MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Vurdering af de foranstaltninger, Spanien har truffet til opfølgning på Rådets henstilling af 10. juli 2012 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør /* COM/2012/0683 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Vurdering af de foranstaltninger, Spanien har
truffet
til opfølgning på Rådets henstilling af 10. juli 2012 med henblik på at bringe
situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør 1. Proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud: Baggrund Den 27. april 2009 besluttede Rådet i
overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab (TEF), at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud
i Spanien, og vedtog en henstilling med henblik på at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012 i overensstemmelse med artikel
104, stk. 7, i TEF og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli
1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den 2. december 2009 besluttede Rådet i
overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1467/97, at der
var truffet virkningsfulde foranstaltninger, og at uventede negative økonomiske
forhold havde gjort sig gældende med store ugunstige virkninger for de
offentlige finanser efter vedtagelsen af den pågældende henstilling. Rådet
vedtog derfor en revideret henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF om på
troværdig og holdbar vis at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud
senest i 2013 ved at træffe foranstaltninger på mellemlang sigt. Den 15. juni 2010 konkluderede Kommissionen,
at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med
Rådets henstilling af 2. december 2009 for at bringe sit offentlige underskud
ned under referenceværdien på 3 % af BNP, og anså det derfor ikke for
nødvendigt med yderligere trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud. Den 10. juli 2012
besluttede Rådet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning
(EF) nr. 1467/97, at der var truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at
uventede negative økonomiske forhold havde gjort sig gældende med store
ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af den
reviderede henstilling i 2009. Rådet vedtog derfor en revideret henstilling
efter artikel 126, stk. 7, i TEUF (den "reviderede henstilling"),
hvor det henstillede, at Spanien skulle korrigere det uforholdsmæssigt store
underskud senest i 2014. For at bringe det samlede offentlige underskud ned
under referenceværdien på 3 % af BNP inden 2014 blev det henstillet til
Spanien at sørge for en forbedring af den strukturelle saldo på 2,7 % af
BNP i 2012, 2,5 % af BNP i 2013 og 1,9 % af BNP i 2014. På basis af
Kommissionens tjenestegrenes opdatering af forårsprognosen fra 2012 skal det
samlede offentlige underskud for at være i overensstemmelse med de henstillede
forbedringer af den strukturelle saldo være på 6,3 % af BNP i 2012,
4,5 % af BNP i 2013 og 2,8 % af BNP i 2014. Det blev ligeledes henstillet til de spanske
myndigheder at gennemføre de foranstaltninger, der er vedtaget i budgettet for
2012 og i de selvstyrende regioners planer for et afbalanceret budget, og at
vedtage den bebudede flerårige budgetplan for 2013-14 inden udgangen af juli
2012, herunder en mellemsigtet budgetstrategi, hvori det specificeres, hvilke
strukturelle foranstaltninger der ifølge Kommissionens tjenestegrenes
opdatering af forårsprognosen fra 2012 er nødvendige for at nå frem til en
korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014. Det blev også
henstillet til dem straks at vedtage yderligere foranstaltninger i 2012, hvis
der skulle opstå en risiko for budgetplanerne. Endvidere blev de spanske
myndigheder opfordret til nøje at anvende de nye bestemmelser i loven om
budgetstabilitet, hvad angår gennemsigtighed og kontrol af
budgetgennemførelsen. I forlængelse af de landespecifikke henstillinger i
forbindelse med det europæiske semester anmodede Rådet også Spanien om at
oprette en uafhængig finanspolitisk institution til at udarbejde analyser, yde
rådgivning og føre tilsyn med finanspolitikken, stringent at holde sig til den
mellemsigtede budgetramme og nøje overvåge overholdelsen af budgetmålene hele
året igennem på alle niveauer i den statslige sektor. 2. Vurdering af, om der er
truffet virkningsfulde foranstaltninger Denne vurdering tager udgangspunkt i
Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012. Den tager højde for den
økonomiske og budgetmæssige udvikling siden den 10. juli 2012, hvor Rådet
vedtog sin seneste henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes
efterårsprognose fra 2012 forventes det reale BNP at falde med 1,4 % i både
2012 og 2013, inden det atter vil stige med 0,8 % i 2014. Da Rådet vedtog
sin seneste henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, forventedes det
reale BNP at falde med 1,9 % og 0,3 % i henholdsvis 2012 og 2013.
