske niveau og mindst på NUTS 2-niveau i overensstemmelse med medlemsstatens særlige institutionelle system.

Operationelle programmer med støtte fra Samhørighedsfonden udarbejdes på nationalt niveau.

KAPITEL II Store projekter

Artikel 90 Indhold

Som led i et eller flere operationelle programmer kan EFRU og Samhørighedsfonden yde støtte til en operation, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og hvortil de samlede udgifter overstiger 50 000 000 EUR (i det følgende benævnt "stort projekt"). Finansielle instrumenter betragtes ikke som store projekter.

Artikel 91 Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen

1.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden forelægger Kommissionen følgende oplysninger om store projekter, så snart det forberedende arbejde er afsluttet:

a)      oplysninger om det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af det store projekt, og dets kapacitet

b)      en beskrivelse af og oplysninger om investeringen og dens lokalisering

c)      samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til artikel 54

d)      oplysninger om de feasibility-undersøgelser, der er foretaget, herunder en analyse af alternativer, resultater og uafhængig kvalitetskontrol

e)      en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse, og en risikovurdering

f)       en analyse af miljøvirkningerne under hensyntagen til behovene for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer

g)      overensstemmelse med de relevante prioriterede felter i det eller de pågældende operationelle programmer og det forventede bidrag til at nå de specifikke mål for de prioriterede felter

h)      finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler og den planlagte støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder sammen med fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt under hensyntagen til de identificerede risici

i)       en tidsplan for det store projekts gennemførelse og, hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden 2014-2020.

Kommissionen fastlægger vejledende retningslinjer for den metode, der skal anvendes til at udføre den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i litra e) ovenfor, efter proceduren i artikel 143, stk. 2.

Formatet for de oplysninger om store projekter, der skal forelægges, udformes i overensstemmelse med den model, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

2.           Store projekter, der forelægges for Kommissionen med henblik på godkendelse, skal være indeholdt i listen over store projekter i et operationelt program. Listen skal tages op til revision af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden to år efter vedtagelsen af et operationelt program og kan efter anmodning fra medlemsstaten justeres efter proceduren artikel 26, stk. 2, navnlig for at medtage store projekter med forventet fuldendelse inden udgangen af 2022.

Artikel 92 Afgørelse om et stort projekt

1.           Kommissionen bedømmer det store projekt på grundlag af oplysningerne omhandlet i artikel 91 for at afgøre, om den foreslåede støtte fra fondene er berettiget.

2.           Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt senest tre måneder efter datoen for forelæggelse af oplysninger om godkendelse af et stort projekt i henhold til artikel 91. I denne afgørelse fastlægges den fysiske genstand, det beløb, som medfinansieringssatsen for det prioriterede felt finder anvendelse på, fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt og det store projekts forventede bidrag til målene i de(t) pågældende prioriterede felt(er). En godkendelsesafgørelse er betinget af, at den første bygge- og anlægskontrakt er indgået senest to år efter datoen for afgørelsen.

3.           Hvis Kommissionen afviser at yde støtte fra fondene til et givent stort projekt, giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 2.

4.           Udgifter til store projekter medtages ikke i betalingsanmodninger før Kommissionens vedtagelse af en godkendelsesafgørelse.

KAPITEL III Fælles handlingsplan

Artikel 93 Anvendelsesområde

1.           En fælles handlingsplan er en operation, der fastlægges og forvaltes i forhold til de output og resultater, den skal realisere. Den omfatter en gruppe af projekter, der ikke omfatter levering af infrastruktur, og som gennemføres under støttemodtagerens ansvar som led i et eller flere operationelle programmer. Output og resultater af en fælles handlingsplan skal være aftalt mellem medlemsstaten og Kommissionen og skal bidrage til særlige mål under de operationelle programmer og danne grundlag for støtte fra fondene. Resultater skal henvise til den fælles handlingsplans direkte virkninger. Støttemodtageren skal være et offentligretligt organ. Fælles handlingsplaner betragtes ikke som store projekter.

2.           Den offentlige støtte, der tildeles til en fælles handlingsplan, skal udgøre mindst 10 000 000 EUR, dog højst 20 % af den offentlige støtte til det eller de operationelle programmer, hvis dette beløb er mindre end 10 mio. EUR.

Artikel 94 Udarbejdelse af fælles handlingsplaner

1.           Medlemsstaten, forvaltningsmyndigheden eller ethvert udpeget offentligretligt organ kan forelægge et forslag til en fælles handlingsplan på samme tid som eller efter forelæggelsen af de pågældende operationelle programmer. Det skal indeholde alle de elementer, der er omhandlet i artikel 95.

2.           En fælles handlingsplan skal omfatte en del af perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2022. Output og resultater af en fælles handlingsplan kan kun refunderes, hvis de opnås efter datoen for afgørelsen om godkendelse af den fælles handlingsplan og inden udgangen af den fastlagte gennemførelsesperiode.

Artikel 95 De fælles handlingsplaners indhold

Den fælles handlingsplan skal indeholde:

1)           en analyse af de udviklingsbehov og mål, der begrunder den fælles handlingsplan, idet der tages hensyn til målene for de operationelle programmer og, hvor det er relevant, de landespecifikke henstillinger og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i henhold til traktatens artikel 121, stk. 2, og rådshenstillingerne, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 148, stk. 4

2)           rammen, der beskriver forbindelserne mellem de generelle og specifikke mål for den fælles aktion, delmålene og målene for output og resultater samt de påtænkte projekter eller projekttyper

3)           de fælles og specifikke indikatorer, der anvendes til at overvåge output og resultater eventuelt opdelt pr. prioriteret felt

4)           oplysninger om den fælles handlingsplans geografiske dækning og målgrupper

5)           den fælles handlingsplans forventede gennemførelsesperiode

6)           en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og forebyggelse af forskelsbehandling

7)           en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af bæredygtig udvikling, når det er relevant

8)           gennemførelsesbestemmelserne til den fælles handlingsplan, herunder følgende:

a)      udpegelse af den støttemodtager, der er ansvarlig for gennemførelsen af den fælles handlingsplan, idet der gives garantier for vedkommendes kompetence på det pågældende område samt vedkommendes administrative og finansielle forvaltningskapacitet

b)      ordningerne for styring af den fælles handlingsplan i overensstemmelse med artikel 97

c)      ordningerne for overvågning og evaluering af den fælles handlingsplan, herunder ordninger, der sikrer kvalitet, indsamling og opbevaring af data om realisering af delmål, output og resultater

d)      de ordninger, der sikrer formidling af information og kommunikation om den fælles handlingsplan og om fondene

9)           de finansielle ordninger i den fælles handlingsplan, herunder følgende:

a)      udgifterne til at nå delmål, outputmål og resultatmål, jf. nr. 2), baseret på de metoder, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, i nærværende forordning og i artikel 14 i ESF-forordningen

b)      en vejledende forfaldsplan for betalingerne til støttemodtageren relateret til delmål og mål

c)      finansieringsplanen opdelt pr. operationelt program og prioriteret felt, herunder det samlede støtteberettigede beløb og det offentlige bidrag.

Formatet for den fælles handlingsplan udformes i overensstemmelse med den model, der fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

Artikel 96 Afgørelse om fælles handlingsplan

1.           Kommissionen bedømmer den fælles handlingsplan på grundlag af oplysningerne omhandlet i artikel 95 for at afgøre, om støtten fra fondene er berettiget.

Hvis Kommissionen senest tre måneder efter forelæggelsen af et forslag til en fælles handlingsplan mener, at det ikke opfylder bedømmelseskravene, skal den fremsætte bemærkninger til medlemsstaten. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger, der anmodes om, og, hvor det er relevant, ændrer den fælles handlingsplan i overensstemmelse hermed.

2.           Forudsat at eventuelle bemærkninger er blevet tilfredsstillende taget i betragtning, vedtager Kommissionen en afgørelse om godkendelse af den fælles handlingsplan senest seks måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, men ikke før vedtagelsen af de pågældende operationelle programmer.

3.           I afgørelsen omhandlet i stk. 2 fastlægges støttemodtageren og målene i den fælles handlingsplan, delmål og mål for output og resultater, udgifterne til at opnå disse delmål, outputmål og resultatmål og finansieringsplanen opdelt pr. operationelt program og prioriteret felt, inklusive det samlede støtteberettigede beløb og det offentlige bidrag, gennemførelsen af den fælles handlingsplan og, hvis det er relevant, den geografiske dækning og målgrupper for fælles handlingsplan.

4.           Hvis Kommissionen afviser at yde støtte fra fondene til en fælles handlingsplan, giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 97 Styringsudvalg og ændring af den fælles handlingsplan

1.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden opretter et styringsudvalg for den fælles handlingsplan, der er forskelligt fra de operationelle programmers overvågningsudvalg. Styringsudvalget mødes mindst to gange om året.

Dets sammensætning fastsættes af medlemsstaten efter aftale med forvaltningsmyndigheden under hensyntagen til partnerskabsprincippet.

Kommissionen kan deltage i styringsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.

2.           Styringsudvalget varetager følgende opgaver:

a)      gennemgår fremskridt med hensyn til at nå delmål, output og resultater i den fælles handlingsplan

b)      drøfter og godkender eventuelle forslag til ændring af den fælles handlingsplan for at tage højde for eventuelle problemer, der påvirker resultaterne.

3.           Anmodninger om ændring af fælles handlingsplaner, der forelægges af en medlemsstat, skal være behørigt begrundede. Kommissionen vurderer, om anmodningen om ændring er berettiget, under hensyntagen til de oplysninger, som medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen vedtager en afgørelse om en anmodning om ændring senest tre måneder efter, at medlemsstaten formelt har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis. Ændringen træder i kraft fra datoen for afgørelsen, medmindre andet er fastsat i afgørelsen.

Artikel 98

Finansiel forvaltning og kontrol af den fælles handlingsplan

1.           Betalinger til støttemodtageren under en fælles handlingsplan skal behandles som faste beløb eller standardskalaer for enhedsomkostninger. Loftet for faste beløb, jf. artikel 57, stk. 1, litra c), finder ikke anvendelse.

2.           Den finansielle forvaltning, kontrol og revision af den fælles handlingsplan skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for betalinger fastsat i afgørelsen om godkendelse af den fælles handlingsplan er opfyldt.

3.           Støttemodtageren og de organer, der fungerer under dennes ansvar, kan anvende deres regnskabspraksis med hensyn til udgifterne til at gennemføre operationer. Sådan regnskabspraksis og de udgifter, der faktisk afholdes af støttemodtageren, revideres ikke af revisionsmyndigheden eller Kommissionen.

KAPITEL IV

Territorial udvikling

Artikel 99 Integrerede territoriale investeringer

1.           Når en strategi for byudvikling eller en anden territorial strategi eller pagt, jf. artikel 12, stk. 1, i ESF-forordningen, kræver en integreret tilgang, der inddrager investeringer under mere end ét prioriteret felt i et eller flere operationelle programmer, gennemføres aktionen som en integreret territorial investering (i det følgende benævnt "ITI").

2.           I de relevante operationelle programmer identificeres de planlagte ITI'er og fastsættes den vejledende finansielle tildeling fra hvert prioriteret felt til de enkelte ITI'er.

3.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af en ITI.

4.           Medlemsstaten eller de relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at overvågningssystemet for det operationelle program indeholder bestemmelser om identifikation af operationer og output under en prioriteret akse, som bidrager til en ITI.

AFSNIT III OVERVÅGNING, EVALUERING, INFORMATION OG KOMMUNIKATION

KAPITEL I Overvågning og evaluering

Artikel 100 Overvågningsudvalgets funktioner

1.           Overvågningsudvalget undersøger bl.a.:

a)      eventuelle problemer, som påvirker det operationelle programs resultater

b)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og opfølgningen på resultaterne af evalueringerne

c)      gennemførelsen af kommunikationsstrategien

d)      gennemførelsen af store projekter

e)      gennemførelsen af fælles handlingsplaner

f)       foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikke-diskrimination, herunder adgang for handicappede

g)      foranstaltningerne til fremme af bæredygtig udvikling

h)      foranstaltningerne i det operationelle program vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne

i)       finansielle instrumenter.

2.           Overvågningsudvalget skal undersøge og godkende:

a)      metodologien og kriterierne for udvælgelse af operationer

b)      årlige og endelige gennemførelsesrapporter

c)      evalueringsplanen for det operationelle program og eventuelle ændringer af planen

d)      kommunikationsstrategien for det operationelle program og eventuelle ændringer af planen

e)      forslag fra forvaltningsmyndigheden om eventuelle ændringer af det operationelle program.

Artikel 101 Gennemførelsesrapporter vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.           Senest den 30. april 2016 og den 30. april hvert efterfølgende år til og med 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig rapport i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1. Den rapport, som forelægges i 2016, skal omfatte finansårene 2014 og 2015 samt perioden mellem startdatoen for udgifternes støtteberettigelse og den 31. december 2013.

2.           De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om:

a)      gennemførelsen af det operationelle program i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2

b)      fremskridt med hensyn til forberedelsen og gennemførelsen af store projekter og fælles handlingsplaner.

3.           Den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017 og 2019, skal indeholde og vurdere de oplysninger, der kræves i henhold til henholdsvis artikel 44, stk. 3, og artikel 44, stk. 4, samt oplysningerne omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel, sammen med følgende oplysninger:

a)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder bæredygtig udvikling i byområderne, og lokalsamfundsstyret lokaludvikling under det operationelle program

b)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og benytte fondene

c)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eventuelle interregionale og tværnationale foranstaltninger

d)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og opfølgningen på resultaterne af evalueringerne

e)      de specifikke foranstaltninger, der er truffet for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og for at forebygge forskelsbehandling, herunder adgang for handicappede, og de ordninger, der er indført for at sikre integrering af kønsaspektet i det operationelle program og i operationerne

f)       de foranstaltninger, der er truffet for at fremme bæredygtig udvikling, jf. artikel 8

g)      resultaterne af fondenes informations- og pr-foranstaltninger under kommunikationsstrategien

h)      fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger inden for social innovation, hvor det er relevant

i)       fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger for at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, herunder, hvor det er relevant, de anvendte finansielle midler

j)       inddragelsen af partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det operationelle program.

4.           De årlige og endelige gennemførelsesrapporter udarbejdes ifølge modeller vedtaget af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

Artikel 102 Indberetning af finansielle data

1. Senest den 31. januar, den 30. april, den 31. juli og den 31. oktober fremsender forvaltningsmyndigheden følgende elektronisk til Kommissionen pr. operationelt program og pr. prioriteret felt:

a)      de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet af operationer, der er udvalgt til støtte

b)      de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til kontrakter eller andre retlige forpligtelser, der er indgået af støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer, der er udvalgt til støtte

c)      de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden.

2. Desuden skal indberetningen pr. 31. januar indeholde ovennævnte data opdelt efter interventionskategori. Denne indberetning anses for at opfylde kravet om indgivelse af finansielle data, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2.

3. Et overslag over de beløb, som medlemsstaterne forventer at indgive betalingsanmodninger for i det indeværende finansår og det efterfølgende finansår, skal ledsage indberetningerne pr. 31. januar og 31. juli.

4. Skæringsdatoen for de data, der indgives i henhold til denne artikel, er udgangen af den måned, der går forud for måneden for indberetningen.

Artikel 103 Samhørighedsrapport

Den rapport fra Kommissionen, der er nævnt i traktatens artikel 175, skal indeholde:

a)           en oversigt over fremskridtene i forbindelse med økonomisk, social og territorial samhørighed, herunder den socioøkonomiske situation og udviklingen i regionerne, og integreringen af EU-prioriteringerne

b)           en oversigt over fondenes, EIB's og de andre instrumenters rolle samt andre EU-politikkers og nationale politikkers indvirkning på fremskridtene.

Artikel 104 Evaluering

1. Forvaltningsmyndigheden udarbejder en evalueringsplan for hvert operationelt program. Evalueringsplanen forelægges på det første møde i overvågningsudvalget. Hvis et enkelt overvågningsudvalg dækker mere end ét operationelt program, kan en evalueringsplan omfatte alle de pågældende operationelle programmer.

2. Senest den 31. december 2020 forelægger forvaltningsmyndighederne for hvert program Kommissionen en rapport, som opsummerer resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i programmeringsperioden, herunder en vurdering af programmets vigtigste output og resultater.

3. Kommissionen foretager efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med medlemsstaten og forvaltningsmyndighederne.

KAPITEL II Information og kommunikation

Artikel 105 Information og pr

1.           Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for:

a)      at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver oplysninger om og adgang til alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat

b)      at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under operationelle programmer

c)      over for EU-borgerne at offentliggøre oplysninger om samhørighedspolitikkens og fondenes rolle og resultater gennem informations- og kommunikationsforanstaltninger om resultaterne og virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og operationer.

2.           Medlemsstaterne skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fondene føre en liste over operationer opdelt pr. operationelt program og pr. fond i csv- eller xml-format, som skal være tilgængelige via webstedet eller webportalen og omfatte en liste over og kort beskrivelse af alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat.

Listen over operationer skal ajourføres mindst hver tredje måned.

Det minimum af oplysninger, listen over operationer skal indeholde, er fastsat i bilag VI.

3.           Nærmere bestemmelser om informations- og pr-foranstaltninger over for offentligheden og oplysningsindsats over for ansøgere og støttemodtagere er fastlagt i bilag VI.

4.           De tekniske karakteristika ved informations- og pr-foranstaltninger vedrørende operationen og en vejledning i gengivelse af det europæiske logo og definition af standardfarverne vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

Artikel 106 Kommunikationsstrategi

1.           Forvaltningsmyndigheden udarbejder en kommunikationsstrategi for hvert operationelt program. Der kan udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for flere operationelle programmer.

Kommunikationsstrategien skal omfatte de elementer, der er anført i bilag VI, og årlige opdateringer med nærmere oplysninger om de planlagte informations- og pr-aktiviteter, der skal udføres.

2.           Kommunikationsstrategien drøftes og godkendes af det første overvågningsudvalg efter vedtagelsen af det operationelle program.

Eventuelle revisioner af kommunikationsstrategien drøftes og godkendes af overvågningsudvalget.

3.           Forvaltningsmyndigheden underretter for hvert operationelt program mindst én gang om året overvågningsudvalget om udviklingen i gennemførelsen af kommunikationsstrategien og om sin vurdering af resultaterne.

Artikel 107 Informations- og kommunikationspersoner og deres netværk

1. Hver medlemsstat udpeger en informations- og kommunikationsperson til koordinering af informations- og kommunikationsforanstaltninger i relation til en eller flere fonde og underretter Kommissionen herom.

2. Informations- og kommunikationspersonen koordinerer og leder møder i et nationalt netværk af fondenes kommunikatorer, herunder relevante europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, etablering og vedligeholdelse af webstedet eller webportalen, der er omhandlet i bilag VI, og forpligtelsen til at give et overblik over kommunikationsforanstaltninger, der er truffet på nationalt plan.

