Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/019 ES/ Galicia Metal, Spanien) /* COM/2012/0451 final - 2012/ () */
BEGRUNDELSE Punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af
17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1]
giver mulighed for gennem en fleksibilitetsmekanisme at anvende Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et årligt loft på 500 mio.
EUR ud over lofterne i den finansielle rammes relevante udgiftsområder. Betingelserne for EGF-støtte er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006
om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[2]. Den 28. december 2011 indgav Spanien ansøgning
EGF/2011/019 ES/Galicia Metal om økonomisk EGF-støtte som følge af
afskedigelser i 35 virksomheder med aktiviteter inden for hovedgruppe 25 i Nace
rev. 2 ("Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr")[3]
i NUTS II-regionen Galicien (ES11) i Spanien. Efter en nøje gennemgang af ansøgningen
konkluderer Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF)
nr. 1927/2006, at betingelserne for økonomisk støtte i henhold til denne
forordning er opfyldt. RESUMÉ AF ANSØGNINGEN OG ANALYSE Nøgledata: || EGF-referencenummer || EGF/2011/019 Medlemsstat || Spanien Artikel 2 || litra b) Berørte virksomheder || 35 NUTS II-region || Galicien (ES11) Nace (rev. 2)-hovedgruppe || 25 ("Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr") Referenceperiode || 23.3.2011 – 23.12.2011 Startdato for de individualiserede tilbud || 23.3.2012 Ansøgningsdato || 28.12.2011 Afskedigelser i referenceperioden || 878 Afskedigede arbejdstagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne || 450 Udgifter til de individualiserede tilbud (EUR) || 3 001 900 EGF-implementeringsomkostninger[4] i EUR || 120 000 EGF-implementeringsomkostninger i procent || 3,84 Samlet budget (EUR) || 3 121 900 EGF-støtte (65 %) i EUR || 2 029 235 1. Ansøgningen blev forelagt
Kommissionen den 28. december 2011 og suppleret med yderligere oplysninger i
tiden indtil den 28. maj 2012. 2. Ansøgningen opfylder
betingelserne for anvendelse af EGF i artikel 2, litra b), i forordning (EF)
nr. 1927/2006 og blev indgivet inden for den frist på 10 uger, der er fastsat i
forordningens artikel 5. Sammenhængen mellem afskedigelserne og
de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan
tilskrives globaliseringen eller den internationale finansielle og økonomiske
krise 3. For at fastslå, at der er en
forbindelse mellem afskedigelserne og den globale finansielle og økonomiske
krise, anfører Spanien, at skibsindustrien består af tre hovedaktivitetsområder:
fremstilling af andet transportudstyr (Nace rev 2 hovedgruppe 30), reparation
og installation af maskiner og udstyr (Nace rev 2 hovedgruppe 33) og jern- og
metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr (Nace rev. 2 hovedgruppe 25). De
virksomheder, der er berørt af ansøgningen, er producenter af fabrikerede
metalprodukter, som driver virksomhed i den industri, der har tilknytning til
skibsindustrien. Ifølge oplysninger fra CESA[5] (sammenslutningen
af skibsværfter i Unionen) og Gerencia del Sector Naval (GSN)[6],
som er et organ under det spanske industriministerium, gør de spanske
myndigheder gældende, at den internationale finansielle krise ændrede ved en
række betingelser og forventninger for den fremtidige udvikling af
skibsbygningsmarkedet. Mængden i de europæiske værfters ordrebøger faldt både
med hensyn til KBT[7] og værdi som følge af den
internationale økonomiske krise. Mængden i den europæiske ordrebog faldt fra
13,69 mio. KBT til 9,47 mio. KBT mellem 2008 og 2009 og yderligere til 6,39 mio.
