MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Gennemførelse og videreudvikling af den fælles visumpolitik for at styrke væksten i EU

Kommissionen skal i dag vedtage to vigtige dokumenter inden for visumpolitikken, nemlig:

– et forslag til forordning om ændring af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (forordning 539/2001), og

– en rapport om det lokale Schengensamarbejde.

I lyset af erklæringen fra det fjerde T20-ministermøde i Mérida i Mexico den 16. maj 2012, der blev godkendt af G20-ministrene, er det relevant at overveje den økonomiske virkning af visumpolitikken for EU's økonomi generelt, og særligt for turismen, og undersøge, hvordan den i højere grad kan bidrage til at sikre større overensstemmelse med vækstmålene i Europa 2020-strategien.

En mere intelligent visumpolitik bør fortsat bidrage til at skabe sikkerhed ved vores ydre grænser og sikre, at Schengenområdet fungerer tilfredsstillende, og samtidig fremme rejsemulighederne for lovligt rejsende, herunder turister. Der kan allerede nås meget inden for visumkodeksens nuværende retlige ramme.

I betragtning af den nuværende økonomiske nedgang bør vi bestræbe os på at øge turiststrømmen til EU. USA er meget opmærksom på sikkerhed, men har allerede erkendt den potentielle økonomiske gevinst ved at lempe visumreglerne og har for nylig vedtaget en national strategi i den henseende[1]. I EU har den italienske og den irske[2] minister med ansvar for turisme og de tyske myndigheder for nylig anmodet om, at der træffes foranstaltninger for at lempe visumreglerne.

Formålet med dette dokument er at sætte en sådan debat i gang på EU-niveau. For det første identificeres der en række mangler ved anvendelsen af de nuværende procedurer, og det undersøges, hvilke initiativer der kan overvejes for at sikre en bedre anvendelse af visumkodeksen. For det andet fremsættes der idéer til kommende ændringer af visumreglerne, der bør undersøges nærmere.

1.           Følgerne af en visumlempelse for EU's turistindustri

Turisme er blevet en af de sektorer, der skaber flest job og størst indtjening i Den Europæiske Union, og sektoren er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst og udvikling. Rejse- og turismeindustriens samlede bidrag til beskæftigelsen anslås til 18,8 millioner job i 2011, og dette tal forventes at stige til 20,4 millioner job i 2022. Udenlandske besøgende brugte 423 mia. USD i 2011, og dette beløb forventes at stige til 547 mia. USD i 2022[3].

Der er imidlertid et stort uudnyttet vækstpotentiale i forbindelse med turisme fra vækstlande. Antallet af turister fra Brasilien og Rusland, der besøger Europa, er fordoblet i de seneste år, og turiststrømmen fra Kina og Indien stiger også hurtigt[4]. Det fremgår ligeledes klart af visumstatistikkerne: der blev således udstedt ca. 460 000 Schengenvisa i Indien i 2011; dette tal var 340 000 i 2007. I Kina er der også en betydelig stigning fra 560 000 udstedte visa i 2008 til 1 026 000 i 2011. I Rusland blev der udstedt ca. 5 152 000 visa i 2011 sammenlignet med 3 500 000 i 2007. Der er tale om en verdensomspændende tendens. I 2011 steg antallet af ansøgninger om visum til USA fra kinesiske og brasilianske statsborgere således med ca. 40 %[5] i forhold til 2010.

Der kan imidlertid gøres mere. Vi bør bestræbe os på i væsentlig grad at øge turiststrømmen fra de lande, der har et højt turistpotentiale og en stigende købekraft hos en større del af befolkningen. Dog viser markedsskøn[6], at 21 % af de potentielle turister fra vækstlande opgiver deres rejseplaner til Europa på grund af visumkrav.

En undersøgelse foretaget af Tourism Economics[7] af de følger, en visumlempelse vil få for jobskabelsen i G20-økonomierne (maj 2012), viser ved hjælp af modelbaserede data baseret på de fordele, der er observeret i forbindelse med historiske politiske ændringer i flere lande[8], at en visumlempelse tidligere har øget den internationale tilstrømning på de berørte markeder med 5-25 %. Det skaber indtægter og har umiddelbare og direkte følger for beskæftigelsen.

