15.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 332/69

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og Tibet, navnlig beslutning af 27. oktober 2011 (1) og 25. november 2010 (2),

—

der henviser til sin tidligere beslutning af 7. april 2011 om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal (3),

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—

der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer religionsfrihed for alle borgere;

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og stk. 4,

A.

der henviser til, at respekt for menneskerettigheder, identitetsfrihed, kulturel frihed og religions- og forsamlingsfrihed er grundlæggende principper for EU og dens udenrigspolitik;

B.

der henviser til, at EU rejste spørgsmålet om tibetanske mindretalsrettigheder under den 31. runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina i Bruxelles den 29. maj 2012; der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina ikke har ført til nogen væsentlig forbedring i menneskerettighedssituationen for tibetanerne;

C.

der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en fredelig og gensidig fordelagtig løsning på Tibet-spørgsmålet; der henviser til, at drøftelserne mellem de to parter hidtil ikke har givet konkrete resultater og på nuværende tidspunkt er sat i bero;

D.

der henviser til, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvendte uforholdsmæssigt skrappe magtmidler, da de imødegik protesterne i Tibet i 2008, og at de lige siden har anvendt restriktive sikkerhedsforanstaltninger, som begrænser ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden;

E.

der henviser til, at antallet af ofre for protesterne i 2008 kan have været over 200, og at antallet af tilbageholdte varierer fra 4 434 til over 6 500, samt at der ved udgangen af 2010 var kendskab til 831 politiske fanger i Tibet, hvoraf de 360 var dømt ved en domstol, og 12 afsonede livstidsdomme;

F.

der henviser til, at der foreligger meldinger om, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvender tortur, herunder prygl, elektrochokvåben, langvarig isolationsfængsling, udsultning og andre lignende foranstaltninger, for at aftvinge tilståelser i Tibets fængsler;

G.

der henviser til, at der foreligger meldinger om, at 38 tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009 for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden, samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette;

H.

der henviser til, at det fortsat ikke vides eller er uklart, hvor en række ofre for selvafbrænding, nemlig Chimey Palden, Tenpa Darjey, Jamyang Palden, Lobsang Gyatso, Sona Rabyang, Dawa Tsering, Kelsang Wangchuck, Lobsang Kelsang, Lobsang Kunchok og Tapey, i øjeblikket befinder sig, og hvordan de har det;

I.

der henviser til, at Gedhun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama, blev tilbageholdt af Folkerepublikken Kinas myndigheder og ikke er blevet set siden den 14. maj 1995;

J.

der henviser til, at tibetansk identitet, sprog, kultur og religion - som er vidnesbyrd om en historisk rig civilisation - trues af genbosættelsen af Han-kinesere på Tibets historiske område og af udryddelsen af tibetanernes traditionelle livsform som nomader;

K.

der henviser til, at EU er i færd med at udnævne og fastlægge mandatet til den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder;

L.

der henviser til, at Europa-Parlamentets tidligere opfordringer til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at tage situationen i Tibet op til drøftelse sammen med sine kinesiske modparter ikke har ført til de forventede resultater;

1.

gentager, at det strategiske partnerskab mellem EU og Folkerepublikken Kina bør være baseret på fælles principper og værdier;

2.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at øge og intensivere bestræbelserne på at gøre noget ved tibetanernes menneskerettighedssituation inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina;

3.

beklager i denne forbindelse de kinesiske myndigheders manglende vilje til at afholde dialogen to gange om året og deres kurs vedrørende de nærmere retningslinjer for og hyppigheden af møderne, navnlig med hensyn til styrkelsen af civilsamfundet og inddragelsen af dette i dialogen; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at gøre sit yderste for at sikre, at menneskerettighedsdialogen gøres mere effektiv og resultatorienteret;

4.