3. Hver forvaltningsmyndighed udpeger én person, som er ansvarlig for information og kommunikation for et givent operationelt program, og underretter Kommissionen om, hvem der er udpeget.

4. Kommissionen opretter EU-netværk bestående af de medlemmer, der er udpeget af medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne, for at sikre, at der udveksles oplysninger om resultaterne af gennemførelsen af kommunikationsstrategierne, udveksles erfaringer om gennemførelsen af informations- og kommunikationsforanstaltningerne og udveksles god praksis.

AFSNIT IV TEKNISK BISTAND

Artikel 108 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Fondene kan yde støtte til teknisk bistand op til et loft på 0,35 % af deres respektive årlige tildeling.

Artikel 109 Teknisk bistand fra medlemsstaterne

1.           Hver af fondene kan finansiere tekniske bistandsoperationer, der er støtteberettigede under de øvrige fonde. Størrelsen af de fondsmidler, der afsættes til teknisk bistand kan højst udgøre 4 % af de samlede fondsmidler, der er afsat til operationelle programmer under hver regionskategori under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

2.           Teknisk bistand tager form af et prioriteret felt, som finansieres via én fond, inden for et operationelt program eller et særligt operationelt program.

3.           Tildelingen til teknisk bistand fra en fond må ikke overstige 10 % af den samlede tildeling fra den pågældende fond til operationelle programmer i en medlemsstat under hver regionskategori under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

AFSNIT V FONDENES FINANSIELLE STØTTE

Artikel 110 Fastlæggelse af medfinansieringssatser

1.           Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program fastsætter medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hvert prioriteret felt.

2            For hvert prioriteret felt fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for det prioriterede felt finder anvendelse på:

a)      de samlede støtteberettigede udgifter, inklusive offentlige og private udgifter, eller

b)      offentlige støtteberettigede udgifter.

3.           Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må højst udgøre:

a)      85 % for Samhørighedsfonden

b)      85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi

c)      80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b), som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til Samhørighedsfondens overgangsordning

d)      75 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke omhandlet i litra b) og c) og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-gennemsnittet

e)      60 % for overgangsregionerne bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

f)       50 % i mere udviklede regioner bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt for operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde må højst udgøre 75 %.

4.           Medfinansieringssatsen for den supplerende tildeling i henhold til artikel 84, stk. 1, litra e), må højst udgøre 50 %.                    Samme medfinansieringssats gælder for den supplerende tildeling i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../2012 [ETS-forordningen].

5.           Den maksimale medfinansieringssats i henhold til stk. 3 til et prioriteret felt forhøjes med 10 procentpoint, hvis hele et prioriteret felt leveres gennem finansielle instrumenter eller gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

6.           Fondenes bidrag til hvert prioriteret felt skal udgøre mindst 20 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

7.           Der kan etableres et særskilt prioriteret felt med en medfinansieringssats på op til 100 % inden for et operationelt program til støtte for operationer, der gennemføres via finansielle instrumenter på EU-plan og forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen. Hvis et særskilt prioriteret felt etableres i det øjemed, må støtten i henhold til dette felt ikke gennemføres på andre måder.

Artikel 111 Graduering af medfinansieringssatserne

Medfinansieringssatsen fra fondene til et prioriteret felt kan gradueres for at tage hensyn til:

1)           det prioriterede felts betydning for at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de specifikke skævheder, der bør udbedres

2)           beskyttelse og forbedring af miljøet, navnlig ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler

3)           omfanget af tilvejebringelsen af private midler

4)           dækningen af områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art defineret som følger:

a)      ømedlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende, eller som har en fast forbindelse til fastlandet

b)      bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning

c)      tyndt befolkede områder (under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og meget tyndt befolkede områder (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer).

AFSNIT VI FORVALTNING OG KONTROL

KAPITEL I Forvaltnings- og kontrolsystemer

Artikel 112 Medlemsstaternes ansvarsområder

1.           Medlemsstaterne sikrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de operationelle programmer er blevet etableret efter artikel 62 og 63.

2.           Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De giver Kommissionen meddelelse om sådanne uregelmæssigheder og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives, og det ikke kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om de medlemsstatsforpligtelser, der er fastsat i dette stykke.

3.           Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støtte­modtagerne og forvaltningsmyndigheder, attesteringsmyndigheder, revisions­myndigheder og bemyndigede organer senest den 31. december 2014 kan gennemføres udelukkende ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer.

Systemerne skal fremme interoperabilitet med nationale rammer og EU-rammer og give støttemodtagere mulighed for kun én gang at skulle fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger i henhold til dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

KAPITEL II Forvaltnings- og kontrolmyndigheder

Artikel 113 Udpegelse af myndigheder

1.           For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til forvaltningsmyndighed. Samme offentlige myndighed eller organ kan udpeges til forvaltningsmyndighed for flere operationelle programmer.

2.           For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ til attesteringsmyndighed, jf. dog stk. 3. Samme attesteringsmyndighed kan udpeges for flere operationelle programmer.

3.           For et operationelt program kan medlemsstaten udpege en forvaltningsmyndighed, som også udfører attesteringsmyndighedens funktioner.

4.           For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, til revisionsmyndighed. Samme revisionsmyndighed kan udpeges til flere operationelle programmer.

5.           Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og revisionsmyndigheden, for så vidt angår målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, være en del af samme offentlige myndighed eller organ. For operationelle programmer, for hvilke den samlede støtte fra fondene overstiger 250 000 000 EUR, må revisionsmyndigheden dog ikke være en del af samme offentlige myndighed eller organ som forvaltningsmyndigheden.

6.           Medlemsstaten kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver under denne myndigheds ansvar. De relevante ordninger mellem forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres formelt og skriftligt.

7.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af et operationelt program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden (i det følgende benævnt "globaltilskud"). Det bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt med hensyn til administrativ og finansiel forvaltning.

8.           Medlemsstaten fastsætter skriftligt bestemmelser om sine forbindelser med forvaltningsmyndighederne, attesteringsmyndighederne og revisions­myndighederne, de indbyrdes forbindelser mellem disse myndigheder og forbindelserne mellem disse myndigheder og Kommissionen.

Artikel 114 Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.           Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.           Hvad angår det operationelle programs programforvaltning skal forvaltningsmyndigheden:

a)      støtte arbejdet i overvågningsudvalget og forsyne det med de oplysninger, det kræver for at udføre sine opgaver, specielt data om fremskridt med hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og data vedrørende indikatorer og delmål

b)      udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen

c)      give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

d)      etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle deltagere i operationer, hvis det er relevant

e)      sikre, at de data, der er nævnt i litra d), indsamles, indlæses og lagres i systemet, og at data vedrørende indikatorer opdeles efter køn som krævet i bilag I til ESF-forordningen.

3.           Hvad angår udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

a)      udarbejde og, når de er godkendt, anvende relevante udvælgelsesprocedurer og –kriterier, som:

i)        er ikke-diskriminerende og gennemsigtige

ii)       tager hensyn til de generelle principper i artikel 7 og 8

b)      sikre, at de udvalgte operationer falder ind under fondens eller fondenes anvendelsesområde og inden under en interventionskategori, der er angivet i det operationelle programs prioriterede felt(er)

c)      give støttemodtageren et dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelsen

d)      sikre sig, at støttemodtageren har administrativ, finansiel og operationel kapacitet til at opfylde de betingelser, der er fastsat i litra c), før operationen godkendes

e)      sikre sig, at hvis operationen er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning, er EU-regler og nationale regler for operationen blevet overholdt

f)       sikre, at en ansøger ikke modtager støtte fra fondene, hvis vedkommende er eller har været genstand for en inddrivelsesprocedure i henhold til artikel 61 efter flytning af en produktionsaktivitet inden for Unionen

g)      bestemme, hvilke interventionskategorier udgifterne under en operation skal afsættes til.

4.           Hvad angår den finansielle forvaltning og kontrol af det operationelle program skal forvaltningsmyndigheden:

a)      verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, er blevet betalt af dem og er i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler, det operationelle program og betingelserne for støtte til operationen

b)      sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved gennemførelsen af operationer, der refunderes på grundlag af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

c)      indføre effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici

d)      etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 62, litra g)

e)      udarbejde forvaltningserklæringen om den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed og overholdelsen af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning sammen med en rapport om resultaterne af forvaltningskontrol, der er gennemført, eventuelle identificerede svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemet og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet.

5.           Verificering i henhold til stk. 4, litra a), skal omfatte følgende procedurer:

a)      administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om refusion

b)      verificering på stedet af operationer.

Hyppighed og dækning af verificeringen på stedet skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den offentlige støtte til en operation og det risikoniveau, der efter denne verificering og revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed.

6.           Verificering på stedet af individuelle operationer i henhold til stk. 5, litra b), kan udføres på grundlag af stikprøver.

7.           Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager under det operationelle program, skal særlige ordninger for den i stk. 4, litra a), omhandlede verificering sikre den fornødne adskillelse af funktionerne.

8.           Kommissionen vedtager delegerede retsakter efter artikel 142 vedrørende nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra d).

9.           Kommissionen vedtager delegerede retsakter efter artikel 142 vedrørende bestemmelserne om revisionssporet, der er omhandlet i stk. 4, litra d).

10.         Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen til den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 4, litra e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

Artikel 115 Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden for et operationelt program har navnlig ansvaret for at:

a)           udarbejde og forelægge Kommissionen betalingsanmodninger og at attestere, at disse resultater følger af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på kontrollerbare bilag og er verificeret af forvaltningsmyndigheden

b)           udarbejde årsregnskaberne

c)           attestere, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle program og EU-reglerne og de nationale regler

d)           sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hver operation, og som understøtter alle data, som kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og årsregnskaber, herunder registreringer af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation eller et operationelt program

e)           sikre, at den med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og verificering, der er gennemført i forbindelse med udgifterne

f)            med henblik på udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

g)           opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtagerne

h)           føre regnskab over beløb, som skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne beløb betales tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget, inden det operationelle program afsluttes, ved at trække dem fra i den næste udgiftsoversigt.

Artikel 116 Revisionsmyndighedens funktioner

1.           Revisionsmyndigheden sikrer, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af årsregnskaberne.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 med henblik på at fastsætte, hvilke betingelser sådanne revisioner skal opfylde.

2.           Hvis revisionerne foretages af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer revisionsmyndigheden, at de pågældende organer besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed.

3.           Revisionsmyndigheden sikrer, at der i revisionsarbejdet tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.           Revisionsmyndigheden skal senest seks måneder efter vedtagelsen af et operationelt program udarbejde en revisionsstrategi for udførelsen af revisioner. I revisionsstrategien fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden vedrørende revisioner af operationer og planlægning af revisioner i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår. Revisionsstrategien ajourføres årligt fra 2016 til og med 2022. I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere operationelle programmer, kan der udarbejdes én revisionsstrategi for de pågældende operationelle programmer. Revisionsmyndigheden forelægger revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning.

5.           Revisionsmyndigheden udarbejder:

i)       en revisionserklæring om årsregnskabet for det foregående regnskabsår, som omhandler årsregnskabets fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

ii)       en årlig kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår.

Rapporten omhandlet i nr. ii) skal beskrive de mangler, der er konstateret ved forvaltnings- og kontrolsystemet og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller foreslås truffet.

I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere operationelle programmer, kan de oplysninger, der kræves i nr. ii), samles i en enkelt rapport.

6.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellerne til revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport samt metodologi for den stikprøvemetode, der er omhandlet i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3.

7.           Kommissionen vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 143, stk. 3, gennemførelsesbestemmelser om anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter.

KAPITEL III Godkendelse

Artikel 117 Godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden

1.           Godkendelsesorganet vedtager en formel beslutning om at godkende forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, der opfylder de godkendelseskriterier, som er blevet fastlagt af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142.

2.           Den formelle beslutning omhandlet i stk. 1 skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer forvaltnings- og kontrolsystemet, herunder den rolle, de bemyndigede organer har i den forbindelse, og dets overensstemmelse med artikel 62, 63, 114 og 115. Godkendelsesorganet tager hensyn til, om forvaltnings- og kontrolsystemerne for det operationelle program er de samme som i den foregående programmeringsperiode, samt til dokumentation for, at de fungerer effektivt.

3.           Medlemsstaten indsender den formelle beslutning, der er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om vedtagelse af det operationelle program.

4.           Når den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger 250 000 000 EUR, kan Kommissionen inden to måneder efter modtagelsen af den formelle beslutning, der er omhandlet i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltnings- og kontrolsystemet.

Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter modtagelsen af disse dokumenter.

Når Kommissionen beslutter, om der skal anmodes om disse dokumenter, skal den tage i betragtning, om forvaltnings- og kontrolsystemerne for det operationelle program er de samme som i den foregående programmeringsperiode, om forvaltningsmyndigheden også udfører godkendelsesmyndighedens funktioner og eventuel dokumentation for, at de fungerer effektivt.

Artikel 118 Samarbejde med revisionsmyndigheder

1.           Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående resultaterne af de revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

2.           For at lette dette samarbejde, i tilfælde af at en medlemsstat udpeger flere revisionsmyndigheder, kan medlemsstaten udpege et koordinerende organ.

3.           Kommissionen og revisionsmyndighederne samt eventuelle koordinerende organer mødes regelmæssigt, og mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, udtalelsen og revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

AFSNIT VII FINANSIEL FORVALTNING, REGNSKABSAFSLUTNING OG FINANSIELLE KORREKTIONER

KAPITEL I Finansiel forvaltning

Artikel 119 Fælles regler for betalinger

Medlemsstaten sikrer, at det beløb i offentlig støtte, der er betalt til støttemodtagere, senest ved afslutningen af det operationelle program som minimum svarer til det fondsbidrag, som Kommissionen har betalt til medlemsstaten.

Artikel 120 Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo og den endelige saldo

1.           Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hvert prioriteret felt, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle program, på de støtteberettigede udgifter til det prioriterede felt inkluderet i betalingsanmodningen. Den fastsætter den årlige saldo i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1.

2.           Fondenes bidrag til et prioriteret felt og via mellemliggende betalinger og betaling af den årlige saldo og den endelige saldo må ikke være større end:

a)      den offentlige støtte angivet i betalingsanmodningen for det prioriterede felt og

b)      fondenes bidrag til det prioriterede felt som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

3.           Uanset artikel 22 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end det offentlige bidrag og den maksimale støtte fra fondene for hvert prioriteret felt som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 121 Betalingsanmodninger

1.           Betalingsanmodninger omfatter for hvert prioriteret felt:

a)      de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

b)      den samlede offentlige støtte anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab

c)      den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtageren, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskab.

2.           Udgifter medtaget i en betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformer i henhold til artikel 57, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 58, artikel 59, stk. 1, og artikel 93 i nærværende forordning og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […]/2012 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 [ESF]. Når det drejer sig om sådanne støtteformer, skal beløbene i betalingsanmodningen være de udgifter, støttemodtageren har fået refunderet af forvaltningsmyndigheden.

3.           Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modellen til betalingsanmodninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 143, stk. 2.

Artikel 122 Betalinger til støttemodtagere

Forvaltningsmyndighederne sikrer, at støttemodtagerne modtager det fulde offentlige støttebeløb så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder, før de modsvarende udgifter medtages i betalingsanmodningen. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.

Artikel 123 Anvendelse af euroen

1.           De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Beløbet omregnes til euro til Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i det regnskab, som forvaltningsmyndigheden for det operationelle program fører. Kommissionen offentliggør hver måned denne kurs elektronisk.

2.           Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 1 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i forvaltningsmyndighedens regnskab inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.

Artikel 124 Betaling af forfinansiering

1.           Det første forfinansieringsbeløb betales i rater på følgende måde:

a)      i 2014: 2 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

b)      i 2015: 1 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

c)      i 2016: 1 % af støtten fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program.

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales raterne i det år, der følger efter vedtagelsen.

2.           I 2016-2022 betales inden den 1. juli et årligt forfinansieringsbeløb. I 2016 udgør det 2 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program. I 2017-2022 udgør det 2,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det operationelle program

Artikel 125 Udligning af forfinansiering

Det beløb, der er udbetalt som årlig forfinansiering, skal være udlignet i Kommissionens regnskab, jf. artikel 130.

Artikel 126 Frister for indgivelse af de mellemliggende betalingsanmodninger og for betaling

1.           Attesteringsmyndigheden sender regelmæssigt en anmodning om mellemliggende betaling, som dækker beløb opført på dens regnskab som offentlig støtte, der er udbetalt til støttemodtagerne i regnskabsåret, der slutter den 30. juni.

2.           Attesteringsmyndigheden fremlægger den endelige anmodning om mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår og under alle omstændigheder inden den første mellemliggende betalingsanmodning for det næste regnskabsår.

3.           Den første mellemliggende betalingsanmodning må ikke finde sted, før Kommissionen har modtaget akten om den formelle godkendelse af forvaltningsmyndigheden.

4.           Der må ikke foretages mellemliggende betalinger til et operationelt program, hvis den årlige gennemførelsesrapport ikke er blevet tilsendt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 101.

5.           Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at betalingsanmodningen er registreret hos Kommissionen.

Artikel 127 Frigørelse

1.           Kommissionen frigør enhver del af det beløb, der er beregnet i henhold til andet afsnit, i forbindelse med et operationelt program, og som ikke er blevet anvendt til betaling af den første og den årlige forfinansiering, de mellemliggende betalinger og den årlige saldo, senest den 31. december i det andet finansår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen under det operationelle program, eller for hvilken en betalingsanmodning ikke er sendt i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1.

Med henblik på frigørelsen beregner Kommissionen beløbet ved at tilføje en sjettedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014 til hver af budgetforpligtelserne for 2015-2020.

2.           Uanset stk. 1, første afsnit, finder fristen for frigørelse ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2014.

3.           Hvis den første årlige budgetforpligtelse vedrører det samlede årlige bidrag for 2015, finder fristen for frigørelse, uanset stk. 1, ikke anvendelse på den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015. I sådanne tilfælde beregner Kommissionen beløbet i stk. 1, første afsnit, ved at tilføje en femtedel af den årlige budgetforpligtelse vedrørende det samlede årlige bidrag for 2015 til hver af budgetforpligtelserne for 2016-2020.

4.           Den del af forpligtelserne, som stadig er åben den 31. december 2022, frigøres, hvis nogen af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 107, stk. 1, ikke er forelagt for Kommissionen senest den 30. september 2023.