KBT i 2010. I september 2011 var ordrebogen på 5,95 mio. KBT. Med hensyn til værdi
gik den europæiske ordrebog tilbage fra 52 616 mio. EUR til 36 558
mio. EUR mellem 2008 og 2009 og yderligere til 27 031 mio. EUR i 2010. 4. Nye ordrer, der gik tilbage
fra 2 144 000 KBT til 561 000 KBT mellem 2008 og 2009, genvandt
terræn og steg til 2 459 000 KBT i 2010, men faldt igen i 2011. I september
2011 beløb de nye ordrer sig til 1 402 000. Alt dette er under niveauet fra før
krisen på 5 425 000 KBT i 2007. 5. Årsrapporterne for 2009, 2010
og 2011 fra CESA viser, at arbejdskraften inden for skibsbygning i Europa er
gået tilbage med 23 % i de seneste tre år fra 148 792 arbejdstagere i 2007
til 114 491 i 2010. Arbejdskraften i forbindelse med nye skibe faldt endnu
mere, nemlig med 33 %, fra 93 832 i 2007 til 62 854 i 2010. 6. Udviklingen inden for
skibsbygning i Spanien har fulgt den negative tendens, der har gjort sig
gældende på europæisk niveau. Mængden i den spanske ordrebog faldt fra
1 052 805 KBT til 815 134 mio. KBT mellem 2008 og 2009 og
yderligere til 549 963 KBT i 2010. I september 2011 var ordrebogen på
282 339 KBT. Det udgør en akkumuleret tilbagegang på 73,18 %
sammenlignet med 2008. 7. Nye ordrer, der gik tilbage fra
363 595 KBT til 61 880 KBT mellem 2008 og 2009, genvandt terræn og
steg til 148 051 KBT i 2010, men faldt igen i 2011. I september 2011 steg
de nye ordrer kun til 9 477 KBT. 8. Skibsbygningsektoren i
Galicien udgør 45 % af den spanske skibsbygningssektor. Som en direkte
følge af ordrenedgangen er arbejdskraften i Galicien i de seneste tre år inden
for skibsbygning gået tilbage med 30 % fra 10 000 arbejdstagere
(3 500 direkte job og 6 5000 job i den dermed forbundne industri) ved
udgangen af 2008 til 7 000 i oktober 2011. 9. Ud over de argumenter, som de
spanske myndigheder forelagde, er argumenterne i de tre tidligere sager i
forbindelse med skibsbygning og den dermed forbundne industri (EGF/2010/001
DK/Nordjylland, EGF/2010/006 PL/H. Cegielski-Poznan og EGF/2010/025 DK/Odense
Stålskibsværft samt EGF/2011/008 DK/Odense Stålskibsværft[8])
stadig gyldige. Dokumentation for antallet af
afskedigelser og opfyldelse af kriterierne i artikel 2, litra b) 10. Spanien indgav ansøgningen i
medfør af interventionskriteriet i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr.
1927/2006, som forudsætter mindst 500 afskedigelser over en periode på ni
måneder i virksomheder i samme Nace (rev. 2)-hovedgruppe i én region eller to
sammenhængende regioner på NUTS II-niveau i en medlemsstat. 11. Der er ifølge ansøgningen tale
om 878 afskedigelser i 35 virksomheder i Nace (rev. 2)-hovedgruppe 25
("Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr") i NUTS
II-regionen Galicien (ES11) i referenceperioden på ni måneder fra 23. marts
2011 til 23. december 2011. Alle disse afskedigelser blev beregnet i overensstemmelse
med artikel 2, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1927/2006. Redegørelse for afskedigelsernes
uforudseelighed 12. De spanske myndigheder gør
gældende, at prognosen på EU-plan for skibsbygningssektorens genrejsning var
rimelig optimistisk. De positive forventninger blev opfyldt i 2010, da de nye ordrer
gik frem og oversteg antallet af nye ordrer i 2008 med 16 % efter at være
faldet med 76 % i 2009. Imidlertid vendte den positive tendens uventet i 2011,
da de nye ordrer faldt med 43 %. Denne nye afmatning i sektoren havde ikke
været mulig at forudse. Identifikation af de virksomheder, der
har gennemført afskedigelser, og de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte 13. Ansøgningen vedrører i alt 878
