Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter /* COM/2012/0260 final - 2012/0134 (NLE) */

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

På grundlag af det mandat, Europa-Kommissionen har fået af Rådet[1], har Europa-Kommissionen ført forhandlinger med Republikken Guinea-Bissau med henblik på at forny protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau. Disse forhandlinger mundede ud i, at der blev paraferet en ny protokol den 10. februar 2012. Den nye protokol omfatter en periode på 3 år fra datoen for undertegnelsen.

Aftaleprotokollens vigtigste mål er at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjerne i Guinea-Bissaus farvande inden for grænserne af det disponible overskud. Kommissionen har bl.a. baseret sin forhandlingsposition på resultaterne af en efterfølgende evaluering foretaget af eksterne eksperter og på udtalelser fra den videnskabelige komité, som er oprettet under denne aftale.

Hovedformålet er at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus fiskerizone i begge parters interesse.

I protokollen er der mere specifikt fastsat fiskerimuligheder for følgende fiskerikategorier:

– frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT

– frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutter: 3 500 BRT

– 28 notfartøjer til tunfiskeri/langlinefartøjer med flydeline

– 12 stangfartøjer til tunfiskeri

Kommissionen foreslår på dette grundlag, at Rådet med Europa-Parlamentets godkendelse vedtager en afgørelse om den nye protokol.

2. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER

De interesserede parter er blevet hørt i løbet af forhandlingerne inden for rammerne af Det Rådgivende Regionale Råd for Fjernfiskeri, som repræsenterer fiskerisektoren og ngo'er på miljø‑ og udviklingsområdet. Medlemsstaternes eksperter er også blevet hørt inden for rammerne af tekniske møder. Det er på baggrund af disse høringer konkluderet, at det er af interesse at opretholde en fiskeriprotokol med Guinea-Bissau.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Denne procedure er iværksat sideløbende med procedurerne for Rådets afgørelse om godkendelse af den midlertidige anvendelse af protokollen og Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne blandt EU-medlemsstaterne.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Protokollens samlede finansielle modydelse på 9 200 000 EUR for hele perioden er baseret på: a) højst 40 tilladelser for tunfiskerfartøjer og 7 200 BRT for trawlere, med en finansiel modydelse på 6 200 000 EUR og b) en støtte på 3 000 000 EUR til udviklingen af sektorpolitikken for fiskeri i Republikken Guinea-Bissau. Med en sådan støtte kan den nationale fiskeripolitiks mål nås.

5. FAKULTATIVE ELEMENTER

2012/0134 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse[2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 17. marts 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 241/2008 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau[3].

(2) Den Europæiske Union har ført forhandlinger med Republikken Guinea-Bissau om en ny protokol, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører under Guinea-Bissaus højhedsområde eller jurisdiktion.

(3) Disse forhandlinger mundede ud i, at der blev paraferet en ny protokol den 10. februar 2012.

(4) Den nye protokol er undertegnet på grundlag af afgørelse nr. …/2012/EU[4] og anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

(5) Protokollen bør indgås —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i den mellem parterne gældende fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau[5], godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, som på Unionens vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i protokollens artikel 19 med henblik på at udtrykke Unionens samtykke i at blive bundet af protokollen[6].

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

PROTOKOL

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau

Artikel 1 Gyldighedsperiode og fiskerimuligheder

1. Fiskerimulighederne for Den Europæiske Unions fartøjer i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 fastsættes således for en periode på 3 år:

– krebsdyr og demersale arter

a) frysetrawlere til rejefiskeri: 3 700 BRT om året

b) frysetrawlere til fiskeri efter fisk og blæksprutte: 3 500 BRT om året

– stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982):

a) notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer: 28 fartøjer

b) stangfartøjer til tunfiskeri: 12 fartøjer.

2. Stk. 1 anvendes, jf. dog denne protokols artikel 7 og 9.

Artikel 2 Finansiel modydelse — Betalingsbetingelser

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftales artikel 7, fastsættes for perioden nævnt i artikel 1 i protokollen til 9 200 000 EUR om året.

2. Den finansielle modydelse består af:

a) et årligt beløb på 6 200 000 EUR for adgang til fiskeressourcerne i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone og

b) et specifikt beløb på 3 000 000 EUR om året til støtte for Guinea-Bissaus sektorpolitik for fiskeri.

3. Stk. 1 anvendes, jf. dog denne protokols artikel 7, 9, 14, 15 og 17.

4. Den finansielle modydelse i henhold til stk. 2, litra a) og b), i denne artikel betales senest 30 dage efter protokollens ikrafttræden for det første år og senest på årsdagen for protokollens ikrafttræden i de følgende år.

5. Guinea-Bissaus myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

6. De i denne artikel omhandlede betalinger indbetales på en særlig konto, som statskassen har oprettet i Guinea-Bissaus nationalbank, idet ministeriet med ansvar for fiskeri hvert år meddeler de nødvendige bankoplysninger.

Artikel 3 Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Guinea-Bissaus farvande

1. Parterne aftaler i Den Blandede Komité, jf. aftalens artikel 10, senest tre måneder efter denne protokols ikrafttræden et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder bl.a.:

a) de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede modydelse skal anvendes

b) de årlige og flerårige mål, der skal nås for på sigt at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i Guinea-Bissaus nationale fiskeripolitik eller andre politikker, der har forbindelse med eller indvirkning på etableringen af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri

c) de nødvendige kriterier og procedurer for årlig evaluering af resultaterne.

2. Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af parterne i Den Blandede Komité.

3. Den Blandede Komité har ansvaret for at følge gennemførelsen af det flerårige sektorprogram. Hvis det er nødvendigt, viderefører de to parter opfølgningen efter udløbet af denne protokol, indtil den specifikke finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), er fuldstændig anvendt.

Artikel 4 Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri

1. De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der opererer i disse farvande, og principperne for en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og de marine økosystemer.

2. I den periode, der er omfattet af denne protokol, samarbejder Den Europæiske Union og Guinea-Bissau om at følge udviklingen i ressourcernes og fiskeriets tilstand i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone.

3. De to parter forpligter sig til at fremme overholdelsen af henstillingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) og Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) og styrke samarbejdet på subregionalt niveau vedrørende en ansvarlig fiskeriforvaltning, især inden for rammerne af Den Subregionale Fiskerikommission (CSRP).

4. De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for i givet fald og efter fælles overenskomst at vedtage nye foranstaltninger til at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne.

Artikel 5 Den fælles videnskabelige komité

1. Den fælles videnskabelige komité er sammensat af videnskabsfolk, hvoraf hver af de to parter udpeger lige mange. Hvis parterne beslutter det, kan deltagelsen i den fælles videnskabelige komité også omfatte observatører, herunder navnlig repræsentanter fra regionale fiskeriforvaltningsorganisationer som f.eks. CECAF.

2. Den fælles videnskabelige komité mødes mindst én gang om året i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i fiskeripartnerskabsaftalen. Møderne afholdes i princippet skiftevis i Guinea-Bissau og i Den Europæiske Union. Efter anmodning fra en af parterne kan der ligeledes indkaldes til andre møder. Formandskabet for møderne udøves skiftevis af de to parter.

3. Den fælles videnskabelige komités opgaver omfatter bl.a. følgende aktiviteter:

a) at indsamle data vedrørende den fiskeriindsats og de fangster, der foretages af nationale og udenlandske flåder, som fisker i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone efter de arter, der er omfattet af denne protokol

b) at foreslå, følge eller analysere de årlige undersøgelsestogter og dermed bidrage til evalueringen af bestandene og gøre det muligt at fastlægge de fiskeri- og udnyttelsesmuligheder, der vil sikre bevarelsen af ressourcerne og deres økosystemer

c) på grundlag heraf at udarbejde en årlig videnskabelig rapport om det fiskeri, der er omfattet af denne aftale

d) på eget initiativ eller til efterkommelse af en anmodning fra Den Blandede Komité eller en af parterne at afgive enhver form for videnskabelig udtalelse om de forvaltningsforanstaltninger, der skønnes nødvendig for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de bestande og det fiskeri, der er omfattet af denne protokol.

Artikel 6 Lukning af et fiskeri fra Guinea-Bissaus side

1. Hvis Guinea-Bissau på grundlag af en udtalelse fra den fælles videnskabelige komité beslutter at lukke et fiskeri for at bevare ressourcer, mødes Den Blandede Komité for at analysere grundlaget for den pågældende beslutning, vurdere lukningens virkninger for EU-fartøjernes fiskeri inden for rammerne af denne aftale og træffe afgørelse om eventuelle korrigerende foranstaltninger.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, aftales der i Den Blandede Komité en proportionel nedsættelse af den i aftalen omhandlede finansielle modydelse, som EU skal betale, og i givet fald en kompensation til rederne.

3. Enhver lukning af et fiskeri, som besluttes af Guinea-Bissau på grundlag af en videnskabelig udtalelse, anvendes uden forskelsbehandling på alle de fartøjer, der er berørt af dette fiskeri, også nationale fartøjer og fartøjer, der fører et tredjelands flag.

Artikel 7 Tilpasning af fiskerimuligheder efter fælles overenskomst

De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan justeres efter fælles overenskomst i Den Blandede Komité på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité. I så tilfælde skal den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), tilpasses forholdsmæssigt og pro rata temporis, og der foretages de nødvendige ændringer i denne protokol og bilaget hertil.

Artikel 8 Forsøgsfiskeri

1. Formålet med forsøgsfiskeri er at afprøve den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet af nye former for fiskeri.