KAPITEL II Regnskabsafslutning og programafslutning

Afdeling I Regnskabsafslutning

Artikel 128 Årsregnskabernes indhold

1.           Det attesterede årsregnskab for hvert operationelt program dækker regnskabsåret og omfatter for hvert prioriteret felt:

a)      de samlede støtteberettigede udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskab som beløb, støttemodtagerne har betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, og den modsvarende støtteberettigede offentlige støtte, som er betalt, og det samlede beløb for den offentlige støtte, der er afholdt under gennemførelsen af operationer

b)      de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i regnskabsåret, og de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, de inddrivelser, der foretaget i henhold til artikel 61, og de uinddrivelige beløb

c)      en liste over operationer, der er fuldført i regnskabsåret, og som blev støttet af EFRU og Samhørighedsfonden

d)      en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle divergenser.

2.           Attesteringsmyndigheden kan pr. prioriteret felt i regnskabet fastlægge en reserve, der ikke må overstige 5 % af de samlede udgifter i de betalingsanmodninger, der er indgivet for et givent regnskabsår, hvor vurderingen af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne er genstand for en igangværende procedure med revisionsmyndigheden. Det pågældende beløb medregnes ikke i det samlede beløb for støtteberettigede udgifter, der er omhandlet i stk. 1, litra a). Disse beløb medregnes endeligt i eller udelades endeligt fra årsregnskabet for det følgende år.

Artikel 129 Fremlæggelse af oplysninger

For hvert år fra 2016 til og med 2022 forelægger medlemsstaterne Kommissionen de dokumenter, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1.

Artikel 130 Årlig regnskabsafslutning

1.           Ved beregningen af beløb med udgiftsvirkning for fondene for et regnskabsår tager Kommissionen følgende i betragtning:

a)      de samlede udgifter, der er opført i regnskabet omhandlet i artikel 128, stk. 1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen skal anvendes for hvert prioriteret felt

b)      de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende regnskabsår bestående af:

i)        de mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 120, stk. 1, og artikel 22 og

ii)       den årlige forfinansiering udbetalt i henhold til artikel 124, stk. 2.

2.           Den årlige saldo, der som et resultat af regnskabsafslutningen skal inddrives fra medlemsstaten, gøres til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen. Den årlige saldo, der skal udbetales til medlemsstaten, lægges til den følgende mellemliggende betaling fra Kommissionen efter regnskabsafslutningen.

3.           Hvis Kommissionen af årsager, der kan tilskrives en medlemsstat, ikke er i stand til at afslutte regnskabet senest den 30. april i året efter afslutningen af et regnskabsår, underretter Kommissionen medlemsstaten om de foranstaltninger, der skal træffes af forvaltningsmyndigheden eller revisionsmyndigheden, eller om de supplerende undersøgelser, Kommissionen foreslår der foretages i henhold til artikel 65, stk. 2 og 3.

4.           Kommissionens betaling af den årlige saldo skal være baseret på de udgifter, der er anmeldt i regnskabet, eksklusive eventuelle reserver, der er opbygget i forbindelse med udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og som er genstand for en kontradiktorisk procedure med revisionsmyndigheden.

Artikel 131 Rullende afslutning af operationer

1.           For EFRU og Samhørighedsfonden skal årsregnskaberne for hvert operationelt program for hvert prioriteret felt indeholde en liste over operationer, der er fuldført i regnskabsåret. De udgifter vedrørende sådanne operationer, som indgår i regnskabet omfattet af beslutningen om regnskabsafslutning, anses for afsluttet.

2.           For ESF anses de udgifter, som indgår i det regnskab, der er omfattet af en beslutning om regnskabsafslutning, for afsluttet.

Artikel 132 Adgang til bilag

1.           Uden at dette tilsidesætter statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at alle bilag vedrørende operationer efter anmodning stilles til rådighed for Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre år. Denne periode på tre år løber fra den 31. december i det år, hvor beslutningen om regnskabsafslutning, jf. artikel 130, er vedtaget, eller senest fra datoen for betaling af den endelige saldo.

Denne periode på tre år afbrydes, hvis der indledes søgsmål eller rekurs, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.

2.           Bilagene opbevares enten i de originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret som værende i overensstemmelse med de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave.

3.           Alle bilagene skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 med henblik på at fastsætte, hvilke datamedier der kan betragtes som almindeligt anerkendte.

5.           Proceduren til attestering af, at dokumenter på almindeligt anerkendte datamedier stemmer overens med de originale udgaver, fastlægges af de nationale myndigheder og skal sikre, at de udgaver, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

6.           Hvis dokumenter kun foreligger i elektronisk udgave, skal de anvendte edb-systemer opfylde anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de dokumenter, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

Afdeling II Afslutning af operationelle programmer

Artikel 133  Fremlæggelse af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo

1.           Medlemsstaterne fremlægger senest den 30. september 2023 følgende dokumenter:

a)      en anmodning om udbetaling af den endelige saldo

b)      en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program og

c)      de bilag, der er omhandlet i artikel 75, stk. 1, for det sidste regnskabsår 1. juli 2022-30. juni 2023.

2.           Den endelige saldo udbetales senest tre måneder efter datoen for regnskabsafslutningen for det sidste regnskabsår eller senest en måned efter datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport.

Afdeling III Suspension af betalinger

Artikel 134 Suspension af betalinger

1.           Alle eller en del af de mellemliggende betalinger vedrørende prioriterede felter eller operationelle programmer kan suspenderes af Kommissionen, hvis:

a)      der er en alvorlig mangel ved forvaltnings- og kontrolsystemet for det operationelle program og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt

b)      udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

c)      medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 74

d)      der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om fælles og specifikke indikatorer

e)      medlemsstaten har undladt at gennemføre foranstaltningerne i det operationelle program vedrørende opfyldelsen af en forhåndsbetingelse

f)       en resultatgennemgang dokumenterer, at et prioriteret felt ikke har realiseret de delmål, der er fastsat i resultatrammen

g)      medlemsstaten ikke reagerer eller ikke svarer på tilfredsstillende vis, jf. artikel 20, stk. 5

h)      et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 6, litra a)-e), finder anvendelse.

2.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.           Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt at ophæve suspensionen.

KAPITEL III Finansielle korrektioner

Afdeling I Medlemsstaternes finansielle korrektioner

Artikel 135 Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.           Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregelmæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt.

2.           Medlemsstaten foretager de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med operationer eller operationelle programmer. Finansielle korrektioner består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fondene og foretager en forholdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner registreres i årsregnskabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes.

3.           De fondsbidrag, der annulleres i henhold til stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det pågældende operationelle program, jf. dog stk. 4.

4.           Et bidrag, som er annulleret i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen af de operationer, som var genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til nogen af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.

Afdeling II Kommissionens finansielle korrektioner

Artikel 136 Kriterier for finansielle korrektioner

1.           Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved hjælp af gennemførelsesretsakter ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et operationelt program, jf. artikel 77, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

a)      der er alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystem, som har bragt det EU-bidrag, der allerede er betalt til programmet, i fare

b)      en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 135 før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

c)      udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke.

Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede individuelle uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en uregelmæssighed er systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fondene, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion.

2.           Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, jf. stk. 1, tager den hensyn til uregelmæssighedens art og betydning og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret ved det operationelle program.

3.           Hvis Kommissionen baserer sin holdning på rapporter fra andre revisorer end revisorerne i sine egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle følger efter at have undersøgt de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 135, stk. 2, de meddelelser, der er forelagt i henhold til artikel 112, stk. 3, og medlemsstatens eventuelle svar.

4.           Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om gennemførelsen af det operationelle program fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn til realisering af målene opstillet i resultatrammen, kan den anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriterede felter ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

5.           Hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 86, kan Kommissionen, afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse af disse forpligtelser, foretage en finansiel korrektion ved at annullere hele eller en del af strukturfondenes bidrag til den pågældende medlemsstat.

6.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 vedrørende kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes.

Artikel 137 Procedure

1.           Før Kommissionen træffer afgørelse om finansiel korrektion, indleder den proceduren ved at meddele medlemsstaten de foreløbige konklusioner af sin undersøgelse og anmode den om at fremsætte sine bemærkninger inden to måneder.

2.           Hvis Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på grundlag af en ekstrapolation eller til en fast takst, skal medlemsstaten have mulighed for via en gennemgang af de pågældende dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering. Medlemsstaten kan i forståelse med Kommissionen begrænse denne gennemgang til kun at omfatte en passende andel eller stikprøver af de pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt begrundede tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige en yderligere periode på to måneder efter den i stk. 1 nævnte periode på to måneder.

3.           Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten forelægger inden for fristerne i stk. 1 og 2.

4.           Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens foreløbige konklusioner, indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger som grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.

5.           For at anvende finansielle korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse i form af gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller efter datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten indvilliger i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen. Kommissionen tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er fremkommet under proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted, begynder fristen på seks måneder to måneder efter modtagelsen af Kommissionens indbydelse til høringen.

6.           Hvis Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret konstaterer uregelmæssigheder, der påvirker det årsregnskab, Kommissionen har fået tilsendt, skal den deraf følgende finansielle korrektion reducere støtten fra fondene til det operationelle program.

Artikel 138 Medlemsstaternes forpligtelser

En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at søge inddrivelse i henhold til artikel 135, stk. 2, i nærværende forordning og inddrive statsstøtte i henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999[33].

Artikel 139 Tilbagebetaling

1.           Enhver skyldig tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til finansforordningens artikel 73. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

2.           Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1 1/2 procentpoint.

AFSNIT VIII

Proportional kontrol af operationelle programmer

            Artikel 140 Proportional kontrol af operationelle programmer

1.           Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 100 000 EUR, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen før afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for afslutningen af alle udgifter i henhold til artikel 131. Disse bestemmelser tilsidesætter ikke stk. 4.

2.           For operationelle programmer, for hvilke den seneste revisionsudtalelse viser, at der ikke er nogen væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende møde, der er omhandlet i artikel 118, stk. 3, aftale med revisionsmyndigheden, at niveauet for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i forhold til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde vil Kommissionen ikke foretage egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, for hvilke regnskaberne allerede er omfattet af en afgørelse om regnskabsafslutning.

3.           For operationelle programmer, hvorom Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens udtalelse er pålidelig, kan Kommissionen aftale med revisionsmyndigheden at begrænse sine egne revisioner på stedet til en revision af revisionsmyndighedens arbejde, medmindre der er beviser på mangler i revisionsmyndighedens arbejde vedrørende et regnskabsår, for hvilket regnskaberne allerede er omfattet af en afgørelse om regnskabsafslutning.

4.           Revisionsmyndigheden og Kommissionen kan foretage revisioner af operationer, hvis en risikovurdering viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler ved det pågældende operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystem og i de tre år, der følger efter afslutningen af alle udgifterne til en operation under artikel 131, som led i en revisionsstikprøve, jf. dog stk. 1. Kommissionen kan til enhver tid foretage revisioner af operationer for at vurdere det arbejde, der er foretaget af en revisionsmyndighed, ved en gentagelse af dens revisionsvirksomhed.

FJERDE DEL

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 141 Ændring af bilagene

Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 142, vedtage ændringer af bilag I og VI til denne forordning inden for anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser i denne forordning.

Artikel 142 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De delegerede beføjelser omhandlet i denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse

3.           De i artikel 5, stk. 3, artikel 12, artikel 20, stk. 4, artikel 29, stk. 6, artikel 32, stk. 1, artikel 33, stk. 3, 4 og 7, artikel 34, stk. 3, artikel 35, stk. 5, artikel 36, stk. 4, artikel 54, stk. 1, artikel 58, artikel 112, stk. 2, artikel 114, stk. 8 og 9, artikel 116, stk. 1, artikel 117, stk. 1, artikel 132, stk. 4, artikel 136, stk. 6 og artikel 141 omhandlede delegationer af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de i den pågældende afgørelse anførte delegerede beføjelser til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt inden fristens udløb, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det deri fastsatte tidspunkt.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 143 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Koordinationsudvalget for Fondene. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når udvalgets udtalelse, jf. stk. 2 og 3, indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller (… [antal medlemmer] udvalgsmedlemmer) (et flertal på … [flertallets karakter anføres: f.eks. to tredjedele] af udvalgsmedlemmerne/et … [flertallets karakter anføres: f.eks. simpelt] flertal af udvalgsmedlemmerne) anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

KAPITEL II

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 144 Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 20XX denne forordning op til revision i overensstemmelse med traktatens artikel 177.

Artikel 145 Overgangsbestemmelser

1.           Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter indtil deres afslutning eller af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af denne forordning eller anden lovgivning, der gælder for bistanden pr. 31. december 2013.

2.           Ansøgninger, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, er fortsat gyldige.

Artikel 146 Ophævelse

1.           Forordning (EF) nr. 1083/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

2.           Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 147 Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I

Elementer i den fælles strategiske ramme vedrørende sammenhæng og konsekvens i forhold til medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, horisontale principper og tværgående politiske mål og ordninger med henblik på at tackle territoriale udfordringer

1.         Indledning

For at maksimere FSR-fondenes bidrag til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og dermed at formindske forskellene, er det nødvendigt at sikre, at politiske forpligtelser, der er indgået som led i Europa 2020-strategien, underbygges af investeringer via FSR-fondene og andre EU-instrumenter. Medlemsstaterne skal således redegøre for, hvordan deres programmer kan bidrage til Europa 2020-strategiens og flagskibsinitiativernes politiske målsætninger og overordnede mål.

2.         Sammenhæng og konsekvens i forhold til EU's økonomiske styring

1.           Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på at prioritere vækstfremmende udgifter, herunder udgifter til uddannelse, forskning, innovation og energieffektivitet og udgifter med henblik på at lette SMV'ers adgang til finansiering og på at sikre miljømæssig bæredygtighed, forvaltningen af naturressourcerne og klimaindsatsen, og at sikre udgifternes effektivitet. De skal endvidere lægge vægt på at opretholde eller styrke arbejdsformidlingernes og de aktive arbejdsmarkedspolitikkers dækning og effektivitet med særligt henblik på ungdomsarbejdsløshed.

2.           Når medlemsstaterne udarbejder deres partnerskabsaftaler, skal de programmere FSR-fondene under hensyntagen til de nyeste relevante landespecifikke henstillinger fra Rådet vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i overensstemmelse med deres respektive roller og forpligtelser. Medlemsstaterne skal også tage hensyn til relevante henstillinger fra Rådet baseret på stabilitets- og vækstpagten og de økonomiske tilpasningsprogrammer. De enkelte medlemsstater skal i overensstemmelse med artikel 14, litra a), nr. i), i denne forordning fastlægge, hvordan de forskellige EU-finansieringskilder og nationale finansieringskilder bidrager til at tackle de udfordringer, der peges på i de pågældende landespecifikke henstillinger, og til målsætningerne i de nationale reformprogrammer i nært samarbejde med de ansvarlige regionale og lokale myndigheder.

3.         Mekanismer for koordinering mellem FSR-fondene

3.1       Indledning

1.           Medlemsstaterne skal sikre, at de interventioner, der støttes via FSR-fondene, kompletterer hinanden og gennemføres på en koordineret måde, der medfører en nedbringelse af administrative omkostninger og arbejdsbyrder på stedet.

3.2       Koordinering og komplementaritet

1.           De medlemsstater og forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af FSR-fondene, skal arbejde tæt sammen i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af partnerskabsaftalen og programmerne. De skal navnlig sikre, at følgende foretages:

a)      identifikation af indsatsområder, hvor FSR-fondene kan kombineres, så de kompletterer hinanden, med henblik på at nå de tematiske mål, der er fastsat i denne forordning

b)      fremme af inddragelsen af forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for andre FSR-fonde, eller andre forvaltningsmyndigheder og relevante ministerier, i forbindelse med udarbejdelse af støtteordninger for at sikre koordinering og undgå overlapning af indsatsen

c)      etablering, når det er relevant, af fælles overvågningsudvalg vedrørende programmer, der gennemfører FSR-fondene, og udvikling af andre fælles forvaltnings- og kontrolordninger med henblik på at fremme koordinering mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre FSR-fondene

d)      anvendelse af fælles e-governance-løsninger med sigte på ansøgere og støttemodtagere samt kvikskranker for rådgivning om de støttemuligheder, der findes gennem hver enkelt af FSR-fondene

e)      etablering af mekanismer til koordinering af samarbejdsaktiviteter, der finansieres af EFRU og ESF, med investeringer, der støttes af programmer for "investeringer i vækst og beskæftigelse".

3.3       Fremme af integreret tilgang

1.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, kombinere FSR-fondene i integrerede pakker på lokalt, regionalt og nationalt plan, der er skræddersyet til at opfylde specifikke behov, med henblik på at nå de nationale Europa 2020-mål, og de skal anvende integrerede territoriale investeringer, integrerede operationer og fælles handlingsplaner.

2.           Medlemsstaterne skal fremme udviklingen af lokale og subregionale tilgange, navnlig lokaludvikling styret af lokalsamfundet, ved at uddelegere beslutningstagningen og gennemførelsen til et lokalt partnerskab mellem offentlige og private aktører samt aktører fra civilsamfundet. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal gennemføres som led i en strategisk tilgang for at sikre, at "bottom up"-kortlægningen af de lokale behov tager højde for prioriteter, der er fastsat på et højere niveau. Medlemsstaterne skal derfor fastlægge deres tilgang til lokaludvikling styret af lokalsamfundet på tværs af FSR-fondene, og de skal i partnerskabsaftalerne beskrive de vigtigste udfordringer, der skal tackles på denne måde, hovedmålsætningerne og prioriteringerne for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvilke typer områder der skal omfattes, hvilken specifik rolle lokale aktionsgrupper får vedrørende strategiresultater, og hvilken rolle de forskellige FSR-fonde skal spille ved gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier i forskellige områdetyper, f.eks. landdistrikter, byområder og kystområder, og de modsvarende koordineringsmekanismer.

4.         Koordinering mellem FSR-fondene og andre EU-politikker og -instrumenter

De EU-programmer, der omhandles i dette afsnit, udgør ikke en udtømmende liste.

4.1       Indledning

1.           Medlemsstaterne skal foretage en analyse af EU-politikkernes indvirkning på nationalt og regionalt plan og på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med henblik på at fremme effektiv koordinering og at fastlægge og fremme den mest hensigtsmæssige metode til at anvende EU-fonde til at støtte lokale, regionale og nationale investeringer.

2.           Medlemsstaterne skal sikre sammenhæng i programmerings- og gennemførelsesfasen mellem interventioner med støtte fra FSR-fondene og målsætningerne for EU's øvrige politikker. I dette øjemed skal de søge at tage følgende aspekter i betragtning:

a)      identificering og udnyttelse af komplementariteter mellem forskellige EU-instrumenter på nationalt og regionalt plan både i planlægningsfasen og i forbindelse med gennemførelsen

b)      optimering af eksisterende strukturer og, hvis relevant, etablering af nye strukturer, der fremmer strategisk bestemmelse af prioriteter for de forskellige instrumenter og strukturer vedrørende koordinering på nationalt plan, forebygger overlapning af indsatsen og fastlægger de områder, hvor der er behov for yderligere finansiel støtte

c)      fuld udnyttelse af potentialet til at kombinere støtte fra forskellige instrumenter til at støtte individuelle operationer og tæt samarbejde med de ansvarlige for gennemførelsen af andre nationale instrumenter om at skabe sammenhængende og strømlinede finansieringsmuligheder for støttemodtagere.

