29.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/24

1.1

På grund af deres natur og forretningsmodel bidrager kooperativer til EU 2020-strategien. De forvalter forandringer på en økonomisk effektiv og socialt ansvarlig måde. De bidrager til social og territorial samhørighed. De opretter nye og innovative forretningsmodeller med det formål at øge konkurrenceevnen. Alt dette bør fremhæves i 2012, det internationale år for kooperativer.

1.2

Med enkelte sektorer som væsentlige undtagelser repræsenterer kooperativer en begrænset andel af europæisk økonomi. Imidlertid viser data gengivet i denne udtalelse, at kooperativer er mere modstandsdygtige og stabile end andre virksomhedsmodeller i krisetider, og at de udvikler nye iværksætterinitiativer. Dette kan tilskrives kooperativers særlige karakteristika: deres langsigtede strategi, deres stærke territoriale tilknytning, deres varetagelse af medlemmernes interesser og deres fokus på internt samarbejde. Det er vigtigt at formidle og udvikle denne påviselige kooperative dygtighed i politikker på nationalt og EU-niveau.

1.3

Forskellige virksomhedsmodeller anerkendes i traktaten, og de specifikke kendetegn ved den kooperative model er for nylig blevet anerkendt af EU-Domstolen (Domstolens afgørelse (Første Afdeling) af 8. september 2011 – Forenede sager C-78/08 til C-80/08), som legitimerer målrettede politikker.

1.4

Der bør derfor tages højde for kooperativer i alle EU-politikker, som bidrager til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt i de relevante flagskibsinitiativer under EU 2020-strategien. Der skal sikres lige konkurrencevilkår for kooperativer og andre virksomhedstyper, samtidig med at kooperativernes idégrundlag og arbejdsmetoder bevares.

1.5

Med henblik på at fremhæve den særlige kooperative erfaring med omstrukturering bør kooperativer indgå i målene og foranstaltningerne under EU's industripolitik, herunder det specifikke flagskibsinitiativ.

1.6

Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank/Den Europæiske Investeringsfond bør sikre, at EU's finansieringsmekanismer, herunder den finansieringshandlingsplan for SMV'er, der foreslås i akten for det indre marked, ligeledes er tilgængelige for kooperativer, og EU bør sammen med den kooperative banksektor gøre en særlig indsats, også vha. specifikke instrumenter, for at sikre, at dette er tilfældet. Den mæglende rolle, som EIB's finansielle instrumenter spiller for mindre kooperative banker, bør også fremmes, navnlig vha. forenklede administrative krav.

1.7

Nye regler om offentlige indkøb og statsstøtte (Almunia-pakken) bør hurtigst muligt træde i kraft. Disse regler og deres gennemførelse i medlemsstaterne bør forenkles og inkludere specifikke foranstaltninger, der har til formål at forbedre mulighederne for sociale kooperativer, der beskæftiger handicappede eller andre dårligt stillede grupper. De bør ligeledes dække tilfælde, hvor kooperativer forvalter ejendomme, som er blevet konfiskeret pga. illegale aktiviteter (f.eks. mafiaaktiver i Italien).

1.8

Efter EØSU's forslag til en ramme for fremme af arbejdstagernes finansielle deltagelse bør der indføres foranstaltninger, som gør det lettere at overdrage en virksomhed til medarbejderne. Arbejdstagerkooperativer/arbejdstageropkøb bør støttes gennem en specifik EU-budgetpost, der ligeledes omfatter finansielle instrumenter.

1.9

Programmer og fonde i den kommende EU-budgetperiode 2014-2020 skal blive vigtige instrumenter til støtte for kooperativer, navnlig strukturfondene. Ved fastlæggelsen af operationelle programmer bør prioriteter og foranstaltninger fokusere på at yde støtte til en bæredygtig virksomhedsudvikling og ansvarlig omstrukturering, der omfatter foranstaltninger som virksomhedsoverdragelser til medarbejdere, sociale kooperativer, lokal udvikling og social innovation ved brug af globaltilskud og andre finansielle instrumenter.

1.10

EØSU anmoder om, at der vedtages en forenklet forordning om det europæiske andelsselskab i 2012. Dette bør suppleres med en opdatering af måden, hvorpå de kooperative principper gennemføres i national lovgivning.