Eftersom opsvinget var forventet på et tidligere tidspunkt og kraftigere,
forventedes væksten i det reale BNP i 2014 at nå op på 1,1 %. De lidt
mindre negative vækstfremskrivninger for 2012 skyldes især en lidt mere robust
indenlandsk efterspørgsel, fordi den finanspolitiske konsolidering har haft
gradvist større virkning, end det var forventet på tidspunktet for Rådets
henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF. Hvad angår 2013 og 2014, var
Rådets henstilling baseret på en antagelse om en uændret politik, mens
Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012 tager højde for
yderligere konsolideringsforanstaltninger i budgetplanen for 2013-14 og i
budgettet for 2013. I henhold til Kommissionens tjenestegrenes
efterårsprognose fra 2012 forventes det offentlige underskud i 2012 at falde til
8,0 % af BNP, eller 7,0 % af BNP hvis man ikke tager højde for
kapitaltilførslerne til bankerne i 2012, fra 9,4 % i 2011 (8,9 %
ekskl. kapitaltilførslerne til bankerne i 2011). Dette skal ses i forhold til
regeringens mål og målet i den reviderede henstilling om et underskud på
6,3 % af BNP. På trods af den forventede afvigelse fra målet vil det
fremskrevne fald i den samlede saldo være understøttet af væsentlige
forbedringer af den primære saldo på ca. 2½ procentpoint (ekskl.
kapitaltilførslerne til bankerne i 2012) i forhold til en negativ økonomisk
vækst på næsten 1½ %. For at kompensere for den sandsynlige afvigelse fra
underskudsmålet vedtog Spanien den 13. juli 2012 i overensstemmelse med Rådets
henstilling yderligere konsolideringsforanstaltninger på ca. 1¼ % af BNP.
Sammen med de tidligere konsolideringsforanstaltninger i december 2011-pakken,
budgettet for 2012 og de regionale planer for et afbalanceret budget blev der i
2012 i alt truffet foranstaltninger på omkring 5¼ % af BNP. En væsentlig
del af disse foranstaltninger (mere end 1½ % af BNP) har dog ikke været
permanente. Der blev indført flere afgiftsstigninger, der kun var midlertidige
eller bestod i at fremrykke afgiftsbetalingerne. Afskaffelsen af julebonussen
i den offentlige sektor var også kun begrænset til 2012. Denne betydelige
konsolideringsindsats vil delvis blive modarbejdet af kraftige indtægtstab på
grund af en mindre skatteindbringende vækstsammensætning og en mere alvorlig
forværring på arbejdsmarkedet, højere rentebetalinger og højere sociale
overførsler, der skyldes den stigning i pensioner, der blev vedtaget i december
2011. Endvidere er der tegn på, at visse regioner igen ligesom i de foregående
år ikke kommer til at overholde deres budgetmål. Fraregnet de konjunkturmæssige faktorer og
andre midlertidige foranstaltninger forventer Kommissionens tjenestegrenes
efterårsprognose fra 2012 en forbedring af den strukturelle saldo på 1,2
procentpoint, så den bliver på -6,3 % af BNP i 2012. Dette skal ses i
forhold til forbedringen af den strukturelle saldo på 2,7 % af BNP som
fastsat i den reviderede henstilling. Korrigeret for nedjusteringen af den
potentielle outputvækst siden Rådets seneste henstilling efter artikel 126,
stk. 7, bliver den anslåede strukturelle indsats i 2012 ca. 0,1 procentpoint
højere. Derudover blev den strukturelle saldo også kraftigt påvirket af
indtægtstab (dvs. i forhold til udviklingen i BNP og ved standard
indtægtselasticitet), svarende til ca. 1½ procentpoint af BNP. Medregnet disse
indtægtstab stiger den anslåede strukturelle indsats overordnet set med
yderligere ca. 2¾ procentpoint - på linje med den indsats, der kræves i Rådets
henstilling. I Kommissionens tjenestegrenes
efterårsprognose fra 2012 forventes det offentlige underskud i 2013 at falde
til 6 % af BNP i forhold til målet på ca. 4,5 % af BNP som fastsat
både af regeringen og i den reviderede henstilling. Den primære saldo forventes
at forbedres med 1,8 procentpoint, ekskl. foranstaltninger til rekapitalisering
af banker, sammenlignet med en negativ økonomisk vækst på 1,4 %. Efter
Rådets seneste henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF fremlagde den
