15.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 332/1


Tirsdag den 12. juni 2012
Udviklingssamarbejde med Latinamerika

P7_TA(2012)0235

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om fastlæggelse af et nyt udviklingssamarbejde med Latinamerika (2011/2286(INI))

2013/C 332 E/01

Europa-Parlamentet,

der henviser til erklæringerne fra de seks topmøder mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika, Caribien og EU i Rio de Janeiro (den 28.-29. juni 1999), Madrid (den 17.-18. maj 2002), Guadalajara (den 28.-29. maj 2004), Wien (den 12.-13. maj 2006), Lima (den 16.-17. maj 2008) og Madrid (den 17.-18. maj 2010),

der henviser til erklæringen, der blev vedtaget på det 21. iberoamerikanske topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Asunción (Paraguay) den 28.-29. oktober 2011,

der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Kyotoprotokollen og resultaterne af den 25. konference mellem parterne i UNFCCC i København, den 16. konference i Cancún og den 17. konference i Durban,

der henviser til Montereyerklæringen (2002), konferencen i Doha om udviklingsfinansiering (2008), Pariserklæringen (2005) og Accrahandlingsplanen (2008),

der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller 2015-målene som kriterier, der er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på udryddelse af fattigdom,

der henviser til erklæringen og handlingsplanen vedtaget på mødet på højt plan i Busan om bistandseffektivitet i december 2011,

der henviser til de indledende forberedelser til FN-konferencen for bæredygtig udvikling (Rio+20),

der henviser til det fælles kommuniké fra det 14. ministermøde mellem Riogruppen og EU, der blev afholdt i Prag den 13.-14. maj 2009,

der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

der henviser til den europæiske konsensus om udvikling (1), navnlig punkt 61, der anerkender mellemindkomstlandenes betydning for opnåelsen af 2015-målene, og som belyser de problemer, som disse lande og de øverste mellemindkomstlande står over for,

der henviser til kodeksen for komplementaritet og arbejdsdeling fra 2007,

der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 8. december 2009 om forbindelserne mellem EU og Latinamerika,

der henviser til handlingsplanen fra Madrid, der blev vedtaget på EU-LAC-topmødet i maj 2010, og topmødets seks hovedemner: 1 - videnskab, forskning, innovation og teknologi, 2 - Bæredygtig udvikling, miljø, klimaændringer, biodiversitet, energi, 3 - regional integration og indbyrdes forbindelse til fremme af inddragelse og social samhørighed, 4 – indvandring, 5 - uddannelse og beskæftigelse og 6 – narkotikahandel,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (2),

der henviser til Kommissionens dokument om regional programmering for Latinamerika (2007-2013) af 12. juli 2007 (E/2007/1417) og midtvejsevalueringen heraf,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2009 med titlen "Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører" (COM(2009)0495),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2009 med titlen "Udviklingspositiv politikkohærens - politikrammer for en EU-dækkende strategi" (COM(2009)0458) og til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. november 2009 om udviklingspositiv politikkohærens og den operationelle ramme for bistandseffektivitet,

der henviser til Kommissionens grønbog af 10. november 2010 med titlen "EU's udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling. Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik" (COM(2010)0629),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "BNP og mere Måling af fremskridt i en verden i forandring" (KOM(2009)0433),

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020" (COM(2011)0837, SEC(2011)1459, SEC(2011)1460),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (COM(2011)0843, SEC(2011)1475, SEC(2011)1476),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020" (COM(2011)0500) samt Kommissionens arbejdsdokument af samme dato med titlen "Et budget for Europa 2020: det nuværende finansieringssystem, de udfordringer, vi står over for, resultaterne af høringen af interessenterne samt de forskellige valgmuligheder inden for de vigtigste horisontale og sektorspecifikke problemstillinger (SEC(2011)0868),

der henviser til den fælles meddelelse fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Det globale Europa: en ny strategi for finansieringen af EU's optræden udadtil", (COM(2011)0865),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (COM(2011)0840, SEC(2011)1469, SEC(2011)1470),

der henviser til beslutningerne fra Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat) og især beslutningerne vedtaget på det femte ordinære plenarmøde den 18.-19. maj 2011 i Montevideo, Uruguay, om perspektiverne for handelsforbindelserne mellem EU og Latinamerika samt om strategien til beskyttelse og jobskabelse, navnlig for kvinder og unge, samt om forbindelserne mellem EU og Latinamerika på området for sikkerhed og forsvar,

der henviser til sine beslutninger af 15. november 2001 om et globalt partnerskab samt den fælles strategi for forbindelserne mellem EU og Latinamerika (3), af 27. april 2006 om et stærkere partnerskab mellem EU og Latinamerika (4) og 24. april 2008 om det femte topmøde Latinamerika/Den Europæiske Union og Caribien i Lima (5),

der henviser til sine beslutninger af 5. maj 2010 om EU's strategi for forbindelserne med Latinamerika (6), af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika (7) og af 5. juli 2011 om forbedringen af EU's udviklingspolitik (8),

der henviser til undersøgelsen om en ny politik for EU's udviklingssamarbejde med Latinamerika: fokus på social sammenhørighed, regional integration og syd-syd-samarbejde (december 2011),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0159/2012),

A.

der henviser til, at hovedformålet med udviklingssamarbejdet, som det er defineret i Lissabontraktaten, er at udrydde fattigdom samt fremme en bæredygtig, økonomisk og social udvikling, herunder opfyldelsen af 2015-målene;

B.

