13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/18

—

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

—

understreger behovet for, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder;

—

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn;

—

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

—

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt;

—

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning;

—

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne for at være nødvendige og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

—

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udgør kreative og stabile støttemekanismer.

Ordfører

Hella DUNGER-LÖPER (DE/PSE), repræsentant for delstaten Berlin i Forbundsdagen med ansvar for europæiske anliggender

1.

værdsætter den anmodning fra det danske EU-formandskab, der er baggrunden for denne udtalelse, samt formandskabets aktive deltagelse i det 5. topmøde for regioner og byer den 22. og 23. marts 2012 i København om emnet »Det europæiske bymiljø i det 21. århundrede« og ser dette engagement som en anerkendelse af byers og regioners bidrag til europæisk integration og deres centrale rolle i forbindelse med opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

2.

noterer sig med interesse Kommissionens rapport »Morgendagens byer – Udfordringer, visioner, løsninger« (oktober 2011) og deler visionen om fremtidens by som »et sted med avanceret social udvikling med en høj grad af social sammenhængskraft, socialt afbalancerede boligområder, social- og sundhedsvæsen og uddannelsestilbud til alle, en platform for demokrati, kulturel dialog og mangfoldighed, et sted med grøn, økologisk eller miljømæssig fornyelse, et attraktivt sted og en drivkraft for økonomisk vækst«;

3.

deler de i rapporten »Morgendagens byer« fremførte bekymringer for byernes fremtid, set i lyset af truslerne som følge af de demografiske forandringer, negativ vækst og den stadig svagere sammenhæng mellem økonomisk vækst, beskæftigelse og social udvikling. Yderligere risici er forbundet med stigende indkomstforskelle, tiltagende social polarisering og segregation, et stigende antal borgere, der skubbes ud i samfundets periferi, bymæssig bebyggelse samt et stigende pres på byernes økosystemer;

4.

understreger, at EU samlet set kun kan opfylde målene i Europa 2020-strategien, hvis byerne, som hjemsted for social og økonomisk innovation, er i stand til fuldt ud at levere deres bidrag til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

5.

bifalder derfor anbefalingerne i rapporten »Morgendagens byer« om at styrke byerne ved at støtte bæredygtige lokale strukturer, der skaber en modstandsdygtig og integreret økonomi, ved at udnytte de forskellige generationers potentiale og den socioøkonomiske, kulturelle og etniske mangfoldighed, ved at bekæmpe social udstødelse og fattigdom, gennem bedre boligforhold, overordnede miljø- og energipolitiske strategier, bevarelse og oprettelse af attraktive offentlige rum, fremme af bæredygtige, integrerede og sundhedsfremmende transportsystemer og støtte til en afbalanceret territorial udvikling;

6.

støtter kravet om helhedsstrategier for bæredygtig byudvikling og horisontalt og vertikalt samarbejde i et deltagelsesbaseret forvaltningssystem, der omfatter alle niveauer og fagpolitikker, og som tager højde for byernes mangfoldighed og betydningen af social innovation og fremadrettet planlægning;

7.

henviser til Regionsudvalgets »Københavnerklæring« af 23.3.2012 og tilsagnet om grønnere, mere socialt inklusive og mere økonomisk konkurrencedygtige byer, og de dermed forbundne opfordringer til EU's institutioner om at give Europa 2020-strategien en lokal forankring, afsætte tilstrækkelige midler til en omfattende bypolitik, prioritere det territoriale samarbejde mellem europæiske byer højere, give byer og regioner en større rolle i udformningen af EU's politik, fortsætte indsatsen for decentralisering i EU's medlemsstater og sikre større finansielle råderum til byer og regioner;

8.

minder om sin udtalelse »Byfornyelse og dens betydning for fremtidens byudvikling i Europa« af 10.6.2010 og kravet om en styrkelse af den bymæssige dimension på alle politikområder i EU.

