15.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/16

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om indvandrede iværksætteres bidrag til EU's økonomi (initiativudtalelse)

2012/C 351/04

Ordfører: Brenda KING

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 19. januar 2012 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»Indvandrede iværksætteres bidrag til EU's økonomi«.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, der vedtog sin udtalelse den 3. september 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 483. plenarforsamling den 18.-19. september 2012, mødet den 18. september 2012, følgende udtalelse med 135 stemmer for, 2 imod og 10 hverken for eller imod:

1.   Resumé og anbefalinger

1.1   Indvandrede iværksætteres aktiviteter og bidrag i Europa er steget i løbet af de sidste 10 år. Iværksætterne bidrager til økonomisk vækst og beskæftigelse ved ofte at bringe nyt liv til forsømte håndværk og erhverv og er i stigende grad med til at levere varer og tjenesteydelser med merværdi. De bygger desuden vigtige broer til globale markeder og har stor betydning for integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet, da de ikke alene skaber beskæftigelse til sig selv, men i stadig større grad også for immigranter og den indfødte befolkning (1).

1.2   EU har åbent anerkendt, at indvandrede iværksættere kan yde et vigtigt bidrag til bæredygtig vækst og beskæftigelse. Det er imidlertid vigtigt, at denne anerkendelse ikke betragtes isoleret eller separat fra EU's politiske beslutningstageres umiddelbare prioriteter. En dynamisk, bæredygtig og vækstorienteret sektor for indvandrede iværksættere bør bestemt indgå som en del af strategien for vækst og beskæftigelse, Small Business Act, Europa 2020-strategien og det nye Cosme-program, da disse allerede lægger vægt på, at SMV'er med høj vækst og merværdi skal være i centrum for en europæisk økonomi rettet mod bæredygtig vækst.

1.3   Indvandrede iværksættere øger også indvandreres sociale muligheder, skaber større socialt lederskab, virker som rollemodeller for samfundet og for unge især, styrker selvtilliden og fremmer den sociale samhørighed ved at genoplive gader og kvarterer.

1.4   Udvalget bifalder Kommissionen meddelelse (2), hvori man anerkender "Indvandrernes vigtige rolle som iværksættere" og anfører, at "deres kreativitet og innovationskapacitet (…) også (bør) styrkes". EØSU glæder sig ligeledes over erklæringen: "Fremme af den tværnationale iværksætterkultur gennem en mere dynamisk strategi vil gavne iværksættere, der opererer i både EU-medlemsstater og partnerlande. Sådanne virksomheder kan skabe beskæftigelse i oprindelseslandet og gavne både integrationen af indvandrere og samhandelen mellem landene".

1.5   Stigende arbejdsløshed betyder, at det er vigtigt, at EU skaber job af høj kvalitet, og det er derfor nu endnu vigtigere end før, at EU's politiske beslutningstagere anerkender det betydelige aktiv, som indvandrervirksomheder er for den europæiske økonomi både lokalt, men i stigende grad også på de internationale markeder, hvor der stadig er efterspørgsel på varer og tjenesteydelser fra EU. Dette stemmer overens med Kommissionens strategi for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvide deres handelsområde uden for EU, eftersom internationale aktiviteter styrker væksten, øger konkurrenceevnen og støtter den langsigtede bæredygtighed for virksomheder i EU.

1.6   Udvalget anbefaler, at der opstilles specifikke foranstaltninger på europæisk, nationalt og lokalt niveau, hvis "kreativitet og innovationskapacitet" blandt indvandrede iværksættere skal styrkes. Det skal ske med henblik på fjerne diskrimination og skabe lige muligheder for alle, så de kan bidrage til inklusiv vækst og job af høj kvalitet.

