MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om hovedresultaterne i den samlede overvågningsrapport om status over Kroatiens fremskridt med forberedelserne til medlemskab af Den Europæiske Union

1.         Indledning

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien blev afsluttet i juni 2011. Efter Kommissionens positive udtalelse, Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse og Rådets afgørelse om optagelse af Republikken Kroatien blev tiltrædelsestraktaten undertegnet den 9. december 2011 (EUT L 112 af 24.4.2012). Kroatien har ratificeret tiltrædelsestraktaten og bliver medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013, forudsat at tiltrædelsestraktaten ratificeres af alle medlemsstaterne. Som tiltrædelsesland har Kroatien status som aktiv observatør i overgangsperioden indtil tiltrædelsen.

I løbet af forhandlingerne har Kroatien givet en række tilsagn, som senest skal være gennemført på tiltrædelsestidspunktet, medmindre der er indgået særlige overgangsaftaler.

I strategipapiret og rapporten, der blev offentliggjort i oktober 2011, og i overvågningsrapporten om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser fra april 2012[1] gjorde Kommissionen rede for Kroatiens fremskridt med forberedelserne til tiltrædelse. Kommissionen identificerede også en række områder, hvor det er nødvendigt med yderligere forbedringer for fuldt ud at opfylde alle kravene til medlemskab. Kroatien har udarbejdet en handlingsplan for at følge op på resultaterne af overvågningsrapporten fra april. Handlingsplanen er ved at blive gennemført, og en række foranstaltninger er allerede blevet vedtaget. Blandt andet er der gjort fremskridt med omstruktureringen af Brodosplit, og drøftelserne skrider frem med hensyn til privatiserings- og omstruktureringsaftaler for 3.Maj og Brodotrogir. Gennemførelsen af strategien og handlingsplanen for reform af retsvæsenet er fortsat, og en revideret strategi er i øjeblikket ved at blive færdiggjort. Regeringen har foreslået en ny retshåndhævelseslovgivning for parlamentet. Der har fortsat været gode resultater med bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, og der er taget indledende skridt til at oprette en kommission vedrørende interessekonflikter. Hvad angår grundlæggende rettigheder, er der vedtaget ændringer til loven om bekæmpelse af diskrimination, og den nye lovgivning vedrørende ombudsmanden er blevet vedtaget. Drøftelserne er blevet intensiveret med Bosnien-Hercegovina for at takle de udestående spørgsmål om grænseforvaltning. Der kan konstateres fremskridt med tilpasningen til tjenesteydelsesdirektivet og med hensyn til anerkendelse af faglige kvalifikationer. Gebyret/afgiften på mobiltjenester blev ophævet med virkning fra juli 2012.

Ifølge tiltrædelsesaktens artikel 36 skal Kommissionen nøje overvåge alle de tilsagn, som Kroatien har givet under tiltrædelsesforhandlingerne med særligt fokus på konkurrencepolitik, retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt frihed, sikkerhed og retfærdighed. I henhold til tiltrædelsesakten skal Kommissionen endvidere forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en samlet overvågningsrapport i efteråret 2012.

I denne meddelelse fremlægges hovedresultaterne i den samlede overvågningsrapport, der vurderer de fremskridt, Kroatien har gjort i sine tiltrædelsesforberedelser i perioden fra oktober 2011 til september 2012. Den giver en samlet vurdering af Kroatiens fremskridt med forberedelserne til medlemskab og sætter fokus på de områder, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats, således at Kroatien er klar til medlemskab den 1. juli 2013.

Rapporten vurderer Kroatiens fremskridt med forberedelserne på basis af de politiske og økonomiske kriterier for medlemskab og kravet om at vedtage og gennemføre EU-retten som fastlagt på Det Europæiske Råd i København i 1993.

Vurderingen bygger på oplysninger, som er indsamlet og analyseret af Kommissionen, herunder input fra Kroatien, såvel som oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet gennem deres regelmæssige kontakt til Kommissionen. Rapporten bygger desuden på Kommissionens konklusioner i de ajourførte overvågningstabeller, der er et arbejdsredskab beregnet til en detaljeret opfølgning af alle de tilsagn, Kroatien har givet under forhandlingerne.

Kommissionen ønsker gennem rapporten desuden at hjælpe Kroatien i landets videre forberedelser til medlemskab.

2.         Kroatiens opfyldelse af Københavnerkriterierne – sammenfatning af resultater

2.1       Politiske kriterier

Kroatien opfylder fortsat de politiske kriterier. På alle områder, der er omfattet af de politiske kriterier (stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af minoriteter), er arbejdet fortsat, og resultaterne bliver mærkbare.

Der blev afholdt parlamentsvalg i december 2011 i et pluralistisk klima, og det foregik på en effektiv og gennemsigtig måde. Det er nødvendigt at forbedre vedligeholdelsen af valglisten, og dette arbejde er allerede startet. Hvad angår den offentlige forvaltning, kræves der yderligere bestræbelser for at gøre den offentlige service mere professionel. Det er nødvendigt at færdiggøre og effektivt gennemføre den relevante retlige ramme for at opbygge en moderne, pålidelig, gennemsigtig og borgerorienteret offentlig service. I lyset af den nylige gennemgribende omstrukturering af den offentlige forvaltning og under hensyntagen til de yderligere ansvarsområder i forbindelse med EU-medlemskab bør Kroatien uden ophør løse de administrative kapacitetsbegrænsninger, der er identificeret i den samlede overvågningsrapport, og sikre, at afslutningen af forberedelserne til EU-medlemskab ikke påvirkes.