afskedigelser i følgende 35 virksomheder: Virksomheder og antal afskedigelser Aluminios Alca S.L. || 20 || Inasus S.L. || 5 Ardagh Metal Packaging Iberica, SAU || 72 || Industria de Ferralla El Casar S.L. || 7 Baysega S.L. || 4 || Industrias Pesadas de Galicia || 1 Bodeal SLU || 43 || Islas Montajes y Talleres || 68 Calderería y Estructuras del Noroeste SLU || 1 || Cabinas Betancar S.L. || 11 Cerceda Estructuras Metálicas, S.A. || 13 || MRF – Mecanizados Rodríguez Fernández S.L. || 30 Clavimar Galicia S.L. || 2 || Metal-Moaña S.L. || 8 Construcciones y Transformaciones Navales, S.A. || 67 || Mintucal, S.L. || 29 Cometal Laro || 5 || Montajes Industriales Catisa || 22 CTM Montajes S.L. || 85 || Navaliber, S.L. || 16 Dalp Ingeniería y Automatización, S.L. || 3 || Sumtec, S.L. || 15 Demacar S.L. || 7 || Talleres Bastos Redondela, S.L. || 5 Elaborados Metálicos EMESA, S.L. || 86 || Talleres Hermida S.L. || 1 Elaborados y Montajes S.A. || 104 || Talleres Navales Vinacal, S.A. || 14 Estampaciones Tácnicas de Galicia S.L. || 1 || Tuycalde S.L. || 7 Ferralla Taboada, S.L.L. || 1 || Vallados y Enrejados del Noroeste, S.L. || 11 Formoso Estructuras metálicas, S.L. || 84 || Xanela Arquitectura en Aluminio || 20 Hierros Santa Cruz Santiago, S.L. || 10 || || Virksomheder i alt: 35 || Afskedigelser i alt: 878 || 14. De afskedigede arbejdstagere
vil få tilbud om at deltage i foranstaltningerne. Ud fra de spanske myndigheders
tidligere erfaring med forvaltning af EGF-ansøgninger skønnes det imidlertid,
at ca. 450 arbejdstagere vil vælge at deltage i EGF-foranstaltningerne. 15. De afskedigede arbejdstagere,
der er tiltænkt støtte, fordeler sig som følger: Kategori || Antal || Procent Mænd || 825 || 93,96 Kvinder || 53 || 6,04 EU-borgere || 878 || 100,00 Ikke-EU-borgere || 0 || 0,00 15-24-årige || 18 || 2,05 25-54-årige || 808 || 92,02 55-60-årige || 35 || 3,99 Over 60 år || 17 || 1,94 16. Fordelingen på faggrupper er,
som følger: Kategori || Antal || Procent Ledere || 9 || 1 Eksperter inden for fysik, matematik og ingeniørvidenskab || 35 || 4 Øvrige eksperter || 9 || 1 Kontoransatte || 105 || 12 Ledere af specialiserede arbejdsgrupper || 88 || 10 Svejsere og skærebrændere || 123 || 14 Pladesmede || 141 || 16 Montører af metalkonstruktioner || 123 || 14 Mekanikere o. lign. inden for elektrisk og elektronisk udstyr || 96 || 11 Andre håndværksprægede erhverv || 105 || 12 Førere af mobile maskiner || 44 || 5 17. Fordelingen på
uddannelsesniveau[9] er, som følger: Uddannelsesniveau || Antal || Procent Grunduddannelse (til udgangen af den almindelige skolepligt) || 465 || 52,96 Uddannelse på gymnasialt niveau || 151 || 17,20 Videregående uddannelse || 132 || 15,03 Personer uden uddannelse eller med kort skolegang || 130 || 14,81 18. I overensstemmelse med artikel
7 i forordning (EF) nr. 1927/2006 har Spanien bekræftet, at man i EGF's
forskellige gennemførelsesfaser, især med hensyn til adgangen til den, har ført
og fortsat vil føre en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder og en
politik for ikke-forskelsbehandling. Beskrivelse af det pågældende geografiske
område og de relevante myndigheder og andre interessenter 19. Galicien er den syvendestørste
region i Spanien arealmæssigt og den femtestørste befolkningsmæssigt. Den
ligger i den vestlige del af den iberiske halvø afgrænset mod nord og vest af Atlanterhavet
mod syd af Portugal og mod øst af Castilla y León og den selvstyrende region
Asturien. Galicien kan anses for at være et lille arbejdsmarked på grund af
dens perifere beliggenhed og vanskelige adgang som følge af den bjergkæde, der
adskiller denne region fra resten af Spanien, og dens "beliggenhed"
som grænseregion. 20. Galicien bidrager med
5,2 % til det spanske BNP. Bidraget pr. sektor til det regionale BNP er
som følger: servicesektoren 65,9 %, industrisektoren 12,5 %, bygge-