der henviser til, at regionen er en del af gruppen af mellemindkomstlande, der har opnået betydelige fremskridt med henblik på at nedbringe fattigdom - fra 44 % til 33 % på blot et årti - og ulighed, hvilket er sket gennem økonomisk vækst og politiske og sociale reformer, men at en ud af tre latinamerikanere, svarende til 180 mio. mennesker, stadig lever under fattigdomsgrænsen, hvoraf 52 mio. mennesker lever for under 2 euro om dagen, og at 10 lande i regionen fortsat er blandt de 15 lande i verden med størst ulighed (9); der henviser til, at nogle lande har en grad af underernæring på over 20 %, og at 28 mio. mennesker hverken kan læse eller skrive, samtidig med at 44 mio. mennesker befinder sig uden for socialsikringssystemet;

C.

der henviser til, at IMF forventede en gennemsnitlig vækst i BNP på 4,5 % for Latinamerika i 2011, og at der på nuværende tidspunkt forventes en global økonomisk tilbagegang i 2012, hvilket er med til at øge usikkerheden, som især er opstået i regionen på grund af den globale økonomiske og finansielle krise;

D.

der henviser til, at mellemindkomstlandene har stor betydning for udviklingen og den regionale integration, og at en krise i disse lande vil forhindre udviklingen i regionens lavindkomstlande;

E.

der henviser til, at der er forskel på tilbagegangen i regionens lande, og at den eksterne bistand til Bolivia, Honduras Nicaragua og Surinam fortsat udgør den væsentligste kilde til finansiering af udvikling sammen med pengeoverførsler fra emigranter, som udgør mellem 6 % og 25 % af disse landes BNP;

F.

der henviser til, at fastlæggelsen af en ny samarbejdspolitik bør tage højde for det enkelte lands specifikke prioriteter og behov, og at EU bør samarbejde med alle lande i Latinamerika, især mellemindkomstlandene, i syd-syd-samarbejdet og i kampen for at udrydde fattigdommen og sikre udvikling på regionalt og globalt plan;

G.

der henviser til, at den sociale samhørighed har udgjort et hovedmål for det strategiske partnerskab siden forummet i Guadalajara i 2004, fordi det er vigtigt at opnå en bedre fordeling af indkomst og goder i regionen gennem passende politikker til fremme af bæredygtig udvikling, retssikkerhed og social samhørighed;

H.

der henviser til betydningen af menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse i en dagsorden for forandring; der henviser til, at Latinamerika udgør et demokratisk kontinent, der deler værdier og demokratiske principper med Europa, men at der er behov for at styrke regeringerne og institutionerne, idet de er truet af vold og usikkerhed;

I.

der henviser til, at bistanden i mellemindkomstlandene bør omstruktureres med henblik på at styrke deres institutionelle kapaciteter, bestemmelser, offentlige politikker og sociale aktører samt mobilisere ressourcer til supplering af den offentlige udviklingsbistand;

J.

der henviser til, at Latinamerika og EU danner et biregionalt strategisk partnerskab baseret på fælles værdier og med respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at to af EU's ni strategiske partnere i verden er lande i Latinamerika (Brasilien og Mexico); der henviser til, at EU er den største investor og næststørste handelspartner samt den største yder af udviklingsbistand, der betaler 53 % af den samlede offentlige udviklingsbistand til regionen;

K.

der henviser til, at størstedelen af verdens fattige lever i disse mellemindkomstlande; der henviser til, at disse lande ofte er kendetegnet ved store uligheder og en svag regeringsførelse, som skader udviklingsprocessens bæredygtighed; der henviser til, at mange mellemindkomstlande spiller en vigtig rolle inden for international politik, sikkerhed og handel gennem fremstilling og beskyttelse af globale offentlige goder og styring af regionale tiltag; der henviser til, at disse lande selv i gunstige perioder er sårbare over for globale risici på det økonomiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige område;

L.

der henviser til, at nogle lande i Latinamerika er begyndt at engagere sig i udviklingssamarbejde i form af regionalt samarbejde og syd-syd-samarbejde;

M.

der henviser til, at EU fortsat bør prioritere Latinamerika, hvilket bør fremgå af de biregionale forbindelser mellem EU og Latinamerika, som har opnået betydelige fremskridt de seneste år i form af associeringsaftalerne med Mellemamerika, Chile og Mexico samt flerpartsaftalerne med Colombia og Peru, forhandlingerne med Mercosur, handlingsplanen fra Madrid og oprettelsen af EU-LAC-fonden;

N.

der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling prioriterer bistanden til mellemindkomstlandene med henblik på at nå 2015-målene;

O.

der henviser til, at EU gennem partnerskabsaftalerne med regionen, herunder associeringsaftalerne og udviklingsbistanden fortsat bør yde væsentlig støtte til regionens udvikling og stabilisering; der henviser til, at det er en kilde til alvorlig bekymring, at dette bidrag kan standse, når resultaterne af denne proces konsolideres;

P.

der henviser til, at det nuværende forslag fra Kommissionen vedrørende instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde omfatter en mindskelse af EU's bilaterale bistand til mellemindkomstlandene i Latinamerika samt en fjernelse af de basale ydelser fra prioritetslisten til regionen;

Q.

der henviser til, at budgettet for det nuværende instrument til finansiering af udviklingssamarbejde i Latinamerika viser, at Latinamerika er den region, der har modtaget færrest midler i medfør af kapitel IV i EU-budgettet, sammenlignet med de øvrige områder, der modtager europæisk støtte;

R.

der henviser til, at den sociale samhørighed har en udvidet dimension, som indebærer bekæmpelse af fattigdom, mindskelse af ulighed, sikring af universel adgang til basale ydelser såsom sundhed, uddannelse, pension, bolig, anerkendelse og beskyttelse af den sociale dialog og de arbejdsmæssige rettigheder; der henviser til behovet for en skattemæssig aftale, der kan sikre en lige og forbedret fordeling af ressourcerne;

S.

der henviser til, at Kina er den tredjestørste investor i Latinamerika og for nogle produkters vedkommende er blevet det vigtigste eller endda det eneste eksportmarked; der henviser til, at EU derfor bør spille en mere aktiv rolle med henblik på at styrke sine handels- og investeringsforbindelser med de latinamerikanske lande inden for WTO-systemet;