Hvad angår retsvæsenet, er indsatsen for at styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme fortsat. Det reformerede statslige domstolsråd og statsadvokatrådet har fortsat virket på uafhængig vis. Begge organer har fortsat udpeget embedsmænd til ansættelse i retsvæsenet på grundlag af gennemsigtige, ensartede og objektive kriterier. Der skal gøres en indsats for at forbedre den måde, de fungerer på, så de kan udføre deres nye opgaver, herunder systematisk og grundig kontrol af erklæringer om aktiver og proaktiv anvendelse af disciplinære procedurer. De procedurer, der fører til udvælgelse og udpegning af nye dommere og anklagere, skal forbedres. Kroatien har fortsat gennemført en række tiltag, der sigter mod et mere effektivt retsvæsen. Forsinkelsen med gamle kriminalsager er fortsat faldende, men antallet af gamle civilsager har været stigende i de sidste 18 måneder. Denne generelle tendens til en stigning i antallet af uløste sager, væsentligst civilsager, handelssager, forseelser og retshåndhævelsessager giver anledning til bekymring. Den reviderede retshåndhævelseslovgivning, som regeringen vedtog i juli 2012, skal vedtages af parlamentet og gennemføres for at kunne give konkrete resultater.

Der findes en passende lovgivningsmæssig og institutionel ramme for bekæmpelse af korruption, og resultatlisten for gennemførelsen bliver stadigt bedre. De retshåndhævende instanser er fortsat proaktive, særligt i højprofilerede sager. Korruption på lokalt niveau kræver fortsat opmærksomhed, navnlig med hensyn til offentlige indkøb. Kroatien har forbedret sin resultatliste, hvad angår styrkede forebyggende foranstaltninger ved hjælp af en række forebyggende retlige instrumenter. Kroatien har imidlertid ikke gennemført lovgivningen om interessekonflikter og har tilsidesat de tidligere bestemmelser om tilsynsorganer og bestyrelser i offentlige virksomheder. Der er taget visse indledende skridt med henblik på at oprette en kommission vedrørende interessekonflikter med regeringens offentliggørelse af indkaldelsen af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse af kommissionens medlemmer i august 2012. Kommissionen skal oprettes og starte sit arbejde uden ophør. Anvendelsesområdet for og gennemførelsen af lovgivningen om aktindsigt kræver opmærksomhed. Kroatien er nået langt med politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Aktiviteterne er fortsat med henblik på at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten og takle de kommende udfordringer med at bekæmpe organiseret kriminalitet i EU.

Hvad angår menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter, respekteres menneskerettighederne fortsat generelt, dog således at der stadig skal være opmærksomhed om overholdelse af rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. "Gay pride"-begivenhederne i Split og Zagreb forløb uden større hændelser, og den kroatiske regering gjorde en stor indsats for at sikre en problemløs afvikling.

Hvad angår respekt for og beskyttelse af minoriteter og kulturelle rettigheder, er beskyttelsen af minoriteter fortsat blevet forbedret takket være gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af mindretal, herunder forfatningsloven om de nationale mindretals rettigheder. Antallet af minoriteter, der er ansat i statsforvaltningen og i retsvæsenet, er imidlertid fortsat under det niveau, der er fastsat i loven. I overensstemmelse med forfatningen blev der i december 2011 valgt otte parlamentsmedlemmer, som repræsenterer de nationale mindretal. Kroatien skal imidlertid fortsat fremme tolerance over for mindretallene, særligt over for de kroatiske serbere, og træffe foranstaltninger for at beskytte dem, som stadig kan være udsat for trusler eller diskriminerende, fjendtlige eller voldelige handlinger. Romamindretallet har særligt svære levevilkår, og der er fortsat udfordringer på områderne uddannelse, social beskyttelse, sundhedspleje, beskæftigelse og adgang til personlige papirer.

Situationen vedrørende spørgsmål om flygtninges tilbagevenden er forbedret, og gennemførelsen af bolighjælpsprogrammer fortsætter, dog i et langsommere tempo. Betingelserne for en holdbar tilbagevenden af flygtninge skal udvikles yderligere.

Hvad angår krigsforbrydelser, samarbejder Kroatien fortsat fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) og behandler krigsforbrydelsessager. Der bør gøres en større indsats for at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser, særligt da størstedelen af forbrydelserne endnu ikke er blevet gjort til genstand for retsforfølgelse. Der er brug for foranstaltninger, der kan fremme vidners beskyttelse og fremmøde i retssager, navnlig i sager der er overført til særlige kamre. Hvad angår regionalt samarbejde, har Kroatien fortsat dialogen med nabolandene med henblik på at takle åbne bilaterale spørgsmål. Det kroatiske parlaments erklæring fra oktober 2011 om fremme af de europæiske værdier i sydøsteuropa understregede Kroatiens faste tilsagn om at støtte de andre lande i regionen på deres vej mod EU. Kroatien deltog fortsat i samarbejdet om krigsforbrydelser på bilateralt og regionalt niveau, og der er indført et godt samarbejde mellem de retslige myndigheder, navnlig anklagere. Kroatien har fortsat bidraget aktivt til Sarajevoprocessen. Der blev afholdt en international donorkonference i april 2012 i Sarajevo for at sikre finansiering af en varig løsning for alle flygtninge i regionen, som blev fordrevet som følge af de væbnede konflikter i det tidligere Jugoslavien i 1990'erne. Kroatien skal afsætte den nødvendige yderligere finansiering.

Der skal gennemføres en omfattende proces med fornyet gennemgang af sager om forsvundne personer som et vigtigt skridt i forsoningsprocessen i regionen.

Hvad angår bilaterale forbindelser, er den internationale grænsemægling mellem Kroatien og Slovenien indledt, og voldgiftsretten trådte sammen for første gang den 13. april 2012. Der skal opnås konkrete fremskridt med hensyn til grænsedragningen med Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina.

2.2       Økonomiske kriterier

Kroatiens økonomi blev midlertidigt stabiliseret medio 2011, før der igen opstod recession ved årets udgang. Den økonomiske tilbagegang fortsatte i første halvdel af 2012. Arbejdsløshed, det offentlige underskud og den offentlige gæld steg i 2011 fra et allerede højt niveau. Den høje udlandsgæld er fortsat en af økonomiens store svagheder.

Hvad angår de økonomiske kriterier, har Kroatien en fungerende markedsøkonomi. En energisk gennemførelse af hastende strukturreformer kan sætte Kroatien i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen i den nærmeste fremtid.