4.2       Koordinering med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik

1.           ELFUL er en integreret del af den fælles landbrugspolitik og kompletterer foranstaltningerne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget, som yder direkte støtte til landbrugerne og støtter markedsforanstaltninger. Medlemsstaterne skal derfor forvalte sådanne interventioner samlet for at optimere synergierne og merværdien af EU-støtten.

2.           EHFF bidrager til at nå målene for den reformerede fælles fiskeripolitik og EU's integrerede havpolitik. Medlemsstaterne skal derfor anvende EHFF til at underbygge indsatsen for at forbedre dataindsamling og styrke kontrollen og sikre, at der også tilstræbes synergier for at underbygge prioriteringerne i den integrerede havpolitik, f.eks. viden om havene, fysisk planlægning på det maritime område, integreret kystzoneforvaltning, integreret havovervågning, beskyttelse af havmiljøet og biodiversiteten samt tilpasning til de negative virkninger af klimaændringer i kystområder.

4.3       Horisont 2020[34] og andre centralt forvaltede EU-programmer for forskning og innovation

1.           Medlemsstaterne og Kommissionen skal lægge vægt på at styrke koordineringen og komplementariteten mellem FSR-fondene og Horisont 2020, programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME)[35] og andre relevante centralt forvaltede EU-støtteprogrammer, samtidig med at der etableres en klar fordeling af indsatsområderne mellem disse.

2.           Medlemsstaterne skal navnlig udarbejde nationale og/eller regionale strategier for forskning og innovation vedrørende intelligent specialisering i overensstemmelse med det nationale reformprogram. Sådanne strategier skal udarbejdes ved at inddrage nationale eller regionale forvaltningsstrategier og interesserede parter såsom universiteter og andre højere læreanstalter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes. De myndigheder, der er direkte berørt af Horisont 2020, skal inddrages i et tæt samarbejde om denne proces. Strategierne omfatter bl.a.:

a)      Forudgående foranstaltninger, der skal forberede regionale aktører inden for forskning og innovation på at deltage i Horisont 2020 ("veje til topkvalitet"), udvikles gennem kapacitetsopbygning. Kommunikationen og samarbejdet mellem nationale kontaktpunkter under Horisont 2020 og forvaltningsmyndighederne for FSR-fondene skal styrkes.

b)      Efterfølgende foranstaltninger skal skabe mulighed for at udnytte og udbrede F&I-resultater, som udspringer af Horisont 2020 og foregående programmer, på markedet med særligt fokus på at skabe et innovationsvenligt erhvervsklima for SMV'er og i tråd med de prioriteringer, der er fastlagt for de pågældende områder, i den relevante strategi for intelligent specialisering.

3.           Medlemsstaterne skal fuldt ud anvende de bestemmelser i denne forordning, der giver mulighed for at kombinere FSR-fondene med Horisont 2020-midlerne i de relevante programmer, der anvendes til at gennemføre dele af strategierne. Der skal ydes fælles støtte til nationale og regionale myndigheder i forbindelse med udformning og gennemførelse af sådanne strategier med henblik på at indkredse muligheder for fælles finansiering af infrastrukturer til forskning og innovation af europæisk interesse, fremme af internationalt samarbejde, metodologisk støtte gennem peer reviews, udveksling af bedste praksis og uddannelse på tværs af regioner.

4.           Medlemsstaterne skal overveje følgende yderligere foranstaltninger, der sigter mod at frigøre deres potentiale for topkvalitet inden for forskning og innovation på en sådan måde, at de supplerer og skaber synergier med Horisont 2020, navnlig via fælles støtte:

a)      etablering af forbindelser mellem nye ekspertisecentre og innovative regioner i mindre udviklede medlemsstater og førende modparter andre steder i Europa

b)      etablering af forbindelser med innovative klynger og anerkendelse af ekspertise i mindre udviklede regioner

c)      etablering af "formandskaber" for det europæiske forskningsrum for at tiltrække særligt dygtige akademikere, især i mindre udviklede regioner

d)      fremme af adgang til internationale netværk for forskere og innovatorer, som er mindre involveret i det europæiske forskningsrum eller fra mindre udviklede regioner

e)      relevante bidrag til de europæiske innovationspartnerskaber

f)       forberedelse af nationale institutioner og/eller ekspertiseklynger på deltagelse i videns- og innovationssamfund (KIC) under Det Europæiske Teknologiinstitut

g)      værtskab for mobilitetsprogrammer for internationale forskere af høj kvalitet med medfinansiering fra Marie Sklodowska-Curie-aktioner.

4.4       Støtte til demonstrationsprojekter under reserven for nytilkomne (NER) 300[36]

Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre, at finansiering fra FSR-fondene koordineres med støtte fra NER 300-programmet, der anvender indtægter fra bortauktionering af 300 mio. kvoter i reserve under reserven for nytilkomne under EU's emissionshandelsordning for at medfinansiere en lang række demonstrationsprojekter i stor skala vedrørende opsamling og lagring af CO2 (CSS) og innovative teknologier for vedvarende energi i hele EU.

4.5       LIFE[37] og EU's miljølovgivning

1.           Medlemsstaterne skal, når det er muligt, tilstræbe at udnytte synergier med EU-politiske instrumenter (både finansieringsinstrumenter og ikke-finansieringsinstrumenter), der modvirker og fremmer tilpasning til klimaændringer samt bidrager til miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet.

2.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre komplementaritet og koordinering med LIFE-programmet og navnlig med integrerede projekter vedrørende natur, vand, affald, luft, afbødning af og tilpasning til klimaændringer. Denne koordinering skal opnås ved at fremme finansieringen af aktiviteter gennem FSR-fondene, som supplerer integrerede projekter under LIFE-programmet, samt ved at fremme brugen af løsninger, metoder og tilgange, som er valideret under LIFE-programmet.

3.           De relevante sektorspecifikke planer, programmer eller strategier (herunder den prioriterede handlingsramme, vandområdeplanen, affaldshåndteringsplanen og den nationale plan for afbødning af og tilpasning til klimaændringer) som omhandlet i LIFE-forordningen skal tjene som koordineringsramme for støtten fra forskellige fonde.

4.6       Erasmus for Alle[38]

1.           Medlemsstaterne skal tilstræbe at anvende FSR-fondene til en generel anvendelse af redskaber og metoder, der er udviklet og afprøvet med succes under Erasmus for Alle-programmet.

2.           Medlemsstaterne skal sikre en effektiv koordinering mellem FSR-fondene og Erasmus for Alle på nationalt plan gennem en klar skelnen mellem investeringstyperne og de målgrupper, der støttes. Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet med hensyn til støtte til mobilitetsaktioner og samtidig udforske mulige synergier.

3.           Koordineringen skal realiseres ved at etablere passende samarbejdsmekanismer mellem forvaltningsmyndigheder og de nationale kontorer, der er oprettet under Erasmus for Alle-programmet.

4.7       EU-programmet for social udvikling og innovation (PSUI)[39]

1.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, tilstræbe en effektiv koordinering mellem programmet for social udvikling og innovation og den støtte, FSR-fondene yder under de tematiske mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion.

2.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, tilstræbe at opskalere de mest vellykkede foranstaltning under PSUI's Progress-akse, især vedrørende social innovation og socialpolitiske eksperimenter, med støtte fra ESF.

3.           For at fremme arbejdstagernes geografiske mobilitet og øge beskæftigelsesmulighederne skal medlemsstaterne sikre komplementaritet mellem foranstaltninger til at fremme arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser, der støttes af ESF, herunder grænseoverskridende partnerskaber, med støtte fra PSUI's Eures-akse.

4.           Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet og koordinering mellem FSR-fondenes støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri, virksomhedsetablering og sociale virksomheder og PSUI's støtte under aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri, der har til formål at lette adgangen til mikrofinansiering for dem, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, og for mikrovirksomheder og sociale virksomheder og at støtte udviklingen af sociale virksomheder.

4.8       Connecting Europe-faciliteten (CEF)[40]

1.           CEF er den EU-fond, der specifikt skal gennemføre EU-politikkerne vedrørende de transeuropæiske transportnet (TEN) på områderne transport, energi og telekommunikation. For at maksimere den europæiske merværdi inden for disse områder skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at EFRU's og Samhørighedsfondens interventioner planlægges i tæt samarbejde med den støtte, der ydes fra CEF, for at undgå overlapning af indsatsen og sikre, at der skabes forudsætninger for optimale forbindelser mellem forskellige typer af infrastruktur på lokalt, regionalt og nationalt plan samt i hele EU. De forskellige finansieringsinstrumenter skal sikres maksimal løftestangsvirkning for så vidt projekter med en europæisk dimension og rettet mod det indre marked, navnlig projekter, der gennemfører prioriterede transport- og energinet og digitale infrastrukturnet, jf. de respektive TEN-politikrammer.

2.           På transportområdet skal planer baseres på et faktisk og projekteret transportbehov, og de skal identificere manglende forbindelser og flaskehalsproblemer, samtidig med at der tages højde for udvikling af grænseoverskridende forbindelser i Unionen og udvikling af tværregionale forbindelser i en medlemsstat. Investering i regionale forbindelser til det samlede transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) og til hoved-TEN-T-nettet skal sikre, at byområder og landdistrikter drager fordel af de muligheder, der skabes af store netværk.

3.           Prioritering af investeringer, som har effekt ud over en medlemsstats grænser, navnlig langs TEN-T-hovednetkorridorerne, skal koordineres med TEN-T-planlægning og gennemførelsesplaner for hovednetkorridorerne, således at investeringer fra EFRU og Samhørighedsfonden i transportinfrastruktur er i fuld overensstemmelse med TEN-T-retningslinjerne.

4.           Medlemsstaterne skal tage hensyn til Kommissionens hvidbog om transport[41], hvori der opstilles en vision for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem med fremhævelse af, at en betydelig nedbringelse af drivhusgasser er påkrævet i transportsektoren. For FSR-fondene betyder dette, at der skal fokuseres på bæredygtige transportformer og bæredygtig mobilitet i byerne og investeres på de områder, som har den største europæiske merværdi. Når investeringerne er fastlagt, skal de prioriteres i henhold til deres bidrag til mobilitet, bæredygtighed, nedbringelse af drivhusgasemissioner og til et fælles europæisk transportområde.

5.           FSR-fondene skal levere de lokale og regionale infrastrukturer og deres forbindelser til de prioriterede EU-net inden for energi og telekommunikation.

6.           Medlemsstaterne og Kommissionen skal etablere passende mekanismer for koordinering og teknisk bistand for at sikre komplementaritet og effektiv planlægning af ikt-foranstaltninger med henblik på fuld udnyttelse af de forskellige EU-instrumenter (FSR-fondene, CEF, de transeuropæiske netværk, Horisont 2020) til finansiering af bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastrukturer. Ved valget af det mest passende finansieringsinstrument skal der tages hensyn til operationens indtægtsskabende potentiale og dens risikoniveau med henblik på at udnytte de offentlige midler så effektivt som muligt. Hvis der er ansøgt om CEF-midler til en operation, men den ikke er blevet udvalgt, skal medlemsstaten tage hensyn til CEF-evalueringen i forbindelse med eventuel støtte fra FSR-fondene.

4.9       IPA, ENI og EUF[42]

1.           Medlemsstaterne og Kommissionen skal tilstræbe en tættere koordinering mellem de eksterne instrumenter og FSR-fondene for at forbedre effektiviteten i forhold til at nå en række EU-politiske mål. Navnlig er det vigtigt med koordinering og komplementaritet med hensyn til Den Europæiske Udviklingsfond, førtiltrædelsesinstrumentet og Det Europæiske Naboskabsinstrument.

2.           For at underbygge en dybere territorial integration skal medlemsstaterne søge at drage fordel af synergieffekter mellem territoriale samarbejdsaktiviteter under samhørighedspolitikken og Det Europæiske Naboskabsinstrument, navnlig med hensyn til grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter. Medlemsstaterne skal desuden, når det er relevant, sikre, at eksisterende aktiviteter forbindes med nyligt oprettede europæiske grupper for territorialt samarbejde, under særlig hensyntagen til koordinering og udveksling af bedste praksis.

5.         Koordinering med samarbejdsaktiviteter

1.           Medlemsstaterne skal tilstræbe komplementaritet mellem samarbejdsaktiviteter og andre aktioner, der støttes af FSR-fondene.

2.           Medlemsstaterne skal sikre, at samarbejdsaktiviteter giver et effektivt bidrag til målsætningerne i Europa 2020-strategien, og at der tilrettelægges samarbejde, der underbygger bredere politiske mål. I det øjemed skal medlemsstaterne sikre komplementaritet og koordinering i forhold til andre EU-finansierede programmer eller instrumenter.

3.           For at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv skal medlemsstaterne tilstræbe koordinering og komplementaritet mellem det europæiske territoriale samarbejde og programmerne vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, navnlig for at sikre sammenhængende planlægning og lette gennemførelsen af investeringer i stor skala.

4.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, sikre, at målsætningerne for de makroregionale strategier og havområdestrategierne udgør en del af den overordnede strategiske planlægning i programmerne for samhørighedspolitik i de relevante regioner og medlemsstater. Medlemsstaterne skal endvidere, når der er fastlagt makroregionale strategier og havområdestrategier, sikre, at alle FSR-fondene støtter gennemførelsen heraf, hvor det er relevant. For at sikre en omkostningseffektiv gennemførelse skal der sikres koordinering med andre EU-finansierede instrumenter og andre relevante instrumenter.

5.           Medlemsstaterne skal, når det er relevant, udnytte muligheden for at gennemføre interregionale og tværnationale aktioner med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat inden for de operationelle programmer under målet om investering i vækst og beskæftigelse, herunder gennemførelse af relevante forsknings- og innovationsforanstaltninger, der følger af deres strategier for intelligent specialisering.

6.         Horisontale principper og tværgående politiske mål

A. Horisontale prioriteter

6.1       Partnerskab og flerniveaustyring

I overensstemmelse med artikel 5 skal princippet om flerniveaustyring følges af medlemsstaterne for lettere at kunne opnå social, økonomisk og territorial samhørighed samt gennemføre EU's prioriteter om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Dette forudsætter en koordineret indsats, der gennemføres i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt i partnerskab. Det skal desuden tage form som et operationelt og institutionaliseret samarbejde, navnlig med hensyn til udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politikker. Medlemsstaterne skal derfor fuldt ud udnytte de partnerskaber, der er oprettet under FSR-fondene.

6.2       Bæredygtig udvikling

1.           For at sikre, at bæredygtig udvikling integreres fuldt ud i FSR-fondene, og under overholdelse af princippet om bæredygtig udvikling, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, kravet om at integrere miljøbeskyttelseskravene, jf. artikel 11 i TEUF, og princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 192 i TEUF, skal forvaltningsmyndighederne hele vejen igennem programmet træffe foranstaltninger for at undgå eller reducere interventionernes miljøskadelige indvirkninger og sikre resultater, der giver sociale, miljømæssige og klimamæssige nettofordele, gennem følgende foranstaltninger:

a)      målretning af investeringer mod de mest ressourceeffektive og bæredygtige muligheder

b)      undgåelse af investeringer, der kan have betydelige negative miljø- eller klimavirkninger, og støtte foranstaltninger, der kan afbøde eventuelle resterende virkninger

c)      langtidsperspektiv, når man sammenligner livscyklusbaserede omkostninger ved alternative investeringsmuligheder

d)      øget anvendelse af grønne offentlige indkøb.

2.           Medlemsstaterne skal sikre, at der ved investeringer, der foretages med støtte fra FSR-fondene, tages hensyn til potentialet for afbødning af klimaforandringer, og de skal være modstandsdygtige over for følgevirkningerne af klimaforandringer og naturkatastrofer, f.eks. øgede risici for oversvømmelse, hedebølger og ekstreme vejrbegivenheder.

3.           Medlemsstaterne skal spore biodiversitetsrelaterede udgifter ved anvendelse af den metodologi, der er baseret på interventionskategorierne eller foranstaltninger vedtaget af Kommissionen.

4.           Investeringerne skal desuden være i overensstemmelse med vandhierarkiet med fokus på mulighederne for at styre efterspørgslen, idet der kun bør overvejes alternative forsyningsmuligheder, når potentialet for vandbesparelser og effektivitet er udtømt. Offentlige tiltag på affaldsforvaltningsområdet skal supplere den private sektors indsats, navnlig producentansvar. Aktionerne bør støtte innovative tilgange, der fremmer en økonomi med et lukket kredsløb, og skal være i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

6.3       Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling

1.           I overensstemmelse med artikel 7 skal medlemsstaterne forfølge målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder, og de skal træffe passende foranstaltninger til at forebygge enhver form for forskelsbehandling og sikre tilgængelighed i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af operationer under de programmer, der er medfinansieret af FSR-fondene. Som led i opfyldelsen af målsætningerne i artikel 7 skal medlemsstaterne give en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes, især vedrørende udvælgelse af operationer, fastlæggelse af målsætninger for interventionerne og ordninger for overvågning og rapportering. Medlemsstaterne skal desuden foretage kønsspecifikke analyser.

2.           Medlemsstaterne skal sikre, at de relevante organer med ansvar for at fremme ligestilling mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed deltager i partnerskabet, og at der findes egnede strukturer i overensstemmelse med national praksis for rådgivning om ligestilling mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed med henblik på at yde den fornødne ekspertbistand i forbindelse med udarbejdelsen, overvågningen og evalueringen af FSR-fondene. Overvågningsudvalgene skal sammensættes med ligevægt mellem kønnene og kapacitet med hensyn til sagkundskab/ansvar på det kønspolitiske område.

3.           Forvaltningsmyndighederne skal regelmæssigt foretage specifikke evalueringer eller selvevalueringer koordineret med overvågningsudvalgene, hvor der fokuseres på anvendelse af princippet om integration af kønsaspektet.

4.           Medlemsstaterne skal på passende vis sørge for, at de dårligt stillede gruppers behov imødekommes for at gøre det muligt for dem at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet og at deltage fuldt ud i samfundet.

B. Tværgående politiske mål

6.4       Tilgængelighed

1.           Forvaltningsmyndighederne skal sikre, at alle produkter, varer, tjenesteydelser og infrastrukturer, der er åbne for eller udbydes til offentligheden og er medfinansieret af FSR-fondene, skal være tilgængelige for alle borgere, også borgere med handicap. Navnlig skal der sikres tilgængelighed af bygninger, transport og informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at opnå integration af dårligt stillede samfundsgrupper, herunder handicappede. Forvaltningsmyndighederne skal hele vejen igennem programmet træffe foranstaltninger med henblik på at kortlægge og fjerne eksisterende hindringer for tilgængelighed eller forebygge nye hindringer.