T.

der henviser til, at selv om der er forskel på begrebet social samhørighed i henholdsvis Europa og Latinamerika, har begge regioner et princip om offentlige politikker, som gør det muligt at strukturere udviklingsstrategierne i retning af befolkningens velfærd og følgelig undgå polarisering, modstand og manglende tillid til de demokratiske institutioner;

U.

der henviser til, at en af de største udfordringer for yderne af udviklingsbistand i regionen er at skabe sammenhæng mellem de forskellige politikker og sikre en bedre koordinering og komplementaritet af arbejdsdelingen for dermed at øge bistandens koncentration og forudsigelighed;

V.

der henviser til, at skabelse af velstand og bekæmpelse af fattigdom, ulighed, udstødelse og diskrimination, navnlig af kvinder, unge og etniske minoritetsgrupper, samt fremme af social samhørighed og menneskerettighederne fortsat er en hovedprioritet for det strategiske partnerskab mellem EU og Latinamerika;

W.

der henviser til, at regionen har påvist lovende indikatorer for så vidt angår bekæmpelsen af børne- og mødredødelighed; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene samt politisk og økonomisk inddragelse af kvinder udgør væsentlige faktorer med henblik på udryddelse af fattigdom;

X.

der henviser til, at EU's generelle præferenceordning (GSP) er et vigtigt instrument, som sætter udviklingslandene i stand til at deltage mere i den globale handel og skabe ekstra eksportindtægter til støtte af økonomisk vækst og gennemførelse af politiske strategier for bæredygtig udvikling og fattigdomsnedbringelse;

Y.

der henviser til, at BNP er utilstrækkelig som eneste indikator til måling af ulighed, og at beslutningen om tildeling af udviklingsbistand fra EU er afgørende med henblik på at udrydde fattigdom;

Z.

der henviser til, at landene i Latinamerika eksporterer langt mindre til deres naboer end tilsvarende lande på andre kontinenter; der henviser til, at den relativt lave samhandel skyldes store afstande, høje satser, told, særskilte handelsaftaler og uegnede infrastrukturnet;

AA.

der henviser til, at uddannelse og undervisning samt adgang for alle til det offentlige sundhedsvæsen har afgørende betydning for bekæmpelsen af fattigdom og fremme af social samhørighed;

AB.

der henviser til, at ødelæggelsen af miljøet har direkte indvirkning på omfanget af fattigdom; der henviser til, at Latinamerika råder over store miljømæssige reserver, og at lande som Brasilien, Mexico, Peru og Colombia råder over den største biodiversitet i verden, men at kontinentet samtidig er særligt sårbart over for klimaforandringer;

AC.

der henviser til, at en forbedret skatteopkrævning er afgørende for, at en stat kan sikre borgerne grundlæggende tjenesteydelser på områder som for sundhed, sanitet og uddannelse;

AD.

der henviser til, at den ødelæggende indvirkning på klimaforandringerne samt den globale opvarmning i høj grad berører Latinamerika og Caribien, som er blandt de mest sårbare i verden; der henviser til, at naturkatastrofer har ført til et tab på 54 % af det regionale BNP i Mellemamerika;

AE.

der henviser til den eksplicitte reference til den private sektor som afgørende faktor for bæredygtig udvikling og social samhørighed i overensstemmelse med dagsordenen for forandring;

AF.

der henviser til betydningen af en struktureret, biregional og global dialog om indvandring mellem EU og Latinamerika; der henviser til behovet for, at indvandringspolitikker og -praksisser i begge regioner respekterer de grundlæggende rettigheder for indvandrere;

AG.

der henviser til, at nogle lande i Latinamerika er blandt verdens mest voldelige, og at kriminalitet i form af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, ulovlig våbenhandel og korruption fortsat er et alvorligt problem i regionen og udgør en alvorlig trussel for regionens udvikling;

AH.

der henviser til, at Kommissionens forslag om partnerskabsinstrumentet fokuserer på gennemførelsen af Europa 2020-strategien i regionen; der henviser til, at forslaget især er rettet mod de strategiske partnerlande og de nye økonomier, og at tilgangen fokuserer på de globale udfordringer og trusler;

AI.

der henviser til, at korruption i forbindelse med kriminelle netværk, som især beskæftiger sig med transport og handel med narkotika - og infiltrerer institutionerne og fordeler indflydelsesområderne mellem sig og skaber kollaterale problemer - og udgør en trussel for de demokratiske systemer og den samlede sikkerhed i Latinamerika, idet de skaber store problemer med ustabilitet og i forhold til den politiske styring;

1.

minder om, at selv om virkningerne af den økonomiske og finansielle krise har været mindre alvorlige i Latinamerika end i andre regioner, er tallene for ulighed og fattigdom fortsat meget høje, og der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt i forhold til opfyldelsen af seks af 2015-målene;

2.

understreger nødvendigheden af at styrke koordineringen mellem EU og Latinamerika, navnlig foranstaltningerne til fattigdomsbekæmpelse, jobskabelse og social integration af marginaliserede grupper med henblik på at nå 2015-målene (MDG-målene); understreger, at 2015-målet om et globalt partnerskab for udvikling (mål 8) bør være omdrejningspunktet i EU's samarbejdspolitik med Latinamerika, hvorigennem områder udvælges til gennemførelse af den nye strategi for "inklusiv vækst" i disse lande; understreger, at EU-Latinamerika-Caribien-fonden i den forbindelse kan yde et stort bidrag til opnåelsen af disse mål;

3.

