Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver /* COM/2012/0217 final - 2012/0110 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Begrundelse og formål Direktiv 2009/138/EF (Solvens II) indeholder
bestemmelser om et moderne, risikobaseret system for regulering af og tilsyn
med europæiske forsikrings- og genforsikringsselskaber. De nye bestemmelser er væsentlige for en sikker
og solid forsikringsbranche, der kan levere bæredygtige forsikringsprodukter og
støtte realøkonomien gennem langsigtede investeringer og yderligere stabilitet. Fristen for gennemførelse af direktiv 2009/138/EF
er den 31. oktober 2012. De eksisterende forsikrings- og
genforsikringsdirektiver (direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF,
76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF, 88/357/EØF, 92/49/EØF,
98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de i bilag VI, del
A, nævnte retsakter), der samlet betegnes Solvens I, ophæves med virkning fra
1. november 2012. Den 19. januar 2011 vedtog Kommissionen et forslag
om ændring af direktiv 2009/138/EF for at tage hensyn til den nye
tilsynsstruktur for forsikring og navnlig oprettelsen den 1. januar 2011 af Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA) (KOM(2011) 8, COD 2011/0006) (Omnibus II). Forslaget indeholdt også
bestemmelser om forlængelse af fristerne i direktiv 2009/138/EF for gennemførelse,
ophævelse og anvendelse. Disse bestemmelser er væsentlige for at sikre en
gnidningsløs overgang til den nye ordning. For at Solvens II-ordningen kan
blive fuldt funktionsdygtig, skal Kommissionen desuden vedtage et stort antal
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med vigtige detaljer på
forskellige tekniske områder. Mange af disse såkaldt "niveau
2"-bestemmelser er tæt knyttet til Omnibus II-direktivet og kan ikke
forelægges af Kommissionen inden offentliggørelsen af Omnibus II. Der består på nuværende tidspunkt en risiko for,
at forslaget til Omnibus II-direktiv ikke offentliggøres og ikke træder i kraft
inden udløbet af fristen for gennemførelse af direktiv 2009/138/EF den 31.
oktober 2012. Hvis denne dato forbliver uændret, indebærer det, at
rammedirektivet skal gennemføres uden de overgangsbestemmelser og andre vigtige
tilpasninger, Omnibus II foreskriver. For at undgå denne situation og sikre
videreførelse af de gældende retlige bestemmelser i Solvens I, indtil hele
Solvens II-pakken er på plads, foreslås det, at den relevante
gennemførelsesdato i direktiv 2009/138/EF udskydes til den 30. juni 2013. Det er vigtigt at give tilsynsmyndigheder og
forsikrings- og genforsikringsselskaber tid til at forberede sig på anvendelsen
af Solvens II. Det foreslås derfor, at den dato, hvorfra Solvens II skal
anvendes, fastsættes til den 1. januar 2014. Dette vil gøre det muligt at
igangsætte procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af f.eks. interne
modeller og selskabsspecifikke parametre i rette tid. Datoen for ophævelse af Solvens I bør ændres i
overensstemmelse hermed. I betragtning af ovenstående, og da der kun er
meget kort tid tilbage inden tidsfristens udløb den 31. oktober 2012, bør dette
direktiv hastevedtages af Europa-Parlamentet og Rådet og træde i kraft
omgående. Dette direktiv er nødvendigt for at undgå, at der
opstår et juridisk tomrum efter den 31. oktober 2012. Der ville i så fald være uoverensstemmelse mellem
EU's retlige system (Solvens II) og medlemsstaternes (hvor Solvens I-ordningen
som gennemført i national ret fortsat ville være i kraft). Dette ville føre til
retsusikkerhed for tilsynsmyndigheder, selskaber og medlemsstater. 1.2. Direktiv 2009/138/EF (Solvens
II) Med dette direktiv indføres der en ny, tidssvarende
solvensordning for forsikrings- og genforsikringsselskaber i Den Europæiske
Union. Det har en tilgang, der bygger på den økonomiske risiko, og som
tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. 1.3. Forslag KOM(2011) 8 (Omnibus
II-direktivet) Formålet med dette forslag er at ændre direktiv
2009/138/EF for at tilpasse Solvens II til den nye tilsynsstruktur for
forsikring og navnlig oprettelsen den 1. januar 2011 af Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (KOM(2011) 8, COD
2011/0006). Det foreslås at udskyde gennemførelsesfristen for Solvens II til
den 31. december 2012. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Fremsendelse af forslaget til
de nationale parlamenter Udkast til lovgivningsmæssige retsakter, herunder
forslag fra Kommissionen, der er sendt til Europa-Parlamentet og Rådet, skal
fremsendes til de nationale parlamenter i overensstemmelse med protokollen om
de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union (protokol nr. 1), der er