og anlægssektoren 12,2 %, energisektoren 4,9 % og landbrugs- og
fiskerisektoren 4,5 %. Virksomhedsstrukturen i Galicien er kendetegnet af mange
små og mellemstore virksomheder (98,6 % af virksomhederne har under 100
arbejdstagere). 21. Den centrale offentlige
myndighed er Xunta de Galicia (regeringen i den selvstyrende region Galicien)
og især "Conselleria de Traballo e Benestar" (det regionale
ministerium for arbejde og velfærd) og "Conselleria de Economia e
Industria" (det regionale ministerium for økonomi og industri). 22. Interessenterne i denne
forbindelse omfatter ASIME[10] (sammenslutningen af
galiciske metalvirksomheder), CEG[11]
(arbejdsgiversammenslutningen i Galicien), FORMEGA[12]
(galicisk organisation for erhvervsuddannelse, kvalifikationer og
beskæftigelse) såvel som fagforeningerne MCA-UGT Galica[13],
CCOO-Galicia[14] og CIG[15]. Afskedigelsernes forventede virkning på
beskæftigelsessituationen på lokalt, regionalt og nationalt plan 23. Afskedigelserne i de
industrigrene, der er forbundet med skibsbygningsindustrien, vil yderligere
forværre den vanskelige beskæftigelsessituation i regionen. I Galicien er
6 839 ud af 203 374 virksomheder lukket siden 2008, og arbejdsløsheden er
følgelig steget. Ledighedsprocenten steg fra 8 % ved udgangen af 2008 til
17,25 % i tredje kvartal af 2011. Den økonomiske og finansielle krise og
dens konsekvenser synes at have ramt den mandlige beskæftigelse hårdere. I
årene før krisen var den kvindelige arbejdsløshed i Galicien på 11,79 %,
hvorimod den mandlige ledighed var på 6,25 %. Imidlertid var forskellen
mellem den mandlige og kvindelige ledighed i tredje kvartal af 2011 på kun
2 %, idet den kvindelige ledighed var på 18,18 % og den mandlige
ledighed på 16,32 %. 24. Traditionelt set har de store
økonomiske sektorer i Galicien været fiskeri sammen med bilindustri,
tekstilindustri, natursten (minedrift og udnyttelse af stenbrud – skiffer og
granit) og skibsværfter. Perspektiverne for de afskedigede arbejdstageres
fremtidige tilbagevenden til beskæftigelse i dette geografiske område synes
imidlertid ikke at være særligt opmuntrende i betragtning af krisens
indvirkning på bygge- og anlægsrelaterede sektorer, f.eks. natursten, og de
traditionelle sektorer, dvs. tekstiler eller bilindustri, 25. Desuden har Spanien efter
masseafskedigelser i tekstilsektoren i Galicien i februar 2010 indsendt en
ansøgning om EGF-støtte for disse arbejdstagere[16]. Den samordnede pakke af
individualiserede tilbud, der søges om støtte til, og en opdeling af de
anslåede omkostninger, herunder oplysninger om komplementariteten med foranstaltninger,
der modtager støtte gennem strukturfondene 26. Alle nedenstående
foranstaltninger udgør en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der har
til formål at hjælpe arbejdstagerne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet: Forberedelser –
Velkomst- & informationsmøde: Den første foranstaltning, der gennemføres for alle deltagere, er en
generel præsentation af EGF-foranstaltningerne, oplysninger om tilgængelige
uddannelsesprogrammer, kompetence- og uddannelseskrav og udarbejdelse af en
indledende profil for arbejdstagerne. –
Forberedende workshopper: Som led i forberedelserne vil der være fire workshopper: 1)
Håndtering af ændringer: Workshoppen skal bistå arbejdstagerne i den proces,
det er at miste sit arbejde, og forberede dem på at kunne klare fremtiden med
mere selvtillid. 2) Anerkendelse og certificering af tidligere erfaring:
Deltagerne vil blive underrettet om fordelene ved at have en officiel attest på
kvalifikationer og viden, som omfatter de aktiviteter, de har udført i deres
arbejdsliv, og de vil blive opfordret til at deltage i certificeringsproceduren.