2. Europa-Kommissionen meddeler de Guinea-Bissaus myndigheder anmodningerne om licenser til forsøgsfiskeri på grundlag af et teknisk dossier med angivelse af:

– fartøjets tekniske specifikationer

– skibsofficerernes fagkundskaber om det pågældende fiskeri

– forslag til tekniske parametre for forsøgstogtet (varighed, redskab, udforskningsområde osv.).

3. Forsøgsfiskeritogter har en varighed på seks måneder. De er underlagt betalingen af et gebyr, der er fastsat af Guinea-Bissau.

4. Der skal være en videnskabelig observatør fra flagstaten og en observatør udvalgt af Guinea-Bissau om bord under hele togtets varighed.

5. De fangster, der er tilladt for forsøgsfiskeritogtet, fastsættes af Guinea-Bissaus myndigheder. De fangster, der falder inden for rammerne af og tages under forsøgstogtet, forbliver rederens ejendom. Fisk, som ikke har den forskriftsmæssige størrelse eller som i henhold til Guinea-Bissaus gældende lovgivning ikke må fanges, må ikke opbevares om bord eller markedsføres.

6. De udførlige resultater af togtet meddeles Den Blandede Komité og den fælles videnskabelige komité med henblik på analyse.

Artikel 9 Nye fiskerimuligheder

Hvis europæiske fiskerfartøjer har interesse i fiskeri, der ikke er omhandlet i artikel 1 i denne protokol, rådfører parterne sig med den fælles videnskabelige komité. Parterne aftaler, hvilke betingelser der skal gælde for disse nye fiskerimuligheder, og ændrer denne protokollen og bilag hertil.

Artikel 10 EU-aktørers økonomiske integration i Guinea-Bissaus fiskerisektor

1. De to parter forpligter sig til at fremme de europæiske aktørers økonomiske integration i alle grene af fiskerisektoren i Guinea-Bissau, herunder især befragtning af europæiske fartøjer eller oprettelse af fællesforetagender.

2. De to parter samarbejder om at bevidstgøre de europæiske private operatører om handels- og industrimæssige muligheder, navnlig inden for direkte investeringer, i hele fiskerisektoren i Guinea-Bissau.

3. Inden for rammerne af samme mål kan Guinea-Bissau yde incitamenter til de operatører, der forpligter sig til at foretage sådanne investeringer.

4. Parterne er enige om inden udgangen af 2012 at skabe en refleksionsgruppe, som de økonomiske operatører vil blive indbudt til at deltage i, for at identificere hindringer for investeringer i fiskerisektoren og foranstaltninger til afhjælpning deraf. Gruppen skal søge at foreslå, hvilke former for finansiering der er mulighed for til at gennemføre de identificerede tiltag.

Artikel 11 Datamatisering af handelen

1. Guinea-Bissau og EU forpligter sig til hurtigst muligt at indføre de nødvendige datasystemer for elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse.

2. Den elektroniske udgave af et dokument vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

3. Guinea-Bissau og EU underretter straks hinanden om enhver funktionsfejl i edb-systemer. Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver efter de nærmere bestemmelser i bilaget.

Artikel 12 Databeskyttelse

Guinea-Bissau forpligter sig til altid at behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres fiskeri, der indsamles som led i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med principperne om fortrolighed og databeskyttelse.

Artikel 13 Gældende national lovgivning

1. Den Europæiske Unions fiskerfartøjers fisker i Guinea-Bissaus farvande efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen eller i protokollen og dens bilag og tillæggene til bilaget.

2. Guinea-Bissaus myndigheder underretter Europa-Kommissionen om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører fiskerisektoren.

Artikel 14 Suspension og revision af den finansielle modydelse

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), kan revideres eller suspenderes efter samråd i Den Blandede Komité, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) der er indtrådt usædvanlige hændelser, bortset fra naturfænomener, der gør det umuligt at fiske i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone

b) de politiske retningslinjer, som ligger til grund for indgåelsen af denne protokol, er blevet ændret på væsentlige punkter, og en af parterne anmoder om, at bestemmelserne i protokollen tages op til revision med henblik på eventuel ændring

c) Den Europæiske Union konstaterer, at menneskerettighederne og de demokratiske principper er blevet overtrådt på væsentlige og grundlæggende punkter i Guinea-Bissau, jf. Cotonou-aftalens artikel 9.

2. Den Europæiske Union forbeholder sig ret til helt eller delvis at revidere eller suspendere den særlige finansielle modydelse omhandlet i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b):

a) hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at resultaterne ikke er i tråd med programmeringen, og/eller

b) hvis denne finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet.

3. Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i stk. 1, er bragt i orden, og/eller når resultaterne af den finansielle gennemførelse omhandlet i stk. 2 berettiger det. Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), kan dog ikke finde sted efter en periode på 6 måneder efter protokollens udløb.

4. Fiskeritilladelser til EU-fartøjer kan suspenderes sammen med betalingen af den finansielle modydelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra a). I tilfælde af genoptagelse forlænges disse fiskeritilladelser med en periode svarende til den periode, hvor fiskeriet har været indstillet.

Artikel 15 Suspension af protokollens gennemførelse

1. Gennemførelsen af denne protokol kan suspenderes på en af parternes initiativ efter samråd i Den Blandede Komité, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a) der er indtrådt usædvanlige hændelser, bortset fra naturfænomener, der gør det umuligt at fiske i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone

c) en af parterne konstaterer, at menneskerettighederne og de demokratiske principper er blevet overtrådt på væsentlige og grundlæggende punkter i Guinea-Bissau, jf. Cotonou-aftalens artikel 9

d) Den Europæiske Unions betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der fastsættes i denne protokols artikel 14

e) der er opstået en tvist mellem parterne, som ikke har kunnet løses i Den Blandede Komité

f) en af parterne ikke overholder denne protokols bestemmelser.

2. Hvis protokollens anvendelse suspenderes af andre årsager end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c), meddeler den part, der ønsker en sådan suspension, dette skriftligt mindst tre måneder før, suspensionen træder i kraft. Suspension af protokollen af de årsager, der er omhandlet i stk. 1, litra c), træder i kraft straks efter, at beslutningen om suspension er truffet.

3. I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på deres tvist. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis efter, hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 16 Varighed

Denne protokol og det tilhørende bilag finder anvendelse i en periode på 3 år fra tidspunktet for dens midlertidige anvendelse i henhold til artikel 18, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 17.

Artikel 17 Opsigelse

1. Ved opsigelse af denne protokol giver den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt den anden part meddelelse om, at protokollen ønskes opsagt.

2. Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i foregående stykke indleder parterne samråd.

Artikel 18 Midlertidig anvendelse

Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

Artikel 19 Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget dertil træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

BILAG I

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I GUINEA-BISSAUS FISKERIZONE

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

1. Udpegning af ansvarlige myndigheder

1. Med henblik på anvendelsen af dette bilag, og medmindre andet er fastsat, forstås ved enhver henvisning til en ansvarlig myndighed i henholdsvis Den Europæiske Union (EU) og Guinea-Bissau følgende:

i. for EU: Europa-Kommissionen, i givet fald via EU-delegationen

ii. for Guinea-Bissau: det ministerium, der er ansvarligt for fiskeri.

2. National eksklusiv økonomisk zone (EEZ)

Inden protokollen træder i kraft, meddeler Guinea-Bissau EU de geografiske koordinater for Guinea-Bissaus EEZ og basislinjerne.

3. Udpegning af lokal repræsentant

Ethvert EU-fartøj, bortset fra tunfiskerfartøjer, der vil ansøge om fiskeritilladelse i henhold til den denne protokol, skal repræsenteres af en repræsentant med bopæl i Guinea-Bissau.

4. Bankkonto

Inden protokollen træder i kraft, giver Guinea-Bissau EU oplysning om, hvilken bankkonto eller hvilke bankkonti de beløb, som fiskerfartøjerne skal betale i henhold til aftalen, skal indsættes på. Omkostningerne i forbindelse med bankoverførslerne betales af rederne.

KAPITEL II

Fiskeritilladelser

1. Forudsætninger for tildeling af fiskeritilladelse – berettigede fartøjer

Fiskeritilladelser som omhandlet i aftalens artikel 6 udstedes på betingelse af, at det pågældende fartøj er registreret i EU-fiskerflåderegisteret, og at alle rederens, førerens eller fartøjets tidligere forpligtelser som følge af fiskeri i Guinea-Bissau i henhold til aftalen er opfyldt.

2. Ansøgning om fiskeritilladelse

2.1 EU indgiver en fiskeritilladelsesansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til aftalen, til Guinea-Bissau mindst 20 dage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse på et skema som vist i tillægget.

2.2 Ved hver førstegangsansøgning om fiskeritilladelse under den gældende protokol, eller ved ansøgning om fiskeritilladelse efter en teknisk ændring af det pågældende fartøj, indsendes der sammen med ansøgningen:

i. bevis for betaling af den faste afgift for den ønskede fiskeritilladelses gyldighedsperiode

ii. navn og adresse på fartøjets eventuelle lokale repræsentant

iii. for så vidt angår trawlere, bevis for forudbetaling af det faste observatørbidrag

iv. for så vidt angår trawlere, attest for fartøjets tonnage udstedt af flagstaten

v. for så vidt angår trawlere, overensstemmelsesattest udstedt af Guinea-Bissau efter den tekniske inspektion af fartøjet

vi. eventuelle andre dokumenter, som specifikt kræves i henhold til aftalen.