mener, at de økonomiske og teknologiske fremskridt i visse lande i Latinamerika gør det nødvendigt at revidere EU's mål for bilateralt udviklingssamarbejde; henstiller, at samarbejdet omstruktureres, således at det rettes mod de områder, hvor der er særligt behov for at nedbringe fattigdommen; understreger, at vi står overfor fælles udfordringer, som vi må løse ved at styrke multilaterale løsninger; understreger, at forbindelsen mellem vækst, handel, udvikling og fattigdomsbekæmpelse hverken er simpel eller automatisk; opfordrer følgelig Kommissionen til i forbindelse med drøftelserne om EU's fremtidige politik for udviklingssamarbejde at foretage en omfattende og grundig vurdering af den nuværende udviklingsmodel og til at tage ved lære af erfaringerne fra de seneste årtier med det formål effektivt at afhjælpe fattigdom og ulighed uden at mindske eller begrænse det politiske råderum;

4.

mener, at EU's samarbejds- og udviklingspolitik bør udformes i tæt samarbejde med Latinamerika for at nå frem til en bæredygtig, rimelig og velafbalanceret udviklingspolitik for regionen;

5.

påpeger, at selv om bistand kan være en løftestang for de latinamerikanske lande, er det ikke nok til at garantere bæredygtig og varig udvikling; opfordrer derfor landene i Latinamerika til at styrke og mobilisere deres indenlandske ressourcer, indføre et gennemsigtigt skattesystem og en skatteopkrævning uden korruption og svig, sikre en effektiv involvering af den private sektor, de lokale myndigheder og civilsamfundet i EU-Latinamerika-dagsordenen gennem samarbejde, teknisk bistand og uddannelseskurser for de lokale forvaltninger i juridiske og skattemæssige emner og til at øge deres engagement i projekterne;

6.

mener, at de asiatiske landes betydelige investeringer i navnlig råstof- og olie- og gasforekomster og landbrugsressourcer i mange lande i Latinamerika bør tilskynde Den Europæiske Union til hurtigt og effektivt at styrke sin støtte til en bæredygtig udvikling i regionen;

7.

mener, at Latinamerika skal gøre en særlig indsats for fremme regionens politiske, økonomiske og handelsmæssige integration som følge af behovet for at skabe en ligevægt i udviklingspolitikken mellem Latinamerika og EU;

8.

Understreger behovet for at forbedringerne af forbindelserne med Latinamerika ledsages af en kohærent udviklingspolitik; finder det derfor nødvendigt, at der udarbejdes samarbejdsinstrumenter og -mål, som er tilpasset det enkelte land, således at ressourcerne fokuseres på at hjælpe de mest sårbare lande og forbedre udviklingspolitikken;

9.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde omfanget af DCI-samarbejdet i perioden 2014-2020 til Latinamerika på en tredjedel af det samlede geografiske beløb;

10.

glæder sig over princippet om differentiering og koncentrationen af støtte som foreslået af Kommissionen; fastholder, at differentieringen skal ske gradvist i programmeringsfasen, både for modtagerlandene og for selve samarbejdsværktøjerne, med henblik på at udvikle andre samarbejdsformer, der er mere velegnede til mellemindkomstlande; anbefaler, at kriterierne for anvendelse af princippet om differentiering er objektive og fælles for alle lande;

11.

minder om, at princippet om differentiering ikke må resultere i en drastisk mindskelse af regionens betydning for EU's udenrigspolitik, idet EU er og bør fungere som global aktør og aktivt medlem af det internationale samfund og ikke kun udgøre den væsentligste bidragsyder i verden; mener, at EU i modsat fald kan gøre sig selv uinteressant for hele regioner og dermed efterlade et åbent rum for de øvrige globale aktører;

12.

fastholder, at eventuelle omfordelinger af midler bør ske til fordel for de geografiske programmer til udryddelse af fattigdom i lavindkomstlande og mellemindkomstlande i samme region;

Mellemindkomstlandes betydning — behovet for en differentieret tilgang

13.

er bekymret over den manglende konsekvens i forbindelse med gennemførelse af kriterierne for støtteberettigelse i Kommissionens forslag vedrørende instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, hvor 11 mellemindkomstlande i LAC mister deres adgang til bilaterale programmer; minder om, at nogle lande i Latinamerika er blandt de lande i verden, der har størst ulighed, for så vidt angår indkomst pr. indbygger, og at denne vedvarende ulighed opstår i områder med lav socialøkonomisk mobilitet; fastholder, at der er tale om en meget heterogen gruppe af lande, og at der derfor bør bibeholdes et differentieret samarbejde baseret på koordination og politisk dialog;

14.

mener, at EU's budskab til regionen er meget bekymrende, eftersom erklæringen i praksis ikke giver regionen den nødvendige opmærksomhed på trods af de mange politiske og handelsmæssige forpligtelser samt de globale interesser;

15.

understreger behovet for i overensstemmelse med punkt 66 i den europæiske konsensus om udvikling at tage behørigt hensyn til mellemindkomstlande, navnlig de nederste mellemindkomstlande, idet mange af disse oplever de samme problemer som lavindkomstlandene;

16.

opfordrer Kommissionen og Rådet til inden for rammerne af princippet om differentiering at gennemføre en objektiv og gennemskuelig analyse med henblik på at revidere og udvide de indikatorer, der anvendes til evaluering af udviklingen uden at begrænse dette til indkomsten, men ved at fortolke de økonomiske kriterier i forhold til andre faktorer som graden af fattigdom, sårbarhed og ECHO's kriseindeks og gini-koefficienten og ulighedskoefficienter; advarer om, at klassificeringen af lande i henhold til indkomstniveau er baseret på beregninger, der skjuler ulighed og fattigdom;

17.

fastholder på baggrund af disse faktorer, at EU bør fortsætte det bilaterale samarbejde under det fremtidige instrument til finansiering af udviklingssamarbejde med i det mindste Colombia, Ecuador og Peru;