Ifølge Tourism Economics' skøn baseret på forskellige scenarier vil EU-Schengenområdet[9] kunne tiltrække yderligere mellem 8 og 46 millioner internationale turister i 2015, hvis fleksibiliteten i de nuværende visumregler udnyttes fuldt ud, og det vil kunne skabe yderligere indtægter på mellem 11-60 mia. EUR i indtægter fra international turisme (eksport) og skabe mellem 100 000 og 500 000 nye job direkte i turistsektoren. Ifølge de samme skøn fra Tourism Economics vil den samlede jobskabelse (direkte og indirekte) kunne ligge på mellem 200 000 og 1,1 millioner i 2015.

Krydstogtindustrien er også et segment, der bør ses på. På trods af den økonomiske nedgang var den globale krydstogtindustris bidrag til den europæiske økonomi i 2011 rekordstort, nemlig 36,7 mia. EUR (en stigning fra 35,2 mia. EUR i 2010)[10]. Det anslås, at der alene i Europa var 5,6 millioner krydstogtrejsende (en stigning på 7,1 % i forhold til året før). Med krydstogtskibene kom der også ca. 14,3 millioner besætningsmedlemmer til europæiske havne, hvoraf ca. 5,7 millioner gik fra borde og foretog indkøb til i alt omkring 120 mio. EUR. Det skal sikres, at medlemsstaterne fortsat udsteder visa til flere indrejser til krydstogtturister og besætningsmedlemmer, således at deres forbrug i europæiske havne og krydstogtindustriens samlede bidrag til den europæiske økonomi fortsat kan stige.

Allerede i 2010 fastslog Kommissionen, at den ville undersøge de forskellige muligheder og instrumenter inden for rammerne af visumpolitikken og politikken for passage af de ydre grænser for at udnytte disse politikker bedst muligt[11]. Året efter opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremlægge en mere koordineret og forenklet visumprocedure. Visumpolitikkens virkning på turiststrømmene blev også behandlet af EU's ministre med ansvar for turisme i Madrid i 2010 og i Krakow i 2011.

Emnet har for nylig været på dagsordenen i forbindelse med G20- turistministrenes møde (det såkaldte T20) i Mérida i Mexico den 16. maj. Ved den lejlighed blev der vedtaget en erklæring med fokus på turisme som en vej til jobskabelse. Det hedder deri, at visumlempelser vil kunne føre til yderligere indtægter på 206 mia. USD, samtidig med at der skabes 5,1 millioner nye arbejdspladser i G20-landene. T20-erklæringen opfordrer derfor bl.a. til et bilateralt, regionalt og internationalt samarbejde om visa og andre rejseforenklinger for at give udenlandske besøgende mulighed for at rejse mere frit og effektivt. Schengenområdet har selvfølgelig allerede bidraget til dette og bør forbedres yderligere for at skubbe til den økonomiske aktivitet og jobskabelsen.

En lempelse af visumreglerne vil ikke kun medføre økonomiske fordele, men vil også gøre det lettere for EU-borgere at få besøg af deres familiemedlemmer fra lande uden for EU og rejse inden for EU.

Tiden er nu inde til at undersøge, hvordan EU kan komme videre med konkrete foranstaltninger i den henseende.

2.           Yderligere visumlempelser inden for rammerne af visumkodeksen

Hvis man sammenligner med situationen før visumkodeksens[12] vedtagelse, er der sket grundlæggende fremskridt, der i høj grad forbedrer visumprocedurerne.

De vigtigste forbedringer er: klare tidsfrister for de vigtigste faser, harmonisering af procedurer, regulering af privatisering til eksterne tjenesteydere, mulighed for at oprette fælles ansøgningscentre, fastlæggelse af tilfælde, hvor der bør udstedes visum til flere indrejser, begrundelse for visumafslag og mulighed for at klage over sådanne afgørelser, krav om at tilbyde ansøgningsskemaer på værtslandets sprog og en retlig forpligtelse til at indføre et lokalt Schengensamarbejde.

Hvis visumkodeksen gennemføres korrekt, vil den i høj grad modernisere og standardisere visumprocedurerne. Der er imidlertid stadig plads til forbedringer, da visumkodeksen endnu ikke anvendes optimalt over hele linjen.

EU's turistindustri har identificeret følgende foranstaltninger vedrørende bestemmelserne i visumkodeksen for at lette proceduren for visumudstedelse. De fleste hindringer kan fjernes, hvis medlemsstaternes konsulater anvender visumkodeksen korrekt, og Kommissionen sikrer overvågning.