2.3 Ved fornyelse af en fiskeritilladelse under den gældende protokol skal ansøgningen om fornyelse for et fartøj, hvis tekniske specifikationer ikke er blevet ændret, blot ledsages af et bevis for betaling af afgiften og eventuelt det faste observatørbidrag.

3. Fast forudbetalt afgift

3.1 Den faste afgift fastsættes efter den årlige sats for hver fartøjskategori anført i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag. Den inkluderer alle nationale og lokale afgifter, undtagen havneafgifter og udgifter til tjenesteydelser.

3.2 Hvis fiskeritilladelsens gyldighedsperiode er på under ét år, tilpasses den faste afgift forholdsmæssigt til den ønskede gyldighedsperiode. Den forhøjes eventuelt med et tillæg for kvartals- eller halvårsperioder efter de satser, der er fastlagt i de relevante specifikationsblade.

4. Foreløbig liste over fartøjer med fiskeritilladelse

4.1 Så snart Guinea-Bissau har modtaget ansøgningerne om fiskeritilladelse, opstiller det for hver fartøjskategori hurtigst muligt en foreløbig liste over ansøgerfartøjerne. Denne liste sendes straks til den nationale fiskerikontrolmyndighed og EU.

4.2 EU sender den foreløbige liste til rederen eller dennes repræsentant. Hvis EU's kontor er lukket, kan Guinea-Bissau sende den foreløbige liste direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til EU.

5. Udstedelse af fiskeritilladelse

5.1 Guinea-Bissau udsteder fiskeritilladelser til EU senest 20 dage efter modtagelse af hele ansøgningsmaterialet.

5.2 Ved fornyelse af en fiskeritilladelse i protokollens gyldighedsperiode skal den nye fiskeritilladelse indeholde en utvetydig henvisning til den oprindelige fiskeritilladelse.

5.3 EU sender fiskeritilladelsen til rederen eller dennes repræsentant. Hvis EU's kontor er lukket, kan Guinea-Bissau sende fiskeritilladelsen direkte til rederen eller dennes repræsentant med kopi til EU.

6. Liste over fartøjer med fiskeritilladelse

Så snart Guinea-Bissau har udstedt fiskeritilladelserne, opstiller det for hver fartøjskategori hurtigst muligt en endelig liste over de fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone. Denne liste sendes straks til den nationale fiskerikontrolmyndighed og EU og erstatter ovennævnte foreløbige liste.

7. Fiskeritilladelsers gyldighedsperiode

7.1 Fiskeritilladelserne udstedes for en periode på et kvartal, halvår eller år.

7.2 Med henblik på bestemmelse af gyldighedsperiodens start forstås ved årlig periode:

i. i protokollens første anvendelsesperiode, perioden mellem datoen for protokollens ikrafttræden og den 31. december samme år

ii. derefter, hvert hele kalenderår

iii. i protokollens sidste anvendelsesår, perioden fra den 1. januar til datoen for protokollens udløb.

7.3 En gyldighedsperiode for et kvartal eller et halvår starter den første dag i hver måned. Fiskeritilladelsernes gyldighedsperiode må dog ikke strække sig længere end til den 31. december i udstedelsesåret.

8. Medbringelse af fiskeritilladelse

8.1 Fiskeritilladelsen skal altid være om bord på fartøjet.

8.2 Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline har dog tilladelse til at fiske, så snart de er opført på ovennævnte foreløbige liste. I så fald skal de pågældende fartøjer altid medføre den foreløbige liste, indtil de har fået udstedt fiskeritilladelse.

9. Overdragelse af fiskeritilladelse

9.1 En tilladelse udstedes for et specifikt fartøj og kan ikke overdrages.

9.2 I tilfælde af force majeure og på anmodning af EU udskiftes fiskeritilladelsen dog med en ny tilladelse, der udstedes til et andet fartøj svarende til det fartøj, som skal udskiftes.

9.3 En sådan overdragelse foregår på den måde, at rederen eller dennes repræsentant i Guinea-Bissau leverer den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, tilbage, og at Guinea-Bissau hurtigst muligt udsteder erstatningstilladelsen. Erstatningstilladelsen udstedes til rederen eller dennes repræsentant hurtigst muligt efter, at den fiskeritilladelse, der skal udskiftes, er leveret tilbage. Erstatningstilladelsen er gyldig fra den dag, hvor den tilladelse, der skal udskiftes, leveres tilbage.

9.4 For trawlere gælder det, at hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større bruttoregistertonnage (BRT) end det erstattede fartøj, betales den supplerende afgift pro rata i forhold til tonnageforskellen og den resterende gyldighedsperiode. Den supplerende afgift betales af rederen, når fiskeritilladelsen overdrages.

9.5 Guinea-Bissau ajourfører hurtigst muligt listen over fartøjer med fiskeritilladelse. Den nye liste sendes straks til den nationale fiskerikontrolmyndighed og EU.

10. Hjælpefartøjer

10.1 På anmodning af EU giver Guinea-Bissau tilladelse til, at EU-fartøjer med fiskeritilladelse benytter hjælpefartøjer. Hjælpefartøjer skal sejle under en EU-medlemsstats flag eller tilhøre et EU-selskab og må ikke være udstyret til fiskeri.

10.2 Guinea-Bissau opstiller listen over de hjælpefartøjer, der har fået udstedt tilladelse, og meddeler den hurtigst muligt til den nationale fiskerikontrolmyndighed og EU.

10.3 Hjælpefartøjer skal være i besiddelse af en behørig tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med Guinea-Bissaus lovgivning.

11. Teknisk inspektion (trawlere)

11.1 En gang om året eller efter en ændring af fartøjets tonnage, eller hvis anvendelsen af andre fiskeredskaber medfører en ændring af fiskerikategori, skal enhver form for EU-trawlere indfinde sig i en havn i Guinea-Bissau for at undergå en teknisk inspektion i overensstemmelse med Guinea-Bissaus gældende lovgivning.

11.2 Formålet med den tekniske inspektion er at kontrollere, om fartøjets tekniske specifikationer og de fiskeredskaber, der er om bord, opfylder bestemmelserne, og om bestemmelserne om påmønstring af nationale sømænd er overholdt.

11.3 Guinea-Bissau skal gennemføre den tekniske inspektion inden for højst 48 timer efter trawlerens ankomst til havnen.

11.4 Efter den tekniske inspektion udsteder Guinea-Bissau hurtigst muligt en overensstemmelsesattest til fartøjets fører og sender en kopi deraf til EU.

11.5 Overensstemmelsesattesten gælder for 1 år. Der skal dog indhentes en ny overensstemmelsesattest ved enhver ændring til eller fra rejefiskeri. Desuden er det nødvendigt med en ny overensstemmelsesattest i tilfælde af, at fartøjet forlader Guinea-Bissaus EEZ i en periode på over 45 dage.

11.6 Overensstemmelsesattesten skal altid være om bord på fartøjet.

11.7 Udgifterne til den tekniske inspektion afholdes af rederen og svarer til det beløb, der er fastsat i tariffen i Guinea-Bissaus lovgivning. Disse udgifter må ikke være højere end de beløb, der betales for samme ydelse af de nationale fartøjer eller fartøjer med tredjelandsflag.

KAPITEL III

Tekniske foranstaltninger

1. De tekniske foranstaltninger, der gælder for fartøjer med fiskeritilladelse med hensyn til fiskeriområde, fiskeredskaber og bifangster, er fastsat i specifikationsbladene i tillægget til dette bilag for de enkelte fiskerikategorier.

2. Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline skal overholde alle henstillingerne fra ICCAT.

KAPITEL IV

Fangstopgørelse

1. Fiskerilogbog

1.1 Føreren af et EU-fartøj, der fisker i henhold til aftalen, fører en fiskerilogbog som vist i tillæg 3 til dette bilag for hver fiskerikategori. Fiskerilogbogen føres af fartøjsføreren for hver dag, hvor fartøjet befinder sig i Guinea-Bissaus fiskerizone.

1.2 Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst.

1.3 Fartøjsføreren registrerer i fiskerilogbogen også hver dag den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

1.4 Fiskerilogbogen udfyldes letlæseligt med blokbogstaver og underskrives af fartøjsføreren.

1.5 Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der registreres i fiskerilogbogen, er korrekte.

2. Fangstopgørelse

2.1 Fartøjsføreren rapporterer fartøjets fangster ved til Guinea-Bissau at indgive sine fiskerilogbøger for den periode, hvor fartøjet har befundet sig i Guinea-Bissaus fiskerizone.

2.2 Fiskerilogbøgerne indgives efter følgende nærmere bestemmelser:

i. ved anløb af havn i Guinea-Bissau afleveres hver original fiskerilogbog til Guinea-Bissaus lokale repræsentant, som skriftligt bekræfter modtagelsen

ii. hvis fiskerfartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone uden at have anløbet havn i Guinea-Bissau, indgives hver original fiskerilogbog senest 14 dage efter anløb af anden havn og under alle omstændigheder senest 30 dage efter, at fartøjet har forladt Guinea-Bissaus fiskerizone:

a) pr. brev adresseret til Guinea-Bissau

b) pr. fax til et nummer meddelt af Guinea-Bissau

c) eller pr. e-mail.

2.3 Hvis Guinea-Bissau er i stand til at modtage fangstopgørelser pr. e-mail, sender fartøjsføreren fiskerilogbøgerne til Guinea-Bissau pr. e-mail til en e-mail-adresse meddelt af Guinea-Bissau. Guinea-Bissau anerkender straks modtagelsen pr. e-mail.