3) Tilbage til skolebænken: Deltagerne vil blive informeret om
arbejdsmarkedskrav i forbindelse med obligatorisk uddannelse; Hvordan opnår man
certifikatet for den obligatoriske uddannelse (ESO-certifikat[17]),
og hvilke foranstaltninger i den EGF-finansierede pakke kan medvirke til at få
ESO-certifikatet. 4) Indføring i iværksættelse: Denne workshop fokuserer på
fremme af virksomhedsinitiativer til selvstændig beskæftigelse. Ca. 280 arbejdstagere,
70 pr. workshop, vil deltage i denne foranstaltning. Vejledning –
Erhvervsvejledning: Det
omfatter etablering af en profil for arbejdstagerne, udredning og forberedelse
af de individualiserede reintegrationsforløb for de arbejdstagere, der er
tiltænkt støtte. På baggrund af disse forløb får de individuelle arbejdstagere
rådgivning i, hvordan de forbedrer deres erhvervsmæssige kapacitet og dermed
deres muligheder for adgang til arbejdsmarkedet. –
Assistance ved virksomhedsetablering eller
selvstændig virksomhed: De deltagere, der i
profiletableringsfasen viser interesse i at blive selvstændig, vil få vejledning
i de forskellige etaper, der fører til virksomhedsetablering eller selvstændig
virksomhed. Formålet er at udvikle, skabe og yde vejledning i forbindelse med
levedygtige virksomhedsprojekter eller etablering af egen virksomhed. Kurser –
Uddannelse med henblik på ESO-certificering. Formålet med denne foranstaltning er at opøve deltagerens evne til at
bestå prøver for at få et afgangsbevis på en ungdomsuddannelse, for personer
over 18. –
Uddannelse i jobsøgningsteknikker: Arbejdstagerne vil få vejledning i aktiv jobsøgning, netværksarbejde,
personlig marketing osv. Denne foranstaltning har til formål at forbedre
deltagerens viden om sig selv, deres sociale kompetencer og styrke den enkeltes
selvtillid. –
Uddannelse i horisontale færdigheder: Denne foranstaltning sigter mod at uddanne arbejdstagerne i
nøglekompetencer i forbindelse med livslang læring[18],
f.eks. kommunikation på modersmålet, kommunikation i fremmedsprog, digitalt
kendskab, osv. Arbejdstagerne vil få lejlighed til at følge et eller flere af
disse uddannelsestilbud af kort varighed. –
Uddannelse i erhvervskompetencer: Deltagerne vil blive uddannet i de i øjeblikket mest efterspurgte
jobrelaterede færdigheder. Uddannelseskurserne vil blive rettet mod
attesterbare uddannelsesaktiviteter, der er omtalt i det nationale katalog over
jobkvalifikationer, og tilpasset de behov, der er udpeget i de lokale
virksomheder. –
Uddannelse med henblik på opkvalificering: De arbejdstagere, der har de bedste udsigter til at kunne vende
tilbage til beskæftigelse i samme sektor, vil få uddannelse for at styrke eller
ajourføre eksisterende kvalifikationer. Uddannelsen vil især fokusere på de
kvalifikationer, der som følge af det teknologiske fremskridt efterspørges
inden for metalindustrien. –
Uddannelse i iværksættelse og virksomhedsledelse: Denne uddannelse henvender sig til 30 arbejdstagere og har til formål
at give deltagerne de grundlæggende færdigheder i at lede en lille virksomhed.
Det vil dække aspekter som planlægning, gennemførelse af
feasibility-undersøgelser, udarbejdelse af forretningsplaner og finansiering. Ledsageforanstaltninger –
Støtte til intensiv jobsøgning: Denne foranstaltning omfatter intensiv jobsøgning, herunder aktiv
søgning blandt lokale og regionale beskæftigelsesmuligheder samt en
undersøgelse af, om de eksisterende job passer til de jobsøgende. Der vil være
mulighed for at blive ledsaget af en rådgiver til en jobsamtale. –
Vejledning efter tilbagevenden til
arbejdsmarkedet: Denne foranstaltning vil forhindre
eventuelle problemer i det nye job. De arbejdstagere, der vender tilbage til
beskæftigelse, får vejledning i de første måneder af deres nye arbejde som
lønmodtagere eller selvstændige. –
Assistance til certificering af tidligere
erfaring. Denne foranstaltning omfatter evaluering af
de enkelte arbejdstageres allerede opnåede viden og erfaring og identificering
af områder, hvor yderligere uddannelse er påkrævet. –
Assistance til at søge efter muligheder for
selvstændig virksomhed. De arbejdstagere, der ønsker
at starte som selvstændige, vil få tilbudt denne tjeneste, som omfatter en aktiv