1.6.1

De politiske beslutningstagere på europæisk niveau bør:

—

anerkende de indvandrede iværksætteres potentiale for at skabe større økonomisk vækst under Europa 2020-strategien;

—

anerkende de indvandrede iværksætteres potentiale for at skabe flere arbejdspladser ved at inkorporere dem i den europæiske beskæftigelsesstrategi. I skrivende stund har denne strategi kun fokus på lønnet arbejde som middel til at integrere indvandrere;

—

anerkende iværksætteri blandt indvandrere i den europæiske integrationspolitik for indvandrere;

—

identificere og indsamle pålidelige og harmoniserede statistikker om de indvandrede iværksætteres økonomiske og sociale bidrag i hele Europa i samarbejde med Eurostat og medlemsstaterne. Det kan hjælpe EU med at udarbejde bedre indvandringspolitikker;

—

fortsætte med at fremme offentlig støtte til iværksættere for at sikre, at innovation, iværksætteri og virksomhedsvækst ikke lider under, at levedygtige virksomheder ikke kan få adgang til passende finansiering;

—

opstille en ramme for at øge kendskabet til og fremme udvekslingen af god praksis i programmer, der opbygger kapacitet og bæredygtighed blandt indvandrede iværksættere;

—

udvikle strategiske forbindelser med de oprindelseslande, der nu proaktivt forsøger at inddrage deres europæiske emigrantsamfund direkte i erhvervsaktiviteter i både oprindelseslandet og EU;

—

eventuelt anvende handelsaftaler som en mekanisme, der skal opfordre til erhvervsaktiviteter i form af joint venture mellem de EU-baserede indvandrede iværksættere og disses oprindelsesland. Dette vil supplere EU-strategien om at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvide deres handelsområde uden for EU.

1.6.2

Medlemsstaterne bør:

—

anerkende og fremme iværksætteri blandt indvandrere som del af en bredere integrationspolitik;

—

revidere de juridiske og strukturelle rammer for oprettelse af virksomheder generelt ved at fjerne unødvendige administrative krav, som kan virke som forhindringer for opstart af en virksomhed;

—

nedbringe risikoen for illegal indvandring og ulovlig beskæftigelse ved at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF (3) af 18. juni 2009. Det fremgår af direktivets artikel 14, at medlemsstater "sikrer, at der foretages effektive og tilstrækkelige inspektioner på deres område";

—

hjælpe med at øge erhvervsfrekvensen på langt sigt ved at yde mere støtte til eksisterende indvandrervirksomheder, især virksomheder der drives af kvinder og unge, så disse kan blive mere bæredygtige;

—

øge kendskabet og styrke kapaciteten blandt formidlende organisationer, såsom brancheorganisationer, handelskamre og kooperativer, så de kan hjælpe virksomhederne med at overholde lovgivningen, bl.a. inden for arbejdsmarkeds- og skatteregler.

1.6.3

De lokale myndigheder og civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, bør:

—

fortsætte driften af programmer, der øger indvandrede iværksætteres menneskelige og sociale kapital ved at levere forskellige tjenesteydelser såsom rådgivning og information, uddannelse, netværk og mentorordninger;

—

skabe eller forbedre mulighederne for indvandrede iværksættere ved at forbedre deres organisationers adgang til almene organisationer;

—

fremme indvandrervirksomhedernes bæredygtighed. Der bør være større opmærksomhed på eksisterende virksomheder, især i sektorer med høj værdi, frem for et fokus på opstartsvirksomheder alene;

—

adgang til kredit er et meget vigtigt punkt inden for iværksætteri, og derfor bør der opstilles flere programmer, der skal øge de indvandrede iværksætteres finansielle kapacitet ved at:

—

gøre dem opmærksomme på finansieringskilder,

—

tilbyde dem særlige uddannelseskurser,

—

øge viden, ekspertise og forståelse blandt kreditinstitutter, der henvender sig til denne specifikke erhvervsgruppe.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Europa står over for vigtige demografiske ændringer: markant befolkningsnedgang i adskillige regioner, overgang til en meget ældre befolkning og lave fødselsrater. Alligevel er det overordnede befolkningstal i EU steget med 2 mio. hvert år mellem 2004 og 2008, hovedsageligt takket være nettoindvandringen. Indvandrere har på mange måder bidraget til den økonomiske vækst i modtagerlandene: de har bragt nye færdigheder og talenter med sig, været med til at mindske manglen på arbejdskraft og, som iværksættere, oprettet nye virksomheder.