spanske regering i august 2012 en flerårig budgetplan for 2013-14. I forhold
til juli 2012-pakken indeholder planen dog ikke mange nye specificeringer af de
indtægtsforøgende foranstaltninger for 2013. Udkastet til budgettet for 2013,
som blev offentliggjort i september, indeholdt kun få nye foranstaltninger, som
ikke allerede var bebudet (f.eks. en forlængelse af formueskatten på et år). I
alt forventes de budgetmæssige konsekvenser af de diskretionære
foranstaltninger i 2013 på udgiftssiden at være på ca. 1¼ % af BNP og på
indtægtssiden at være på ca. 1 % af BNP. Den forventede budgetafvigelse på
1½ % af BNP i 2013 kan delvis forklares ved et dårligere udgangspunkt, der
er overført fra det foregående år. Budgettet for 2013 er dog også baseret på
optimistiske makroøkonomiske antagelser, idet det reale BNP kun forventes at
falde med 0,5 % og beskæftigelsen forventes at stabilisere sig. Det indebærer
en tydelig risiko for, at indtægterne endnu en gang ikke lever op til
forventningerne, og at de sociale overførsler bliver overskredet. Derudover
synes budgetudkastet også at undervurdere stigningen i de sociale ydelser,
herunder pensioner og arbejdsløshedsydelser. I regionerne består de vigtigste
konsolideringsforanstaltninger i 2013 af de nedskæringer i udgifterne til
sundhed og uddannelse, der er indeholdt i budgetplanen for 2013-14. Der findes
dog i øjeblikket ingen oplysninger om den reelle gennemførelse af disse
planlagte foranstaltninger i de regionale budgetter. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes
efterårsprognose fra 2012 forventes det strukturelle underskud yderligere at
forbedres med 2,3 procentpoint og nå 4,0 % af BNP i 2013, hvilket
overordnet set er på linje med Rådets seneste henstilling efter artikel 126,
stk. 7, i TEUF, som kræver en strukturel forbedring på 2,5 % af BNP.
Korrigeret for ændringerne i den anslåede potentielle outputvækst mellem de
fremskrivninger, der ligger til grund for de reviderede henstillinger, og
Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012, bliver den strukturelle
indsats ca. 0,1-0,2 procentpoint højere. I 2014 forventes der i henhold til
Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012 en forbedring af de
økonomiske udsigter, hvor væksten i det reale BNP atter bliver positiv. Dette
vil ikke være tilstrækkeligt til yderligere at reducere det samlede underskud,
som forventes at nå 6,4 % af BNP i forhold til målet på 2,8 % af BNP.
Foruden basiseffekten afspejler den forventede afvigelse navnlig, at de
midlertidige foranstaltninger, der er truffet i de foregående år, ophører, at
de planlagte konsolideringsforanstaltninger for 2014 ikke er tilstrækkeligt
specificeret i den flerårige budgetplan fra august og derfor ikke har kunnet
medregnes i Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose, og at
vækstsammensætningen fortsat er meget lidt skatteindbringende, idet skatterne
ikke stiger fuldt proportionelt med det nominelle BNP. Rentebetalingerne vil
også fortsat stige på grund af en større gæld. Det strukturelle underskud forventes at
forværres med 1,3 procentpoint i 2014 sammenholdt med den henstillede
forbedring på 1,9 % af BNP. Korrigeret for ændringerne i den anslåede
potentielle outputvækst mellem de fremskrivninger, der ligger til grund for
Rådets seneste henstilling efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, og Kommissionens
tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012, bliver den anslåede strukturelle
indsats i 2014 ca. 0,1‑0,2 procentpoint højere. Det betyder, at den strukturelle
indsats vil være 3 procentpoint lavere end krævet i Rådets henstilling. En
tilpasning til uventede indtægtstab vil sandsynligvis mindske gabet yderligere,
eftersom visse indtægter ikke følger de vækstmønstre, som væksten i det
nominelle BNP indikerer. Eftersom foranstaltningerne for 2014 dog endnu ikke er
fuldt specificerede, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at give en
komplet evaluering af de virkningsfulde foranstaltninger for 2014. I Rådets henstilling efter artikel 126, stk.