18.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en sammenhængende strategi for gradvis tilbagetrækning af den bilaterale støtte til mellemindkomstlande, så disse lande gradvist kan konsolidere deres situation som støttefri lande i henhold til princippet om forudsigelighed fra forummet i Busan om effektiv bistand;

19.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den gradvise tilbagetrækning af den bilaterale støtte efter ikrafttrædelsen af det nye instrument til finansiering af udviklingssamarbejde overholder følgende kriterier:

eksplicit forbindelse mellem målene og sektorkoncentrationen af den bilaterale bistand med henblik på at styrke den sociale samhørighed, navnlig gennem samfinansiering af politikker og aktive programmer til at mindske ulighed i indkomst og muligheder, samt andre mere avancerede programmer til støtte af konkurrenceevnen og fremme af en bæredygtig udvikling, herunder fremme af det teknologiske og videnskabelige samarbejde og innovation samt teknisk bistand, præferenceadgang til regionale og subregionale tematiske programmer, partnerskabsinstrument til sikring af et garanteret minimum samt tilskyndelse til tilbagebetalingspligtig støtte og stipendieprogrammer;

definition af prioriteter gennem bilaterale og biregionale dialoger med de nationale myndigheder og civilsamfundet;

videreførelse af det bilaterale samarbejde i en overgangsperiode, der tilpasses indikatorerne for tildeling af støtte samt situationen i det enkelte land, idet denne periode maksimalt må udgøre fire år;

20.

fastholder behovet for at styrke partnerskabsinstrumentet med mere end 1 mia. EUR for at fremme udformningen af et nyt samarbejde med mellemindkomstlande og mellemindkomstlande i øvre tranche og dermed sikre forudsigelighed, kvantificering og kontrol af midlerne; understreger behovet for at sikre, at dette instrument intensiverer EU's reaktion på de globale udfordringer, herunder bekæmpelse af ulighed og klimaforandringer, sikkerhed og bekæmpelse af narkotikahandel;

Social samhørighed og fattigdomsbekæmpelse

21.

mener, at den høje grad af ulighed og manglen på en effektiv mekanisme til social beskyttelse er den største hindring for en konsolidering af demokratiet og for en lige og bæredygtig økonomisk vækst i regionen, og opfordrer derfor til en større hensyntagen til forbindelsen mellem demokratisk regeringsførelse og social samhørighed;

22.

mener, at målet om social samhørighed i forbindelse med EU-LAC-partnerskabet kun kan nås gennem en høj grad af udvikling og lighed for så vidt angår fordelingen af indkomst og goder; mener, at dette mål indebærer udryddelse af fattigdom gennem mere retfærdige og progressive skattepolitikker, styrkelse af den skattemæssige kapacitet og bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse;

23.

understreger betydningen af udviklingsbistand gennem handel; noterer, at handelen mellem Latinamerika og EU er afgørende for at bekæmpe fattigdom og sikre velfærd på begge kontinenter; advarer mod protektionistiske tendenser i forbindelse med den nuværende økonomiske og finansielle krise;

24.

understreger, at det er vigtigt at fastholde målsætningen på 20 % for programmerne for uddannelse og sundhed, og insisterer på, at der skal være fokus på ligestillingsaspektet på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt; understreger, at uddannelse og investering i menneskelig kapital er grundlæggende for social samhørighed og samfundsøkonomisk udvikling; opfordrer til gennemførelse af effektive politikker og passende finansiering til bekæmpelse af analfabetismen, som fortsat stiger i nogle lande i regionen, og som især berører piger og kvinder; opfordrer til fremme af adgangen til gratis offentlig uddannelse (grundskole- og gymnasieniveau), som ofte er begrænset på grund af manglende ressourcer i visse staters budgetter; støtter i denne forbindelse projektet fra Organisationen af Iberoamerikanske Stater benævnt "Uddannelsesmål for 2021: den uddannelse, som vi ønsker for den generation, der kan fejre tohundredårsdagen for staternes uafhængighed";

25.

understreger, at selv om dækningen og udgifterne til uddannelse i Latinamerika er steget i de seneste årtier, er systemet stadig kendetegnet ved lav kvalitet og ulige adgang; fremhæver EU's indsats på dette område i form af programmerne Erasmus, Alban og Alfa, og opfordrer Kommissionen til at fastholde det nuværende budget;

26.

understreger, at de store forskelle mellem skolesystemerne i Latinamerika er øget yderligere de seneste år, hvis man sammenligner henholdsvis landdistrikter og byområder, offentlige og private skoler, kønsfordelingen og den samfundsøkonomiske situation, hvilket har forværret problemet med manglende social samhørighed;

27.

understreger, at social samhørighed er tæt forbundet med andre politikker vedrørende f.eks. handel, investering og økonomi; mener, at instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde på mere effektiv vis bør indføre målene om social samhørig i sin tematiske, nationale og regionale programmering ved hovedsageligt at støtte mere lige finanspolitikker, skattepolitikker og sociale politikker, der fremmer lighed, adgang til offentlige tjenesteydelser, anstændigt arbejde og reformen af retssystemet;

28.

understreger betydningen af programmerne EuroSocial, Urbal, Al-Invest og Copolad samt programmerne til styrkelse af dialogen og samarbejdet mellem EU og Latinamerika for så vidt angår forvaltningen af indvandring og udviklingspolitikker; mener, at det nye instrument til finansiering af udviklingssamarbejde bør styrke disse programmer og udnytte deres potentiale i forbindelse med trepartssamarbejdet;

29.

henviser til, at EU via instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde bør stille de nødvendige midler til rådighed til at forbedre børns levevilkår, så de kan udfolde deres evner og muligheder fuldt ud navnlig inden for familien;

30.

understreger betydningen af forummet for social samhørighed mellem EU og Latinamerika og opfordrer til at styrke den politiske og biregionale dialog om social samhørighed i form af mere ambitiøse mekanismer samt koordinering af samarbejdet på dette område; opfordrer til at fremme social samhørighed i forbindelse med de store internationale fora;