2.2   Indvandrernes bidrag til økonomien via den direkte oprettelse af nye virksomheder har ikke fået megen opmærksomhed. Denne udtalelse sigter mod at udbygge den nuværende viden om iværksætteri blandt indvandrere og indeholder anbefalinger til at fremme og anerkende indvandrervirksomhedernes succes og øge deres bidrag til den økonomiske vækst yderligere.

2.3   Det er en udfordring at sammenligne indvandreres iværksætteri og jobskabelse på tværs af medlemsstaterne pga. de forskellige datakilder, der er tilgængelige for forskellige lande, og manglen på en internationalt vedtaget definition på en indvandreriværksætter.

2.4   Dette dokument er hovedsageligt baseret på indlæg under høringen om indvandrede iværksætters bidrag til EU's økonomi, som blev afholdt af EØSU's permanente studiegruppe "Indvandring og integration" den 24. november 2011 (4).

2.5   En indvandret iværksætter defineres som en virksomhedsejer født uden for EU, "som forsøger at generere værdi ved at skabe eller udvide økonomisk aktivitet" (5). Iværksætteren kan være selvstændig, dvs. være den eneste ansatte, eller have medarbejdere ansat (6).

2.6   Denne udtalelse omhandler selvstændige iværksættere og anvender oplysninger fra arbejdsstyrkeundersøgelser for at sammenligne medlemsstater og indvandrede iværksættere med indfødte iværksættere. Analysen har desuden fokus på iværksættere uden for landbrugssektoren, hvilket er almindelig praksis i undersøgelser om iværksætteri.

3.   Karakteristika for iværksætteri blandt indvandrere

3.1   Indvandrere er i højere grad iværksættere

3.1.1

EU's arbejdsstyrkeundersøgelse (7) viser, at tilbøjeligheden til iværksætteri blandt indvandrere varierer på tværs af EU. De indvandrede iværksætteres andel af den samlede beskæftigelse i forhold til indfødte er mellem 1,5 til 2,9 procentpoint større i Storbritannien, Frankrig, Belgien, Danmark og Sverige, men mindre, når den sammenlignes med de indfødtes andel i Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Irland, Tyskland og Østrig.

3.1.2

På regionalt niveau har de sydlige samt central- og østeuropæiske lande generelt en højere andel af selvstændige (indfødte og indvandrere). I Central- og Østeuropa er tilbøjeligheden til at være selvstændig imidlertid større blandt indvandrere end indfødte borgere, mens det modsatte er tilfældet i det sydlige Europa.

3.1.3

Denne overrepræsentation af indvandrere i selvstændige erhverv i Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn skyldes delvis de relativt fleksible visumregler for indvandrende iværksættere og disse landes beskæftigelsessituation. Sydeuropas lavere procenttal for indvandrede iværksættere kan skyldes, at indvandrere i disse lande måske endnu ikke har haft tid til at opbygge den nødvendige menneskelige, fysiske og sociale kapital til at opstarte en virksomhed, eventuelt fordi de ikke behersker sproget i det pågældende land, eller fordi de har vanskeligheder med at få deres færdigheder anerkendt.

3.1.4

Oplysninger om antallet af nye iværksættere i et givent år tyder også på, at indvandrere har mere tilbøjelighed til at springe ud som iværksættere end indfødte. I perioden 1998-2008 skete der næsten en fordobling af det gennemsnitlige årlige antal af nye iværksættere blandt indvandrere i Tyskland (til over 100 000 pr. år) og Storbritannien (næsten 90 000 pr. år), mens tallet i Spanien og Italien steg til henholdsvis det seksdobbelte (til over 75 000 pr. år) og ottedobbelte (til over 46 000 pr. år). Frankrig oplevede i samme periode en mindre vækst (til over 35 000 pr. år) (8).

3.1.5

Ser man på antallet af indvandrere i forhold til indfødte, har indvandrere relativt større iværksætterånd. I Storbritannien f.eks., hvor indvandrere udgør 8 % af befolkningen, ejer de ca. 12 % af alle SMV'er.