6.5       Håndtering af demografiske forandringer

1.           På alle niveauer skal de udfordringer, der følger af demografiske forandringer, tages i betragtning. Medlemsstaterne skal derfor gøre brug af FSR-fondene for, hvor det er relevant, at udvikle skræddersyede strategier for at håndtere de demografiske problemer og skabe vækst set i lyset af befolkningens aldring.

2.           Medlemsstaterne skal anvende FSR-fondene til at træffe foranstaltninger med henblik på at integrere alle aldersgrupper. De skal især styrke beskæftigelsesmulighederne for de ældre og de unge. Investeringer i sundhedsinfrastrukturer skal tjene målsætninger om et langt og sundt arbejdsliv for alle EU-borgere.

3.           I de regioner, der er mest påvirket af demografiske forandringer, skal medlemsstaterne fastlægge foranstaltninger med henblik på følgende:

a)      støtte til demografisk fornyelse gennem bedre vilkår for familier og en bedre balance mellem arbejds- og familieliv

b)      øget beskæftigelse, forbedret produktivitet og forbedrede økonomiske resultater gennem investering i uddannelse, ikt og forskning

c)      fokus på tilstrækkelighed og kvalitet vedrørende uddannelse og sociale støtteordninger

d)      sikring af omkostningseffektiv levering af sundhedsydelser og langtidspleje, herunder investering i infrastruktur.

6.6       Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer

Modvirkning af klimaforandringer samt tilpasning og risikoforebyggelse skal integreres i forberedelsen, programmeringen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle fonde.

Det skal sikres, at bidrag til at nå målsætningen om, at mindst 20 % af EU-budgettet skal anvendes på modvirkning af klimaforandringer, er synlige.

7. Ordninger for at tackle territoriale udfordringer

7.1.      Medlemsstaterne og regionerne skal træffe følgende foranstaltninger med henblik på forberedelse af deres partnerskabsaftaler og programmer:

a)      En analyse af medlemsstatens eller regionens udviklingspotentiale og ‑kapacitet, navnlig hvad angår de centrale udfordringer, der peges på i Europa 2020, de nationale reformprogrammer og de relevante landespecifikke henstillinger. De ansvarlige myndigheder skal foretage en nærmere analyse af de nationale, regionale og lokale karakteristika.

b)      En vurdering af de store udfordringer, regionen eller medlemsstaten skal tackle, identifikation af flaskehalsproblemer og manglende forbindelser, innovationskløfter, herunder mangel på planlægnings- og gennemførelseskapacitet, der hæmmer vækst- og beskæftigelsespotentialet på lang sigt. Det skal danne grundlag for en kortlægning af mulige områder og aktiviteter for politisk prioritering, indsats og koncentration.

c)      En vurdering af udfordringer med hensyn til koordinering på tværs af sektorer, jurisdiktioner eller grænser, især i forbindelse med makroregionale strategier og havområdestrategier.

d)      Identifikation af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at opnå bedre koordinering på tværs af forskellige territoriale niveauer og finansieringskilder med henblik på en integreret tilgang, der kobler Europa 2020 sammen med regionale og lokale aktører.

7.2.      For at tage hensyn til målsætningen om territorial samhørighed skal medlemsstaterne og regionerne sikre, at den overordnede tilgang til fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst:

a)      afspejler den rolle, som byer, landdistrikter, fiskeri- og kystområder samt områder med særlige geografiske eller demografiske problemer spiller

b)      tager højde for de særlige udfordringer i regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder samt i ø-områderne, de grænseoverskridende områder og bjergområderne

c)      tager fat på forbindelserne mellem by og land, for så vidt angår adgangen til økonomisk overkommelige infrastrukturer og tjenesteydelser, og problemer i områder med en høj koncentration af socialt marginaliserede befolkningsgrupper.

BILAG II

Metode til fastlæggelse af resultatrammen

1.           Resultatrammen består af delmål, som fastsættes for hver prioritet, hvor det er relevant, for årene 2016 og 2018, og mål, der fastsættes for 2022. Delmål og mål præsenteres i overensstemmelse med skemaet i tabel 1.

Tabel 1: Standardformat for resultatrammen

Prioritet || Indikator og evt. måleenhed || Delmål for 2016 || Delmål for 2018 || Mål for 2022

|| || || ||

|| || || ||

|| || || ||

|| || || ||

2.           Delmål er mellemliggende mål for opfyldelsen af det specifikke mål for en prioritet, som giver udtryk for de ønskede fremskridt mod de mål, der er fastsat for slutningen af perioden. De delmål, der fastsættes for 2016, skal omfatte finansielle indikatorer og indikatorer for output. De delmål, der fastsættes for 2018, skal omfatte finansielle indikatorer, indikatorer for output og evt. resultatindikatorer. Der kan også fastsættes delmål for centrale trin i gennemførelsen.

3.           Delmål skal være:

– relevante, fange væsentlig information om fremskridt for en prioritet

– gennemsigtige, med objektivt kontrollerbare mål og identificerede og offentligt tilgængelige kildedata

– kontrollerbare, uden at der pålægges en uforholdsmæssig stor administrativ byrde

– konsistente på tværs af operationelle programmer, hvor det er relevant.

BILAG III

Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2014-2020

[…]

BILAG IVII Additionalitet

1. Offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter

Tallet for faste bruttoinvesteringer i spalte X-1 udtrykt som en andel af BNP ifølge tabel 2 i bilag 2 til "Retningslinjerne for konvergensprogrammernes indhold og form"[43] vil blive brugt til at fastslå offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.

2. Verificering

Der gælder følgende regler for verificering af additionaliteten i overensstemmelse med artikel 86, stk. 3:

2.1       Forudgående verificering

a)           Når en medlemsstat indsender en partnerskabsaftale, skal den oplyse udgifternes planlagte profil i det format, som fremgår af nedenstående tabel 1. I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner dækker over 15 % og under 70 % af befolkningen, skal oplysninger om udgifter i [mindre udviklede regioner og overgangsregioner] angives i samme format.

                Tabel 1

Den offentlige sektors udgifter som en andel af BNP || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

P51 || X || X || X || X || X || X || X

b)           Medlemsstaten skal oplyse Kommissionen om de vigtigste makroøkonomiske indikatorer og prognoser, der ligger til grund for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.

c)           Når der foreligger en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaten, skal ovennævnte tabel 1 inkluderes i den pågældende medlemsstats partnerskabsaftale som referenceniveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, der skal opretholdes i årene 2014-2020.

2.2       Midtvejsverificering

a)           Ved midtvejsverificeringen anses en medlemsstat for at have opretholdt niveauet for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, hvis det årlige udgiftsgennemsnit i årene 2014-2017 svarer til eller er højere end det udgiftsreferenceniveau, der blev fastsat i partnerskabsaftalen.

b)           Efter midtvejsverificeringen kan Kommissionen i samråd med en medlemsstat revidere referenceniveauet for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter i partnerskabsaftalen, såfremt medlemsstatens økonomiske situation har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen, og der ikke blev taget hensyn til ændringen, da referenceniveauet i partnerskabsaftalen blev fastsat.

2.3       Efterfølgende verificering

Ved den efterfølgende verificering anses en medlemsstat for at have opretholdt niveauet for offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, hvis det årlige udgiftsgennemsnit i årene 2014-2020 svarer til eller er højere end det udgiftsreferenceniveau, der blev fastsat i partnerskabsaftalen.

3. Finansielle korrektionssatser efter en efterfølgende verificering

Hvis Kommissionen beslutter at foretage en finansiel korrektion i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, opnås den finansielle korrektionssats ved at trække 3 % fra forskellen mellem referenceniveauet i partnerskabsaftalen og det opnåede niveau udtrykt som en procentdel af referenceniveauet og herefter dividere resultatet med 10. Den finansielle korrektion bestemmes ved at anvende den finansielle korrektionssats på fondenes bidrag til den berørte medlemsstat for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne i hele programmeringsperioden.

Hvis forskellen mellem referenceniveauet i partnerskabsaftalen og det opnåede niveau udtrykt som en procentdel af referenceniveauet i partnerskabsaftalen er på 3 % eller derunder, foretages der ingen finansiel korrektion.

Den finansielle korrektion må ikke overstige 5 % af fondenes tildeling til den pågældende medlemsstat for de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne i hele programmeringsperioden.

BILAG IV

Forhåndsbetingelser

Tematiske forhåndsbetingelser

Tematiske mål || Forhåndsbetingelse || Opfyldelseskriterier

1. Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation (FoU-målet) (jf. artikel 9, nr. 1)) || 1.1. Forskning og innovation: Der foreligger en national og/eller regional innovationsstrategi for intelligent specialisering på linje med det nationale reformprogram for at tiltrække private investeringer i forskning og innovation, som er i overensstemmelse med kendetegnene for velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer[44] || – Der foreligger en national eller regional forsknings- og innovationsstrategi for intelligent specialisering, som – er baseret på en SWOT-analyse om at koncentrere ressourcerne om en begrænset række forsknings- og innovationsprioriteter – skitserer foranstaltninger til at stimulere private FTU-investeringer – indeholder et overvågnings- og revisionssystem. – Medlemsstaten har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til forskning og innovation. – Medlemsstaten har vedtaget en flerårig plan for budgetlægning og prioritering af investeringer, der er knyttet til EU's prioriteter (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI).

2. Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi (bredbåndsmålet) (jf. artikel 9, nr. 2)) || 2.1. Digital vækst: Den nationale eller regionale innovationsstrategi for intelligent specialisering indeholder et eksplicit kapitel om digital vækst for at fremme efterspørgslen efter billige og interoperable IKT-baserede private og offentlige tjenester af god kvalitet og øge borgernes, herunder sårbare gruppers, virksomhedernes og de offentlige forvaltningers anvendelse heraf også til grænseoverskridende initiativer. || – Der er et kapitel i den nationale eller regionale innovationsstrategi for intelligent specialisering, som indeholder: – budgetlægning og prioritering af foranstaltninger gennem en SWOT-analyse udført i overensstemmelse med resultattavlen i en digital dagsorden for Europa[45] – der skal være gennemført en analyse om afbalancering af støtte til udbud af og efterspørgsel efter informations- og kommunikationsteknologier (IKT) – målbare mål for resultaterne af foranstaltninger inden for områderne digitale færdigheder, e-inddragelse, e-tilgængelighed og e-sundhed, der er tilpasset eksisterende relevante nationale eller regionale sektorstrategier – vurdering af behovene for at styrke opbygning af IKT-kapacitet.

2.2. Næste generation af accessinfrastruktur (NGA): Der foreligger nationale NGA-planer, som tager hensyn til regionale foranstaltninger med henblik på at nå EU's accessmål for højhastighedsinternet[46] med fokus på områder, hvor markedet ikke leverer en åben infrastruktur til en overkommelig pris og i en passende kvalitet i overensstemmelse med EU's konkurrence- og statsstøttebestemmelser og ikke sikrer sårbare grupper tilgængelige tjenester. || – Der foreligger en national NGA-plan, som indeholder – en plan for infrastrukturinvesteringer gennem efterspørgselsaggregering og en kortlægning af infrastruktur og tjenester, der regelmæssigt ajourføres – bæredygtige investeringsmodeller, der styrker konkurrencen og giver adgang til åbne, billige og fremtidssikrede infrastrukturer og tjenester af høj kvalitet – foranstaltninger til fremme af privat investering.

3. Fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne (jf. artikel 9, nr. 3)) || 3.1. Der er gennemført specifikke foranstaltninger med henblik på en effektiv implementering af Small Business Act (SBA) og status herfor af 23. februar 2011[47], bl.a. princippet "Tænk småt først". || – De specifikke foranstaltninger omfatter: – en overvågningsmekanisme for at sikre implementeringen af SBA, herunder et organ med ansvar for at koordinere SMV-spørgsmål på tværs af administrative niveauer (en "SMV-repræsentant") – foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed, til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR – foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre måneder. – en mekanisme til systematisk at bedømme konsekvenserne af en lovgivning for SMV'er ved hjælp af en "SMV-test", samtidig med at forskelle i virksomheders størrelse tages i betragtning, hvor dette er relevant.

3.2. Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner[48] || – Gennemførelse af det pågældende direktiv i overensstemmelse med artikel 12 i direktivet (senest den 16. marts 2013).

4. Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer (jf. artikel 9, nr. 4)) || 4.1. Energieffektivitet: Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med direktivets artikel 28[49]. Overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020[50]. Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester[51]. Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF[52]. || – Gennemførelse af minimumskravene til bygningers energimæssige ydeevne i henhold til artikel 3, 4 og 5 i direktiv 2010/31/EU. – Vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til at oprette et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne er vedtaget i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2010/31/EU. – Realisering af den krævede andel af renovering af offentlige bygninger. – Slutbrugerkunder udstyres med individuelle målere. – Effektiviteten ved opvarmning og afkøling fremmes i henhold til direktiv 2004/8/EF.

4.2. Vedvarende energi: Gennemførelse i national lovgivning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF[53]. || – Medlemsstaten har indført og offentliggjort gennemsigtige støtteordninger, prioriteret adgang til net og til lastfordeling, standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved de tekniske tilpasninger. – Medlemsstaten har vedtaget en national handlingsplan for vedvarende energi i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2009/28/EF.

5. Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse (klimaforandringsmålet) (jf. artikel 9, nr. 5)) || 5.1. Risikoforebyggelse og risikostyring: Der foreligger nationale eller regionale risikovurderinger for katastrofehåndtering, der tager højde for tilpasning til klimaforandringer[54]. || – Der foreligger en national eller regional risikovurdering, som indeholder: – en beskrivelse af proces, metodologi, metoder og ikke-følsomme data til brug for den nationale risikovurdering – en beskrivelse af scenarier med én eller flere risici – evt. inddragelse af nationale strategier for tilpasning til klimaforandringerne.

6. Beskyttelse af miljøet og fremme en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (jf. artikel 9, nr. 6)) || 6.1. Vandsektoren: Der foreligger a) en vandprissætningspolitik, som sikrer passende incitamenter for brugerne til at udnytte vandressourcerne effektivt og b) et passende bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[55]. || – Medlemsstaten har sørget for bidrag fra de forskellige vandanvendelsessektorer til dækning af omkostningerne i forbindelse med den enkelte sektors forsyningspligtydelser i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2000/60/EF. – Vedtagelse af en vandområdeplan for det vandområdedistrikt, hvor der skal foretages investeringer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[56]. –

6.2. Affaldssektoren: Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver[57], især udvikling af affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med direktivet og affaldshierarkiet. || – Medlemsstaten har aflagt rapport til Kommissionen om sine fremskridt mod målene i artikel 11 i direktiv 2008/98/EF, årsagerne til, at målene evt. ikke er nået, og planlagte foranstaltninger for at nå målene. – Medlemsstaten har sikret, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1, 4, 13 og 16 i direktiv 2008/98/EF udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner i henhold til direktivets artikel 28. – Senest den 12. december 2013 har medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF udarbejdet programmer for affaldsforebyggelse, jf. direktivets artikel 29. – Medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger til at nå 2020-målet om genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2008/98/EF.

7. Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer (jf. artikel 9, nr. 7)) || 7.1. Veje: Der foreligger en samlet national transportplan, som indeholder en passende prioritering af investeringerne i det transeuropæiske transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i det primære net (andre investeringer end i basis-TEN-T) og i sekundære forbindelsesmuligheder (bl.a. offentlig transport på regionalt og lokalt plan). || – Der foreligger en samlet transportplan, som indeholder – prioritering af investeringer i TEN-T-basisnettet, det primære net og sekundære forbindelsesmuligheder. Prioriteringen skal tage hensyn til investeringernes bidrag til mobilitet, bæredygtighed, nedbringelse af drivhusgasemissioner og bidraget til et fælles europæisk transportområde – en realistisk og moden reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl. tidsplan, budgetramme) – en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen – foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.

7.2. Jernbaner: Der foreligger en samlet national transportplan med et eksplicit kapitel om jernbaneudvikling, som indeholder en passende prioritering af investeringerne i det transeuropæiske transportinfrastrukturbasisnet (TEN-T), i det primære net (andre investeringer end i basis-TEN-T) og i sekundære forbindelsesmuligheder for jernbanesystemet i overensstemmelse med deres bidrag til mobilitet, bæredygtighed og netværkseffekter på nationalt og europæisk plan. Investeringerne dækker mobile aktiver og interoperabilitet samt kapacitetsopbygning. || – Den samlede transportplan indeholder et kapitel om jernbaneudvikling, som indeholder: – en realistisk og moden reserve af færdigudarbejdede projekter (inkl. tidsplan, budgetramme) – en strategisk miljøvurdering, der opfylder lovkravene til transportplanen – foranstaltninger til at styrke bemyndigede organers og støttemodtageres kapacitet til at gennemføre reserven af færdigudarbejdede projekter.

8. Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet (beskæftigelsesmålet) (jf. artikel 9, nr. 8)) || 8.1. Adgang til beskæftigelse for jobsøgende og personer uden for arbejdsstyrken, herunder lokale beskæftigelsesinitiativer, samt støtte til arbejdstagernes mobilitet: Der udformes og gennemføres aktive arbejdsmarkedspolitikker i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker[58] vedrørende forbedring af forudsætningerne for jobskabelse. || – Arbejdsformidlingstjenesterne har kapacitet til og sørger rent faktisk for: – individualiserede tjenester og aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle arbejdssøgende – foregribelse af og rådgivning om langsigtede beskæftigelsesmuligheder som følge af strukturelle omstillinger på arbejdsmarkedet såsom omstillingen til lavemissionsøkonomi – gennemsigtig og systematisk information om nye ledige job. – Arbejdsformidlingerne har oprettet netværk med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

8.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering: Der foreligger en samlet og rummelig strategi for integrerende etableringsstøtte i overensstemmelse med Small Business Act[59] og i sammenhæng med beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker[60] vedrørende forbedring af forudsætningerne for jobskabelse. || – Der er fastlagt en samlet strategi, der skal omfatte: – foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at etablere en virksomhed, til tre arbejdsdage og en omkostning på 100 EUR – foranstaltninger til at mindske den tid, det tager at få licenser og tilladelser til at iværksætte og udføre virksomhedens specifikke aktivitet, til tre måneder – aktioner, der forbinder passende virksomhedsudviklingstjenester og finansielle tjenester (adgang til kapital), herunder opsøgende arbejde blandt dårligt stillede grupper og områder.