1.11

EØSU opfordrer Eurofound (European Foundation for the improvement of living and working conditions), og navnlig dets europæiske center til overvågning af forandringer, til at samarbejde med den kooperative sektor med det formål at foretage en detaljeret undersøgelse af kooperativernes rolle på omstruktureringsområdet.

1.12

Det kommende EU-forskningsprogram Horisont 2020 bør også inkludere specifikke referencer til undersøgelsen af faktorerne bag modstandsdygtigheden i krisetider.

1.13

På grund af deres målsætninger og forvaltningsmodel er kooperative virksomheder selvskrevne aktører i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen lancerede for nylig. De centrale forslag til tiltag bør derfor også være rettet mod den kooperative sektor. Det haster ligeledes med at tage højde for kooperativernes erfaringer med skræddersyede finansielle instrumenter, også i det seneste forslag til europæiske sociale iværksætterfonde.

1.14

I tråd med ILO's henstilling 193/2002 om fremme af kooperativer bør medlemsstaterne skabe gunstige vilkår for anerkendelse og udvikling af kooperativer inden for alle områder og sektorer og vedtage en overordnet politik til støtte for den kooperative forretningsmodel. De bør navnlig fremme almen og faglig uddannelse vedrørende kooperativer for såvel studerende som arbejdstagere, forbedre det statistiske materiale med henblik på at kortlægge og synliggøre den kooperative sektor, modernisere lovgivningen om kooperativer, introducere passende finansielle redskaber og anerkende kooperativernes rolle i den nationale sociale dialog. Medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at indføre princippet om udelelige reserver eller »asset lock« for kooperativer i deres lovgivning. En model, som allerede findes i en stor del af EU's medlemsstater, og som har vist sig at være et vigtigt udviklingsværktøj.

1.15

EØSU anbefaler, at de nationale økonomiske og sociale udvalg vedtager udtalelser inden for rammerne af det internationale år for kooperativer.

1.16

Kooperative virksomheder bør arbejde for at blive mere synlige og styrke den gensidige læring såvel internt i som uden for den kooperative bevægelse. Internt bør de fokusere på »samarbejde mellem kooperativer«. De bør udarbejde retningslinjer og aktivt formidle bedste praksis med særlig fokus på styringen af forandringer. Eksternt bør de engagere sig i et partnerskab med andre private virksomheder, offentlige myndigheder og andre aktører.

1.17

Rapporter om Kooperativ social ansvarlighed (virksomhedernes sociale ansvar på den kooperative måde) bør være et vigtigt instrument til styrkelse af synlighed og promovering. Den kooperative sektor bør også opstille regler for god forvaltningspraksis og en restriktiv intern revision med henblik på at forebygge misbrug af den kooperative model.

2.1

Formålet med denne udtalelse er at fremhæve, hvordan kooperative virksomheder, pga. deres særlige forretningsmodel, foregriber og forvalter ændringer i industri- og servicesektoren under den aktuelle krise, der har haft særligt alvorlige følger for beskæftigelsen, som påpeget i nylige rapporter fra ILO. Det er hensigten at skærpe bevidstheden om kooperative virksomheder som en virksomhedsmodel, der skaber nye perspektiver for social innovation og bidrager til en bæredygtig velstandsskabelse og -fordeling.

2.2

Den kooperative forretningsmodel sætter mennesket i centrum. Den Internationale Kooperative Alliance (ICA) har defineret den kooperative virksomhed som »en uafhængig forening af personer, der frivilligt har fundet sammen for at opfylde deres fælles økonomiske, sociale og kulturelle ønsker og behov ved hjælp af en virksomhed, som de kollektivt ejer, og hvor magtbeføjelserne udøves demokratisk«. En definition som adskillige internationale institutioner (FN, ILO og EU) har tilsluttet sig.

2.2.1

Udtalelsen bør ligeledes bidrage til CCMI's igangværende arbejde med emnet omstrukturering (1).

2.3

Den kooperative identitet styrkes gennem værdier som demokrati, lighed, solidaritet, gennemsigtighed og socialt ansvar. ICA har opstillet syv principper for kooperativer: »frivilligt og åbent medlemskab, demokratisk kontrol udøvet af medlemmerne, medlemmernes økonomiske deltagelse, uafhængighed for kooperativet, almen og faglig uddannelse og oplysning, samarbejde mellem kooperativerne og hensyntagen til samfundets behov«.