Der er bevaret bred politisk konsensus om de grundlæggende elementer i markedsøkonomien. I betragtning af de eksisterende begrænsninger har den makroøkonomiske politik generelt været hensigtsmæssig. Det lykkedes nationalbanken at fastholde valutakursen og den finansielle stabilitet og samtidig bevare en forholdsvis fleksibel pengepolitik, da det underliggende inflationspres var lavt. Banksektoren bevarede et solidt kapitalniveau. På det finanspolitiske område gjorde myndighederne en indsats for at dæmpe det stigende underskud ved at begrænse udgifterne. Det nuværende underskud på de løbende poster forblev lavt, da en ny importstigning blev opvejet af stigende eksport. Bruttogælden over for udlandet er stabiliseret, dog på et meget højt niveau.

Strukturreformerne gik langsomt fremad på nogle områder, bl.a. hvad angår privatisering og omstrukturering af tabsgivende virksomheder, men var næsten ikke-eksisterende på andre. Navnlig på arbejdsmarkedsområdet, hvor den allerede lave beskæftigelse og erhvervsfrekvens faldt yderligere, er reformerne stadig på et meget tidligt stadium, og det haster stærkt med at fremskynde dem. Investeringsklimaet lider fortsat af tunge administrative byrder, lange procedurer, retsusikkerhed, uforudsigelige administrative afgørelser og talrige ikke-skattemæssige gebyrer. De sociale overførsler, der udgør en forholdsvis høj andel af det offentlige budget, er ikke tilstrækkelig målrettede. I betragtning af behovet for på mellemlang sigt at sikre finanspolitisk holdbarhed kunne budgetproceduren forbedres. At sikre en mere effektiv anvendelse af de offentlige midler, er fortsat en meget stor udfordring.

2.3       Evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab

Hvad angår evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab har Kroatien fortsat gjort fremskridt med at vedtage og gennemføre EU-retten og er nu ved at færdiggøre tilpasningen til EU-retten. Ikke desto mindre har Kommissionen identificeret et række problemer, som kræver en yderligere indsats. De kroatiske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at landet er fuldstændig forberedt til medlemskab den 1. juli 2013, herunder hvad angår den administrative kapacitet til gennemførelse af EU-retten.

Ifølge tiltrædelsesaktens artikel 36 er der særligt fokus på konkurrencepolitik, retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Kapitel 8: Konkurrencepolitik

Kroatien opfylder generelt de tilsagn og krav, som følger af tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende konkurrencepolitik og burde være i stand til at gennemføre EU-retten fra tiltrædelsestidspunktet. Det er hastende at få undertegnet privatiseringskontrakterne for de kriseramte skibsværfter.

Kroatien har generelt tilpasset sin lovgivning på området karteller, fusioner og statsstøtte. Landet har ligeledes fortsat gjort en indsats for at opnå positive resultater på retshåndhævelsesområdet. Kroatiens konkurrenceagentur er fuldt ud operationelt og funktionelt uafhængigt. Det udfører sine opgaver i overensstemmelse med gældende lovgivning. Der er etableret et passende system til kontrol af fusioner og statsstøtte.

På området karteller og fusioner har Kroatiens konkurrenceagentur siden den 1. oktober 2011 truffet 20 afgørelser og afgivet 25 udtalelser. Kroatiens konkurrenceagentur har fortsat udarbejdet vurderinger af lovgivningsforslag og andre ekspertudtalelser til regeringen.

Hvad angår statsstøtte, har Kroatiens konkurrenceagentur truffet 30 beslutninger, hvoraf 13 omhandlede støtteordninger og 17 omhandlede individuelle støtteforanstaltninger.

Hvad angår Kroatiens rapporteringsforpligtelser om stålindustrien, blev de første rapporter indgivet til Kommissionen den 15. december 2011 og den 18. juni 2012 i overensstemmelse med de krav, som blev fastsat under forhandlingerne.

Sisak har endnu ikke tilbagebetalt den modtagne støtte. I oktober 2011 besluttede ejerne at lukke og sælge stålværftet, hvilket resulterede i et fuldstændigt produktionsophør. Ejerne af CMC Sisak solgte stålværket til en ny investor, den italienske koncern Danieli.

Rapporterne giver også ajourførte oplysninger om konkursbehandlingen af det andet stålværk, Željezara Split.

Hvad angår forpligtelsen til at rapportere om skibsværftsindustrien, fremlagde Kroatien den 16. januar 2012 sin første halvårlige rapport om omstruktureringen af de kriseramte kroatiske skibsværfter, som det kræves i tiltrædelsesaktens bilag VIII. Rapporten indeholder oplysninger om de foranstaltninger, der har til formål at genetablere værfternes rentabilitet, om den anvendte støtte og om værfternes eget bidrag og produktionskapacitet, alt sammen i overensstemmelse med den fremgangsmåde til overvågning af Kroatiens gennemførelsesbestræbelser, der er aftalt med Kommissionen. Rapporten giver også detaljer om de aftaler, der regulerer ejendomsretten i forbindelse med ekspropriering på det maritime område. Den 16. juli 2012 fremlagde Kroatien sin anden halvårlige rapport om omstruktureringen af den kroatiske skibsværftsindustri. Endvidere fremlagde Kroatien sin første rapport om årsproduktionen på de værfter, der er under omstrukturering.

Købstilbuddet på skibsværftet Brodosplit blev accepteret i marts 2012, og Kroatien har tilkendegivet, at privatiseringskontrakten vil blive undertegnet snarest. Regeringen afslog købstilbuddene på skibsværfterne Kraljevica og Brodotrogir og den potentielle køber af skibsværftet 3.Maj har trukket sit tilbud tilbage. Regeringen har besluttet at indlede konkursbehandling af Kraljevica og at søge efter nye privatiserings- og omstruktureringsmuligheder for 3.Maj og Brodotrogir.