8.3. Modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner, bl.a. tiltag til at styrke arbejdskraftens tværnationale bevægelighed[61]: - Arbejdsmarkedsinstitutioner moderniseres og styrkes i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne - Til grund for reformer af arbejdsmarkedsinstitutionerne skal der ligge en klar strategi og en forudgående vurdering, der medtager kønsdimensionen. || – Tiltag til at reformere arbejdsformidlingerne med det formål at give dem kapacitet til at levere[62]: – individualiserede tjenester og aktive og forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger på et tidligt stadium, der er åbne for alle arbejdssøgende – rådgivning om langsigtede beskæftigelsesmuligheder som følge af strukturelle omstillinger på arbejdsmarkedet såsom omstillingen til lavemissionsøkonomi – gennemsigtig og systematisk information om nye jobmuligheder på EU-niveau. – Reformen af arbejdsformidlingerne skal omfatte oprettelse af netværk med arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

8.4. Aktiv og sund aldring: Aktive aldringspolitikker udformes og gennemføres i overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne[63]. || – Tiltag til at løfte udfordringerne med en aktiv og sund aldring[64]: – Relevante interessenter inddrages i udformning og gennemførelse af aktive aldringspolitikker. – Medlemsstaten har truffet foranstaltninger til at fremme aktiv aldring og begrænse tidlig tilbagetrækning.

|| 8.5. Tilpasning af arbejdstagere, virksomheder og iværksættere til forandring: Der foreligger politikker, som sigter mod at fremme foregribelse og god forvaltning af forandring og omstrukturering på alle relevante niveauer (nationalt, regionalt, lokalt og i de enkelte brancher)[65]. || – Der er etableret effektive instrumenter til at støtte arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder i udviklingen af proaktive foranstaltninger med henblik på forandring og omstrukturering.

9. Investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring (uddannelsesmålet) (jf. artikel 9, nr. 10)) || 9.1. Skolefrafald: Der foreligger en helhedsstrategi for at mindske skolefrafaldet i overensstemmelse med Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald[66]. || – Der er etableret et system til indsamling og analyse af data og information om skolefrafald på nationalt, regionalt og lokalt plan, som: – giver et tilstrækkeligt evidensgrundlag til at udvikle målrettede politikker – benyttes systematisk til at overvåge udviklingen på det enkelte niveau. – Der er etableret en strategi for skolefrafald, som: – er evidensbaseret – er omfattende (f.eks. dækker alle uddannelsesområder, også udviklingen i den tidlige barndom) og i tilstrækkelig grad dækker forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger – indeholder målsætninger, der er i overensstemmelse med Rådets henstilling om politikker, som skal mindske skolefrafald – går på tværs af sektorer og involverer og koordinerer alle politikområder og interessenter, der er relevante for bekæmpelse af skolefrafald.

9.2. Videregående uddannelse: Der foreligger nationale og regionale strategier for at øge antallet af personer, der får en videregående uddannelse, samt kvalitet og effektivitet i de videregående uddannelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 om virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation[67]. || – Der foreligger en national eller regional strategi for videregående uddannelse, som omfatter: – foranstaltninger til at øge deltagelse og gennemførelse, der: – forbedrer vejledningen af mulige studerende – øger deltagelsen i videregående uddannelse blandt lavindkomstgrupper og andre underrepræsenterede grupper – øger deltagelsen af voksne studerende – (om nødvendigt) mindsker frafaldsprocenten/forbedrer gennemførelsesprocenten – foranstaltninger til forbedring af kvaliteten, der: – fremmer nyskabende indhold og udvikling af læseplaner – fremmer høje kvalitetsstandarder i undervisningen – foranstaltninger til at øge beskæftigelsesevne og iværksætterånd, der: – fremmer udviklingen af "tværfaglige kvalifikationer", bl.a. iværksætteri, i alle videregående uddannelsesplaner – mindsker kønsforskelle med hensyn til akademiske og erhvervsuddannelsesmæssige valg og tilskynder studerende til at vælge karrierer i sektorer, hvor de er underrepræsenteret, med henblik på at mindske kønsopsplitningen på arbejdsmarkedet – sikrer kvalificeret undervisning under anvendelse af forskningsbaseret viden og udvikling i erhvervspraksis.

9.3. Livslang læring: Der foreligger en national og/eller regional politisk ramme for livslang læring i overensstemmelse med EU's politiske retningslinjer[68]. || – Der er etableret en national eller regional politisk ramme for livslang læring, som indeholder: – foranstaltninger til støtte for gennemførelse af livslang læring (LLL) og opgradering af kvalifikationer og til inddragelse af og partnerskab med interessenter, bl.a. arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsforeninger – foranstaltninger til effektiv etablering af kvalifikationsudvikling for unge i erhvervsuddannelse, voksne, kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, lavtuddannede og ældre arbejdstagere samt andre dårligt stillede grupper – foranstaltninger til at udvide adgangen til LLL, bl.a. via effektiv gennemførelse af instrumenter til sikring af større gennemsigtighed (den europæiske referenceramme for kvalifikationer, nationale referencerammer for kvalifikationer, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse) og udvikling og integration af livslange læringstjenester (almen uddannelse og erhvervsuddannelse, vejledning, validering) – foranstaltninger til at forbedre relevansen af almen uddannelse og erhvervsuddannelse og sikre tilpasning heraf til identificerede målgruppers behov.

10. Fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom (fattigdomsmålet) (jf. artikel 9, nr. 9)) || 10.1. Aktiv inklusion Integration af marginaliserede befolkningsgrupper som f.eks. romaerne: - Der foreligger og gennemføres en national strategi for fattigdomsbekæmpelse i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet[69], og beskæftigelsesretningslinjerne                                                                 - Der er etableret en national strategi for romaer i overensstemmelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020[70]. - Der er etableret støtte til, at relevante interessenter kan få adgang til fondene. || – Der foreligger en national strategi for fattigdomsbekæmpelse, som: – er evidensbaseret. Det kræver et system til indsamling og analyse af data og information, som giver tilstrækkelig dokumentation til at udvikle politikker til fattigdomsbekæmpelse. Dette system anvendes til at overvåge udviklingen – er i overensstemmelse med det nationale mål for fattigdom og social udstødelse (som defineret i det nationale reformprogram), der omfatter udvidelse af beskæftigelsesmulighederne for dårligt stillede grupper – indeholder en kortlægning af den territoriale koncentration af marginaliserede og dårligt stillede grupper, bl.a. romaer, ud over det regionale niveau/NUTS 3 – påviser, at arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter er inddraget i udformningen af den aktive inklusion – omfatter foranstaltninger til at gå fra pleje på døgninstitutioner til pleje i nærmiljøet – omfatter en klar redegørelse for foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe segregation på alle områder. – Der er etableret en national inklusionsstrategi for romaer, som – indeholder realistiske nationale mål for romaernes integration for at mindske kløften mellem dem og resten af befolkningen. Målene bør som minimum vedrøre EU's fire mål for romaernes integration vedrørende adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig – hænger sammen med de nationale reformprogrammer – udpeger eventuelle dårligt stillede mikroregioner eller segregerede kvarterer, hvor samfundene har de ringeste kår, ved hjælp af de til rådighed værende samfundsøkonomiske og territoriale indikatorer (dvs. lavt uddannelsesniveau, langvarig arbejdsløshed osv.) – får tildelt tilstrækkelige midler fra det nationale budget, som om nødvendigt vil blive suppleret med internationale midler og EU-midler – omfatter effektive overvågningsmetoder til at vurdere virkningen af integrationstiltagene og en revisionsmekanisme til at justere strategien med – er udformet, gennemføres og overvåges i tæt samarbejde og i løbende dialog med romasamfundene og de regionale og lokale myndigheder – indeholder et nationalt kontaktpunkt for den nationale strategi for romaernes integration, som har beføjelse til koordinere udviklingen og gennemførelsen af strategien. – Relevante interessenter får støtte til at indsende projektansøgninger og gennemføre og forvalte udvalgte projekter.

10.2. Sundhed: Der foreligger en national eller regional sundhedsstrategi, der sikrer adgang til økonomisk bæredygtige sundhedsydelser af høj kvalitet. || – Der foreligger en national eller regional sundhedsstrategi, som: – indeholder koordinerede foranstaltninger til at forbedre adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet – indeholder foranstaltninger til at stimulere effektiviteten i sundhedssektoren, bl.a. gennem anvendelse af effektive og nyskabende teknologier, serviceydelsesmodeller og infrastruktur – indeholder et overvågnings- og revisionssystem. – Medlemsstaten eller regionen har vedtaget en ramme for tilgængelige budgetmidler til sundhedspleje.

11. Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning. (jf. artikel 9, nr. 11)) || Medlemsstaternes administrative effektivitet: - Der foreligger en strategi for styrkelse af medlemsstatens administrative effektivitet, bl.a. reform af den offentlige forvaltning[71]. || – Der er etableret en strategi for styrkelse af medlemsstaternes administrative effektivitet, og den er ved at blive gennemført[72]. Strategien omfatter: – en analyse og strategisk planlægning af juridiske, organisatoriske og/eller proceduremæssige reformtiltag – udvikling af forvaltningssystemer af høj kvalitet – integrerede tiltag til forenkling og rationalisering af administrative procedurer – udvikling og gennemførelse af hr-strategier og -politikker, der dækker rekrutteringsplaner og karriereforløb for medarbejdere, kompetenceopbygning og midler – udvikling af færdigheder på alle niveauer – udvikling af overvågnings- og evalueringsprocedurer og -instrumenter.

Generelle forhåndsbetingelser

Område || Forhåndsbetingelse || Opfyldelseskriterier

1. Bekæmpelse af diskrimination || Der foreligger en mekanisme, der sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[73] og direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[74]. || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-direktiv 2000/78/EF og direktiv 2000/43/EF om bekæmpelse af forskelsbehandling sikres gennem: – institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning af EU-direktiverne om ikke-forskelsbehandling – en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene – foranstaltninger til styrkelse af den administrative kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-direktiverne om ikke-forskelsbehandling.

2. Ligestilling mellem kønnene || Der foreligger en strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene og en mekanisme, som sikrer en effektiv gennemførelse heraf. || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af en eksplicit strategi til fremme af ligestillingen sikres gennem: – et system til indsamling og analyse af data og indikatorer opdelt på køn med henblik på udvikling af evidensbaserede kønspolitikker – en plan og forudgående kriterier for integration af ligestillingsmål gennem kønsstandarder og retningslinjer – gennemførelsesmekanismer, bl.a. inddragelse af et ligestillingsorgan og den relevante ekspertise til at udarbejde, overvåge og evaluere interventionerne.

3. Handicap || Der foreligger en mekanisme, som sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen om handicappedes rettigheder. [75] || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen om handicappedes rettigheder sikres ved: – gennemførelse af foranstaltninger i overensstemmelse med FN-konventionens artikel 9 om at forebygge, afdække og fjerne hindringer og barrierer for adgang for handicappede – institutionelle ordninger for gennemførelse og overvågning af FN-konventionen i overensstemmelse med konventionens artikel 33 – en plan for efteruddannelse og informationsformidling til medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene – foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen, herunder passende ordninger til overvågning af, at tilgængelighedskravene overholdes.

4. Offentlige indkøb || Der foreligger en mekanisme, som sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF og tilstrækkelig overvågning og tilsyn. || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF sikres gennem: – komplet gennemførelse af direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF – institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning af EU-lovgivningen om offentlige indkøb – foranstaltninger, der sikrer hensigtsmæssig overvågning af og tilsyn med, at udbudsprocedurerne er gennemsigtige, og hensigtsmæssig information herom – en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene – foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om offentlige indkøb.

5. Statsstøtte || Der foreligger en mekanisme, som sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte. || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte sikres gennem: – institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning af EU-lovgivningen om statsstøtte – en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af fondene – foranstaltninger til at styrke den administrative kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen om statsstøtte.

6. Miljølovgivning vedrørende vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og strategisk miljøvurdering (SMV) || Der foreligger en mekanisme, som sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's miljølovgivning vedrørende VVM og SMV i overensstemmelse med direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[76] og direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet[77]. || – Effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's miljølovgivning sikres gennem: – fuldstændig og korrekt gennemførelse af VVM- og SMV-direktiverne – institutionelle ordninger til gennemførelse, anvendelse og overvågning af VVM- og SMV-direktiverne – en strategi for efteruddannelse og informationsformidling til medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af VVM- og SMV-direktiverne – foranstaltninger til sikring af tilstrækkelig administrativ kapacitet.

7. Statistiske systemer og resultatindikatorer || Der foreligger et statistisk system, som er nødvendigt for at foretage evalueringer til at vurdere programmernes effektivitet og virkning. Der foreligger et effektivt system af resultatindikatorer, som er nødvendige for at overvåge fremskridt mod resultater og foretage en evaluering af virkningerne. || – Der er etableret en flerårig plan for rettidig indsamling og aggregering af data, som omfatter: – afdækning af kilder og mekanismer til at sikre statistisk validering – ordninger for offentliggørelse og offentlig tilgængelighed – et effektivt system af resultatindikatorer, bl.a.: – udvælgelse af resultatindikatorer for hvert program, der giver information om de aspekter af menneskers trivsel og fremgang, som ligger til grund for de politiske tiltag, der støttes af programmet – fastsættelse af mål for disse indikatorer – overholdelse af følgende krav for hver indikator: styrke og statistisk validering, entydig normativ fortolkning, responsivitet i forhold til politikken, rettidig dataindsamling og offentlig adgang til dataene – passende procedurer til at sikre, at der for alle operationer, som støttes af programmet, er vedtaget et effektivt indikatorsystem.

BILAG VI

Information og kommunikation vedrørende støtte fra fondene

1. Liste over operationer

Listen over operationer, jf. artikel 105, stk. 2, skal indeholde følgende datafelter på mindst ét af medlemsstatens officielle sprog:

– Støttemodtagerens navn (kun juridiske personer; der skal ikke anføres fysiske personer)

– Operationens navn

– Resumé af operationen

– Operationens startdato

– Operationens slutdato (forventet dato for fysisk fuldførelse eller fuldstændig gennemførelse af operationen)

– Samlede støtteberettigede udgifter til operationen

– EU's medfinansieringssats (pr. prioriteret felt)

– Operationens postnummer

– Land

– Navn på interventionskategori for operationen

– Dato for seneste ajourføring af listen over operationer.

Overskrifterne for datafelter og titler på operationer skal også anføres på mindst ét andet officielt EU-sprog.

2. Foranstaltninger til information og offentlig omtale rettet mod offentligheden

Medlemsstaten, forvaltningsmyndigheden og støttemodtagerne træffer de nødvendige skridt til at sørge for information og omtale rettet mod offentligheden om operationer, hvortil der ydes støtte under et operationelt program i overensstemmelse med denne forordning.

2.1. Medlemsstatens og forvaltningsmyndighedens ansvar

1.           Medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden sikrer, at informations- og pr-foranstaltningerne gennemføres i overensstemmelse med kommunikationsstrategien, og at disse foranstaltninger sigter mod den bredest mulige mediedækning med brug af forskellige kommunikationsformer og -metoder på det relevante niveau.

2.           Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for som minimum at tilrettelægge følgende informations- og pr-foranstaltninger:

a)      en større informationsaktivitet i forbindelse med lanceringen af det operationelle program

b)      mindst én større informationsaktivitet om året, der fremmer støttemulighederne og de strategier, der følges, og hvor resultaterne af det operationelle program præsenteres, bl.a. større projekter, fælles handlingsplaner og andre projekteksempler, hvor det er relevant

c)      opsættelse af EU's flag foran hver forvaltningsmyndigheds lokaler eller på et sted på myndighedens område, der er synligt for offentligheden

d)      elektronisk offentliggørelse af listen over operationer i overensstemmelse med afsnit 1

e)      præsentation af eksempler på operationer pr. operationelt program på webportalen eller det operationelle programs websted, der er tilgængeligt via webportalen. Eksemplerne skal foreligge på et af de mest talte officielle EU-sprog ud over de(t) officielle sprog i den pågældende medlemsstat

f)       ajourført information om det operationelle programs gennemførelse, bl.a. dets vigtigste resultater, på webportalen eller det operationelle programs websted, der er tilgængelig via webportalen.

3.           Forvaltningsmyndigheden inddrager følgende organer i informations- og pr-foranstaltningerne i overensstemmelse med national lovgivning og praksis:

a)      de i artikel 5 anførte partnere

b)      EU-informationscentre og Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne

c)      uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Disse organer sørger for bred formidling af informationen, jf. artikel 105, stk. 1, litra a) og b).

2.2. Støttemodtagerens ansvar

1.           Støttemodtageren anerkender i alle sine informations- og kommunikationsforanstaltninger fondenes støtte til operationen ved:

a)      at afbilde EU-logoet i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i gennemførelsesretsakten, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 105, stk. 4, samt henvise til Den Europæiske Union

b)      at henvise til den eller de fonde, hvorfra der er ydet støtte til operationen.

2.           Under gennemførelsen af en operation informerer støttemodtageren offentligheden om den støtte, der er opnået fra fondene, ved:

a)      at lægge en kort beskrivelse af operationen, herunder mål og output, ud på støttemodtagerens websted, f.eks. på operationens websted, og fremhæve den økonomiske støtte fra EU

b)      at opsætte mindst én plakat med information om projektet (minimumsstørrelse A3) med omtale af den økonomiske støtte fra EU på et sted, som er klart synligt for offentligheden, f.eks. indgangsområdet til en bygning.

3.           For operationer med støtte fra ESF og, hvor det er relevant, for operationer med støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden sikrer støttemodtageren, at deltagerne i operationen er informeret om denne finansiering.

Alle dokumenter, herunder deltagerbeviser eller andre attester, i forbindelse med en sådan aktivitet skal indeholde oplysning om, at der er ydet støtte til det operationelle program gennem fonden eller fondene.

4.           Under gennemførelsen af en operation under EFRU eller Samhørighedsfonden opsætter støttemodtageren på et sted, der er klart synligt for offentligheden, et midlertidigt skilt af en betydelig størrelse for hver operation, med oplysning om finansiering af infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejde, hvortil den samlede offentlige støtte overstiger 500 000 EUR.

5.           Senest tre måneder efter afslutningen af en operation opsætter støttemodtageren en plade eller et skilt af permanent karakter og betydelig størrelse på et sted, der er klart synligt for offentligheden, for hver operation, som opfylder følgende kriterier:

a)      den samlede offentlige støtte til operationen overstiger 500 000 EUR

b)      operationen består af køb af en fysisk genstand, finansiering af infrastruktur eller bygge- og anlægsarbejde.

På pladen eller skiltet anføres operationens type, titel og formål, og pladen eller skiltet udføres i overensstemmelse med de tekniske specifikationer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 105, stk. 4.