31.

mener, at EU-LAC-fonden bør spille en relevant rolle i forbindelse med koordineringen af og støtten til civilsamfundets foranstaltninger og drøftelser vedrørende internationalt samarbejde og fremme af social samhørighed i regionen;

Sammenhæng i udviklingspolitikken

32.

minder om vigtigheden af sammenhæng i udviklingspolitikken, som defineret i artikel 208 i TEUF, for udryddelse af fattigdom, fremme af økonomiske og sociale rettigheder, miljøbeskyttelse, god regeringsførelse og bæredygtig udvikling;

33.

opfordrer Kommissionen til at gøre de projekter, der gennemføres i landene i Latinamerika, mere synlige og forståelige for disse landes borgere med henblik på at synliggøre den merværdi, der er forbundet med samarbejdet med EU;

34.

understreger, at EU's associeringsaftaler/frihandelsaftaler under ingen omstændigheder må være i strid med målet om sammenhæng i udviklingspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at udviklingsbehov og -problemer afspejles behørigt i handelsrelaterede kapitler om bl.a. finansielle tjenesteydelser, offentlige indkøb og intellektuelle ejendomsrettigheder, og til gennem effektive mekanismer at sikre overholdelsen af fælles standarder vedrørende sociale rettigheder, arbejdsnormer og miljøbeskyttelse i forbindelse med alle igangværende forhandlinger og revisioner;

35.

beklager, at Kommissionens forslag til en forordning om den generelle toldpræferenceordning ignorerer den strategiske karakter af forbindelserne med Latinamerika, idet det fratager en lang række lande i regionen dette instrument, der imidlertid er afgørende for regionens udvikling;

36.

anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at konsolidere deres indsats for at bane vejen for en fremtidig, fuldt udbygget associeringsaftale med Andinfællesskabet til gavn for økonomisk vækst og social udvikling i dets medlemsstater og i overensstemmelse med EU's værdier, principper og mål, som altid har fremmet den latinamerikanske integration;

37.

opfordrer EU til at sikre, at de afsatte midler til udviklingssamarbejde ikke anvendes til andre formål;

38.

mener, at indgåelsen af en associeringsaftale mellem EU og Mercosur vil kunne fremme og øge samarbejdet og udviklingen mellem Latinamerika og EU, forudsat at den er baseret på retfærdige handelsvilkår og respekten for de internationale arbejds- og miljøstandarder og princippet om retssikkerhed i forbindelse med investeringer, og forudsat at partnerne også agerer på en tillidsvækkende måde;

39.

understreger, at det nye instrument til finansiering af udviklingssamarbejde bør fremme den regionale integrationsproces; minder i den forbindelse om, at associeringsaftalerne og flerpartshandelsaftalene, hvis de tager behørigt hensyn til asymmetrierne, kan udgøre et stærkt incitament til regional integration, men hævder, at den manglende sammenhæng mellem politikkerne udgør en risiko for denne proces; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at der ikke indgås bilaterale aftaler, der kan underminere den latinamerikanske integrationsproces; bemærker ligeledes, at interregionale forbindelser er mindsket til fordel for bilaterale forbindelser, og at denne bilaterale tilgang er med til at øge fragmenteringen og rivaliseringen mellem de regionale blokke i Latinamerika;

40.

understreger behovet for inden for EU's delegationer at indføre fokuspunkter med henblik på at sikre sammenhæng i udviklingspolitikken samt indføre en mekanisme til opfølgning;

41.

understreger, at det er vigtigt for EU at udvikle en handelspolitik, der er bedre koordineret med udviklingspolitikken, og at sociale klausuler, der respekterer menneskerettighederne, bliver integreret i partnerskabsaftalerne, så også handelen bidrager til at fremme retfærdige og lige sociale standarder;

42.

understreger betydningen af en større sammenhæng i den offentlige udviklingsbistand; mener, at EU's og tre latinamerikanske landes deltagelse i G20 kan bidrage til en vis tilnærmelse og sikre en fælles gennemførelse af sammenhængen i udviklingspolitikken;

43.

minder om forpligtelsen til at respektere princippet i artikel 208 om sammenhæng i udviklingspolitikken; understreger, at man bør undgå en negativ indvirkning i regionen i forbindelse med udelukkelsen af 11 lande fra det bilaterale samarbejde med EU; minder om betydningen af at fjerne præferenceaftaler i henhold til GSP+;

44.

minder om, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle for konsolideringen af demokratiet og for definitionen, gennemførelsen og kontrollen af udviklingspolitikkerne i Latinamerika; beklager den manglende betydning, der tillægges de nuværende samarbejdsprogrammer og den manglende tildeling af midler;

45.

understreger, at begrebet demokratisk ejerskab indebærer, at parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundet støttes i deres bestræbelser på at spille en væsentlig rolle i fastlæggelsen af udviklingsstrategier, ansvarliggørelsen af regeringer samt overvågningen og evalueringen af tidligere og opnåede resultater; understreger især betydningen af at styrke de latinamerikanske parlamenters ved at fremme deres rolle i beslutningsprocesserne;

46.

er derfor forfærdet over, at høringen af civilsamfundet i de seneste associeringsaftaler og frihandelsaftaler med lande i Latinamerika er begrænset til kapitlet om bæredygtig udvikling;

47.

mener, at støtten til civilsamfundet fortsat bør prioriteres i forbindelse med det næste instrument til finansiering af udviklingssamarbejde; understreger, at denne støtte bør fremgå af landenes strategier og regionale programmer og således sætte fokus på betydningen af at bekæmpe ulighed og korruption og kontrollere anvendelsen af de finansielle midler;

48.