Kroatien bør snarest muligt undertegne privatiseringskontrakten for Brodosplit efter Kommissionens positive beslutning fra august 2012 og finde en løsning af problemerne med 3.Maj og Brodotrogir, så kravene i traktatens bilag om skibsværfternes omstrukturering kan opfyldes senest på datoen for Kroatiens tiltrædelse.

For så vidt angår eksisterende støtte, har Kroatien forelagt Kommissionen en liste med 11 støtteforanstaltninger, som landet ønsker skal betragtes som eksisterende støtte på tiltrædelsesdatoen. Syv af disse foranstaltninger er medtaget i tiltrædelsesakten. Kroatien skal fremlægge yderligere oplysninger om de resterende, således at Kommissionen kan foretage en fuldstændig vurdering.

Kapitel 23: Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder

Kroatien opfylder generelt de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende retsvæsenet og grundlæggende rettigheder, og burde være i stand til at gennemføre EU-retten som foreskrevet på de 10 områder, der fremgår af bilag VII til tiltrædelsesakten. Det er imidlertid fortsat nødvendigt med en yderligere indsats for at styrke retsstaten ved at forbedre det administrative og juridiske system og effektivt bekæmpe og forebygge korruption. Retsforfølgelse af nationale krigsforbrydelsessager, beskyttelse af menneskerettighederne og mindretal kræver fortsat opmærksomhed.

1) Fortsat sikre en effektiv gennemførelse af strategien og handlingsplanen for reform af retsvæsenet

Gennemførelsen af strategien og handlingsplanen for reform af retsvæsenet er samlet set forløbet i overensstemmelse med de fastsatte frister, herunder den lovgivningsmæssige finjustering på en række områder. Der er nedsat arbejdsgrupper, der arbejder aktivt med yderligere at forbedre specifik lovgivning og øge koordineringen af retlige instrumenter. Forvaltning af de menneskelige ressourcer, herunder med henblik på retsvæsenets behov på langt sigt, skal fortsat forbedres. Det budget, der er afsat til retsvæsenet, er fortsat stabilt på omkring 337 mio. EUR eller 0,7 % af BNP. Der blev i februar 2012 oprettet et råd til gennemførelse af strategien for reform af retsvæsenet med særligt fokus på en effektiv afvikling af retssager. Der blev vedtaget ændringer af det statslige domstolsråd i oktober 2011 for yderligere at øge mulighederne for at overføre personale i retsvæsenet i forhold til behovet.

2) Fortsat styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme

Gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger fra 2010 og 2011, der havde til formål at styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme, er fortsat. Det reformerede statslige domstolsråd og statsadvokatrådet har fortsat virket på uafhængig vis.

Begge organer har fortsat udpeget embedsmænd til ansættelse i retsvæsenet på grundlag af gennemsigtige, ensartede og objektive kriterier. Siden 2011 er der udnævnt 63 dommere. Der er imidlertid behov for at forbedre gennemførelsen af overgangsordningen for udpegning af dommere og anklagere, herunder sikre større gennemsigtighed i bedømmelsen af jobsamtaler med særligt fokus på at sikre lige behandling af alle ansøgere. Det er vigtigt i de sidste måneder af gennemførelsen af overgangsordningen frem til december 2012. Erfaringerne fra gennemførelsen af overgangsordningen bør anvendes ved gennemførelsen af den nye udnævnelsesordning via den statslige uddannelsesinstitution for embedsmænd i retsvæsenet, som vil starte i januar 2013. Der bør også tages højde for denne erfaring ved proceduren for udvælgelse af dommere til overførsel til forskellige stillinger. Det første optag af studerende på den statslige uddannelsesinstitution for embedsmænd i retsvæsenet er ved at afslutte andet år. Det andet optag af 55 studerende blev betydeligt forsinket, idet der først blev udvalgt studerende i juli til det program, der starter i september.

Det statslige domstolsråd er begyndt at gennemføre det nye system for dommeres erklæringer om aktiver. Der tages disciplinære skridt mod ansatte ved retsvæsenet, der har handlet ukorrekt. Både det statslige domstolsråd og statsadvokatrådet er blevet mere proaktive. Resultatlisten, hvad angår gennemførelse af den nye disciplinærordning, skal udvikles yderligere.

Det statslige domstolsråd og statsadvokatrådet har brug for flere administrative ressourcer for at kunne fungere mere effektivt, og de skal vise uafhængighed og ansvarlighed ved udførelsen af de nye opgaver, herunder en systematisk og grundig kontrol af erklæringer om aktiver og proaktiv anvendelse af disciplinære procedurer.

Den afledte ret skal ændres for at begrænse dommernes immunitet og således fuldende de lovgivningsmæssige rammer på dette område, og der bør gives yderligere instrukser for anvendelsen af adfærdskodeksen.

Det juridiske akademi fungerer fortsat godt. Der er sket en yderligere udbygning af de faglige uddannelsesprogrammer, herunder grunduddannelsen. Uddannelsen om EU-ret er blevet styrket. Det juridiske akademi har i stigende grad deltaget i aktiviteter i EU, og Kroatien har undertegnet et aftalememorandum med Kommissionen om deltagelse i EU's programmer på det civil- og strafferetlige område. Budgetbegrænsninger (en nedskæring på ca. 28 % i 2012-budgettet i forhold til 2011) har imidlertid påvirket akademiets drift. Det er vigtigt fuldt ud at uddanne dommerne, så de er i stand til at anvende EU-ret og retspraksis fra tiltrædelsen.

3) Fortsat styrke retsvæsenets effektivitet

Kroatien har fortsat gennemført en række foranstaltninger, der sigter mod et mere effektivt retsvæsen. I første halvår af 2012 faldt forsinkelsen for gamle kriminalsager med ca. 12 %, og antallet af gamle civilsager faldt med ca. 5 %. Det er imidlertid nødvendigt med en større indsats for at nedbringe antallet af uløste civil- og handelssager yderligere. Der blev registreret lidt flere nye sager i systemet i første halvår af 2012 (844 218), end der blev løst (836 160).