2.4

Den kooperative forretningsmodel stemmer fuldt ud overens med værdierne i EU-traktaten og målene med Europa 2020-strategien. Idet de forfølger såvel økonomiske som sociale målsætninger, udgør kooperativer en uundværlig del af den »sociale markedsøkonomi«.

2.5

Kooperativer har et langsigtet mål om at opnå økonomisk og social bæredygtighed ved at inddrage borgerne, foregribe forandringer og optimere brugen af ressourcer. Fortjenesten anvendes ikke til at maksimere forrentningen af kapitalindskud, men til at sikre fremskridt i retning af bæredygtige investeringer.

2.6

Som menneskecentreret og kontrolleret af medlemmerne har den kooperative virksomhed stærke lokale rødder. Dette står ikke i noget modsætningsforhold til evnen til at agere på nationale og internationale markeder.

2.7

Den kooperative metodes fleksibilitet og kreativitet gav kooperativer mulighed for at agere i alle økonomiske sektorer, traditionelle såvel som nye.

2.8

I Europa findes der 160 000 kooperativer, der er ejet af 123 millioner medlemmer, og som beskæftiger 5,4 millioner arbejdstagere.

2.9

Den kooperative forretningsmodel er ikke velkendt hos hverken den brede offentlighed, det private erhvervsliv eller den offentlige forvaltning. I nogle lande giver betegnelsen »kooperativ« endda dårlige associationer, navnlig i central- og østeuropæiske lande. Kooperativer anerkendes ikke som fuldgyldige virksomheder på samme måde som konventionelle virksomheder. I nogle medlemsstater er barriererne for kooperativers udvikling blevet større i de senere år (f.eks. i Polen, hvor forslag til en ny kooperativ lovgivning indebar forsøg på at reducere kooperativernes selvstændighed og uafhængighed, og Italien, hvor de skattemæssige fordele til kompensation for kooperativernes samfundsmæssige rolle er blevet stærkt reduceret).

2.10

Adgangen til risikovillig kapital og lån på det almindelige kapitalmarked er vanskelig for kooperativer.

2.11

Der eksisterer ikke altid lige konkurrencevilkår, idet der ikke tages højde for kooperativers særlige karakteristika i lovgivnings- og statslige programmer, der skal støtte erhvervslivet.

3.1

Vi er vidne til en omfattende omstrukturering som følge af krisen i europæisk økonomi. Socialt ansvarlige omstruktureringsstrategier er afgørende med henblik på at undgå yderligere virksomhedslukninger og -konkurser, fastholde og skabe beskæftigelse og tilrettelægge den sociale velfærd ved at styrke konkurrenceevne og lokal udvikling.

3.2

Kommissionen har den holdning, at omstrukturering indebærer en bred definition af innovation i virksomhederne, som bør »ses i et langsigtet perspektiv, der handler om udvikling og styring af den europæiske økonomi, så forandringerne rent faktisk bliver et redskab til at styrke konkurrenceevnen«. Organisatoriske og sociale mønstre bør inddrages med henblik på at sikre en bæredygtig territorial udvikling. Med dette formål for øje mener Kommissionen, at innovation »ikke kun skabes gennem forskning og teknologi, men ligeledes vha. nye løsninger på områderne markedsføring og ledelse«.

3.3

Kommissionen har bemærket, at »de virksomheder, som er i stand til at håndtere omstruktureringer på en socialt forsvarlig måde, ofte er dem, der klarer sig bedst i konkurrencen på markedet, og som er bedst til at rette sig op igen efter omstruktureringen« (2).

3.3.1

Kommissionen har ligeledes udtrykt ønske om, at en ansvarlig omstrukturering bør omfatte arbejdstagernes inddragelse og deltagelse (3). Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau har opstillet principperne for en »socialt intelligent« omstrukturering i en fælles tekst, som fremhæver betydningen af at skabe og bevare arbejdspladser.