9.

minder om, at byer altid afspejler de samfundsmæssige forhold. Udformningen af og livskvaliteten i fremtidens byer præges af økonomiske og sociale afgørelser og udviklingstendenser på alle niveauer i den politiske og økonomiske forvaltning;

10.

konstaterer, at byernes betydning for Den Europæiske Union går langt videre end til de økonomiske og demografiske faktorer. Attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede byer er grundlaget for en harmonisk og solidarisk sameksistens i vores samfund;

11.

fremhæver, at byer er tæt og uadskilleligt forbundet med deres omkringliggende områder gennem sociale og økonomiske forbindelser, og også af den grund spiller en vigtig rolle for en afbalanceret territorial udvikling;

12.

konstaterer i den sammenhæng, at den hidtidige kategoriske sondring mellem byer og landdistrikter ikke længere er i tråd med fremtidens udfordringer og må erstattes med en model, der tager udgangspunkt i områdernes samspil, deres specifikke funktioner og indbyrdes forbindelser;

13.

understreger, at den europæiske by, i en global sammenligning, udmærker sig ved demokratisk selvstyre, et stærkt civilsamfund, social integration, et fungerende samspil mellem de private og offentlige sfærer, et løfte om frihed, emancipation og en udpræget kultur for byplanlægning;

14.

konstaterer, at vigtige forudsætninger for den sociale og økonomiske integration er forsvundet som følge af afindustrialisering og globalisering. Såvel i velstående som i fattigere områder ledes der efter nye strategier til styrkelse af det sociale sammenhold. Disse strategier har imidlertid ikke hidtil kunnet imødegå tendenserne til social opsplitning i nævneværdigt omfang. Tværtimod er sociale kløfter og segregation mange steder blevet uddybet på trods af disse bestræbelser og udgør fortsat en betydelig udfordring for sameksistensen i byerne;

15.

gør opmærksom på, at de stadig større økonomiske og sociale kløfter i samfundet skal imødegås vha. investeringer i uddannelse for alle og uddannelse i en tidlig alder, herunder en indsats på områderne arbejdsmarked, livslang læring, en politik for aktiv inddragelse, og lønninger, der er rimelige, tilvejebringer et tilstrækkeligt forsørgergrundlag og er de samme for mænd og kvinder. Udvalget påpeger endvidere, at økonomisk udvikling og skabelse af flere arbejdspladser i byerne har afgørende betydning i den henseende;

16.

konstaterer med bekymring, at disse problemstillinger er blevet skærpet i enkelte storbyer, hvilket har ført til voldelige protester. De afspejler også mange borgeres mistro til de politiske institutioner;

17.

henviser til de lokale konsekvenser af de demografiske forandringer og samfundets aldring, der stiller nye krav til den sociale infrastruktur og det offentlige rum. I forbindelse med en stigende fattigdom blandt ældre lyder spørgsmålet, hvordan der skabes bæredygtige sociale sikringssystemer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for borgerne, som tager højde for kulturelle karakteristika, og som kan leveres til en rimelig pris;

18.

understreger i den forbindelse, at Europa, uanset den aktuelle dramatisk høje ungdomsarbejdsløshed, i de kommende årtier vil være afhængig af unges tilvandring for at kunne sikre økonomisk vækst og afbøde aldringens konsekvenser for social- og sundhedssystemerne. Åbne og attraktive byer er en forudsætning for tilvandring. Imidlertid oplever migranter og etniske mindretal i byer hidtil ofte, at de forfordeles, hvad angår adgangen til uddannelse, job, boliger og sundhedspleje. Effektive lokale integrationsstrategier er derfor et nødvendigt element i en fremtidsorienteret migrationspolitik;

19.

påpeger, at man er nødt til at opfylde de behov, der er afgørende for samfundet, dvs. at sikre adgang til boliger, vuggestuer, børnehaver, steder, hvor børn trygt kan lege og udvikle sig, og at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for at stifte familie og få flere børn. Derfor bør man støtte alle foranstaltninger, der fremmer en positiv demografisk udvikling;

20.

understreger udfordringerne i tilknytning til klimaforandringerne og nødvendigheden af at reducere energiforbruget vha. kredsløbsprocesser og en forhøjelse af energieffektiviteten, netværkssystemer, flere fritliggende og grønne områder, nye byggeformer og ressourceneutrale, sunde og sikre mobilitetsformer;

21.