Antallet af retshåndhævelsessager steg med ca. 5 % i første halvår af 2012, selv om retshåndhævelsessystemet for pengekrav via finansagenturet FINA fungerer godt. I juli 2012 fremlagde regeringen forslag til en ny retshåndhævelseslovgivning for parlamentet, der ikke længere foreskriver offentlige fogeder. Når den nye ordning er vedtaget, vil det vise sig, om den kan sikre håndhævelse af retsafgørelser og fuldbyrdelsesordrer og nedbringe forsinkelsen med håndhævelsessager. Det skal sikres, at de højere domstolsinstanser, herunder højesteret, er tilstrækkeligt godt udrustet til at håndtere den uforholdsmæssige stigning i antallet af sager, efterhånden som de når frem i systemet. Det nye system for forvaltningsdomstole trådte i kraft i januar 2012, selv om ansættelsen af det påkrævede personale var udsat for forsinkelser. Kroatien skal fortsat udvise beslutsomhed ved gennemførelsen af de planlagte øjeblikkelige og kortsigtede effektivitetsforanstaltninger, navnlig for at øge antallet af behandlede sager og nedbringe antallet af gamle sager.

Der er gjort visse fremskridt, hvad angår den fysiske infrastruktur og informatiseringen af domstolenes arbejde. Sammenlægningen af domstole fortsætter som led i rationaliseringen af retsvæsenet. Indførelsen af det integrerede sagsstyringssystem ved 33 byretter er i gang. Når det er afsluttet, vil det dække næsten alle domstole i Kroatien. Systemet bør imidlertid anvendes i alle domstole, herunder den højere handelsret, og hvad angår behandling af forseelser, retten for mindre forseelser. Det er imidlertid nødvendigt med yderligere forbedringer af den statistiske dataindsamling og analyse og overvågningen af den samlede sagsbehandlingstid. Generelt har retterne for mindre forseelser behov for bedre udstyr og lokaler. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at øge dommernes mobilitet og udvikle rammekriteerier for vurdering af deres produktivitet.

4) Fortsat forbedre behandlingen af nationale krigsforbrydelsessager

Kroatien har fortsat behandlet nationale krigsforbrydelsessager. Gennemførelse af strategien til bekæmpelse af straffrihed er iværksat, og en række prioriterede sager på nationalt og regionalt niveau er blevet behandlet med yderligere arrestationer, anklageskrifter og domfældelser. De fleste forbrydelser er imidlertid endnu ikke blevet indbragt for en domstol. Der har fortsat være en mere afbalanceret tilgang til retssager, og flere sager er blevet overført til de fire særdomstole (87). Der er truffet foranstaltninger med henblik på at beskytte vidner, så der ved visse domstole findes forbedrede støttemuligheder for vidner. Databasen over krigsforbrydelser bør ajourføres, så der bliver mulighed for mere analytiske informationssøgninger, og de bør bruges mere effektivt af lokale anklagemyndigheder. Domstolene bør specialiseres yderligere i retssager mod krigsforbrydere gennem specifik uddannelse af særlige dommere, og de bør kunne klare et stigende antal sager. Kroatien skal fortsat være opmærksom på spørgsmålet om vidnebeskyttelse og vidners fremmøde i krigsforbrydelsessager, særligt i sager der er overført til særlige kamre. Gennemgangen af sager, der er behandlet in absentia bør fortsætte. Loven om ugyldiggørelse af visse af de retsakter, som blev udformet af retsinstanserne i eks-Jugoslaviens forbundshær, den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien og Republikken Serbien, der blev vedtaget i oktober 2011, gav anledning til bekymring om det fremtidige bilaterale samarbejde med Serbien om krigsforbrydelsessager. Loven er blevet anfægtet af præsidenten for forfatningsdomstolen af proceduremæssige årsager. Kroatien har taget kontakt med Serbien for at takle de mulige negative følger af loven og har indledt tekniske forhandlinger med Serbien om en aftale om samarbejde på dette område.

Der skal gøres en yderligere indsats for at takle straffrihed, især da de fleste sager endnu ikke er endelig afgjort eller stadig skal efterforskes. Kroatien skal fortsat være opmærksom på spørgsmålet om vidnebeskyttelse og vidners fremmøde i krigsforbrydelsessager, særligt i sager der er overført til særlige kamre.

5) Fortsat sikre væsentlige resultater på grundlag af effektiv og upartisk efterforskning, retsforfølgelse og retsafgørelser i sager om organiseret kriminalitet og korruption på alle niveauer, herunder korruption på højt plan og i sårbare sektorer såsom offentlige indkøb

Der findes fortsat en passende lovgivningsmæssig og institutionel ramme for kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, og resultatlisten for dens gennemførelse bliver stadig bedre. De retshåndhævende instanser er fortsat aktive, særligt i sager på højt plan. En tidligere direktør for et statsejet selskab er blevet kendt skyldig, og der er rejst tiltale mod en borgmester og en distriktsdommer for embedsmisbrug og tiltale for korruption mod et politisk parti. De retshåndhævende instanser fokuserer fortsat på mere komplekse højprofilerede sager, men antallet af behandlede sager falder.

Korruption på lokalt niveau kræver fortsat opmærksomhed, navnlig med hensyn til offentlige indkøb. Anvendelsen af den lovgivningsmæssige ramme for inddragelse og konfiskation af aktiver skal styrkes hele vejen igennem.

Der er behov for at sætte yderligere fokus på systemet til kontrol af anklagerens afvisning af straffesager. Det nuværende system giver ikke mulighed for uafhængig kontrol af anklagerens beslutninger om at afvise anmeldelser af forbrydelser.

Der er foretaget en række udnævnelser til ledende stillinger i politiet. Gennemførelsen af loven om politiet bør sikres, navnlig for at afpolitisere politiet og gøre det mere professionelt.

6) Fortsat forbedre sin resultatliste for styrkede forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og interessekonflikter

Kroatien har opnået bedre resultater med hensyn til styrkede forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption ved hjælp af en række retlige instrumenter, f.eks. vedrørende finansiering af politiske partier og valgkampagner, aktindsigt og offentlige indkøb. Kroatien har imidlertid ikke effektivt gennemført alle retlige foranstaltninger til forebyggelse af interessekonflikter.