7, fra juli 2012 blev Spanien også anmodet om nøje at anvende de nye
bestemmelser i loven om budgetstabilitet, hvad angår gennemsigtighed og kontrol
af budgetgennemførelsen samt at oprette en uafhængig finanspolitisk
institution, som udarbejder analyser, yder rådgivning og fører tilsyn med
finanspolitikken og overholdelsen af budgetmålene på alle niveauer i den
statslige sektor. Der er gennemført forbedringer vedrørende loven om
budgetstabilitet, navnlig hvad angår indberetning af finanspolitiske data for
de regionale regeringer, hvilket er et skridt hen imod større finanspolitisk
gennemsigtighed. I betragtning af udfordringerne ved at indføre nye
indberetningsprocedurer i alle de regionale forvaltninger mangler Spanien
stadig at vise gode resultater hvad angår kvaliteten og ensartetheden af
indberetningen. Det er især betænkeligt, at de forebyggende og korrigerende
elementer i loven om budgetstabilitet ikke synes at være tilstrækkeligt
implementeret. Der er endnu ikke iværksat en advarselsmekanisme eller korrigerende
foranstaltninger, selv om flere selvstyrende regioner tydeligvis risikerer ikke
at overholder deres finanspolitiske målsætning i 2012. Hvad angår oprettelsen
af en uafhængig finanspolitisk institution, vedtog den spanske regering den 27.
september at oprette en sådan institution. Dens ansvarsområde og
ledelsesstruktur er i øjeblikket ved at blive fastlagt. Institutionen vil blive
oprettet i 2013 så snart den pågældende forfatningslov er vedtaget. 3. Konklusioner På basis af de
aktuelle oplysninger vurderes det, at Spanien har truffet virkningsfulde
foranstaltninger, som vil skabe tilstrækkelige fremskridt hen imod at bringe
det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 og 2013 inden for de grænser, som
Rådet fastsatte den 10. juli 2012. Særligt har Spanien vedtaget betydelige
konsolideringsforanstaltninger på ca. 5¼ % af BNP i 2012 og 2¼ % af
BNP i 2013. Korrigeret for ændringerne i den potentielle outputvækst og for
indtægtstabene på grund af de lave skatteindtægter er den anslåede årlige
forbedring af den strukturelle saldo i overensstemmelse med den indsats, som
Rådet har krævet for 2012 og 2013. I 2012 er bestemmelserne i loven om
budgetstabilitet vedrørende de påtænkte tidlige varslings- og
korrektionsmekanismer, der skal begrænse de selvstændige regioners afvigelser
fra budgetmålene, dog ikke fuldt implementeret. Dette vil muligvis føre til nye
budgetoverskridelser på regionalt niveau. I 2013 er der en klar risiko for ikke
at nå de nominelle mål, som delvis skyldes det optimistiske makroøkonomiske
scenarie, der ligger til grund for budgetplanen for 2013, og delvis de
optimistiske fremskrivninger for de sociale overførsler. Hvad angår 2014, vurderes Spanien endnu ikke at have truffet
tilstrækkelige foranstaltninger, der fører til den nødvendige strukturelle
indsats. Den flerårige budgetplan fremlagt i august omhandlede ikke
tilstrækkeligt specifikke foranstaltninger til at underbygge den anbefalede
finanspolitiske indsats. Derfor er det stadig nødvendigt at specificere
yderligere permanente foranstaltninger for 2014. I lyset af
ovenstående vurdering er der truffet virkningsfulde foranstaltninger for 2012