3.4

Kommissionen ønsker at forbedre vilkårene for en virksomheds overdragelse til medarbejderne:

3.5

Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at opstille en ramme for virksomhedsoverdragelser til medarbejderne baseret på bedste praksis med det formål at undgå lukninger. Et eksempel er engangsydelsen i Spanien (pago unico) og Legge Marcora i Italien, som skaber mulighed for, at arbejdsløshedsydelser kan finansiere kooperative iværksættervirksomheder.

4.1

Kooperative virksomheder udviser en større modstandsdygtighed i krisetider sammenlignet med konventionelle virksomheder. Dette gælder i særlig grad for kooperative banker, arbejdstagerkooperativer i industri- og servicesektoren, sociale kooperativer og kooperativer oprettet af små og mellemstore virksomheder. Den kooperative forretningsmodel dukker ligeledes op i nye sektorer (energi, de liberale erhverv m.m.). Omstruktureringerne har givet yderligere plads til, at kooperativer kan bidrage til en ægte økonomisk mangfoldighed, særligt blandt virksomheder, i jagten på mere bæredygtige modeller for produktion og forbrug.

4.2

Ifølge ILO-rapporten »Resilience of the Cooperative Business Model in Times of Crisis« er finansielle kooperativer fortsat finansielt velfunderede, forbrugerkooperativer fremviser en stigende omsætning, og arbejdstagerkooperativer er i vækst, efterhånden som borgerne vælger den kooperative virksomhedsmodel for at kunne reagere på de nye økonomiske realiteter.

4.3

Dette viser sig i særlig grad i banksektoren. Ingen kooperativ bank er endnu gået konkurs i EU. Data fra European Association of Cooperative Banks (Den Europæiske Forening af Andelskasser) viser, at de har en markedsandel på ca. 20 % af indskuddene. De finansierer ca. 29 % af SMV'erne i Europa. De har støt øget deres markedsandel i de senere år. I Det Forenede Kongerige har de kooperative banker firedoblet deres markedsandel fra 1,2 % i 2009 til 5 % i 2010. I Italien har BCC – Banche di credito cooperative system – øget indskuddene med 49 % i de seneste fem år, långivningen er øget med 60 %, og beskæftigelsen er steget med 17 % (samtidig med at beskæftigelsen i resten af den italienske banksektor faldt med 5 %). På Cypern øgede Cooperative Credit Institutions ifølge tilsynsmyndigheden for overvågning og udvikling af kooperativer deres markedsandel betydeligt i løbet af 2011 (fra 35 til 38 % for indskud, fra 27 til 29 % af lånene), hvilket bekræfter, at borgerne på Cypern opfatter Cooperative Credit Institutions som en sikker havn i krisetider.

4.4

Den Internationale Valutafond (»Redesigning the Contours of the Future Financial System«, IMF staff position note – 16 August, 2010 SPN/10/10) fremhæver de kooperative bankers centrale rolle: »Mindre kooperative banker eller gensidige institutioner kan også trives. Disse banker, som er mindre afhængige af aktionærernes forventninger, var generelt i stand til at undgå mange af de fejltagelser, som blev begået af større institutioner i den private sektor. Selvom de ikke altid anses for at være de mest effektive, dynamiske eller innovative institutioner, opfylder de i mange lande på pålidelig og sikker vis SMV'ers og mange husholdningers behov for långivning.«

4.5

CECOP – European confederation of workers and social cooperatives and other employee-owned enterprises in industries and services – har siden 2009 fulgt krisens konsekvenser for netværkets virksomheder. Kooperativer i lande med en større tradition for og erfaringer med kooperativer (Frankrig, Italien og Spanien) virker mere modstandsdygtige over for krisen end konventionelle virksomheder, der er aktive i de samme sektorer og områder.

4.6

Forskellige former for sociale kooperativer spiller en vigtig rolle i omstruktureringsprocessen og har været en vigtig drivkraft for social innovation. Kooperativer, der er etableret med det formål at integrere folk på arbejdsmarkedet, beskæftiger mange mennesker, som er blevet afskediget, og som ikke kunne vende tilbage til det almindelige arbejdsmarked. I visse lande beskæftiger sociale kooperativer mange handicappede (f.eks. Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Italien). Kooperativer, som yder sociale tjenester, er aktive i forbindelse med omstruktureringen af den offentlige sektor. Et særligt nyt fænomen er de italienske kooperativer, som forvalter de konfiskerede ejendomme fra illegale aktiviteter.