3.1.6

Resultaterne stemmer overens med den seneste undersøgelse fra USA, hvoraf det fremgår, at 18 % af små virksomheder ejes af indvandrere i forhold til, at de som gruppe tegner sig for 13 % af den samlede befolkning og 16 % af arbejdsstyrken (9).

3.2   Indvandrervirksomheder og bæredygtighed

3.2.1

Selvom antallet af personer, der hvert år springer ud som selvstændige, er højere blandt indvandrere, er antallet af personer, der ophører med at være selvstændige, det også. Denne lave overlevelsesrate kan foranledige én til at tro, at selvstændig virksomhed er et springbræt til lønnet beskæftigelse, eller at konkursprocenten er højere for indvandrervirksomheder. I Frankrig f.eks. er 40 % af virksomheder ejet af udlændinge stadig i drift fem år efter opstart mod 54 % af virksomheder ejet af franske statsborgere (10). OECD-undersøgelsen (11) viser, at selv efter, at der er taget hensyn til færdigheder, erfaring og andre faktorer, er indvandrervirksomhedernes udsigt til overlevelse 27 % lavere end for indfødtes virksomheder.

3.3   Sektorer med høj værdi

3.3.1

I modtagerlandene er de indvandrede iværksætteres aktiviteter lige så vidtfavnende som for de indfødte. Overgangen fra traditionelle virksomheder, hvis målgruppe hovedsageligt er borgere fra egne etniske enklaver, skyldes delvist, at mange indvandrere får højere uddannelser, og delvist ændringer i de postindustrielle samfunds økonomiske strukturer.

3.3.2

Selvom en høj andel af de udenlandskfødte iværksættere i Europa arbejder i sektorer, der traditionelt set forbindes med etniske virksomheder (f.eks. engros- og detailhandel), driver mange virksomhed uden for de klassiske erhvervsområder for indvandrere: næsten 18 % af indvandrede iværksættere er i byggebranchen, ca. 8 % i de liberale, videnskabelige og tekniske erhverv, ca. 6 % i produktionssektoren og endnu 6 % inden for sundhedsvæsen og socialt arbejde.

3.4   Profil

3.4.1

Indvandrede iværksættere og indfødte iværksættere har overordnet en meget ens profil i og med, at der er tale om faglærte mænd, hvor tre ud af fire er over 35. Indvandrede og indfødte iværksættere er i gennemsnit ældre end lønnede arbejdstagere. En forklaring herpå kan være behovet for at samle tilstrækkelig social og fysisk kapital samt erfaring, inden man kan starte en virksomhed.

3.4.2

Indvandrede iværksættere har et højere uddannelsesniveau end deres indfødte fæller. Ca. 30-40 % af de indvandrede iværksættere har en videregående uddannelse.

3.4.3

Næsten 2/3 af de indvandrede iværksættere har været i modtagerlandet i mere end 10 år sammenlignet med lidt over 50 % af indvandrede lønmodtagere.

3.4.4

Tilbøjeligheden blandt indvandrere til at blive iværksættere er forskellig alt efter deres oprindelsesområde: asiatiske indvandrere er mest tilbøjelige hertil, mens latinamerikanske og afrikanske indvandrere er mindst tilbøjelige. Forskelle i uddannelse og rigdom kan være forklaring på en vigtig del af forskellene i indvandrergruppernes iværksætterånd. En yderligere forklaring er, at nogle oprindelseslande traditionelt set har flere iværksættere, og at enkeltpersoner, der indvandrer fra disse lande, har større sandsynlighed for at starte en virksomhed op i modtagerlandet.

3.4.4.1

Det er vigtigt at bemærke, at indvandrernes erfaring heller ikke er ens, men varierer alt efter oprindelsesområdet. F.eks. viser tal fra Storbritannien, at hvis beskæftigelsesfrekvensen i det pakistanske indvandrersamfund svarede til deres indiske fællers, ville andelen af mænd og kvinder i arbejde i denne gruppe stige med henholdsvis 24 % og 136 %, hvilket svarer til en stigning på omkring 96 000 arbejdstagere.