fremhæver vigtigheden af kultur og kreativitet for ikke blot den økonomiske vækst, men især for livskvalitet, et velfungerende demokrati, fred og gensidig respekt. Bykultur omfatter også bevarelse af byernes byggekultur, et offentligt rum af høj kvalitet, der er tilgængeligt for alle og en debat om lokale og regionale særpræg;

22.

understreger, at deltagelseselementet i politikudformningen har grundlæggende betydning for at vinde borgernes tillid og styrke det sociale sammenhold. Denne borgerdeltagelse er kun mulig, hvis de kommunale forvaltninger er åbne og gennemsigtige omkring grundlaget for deres beslutninger og foranstaltninger;

23.

anser EU-institutionernes mange bestræbelser på at støtte byerne vha. programmer og initiativer for at være nødvendige, idet kommunerne, uden et tilstrækkeligt finansielt grundlag, er afhængige af disse midler;

24.

ser med bekymring, at det, på trods af hensigtserklæringerne i Leipzigcharteret og den dermed forbundne politiske proces, kan konstateres, at medlemsstaternes bypolitiske engagement snarere er blevet reduceret end styrket i de senere år. Dette viser sig ved, at det hidtil ikke i nævneværdigt omfang er lykkedes at prioritere bypolitiske spørgsmål på de relevante politikområder beskæftigelse, miljø, uddannelse og videnskab og boliger. Dette problem kommer også til udtryk i de reducerede budgetter til bypolitiske støtteprogrammer. Af denne grund bør der på EU-niveau hurtigst muligt stilles midler til rådighed, der gør byerne i stand til at reagere fleksibelt på disse forskellige problemstillinger;

25.

er bekymret for, at kommunernes finansielle grundlag i de fleste medlemsstater er katastrofalt, og at denne situation, set i lyset af medlemsstaternes budgetpolitiske prioriteringer, ikke vil blive forbedret uden en kursændring fra medlemsstaternes side;

26.

konstaterer, set i lyset af de presserende sociale, økonomiske og miljømæssige trusler, at den hidtidige indsats på ingen måde er tilstrækkelig til at udforme de europæiske byer på en måde som er så fremtidssikker, at de som konkurrencedygtige, attraktive, intelligente, energi- og ressourceeffektive, grønne og integrerede områder for social innovation kan yde et fuldgyldigt bidrag til styrkelsen af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU og til gennemførelsen af målene i Europa 2020-strategien.

27.

går ud fra, at alle politiske forvaltningsniveauer, set på baggrund af de samfundsmæssige udfordringer, har en interesse i stærke, demokratisk selvstyrende byer som grundlag for det europæiske samfund. Et stærkt, lydhørt og handlekraftigt lokalt demokrati kan yde et afgørende bidrag til, at tilliden til det repræsentative demokratis institutioner på alle niveauer genvindes;

28.

bekræfter sit krav om en tilgang til den samfundsmæssige udvikling, der ikke kun tager højde for bruttonationalproduktet (BNP) som måleenhed, men som også tager borgernes bekymringer og behov alvorligt og i højere grad inddrager dette aspekt i planlægningen af programmer og tiltag;

29.

forventer, at de valgte repræsentanter på alle politiske niveauer på selvbevidst og modig vis går forrest med hensyn til indsatsen for en fredelig og solidarisk sameksistens. Fred og en reel grænseoverskridende solidaritet er forudsætninger for en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. Dertil hører en kultur, som aktivt hilser migranter velkommen, hvilket inkluderer støtte til interkulturelle kompetencer i de offentlige forvaltninger og institutioner. Hertil tæller også et klart engagement til fordel for beskyttelsen af flygtninge og mennesker, der udsættes for politisk forfølgelse og forskelsbehandling på grund af deres oprindelse, tro, seksuelle orientering, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politiske overbevisning;

30.

fremhæver integrerede lokale strategiers betydning for en afbalanceret, effektiv anvendelse af midlerne og kræver inddragelse og deltagelse af alle relevante fagpolitikker. Det konstruktive og naturlige samarbejde mellem alle politiske niveauer og kompetenceområder er vigtigt med henblik på at gøre det klart for borgerne, at institutionerne tager deres ansvar alvorligt og føler sig forpligtede til at varetage lokale behov;

31.