Hvad angår finansieringen af politiske partier og valgkampagner, blev den statslige valgkommission, som er tilsynsorganet, styrket, og de nye regler fra 2011 blev anvendt uden større problemer ved parlamentsvalget i december 2011, hvor der kun blev konstateret få problemer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe for at udnytte erfaringerne til at forberede de lokalvalg, der er planlagt i 2013. Det er fortsat nødvendigt med en indsats for effektivt at kontrollere finansieringen af politiske partier, herunder uden for valgperioden.

Der er indført nye regler om aktindsigt, hvilket allerede har givet anledning til sager ved domstolene. Datatilsynsmyndigheden, som har ansvaret for at gennemføre loven, har imidlertid svært ved at foretage en generel overvågning, da under halvdelen af de berørte institutioner indgav rapport til myndigheden i 2011. I 2011 blev der ikke foretaget nogen prøvning af offentlighedens interesse med hensyn til klassificerede oplysninger. Forvaltningsdomstolens nuværende praksis er at bekræfte eksistensen af sådanne oplysninger og nægte adgang til dem. Praksis for prøvning af offentlighedens interesse med hensyn til klassificerede oplysninger skal udvikles, herunder gennem lovgivningsmæssige ændringer.

Den nye lovgivning for offentlige indkøb, der trådte i kraft i januar 2012, sikrer øget gennemsigtighed, herunder offentliggørelse af oplysninger om den faktiske udførelse af kontrakterne. En effektiv gennemførelse af denne lovgivning har afgørende betydning.

I begyndelsen af 2011 blev der vedtaget en forbedret og strengere lovgivning om interessekonflikter. Den nye kommission vedrørende interessekonflikter er endnu ikke nedsat, og det har forsinket gennemførelsen af loven. Der er taget visse indledende skridt med henblik på at nedsætte kommissionen vedrørende interessekonflikter med regeringens offentliggørelse af indkaldelsen af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelsen af kommissionens medlemmer i august 2012. Systemet til kontrol af erklæringer om aktiver og formueforhold, som ikke kan begrundes, skal styrkes og gennemføres effektivt.

Den tidligere lovgivnings bestemmelser om kriterier for medlemskab af tilsynsorganer og bestyrelser i offentlige virksomheder er blevet annulleret. Kroatien skal sikre, at der etableres et solidt system til hindring af korruption i statsejede virksomheder. Kommissionen vedrørende interessekonflikter skal oprettes uden ophør. Bevidstheden om politisk ansvarlighed og nultolerance over for korruption skal styrkes.

7) Fortsat styrke beskyttelsen af mindretal, herunder gennem en effektiv gennemførelse af forfatningsloven om nationale mindretals rettigheder (CARNM)

Gennemførelse af forfatningsloven om nationale mindretal fortsætter. I december 2011 blev der valgt otte parlamentsmedlemmer, som repræsenterer de nationale mindretal. Regeringen har taget visse skridt til at gennemføre handlingsplanen fra maj 2011 om beskæftigelse for mindretal i perioden 2011-2014. Antallet af medlemmer af mindretal, der er ansat i statsforvaltningen og i retsvæsenet, er fortsat under det niveau, der er fastsat i forfatningsloven om nationale mindretals rettigheder. Selv om det i nogen grad kan forklares med de forholdsvis få nyansættelser på grund af den generelle økonomiske krise, bør der gøres en større indsats for at sikre planens gennemførelse, herunder gennem øget overvågning.

Kroatien skal også fortsat fremme tolerance over for mindretallene, særligt over for serbere, og træffe passende foranstaltninger for at beskytte dem, som stadig kan være udsat for trusler eller diskriminerende, fjendtlige eller voldelige handlinger. Romamindretallet har særligt svære levevilkår, og der er fortsat udfordringer på områderne uddannelse, social beskyttelse, sundhedspleje, beskæftigelse og adgang til personlige papirer.

8) Fortsat løse udestående spørgsmål om flygtninges tilbagevenden

Der gennemføres stadig boligprogrammer til hjemvendte personer, dog i et langsommere tempo. Planen fra marts 2011 til behandling af de omkring 2 350 ubehandlede boligansøgninger, førte til, at 259 sager blev færdigbehandlet, og at 139 familier fik tilbudt en bolig. Frem til udgangen af august 2012 blev der godkendt 1 305 flere ansøgninger om bolig end oprindelig planlagt. 106 klager over afslag på ansøgninger om genopbygning af boliger er fortsat under behandling. Beslutningen om validering af pensionsrettigheder er ved at blive gennemført. Kroatien har sammen med andre lande i regionen desuden fortsat deltaget i Sarajevoprocessen, hvor der gøres fremskridt, særligt hvad angår det regionale boligprojekt. De nye købsoptioner på gunstige vilkår for modtagere af bolighjælp er kun blevet udnyttet i begrænset omfang, og der er ikke sket nævneværdige fremskridt med de 15 sager om uopfordrede investeringer. Betingelserne for en holdbar tilbagevenden af flygtninge skal udvikles yderligere.

9) Fortsat forbedre beskyttelsen af menneskerettigheder

Samlet set overholdes menneskerettighederne fortsat i rimelig grad. Imidlertid skal de bestemmelser, der allerede findes, anvendes mere konsekvent. Den almindelige ombudsmand og de særlige ombudsmænd har fortsat spillet en vigtig rolle for beskyttelsen af menneskerettigheder. Ombudsmandens henstillinger skal imidlertid i højere grad følges. Forfatningsdomstolen tilbagekaldte af proceduremæssige årsager en lov om sammenlægning af ombudsmandsinstitutionen med centret for menneskerettigheder såvel som med de tre særlige ombudsmænd for henholdsvis ligestilling mellem kønnene, børn og handicappede. En ny lov, som ikke længere foreskriver sammenlægning af kontorerne, blev vedtaget i juli 2012. Ombundsmandsinstitutionen skal styrkes for yderligere at forbedre beskyttelsen af menneskerettigheder. Det omfatter passende finansiering og kontorlokaler og oprettelse af en fælles database.