4.   EU-sammenhæng

4.1   Stockholmprogrammet sætter dagsordenen for EU's aktiviteter på området for retlige og indre anliggender for perioden 2010-2014. En af programmets målsætninger er en vellykket integration af indvandrere med henblik på at styrke demokratiske værdier og social samhørighed samt fremme interkulturel dialog på alle niveauer.

4.2   Med et budget på 825 mio. euro for perioden 2007-2013 støtter Den Europæiske Integrationsfond nationale og europæiske initiativer, der letter integrationen af immigranter fra lande uden for EU i de europæiske samfund, og omfatter projekter for iværksætteri blandt indvandrere og iværksætterkurser for indvandrere (12).

4.3   Kommissionens meddelelse (13)"Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere" anerkender de indvandrede iværksætteres vigtige rolle, men deres potentiale for at bidrage til bæredygtig vækst og arbejdspladser er ikke indeholdt i de europæiske flagskibsinitiativer, som f.eks. Europa 2020-strategien.

4.4   EU's beskæftigelsespakke har fokus på lønnet arbejde som middel til at integrere indvandrere, men omhandler imidlertid ikke de indvandrede iværksætteres rolle og deres evne til at skabe bæredygtige arbejdsplader af høj kvalitet og lette den økonomiske og sociale inddragelse af indvandrede og indfødte borgere.

4.5   EU's politiske beslutningstagere bør på aktiv og kontinuerlig vis indarbejde iværksætteri blandt indvandrere som en del af EU's strategier. Desuden bør man anerkende og støtte de indvandrede iværksætteres rolle i strategien for integration af indvandrere.

5.   Indvandrede iværksættere og deres bidrag

5.1   Arbejdsmarkedet

5.1.1

EU's arbejdsstyrkeundersøgelse (1998-2008) fremhæver, at indvandrede iværksættere yder et positivt bidrag til beskæftigelsen, selvom de fleste iværksættere (indvandrere og indfødte) kun har sig selv ansat.

5.1.2

Indvandrede iværksættere skaber i gennemsnit mellem 1,4 og 2,1 ekstra arbejdspladser. En sammenligning med indfødte iværksættere tyder imidlertid på, at indvandrede iværksættere skaber relativt færre arbejdspladser. Undtagelserne hertil er Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Storbritannien, hvor indvandrede iværksættere ser ud til at skabe større beskæftigelse end deres indfødte kollegaer.

5.1.3

Bidraget til den overordnede erhvervsfrekvens har været stadigt stigende. Fra 1998 til 2008 steg antallet af ansatte hos indvandrede iværksættere i Spanien, Italien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, mens bidraget til erhvervsfrekvensen i Storbritannien og Frankrig altid har haft samme høje niveau. F.eks. havde indvandrede iværksættere i både 2007 og 2008 mere end 750 000 individuelle ansatte i Tyskland, omkring 500 000 i Storbritannien og Spanien, næsten 400 000 i Frankrig og ca. 300 000 i Italien.

5.1.4

Relativt svarer dette bidrag til erhvervsfrekvensen til 1,5-3 % af den samlede arbejdsstyrke. Indvandrere bidrager mest til den generelle erhvervsfrekvens i Luxembourg (8,5 %) og Irland (4,9 %). Manglende data gør, at vi ikke kan fastslå, om indvandrere har flest indvandrere ansat eller ej, men undersøgelser viser, at indvandrere ansætter landsmænd samt andre indvandrere.

5.2   Økonomi

5.2.1

Indvandrede iværksættere bidrager ikke kun til jobskabelse, men også til den overordnede økonomiske vækst i modtagerlandet. Det er meget vanskeligt at indsamle konkrete empiriske data om deres reelle bidrag til EU's økonomi, men oplysninger fra Storbritannien viser, at deres årlige bidrag til landets økonomi skønnes til 25 mia. GBP, hvilket svarer til 6 % af SMV'ernes bruttoværditilvækst (430 mia. GBP i 2007) (14).