1) Tidsfrist for at få et møde

→ Overholde fristen på 15 dage for at få et møde, jf. artikel 9, stk. 2, i visumkodeksen.

2) Ansøgninger indgivet af kommercielle formidlere

→ Gøre bedre brug af muligheden for at indgive visumansøgninger gennem kommercielle formidlere (f.eks. rejsebureauer, hvis de er troværdige), uden at det berører visuminformationssystemet (VIS), jf. artikel 9, stk. 4, i visumkodeksen[13].

3) Tidsfrist for en beslutning

→ Overholde fristen på 15 dage for at træffe beslutning om visumansøgningen, jf. artikel 23 i visumkodeksen, også før feriehøjsæsoner.

4) De ønskede ansøgningsskemaers tilgængelighed på de ønskede sprog

→ Sikre, at der på alle konsulater findes ansøgningsskemaer på værtslandets sprog, jf. artikel 11, stk. 3, i visumkodeksen.

5) Dokumentation

→ Vurdere, om der er behov for en fælles kort liste over dokumentation i det lokale Schengensamarbejde.

6) Gyldighed og visa til flere indrejser

Siden visumkodeksens ikrafttrædelse har der været en betydelig stigning i antallet af udstedte visa til flere indrejser (34 % i 2010, næsten 39 % i 2011). Det er imidlertid stadig muligt at forbedre den obligatoriske udstedelse af visa til flere indrejser med en lang gyldighedsperiode (mellem 6 måneder og 5 år) på de betingelser, der er fastsat i visumkodeksens artikel 24, stk. 2, litra a) og b), og udstedelsen af visa med en kortere gyldighedsperiode, men med flere indrejser i henhold til artikel 24, stk. 1.

7) Behandling af besøgende

→ Forbedre offentlighedens adgang til visumkontorer, bl.a. en bedre konsulær tilstedeværelse på hele det omhandlede tredjelands område. I den henseende bør der opfordres til at oprette nye fælles visumansøgningscentre.

Nogle medlemsstater og flere tredjelande har allerede indført foranstaltninger til visumlempelse for at lette udstedelsen af visa (se bilag).

I den henseende er det lokale Schengensamarbejde afgørende for en harmoniseret gennemførelse af EU's fælles visumpolitik, og EU-delegationernes engagement er afgørende for at sikre konsekvens og kontinuitet i spørgsmål om mobilitet, som er af afgørende betydning i de overordnede eksterne forbindelser.

Den første rapport om det lokale Schengensamarbejde, som kollegiet vedtog samtidig med drøftelsen af dette dokument, indeholder anbefalinger til alle aktører (medlemsstaternes centrale myndigheder og deres konsulære personale, EU-delegationer og Kommissionen) for at optimere det lokale Schengensamarbejde.

3.           Mulige ændringer af visumreglerne i fremtiden

Kommissionens rapport om gennemførelsen af visumkodeksen i de første tre år, der offentliggøres i 2013, vil give endnu en mulighed for yderligere at undersøge, hvordan man kan forbedre og lette procedurerne for bona fide-rejsende, samtidig med at man takler risici i forbindelse med visse rejsende, hvad angår ulovlig indvandring og sikkerhed:

– strømline og forkorte procedurerne (genoverveje alle faser i proceduren, herunder formidleres/rejsebureauers indgivelse af visumansøgning og forudgående høring)

– klart definere, hvilket konsulat der har kompetence til at behandle visumansøgningen

– forenkle ansøgningsskemaet

– forenkle kravet til dokumentation

– afklare reglerne for gebyrfritagelse

– afklare reglerne for udstedelse af visa til flere indrejser

– for at øge den konsulære dækning forbedre den konsulære organisation og det konsulære samarbejde, f.eks. ved at omdefinere de retlige rammer for de fælles ansøgningscentre, fremme oprettelsen af sådanne centre og deres drift

– fremme det lokale Schengensamarbejde for at gøre det mere effektivt.

Når sådanne forbedringer undersøges, bør der tages behørig højde for både konsulaters og ansøgeres fordele ved anvendelsen af VIS.

Den mest effektive visumlempelse er selvfølgelig at indføre visumfritagelse for tredjelandsstatsborgere ved at flytte tredjelande fra negativlisten til positivlisten i forordning 539/2001.