Kroatien har videreudviklet sin resultatliste, hvad angår gennemførelse af loven om bekæmpelse af diskrimination og lovgivningen vedrørende hate crimes. Denne udvikling skal fortsættes med særligt fokus på at sikre, at der anvendes afskrækkende sanktioner. I september 2012 vedtog parlamentet ændringer til loven om bekæmpelse af diskrimination. "Gay pride"-begivenhederne i Split og Zagreb forløb uden større hændelser, og den kroatiske regering gjorde en stor indsats for at sikre en problemløs afvikling. Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner udsættes fortsat for trusler og overgreb. De retlige rammer for gratis retshjælp skal forbedres for at give bedre adgang til retshjælp og fremme ngo'ernes rolle som udbydere af retshjælp.

10) Fortsat samarbejde fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien

Kroatien samarbejder fortsat med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Der er ikke konstateret nogen udvikling, hvad angår den efterforskning, som skulle føre til lokaliseringen af de manglende militære dokumenter, som krigsforbrydertribunalets anklagemyndighed har anmodet Kroatien om, eller til at fastslå, hvad der er blevet af dokumenterne. Kroatiens anmodning om at deltage som amicus curiae i forbindelse med appellen af dom af 15. april 2011 mod de kroatiske generaler Gotovian og Markač blev afvist af tribunalet. Chefanklageren ved krigsforbrydertribunalet har udarbejdet en positiv rapport om Kroatiens samarbejde med ICTY.

Kapitel 24: Retfærdighed, frihed og sikkerhed

Kroatien opfylder generelt de forpligtelser og krav, som blev aftalt under tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed, og burde være i stand til at gennemføre EU-retten fra tiltrædelsestidspunktet. Det er nødvendigt med en øget indsats inden for indvandring, visumpolitik, grænseforvaltning og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og bekæmpelse af terrorisme, for at sikre, at Kroatien har afsluttet sine forberedelser til medlemskab på tidspunktet for tiltrædelse.

På indvandringsområdet har Kroatien gjort fremskridt med at tilpasse sig gældende EU-ret, og forberedelserne på dette område er næsten afsluttede. Antallet af pågrebne ulovlige indvandrere steg i 2011 til 3 461. I samme periode blev 552 uledsagede ulovlige mindreårige identificeret (antallet er næsten dobbelt så højt som året før). Der kan konstateres et godt samarbejde med de andre lande i regionen med hensyn til tilbagetagelse; aftalen med Bosnien-Hercegovina trådte i kraft i april 2012. En lignende aftale blev undertegnet med Tyskland i marts 2012. Der er arbejde i gang med at bygge faciliteten for mindreårige og andre sårbare grupper af ulovlige indvandrere i Jezevo. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at påbegynde bygningen af yderligere to transitcentre for ulovlige indvandrere. Hvad angår lovlig indvandring, trådte den nye udlændingelov i kraft i januar 2012, hvorved den nationale lovgivning blev yderligere tilpasset EU-retten på dette område. Forberedelsen af en ny strategi for indvandring skal fortsætte uden ophør.

Kroatien skal gennemføre den retlige ramme for uledsagede mindreårige ved at tilbyde dem passende bistand og påbegynde opførelsen af nye modtagecentre til ulovlige indvandrere før tiltrædelsen. Alternative midlertidige løsninger, der tager højde for det stigende antal indvandrere til landet, navnlig i grænseområderne, skal overvejes.

På asylområdet har Kroatien næsten afsluttet tilpasningen EU-retten. Forberedelserne skal sikre en tilstrækkelig institutionel kapacitet på dette område med hensyn til tilstrækkeligt uddannet personale i betragtning af den stadige stigning i antallet af asylansøgere i landet.

Der blev vedtaget gennemførelsesbestemmelser vedrørende gratis retshjælp under asylproceduren i marts 2012. Forvaltningsdomstolene overtog ansvaret for asylsager i anden instans i januar 2012. Efter en tremåneders overgangsperiode indstillede asyludvalget sit arbejde i marts 2012. De første stillinger til dommere og administrativt personale ved de nye domstole blev besat, og uddannelse på asylområdet for personalet blev påbegyndt. Det er stadig vanskeligt for flygtninge i praksis at udøve de rettigheder, de er tillagt ifølge national lovgivning. Ansættelse og uddannelse af dommere og andre ansatte ved forvaltningsdomstolene skal fortsætte. Antallet af asylansøgere steg brat, fra 290 i 2010 til 807 i 2011. Indenrigsministeren har fremskyndet indsatsen for at tilbyde visse tjenester til asylansøgere med støtte af lokale ngo'er, men det er nødvendigt, at også andre ministerier involveres. Forberedelserne til at gennemføre Dublinforordningen og Eurodacforordningen fortsatte, bl.a. ved at tilbyde personalet i indenrigsministeriet og i grænsepolitiet den relevante uddannelse. Kroatien skal sikre, at flygtninge fuldt ud kan udøve deres rettigheder.

Der er kun sket moderate fremskridt med den lovgivningsmæssige tilpasning med hensyn til visumpolitikken, og der skal gøres fremskridt for fuldt ud at tilpasse sig EU's regler for visumkrav og rejsedokumenter. Den nye udlændingelov trådte i kraft i januar 2012; de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke vedtaget. Hvad angår visumkrav, har Kroatien fuldt ud tilpasset sin lovgivning EU's positivliste i forordning 539/2001. Det er nødvendigt med en yderligere tilpasning til den ensartede procedure for udstedelse af visa og EU's visumkodeks. Listen over lande, hvis statsborgere skal have visum for at opnå indrejse, er stadig kun delvist tilpasset EU's regler. Regeringen vedtog en beslutning om midlertidig liberalisering af visumordningen for borgere fra Den Russiske Føderation, Ukraine og Kasakhstan, hvad angår transit gennem eller ophold på op til 90 dage fra den 1. april til den 31. oktober 2012, hvilket ikke er i overensstemmelse med EU-retten; beslutningen vil ikke længere være gældende fra november. De biometriske pas er i overensstemmelse med EU's standarder; de gamle id-kort, der er udstedt før 2003, er stadig gyldige, men i august 2012 vedtog regeringen en beslutning, der betyder, at de ikke længere er gyldige som rejsedokumenter.