3. Informationsforanstaltninger for støttemodtagere og potentielle støttemodtagere 3.1. Informationsforanstaltninger over for potentielle støttemodtagere

1.           I overensstemmelse med kommunikationsstrategien sikrer forvaltningsmyndigheden, at information om det operationelle programs strategi, målsætninger og finansieringsmuligheder, der skyldes fælles støtte fra EU og medlemsstaten, formidles bredt til potentielle støttemodtagere og alle interesserede parter med nærmere oplysninger om den økonomiske støtte fra de berørte fonde.

2.           Forvaltningsmyndigheden sikrer, at potentielle støttemodtagere som minimum informeres om følgende:

a)      betingelserne for at komme i betragtning til støtte under et operationelt program

b)      en beskrivelse af procedurerne for behandling af støtteansøgninger og angivelse af sagsbehandlingstid

c)      kriterierne for udvælgelse af de operationer, hvortil der ydes støtte

d)      kontakter på nationalt, regionalt og lokalt plan, som kan informere om de operationelle programmer

e)      at ansøgningerne indeholder forslag til kommunikationsaktiviteter, der står i forhold til operationens størrelse, med henblik på at informere offentligheden om operationens målsætninger og EU-støtten hertil.

3.2. Informationsforanstaltninger over for støttemodtagere

1.           Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om, at de ved at acceptere støtten samtidig accepterer at figurere på den liste over operationer, der offentliggøres i henhold til artikel 105, stk. 2.

2.           Forvaltningsmyndigheden sørger for information og pr-materiale, herunder elektroniske skabeloner, for at hjælpe støttemodtagerne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til afsnit 2.2.

4. Elementer i kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien, der opstilles af forvaltningsmyndigheden, skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)           en beskrivelse af strategien, bl.a. de vigtigste informations- og pr-foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden, rettet mod støttemodtagere, potentielle støttemodtagere, oplysningsspredningstjenester og offentligheden under hensyntagen til de i artikel 105 anførte mål

b)           en beskrivelse af materialer, der foreligger i formater, som er tilgængelige for handicappede

c)           en beskrivelse af, hvordan støttemodtagere vil blive støttet i deres kommunikationsaktiviteter

d)           det vejledende budget for strategiens gennemførelse

e)           en beskrivelse af de administrative organer, herunder personaleressourcer, der får ansvar for at gennemføre informations- og pr-foranstaltningerne

f)            tilrettelæggelse af informations- og pr-foranstaltninger, jf. afsnit 2, herunder det websted eller den webportal, hvor disse data er tilgængelige

g)           en beskrivelse af, hvordan informations- og pr-foranstaltningerne skal vurderes med hensyn til synliggørelse af og oplysning om politikken, det operationelle program, operationerne samt fondenes og EU's rolle

h)           evt. en beskrivelse af anvendelsen af de vigtigste resultater af det foregående operationelle program

i)            en årlig ajourføring med en beskrivelse af de informations- og kommunikationsaktiviteter, der skal udføres.      

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om tilsyn og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolordning

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[78]

13. Regionalpolitik, ABB-aktiviteter 13 03 (operationer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre regionale operationer), 13 04 Samhørighedsfonden

4. Beskæftigelse og sociale anliggender, ABB-aktivitet 04 02 (Den Europæiske Socialfond)

1.3. Forslagets/initiativets art

■ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[79]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Målet med samhørighedspolitikken er at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer med særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, og at bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, især de kvantitative overordnede mål, der fastlægges i strategien.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

EFRU har til formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union ved at medfinansiere investeringer i medlemsstaterne, mens ESF fremmer beskæftigelse, uddannelse og social inklusion.

Samhørighedsfonden hjælper medlemsstaterne med at foretage investeringer i transportnet og miljøet

De specifikke mål for fondenes interventioner er følgende:

-        styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation

-         bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi

-        styrkelse af de små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens (for ELFUL) og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne

-        støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer

-        fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og ‑styring

-        beskyttelse af miljøet og fremme en ressourceeffektivitet

-        fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer

-        fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet

-        fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom

-        investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring

-        styrkelse af den institutionelle kapacitet og en effektiv offentlig forvaltning.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

13 03: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre regionale tiltag

13 04: Samhørighedsfonden

04 02: Den Europæiske Socialfond

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Samhørighedspolitikken bidrager væsentligt til at sprede vækst og velstand i hele EU, så det er muligt at gennemføre EU's politiske målsætninger og mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Kommissionen fremsætter forslag til et fælles sæt af output-indikatorer, der kan aggregeres på EU-plan. De fælles output-indikatorer findes i bilagene til forordningerne for de enkelte fonde. Resultatindikatorer bliver obligatoriske for alle programmer og prioriteringer. Programmernes indvirkning holdes op mod målsætninger og mål i Europa 2020-strategien samt, hvor det er relevant, BNP og beskæftigelsesindikatorer.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Unionen skal fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet blandt medlemsstaterne. I forslaget fastlægges rammerne for samhørighedspolitikken i den kommende finansieringsperiode 2014-2020.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

EU-indsatsen er berettiget både på grund af de mål, der er fastsat i traktatens artikel 174, og på grund af nærhedsprincippet. Retten til at handle har hjemmel i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at "[Unionen] fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne", og i artikel 175 i TEUF, hvori det eksplicit fastsættes, at Unionen skal gennemføre denne politik gennem strukturfondene, samt i artikel 177, hvori Samhørighedsfondens rolle defineres. Målene for Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden er fastsat i artikel 162, 176 og 177. Yderligere oplysninger om merværdien som følge af EU-foranstaltningen findes i den tilknyttede konsekvensanalyse.

Som det blev fremhævet ved gennemgangen af EU's budget, "[bør] EU's budget derfor bruges til at finansiere fælles offentlige goder, som medlemsstaterne og regionerne ikke kan finansiere selv, eller som EU kan sikre bedre"[80]. Lovforslaget skal respektere nærhedsprincippet, da fondenes opgaver er fastlagt i traktaten, og politikken gennemføres i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under hensyntagen til medlemsstaters og regioners institutionelle kompetencer.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Et resumé findes i konsekvensanalysen, der ledsager forslaget.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Der fastlægges en fælles strategisk ramme. Denne vil omsætte mål og prioriteringer for Europa 2020 til investeringsprioriteringer for EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL og EHFF og dermed sikre en integreret udnyttelse af midlerne til gennemførelse af fælles mål. Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

– ¨  Finansielle virkninger fra 2014 til 2023

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

· Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

· derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[81]

¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

· ¨  gennemførelsesorganer

· ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[82]

· ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

■ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

.

.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om tilsyn og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Overvågningssystemet vil blive baseret på et system med delt forvaltning. Overvågningsudvalgene for hvert operationelt program og årlige gennemførelsesrapporter for hvert operationelt program får en central placering i denne tilgang. Overvågningsudvalgene træder sammen mindst én gang om året. Dette system suppleres med årlige revisionsmøder mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Ud over gennemførelsesrapporterne for hvert operationelt program vil statusrapporterne i 2017 og 2019 behandle strategiske spørgsmål på medlemsstatsniveau. Kommissionen vil på dette grundlag udarbejde strategirapporter i 2017 og 2019.

Overvågnings- og rapporteringssystemet baseres på output- og resultatindikatorer. Forslagene indeholder et sæt fælles indikatorer, som skal bruges til aggregering af oplysninger på EU-plan. På centrale tidspunkter i gennemførelsesperioden (2017 og 2019) vil yderligere analytiske krav til programmernes afvikling indgå i de årlige gennemførelsesrapporter. I overvågnings- og rapporteringssystemet udnyttes mulighederne i elektroniske dataoverførsler til fulde.

Der bliver etableret evalueringsordninger til evaluering af politikkens effektivitet og virkninger, især med hensyn til de overordnede Europa 2020-mål og andre relevante virkningsindikatorer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolordning 2.2.1. Konstaterede risici

Siden 2007 har Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten") i sin årsberetning anført en anslået fejlprocent for samhørighedspolitikken som helhed for hvert budgetår (2006-2009) baseret på en uafhængig årlig stikprøve af transaktioner.

Revisionsrettens årlige anslåede fejlprocent for samhørighedspolitikken har været høj sammenlignet med andre politikgrupper i EU's budget i årenes løb, og den har ligget omkring 5-10 % af udgifterne for den indeværende programmeringsperiode. Den fejlprocent, Revisionsretten angiver, gælder imidlertid for medlemsstaternes mellemliggende betalinger, og de refunderes af Kommissionen, inden alle kontroller, der skal foretages vedrørende 2007-2013-programmer, er gennemført på nationalt plan og EU-plan.

Ifølge de nuværende regler attesteres mellemliggende betalinger af attesteringsmyndigheden over for Kommissionen efter forvaltningsmyndighedens skrivebordskontrol af alle udgifter, støttemodtagerne angiver at have afholdt, men ofte inden dybtgående forvaltningskontrol på stedet eller efterfølgende revisionsaktiviteter. Derfor indebærer de flerårige finansielle ordninger, at kontroller foretages såvel før som efter Revisionsrettens revisionsarbejde, og de fejl, der resterer, når alle kontroller er gennemført, kan være markant lavere end den fejlprocent, Revisionsretten har konstateret. På grundlag af erfaringerne skønnes de resterende fejl, når programmerne er afsluttet og alle kontroller er gennemført, at udgøre omkring 2-5 %.

Forslagene indeholder en række foranstaltninger til reduktion af fejlprocenten i forbindelse med Kommissionens mellemliggende betalinger (den fejlprocent, Revisionsrettens bemærkninger vedrører).

1 Kommissionens mellemliggende betalinger nedsættes til 90 % af det beløb, medlemsstaterne har til gode, eftersom kun en del af de nationale kontroller på dette tidspunkt er gennemført. Det resterende beløb udbetales efter den årlige regnskabsafslutning, når forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden har fremlagt revisionsdokumentation og rimelig garanti. Uregelmæssigheder, der konstateres af Kommissionen eller Revisionsretten, efter at forvaltningsmyndigheden/revisionsmyndigheden har fremsendt det attesterede årsregnskab, vil medføre en nettokorrektion. Dermed får medlemsstaterne en større tilskyndelse til at sikre den formelle rigtighed af de udgifter, der er attesteret over for Kommissionen, sammenlignet med den nuværende fremgangsmåde, som tillader en mere udstrakt genanvendelse af inddrevne midler gennem programmernes løbetid.

2) Der indføres en årlig regnskabsafslutning og en årlig afslutning af fuldførte operationer eller udgifter, hvilket vil skabe større incitamenter for de nationale og regionale myndigheder til at foretage kvalitetskontrol rettidigt i lyset af den årlige regnskabsattestering over for Kommissionen. Dette udgør en styrkelse af de nuværende økonomiske forvaltningsordninger og giver bedre sikkerhed for, at uregelmæssige udgifter er udelukket fra regnskabet på årsbasis frem for ved udgangen af programmeringsperioden.

Det forventes, at de ovenfor skitserede foranstaltninger (det nye refusionssystem, årlig regnskabsafslutning og endelige nettokorrektioner fra Kommissionens side) vil reducere fejlprocenten til under 5%, og at den endelige resterende fejlprocent ved afslutningen af programmerne vil være tættere på den væsentlighedsgrænse på 2%, som anvendes af Revisionsretten.

Dette skøn forudsætter dog, at der er kapacitet i Kommissionen og medlemsstaterne til at imødegå de væsentligste risici beskrevet nedenfor.

En analyse af fejl, der er indberettet af Revisionsretten og Kommissionen i de sidste fem år viser, at de vigtigste konstaterede fejl er koncentreret i et begrænset antal programmer i visse medlemsstater. Fejlprocenterne baseret på statistiske stikprøver, som er indberettet af revisionsmyndighederne, udviser også betydelig variation mellem forskellige programmer og underbygger dermed denne analyse. Forslaget om at fokusere revisionsaktiviteter og -midler på højrisikoprogrammer og om at tillade proportionale kontrolforanstaltninger for programmer med effektive kontrolsystemer ville imødegå de væsentligste risici på en mere effektiv måde og føre til en mere effektiv anvendelse af eksisterende revisionsressourcer både på nationalt plan og på kommissionsniveau. Muligheden for at udnytte foranstaltninger, der står i forhold til situationen for hvert enkelt program, kan i sig selv indføre incitamenter til mere effektive kontrolforanstaltninger.

Analysen af fejl, som ikke er blevet afsløret i de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, og som Revisionsretten har konstateret ved sine revisioner i 2006-2009, viser, at risiciene koncentrerer sig i følgende kategorier:

For EFRU og Samhørighedsfonden har fejl i forbindelse med offentlige indkøb tegnet sig for omkring 41 % til de konstaterede kumulative kvantificerbare fejl. Fejl vedrørende støtteberettigelse tegnede sig for 39 % og omfattede forskellige typer af fejl, f.eks. fejl i udvælgelsen af projekter, finansiering af ikke-støtteberettigede udgiftskategorier, udgifter uden for den støtteberettigede periode eller det støtteberettigede areal, fejl i beregningen af medfinansieringssatser, finansiering af ikke-støtteberettiget moms osv. Svagheder i revisionssporet tegnede sig for 11 % af de kvantificerbare fejl (med en andel, der er faldende over tid pga. af forstærket forvaltningskontrol) og fejl i forbindelse med det komplekse spørgsmål om indtægtsskabende projekter (indtægter ikke fradraget eller ikke beregnet korrekt og dermed en for høj medfinansieringssats) tegnede sig for 6 % af de kvantificerbare fejl, der blev indberettet i perioden.

For ESF har problemer vedrørende støtteberettigelse tegnet sig for omkring 58 % til de konstaterede kumulative kvantificerbare fejl, og de omfatter især ikke-støtteberettigede deltagere, ikke-støtteberettigede og indirekte omkostninger, udbetalinger efter eller før støtteberettigelsesperioden, ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt som faste beløb, ikke-støtteberettigede omkostninger ved stipendier og offentlige ydelser, indtægter, der ikke er trukket fra i beregningen af støtteberettigede udgifter eller er forkert beregnet, tjenesteydelser, der er betalt, men ikke leveret, og ikke-støtteberettiget moms. Problemer med nøjagtighed, som tegnede sig for 7 % af de konstaterede kumulative kvantificerbare fejl vedrører ukorrekt fordeling af direkte og indirekte omkostninger, utilstrækkeligt begrundet fordelingsmetode, fejl i beregning af udgifter, manglende overholdelse af princippet om faktiske udgifter, anmeldelse af for store udgifter, ukorrekt beregning af medfinansieringsgrad og endelig dobbelt anmeldelse af personaleudgifter. Problemer med revisionsspor har bidraget til 35 % af fejlene og vedrørte fravær af vigtig dokumentation, navnlig på støttemodtagerniveau.

Skønt Kommissionen gennemfører en række initiativer med de berørte medlemsstater for at mindske disse fejl, forventes det, indtil vedtagelsen af det nuværende forslag og korrekt gennemførelse af disse i medlemsstaterne, at disse fejl fortsat kan udgøre potentielle risikoområder i den næste programmeringsperiode 2014-2020.

Fejl i forbindelse med offentlige indkøb er en vigtig kilde til fejl, som kan anslås til en fejlprocent på ca. 2% -4% årligt i gennemsnit for den aktuelle programmeringsperiode. De forslag, der fremsættes under samhørighedspolitikken, vil sikre en mere effektiv kontrol, men for at opnå en væsentlig reduktion i fejlprocenten under samhørighedspolitikken er det vigtigt, at disse foranstaltninger suppleres med en præcisering og forenkling af reglerne for offentlige indkøb. I mangel af strømlinede procedurer for offentlige indkøb, og hvis offentlige forvaltninger og støttemodtagere i medlemsstaterne ikke er i stand til at forbedre gennemførelsen af disse regler, ville samhørighedspolitikken fortsat blive systematisk berørt af denne del af den nuværende fejlprocent. Den igangværende revision af direktivet om offentlige indkøb bør derfor give mulighed for at bidrage til en reduktion af fejlene i samhørighedspolitikken i tråd med det, der er angivet ovenfor.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Den foreslåede opbygning af forvaltnings- og kontrolsystemerne er en videreudvikling af strukturen i perioden 2007-2013 og bevarer de fleste af de funktioner, der er gennemført i den aktuelle periode, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet, revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemer og revisioner af operationer. Forslaget fastholder også Kommissionens rolle sammen med muligheden for afbrydelser, suspensioner og finansielle korrektioner fra Kommissionens side.

For at styrke ansvarligheden skal programmyndigheder godkendes af et nationalt godkendelsesorgan med ansvar for løbende tilsyn. Forslaget giver den fornødne fleksibilitet til at fastholde den nuværende struktur af tre centrale myndigheder pr. program i tilfælde, hvor den nuværende ordning har vist sig at være effektiv. Men det giver også mulighed for at fusionere forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden og dermed reducere antallet af involverede myndigheder i medlemsstaterne. Med færre myndigheder vil den administrative byrde blive mindre og muligheden for at opbygge en stærkere administrativ kapacitet større, samtidig med at der kan opnås en klarere ansvarsfordeling.

Omkostningerne ved kontrolrelaterede opgaver (på nationalt og regionalt plan, ekskl. Kommissionens omkostninger) anslås til at ligge på omkring 2 % af den samlede finansiering, der administreres i perioden 2007-2013[83]. Disse omkostninger vedrører følgende områder: 1 % stammer fra national koordination og programforberedelse, 82 % vedrører programforvaltning, 4 % attestering og 13 % revision.

Følgende forslag vil øge omkostningerne ved kontrol:

- oprettelse og drift af et godkendelsesorgan (omkostningerne kan opvejes ved fusion af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, hvis denne model vælges af medlemsstaten)

- indgivelse af et attesteret årsregnskab og en årlig forvaltningserklæring, der forudsætter, at al nødvendig kontrol i regnskabsåret er gennemført (hvilket kan kræve en ekstra administrativ indsats)

- behovet for yderligere revision fra revisionsmyndighedernes side til revision af forvaltningserklæringen eller behovet for at afslutte revisionen og fremsætte en revisionserklæring inden for en kortere tid sammenlignet med de nuværende forpligtelser.

Der er imidlertid også forslag, som vil mindske omkostningerne ved kontrol:

- muligheden for at fusionere forvaltningsmyndighederne og attesteringsmyndighederne, som giver medlemsstaten mulighed for at spare en betydelig del af de 4 % af de nuværende omkostninger vedrørende attestering på grund af større forvaltningsmæssig effektivitet, mindre behov for koordinering og nedsættelse af omfanget af revisioner

- anvendelsen af forenklede omkostninger og fælles handlingsplaner, som reducerer de administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for myndigheder og støttemodtagere

- proportionale kontrolordninger for forvaltningsverificering og revisioner

- årlig afslutning, hvilket vil mindske omkostningerne til at opbevare dokumenter til kontrolformål for offentlige forvaltninger og støttemodtagere.