4.7

I en sektor, der er alvorligt ramt af krisen, har andelsboligselskaber vist sig at være langt mere modstandsdygtige end den private sektor målt i forhold til byggeriet af nye boliger. De er også mere engagerede i indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser gennem øget energieffektivitet. Denne rolle er særlig vigtig i visse EU-lande, som f.eks. Tjekkiet og Polen, hvor der gennemføres store kooperative renoveringsprojekter, ofte finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

4.8

Et hurtigt overblik over visse europæiske lande viser de kooperative virksomheders relativt bedre resultater med hensyn til vækst, beskæftigelse, overlevelsesprocenter, iværksættervirksomheder (jf. især A. Zevi, A. Zanotti, F. Soulage og A. Zelaia (2011), »Beyond the crisis: Cooperatives, Work, Finance«, Cecop Publications, Brussels 2011).

4.8.1

I 2009 voksede britiske kooperativers omsætning med 10 %, samtidig med at den britiske økonomi skrumpede med 4,9 %. I 2010 voksede den kooperative sektor fortsat med 4,4 %, sammenlignet med en vækst i den samlede britiske økonomi på 1,9 %. Antallet af kooperativer i Det Forenede Kongerige er støt stigende med en stigning på 9 % i 2010. Der er et stigende antal kooperativer i alle økonomiske sektorer.

4.8.2

I Tyskland vokser den kooperative sektor, især på energiområdet, blandt SMV'er og på sundhedsområdet. Gennem de seneste tre år har der været en ekstraordinær stigning i antallet af nye kooperativer: 370 i 2011, 289 i 2010, 241 i 2009 (Genossenschaften in Deutschland fra DZ-Bank). Ifølge DGRV's årsberetning fra 2010, baseret på data fra Creditreform-Datenbank, angik kun 0,1 % af konkurserne i 2010 kooperative virksomheder, det laveste antal blandt alle virksomhedsmodeller. Det er også blevet bekræftet, at medlemskab af et kooperativ i høj grad reducerer konkursrisikoen for de enkelte medlemsvirksomheder.

4.8.3

I Frankrig er overlevelsesraten for arbejdstagerkooperativer efter tre år på 74 % sammenlignet med det nationale gennemsnit på 66 %. 329 virksomheder blev omdannet til arbejdstagerkooperativer mellem 2000 og 2009. Over 250 af dem har overlevet. Tallene for 2010 bekræftede den stigende tendens fra især de seneste tre år. Over 50 nye omdannelser blev gennemført (CG SCOP Annual Report 2010).

4.8.4

I Italien steg beskæftigelsen i kooperativer med 3 % i 2010 set på baggrund af et fald i den samlede private beskæftigelse på 1 %. Velfærdskrisen betyder, at antallet af sociale kooperativer er steget hurtigt. De fleste nye kooperativer er nystartede virksomheder, men ca. en fjerdedel er »spin offs«, som er udgået fra andre kooperativer. Kooperativer har en længere forventet levetid. En tredjedel af de kooperativer, som blev etableret i perioden 1970-89, findes stadig, sammenlignet med en fjerdedel af andre virksomhedstyper. Lukningsgraden er lavere: 4 % af kooperativerne lukkede mellem 2006 og 2009 sammenlignet med over 6 % af de andre virksomhedsmodeller. Konkurs var den mest dramatiske årsag til lukning, som berørte 2 % af kooperativerne i 2009, sammenlignet med 6 % af de øvrige virksomheder. Set i forhold til ansættelseskontrakternes karakter er det mindre usikkert at være beskæftiget i kooperativer. 6 % af de nyansatte har tidsbegrænsede kontrakter i modsætning til 11 % i andre virksomheder. 40 % af de ansatte i kooperativer deltog i faglig uddannelse set i forhold til et nationalt gennemsnit på 26 %.

4.8.5

I Spanien, som er blevet særlig hårdt ramt af krisen, faldt beskæftigelsen i 2008 og 2009 med 4,5 % i den kooperative sektor, hvor faldet var på 8 % i konventionelle virksomheder. Imidlertid øgede arbejdstagerkooperativerne antallet af arbejdspladser med 0,2 % i 2010, samtidig med at den samlede beskæftigelse i almindelige virksomheder faldt med 3,2 %.