undersøgelse af de lokale og regionale muligheder for at arbejde som
selvstændig og en undersøgelse af, om de eksisterende job passer til de
jobsøgende. –
Oplæring på arbejdspladsen: Deltagerne vil blive oplært i nye erhvervsmæssige kvalifikationer af
undervisere, som de virksomheder, der deltager i foranstaltningen, har stillet
til rådighed. De får også mulighed for at få erfaring gennem en lærlingeordning
i en til tre måneder. Incitamenter –
Tilskud til jobsøgning:
Arbejdstagere, der fuldfører det aftalte forløb med henblik på at vende tilbage
til arbejdsmarkedet, modtager en godtgørelse på 400 EUR. Godtgørelsen vil blive
inddelt i flere rater, der udbetales, når deltageren når de relevante punkter i
den enkeltes forløb. –
Mobilitetstilskud:
Arbejdstagere, der deltager i foranstaltningerne, vil få et mobilitetstilskud
på op til 180 EUR som et bidrag til deres udgifter til at pendle. –
Genplaceringsincitamenter: Der vil blive udbetalt et løntilskud på 200 EUR pr. måned i højst
seks måneder til de arbejdstagere, der vender tilbage til beskæftigelse som
lønmodtagere eller selvstændige. Dette tilskud skal tilskynde til hurtig tilbagevenden
på arbejdsmarkedet og stimulere arbejdstagere, særlig de ældre, til at forblive
på arbejdsmarkedet. –
Støtte til personer med omsorgsansvar: Arbejdstagere med omsorgsansvar (over for børn, gamle eller
handicappede) får 50 % af deres månedlige omsorgsudgifter op til 300 EUR,
under forudsætning af at de deltager i foranstaltningerne. Denne foranstaltning
har til formål at dække de ekstraudgifter, som arbejdstagerne måtte have i
forbindelse med deres omsorgsansvar, i forbindelse med deltagelse i en uddannelse
eller andre foranstaltninger. –
Oplæring på arbejdspladsen: Deltagerne i foranstaltningen "oplæring på arbejdspladsen"
får 300 EUR pr. måned under foranstaltningen. 27. De
EGF-implementeringsomkostninger, der er medtaget i ansøgningen i overensstemmelse
med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006, dækker forvaltning og
kontrolaktiviteter samt oplysning og reklame. 28. De individualiserede tilbud,
der forelægges af de spanske myndigheder, er aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger, som falder ind under de i artikel 3 i
forordning (EF) nr. 1927/2006 fastlagte støtteberettigede foranstaltninger. De
spanske myndigheder anslår de samlede omkostninger til
3 121 900 EUR, hvoraf udgifterne til de individualiserede tilbud
er på 3 001 900 EUR og EGF-implementeringsomkostningerne er på
120 000 EUR (3,84 % af det samlede beløb). Der anmodes om EGF-støtte
på i alt 2 029 235 EUR (65 % af de samlede omkostninger). Foranstaltninger || Anslået antal arbejdstagere, som er tiltænkt støtte || Anslåede omkostninger pr. arbejdstager, som er tiltænkt støtte (i EUR) || Samlede omkostninger i EUR (EGF og national medfinansiering) Individualiserede tilbud (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006) Velkomst- & informationsmøde (Acogida y diagnóstico inicial) || 450 || 90 || 40 500 Forberedende workshopper (Medidas de sensibilización) || 280 || 180 || 50 400 Erhvervsvejledning (Orientación laboral por cuenta agena) || 400 || 600 || 240 000 Assistance ved virksomhedsetablering eller selvstændig virksomhed (Orientación laboral para el autoempleo) || 50 || 800 || 40 000 Uddannelse med henblik på ESO-certificering (Formación en competencias básicas). || 50 || 3 600 || 180 000 Uddannelse i jobsøgningsteknikker (Formación para la activación laboral) || 250 || 400 || 100 000 Uddannelse i horisontale færdigheder (Formación transversal) || 150 || 1 800 || 270 000 Uddannelse i erhvervskompetencer (Formación para la recualificación profesional fuera del sector) || 180 || 2 400 || 432 000 Uddannelse med henblik på opkvalificering (Formación de especialización dentro del sector) || 80 || 3 600 || 288 000 Uddannelse i iværksættelse og virksomhedsledelse (Formación en autoempleo) || 30 || 2 400 || 72 000 Støtte til intensiv jobsøgning (Apoyo a la recolocación) || 350 || 1 600 || 560 000 Vejledning efter tilbagevenden til arbejdsmarkedet (Seguimiento en el empleo) || 180 || 300 || 54 000 Assistance til certificering af tidligere erfaring (Dispositivo