knyttet som bilag til traktaterne. I henhold til artikel 4 i protokollen skal der
forløbe en periode på otte uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til
lovgivningsmæssig retsakt stilles til rådighed for de nationale parlamenter, og
det tidspunkt, hvor det sættes på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på
vedtagelse eller vedtagelse af en holdning inden for rammerne af en
lovgivningsprocedure. Denne frist kan dog i henhold til artikel 4
fraviges i tilfælde af en sags hastende karakter, som skal begrundes i
retsakten eller Rådets holdning. Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af
dette forslag må betragtes som en absolut hastesag af ovenfor beskrevne grunde. 2.2. Konsekvensanalyse Dette forslag ledsages ikke af en særskilt
konsekvensanalyse, da der allerede er gennemført en konsekvensanalyse i
forbindelse med Solvens II-direktivet og dette forslag udelukkende har til
formål at undgå, at der opstår et juridisk tomrum på grund af den sene
offentliggørelse af Omnibus II i Den Europæiske Unions Tidende. Skrider man ikke til handling nu, vil der opstå en
meget usikker retssituation efter den 31. oktober 2012. Der vil være
uoverensstemmelse mellem EU's retlige system (Solvens II) og medlemsstaternes
(hvor Solvens I-ordningen som gennemført i national ret fortsat vil være i
kraft). Dette ville føre til retsusikkerhed for tilsynsmyndigheder, selskaber
og medlemsstater. Det ville desuden indebære, at rammedirektivet
skal gennemføres uden de overgangsbestemmelser og andre vigtige tilpasninger,
Omnibus II foreskriver. Den foreslåede ændring vedrører kun
medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre direktivet senest den 31.
oktober 2012, idet denne frist forlænges til den 30. juni 2013. Direktivet skal
desuden anvendes fra den 1. januar 2014. Indholdet af det pågældende direktiv
ændres ikke, og der pålægges derfor ikke virksomhederne yderligere
forpligtelser. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET 3.1. Resumé af forslaget Ved forslaget ændres artikel 309, stk. 1, i
direktiv 2009/138/EF, idet fristen for gennemførelse udskydes til den 30. juni
2013 og der fastsættes en senere anvendelsesdato (den 1. januar 2014). Artikel
310 og 311 ændres også i overensstemmelse hermed, idet der fastsættes en ny
dato for ophævelse af Solvens I (den 1. januar 2014). 3.2. Retsgrundlag Artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde. 3.3. Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget
vedrører et område, hvor Den Europæiske Union ikke har enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, da bestemmelser i direktiver ikke kan ændres eller
ophæves på nationalt plan. Målene for forslaget kan kun opfyldes på EU-plan,
eftersom der ved forslaget ændres en gældende EU-retsakt, hvilket
medlemsstaterne ikke kan gøre selv. Nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget
ændrer eksisterende EU-bestemmelser. 3.4. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet af følgende grund: Det ændrer ikke indholdet af den gældende
EU-lovgivning. Det har alene til formål at forlænge fristen for gennemførelse
af direktiv 2009/138/EF til den 30. juni 2013 for at undgå en situation med retsusikkerhed
efter udløbet af den nuværende gennemførelsesfrist (den 31. oktober 2012). Der
fastsættes også en ny, senere dato for anvendelse af Solvens II og dermed
ophævelse af Solvens I (den 1. januar 2014). 3.5. Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået reguleringsmiddel: direktiv. Andre instrumenter ville ikke være
hensigtsmæssige. Da der er tale om at ændre et direktiv, er den eneste løsning
at vedtage et andet direktiv. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget får ingen virkninger for EU's budget. 5. FAKULTATIVE ELEMENTER ·
Forenkling Det nye forslag som sådan indeholder ingen
forenklinger. Hensigten med forslaget er udelukkende at forlænge fristen for
gennemførelse af direktiv 2009/138/EF til den 30. juni 2013 og at fastsætte en
ny dato for dets anvendelse, nemlig den 1. januar 2014. ·
Ophævelse af gældende lovgivning Vedtagelsen af forslaget medfører ikke i sig selv
ophævelse af gældende lovgivning; det justerer blot den i direktiv 2009/138/EF
allerede fastsatte ophævelsesdato. ·
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt omhandler et emne, der er
omfattet af EØS-aftalen, og den bør derfor udstrækkes til at gælde i Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. ·
Nærmere redegørelse for forslagets enkelte
kapitler eller artikler Ved forslaget forlænges fristen for gennemførelse
af direktiv 2009/138/EF til den 30. juni 2013. Ved artikel 1 i forslaget ændres artikel 309, stk.