Hvad angår revisionen af landelisterne i forordning 539/2001, har Kommissionen hidtil foretaget en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier, blandt andet vedrørende ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, samt Den Europæiske Unions forbindelser med det pågældende tredjeland, samtidig med at der også tages hensyn til den regionale samhørighed og til gensidighedsprincippet. Selv om denne liste over kriterier ikke er udtømmende, er der hidtil ikke blevet taget højde for de økonomiske følger af visumpolitikken. Denne tendens skal vendes, hvis EU skal tiltrække flere turister fra vækstlandene. Kommissionen vil derfor udvikle en metode, således at der i forbindelse med den næste revision af landelisterne (planlagt til 2013) i højere grad tages højde for økonomiske overvejelser. I sidste instans skal der findes en balance, som også opfylder kravene til den fælles visumpolitik som et instrument, der sikrer, at Schengenområdet fungerer tilfredsstillende uden indre grænser.

For mange tredjelandes vedkommende vil en visumliberalisering være det ultimative mål, der kræver et stort engagement og har store politiske virkninger – det er afslutningen på en lang proces. Hvis en visumfritagelse ikke umiddelbart er mulig, er det også værd at kigge på fordelene ved aftaler om visumlempelse, selv om det skulle være nødvendigt at revidere deres struktur og indhold for at skræddersy dem til forholdene i det pågældende tredjeland og gøre dem mere effektive for de påtænkte brugere. Det skal bemærkes, at et forslag til ændring af forordning 539/2001, der i øjeblikket drøftes af medlovgiverne, indeholder en ny visumsuspensionsmekanisme for et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumkrav, hvis der opstår en nødsituation, hvor det er nødvendigt med en hurtig reaktion for at løse en eller flere medlemsstaters vanskeligheder som følge af misbrug af visumfritagelsen.

Visumpolitikken bør ligeledes tage højde for den teknologiske udvikling. FN's Verdensturismeorganisation mener f.eks., at et elektronisk visumsystem har vist sig at have betydelige fordele, hvad angår både sikkerhed og visumlempelse, forudsat at det håndhæves strengt[14]. Udviklingen af teknologiske specifikationer på dette område kan have et betydeligt potentiale, således som det også fremgår af erklæringen fra T20-ministermødet.

BILAG

Nuværende god praksis om visumudstedelse i medlemsstater og tredjelande

Det italienske eksempel

I februar 2011 undertegnede ENIT (det nationale turistråd) og det italienske udenrigsministerium en samarbejdsaftale for at øge turiststrømmene til Italien ved at styrke de diplomatiske og konsulære repræsentationer, så de hurtigt og effektiv kan behandle visumansøgninger. De prioriterede lokaliteter omfattede Moskva, Beijing og New Delhi, St. Petersburg, Guangzhou, Shanghai og Mumbai.

Ifølge en pressemeddelelse fra ANSA i oktober 2011 var der i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2011 en stigning i antallet af udstedte visa i Kina på 100 % i forhold til den samme periode året før som følge af bestræbelserne med at forenkle procedurer og ventetid.

Ifølge det italienske nationale turismeobservatorium (som i den henseende har behandlet data fra Banca d'Italia) bekræftes denne positive tendens af følgende foreløbige skøn:

# rejsende (i 000):          2010: 149      2011: 225

# overnatninger (i 000): 2010: 1 768     2011: 1 971

Forbrug (i mio. EUR):     2010: 199      2011: 249

Ændring (% 2010/2011)           Rejsende: 51%

            Overnatninger: 11,5%

            Forbrug: 25,1%

Eksemplet Polen

Et eksempel på forenkling, der skal analyseres yderligere for fuldt ud at forstå de konkrete fordele, er den "hasteprocedure", som de polske myndigheder indførte i forbindelse med Europamesterskaberne i fodbold i juni/juli 2012, hvor både Polen og Ukraine var værtsland.

Både ukrainske og russiske deltagere i turneringen (spillere, dommere, læger, andre delegationsmedlemmer, medlemmer af FIFA, UEFA og nationale forbund) og UEFA-akkrediterede fik et visum, der dækkede turneringsperioden med ret til flere indrejser. Der blev udstedt visa efter en forenklet procedure, uden at det var nødvendigt at møde op personligt på konsulatet og uden konsulære gebyrer.