4.8.6

I visse lande ses lignende forhold som beskrevet ovenfor. I Sverige har antallet af kooperative nystartede virksomheder f.eks. været proportionalt højere end antallet af andre nystartede virksomheder. Lukningsprocenten for kooperativer er lavere end for konventionelle virksomheder. Kooperativerne på Cypern vokser ligeledes. Regeringen understreger, at sektorens bidrag til økonomiske og sociale forbedringer i samfundet har afgørende betydning.

5.1

Den specifikke kooperative forvaltningsmodel, som er baseret på fælles ejerskab, demokratisk deltagelse og medlemmernes kontrol, samt kooperativers mulighed for at basere sig på egne finansielle ressourcer og støttenetværk forklarer, hvorfor kooperativer er mere fleksible og innovative i forvaltningen af omstruktureringer over tid samt i skabelsen af nye forretningsaktiviteter.

5.2

Et langsigtet perspektiv er et grundlæggende kendetegn ved en kooperativ virksomhed. Krisen har styrket den langsigtede strategi baseret på at opnå økonomisk og social bæredygtighed for medlemmerne. En kooperativ virksomhed vil give afkald på kapitalafkast for at fastholde beskæftigelse og investeringer.

5.3

Et andet grundlæggende kendetegn ved deres forvaltning er, at kooperativer har rod i det område, hvor de driver deres virksomhed. I modsætning til den private sektor flytter de ikke deres aktiviteter, og dette er ikke uforeneligt med globaliseringen.

5.4

På grund af deres lokale tilhørsforhold spiller kooperativer en stadig vigtigere rolle for fremme af bæredygtig udvikling i lokalområdet, oprettelse af nye arbejdspladser og dermed opfyldelse af mål af almen interesse. Idet omstrukturering sker på lokalt niveau, er kooperativernes erfaringer vigtige, når der skal findes løsninger. I landdistrikter fastholder de økonomiske og sociale aktiviteter og bidrager dermed også til at reducere afvandring.

5.5

Deres territoriale udgangspunkt og fokusering på medlemmernes (husstande eller mindre virksomheder) interesser, forklarer, hvorfor kooperative banker har klaret sig godt under den finansielle krise. Kooperative banker har også et meget stærkt fokus på en bæredygtig og socialt ansvarlig finansiering. Konsekvenserne af deres adfærd er blevet forstærket ved, at kunder har flyttet deres indskud og lån fra private banker til kooperative banker.

5.6

Kooperativer sikrer beskæftigelsen gennem en model baseret på intern mobilitet kombineret med jobsikkerhed. Arbejdstager- og sociale kooperativer foretrækker at justere lønniveau eller arbejdstid frem for at skære i antallet af stillinger. Hvor det er muligt, har de internaliseret aktiviteter, som tidligere blev udliciteret. Jobsikkerheden er blevet styrket ved, at de tilgængelige job deles mellem de virksomheder, som deltager i samme kooperative netværk eller gruppe. Modellen med at skabe sikkerhed for arbejdstagerne i omstillingsprocessen bakkes op af faglig uddannelse, idet kooperativerne fokuserer på personaleudvikling.

5.7

Kooperativer har gennem lang tid udviklet forskellige metoder til indbyrdes samarbejde på permanent basis, såvel gennem repræsentative organisationer på alle niveauer som vha. iværksætterkombinationer såsom grupper, konsortier og sekundære kooperativer. I de seneste år og årtier er denne tendens i høj grad blevet konsolideret med en beviseligt positiv sammenhæng mellem væksten i kooperativer og udviklingen af de institutioner, der forbinder dem med hinanden.

5.8

De repræsentative organisationers potentiale illustreres effektivt vha. det italienske eksempel. Italien er karakteriseret ved, at der findes adskillige kooperative tværsektorielle sammenslutninger. Alle typer af kooperativer (arbejdstager, forbruger, landbrug m.m.) er medlemmer af en af disse sammenslutninger. Dette mønster har styrket etableringen af fælles økonomiske strukturer mellem sektorerne, hvilket har stor betydning. Takket være mulighederne for at overføre personale og finansielle ressourcer samt erfaringer fra en sektor til en anden er mange kooperative virksomheder og sektorer i stand til at håndtere selv de vanskeligste tider.