5.2.2

Dette skal ses i sammenhæng med en undersøgelse fra USA, som viser, at små virksomheder, hvor immigranter udgør halvdelen eller mere af ejerne, bidrager med et skønnet beløb på 776 mia. USD pr. år. svarende til 13 % af de små virksomheders samlede beløb (6 bio. USD i 2007).

5.2.3

Oplysninger fra Frankrig viser, at landets indvandrere i 2009 modtog 47,9 mia. euro fra den franske stat (sociale ydelser, bolig, uddannelse mv.), men bidrog med 60,3 mia. euro. Med andre ord bidrog indvandrerne netto med 12,4 mia. euro til de offentlige finanser (15).

5.2.4

EØSU mener, at bidraget til EU kan være større, hvis indvandrede iværksættere i den uformelle økonomi får den nødvendige støtte til at foretage overgangen til den formelle økonomi.

5.3   Handel

5.3.1

Der er også bevis for, at indvandrede iværksættere er med til at skabe handelsmuligheder i modtagerlandet ved at nedbringe handelsrelaterede transaktionsomkostninger med deres oprindelsesland og bruge deres kontaktnetværk og viden om markederne i oprindelseslandet. I Sverige f.eks. sigter 22 % af udenlandskejede virksomheder delvist mod at afsætte deres varer og tjenesteydelser på det internationale marked mod 15 % af de virksomheder, der ejes af indfødte (16). Det er ligeledes blevet påvist, at en stigning på 10 % af indvandrerbefolkningen i Sverige har ført til en gennemsnitlig eksportstigning på 6 % og importstigning på 9 % (17). Disse oplysninger tyder på, at indvandrere kan spille en vigtig rolle som formidlere af udenlandsk handel ved at fjerne de implicitte handelsbarrierer, der findes mellem modtagerlandet og oprindelseslandene.

5.3.2

Et andet eksempel er Storbritannien, hvor indvandrede iværksættere giver direkte adgang til et stadigt voksende emigrantsamfund med en anslået disponibel indkomst på over 30 mio. euro og åbner op for nye virksomhedsmuligheder på globale markeder som Indien, Kina og lande i Afrika, Caribien og Latinamerika.

5.4   Det er værd at bemærke, at iværksætteri blandt indvandrere handler om mere end blot jobskabelse og økonomi. Iværksætteri kan øge de sociale muligheder for indvandrere, skabe større socialt lederskab, styrke selvtilliden og fremme den sociale samhørighed blandt borgere ved at genoplive gader og kvarterer.

Bruxelles, den 18. september 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Rath, J., Eurofound (2011), "Promoting ethnic entrepreneurship in European cities", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(2)  "Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere", COM(2011) 455 final og SEC(2011) 957 final.

(3)  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:168:0024:0032:DA:PDF

(4)  http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.events-and-activities-migrant-entrepreneurs-contribution-present

(5)  Definition på iværksætter vedtaget af OECD, 2008.

(6)  Rath, J., Eurofound (2011), "Promoting ethnic entrepreneurship in European cities", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(7)  http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/employment_unemployment_lfs/data/database

(8)  http://dx.doi.org/10.1787/888932442104

(9)  http://www.fiscalpolicy.org/immigrant-small-business-owners-FPI-20120614.pdf

(10)  Breem, Y. (2009), "Les entreprises créées en 2002 par des ressortissants des pays tiers: de plus grandes difficultés à survivre" Infos Migrations, No. 13, Département des statistiques, des études et de la documentation (DSED), Ministère de l’Immigration, de l’Intégration, de l’Identité nationale et du Développement solidaire.

(11)  Open for Business: Migrant Entrepreneurship in OECD Countries, 2010.

(12)  http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/financing/fundings/migration-asylum-borders/integration-fund/index_en.htm

(13)  COM(2011) 455 final og SEC(2011) 957 final.

(14)  http://www.bis.gov.uk/assets/biscore/enterprise/docs/b/11-515-bigger-better-business-helping-small-firms

(15)  http://www.europeanvoice.com/article/imported/time-to-value-migrants-contribution/74527.aspx

(16)  Det svenske agentur for økonomisk og regional vækst (2007).

(17)  Andreas Hatzigeorgiou i OECD (2010).