2.4 Fartøjsføreren sender en kopi af alle fiskerilogbøger til EU. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline sender fartøjsføreren også en kopi af alle fiskerilogbøger til ét af følgende videnskabelige institutter:

i. IRD (Institut de recherche pour le développement)

ii. IEO (Instituto Español de Oceanografía) eller

iii. INIAP (Instituto Nacional de investigação agrária e das Pescas).

2.5 Hvis fartøjet vender tilbage til Guinea-Bissaus fiskerizone i fiskeritilladelsens gyldighedsperiode, indgives der en ny fiskeri- og fangstopgørelse.

2.6 Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, kan Guinea-Bissau suspendere det pågældende fartøjs fiskeritilladelse, indtil Guinea-Bissau har modtaget en eventuelt manglende fangstopgørelse, og straffe rederen efter sanktionsbestemmelserne i den gældende nationale lovgivning. Ved gentagne overtrædelser kan Guinea-Bissau nægte at forny en fiskeritilladelse. Guinea-Bissau underretter hurtigst muligt EU om enhver sanktion i den forbindelse.

3. Overgang til et elektronisk system

Fra den 1. januar 2013 skal EU-fartøjerne registrere og meddele Guinea-Bissau data om fiskeri, der har fundet sted i henhold til denne aftale, elektronisk i overensstemmelse med bestemmelserne i tillægget til dette bilag.

4. Opgørelse over afgifter for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline

4.1 På grundlag af fangstopgørelserne som bekræftet af ovennævnte videnskabelige institutter udarbejder EU for hvert tunfiskerfartøj og langlinefartøj med flydeline en endelig opgørelse over, hvor meget de enkelte fartøjer skal betale i afgift for deres fiskeri i det foregående kalenderår.

4.2 EU meddeler den endelige opgørelse til Guinea-Bissau og rederen inden den 15. juni i året efter det år, hvor fangsterne har fundet sted.

4.3 Hvis den endelige opgørelse lyder på et højere beløb end den forudbetalte faste afgift for fiskeritilladelsen, betaler rederen hurtigst muligt saldoen til Guinea-Bissau. Hvis den endelige opgørelse lyder på et lavere beløb end den faste afgift, får rederen ikke penge tilbage.

KAPITEL V

Landing og omladning

1. Føreren af et EU-fartøj, der ønsker at lande fangster i en havn i Guinea-Bissau eller at omlade fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone, giver mindst 24 timer i forvejen Guinea-Bissau meddelelse om følgende:

a) navnet på det fiskerfartøj, der ønsker at landes eller omlades fangster

b) landings- eller omladningshavn

c) forventet dato og klokkeslæt for landing eller omladning

d) mængde (i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk) af hver art, der skal landes eller omlades (angivet ved hjælp af artens alfa-3-FAO-kode)

e) ved omladning, modtagerfartøjets navn.

2. Ved omladning skal fartøjsføreren sikre, at modtagerfartøjet er i besiddelse af en tilladelse, som de kompetente myndigheder har udstedt for en sådan omladning.

3. Omladningen bør finde sted på en havns red i Guinea-Bissau. Omladning på havet er forbudt.

4. Hvis disse bestemmelser ikke overholdes, anvendes de relevante sanktioner i Guinea-Bissaus lovgivning.

KAPITEL VI

Satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS)

1. Fartøjspositionsmeldinger - FOS

1.1 EU-fartøjer med fiskeritilladelse skal, når de befinder sig i Guinea-Bissaus fiskerizone, være udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS), som sikrer automatisk og løbende transmission hver time af fartøjernes position til fiskeriovervågningscentret (FOC) i fartøjernes flagstat.

1.2 Hver positionsmelding skal:

i. indeholde følgende oplysninger:

a) fartøjets identifikation

b) fartøjets seneste geografiske position (længde, bredde) med en fejlmargin på under 500 m og et konfidensinterval på 99 %

c) dato og klokkeslæt for registrering af position

d) fartøjets fart og kurs

ii. opfylde de krav til format, der er fastsat i tillægget.

1.3 Den position, der registreres ved indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone, identificeres ved koden "ENT". Alle efterfølgende positioner identificeres ved koden "POS", bortset fra den første position, der registreres efter udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, og som identificeres ved koden "EXI".

1.4 Flagstatens FOC er ansvarlig for automatisk behandling og i givet fald elektronisk transmission af positionsmeldinger. Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år.

2. Fremsendelse af positionsmeldinger for fartøjet i tilfælde af defekt FOS

2.1 Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger sendes korrekt til flagstatens FOC.

2.2 Hvis fartøjets FOS er defekt, skal det repareres eller udskiftes inden en måned. Efter denne frist, og hvis der ikke er foretaget reparation, vil fartøjet ikke længere have tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus zone.

2.3 Fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone med defekt FOS, sender deres positionsmeldinger med alle de i punkt 1.2. angivne oplysninger pr. e-mail, via radio eller pr. fax til flagstatens FOC mindst hver fjerde time.

3. Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til Guinea-Bissaus FOC

3.1 Så snart Guinea-Bissau har etableret et operationelt FOC, fremsender flagstatens FOC automatisk positionsmeldingerne for de berørte fartøjer til Guinea-Bissaus FOC. Flagstatens og Guinea-Bissaus FOC udveksler e-mail-adresser og giver hurtigst muligt hinanden meddelelse om eventuelle ændringer.

3.2 Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem flagstatens og Guinea-Bissaus FOC sker elektronisk efter et sikkert kommunikationssystem.

3.3 Guinea-Bissaus FOC og flagstatens FOC underretter hurtigst muligt hinanden, hvis der ikke længere regelmæssigt modtages positionsmeldinger for et fartøj med fiskeritilladelse, og det pågældende fartøj ikke har meddelt, at det er sejlet ud af fiskerizonen.

4. Funktionsfejl i kommunikationssystemet

4.1 Guinea-Bissau er ansvarlig for, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver hurtigst muligt EU meddelelse om eventuelle funktionsfejl i forbindelse med fremsendelse og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst det pågældende tekniske problem. Eventuelle tvister forelægges for Den Blandede Komité.

4.2 Fartøjsføreren betragtes om ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på at forstyrre systemets drift eller forfalske positionsmeldinger. Eventuelle overtrædelser straffes efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau.

5. Ændring af positionsmeldingshyppighed

5.1 Ved begrundet mistanke om overtrædelse kan Guinea-Bissau sende en anmodning til flagstatens FOC med kopi til EU om at reducere positionsmeldingsintervallet for et fartøj til tredive minutter i en vis undersøgelsesperiode. Guinea-Bissau sender bevismaterialet til flagstatens FOC og til EU. Flagstatens FOC sender hurtigst muligt positionsmeldingerne efter den reducerede hyppighed til Guinea-Bissau. Guinea-Bissau underretter straks flagstatens FOC og EU om undersøgelsesprocedurens afslutning.

5.2 Når undersøgelsesperioden er afsluttet, underretter Guinea-Bissau flagstatens FOC og EU om en eventuel opfølgning.

KAPITEL VII

Kontrol

1. Indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone

1.1 EU-fartøjer med fiskeritilladelse giver mindst 24 timer før hver indsejling i eller udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone, Guinea-Bissau meddelelse om sådan ind- eller udsejling. For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline er fristen kun på 6 timer.

1.2 Når fartøjet meddeler, at det agter at sejle ind i eller ud af Kap Verdes fiskerizone, meddeler det bl.a.:

i. forventet dato, klokkeslæt og position for ind- eller udsejling

ii. mængde af hver art om bord, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

iii. varernes præsentation.

1.3 Sådan meddelelse sendes om muligt pr. e-mail, men ellers pr. fax eller via radio, alt efter tilfældet, til en e-mail-adresse, et faxnummer eller en radiofrekvens meddelt af Guinea-Bissau. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt de berørte fartøjer og EU meddelelse om eventuelle ændringer af e-mail-adresse, faxnummer eller radiofrekvens.

1.4 Ethvert fartøj, der tages i at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone uden i forvejen at have meddelt sin tilstedeværelse, betragtes som et fartøj, der fisker uden tilladelse.

2. Inspektioner

2.1 Førerne af EU-fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus farvande, skal tillade, at tjenestemænd fra Guinea-Bissau, der har til opgave at foretage fiskeriinspektion, kommer om bord, og skal bistå dem med ombordstigningen og i deres arbejde.

2.2 Sådanne tjenestemænd må ikke opholde sig om bord længere end nødvendigt for at udføre deres opgaver.

2.3 Efter hver inspektion får fartøjsføreren en officiel besøgsrapport.

KAPITEL VIII

Overtrædelser

1. Behandling af overtrædelser

1.1 Alle overtrædelser, som et EU-fartøj med fiskeritilladelse i henhold til bestemmelserne i dette bilag begår, registreres i en inspektionsrapport.

1.2 Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig mod den formodede overtrædelse.

2. Opbringning af fartøjer – Informationsmøde

2.1 Et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, kan pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig på havet, at anløbe havn i Guinea-Bissau, hvis der er hjemmel til det i Guinea-Bissaus lovgivning for den pågældende overtrædelse.

2.2 Guinea-Bissau giver EU meddelelse om enhver opbringning af EU-fartøjer med fiskeritilladelse senest 48 timer efter opbringning. Sammen med en sådan meddelelse fremlægges der bevis for den pågældende overtrædelse.

2.3 Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren eller lasten, bortset fra foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer Guinea-Bissau på anmodning af EU senest én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets flagstat kan sende en repræsentant til sådanne informationsmøder.