opfordrer Kommissionen til at yde øget finansiel, teknisk og ekspertorienteret støtte til de nationale parlamenters administrationer i Latinamerika i henhold til de regionale strategiprogrammer for dermed at styrke deres effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed, som er afgørende for parlamenternes rolle i de demokratiske beslutningsprocesser;

49.

minder om, at EU i henhold til punkt 18 i den europæiske konsensus om udvikling vil forbedre sin støtte til opbygning af ikke-statslige aktørers kapacitet for at styrke deres rolle i udviklingsprocessen og for at fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog; beklager, at grønbogen om forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik i høj grad undlader at beskrive civilsamfundets deltagelse og kapacitet i forbindelse med EU's fremtidige politik for udviklingssamarbejde;

50.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at sikre helheden, sammenhængen og effektiviteten af EU's optræden udadtil i forhold til Latinamerika som anført i Lissabontraktaten;

Vold og kriminalitet

51.

udtrykker sin bekymring over den samfundsmæssige indvirkning som følge af den høje grad af kriminalitet og vold i regionen, herunder kvindedrab; finder det nødvendigt, at der defineres en ny og mere effektiv strategi, der kan afhjælpe dette fænomen og de økonomiske, sociale og politiske årsager hertil;

52.

opfordrer Kommissionen til at støtte høringen af lokalsamfund, som er berørt af udvindingsprojekter; gentager betydningen af landespecifik rapportering i forbindelse med udvindingsindustrien i overensstemmelse med forslag til direktiv om ansvarlighed og gennemsigtighed som middel til bekæmpelse af korruption, bestikkelse og skatteunddragelse;

53.

minder om, at kriminalitet og usikkerhed har stor indvirkning på befolkningens tillid til de offentlige og demokratiske institutioner samt på overholdelsen af menneskerettighederne;

54.

minder om, at et af hovedmålene med EU's optræden udadtil er at fremme konsolideringen af demokratiske systemer og forsvare menneskerettighederne i verden, herunder i Latinamerika;

55.

er bekymret over den øgede kønsbestemte vold i regionen;

56.

opfordrer Kommissionen at give bekæmpelse af straffrihed absolut prioritet i forbindelse med udviklingspolitikken for Latinamerika og inden udgangen af 2012 at fremlægge en meddelelse om emnet med kapitler om retligt samarbejde, finansielt samarbejde, udveksling af oplysninger og beskyttelse af ofre;

57.

er bekymret over den øgede vold mod kvinder; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare ansvarsområder inden for EU-Udenrigstjenesten samt koordinere EU-delegationernes relevante aktioner med medlemsstaternes ambassader i de berørte lande med det formål at omsætte erklæringen fra juni 2010 fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om kvindedrab til konkrete politikker og sikre passende midler dertil;

58.

opfordrer Kommissionen til at yde politisk og finansiel støtte til det interamerikanske system for menneskerettigheder på området for kvindedrab samt til at bidrage til gennemførelsen af dets afgørelser;

59.

opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at konsultere og aflægge beretning til Europa-Parlamentet om de igangværende menneskerettighedsdialoger og til at samarbejde som led i det biregionale partnerskab for at finde løsninger med henblik på at bekæmpe kvindedrab og andre former for vold mod kvinder;

60.

opfordrer Kommissionen til aktivt at deltage i og tage emnet op i forbindelse med politiske dialoger, herunder de eksisterende menneskerettighedsdialoger, og til at samarbejde og finde metoder til bekæmpelse af vold mod kvinder og kvindedrab i forbindelse med de biregionale partnerskaber;

Klimaændringer

61.

udtrykker bekymring over klimaændringernes indvirkning på bæredygtig udvikling, beskyttelse af biodiversitet, skovrydning og landbrugsproduktion i Latinamerika;

62.

fastholder, at EU gennem udviklingssamarbejdet ikke bør fremme eller støtte omfattende biobrændstofproduktion på grund af de negative indvirkninger på fødevaresikkerheden, skovrydningen, adgangen til jord og miljøet;

63.

opfordrer de lokale myndigheder i de latinamerikanske lande at være særligt opmærksomme på de voksende investeringer, der kan hæmme en bæredygtig udvikling og nedbryde økosystemerne, navnlig som led i klimaændringernes negative virkninger;

64.

minder om, at klimaændringerne udgør en ekstra byrde for Latinamerika, og at der er akut behov for finansiering af foranstaltninger til bekæmpelse, afhjælpning og tilpasning;

65.

opfordrer til at fremme udvekslingen af erfaringer og oplysninger mellem EU og Latinamerika i forbindelse med programmet EuroClima og syd-syd-samarbejdet i henhold til handlingsplanen fra Madrid; minder om, at uddannelse har stor betydning for den miljømæssige bæredygtighed;

66.

understreger, at selv om Latinamerika råder over 30 % af verdens vandressourcer, er fordelingen af disse ressourcer meget uregelmæssig og ulige; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte partnerlandene med henblik på at sikre en bedre forvaltning og sanering af vandressourcerne;

67.

minder om EU's forpligtelse til at fremme bæredygtig energi som middel til bæredygtig udvikling;

Den private sektor og infrastrukturer

68.

bemærker, at mekanismer såsom den latinamerikanske investeringsfacilitet vil få øget betydning for EU's udviklingssamarbejde, der prioriterer energieffektivitet, vedvarende energi, transport, beskyttelse af biodiversiteten og støtte til SMV'er; understreger, at den kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med fremme af regional integration og regionens i tiltag til forbedring af den internationale konkurrenceevne; påpeger, at civilsamfundet bør spille en central og selvstændig rolle inden for kontrollen med udviklingspolitikkerne; bemærker dog, at der inden for investeringsfaciliteten for Latinamerika ikke er indført en mekanisme, som kan sikre civilsamfundets repræsentation og deltagelse; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre parlamenternes og civilsamfundets repræsentation og deltagelse og sikre en effektiv overvågning af og opfølgning på EU's midler til udviklingssamarbejde;