Derfor forventes det samlet set, at forslagene vil føre til en omfordeling af kontrolomkostninger (fortsat ca. 2 % af de samlede midler) snarere end en stigning eller et fald. Det forventes dog, at denne omfordeling af udgifterne (på tværs af funktioner og som følge af de proportionale kontrolordninger, også på tværs af medlemsstater og programmer) vil sætte mere effektiv begrænsning for risici og dermed føre til en fejlprocent under 5 %.

Ud over ændringer i den finansielle forvaltning og kontrolordningerne, som bidrager til en effektiv afsløring og tidlig udelukkelse af fejl i regnskaberne, indeholder forslaget bestemmelser om forenkling på flere områder, som bidrager til forebyggelse af fejl. Som anført ovenfor vil de foranstaltninger, der foreslås på disse områder, klare 55 % af de fejlprocenter, der er indberettet for den pågældende periode.

Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:

– En mere omfattende brug af forenklede omkostninger, hvilket reducerer antallet af fejl i relation til den finansielle forvaltning, støtteberettigelsesregler og revisionsspor og indretter både gennemførelse og kontrol efter operationens resultater.

– En mere tematisk koncentration af finansieringen, hvilket kan medvirke til at sænke antallet af fejl, der skyldes de mange forskellige foranstaltninger og dermed de mange forskellige støtteberettigelsesregler, der anvendes.

– Præciserede regler for udvælgelse af projekter.

– En enklere tilgang til indtægtsskabende operationer, baseret på en fast takst, hvilket vil reducere risikoen for fejl, når de indtægter, som operationerne har skabt, skal bestemmes og fratrækkes.

– Harmonisering, præcisering og forenkling af støtteberettigelsesregler med andre af EU’s finansielle støtteinstrumenter, hvilket vil mindske antallet af fejl fra støttemodtagere, som får bistand fra forskellige kilder.

– En obligatorisk struktur for forvaltning og udveksling af elektroniske data mellem administrationen og støttemodtagerne, hvilket kan bidrage til at mindske antallet af fejl, der skyldes utilstrækkelig opbevaring af dokumenter, og forenkle den administrative byrde for støttemodtagerne.

– Årlig afslutning af operationer eller udgifter, hvilket reducerer antallet af fejl i revisionssporet ved at forkorte den tid, et dokument skal opbevares, hvorved man undgår en omfattende forøgelse af den administrative arbejdsbyrde i forbindelse med den samlede afslutning ved programmeringsperiodens udløb.

De fleste af de forenklinger, der er opført ovenfor, bidrager også til at mindske den administrative byrde for støttemodtagere og indebærer således, at risikoen for fejl og den administrative byrde reduceres samtidig.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv de eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Tjenestegrene med ansvar for strukturfondene har sammen med OLAF indført en strategi for bekæmpelse af svig, der omfatter en række foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne skal gennemføre for at bekæmpe svig i strukturforanstaltninger med delt forvaltning.

De to GD’er udvikler en risikomodel vedrørende svig, som de pågældende forvaltningsmyndigheder vil bruge i forbindelse med 116 ESF- og 60 EFRU-programmer.

Kommissionen bifalder i sin seneste meddelelse om sin strategi til bekæmpelse af svig (KOM(2011)376 endelig af 24.6.2011) den eksisterende strategi og betegner den som et initiativ til bedste praksis og vil supplere den med flere foranstaltninger, hvoraf den vigtigste er, at Kommissionen i sit forslag til forordninger for 2014-2020 vil anmode medlemsstaterne om at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der står i forhold til de identificerede risici for svig.

Det foreliggende forslag fra Kommissionen indeholder et udtrykkeligt krav om at indføre sådanne foranstaltninger, jf. artikel 86, stk. 4, litra c). Derved styrkes medlemsstaternes bevidsthed om de fejl, der begås af organer, som er involveret i forvaltningen af og kontrollen med midler, og risikoen for svig mindskes.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer || OB[84] || fra EFTA-lande[85] || fra kandidat-lande[86] || fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

1 Intelligent og inklusiv vækst Nye udgifts-områder for 2014-2020 || 04021700 ESF Konvergens 04021900 ESF Regional konkurrenceevne 13031600 EFRU Konvergens 13031800 EFRU Regional konkurrenceevne 13031900 EFRU Europæisk territorialt samarbejde 13040200 Samhørighedsfonden || OB || Nej || Nej || Nej || Nej

· Nye budgetposter, som der er søgt om: Nej

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse……………………………..….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

[…] || [XX.YY.YY.YY] […] || […] || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 1 || Intelligent og inklusiv vækst

GD: REGIO og EMPL || || || År N[87] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger (2011-priser) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

Nummer på budgetpost, nye budgetposter for EFRU og ESF || Forpligtelser || (1) || 37 004,47636 942,785 || 37 564,77437 375,939 || 38 023,07937 758,354 || 38 379,86738 153,836 || 38 722,32538 562,407 || 39 021,27738 948,791 || 39 303,92039 333,716 || 268 019,718267 075,828

Betalinger || (2) || 5 662,0725 648,1 || 11 297,04611 254,375 || 21 863,67521 778,321 || 28 576,824 448,469 || 31 789,23231 612,19 || 36 702,87336 502,392 || 34 774,28734 602,638 || 170 666,010169 846,485

Nummer på budgetpost, ny budgetpost for Samhørighedsfonden || Forpligtelser || (1a) || 9 482,5819 572,122 || 9 751,2409 614,264 || 9 968,9039 631,037 || 10 138,9779 702,463 || 10 308,6219 883,112 || 10 456,51210 053,301 || 10 595,85310 217,011 || 70 702,68768 673,310

Betalinger || (2a) || 1 499,3971 455,451 || 2 821,0472 825,665 || 5 410,6384 862,238 || 7 352,2906 017,686 || 8 652,8007 248,39 || 9 699,9649 845,352 || 8 801,7329 299,137 || 44 237,86941 553,920

Overførsel til den nye budgetpost for Connecting Europe-faciliteteten || Forpligtelser || (1b) || 1 397,5 || 1 401,8 || 1 403,8 || 1 414,8 || 1 440,9 || 1 451,3 || 1 489,9 || 10 000,0

Betalinger || (2b) || 4,8 || 903,8 || 1 003,8 || 1 103,2 || 1 129,9 || 1 177,6 || 1 303,6 || 6 626,7

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[88] || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

13.01.04.01 – Eksternt personale, EFRU || || (3) || 3,060 || 3,060 || 3,060 || 3,060 || 3,060 || 3,060 || 3,060 || 21,420

13.01.04.03 – Eksternt personale, Samhørighedsfonden || || || 1,340 || 1,340 || 1,340 || 1,340 || 1,340 || 1,340 || 1,340 || 9,380

04.01.04.01 – Eksternt personale, ESF || || || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 35,000

Eksternt personale i alt for tidl. BA-poster || || || 9,400 || 9,400 || 9,400 || 9,400 || 9,400 || 9,400 || 9,400 || 65,800

ANDRE ADMINISTRATIONS-BEVILLINGER FRA REGIO || || || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 93,555

ANDRE ADMINISTRATIONS-BEVILLINGER FRA EMPL || || || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 112,000

Bevillinger I ALT til GD REGIO, EMPL og MOVE || Forpligtelser || =1+1a +3 || 46 525,82246 553,672 || 47 354,77947 028,968 || 48 030,74747 428,155 || 48 557,60847 895,064 || 49 069,71148 484,284 || 49 516,55449 040,857 || 49 938,53749 589,492 || 338 993,760336 020,493

Betalinger || =2+2a +3 || 7 200,2357 142,316 || 14 156,85914 118,805 || 27 313,07826 679,324 || 35 967,87934 504,920 || 40 480,79838 899,345 || 46 441,60246 386,509 || 43 614,78443 940,540 || 215 175,234211 671,759

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 46 487,05846 514,907 || 47 316,01446 990,203 || 47 991,98247 389,390 || 48 518,84347 856,299 || 49 030,94648 445,519 || 49 477,78949 002,092 || 49 899,77249 550,727 || 338722,405335 749,138

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 38,765 || 38,765 || 38,765 || 38,765 || 38,765 || 38,765 || 38,765 || 271,355

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 46 525,82246 553,672 || 47 354,77947 028,968 || 48 030,74747 428,155 || 48 557,60847 895,064 || 49 069,71148 484,284 || 49 516,55449 040,857 || 49 938,53749 589,492 || 338 993,760336 020,493

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget / initiativet: Ikke oplyst

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

GD: REGIO ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 561,309

Ÿ Andre administrationsudgifter || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 26,600

I ALT GD REGIO || Bevillinger || 83,987 || 83,987 || 83,987 || 83,987 || 83,987 || 83,987 || 83,987 || 587,909

739109 || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

GD: EMPL ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 177,800

Ÿ Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

I ALT GD EMPL || Bevillinger || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 177,800

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 109,387 || 109,387 || 109,387 || 109,387 || 109,387 || 109,387 || 109,387 || 765,709

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År N[89] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 46 635,210 46 663,059 || 47 464,16647 138,355 || 48 140,13447 537,542 || 48 666,99548 004,451 || 49 179,09848 593,671 || 49 625,94149 150,244 || 50 047,92449 698,879 || 339 759,469336 786,202

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

· ¨  Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder: Samhørighedspolitik gennemføres ved delt forvaltning. De strategiske prioriteringer fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige forvaltning er overdraget til forvaltningsmyndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan. De fælles output-indikatorer foreslås af Kommissionen, mens de faktiske output-mål foreslås af disse forvaltningsmyndigheder som led i deres operationelle programmer og godkendes af Kommissionen. Det er derfor vanskeligt at angive mål for output, før programmerne er udformet, forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Type resultater[90] || Re­sul­tater­nes gns. om­kost­ninger || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Samlede resul­tater || Sam­lede om­kost­ninger:

SPECIFIKT MÅL NR. 1[91] || || || || || || || || || || || || || || || ||

– Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

– Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

– Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2: || || || || || || || || || || || || || || || ||

– Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

.

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

· ¨  Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

GD REGIO

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N[92] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer, REGIO || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 80,187 || 561.309

Andre administrations­udgifter || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 3,800 || 26,600

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 83,741 || 83,741 || 83,741 || 83,741 || 83,741 || 83,741 || 83,741 || 586,187

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[93] i den flerårige finansielle ramme[94] || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer, REGIO || 4,4 || 4,4 || 4,4 || 4,4 || 4,4 || 4,4 || 4,4 || 30,8

Andre administrations­udgifter || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 13,365 || 93,555

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 17,765 || 17,765 || 17,765 || 17,765 || 17,765 || 17,765 || 17,765 || 124,355

I ALT || 101,506 || 101,506 || 101,506 || 101,506 || 101,506 || 101,506 || 101,506 || 710,542

GD EMPL

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N[95] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT

UDGIFTS­OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 177,800

Andre administrations­udgifter || || || || || || || ||

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 25,400 || 177,800

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[96] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 5,000 || 35,000

Andre administrations­udgifter || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 16,000 || 112,000

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 21,000 || 21,000 || 21,000 || 21,000 || 21,000 || 21,000 || 21,000 || 147,000

I ALT || 46,400 || 46,400 || 46,400 || 46,400 || 46,400 || 46,400 || 46,400 || 324,800

I ALT || 148,933 || 148,933 || 148,933 || 148,933 || 148,933 || 148,933 || 148,933 || 1 042,531

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

· ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

· ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder: Tal for år n er tal for 2011.

GD REGIO:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) REGIO ||

13 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 606 || 606 || 606 || 606 || 606 || 606 || 606

13 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

13 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[97] REGIO ||

13 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 48 || 48 || 48 || 48 || 48 || 48 || 48

13 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

13 01 04 01[98] || – i hovedsædet[99] || 56 || 56 || 56 || 56 || 56 || 56 || 56

– i delegationerne || || || || || || ||

13 01 04 03 [100] || – i hovedsædet[101] || 25 || 25 || 25 || 25 || 25 || 25 || 25

– i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andet || || || || || || ||

I ALT || 735 || 735 || 735 || 735 || 735 || 735 || 735

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || At bidrage til analyse, forhandling, ændring og/eller forberedelse til godkendelse af forslag til programmer og/eller projekter i medlemsstat XXX. At bidrage til at forvalte, overvåge og evaluere gennemførelsen af godkendte programmer/projekter. At sikre overholdelse af reglerne for program XXX.

Eksternt personale || Idem og/eller administrativ støtte.

GD EMPL

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter i hele tal

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

04 01 01 01 (hovedsæde og Kommissionens repræsentations­kontorer) (200 stillinger, enhedsomk. 127 000 EUR) || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200

 (Delegationer) || || || || || || ||

(indirekte forskning) || || || || || || ||

 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[102] ||

 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

04 01 04 01 [103] || – i hovedsædet[104] || 93 || 93 || 93 || 93 || 93 || 93 || 93

– i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andet xx 01 04 02) || || || || || || ||

I ALT || 293 || 293 || 293 || 293 || 293 || 293 || 293

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

· ¨  Forslaget/initiativet er foreneligt med den næste flerårige finansielle ramme.

· ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

· ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[105].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

· Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjepart.

· ¨ Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering. Det er ikke muligt at angive det nøjagtige beløb. I forordningen fastsættes de maksimale medfinansieringssatser opdelt efter det regionale udviklingsniveau (jf. art. 73 i forslaget til forordning):

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || Medlems­stat || Medlems­stat || Medlems­stat || Medlems­stat || Medlems­stat || Medlems­stat || Medlems­stat ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

· ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

· ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[106]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.

[…]

[1]               KOM(2012) 388 endelig.

[2]               EUT C […] af ]…], s. […].

[3]               EUT C […] af ]…], s. […].

[4]               EUT C […] af ]…], s. […].

[5]               EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[6]               EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

[7]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[8]               EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[9]               EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

[10]            

[11]            

[12]            

[13]             EUT L […] af […], s. […].

[14]            

[15]            

[16]            

[17]             EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28.

[18]             EUT L 208 af 24.11.2010, s. 46.

[19]             EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.

[20]             EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35.

[21]             EUT L 193 af 25.7.2007, s. 6.

[22]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

[23]             EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.

[24]             EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

[25]             EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.

[26]             EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1.

[27]             Jf. de overordnede mål for Europa 2020.

[28]             EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

[29]             EUT ...

[30]             EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[31]             Som defineret i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) og fremsendt af alle 27 medlemsstater i deres stabilitets- og konvergensprogrammer.

[32]             Forklaring: Sektoren for offentlig forvaltning og service består hovedsagelig af centrale, statslige og lokale forvaltningsorganer samt sociale kasser og fonde, der etableres og kontrolleres af disse enheder. Desuden omfatter den ikke-udbyttegivende institutioner, som deltager i ikke-markedsmæssig produktion, og som kontrolleres og hovedsagelig finansieres af forvaltningsenheder eller sociale kasser og fonde.

[33]             EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

[34]             KOM(2011) 809 endelig.

[35]             KOM(2011) 834 endelig.

[36]             Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier for og foranstaltninger til finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter vedrørende miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 og demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende energi under ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).

[37]             KOM(2011) 874 endelig.

[38]             KOM(2011) 788 endelig.

[39]             KOM(2011) 609 endelig.

[40]             KOM(2011) 665 endelig.

[41]             "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (KOM(2011) 144).

[42]             KOM(2011) 838 endelig, KOM(2011) 839 endelig, KOM(2011) 837 endelig.

[43]             Som godkendt af Rådet (økonomi og finans) den 7. september 2010.

[44]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Europa 2020-flagskibsinitiativet "Innovation i EU" (KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010). Forpligtelse 24 og 25 og bilag I "Selvevalueringsværktøj: Kendetegn ved velfungerende nationale og regionale forsknings- og innovationssystemer". Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on Innovation Union for Europe (dok. 17165/10 af 26.11.2010).

[45]          Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011). Konklusionerne fra samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi) om den digitale dagsorden for Europa (dok. 10130/10 af 26.5.2010).

[46]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245 endelig/2 af 26.8.2010). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Digital Agenda Scoreboard (SEK(2011) 708 af 31.5.2011).

[47]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

[48]             EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

[49]             EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

[50]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

[51]             EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

[52]             EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.

[53]             EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

[54]             Konklusioner fra mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 om videreudvikling af risikovurderinger med henblik på katastrofehåndtering i EU.

[55]             EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[56]             EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[57]             EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

[58]             Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juli 2010 (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28).

[59]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

[60]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008) 394 af 23.6.2008). Konklusionerne om innovation fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): "Tænk småt først" - En "Small Business Act" for Europa (dok. 16788/08 af 1.12.2008). Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Status vedrørende "Small Business Act" for Europa (KOM(2011) 78 af 23.2.2011), konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne): Conclusions on the Review of the "Small Business Act" for Europe (dok. 10975/11 af 30.5.2011).

[61]             Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

[62]             Frister for resultater vedrørende alle de her anførte elementer kan være i løbet af programgennemførelsesperioden.

[63]             Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

[64]             Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.

[65]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen (KOM(2009) 257 endelig af 29. juni 2011).

[66]             EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1.

[67]             (KOM(2006) 208 endelig) [vil blive erstattet af den kommende meddelelse inden udgangen af september 2011].

[68]             Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") (2009/C 119/02).

[69]             Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (EUT L 307 af 18.11.2008, s. 11).

[70]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (KOM(2011) 173).

[71]             Hvis der foreligger en landespecifik henstilling fra Rådet, som er direkte knyttet til denne konditionalitetsbestemmelse, vil der ved vurderingen af, om den er opfyldt, blive taget hensyn til vurderingen af de fremskridt, der er gjort med at opfylde Rådets landespecifikke henstilling.

[72]             Frister for at nå resultater vedrørende alle de anførte elementer i dette afsnit kan fastsættes i løbet af programgennemførelsesperioden.

[73]             EFT L 303 af 2.12.2000 s. 16.

[74]             EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

[75]             EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35, offentliggørelse af Rådets afgørelse af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder.

[76]             EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

[77]             EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

[78]             ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[79]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[80]             KOM(2010) 700 af 19.10.2010.

[81]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[82]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[83]             Undersøgelsen "Regional governance in the context of globalisation: reviewing governance mechanisms & administrative costs. Administrative workload and costs for Member State public authorities of the implementation of ERDF and Cohesion Fund", 2010.

[84]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[85]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[86]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[87]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[88]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[89]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[90]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[91]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikt/specifikke mål..".

[92]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[93]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[94]             Eksternt personale finansieret over tidligere BA-poster baseret på den endelige ressourcetildeling til personale, inkl. eksternt personale i hovedkvarterer og delegationer.

[95]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[96]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[97]             KA = kontraktansatte, V = vikarer, UED = unge eksperter i delegation, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.

[98]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[99]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[100]            Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[101]            Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[102]            KA = kontraktansatte, V = vikarer, UED = unge eksperter i delegation, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.

[103]            Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[104]            Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[105]            Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[106]            Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.