1, "Gennemførelse", i direktiv 2009/138/EF derfor. Denne artikel
indeholder også en ny, senere dato for anvendelsen af Solvens II (den 1. januar
2014). Ved artikel 2 ændres datoen for ophævelse af
Solvens I i artikel 310 (til den 1. januar 2014), og samme dato fastsættes som
anvendelsesdato for bestemmelserne i Solvens I som omarbejdet ved Solvens
II i artikel 311. 2012/0110 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) for så
vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for
ophævelse af visse direktiver (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[2], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende i betragtninger: (1) Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)[3] indeholder bestemmelser om et
moderne, risikobaseret system for regulering af og tilsyn med europæiske
forsikrings- og genforsikringsselskaber. De nye bestemmelser er væsentlige for
en sikker og solid forsikringsbranche, der kan levere bæredygtige
forsikringsprodukter og støtte realøkonomien gennem langsigtede investeringer
og yderligere stabilitet. (2) I direktiv 2009/138/EF er
gennemførelsesdatoen den 31. oktober 2012, og datoen for ophævelse af de
eksisterende forsikrings- og genforsikringsdirektiver (direktiv 64/225/EØF[4], 73/239/EØF[5], 73/240/EØF[6], 76/580/EØF[7], 78/473/EØF[8], 84/641/EØF[9], 87/344/EØF[10], 88/357/EØF[11], 92/49/EØF[12], 98/78/EF[13], 2001/17/EF[14], 2002/83/EF[15] og 2005/68/EF[16]) er den 1. november 2012. (3) Den 19. januar 2011 vedtog
Kommissionen et forslag om ændring af direktiv 2009/138/EF[17] for at tage hensyn til den nye
tilsynsstruktur for forsikring og navnlig oprettelsen af Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
(Omnibus II). Forslaget indeholdt også bestemmelser om forlængelse af de i
direktiv 2009/138/EF fastsatte frister for gennemførelse, ophævelse og
anvendelse. (4) I betragtning af
"Omnibus II"-forslagets sammensatte karakter er der en risiko for, at
det ikke træder i kraft, inden de relevante datoer i direktiv 2009/138/EF indtræffer.
Hvis disse datoer forbliver uændrede, medfører det, at direktiv 2009/138/EF skal
gennemføres, uden at man har foretaget de vigtige tilpasninger, der er
indeholdt i "Omnibus II". (5) For at undgå uforholdsmæssigt
byrdefulde lovgivningsmæssige forpligtelser for medlemsstaterne i henhold til
direktiv 2009/138/EF og senere under den nye struktur, der ønskes indført ved
"Omnibus II"-forslaget, bør fristen for gennemførelse af direktiv
2009/138/EF forlænges. (6) For at tilsynsmyndigheder og
forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forberede sig på anvendelsen af den
nye struktur som helhed, bør der fastsættes en senere anvendelsesdato, nemlig
den 1. januar 2014. (7) For at undgå et juridisk
tomrum bør datoen for ophævelse af de eksisterende forsikringsdirektiver derfor
bringes i overensstemmelse hermed. (8) Da der kun er meget kort tid
tilbage inden udløbet af de frister, der er fastsat i direktiv 2009/138/EF, bør
dette direktiv træde i kraft omgående. (9) Derfor er det også i
nærværende tilfælde berettiget af gøre brug af undtagelsen for hastetilfælde i
artikel 4 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske
Union (protokol nr. 1) for så vidt angår fremsendelse af forslaget til direktiv
til de nationale parlamenter — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 2009/138/EF foretages følgende
ændringer: 1. Artikel 309, stk. 1, ændres
således: a) i første afsnit ændres datoen "31.
oktober 2012" til " 30. juni 2013" b) som andet afsnit indsættes: "Medlemsstaterne anvender de i første afsnit
omhandlede love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 2014.". 2. I artikel 310 ændres datoen "1.
november 2012" til "1. januar 2014". 3. I artikel 311 ændres datoen "1.
november 2012" til "1. januar 2014". Artikel 2 Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 3 Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1. [4] EFT 56 af 4.4.1964, s. 878. [5] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. [6] EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20. [7] EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13. [8] EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25. [9] EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21. [10] EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77. [11] EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1. [12] EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. [13] EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. [14] EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28. [15] EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. [16] EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1. [17] (KOM(2011) 8, COD 2011/0006).