3. Sanktioner i forbindelse med overtrædelse – Mæglingsprocedure

3.1 Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af Guinea-Bissau efter gældende national lovgivning.

3.2 Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig procedure, indledes der, inden en sådan procedure iværksættes, og forudsat at der ikke er begået nogen kriminel handling, en mæglingsprocedure mellem Guinea-Bissau og EU for at bestemme sanktionens art og størrelse. I en sådan mæglingsprocedure kan der deltage en repræsentant for flagstaten. Mæglingsproceduren afsluttes senest fire dage efter meddelelsen om fartøjets opbringning.

4. Retlig procedure - Bankgaranti

4.1 Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af Guinea-Bissau på et beløb, der fastsættes af Guinea-Bissau, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.

4.2 Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen således:

a) det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen sanktion

b) saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er mindre end den stillede bankgaranti.

4.3 Guinea-Bissau underretter EU om resultatet af den retlige procedure senest 8 dage efter domsafsigelse.

5. Frigivelse af fartøj

Fartøjet kan forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti.

KAPITEL IX

Påmønstring af sømænd

1. Antal sømænd, der skal påmønstres

1.1 I løbet af fiskeritilladelses gyldighedsperiode påmønstrer hver EU-trawler guinea-bissauiske sømænd således:

i. fire sømænd ved en kapacitet på under 250 BRT

ii. fem sømænd ved en kapacitet på 250-400 BRT

ii. seks sømænd ved en kapacitet på 400-650 BRT

i. syv sømænd ved en kapacitet på over 650 BRT.

1.2 EU-fartøjernes redere bestræber sig for at påmønstre yderligere guinea-bissauiske sømænd.

2. Frit valg af sømænd

2.1 Guinea-Bissau fører en vejledende liste over sømænd, der er kvalificeret til at påmønstre EU-fartøjer.

2.2 Rederen eller dennes repræsentant vælger frit fra denne liste sømænd til påmønstring og meddeler Guinea-Bissau navnene på dem, der er blevet opført på besætningslisten.

3. Kontrakter

3.1 Ansættelseskontrakten for sømænd udfærdiges af rederen eller dennes repræsentant og den pågældende sømand, der eventuelt kan være repræsenteret af sin fagforening, i samarbejde med Guinea-Bissau. I kontrakten fastsættes bl.a. påmønstringsdato og -havn.

3.2 Kontrakten sikrer, at sømanden omfattes af den relevante socialsikringsordning i Guinea-Bissau. I kontrakten indgår der en livsforsikring, en sygeforsikring og en ulykkesforsikring.

3.3 Underskriverne får hver en kopi af kontrakten.

3.4 De guinea-bissauiske sømænd er omfattet af ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

4. Aflønning af sømænd

4.1 De guinea-bissauiske sømænds hyre betales af rederne. Den fastsættes, inden der udstedes fiskeritilladelse, og efter aftale mellem reder eller dennes repræsentant og Guinea-Bissau.

4.2 Hyren må ikke være lavere end den hyre, der betales til besætninger på guinea-bissauiske fartøjer, eller lavere end ILO-normerne.

5. Sømændenes forpligtelser

Sømanden melder sig hos føreren af det fartøj, han skal påmønstre, dagen før den påmønstringsdato, der er fastsat i kontrakten. Fartøjsføreren giver sømanden meddelelse om påmønstringsdato og -klokkeslæt. Hvis sømanden ikke møder op på den dato og det klokkeslæt, der er fastsat for hans påmønstring, betragtes kontrakten med den pågældende sømand som ophævet. Han erstattes af en anden guinea-bissauisk sømand, idet dette ikke må forsinke fartøjets afsejling.

KAPITEL X

Observatører

1. Fiskeriobservation

1.1 Fartøjer med fiskeritilladelse er omfattet af en fiskeriobservationsordning, der er en del af aftalen.

1.2 For så vidt angår tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline, holder de to parter hurtigst muligt samråd med de relevante tredjelande om oprettelse af en ordning med regionale observatører og om valg af kompetent fiskeriorganisation.

1.3 De øvrige fartøjer tager en observatør, der er udpeget af Guinea-Bissau, om bord.

2. Udpegede fartøjer og observatører

2.1 Samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelse meddeler Guinea-Bissau EU og rederen eller denne repræsentant, hvilke fartøjer og observatører der er udpeget, og hvor længe observatørerne skal være om bord på de enkelte fartøjer. Guinea-Bissau giver hurtigst muligt EU og rederen eller dennes repræsentant meddelelse om eventuelle ændringer med hensyn til de udpegede fartøjer eller observatører.

2.2 Observatøren må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for at kunne udføre sine opgaver.

3. Fast finansielt bidrag

Ved betalingen af afgiften betaler rederen for hvert fartøj et fast beløb på 6 000 EUR pr. år, tilpasset pro rata temporis i forhold til gyldighedsperioden for de udpegede fartøjers fiskeritilladelse, til Guinea-Bissau.

4. Observatørens løn

Observatørens løn og sociale bidrag betales af Guinea-Bissau.

5. Betingelser for ombordtagning af observatører

5.1 Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og Guinea-Bissau.

5.2 Observatøren behandles om bord som officer. Observatørens logi om bord afhænger dog af fartøjet tekniske struktur.

5.3 Kost og logi om bord betales af rederen.

5.4 Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende.

5.5 Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Observatøren skal have adgang til kommunikationsmidler, til dokumenter vedrørende fartøjets fiskeri, bl.a. fiskerilogbog og navigationsbog, og til de dele af fartøjet, som er direkte knyttet til de observatøropgaver, observatøren skal udføre.

6. Observatørernes forpligtelser

I den tid, hvor observatøren er om bord, sørger denne for:

a) at træffe passende foranstaltninger til at undgå at afbryde eller hindre fiskeriet

b) at behandle materiel og udstyr om bord med respekt

c) at respektere, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige.

7. Ombordtagning og ilandsætning af observatører

7.1 Observatøren tages om bord i en havn valgt af rederen.

7.2 Rederen eller denne repræsentant giver mindst 10 dage før ombordtagning Guinea-Bissau meddelelse om, på hvilken dato og i hvilken havn observatøren tages om bord. Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter til ombordtagningshavnen.

7.3 Hvis observatøren ikke sættes i land i en havn i Guinea-Bissau, betaler rederen, hvad det koster for observatøren at komme tilbage til Guinea-Bissau så hurtigt som muligt.

8. Observatørens opgaver

Observatøren har til opgave:

a) at observere fartøjets fiskeri

b) at kontrollere fartøjets position under fiskeriet

c) at udføre opgaver som led i videnskabelige programmer, herunder udtagning af biologiske prøver

d) at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

e) at kontrollere fangstdataene i fiskerilogbogen for så vidt angår fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone

f) at kontrollere bifangstprocenter på grundlag af bestemmelserne i specifikationsbladene for hver kategori og anslå udsmid

g) mindst én gang om ugen pr. radio at indberette sine observationer, herunder ombordværende hoved- og bifangster.

9. Observatørens rapport

9.1 Inden observatøren forlader fartøjet, fremlægger denne en observationsrapport for fartøjsføreren. Føreren af EU-fartøjet kan anføre eventuelle bemærkninger i observationsrapporten. Rapporten underskrives af observatøren og fartøjsføreren. Fartøjsføreren får en kopi af observationsrapporten.

9.2 Observatøren sender sin rapport til Guinea-Bissau. Data vedrørende fangst og udsmid meddeles til Guinea-Bissaus videnskabelige institut CIPA, som efter at have behandlet og analyseret dem forelægger dem for den fælles videnskabelige komité.

Tillæg

1 - Formular til ansøgning om fiskerilicens

2 - Fangst- og indsatsstatistikker

3 - Logbog for tunfiskerfartøjer

4 - Elektronisk registrering af fiskeri

5 - Fremsendelse af FOS-meddelelser til Guinea-Bissau

6 – Specifikationsblade for hver kategori

Tillæg 1

FORMULAR

TIL ANSØGNING

OM FISKERILICENS

Forbeholdt myndighederne || Bemærkninger

Nationalitet: ………………………………… Licensnummer ……………………………. Underskriftsdato ………………………….. Udstedelsesdato …………………. || ……………………………………………….. ……………………………………………….. ……………………………………………….. ………………………………………………...

ANSØGER

Firmanavn:...............................................................................................................................................................................

Handelsregisternummer:.......................................................................................................................................................

Den ansvarliges navn og adresse:......................................................................................................................................

Fødedato og -sted:.................................................................................................................................................................

Stilling:.....................................................................................................................................................................................

Adresse:..................................................................................................................................................................................

..................................................................................................................................................................................................

Antal beskæftigede:...............................................................................................................................................................

Repræsentantens navn og adresse:....................................................................................................................................

FARTØJ

Fartøjstype:........................................................................ Registreringsnummer:.............................................................

Nuværende navn:.............................................................. Tidligere navn:.........................................................................

Byggedato og -sted:..............................................................................................................................................................

Oprindelig nationalitet:..........................................................................................................................................................

Længde:.................................................. Bredde:.......................................................... Dybde:...........................................

Bruttotonnage:...................................... Nettotonnage:..............................................

Byggemateriale:......................................................................................................................................................................

Hovedmotorfabrikat:............................................... Type:................................. Maskineffekt (hk):.................................

Skrue: Fast: ¨ Indstillelig: ¨ Skruedyse: ¨

Hastighed:...............................................................................................................................................................................

Kaldesignal:........................................................................ Frekvens:..................................................................................