de acreditación de certificaciones) || 150 || 300 || 45 000 Assistance til at søge efter muligheder for selvstændig virksomhed (Búsqueda de oportunidades de negocio) || 30 || 3 000 || 90 000 Oplæring på arbejdspladsen (Prácticas en empresas) || 100 || 300 || 30 000 Tilskud til jobsøgning (Incentivo a la participación activa) || 300 || 400 || 120 000 Mobilitetstilskud (Beca de desplazamiento) || 400 || 180 || 72 000 Genplaceringsincitamenter (Incentivo para la reinserción laboral) || 150 || 1 200 || 180 000 Støtte til personer med omsorgsansvar (Incentivo para la conciliación) || 40 || 1 200 || 48 000 Tilskud til oplæring på arbejdspladsen (Beca para periodos de prácticas en empresas) || 100 || 900 || 90 000 Subtotal - individualiserede tilbud || || 3 001 900 EGF-implementeringsomkostninger (artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1927/2006) Forvaltning || || 66 000 Oplysning og reklame || || 22 000 Kontrolaktiviteter || || 32 000 Subtotal - EGF-implementeringsomkostninger || || 120 000 Samlede anslåede udgifter || || 3 121 900 EGF-støtte (65 % af de samlede udgifter) || || 2 029 235 29. Spanien bekræfter, at de
ovennævnte foranstaltninger er supplerende i forhold til de foranstaltninger,
som er finansieret af strukturfondene, og at der er etableret foranstaltninger
for at forhindre dobbelt finansiering. Datoen/datoerne for iværksættelse eller
planlagt iværksættelse af de individualiserede tilbud til de berørte
arbejdstagere 30. Den 23. marts 2012 iværksatte
Spanien de individualiserede tilbud i den samordnede pakke, som EGF anmodes om
at medfinansiere, til de berørte arbejdstagere. Denne dato markerer således
begyndelsen af støtteberettigelsesperioden for enhver EGF-støtte. Procedurer for høring af
arbejdsmarkedets parter 31. Pakken af foranstaltninger,
der sigter mod at hjælpe de arbejdstagere med at vende tilbage til
beskæftigelse, der er blevet afskediget i galiciske virksomheder, som
fremstiller forarbejdede metalprodukter med undtagelse af maskiner og udstyr,
blev planlagt i samarbejde med udvalg nr. 2 i forbindelse med arbejdsmarkedsparternes
dialog i Galicien, som er det udvalg, der har ansvaret for
støtteforanstaltninger for skibsbygningssektoren i Galicien.
Arbejdsmarkedsparternes dialog i Galicien er en treparts dialog mellem
fagforeningerne UGT, CCGO og CIG, arbejdsgiversammenslutningen CEG og Xunta de
Galicia. Underudvalget for skibsbygning inden for arbejdsmarkedsparternes
dialog i Galicien vil føre opsyn med gennemførelsen af foranstaltningerne og
deres resultater. 32. De spanske myndigheder
bekræftede, at kravene i den nationale lovgivning og i EU-lovgivningen
vedrørende kollektiv afskedigelse er blevet overholdt. Oplysninger om foranstaltninger, som er
obligatoriske i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler 33. Med hensyn til de kriterier,
der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1927/2006, kunne de spanske
myndigheder i deres ansøgning: · bekræfte, at den økonomiske EGF-støtte ikke erstatter foranstaltninger,
som det påhviler virksomheder at gennemføre i henhold til national lovgivning
eller kollektive aftaler · dokumentere, at de påtænkte aktioner er støtte til de enkelte
arbejdstagere og ikke skal tjene til omlægning af virksomheder eller sektorer · bekræfte, at de ovennævnte støtteberettigede foranstaltninger ikke får
støtte fra andre af EU's finansielle instrumenter. Forvaltnings- og kontrolsystemer 34. Spanien har meddelt
Kommissionen, at den finansielle støtte vil blive forvaltet og kontrolleret af
de samme organer, som forvalter og kontrollerer Den Europæiske Socialfond i
Spanien. Xunta de Galicia (regeringen i den selvstyrende region Galicien) og
især Consellería de Facenda – Dirección Xeral de Planificación e Fondos vil
i samarbejde med Consellería de Traballo e Benestar - Dirección Xeral de
Relacións Laborais være det formidlende organ for forvaltningsmyndigheden. Finansiering 35. På grundlag af ansøgningen fra
Spanien beløber den foreslåede EGF-støtte til den samordnede pakke af
individualiserede tilbud (inklusive EGF-implementeringsomkostninger) sig til
2 029 235 EUR, hvilket svarer til 65 % af de samlede omkostninger.