Både ukrainske og russiske fans fik visa på grundlag af en gyldig billet til kampene eller et dokument, der bekræftede deres ret til at modtage en billet ved indgangen til stadium. De havde mulighed for at indgive deres visumansøgninger elektronisk på et officielt website og få en hurtig aftale på konsulatet. De personer, der ikke fik en aftale online, kunne benytte såkaldt "grønne ekspreskorridorer", der blev oprettet for at nedbringe ventetiden (kilde: den polske regerings officielle website og udenrigsministeriet – kontoret for Rusland).

Eksemplet Kina: ordningen med "Status som godkendt destination" ("Approved Destination Status", ADS)

Ordningen med status som godkendt destination er en bilateral aftale på turismeområdet mellem den kinesiske nationale turistadministration og en udenlandsk destination. Kinesere, der rejser til EU, kan søge om visum i grupper gennem godkendte rejsebureauer, der indgiver visumansøgninger for en gruppe kunder. Aftalen mellem den kinesiske nationale turistadministration og EF blev indgået i 2004.

De seneste tal indsamlet af EU's delegation i Kina viser, at antallet af ADS-visa udstedt i Kina af Schengenorganer stiger støt.

Der blev udstedt 96 093 ADS-visa i 2009, og 209 981 i 2010. I september 2011 havde medlemsstaterne udstedt 170 141 ADS-visa, hvilket betyder, at over 80 % af sidste års samlede antal udstedte visa allerede var nået.

I de seneste år har antallet af afslag konsekvent været lavt (ca. 5 % i samtlige medlemsstater).

Spanien og Frankrig organiserede i 2010 særlige kurser for ADS-rejsebureauer i Beijing med støtte fra EU-delegationen, hvilket har bidraget til at fremskynde procedurerne.

Eksemplet Australien

Australien tilbyder forskellige typer visa afhængig af det præcise formål med opholdet og længden af opholdet. For potentielle turister findes der tre typer e-visum:

(1) Elektronisk rejsetilladelse (Electronic Travel Authorisation eller ETA)

(2) E-visitor

(3) E-676

Type 1 koster 20 AUD og giver mulighed for flere indrejser af hver højst tre måneders varighed og er gyldigt et år. Flyselskaber og rejsebureauer kan forsyne deres kunder med e-visum sammen med flybilletten. EU-borgere (bortset fra nogle af de nye medlemsstater) kan indgive ansøgning.

Type 2 er fuldstændig det samme som type 1, den eneste forskel er, at alle EU-borgere kan ansøge, og at det er gratis. Grunden til at en EU-borger, som kan søge om type 2, skulle ansøge om type 1, er, at alle oplysningerne på websitet er på engelsk, og at ikke alle har mulighed for at ansøge/vedlægge scannede dokumenter på engelsk.

Type 3 henvender sig til ikke-europæere eller europæere, der ønsker at opholde sig længere end tre måneder i træk i landet, eller europæere over 75 år samt personer med en straffeattest.

Der kan ansøges om og tildeles alle tre typer visa online. Processen kan tage fra et par minutter til op til 10 dage.

Eksemplet USA

Den 19. januar 2012 underskrev Barack Obama en Executive Order om oprettelse af en ny task force om rejser og konkurrenceevne, der har til opgave at udvikle en national rejse- og turismestrategi med forslag til foranstaltninger, bl.a. for at øge kapaciteten til at behandle besøgsvisa i Kina og Brasilien med 40 % i de kommende år.

Med denne strategi, der netop er blevet offentliggjort, forsøger USA at forbedre rejser og turisme til og i USA for at opmuntre rejsende til at vælge Amerika som verdens førende rejsemål.

Turismestrategien fastslår, at der i 2011 blev behandlet 1,1 millioner flere visumansøgninger. For Kinas og Brasiliens vedkommende var stigningen henholdsvis 46 % og 34 %. Og sammenlignet med 2011 var stigningen i de første seks måneder af 2012 igen på 46 % og 59 %.

Kapaciteten til at udstede visa styrkes ved at øge bemandingen med 50 % i Kina og over 100 % i Brasilien i 2012. Det er også planlagt at åbne nye konsulater. Forbedringerne har allerede ført til fjernelse af forsinkelser i både Kina og Brasilien, og ventetiden er mange steder nedbragt til 10 dage eller mindre.