Sporings-, navigations- og transmissionsudstyr:

Radar: ¨ Sonar: ¨ Ekkolod på overtælle, netsonde: ¨

VHF: ¨ BLU: ¨ Satellitnavigation: ¨ Andet......................................

Antal besætningsmedlemmer:..............................................................................................................................................

OPBEVARING

Is: ¨ Is og køling: ¨

Frysning: i lage: ¨ i tør tilstand: ¨ i nedkølet havvand: ¨

Total kølekapacitet (fg):........................................................................................................................................................

Indfrysningskapacitet pr. døgn i tons:...............................................................................................................................

Lastrumskapacitet:.................................................................................................................................................................

FISKERITYPE

A. Demersalt fiskeri

Demersalt kystfiskeri: ¨ Demersalt dybvandsfiskeri: ¨

Trawltype:

til blæksprutter: ¨ til rejer: ¨ til fisk: ¨

Trawllængde:............................................................ Overtællelængde:...............................................................

Maskestørrelse i fangstpose:...............................................................................................................................

Maskestørrelse ved armene:.................................................................................................................................

Trawlingshastighed:..............................................................................................................................................

B. Fiskeri efter store pelagiske fisk (tunfiskeri)

Stangfiskeri: ¨ Antal stænger: ¨

Notfiskeri: ¨ Nettets længde:.................................. Dybde:....................................

Antal tanke:........................................................................... Kapacitet i tons:....................................................

C. Langline- og rusefiskeri

ved overfladen: ¨ ved bunden: ¨

Linelængde:........................................................................... Antal kroge:...........................................................

Antal liner:...............................................................................................................................................................

Antal ruser:..............................................................................................................................................................

ANLÆG PÅ LAND

Adresse og autorisationsnummer:......................................................................................................................................

..................................................................................................................................................................................................

Firmanavn:...............................................................................................................................................................................

Aktiviteter:..............................................................................................................................................................................

Fiskeengroshandel på hjemmemarkedet: ¨ på eksportmarkedet: ¨

Engroshandelslicenstype og -nummer:..............................................................................................................................

Beskrivelse af behandlings- og opbevaringsanlæg:

..................................................................................................................................................................................................

Antal beskæftigede:...............................................................................................................................................................

N.B. Sæt kryds i de relevante rubrikker.

Tekniske bemærkninger

Autorisation fra statsministeriet

Tillæg 2

FISKERIMINISTERIET FANGST- OG INDSATSSTATISTIKKER Måned: År:

Fartøjets navn: || || || Maskineffekt: || || || Fangstmetode: ||

Nationalitet: || || || Bruttotonnage (BRT): || || || Landingshavn: ||

Dato || Fiskerizone || Antal træk || Antal fisketimer || Fiskeart

Længdegrad || Breddegrad || || || || || || || || I alt

1/ || || || || || || || || || || || ||

2/ || || || || || || || || || || || ||

3/ || || || || || || || || || || || ||

4/ || || || || || || || || || || || ||

5/ || || || || || || || || || || || ||

6/ || || || || || || || || || || || ||

7/ || || || || || || || || || || || ||

8/ || || || || || || || || || || || ||

9/ || || || || || || || || || || || ||

10/ || || || || || || || || || || || ||

11/ || || || || || || || || || || || ||

12/ || || || || || || || || || || || ||

13/ || || || || || || || || || || || ||

14/ || || || || || || || || || || || ||

15/ || || || || || || || || || || || ||

16/ || || || || || || || || || || || ||

17/ || || || || || || || || || || || ||

18/ || || || || || || || || || || || ||

19/ || || || || || || || || || || || ||

20/ || || || || || || || || || || || ||

21/ || || || || || || || || || || || ||

22/ || || || || || || || || || || || ||

23/ || || || || || || || || || || || ||

24/ || || || || || || || || || || || ||

25/ || || || || || || || || || || || ||

26/ || || || || || || || || || || || ||

27/ || || || || || || || || || || || ||

28/ || || || || || || || || || || || ||

29/ || || || || || || || || || || || ||

30/ || || || || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || || || || ||

Tillæg 3 || Fangstmetode || ||

LOGBOG FOR TUNFISKERFARTØJER || || Langline || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Not || ||

Fartøjets navn: …………………………………………… Flagstat: ………………………………………. Registreringsnummer: …………………………………… Reder: …………………………………………………….. Adresse: …………………………………………………….. ………………………………………………………………. || Bruttotonnage: ……………………………………. Kapacitet (t): …………………………………….. Fartøjsfører: ………………………………………… Antal besætningsmedlemmer: ……………….. Rapporteringsdato: …………………………………. Rapporteret af: …………………………………. || || || Måned || Dag || År || Havn || || || Trawl || || || || ||

Udsejling: || || || || || || || || || Andet || || || || ||

Hjemkomst: || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || ||

Antal havdage: || || ……… || Antal fiskedage: Antal sæt: || ……………. .…………….. || Fangstrejse nr.: || || ……………………………… ||

|| || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Dato || Område || || || Fangst || Agn ||

Dag/måned || Sæt nr. || Bredde N/S || Længde Ø/V || Vandtemperatur ved overfladen (°C) || Fiskeriindsats Antal kroge || Atlantisk tun Thunnus maccoyi || Gulfinnet tun Thunnus albacares || Storøjet tun Thunnus obesus || Hvidfinnet tun Thunnus alalunga || Sværdfisk Xiphias gladius || Stribet marlin Tetrapturus audax || Sort marlin Makaira indica || Sejlfisk Istiophorus spp. || Bugstribet bonit Katsuwonus pelamis || Diverse arter || I alt pr. dag || Makrelgedde || Blæksprutte || Levende agn || Andet ||

|| || || || || || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Landet vægt (kg) || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Tillæg 4

Elektronisk registrering af fiskeri

Elektroniske registrerings- og indberetningssystemer

1. Ethvert EU-fartøj, der fisker i henhold til denne protokol, skal være udstyret med et elektronisk registrerings- og indberetningssystem, herefter kaldet ERS-system (ERS - Electronic Reporting System), som er operationelt og i stand til at registrere og fremsende data vedrørende fiskeri, herefter kaldet ERS-data, så længe fartøjet befinder sig i Guinea-Bissaus farvande. Et europæisk fartøj, som ikke er udstyret med ERS-systemet, eller hvis ERS-system ikke fungerer, må ikke påbegynde fiskeri i Guinea-Bissaus farvande.

2. Flagmedlemsstaten og Guinea-Bissau sikrer, at deres nationale fiskeriovervågningscenter (FOS) er udstyret med edb-udstyr og råder over det programmel, der er nødvendigt til at sikre en automatisk fremsendelse af ERS-data i det XML-format, der findes på http://ec.europa.eu/cfp/control/codes/index_en.htm, og elektronisk lagring af ERS-data i en periode på mindst [3] år. Enhver ændring eller ajourføring af formatet skal være identificeret og dateret og træder i kraft efter en frist på 6 måneder.

3. Til fremsendelse af ERS-data anvendes elektroniske kommunikationsmidler, der forvaltes af Europa-Kommissionen på EU's vegne.

4. Parterne sikrer, at ERS-dataene registreres sekventielt.

5. Flagmedlemsstaten og Guinea-Bissau sikrer, at deres FOS udveksler de navne, elektroniske adresser og telefon- og faxnumre, der måtte være nyttige. Enhver senere ændring af disse data meddeles hurtigst muligt.

Fremsendelse af ERS-data

6. Ethvert EU-fartøj, der fisker i henhold til denne protokol:

a) fører en elektronisk logbog for hver dag, hvor fartøjet befinder sig i Guinea-Bissaus farvande. Hver art angives ved hjælp af alfa-3-FAO-koden, i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

b) meddeler uanset bestemmelserne i kapitel VII ved hver indsejling i eller udsejling fra Guinea-Bissaus farvande, hvilke mængder der findes om bord for hver af de arter, der er angivet i fiskeritilladelsen

c) registrerer de fangster, der er taget i Guinea-Bissaus farvande, for hver art og hvert træk med angivelse af fangstmængder og udsmid. For de arter, der er angivet i fiskeritilladelsen, skal fartøjsføreren ligeledes angive, hvis der ikke har fundet fangster sted

d) registrerer uanset bestemmelserne i kapitel V de mængder, der omlades og/eller landes, for hver art

e) sender elektronisk ERS-data til sin flagstats FOC inden kl. 23:59 UTC.

7. Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede og transmitterede ERS-data er nøjagtige.

8. Flagstaten sikrer, at dens FOC hurtigst muligt sender ERS-dataene til Guinea-Bissaus FOC i overensstemmelse med de procedurer og i det format, der er angivet under nr. 2.

9. Guinea-Bissaus FOC:

a. behandler alle ERS-data fortroligt

b. sender ERS-dataene til FOC'en for fartøjets flagstat senest 48 timer efter, at hver omladning og/eller landing er afsluttet.

Tekniske fejl

10. Et EU-fartøjs flagstat sikrer, at fartøjsføreren, rederen eller dennes repræsentant hurtigst muligt underrettes om enhver teknisk fejl i ERS-systemet på det pågældende fartøj.

11. Hvis der opstår en teknisk fejl i ERS-systemet, sikre fartøjsføreren og/eller rederen, at ERS-systemet repareres eller udskiftes inden på en frist på [en måned], efter at fejlen er opstået.

12. Ethvert EU-fartøj, der fisker med et defekt ERS-system, sender hver dag inden kl. 23.59 UCT ERS-dataene til sin flagstat ved hjælp af enhver anden form for elektronisk kommunikationsmiddel, der er til rådighed.