opfordrer beslutningstagerne på alle niveauer til at arbejde for en sund og bæredygtig mobilitet i og mellem byer. De kollektive transportmidler bør fremmes således, at de er tilgængelige for alle befolkningsgrupper. Udvalget opfordrer fortsat beslutningstagerne til at videreudvikle byerne med udgangspunkt i traditionen for modellen for den europæiske by gennem integration af forskellige anvendelsesformer, bebyggelsestæthed og kvalitet (mht. byudvikling og arkitektur);

32.

er fortaler for en ny intensiv indsats for at skabe øget viden om byudviklingens tekniske, sociale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Dette skal eksplicit også inkludere det virtuelle rums betydning for leve- og arbejdsvilkår i byer og regioner;

33.

understreger betydningen af venskabsbyer, europæiske netværk af byer, som EUROCITIES, samt projekter for grænseoverskridende, tværkommunalt samarbejde inden for rammerne af Urbact, Interreg og EGTS, når det drejer sig om at skabe øget viden og bedre tiltag inden for byudviklingspolitikken og understreger nødvendigheden af at udnytte denne udveksling af viden ved tilrettelæggelsen af politikker, navnlig i forbindelse med strukturfondene, men også på relevante politikområder som forsyningspligtydelser, transport og miljøbeskyttelse.

34.

kræver en automatisk inddragelse af byer og regioner i EU's flerniveaustrukturer på alle politikområder, hvor der på EU-plan træffes afgørelser, som påvirker de subnationale forvaltningers evne til at handle;

35.

opfordrer EU-institutionerne til at bakke om op en styrkelse af byerne på en synlig måde, som afspejler sig i prioriteterne for det kommende EU-budget;

36.

understreger sine krav om en strukturfremmende politik, der fortsat giver kommunerne tilstrækkeligt råderum til at gennemføre en integreret strategi finansieret af flere fonde, der er baseret på lokale prioriteter, og som består af investerings- og socialt baserede tiltag, der tager hensyn til de lokale behov. For at sikre, at de lokale myndigheder reelt kan gennemføre strukturpolitikken, skal udgifterne til forvaltning og kontrol reduceres;

37.

understreger samhørighedspolitikkens betydning som et centralt instrument til styrkelse af den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed og kræver, at der i den kommende støtteperiode sendes et tydeligt signal om viljen til at støtte byerne gennem en stærk bymæssig dimension, fleksibilitet i anvendelsen af midler og en central rolle for det lokale niveau i gennemførelsen. Set i lyset af byernes centrale betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed skal støtten udgøre mere end den hidtil foreslåede minimumsandel på 5 %;

38.

gentager kravene i udvalgets udtalelse om Kommissionens forslag vedrørende EFRU, navnlig muligheden for en fleksibel anvendelse af midlerne uden prioritering eller diskriminering af bestemte typer af områder, således at landdistrikter og bynære områder ikke udelukkes fra EFRU's fordele. Fokuseringen af EFRU-midler på forskellige typer af områder skal fastlægges inden for rammerne af en partnerskabsbaseret programmeringsproces og kan ikke fastlægges på forhånd. En uddelegering af opgaver til byer på grundlag af instrumentet om »integrerede territoriale investeringer« i den generelle forordnings artikel 99, skal være en mulighed og ikke gøres obligatorisk;

39.

bifalder videreudviklingen af bæredygtige finansieringsinstrumenter i strukturpolitikken, der udover den offentlige støtte udgør kreative og stabile støttemekanismer;

40.

opfordrer til, at byer og regioner får en vigtig rolle i videreudviklingen af EU's migrations- og integrationspolitik, der tager højde for det lokale niveaus store betydning på integrationsområdet.

41.

opfordrer medlemsstaterne til at reaktivere deres bypolitiske indsats og også inddrage politikker, der ikke relaterer sig til fysisk planlægning, i disse initiativer. Den bæredygtige byudvikling er afhængig af gunstige rammebetingelser, navnlig hvad angår politikkerne for beskæftigelse, sociale anliggender, uddannelse og miljø;

42.

opfordrer til en mere intens debat om behovet for handling i og sammen med byerne. Samarbejde mellem byer og byområder er afgørende for at sikre samhørighed og en afbalanceret udvikling.