69.

understreger, at behovet for yderligere undersøgelser af erfaringerne fra investeringsfaciliteten for Latinamerika; kræver, at gennemførelsen af fremtidige projekter underlægges klare og gennemsigtige overvågningsmekanismer samt sociale og miljømæssige konsekvensanalyser;

70.

understreger især betydningen af at støtte små og mellemstore virksomheder, idet de bidrager til regionens udvikling og økonomiske vækst samt den sociale og økonomiske konsolidering; understreger, at SMV'erne udgør den primære kilde til beskæftigelse; mener, at der er behov for at fremme de europæiske partneres virksomheders sociale ansvar med det formål at fremme EU's politik om inklusiv vækst;

71.

understreger behovet for hurtigst muligt at fremme anlæggelsen af infrastruktur i Latinamerika for dermed at støtte de høje vækstrater og fremme den sociale integration; anbefaler at anvende et instrument som investeringsfaciliteten for Latinamerika til støtte af transport-, energi- og telekommunikationsifrastrukturprojeter, eftersom den nuværende investering, som gennemføres af landene i Latinamerika, er betydeligt lavere end det faktiske behov; minder om, at den offentlige udviklingsbistand til disse projekter kan begrundes med, at bistanden bidrager til udryddelse af fattigdom, fremme af social samhørighed og tilvejebringelse af offentlige tjenesteydelser af god kvalitet;

72.

mener, at Kommissionen bør udarbejde klare retningslinjer for en gennemsigtig beslutningsproces i forbindelse med udvælgelsen af projekter og sikre sammenhæng med Den Europæiske Konsensus om Udvikling, princippet om landenes ejerskab og EU's tilsagn om ubundet bistand;

73.

understreger behovet for at nå en blanding af tilskud og lån, som er målrettet områder såsom en lille og lokal energi- eller landbrugsproduktion og fremmer SMV'er og private mikrovirksomheder i udviklingslandene;

Differentieret samarbejde: videnskabelig og teknologisk forskning

74.

opfordrer til en styrkelse af samarbejdet med visse mellemindkomstlande inden for videnskab, teknologi og innovation under programmet Horisont 2020;

75.

håber, at en grundig dialog om emnerne videnskab, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, teknologi og innovation kan fremskynde etableringen af et euro-latinamerikansk område for innovation og viden samt fremme konkurrenceevnen;

76.

mener, at der er behov for at fremme den midlertidige mobilitet for forskere samt støtte universiteter og forskningscentre områder såsom sundhed, fødevaresikkerhed, marin og maritim forskning, vedvarende energikilder, bekæmpelse af klimaforandringer og tilpasning dertil;

77.

understreger på ny, at EU i højere grad bør være opmærksom på og udnytte den betydelige geostrategiske fordel, som nogle udkantsregioner har på grund af deres beliggenhed i nærheden af Latinamerika;

78.

bemærker, at en styrkelse af de nuværende forskningsinstitutter på landbrugsområdet er afgørende for kontinentets udvikling;

Fremme af det regionale samarbejde, syd-syd-samarbejdet og trepartssamarbejdet

79.

opfordrer Kommissionen til yderligere overvejelser med henblik på inkorporering af syd-syd-samarbejdet i samarbejdspolitikken;

80.

minder om, at Latinamerika er den mest dynamiske region i verden for så vidt angår syd-syd-samarbejdet; understreger mellemindkomstlandenes store betydning for den regionale integration og de internationale udviklingsmål;

81.

minder om, at EU endnu ikke råder over en klar strategisk definition af syd-syd-samarbejdet (10), som gør det muligt at udvikle en mere aktiv politik på området; understreger behovet for at opstille indikatorer for de sociale og økonomiske konsekvenser af de forskellige former for syd-syd-samarbejde og trepartsmodeller;

82.

gentager vigtigheden af intraregional handel og trepartssamarbejdet og dets vigtige rolle for 2015-målene, fattigdomsbekæmpelse, fremme af beskæftigelse og ligestilling mellem kønnene, uddannelse, social samhørighed, landbrug og bæredygtig udvikling;

83.

mener, at man bør udvide de biregionale samarbejdsinitiativer, syd-syd-samarbejdet og trepartssamarbejdet inden for sektorer som videnskab, forskning, bæredygtig udvikling, miljø, klimaforandringer, energi, social samhørighed, uddannelse og beskæftigelse;

84.

understreger behovet for at udvide den politiske dialog mellem EU og Latinamerika på forskellige niveauer såsom topmøder mellem statscheferne og Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, idet disse er vigtige værktøjer til opnåelse af politisk enighed; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at de politiske tilsagn, der afgives på topmøderne mellem EU og Latinamerika, bliver ledsaget af de nødvendige finansielle ressourcer;

85.

opfordrer EuroLat-Forsamlingen og EU-LAC-fonden til at give den nødvendige prioritering til syd-syd-samarbejdet og trepartssamarbejdet;

86.

mener, at syd-syd-samarbejdet og trepartssamarbejde bør være blandt de centrale spørgsmål på det syvende EU-LAC-topmøde i Chile, hvilket er en klar opfølgning på de endelige konklusioner fra topmødet i Madrid;

*

* *

87.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden/EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, samtlige lande i Latinamerika og Caribien, EU-LAC-fonden, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Latinamerikanske Parlament, Det Mellemamerikanske Parlament, Det Andinske Parlament og Mercosur-Parlamentet.


(1)  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(2)  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(3)  EFT C 140 E af 16.3.2002, s. 569.

(4)  EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 123.

(5)  EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 64.

(6)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 54.

(7)  EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 79.

(8)  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0320.

(9)  Data fra ECLAC og OECD.

(10)  Minder om, at der findes forskellige holdninger til dette samarbejde og de nye økonomier, men at der er tale om en fragmenteret tilgang.