Manglende modtagelse af ERS-data

13. Guinea-Bissaus FOC underretter hurtigst muligt den kompetente flagstats FOC og EU om enhver afbrydelse i fremsendelsen af ERS-data fra et EU-fartøj, som fisker i henhold til denne protokol.

14. Straks efter modtagelsen af denne underretning undersøger flagstatens FOC hurtigst muligt, hvorfor ERS-dataene ikke er blevet sendt, og træffer passende foranstaltninger for at løse problemet. Flagstatens FOC underretter hurtigst muligt Guinea-Bissaus FOC og EU om de identificerede årsager og de foranstaltninger, der er truffet til at løse problemet.

15. Flagstatens FOC sender hurtigst muligt de manglende ERS-data til Guinea-Bissaus FOC.

16. Hvis Guinea-Bissaus FOC er ude af drift, meddeler Den Europæiske Union på månedsbasis Guinea-Bissau de aggregerede ERS-data for de europæiske fartøjer, der har fisket i Guinea-Bissaus farvande.

Tillæg 5

Fremsendelse af FOS-meddelelser til Guinea-Bissau

Dataelement || Feltkode || Obligatorisk /fakultativ || Bemærkninger

Record påbegyndt || SR || O || Systemdata – viser, at ny record starter

Adresse || AD || O || Meddelelsesdata - modtagerens Alfa-3-ISO-landekode

Afsender || FR || O || Meddelelsesdata - afsenderens Alfa-3-ISO-landekode

Record-nummer || RN || F || Meddelelsesdata – underretningens serienummer i det relevante år

Record-dato || RD || F || Meddelelsesdata – transmissionsdato

Record-klokkeslæt || RT || F || Meddelelsesdata – transmissionsklokkeslæt

Meddelelsestype || TM || O || Meddelelsesdata – meddelelsestype "ENT", "POS" eller "EXI"

Fartøjets navn || NA || F || Fartøjets navn

Eksternt registreringsnummer || XR || F || Fartøjsdata – fartøjets havnekendingsbogstaver og –nummer på siden af fartøjet

Radiokaldesignal || RC || O || Fartøjsdata – fartøjets internationale radiokaldesignal

Fartøjsførers navn || MA || O || Fartøjsførerens navn

Internt referencenummer || IR || O || Fartøjsdata - entydigt fartøjsnummer i form af flagstatens Alfa-3-ISO-landekode efterfulgt af et nummer

Breddegrad || LT || O || Positionsdata – position ± 99.999 (WGS-84)

Længdegrad || LG || O || Positionsdata – position ± 999.999 (WGS-84)

Fart || SP || O || Positionsdata – fartøjets fart i knob med én decimal

Kurs || CO || O || Positionsdata – fartøjets kurs på en 360°-skala

Dato || DA || O || Positionsdata – UTC-dato for position (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt || TI || O || Positionsdata – UTC-klokkeslæt for position (TTMM)

Record afsluttet || ER || O || Systemdata - viser, at record er afsluttet

Format

Transmission af data struktureres således:

- en dobbelt skråstreg (//) og bogstaverne "SR" angiver starten på en meddelelse

- en dobbelt skråstreg (//) og en feltkode angiver starten på et dataelement

- der anvendes en enkelt skråstreg (/) som separator mellem feltkode og data

- datapar adskilles ved et mellemrum

- bogstaverne "ER" og en dobbelt skråstreg (//) angiver record afsluttet.

Tillæg 6

SPECIFIKATIONSBLAD 1 – FISKERITYPE 1: FRYSETRAWLERE TIL FISKERI EFTER FISK OG BLÆKSPRUTTER

1. Fiskerizone

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2. Tilladte fiskeredskaber

2.1 Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber. 2.2 Det er tilladt at anvende bomtrawl. 2.3 Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Sådanne slidgarn må udelukkende fastgøres langs trawlposens forkant og sider. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm. 2.4 Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.

3. Mindste tilladte maskestørrelse

70 mm

4. Bifangster

Efter Guinea-Bissaus lovgivning: 4.1 Fartøjer til fiskefangst må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 9 % krebsdyr og 9 % blæksprutter om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. 4.2 Fartøjer til blækspruttefiskeri må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 9 % krebsdyr om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. 4.3 Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. 4.4 De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.

5. Tilladt tonnage/afgifter

5.1 Tilladt tonnage (BRT) || 3 500 BRT pr. år

5.2 Afgifter i EUR pr. BRT || 256 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes gebyrerne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis [4] % eller [2,5] %.

SPECIFIKATIONSBLAD 2 – FISKERITYPE 2: REJETRAWLERE

1. Fiskerizone

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2. Tilladte fiskeredskaber

3. Mindste tilladte maskestørrelse

50 mm

4. Bifangster

Efter Guinea-Bissaus lovgivning: 4.1 Rejetrawlere må ved afslutningen af en fangstrejse højst have 50 % blæksprutter og fisk om bord af de samlede fangster taget i Guinea-Bissaus fiskerizone. 4.2 Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. 4.3 De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at justere den tilladte bifangstprocent på grundlag af en henstilling fra den fælles videnskabelige komité.

5. Tilladt tonnage/afgifter

5.1 Tilladt tonnage (BRT) || 3 700 BRT pr. år

5.2 Afgifter i EUR pr. BRT || 344 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes gebyrerne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis [4] % eller [2,5] %.

SPECIFIKATIONSBLAD 3 – FISKERITYPE 3: STANGFARTØJER TIL TUNFISKERI

1. Fiskerizone:

1.1 Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°. 1.2 Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri har desuden tilladelse til at fange levende agn til deres fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone.

2. Tilladte fiskeredskaber:

2.1 Stænger 2.2 Noter med levende agn: 16 mm

3. Bifangster:

3.1 I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt. 3.2 De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.

4. Tilladt tonnage/afgifter:

4.1 Yderligere afgift pr. ton fangst || 25 EUR/t

4.2 Fast årlig afgift: || 550 EUR for 22 tons pr. fartøj

4.3 Antal fartøjer med fiskeritilladelse || 12 fartøjer

SPECIFIKATIONSBLAD 4 – FISKERITYPE 4: NOTFARTØJER MED FRYSEANLÆG TIL TUNFISKERI OG LANGLINEFARTØJER

1. Fiskerizone:

Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.

2. Tilladte fiskeredskaber:

Not + flydeline

3. Bifangster:

I henhold til konventionen om beskyttelse af migrerende arter og ICCAT's resolutioner er fiskeri efter brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), storøjet rævehaj (Alopias superciliosus), hammerhaj af Sphyrnidae-familien (undtagen huehammerhaj), oceanisk hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) og silkehaj (Carcharhinus falciformis) forbudt. Fiskeri efter sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) er forbudt. De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for at ajourføre denne liste på grundlag af videnskabelige anbefalinger.

4. Tilladt tonnage/afgifter:

4.1 Yderligere afgift pr. ton fangst || 35 EUR/t

4.2 Fast årlig afgift: || 3 500 EUR for 100 tons pr. fartøj

4.3 Antal fartøjer med fiskeritilladelse || 28 fartøjer

Begrebet fangstrejse:

I forbindelse med dette tillæg defineres varigheden af et europæisk fartøjs fangstrejse således:

- perioden mellem indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone eller

- perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og omladning eller

- perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og landing i Guinea-Bissau.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[7]

11. – Maritime anliggender og fiskeri

11.03 - Internationalt fiskeri og havret

1.3. Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[8]

X Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål

1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forhandlinger om og indgåelse af fiskeriaftaler med tredjelande opfylder det generelle mål om at opretholde og beskytte EU-fiskerflådens fiskeri, herunder fjernfiskerflådens fiskeri, og at udvikle partnerskabsforbindelser for at fremme en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne uden for EU-farvandene, samtidig med at der tages hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Med fiskeripartnerskabsaftalerne sikres der ligeledes sammenhæng mellem principperne for den fælles fiskeripolitik og de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med andre EU-politikker (en bæredygtig udnyttelse af tredjelandes ressourcer, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), integration af partnerlande i den globale økonomi og en bedre fiskeriforvaltning både politisk og finansielt).

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1

At bidrage til et bæredygtigt fiskeri uden for EU's farvande, at fastholde en europæisk tilstedeværelse i fjernfiskeriet og at beskytte den europæiske fiskerisektors og forbrugernes interesser ved at forhandle om og indgå fiskeripartnerskabsaftaler med kyststater i tråd med øvrige EU-politikker.

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

Maritime anliggender og fiskeri, internationalt fiskeri og havret, internationale fiskeriaftaler (budgetpost 11.0301)

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Protokollens indgåelse bidrager til at opretholde EU-fiskerfartøjernes fiskerimuligheder i Guinea-Bissaus fiskerizoner.

Protokollen medvirker ligeledes til at forbedre forvaltningen og bevarelsen af fiskeressourcerne i kraft af den finansielle støtte (sektorstøtte) til gennemførelsen af årlige og flerårige programmer, som partnerlandene vedtager på nationalt niveau.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Fiskerimulighedernes udnyttelsesgrad (procentvis andel af fiskeritilladelser, som udnyttes, i forhold til de muligheder, protokollen giver)

Indsamling og analyse af fangstdata og analyse af aftalens handelsmæssige værdi

Bidrag til beskæftigelse og merværdi i EU og til stabilisering af EU-markedet (kumuleret niveau med andre fiskeripartnerskabsaftaler)

Antal tekniske møder og møder i Den Blandede Komité.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Protokollen for perioden 2011-2012 udløber den 15. juni 2012. Det er forudset, at den nye protokol anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen. Sideløbende med nærværende procedure er der iværksat en procedure for vedtagelse af Rådets afgørelse om midlertidig anvendelse af protokollen.