Kommissionens foreslåede tildelinger fra fonden er baseret på oplysninger fra
Spanien. 36. Under hensyn til den maksimale
støtte fra EGF i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF)
nr. 1927/2006 og mulighederne for omfordeling af bevillinger foreslår
Kommissionen at anvende EGF til at dække hele det ovennævnte beløb, der opføres
under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme. 37. Med det foreslåede økonomiske
støttebeløb er der fortsat over 25 % af det maksimale årlige beløb, der er
øremærket til EGF, til rådighed til tildelinger i årets sidste fire måneder,
jf. artikel 12, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1927/2006. 38. Med dette forslag om at
anvende EGF indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 28
i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at
budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende
fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer
den af budgetmyndighedens to parter, som på rette politiske niveau først når
til enighed om udkastet til forslaget om anvendelse af fonden, til at
underrette den anden part og Kommissionen om sine hensigter. Hvis den ene af
budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til
et formelt trepartsmøde. 39. Kommissionen forelægger
særskilt en anmodning om overførsel for at få specifikke forpligtelses- og
betalingsbevillinger opført på budgettet for 2012, jf. punkt 28 i den
interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006. Kilder til betalingsbevillinger 40. Bevillingerne fra
EGF-budgetposten vil blive anvendt til at dække beløbet på 2 029 235
EUR, som er nødvendigt i forbindelse med denne ansøgning. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den
interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning
EGF/2011/019 ES/ Galicia Metal, Spanien) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til den interinstitutionelle
aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[19],
særlig punkt 28, under henvisning til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om
oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[20],
særlig artikel 12, stk. 3, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[21], og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde
supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af
gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan
tilskrives globaliseringen, og hjælpe dem med at vende tilbage til
arbejdsmarkedet. (2) Anvendelsesområdet for EGF
blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, til den 30. december
2011, således at det også omfatter støtte til arbejdstagere, der afskediges som
en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. (3) Den interinstitutionelle
aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt
loft på 500 mio. EUR. (4) Spanien indgav den 28.
december 2011 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser
i 878 virksomheder i 35 virksomheder, der er aktive inden for Nace (rev. 2)-hovedgruppe
25 ("Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr") i NUTS
II-regionen Galicien (ES11), og supplerede denne ansøgning med yderligere
oplysninger frem til den 28. maj 2012. Ansøgningen opfylder kravene til
fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr.
1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på
2 029 235 EUR. (5) Der bør derfor som følge af
Spaniens ansøgning ydes økonomisk støtte fra EGF — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 I forbindelse med Den Europæiske Unions
almindelige budget for regnskabsåret 2012 stilles der et beløb til rådighed fra
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på
2 029 235 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger. Artikel 2 Denne afgørelse offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [2] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [3] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for
økonomiske aktiviteter Nace rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393,
30.12.2006, s. 1). [4] I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning
(EF) nr. 1927/2006. [5] http://www.cesa.eu/links_downloads
(årlige rapporter). [6] http://www.gernaval.org/ (årlige rapporter). [7] Kompenserede bruttoregistertons (KBT) er en indikator
for den mængde arbejde, der er nødvendig for at bygge et givet skib, og
beregnes ved at gange et skibs tonnage med en koefficient, som fastsættes efter
et bestemt skibs type og størrelse. [8] Henholdsvis KOM(2010) 451,
KOM(2010) 631, KOM(2011) 251 og COM(2012) 272. [9] Kategorierne er baseret på den internationale
uddannelsesklassifikation (ISCED-97). [10] Asociación de Industriales
Metalúrgicos de Galicia (ASIME). [11] Confederación de Empresarios de
Galicia (CEG). [12] Fundación Galega do Metal para a
Formación, Cualificación e Emprego. [13] Federación del Metal,
Construcción y Afines de la Unión General de Trabajadores de Galicia (MCA-UGT
Galicia). [14] Comisiones Obreras Galicia (CCOO Galicia). [15] Confederación Intersindical Galega. [16] KOM(2010) 437 endelig. [17] Título de graduado en educación
secundaria obligatoria para personas mayores de dieciocho años. [18] Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december
2006 om nøglekompetencer i forbindelse med livslang læring. EUT L 394 af
30.12.2006. [19] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1. [20] EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [21] EUT C […], […], s. […].