Nogle lovgivningsinitiativer, der tager sigte på at forbedre visumprocessen, drøftes i øjeblikket i USA's kongres. "Visa Improvements to Stimulate International tourism to the United States of America Act" eller "VISIT USA Act" foreslår følgende:

a)           Visa til flere indrejser for kinesiske statsborgere med en gyldighed på fem år.

b)           "Premium Visa", der indføres for at give rejsende mulighed for at betale et væsentligt højere visumbehandlingsgebyr for at få en tid inden for en frist på tre arbejdsdage. Det gælder både turistvisa og visa til forretningsrejser. Det gebyr, der foreslås for behandling af "Premium Visa", skal betale for yderligere personale, men kan også bruges til at betale for innovative tilgange, som f.eks. videokonferenceteknologi og mobile visumteam for at klare efterspørgslen i et givet land.

c)           "Visa Waiver Program Expansion" udvides til at omfatte flere lande (mulighed for at rejse til USA via Electronic System for Travel Authorization (ESTA) i stedet for via den traditionelle ansøgningsproces for turistvisa).

d)           "Videokonference Pilot Program", der indfører et pilotprogram for videokonferencer med henblik på samtaler, således at kravet om en samtale opretholdes, samtidig med at det i højere grad bliver muligt at gennemføre samtaler ved hjælp af videokonferenceteknologi.

Andre lovinitiativer er "Welcoming Business Travellers and Tourists to America Act of 2011"og "International Tourism Facilitation Act". Formålet med det første initiativ er at nedbringe hindringerne i USA's visumsystem ved at indføre en regel, der kræver at USA's udenrigsministerium behandler visumansøgninger inden for en frist på 12 dage, og ved at indføre et program, der bruger videokonferenceteknologi til at gennemføre samtaler. Sidstnævnte opfordrer USA's udenrigsministerium til at bruge de konsulære ressourcer mere effektivt for i højere grad at kunne reagere på den stigende internationale turisme.

USA ønsker at fremskynde den igangværende revisionsprocedure og fortsat innovere og forbedre processer, teknologier, personale og infrastruktur for at strømline visumansøgningsprocessen og indrejse i USA via grænseovergangssteder og andre indrejsesteder for lovligt rejsende.

[1]               Præsident Barack Obamas Executive Order af 19.1.2012. "Visa Improvements to Stimulate International tourism to the United States of America Act" drøftes i øjeblikket i den amerikanske kongres.

[2]               Irland deltager ikke i EU's fælles visumpolitik.

[3]               World Travel & Tourism Council, Travel & Tourism Economic Impact 2012, European Union.

[4]               Af disse fire vækstlande er Brasilien det eneste land, hvis statsborgere på nuværende tidspunkt ikke skal have visum for at indrejse i Schengenområdet. Der findes dog allerede visumlempelser for russiske rejsende, som er formaliseret i en aftale om lempelse af visumreglerne, der i øjeblikket er ved at blive revideret.

[5]               White House Press Release af 19.1.2012.

[6]               ETOA Origin Market Report 2010 "Europe: Open for Business?".

[7]               Tourism Economics, rapport om "The Impact of Visa Facilitation on Job Creation in the G20 Economies", maj 2012 (rapporten blev udarbejdet i forbindelse med det fjerde T20-ministermøde i Mexico den 15.-16.5.).

[8]               USA (Visa Waiver Programme Expansion), Australien (ETA-program), Det Forenede Kongeriges visumpolitik for Taiwan og Sydafrika, Indien (visum ved ankomst), Canadas visumpolitik over for Mexico, Republikken Koreas visumpolitik over for Kina.

[9]               EU-Schengen = AT, BE, CZ, DE, DK, EE, EL (Griechenland), ES, FI, FR, HU, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, SE, SI, SK og fire associerede lande uden for EU: CH, NO, IS, LI.

[10]             The Cruise Industry, Contribution of Cruise Tourism to the Economics of Europe, European Cruise Council report, 2012.

[11]             KOM(2010) 352 "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål", afsnit 5.4.

[12]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13.7.2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks). Den trådte i kraft den 5.4.2010.

[13]             Sådanne formidlere kan ikke indsamle biometriske identifikatorer, så førstegangsansøgninger inden for rammerne af VIS skal møde personligt op på et konsulat eller hos en godkendt ekstern tjenesteyder, der indsamler visumansøgernes biometriske identifikatorer på vegne af medlemsstaternes konsulater.

[14]             World Tourism Organization, "eVisas: A pressing need for global standards, specifications and interoperability", arbejdspapir fremlagt på den 37. forsamling i Organisationen for International Civil Luftfart (2010).