og 2013, men foranstaltningerne for 2014 er utilstrækkelige til at opfylde den
reviderede henstilling. På basis af denne hårfine vurdering finder Kommissionen,
at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at tage yderligere skridt som
led i den procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er
indledt over for Spanien. Kommissionen vil fortsat nøje overvåge
budgetudviklingen i Spanien i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. Endvidere
konstateres det vedrørende den finanspolitiske styring, at et højere niveau af
finanspolitisk gennemsigtighed på trods af de fremskridt, der gøres inden for
indberetningen af budgetdata på det regionale niveau, kun være muligt ved mere
omfattende, ensartet og rettidig indberetning af data, som er samlet på
statsbasis, i overensstemmelse med ESA95. Endelig er det vigtigt at fortsætte
som planlagt med oprettelsen af et finanspolitisk råd og at sikre dets fulde
institutionelle og finansielle uafhængighed. Sammenligning af de centrale makroøkonomiske og budgetmæssige
fremskrivninger || || 2009 || 2010 || 2011 || 2012 || 2013 || 2014 Real BNP (procentvis ændring) || KOM EP 12 || -3,7 || -0,3 || 0,4 || -1,4 || -1,4 || 0,8 KOM FP 12 || -3,7 || -0,1 || 0,7 || -1,9 || -0,3 || 1,1 SP || -3,7 || -0,1 || 0,7 || -1,7 || 0,2 || 1,8 Outputgab1 ( % af potentielt BNP) || KOM EP 12 || -4,2 || -4,8 || -4,2 || -4,6 || -4,8 || -2,7 KOM FP 12 || -4,3 || -4,8 || -4,2 || -5,3 || -4,7 || -2,8 SP || - || - || -3,8 || -4,3 || -3,8 || -2,1 Offentlig saldo3 ( % af BNP) || KOM EP 12 || -11,2 || -9,7 || -9,4 || -8,0 || -6,0 || -6,4 KOM FP 12 || -11,2 || -9,3 || -8,9 || -6,3 || -6,1 || -6,4 SP || - || - || -8,5 || -5,3 || -3,0 || -1,1 Primær saldo ( % af BNP) || KOM EP 12 || -7,7 || -7,0 || -5,0 || -2,2 || -2,5 || -2,1 KOM FP 12 || -9,4 || -7,4 || -6,5 || -3,1 || -2,8 || -3,1 SP || - || - || -6,1 || -2,2 || 0,2 || 2,0 Konjunkturkorrigeret saldo1 ( % af BNP) || KOM EP 12 || -9,4 || -7,6 || -7,6 || -6,0 || -4,0 || -5,3 KOM FP 12 || -9,3 || -7,3 || -6,9 || -4,1 || -4,1 || -5,1 SP || - || - || -6,9 || -3,4 || -1,4 || -0,2 Strukturel saldo2 ( % af BNP) || KOM EP 12 || -8,7 || -7,6 || -7,5 || -6,3 || -4,0 || -5,3 KOM FP 12 || -8,7 || -7,3 || -7,0 || -4,3 || -4,1 || -5,1 SP || - || - || -7,3 || -4,4 || -2,2 || -0,2 Offentlig bruttogæld3 ( % af BNP) || KOM EP 12 || 53,9 || -61,5 || 69,3 || 86,1 || 92,7 || 97,1 KOM FP 12 || 53,9 || -61,2 || 68,5 || 80,9 || 86,8 || 91,8 SP || - || - || 68,5 || 79,8 || 82,3 || 81,5 Noter: 1 Outputgab og konjunkturkorrigerede saldi i henhold til programmerne som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmerne. 2 Konjunkturkorrigeret saldo, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.. 3 Støtteprogrammet til den finansielle sektor vedrørende rekapitalisering af bankerne, som blev oprettet den 23. juli 2012, har endnu ikke haft nogen virkning på den offentlige gæld og fremskrivningerne af underskuddet for 2012-14. Kilde: KOM EP 12 - Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012. KOM FP 12 - Kommissionens tjenestegrenes efterårsprognose fra 2012. SP - Stabilitetsprogrammet fra april 2012.