priser den meget vigtige demokratiseringsproces, som Hans Hellighed Dalai Lama med held har gennemført i sin regeringsførelse for tibetanere i eksil, og hans overdragelse for nylig af sine politiske beføjelser og forpligtelser til den demokratisk valgte Kalon Tripa i den tibetanske centraladministration, som repræsenterer det tibetanske folks forhåbninger;

5.

roser det demokratisk valgte nye tibetanske politiske lederskabs beslutning om at videreføre Hans Hellighed Dalai Lamas politik med at søge mellemvejen, som består i at søge ægte selvstyre for tibetanere inden for Folkerepublikken Kina og inden for rammerne af den kinesiske forfatning;

6.

støtter principperne i det memorandum om ægte selvstyre for det tibetanske folk, som Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge forelagde deres kinesiske modparter i 2008, og som skaber grundlaget for en realistisk og permanent politisk løsning på Tibet-spøgsmålet;

7.

afviser Folkerepublikken Kinas regerings argument om, at regeringers indgåelse i dialog med Hans Hellighed Dalai Lama og medlemmer af det valgte tibetanske lederskab og regeringers udtryk for støtte af tanken om en fredelig løsning på Tibet-spørgsmålet gennem dialog og forhandlinger udgør krænkelser af ét Kina-politikken;

8.

opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give et meningsfuldt selvstyre til det historiske område Tibet;

9.

giver udtryk for skuffelse over, at Folkerepublikken Kinas regering har været uvillig til at fortsætte dialogen med Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge siden januar 2010, og tilskynder de kinesiske myndigheder til at indgå i en meningsfuld drøftelse med repræsentanterne for den tibetanske centraladministration om Tibets fremtid;

10.

fastholder, at Folkerepublikken Kinas myndigheder skal respektere tibetanernes ytrings-, forsamlings- og trosfrihed;

11.

opfordrer indtrængende Folkerepublikkens Kinas myndigheder til at tillade, at der foretages en uafhængig international undersøgelse af protesterne i 2008 og følgerne heraf, og kræver frigivelse af de politiske fanger;

12.

fordømmer enhver form for tortur af personer i varetægtsarrest og opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give tilladelse til en uafhængig international inspektion af fængsler og interneringscentre i Tibet;

13.

gentager sin fordømmelse af de kinesiske myndigheders vedvarende overgreb mod tibetanske klostre og opfordrer den kinesiske regering til at garantere religionsfrihed for både det tibetanske folk og for alle sine borgere;

14.

insisterer på, at de kinesiske myndigheder skal oplyse, hvad der er sket med alle ofrene for selvantænding i Tibet, og hvor de befinder sig;

15.

insisterer på, at de kinesiske kyndigheder skal oplyse, hvad der er sket med Chedun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama, og hvor han befinder sig;

16.

opfordrer de kinesiske myndigheder til at bevare tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at afstå fra en bosættelsespolitik, der er til fordel for Han-kineserne og til skade for tibetanerne, i Tibets historiske områder, samt at undlade at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;

17.

opfordrer de kinesiske myndigheder til at fjerne alle restriktioner og give uafhængige medier, journalister og menneskerettighedsobservatører uhindret adgang og ret til at færdes frit i hele Tibet;

18.

opfordrer den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder, så snart denne er udnævnt, til regelmæssigt at aflægge rapport om menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina, navnlig for så vidt angår Tibet;

19.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udnævne en særlig koordinator med mandat til regelmæssigt at aflægge rapport om Tibet for at fremme respekten for det tibetanske folks menneskerettigheder, herunder deres ret til at bevare og udvikle deres særlige identitet og de religiøse, kulturelle og sproglige udtryk herfor, og at støtte en konstruktiv dialog og forhandlinger mellem Folkerepublikken Kinas regering og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge samt at yde bistand til tibetanske flygtninge, navnlig i Nepal og Indien;

20.

opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage menneskerettighedssituationen i Tibet op på alle møder med repræsentanter for Folkerepublikken Kina;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, FN’s generalsekretær, den tibetanske eksilregering, det tibetanske eksilparlament og Hans Hellighed Dalai Lama.