5.9

Grupper, konsortier og sekundære kooperativer gør det muligt for individuelle virksomheder at forblive små, samtidig med at de kan få gavn af stordriftsfordele. Italien har gode eksempler på konsortier inden for bygge- og servicesektoren samt sociale kooperativer, som i væsentlig grad bidrager til udviklingen af små og nye kooperativer. Mindre konsortier af sociale kooperativer kan ligeledes findes i andre lande som f.eks. Sverige. Vigtige kooperative grupper findes i andre sektorer som landbrug, fremstillingsvirksomhed, bankvæsen og distribution i forskellige andre EU-lande, bl.a. Frankrig, Tyskland, Spanien og Nederlandene.

5.10

Den spanske Mondragon-gruppe er et fremragende eksempel på, hvordan individuelle kooperative virksomheder kan organisere sig på frivillig basis i en gruppe på stor skala omfattende industri, landbrug, distribution, finansielle aktiviteter, F&U og højere uddannelse. Et slående aspekt ved Mondragon er kapaciteten til at fastholde beskæftigelse i globaliserede industrisektorer og indgå i en fortløbende omstrukturering af produkter, processer og eftersalgsservice gennem industrielle platforme i hele verden og en innovationstrekant bestående af gruppens industrivirksomheder, universitet og centre for F&U.

5.11

SMV'er kan også organisere sig i kooperativer baseret på samme logiske ønske om at øge stordriftsfordelene. Disse tiltag har f.eks. givet yderst gode resultater i Tyskland, hvor kooperativer af mindre virksomheder er vigtige for bagere, slagtere m.m.

5.12

Nye fænomener opstår som svar på bestemte gruppers behov. Kooperativer etableret af læger i Tyskland, som blev nævnt tidligere, er et sådant eksempel. Særligt i Italien begynder den yngre generation af højt specialiserede eksperter at anvende den kooperative forretningsmodel til udnyttelse af markedets muligheder. Derved kombinerer de selvstændig virksomhed med en kollektiv virksomhedsform. En nyligt godkendt italiensk lov om liberale erhverv, som indgik i den samlede pakke af økonomiske reformer, støtter disse initiativer.

5.13

Såkaldte »aktivitets- og beskæftigelseskooperativer« er blevet etableret i Frankrig og i mindre omfang i Belgien og Sverige. De giver arbejdsløse mulighed for at blive selvstændige, idet ikke blot deres kommercielle aktiviteter, men også deres erhvervsuddannelse og sociale sikkerhed varetages i et kooperativ.

5.14

Kooperativer kan normalt ikke få store kapitalbeløb fra deres medlemmer, og de har ikke nogen let adgang til kapitalmarkederne. Kooperativer har udviklet deres egne finansieringsmekanismer. Andelsaktier kan normalt ikke overdrages, og fortjenesten anvendes ikke til at forrente kapital, men geninvesteres almindeligvis i virksomheden i form af reserver, hvilket afspejler den langsigtede strategi: Medlemmerne ønsker at undgå urimelige risici og investere i aktiviteter, der direkte tjener deres behov.

5.15

I visse EU-lande som Frankrig, Spanien og Italien er disse reserver udelelige, dvs. de kan ikke fordeles blandt medlemmerne selv i tilfælde af en likvidation, men skal anvendes til udvikling af den kooperative bevægelse. Udelelige reserver har vist sig at være et stærkt bolværk mod opløsning.

5.16

Der er i nogle lande blevet introduceret lovgivning, som skal gøre det muligt for eksterne parter at stille risikovillig kapital, både med og uden stemmerettigheder, til rådighed for kooperativer (f.eks. »socio sovventore« i den italiensk lov 59/1992). Der er blevet etableret særlige institutioner til det formål (i Italien f.eks. Fondi mutualistici og Cooperazione Finanza Impresa (CFI), i Frankrig IDES og i Spanien investeringsstrukturen i Mondragon Corporation. Dette har også givet kooperativer mulighed for at forbedre deres dialog med andre finansielle institutioner.