I den nye protokol fastsættes rammerne for EU-flådens fiskeriaktiviteter, herunder at rederne fortsat vil kunne opnå tilladelser til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizoner. Desuden styrker den nye protokol samarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau med henblik på at fremme udviklingen af en bæredygtig fiskeripolitik. Den indeholder bl.a. bestemmelser om fartøjsovervågning ved hjælp af FOS og elektronisk fremsendelse af fangstdata.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Hvis EU ikke indgår den nye protokol, vil der i stedet blive indgået private aftaler, som ikke sikrer et bæredygtigt fiskeri. EU håber også, at Guinea-Bissau i kraft af denne protokol fortsat vil samarbejde effektivt med EU om bæredygtigt fiskeri.

Med de midler, som afsættes i protokollen, får Guinea-Bissau desuden mulighed for at videreføre den strategiske planlægning af gennemførelsen af sin fiskeripolitik.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

På baggrund af underudnyttelsen af den foregående protokol har parterne reduceret fiskerimulighederne. Den dertil knyttede handelsværdi er dog opjusteret for at tage hensyn til fangstmængde pr. indsatsenhed (cpue) og prisudviklingen.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

De midler, der udbetales i medfør af fiskeripartnerskabsaftaler, udgør fungible indtægter på partnertredjelandets budget. Dog er øremærkning af en del af disse midler til gennemførelse af foranstaltninger inden for rammerne af landets sektorpolitik en betingelse for indgåelsen af og opfølgningen på fiskeripartnerskabsaftaler. Disse finansielle ressourcer kan forenes med andre finansieringskilder fra andre internationale bidragydere til gennemførelse af projekter og/eller programmer, der udføres på nationalt plan i fiskerisektoren.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– X Forslag/initiativ i kraft fra datoen for undertegnelsen af protokollen for en periode på 3 år.

– X Finansielle virkninger fra 2012 til 2014.

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[9]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨ gennemførelsesorganer

– ¨ organer oprettet af Fællesskaberne[10]

– ¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Kommissionen (GD MARE i samarbejde med fiskeriattachéen i Dakar og EU's delegation i Bissau) sørger for løbende at overvåge gennemførelsen af denne protokol, især hvad angår aktørernes udnyttelse af fiskerimulighederne og fangststatistikker.

Ved fiskeripartnerskabsaftalen er der desuden fastsat mindst ét møde hvert år i Den Blandede Komité, hvor Kommissionen mødes med tredjelandet for at drøfte aftalens og protokollens gennemførelse og eventuelt tilpasse planlægningen og i givet fald den finansielle modydelse.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1. Konstaterede risici

En fiskeriprotokol er forbundet med visse risici, f.eks. i forbindelse med de midler, der skal bruges til at finansiere fiskeripolitikken (sekundær planlægning).

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Det er fastsat, at der skal føres en dialog om planlægningen og gennemførelsen af sektorpolitikken. Den fælles analyse af resultater, der er nævnt i punkt 2.1, udgør også en del af disse kontrolmetoder.

I protokollen fastsættes der derudover specifikke suspensionsklausuler, som anvendes på visse betingelser og under nærmere bestemte omstændigheder.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Kommissionen bestræber sig for at holde en politisk dialog og samråd i gang for at forbedre forvaltningen af aftalen og øge EU's bidrag til en bæredygtig ressourceforvaltning. Under alle omstændigheder gælder Kommissionens normale budgetmæssige og finansielle regler og procedurer for alle Kommissionens udbetalinger i henhold til fiskeripartnerskabsaftaler. Det betyder, at man bl.a. entydigt kan identificere de bankkonti, som den finansielle modydelse til tredjelandet overføres til. I den foreliggende protokol fastslås det i artikel 2, stk. 6, at den samlede finansielle modydelse indbetales på en særlig konto, som statskassen opretter i et pengeinstitut, der anvises af Guinea-Bissaus myndigheder.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse …………………………………] || OB/ IOB ([11]) || fra EFTA-lande[12] || fra kandidat-lande[13] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

2 || 11.0301 Internationale fiskeriaftaler || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, der er søgt om

(finder ikke anvendelse)

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse …………………………………] || OB/ IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 2 || Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

GD: MARE || || || År N[14] 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer: 11.0301 || Forpligtelser || (1) || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Betalinger || (2) || 9,200[15] || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || ||

Betalinger || (2a) || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[16] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || (3) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT til GD MARE || Forpligtelser || =1+1a +3 || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || ||

Betalinger || =2+2a +3 || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || ||

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT[17] || Forpligtelser || (4) || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Betalinger || (5) || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0 || 0 || 0 || || || || || 0

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Betalinger || =5+ 6 || 9,200 || 9,200 || 9,200 || || || || || 27,600

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet: (finder ikke anvendelse)

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År N 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

GD: MARE ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,083 || 0,083 || 0,083 || 0,083 || || || || 0,332

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || || || || 0,040

I ALT GD MARE || || 0,093 || 0,093 || 0,093 || 0,093 || || || || 0,372

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,093 || 0,093 || 0,093 || 0,093 || || || || 0,372

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År N[18] 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 9,293 || 9,293 || 9,293 || 0,093 || || || || 27,972

Betalinger || 9,293 || 9,293 || 9,293 || 0,093 || || || || 27,972

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År N 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Type resultater[19] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Sam-lede resul-tater (antal) || Samlede omkostninger

SPECIFIKT MÅL NR 1[20]: || || || || || || || || || || || || || || || ||

Licenser til tunfiskerfartøjer || Tonnage || 65 EUR/t || 2500 || 0,163 || 2500 || 0,163 || 2500 || 0.163 || || || || || || || || || ||

Trawlerlicenser || Licenspris || 838,4 EUR/BRT || 7200 || 6,037 || 7200 || 6,037 || 7200 || 6,037 || || || || || || || || || ||

Sektorstøtte || || 3,000 || 1 || 3,000 || 1 || 3,000 || 1 || 3,000 || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || 9,200 || || 9,200 || || 9,200 || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2: || || || || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || 9,200 || || 9,200 || || 9,200 || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1. Resumé

– ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N[21] 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,083 || 0,083 || 0,083 || 0,083 || || || || 0,332

Andre administrationsudgifter || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || || || || 0,040

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0.093 || 0.093 || 0.093 || 0.093 || || || || 0,372

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[22] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,019 || 0,019 || 0,019 || 0,019 || || || || 0,076

Andre administrationsudgifter || 0,006 || 0,006 || 0,006 || 0,006 || || || || 0,024

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || || || || 0,100

I ALT || 0,118 || 0,118 || 0,118 || 0,118 || || || || 0,472

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

– ¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| || År N 2012 || År N+1 2013 || År N+2 2014 || År N+3 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

|| XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,55 || 0,55 || 0,55 || 0,55 || || ||

|| XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

|| XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[23] ||

|| XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || || || || || || ||

|| XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || 0,1 || 0,1 || 0,1 || 0,1 || || ||

|| XX 01 04 yy[24] || - i hovedsædet[25] || || || || || || ||

|| - i delegationerne || || || || || || ||

|| XX 01 05 02 (KA, UNE, V - indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, UNE, V - direkte forskning) || || || || || || ||

|| 11010404 (KA, attaché med ansvar for opfølgning af gennemførelsen af sektorpolitikken) || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || || ||

|| I ALT || 0,9 || 0,9 || 0,9 || 0,9 || || ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvaltning af (gen)forhandlingsprocessen vedrørende fiskeripartnerskabsaftaler og institutionernes godkendelse af forhandlingsresultaterne samt forvaltning af eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler, herunder løbende finansiel og operationel overvågning, og administration af licenser 1 sagsbehandler GD MARE + kontorchef/stedfortrædende kontorchef + sekretariat: anslås til i alt 0,65 person pr. år Beregning af omkostninger: 0,65 person pr. år x 127 000 EUR pr. år = 82 550 EUR => 0,083 mio. EUR

Eksternt personale || Opfølgning af gennemførelsen af sektorstøtten – KA ved delegation (Senegal): anslås til i alt 0,3 person pr. år Beregning af omkostninger: 0,25 person pr. år x 64 000 EUR pr. år = 19 200 EUR => 0,019 mio. EUR

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

– ¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[26]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– X Forslaget indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨ for egne indtægter

– ¨ for diverse indtægter

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[27]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1] Vedtaget den 20. oktober 2011 af Rådet (landbrug og fiskeri).

[2] EUT C af …, s. .

[3] EUT L 75 af 18.3.2008, s. 49.

[4] EUT C …

[5] Teksten til protokollen er offentliggjort i EUT … sammen med afgørelsen om undertegnelse.

[6] Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

[7] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) - ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[8] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[9] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[10] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[11] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[12] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[13] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[14] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[15] Da betalingen først kan finde sted efter Parlamentets godkendelse, bliver den muligvis først foretaget i 2013.

[16] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[17] Den finansielle modydelse består af: a) 6 200 000 EUR for adgangsret til Guinea-Bissaus fiskerizone samt b) 3 000 000 EUR i støtte til udvikling af Republikken Guinea-Bissaus fiskeripolitik.

[18] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[19] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[20] Som beskrevet i del 1.4.2., "Specifikke mål …"

[21] År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[22] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[23] KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne.

[24] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[25] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[26] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[27] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.

52012PC0260