Hvad angår ydre grænser og Schengen, er den lovgivningsmæssige tilpasning til EU-retten skredet rimeligt frem, men skal fortsættes, således at Kroatien bliver parat til at overtage kontrol med EU's ydre grænser. Loven om kontrol med statsgrænsen og gennemførelseslovgivningen blev ændret ved udgangen af 2011. Handlingsplanen for den integrerede grænseforvaltning blev revideret i april 2012. Det nationale maritime center i Zadar er nu operationelt; forbindelsen til de relevante ministerier skal imidlertid sikres. Samarbejdet med Frontex blev styrket, og Kroatien deltager nu i forskellige aktiviteter og fælles operationer. Der afholdes regelmæssige møder med nabolandene, og landenes grænsepoliti foretager fælles patruljeringer; samarbejdet med Serbien og med Montenegro skal styrkes. Der er blevet oprettet et fælles kontaktkontor med Serbien ved grænseovergangsstedet Bajakovo-Batrovci, og det er nu fuldt operationelt. I december 2011 blev der afholdt et første koordinationsmøde med myndighederne i Bosnien-Hercegovina med henblik på at gennemføre den fælles aftale om statsgrænsekontrol. Diskussionerne med både Serbien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro om at tilpasse de bilaterale aftaler om lokal grænsetrafik til gældende EU-ret skrider frem og skal være afsluttet inden tiltrædelsen. Aftalen om fri transit med Bosnien-Hercegovina ("Neumaftalen") skal tilpasses gældende EU-ret inden tiltrædelsen.

Personalemålene for grænsepolitiet for 2011 er næsten opfyldt; der blev ansat 308 nye betjente i 2011. Det samlede antal i maj 2012 er 6 017, hvoraf 4 647 ved den kommende ydre grænse. Ansættelserne skal fortsætte for at nå Schengenstandarderne. Grunduddannelsen og specialuddannelsen fortsatte; der skal sikres fuld tilpasning til det fælles grundlæggende uddannelsesprogram, således at specialuddannelsen systematisk indgår i grænsepolitiets uddannelsesforløb.

Handlingsplanen for den integrerede grænseforvaltning blev delvist gennemført; visse aktiviteter, der var planlagt i 2011 vedrørende indkøb af teknisk udstyr og vedrørende infrastruktur, er blevet udsat til 2012. Forsinkelserne på disse områder skal nøje overvåges og takles, navnlig hvad angår Neumkorridoren. Opbygningen af grænseovergangssteder ved Neumkorridoren skal afsluttes, så de er operationelle ved tiltrædelsen. Installeringen af det nationale informationssystem for grænseforvaltning er fortsat, men det nye system er endnu ikke installeret ved alle grænseovergangssteder. I august 2012 var det operationelt ved 81 grænseovergangssteder. Forberedelsen og den relevante uddannelse skal fortsætte.

Det er nødvendigt at gøre en indsats for at afslutte den tværministerielle aftale og fortsætte rekrutteringen, indkøbe udstyr og fortsætte uddannelsen for at gøre det nationale maritime center i Zadar fuldt operationelt. Det tværfaglige samarbejde om integreret grænseforvaltning fortsatte, men der mangler en fælles risikoanalyse. Kroatien skal takle forsinkelserne med gennemførelsen af handlingensplanen for integreret grænseforvaltning, navnlig forsinkelserne vedrørende infrastruktur. Alle bilaterale aftaler skal tilpasses gældende EU-ret inden tiltrædelsen.

Kroatien har fortsat tilpasset sin lovgivning vedrørende civil- og strafferetligt samarbejde, og forberedelsen er næsten afsluttet. I oktober 2011 blev der undertegnet en aftale om gensidig fuldbyrdelse af straffedomme med Montenegro og en udvisningsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har holdt flere møder for at forberede den nye lovgivning om international privatret. Der er sket fremskridt i samarbejdet med Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område; et netværk af nationale kontaktpunkter er under udvikling i den henseende.

Kroatien skal fortsat styrke den interinstitutionelle koordinering af det retlige samarbejde.

Hvad angår politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, er aktiviteterne fortsat med henblik på at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU-retten og takle de kommende udfordringer med at bekæmpe organiseret kriminalitet i EU. På dette område har Kroatien gjort fremskridt, men skal stadig være agtpågivende på grund af de store udfordringer med organiseret kriminalitet i regionen.

Der blev indgået en række bilaterale aftaler vedrørende politisamarbejde og organiseret kriminalitet; aftalerne med Bulgarien og Polen blev ratificeret. Det gode samarbejde med Frontex er fortsat. Der er udnævnt to nye forbindelsesofficerer for henholdsvis Europol og for Bosnien-Hercegovina. Der er gjort fremskridt i de tekniske forberedelser og i uddannelsen af personale med henblik på etablering af kontoret for anmodning om supplerende oplysninger ved det nationale grænseovergangssted (SIRENE) og det nationale kontor for Schengeninformationssystemet (SIS). Der mangler stadig lovgivningsmæssige rammer for SIS-kontoret. Der skal træffes beslutning om lokaler, personale og budgettildeling for SIRENE-kontoret.

Både den retlige ramme og de institutioner, der har ansvaret for at bekæmpe organiseret kriminalitet, har bidraget effektivt til at modarbejde dette fænomen på både nationalt og internationalt niveau i betragtning af tilpasningen til EU's standarder på dette område. Uddannelse og aktiviteter til at forbedre politiets indsats fortsatte. Regeringen besluttede ikke at revidere den nuværende politilov; en del af lovgivningen om gennemførelse af politiloven mangler stadig og skal udarbejdes uden ophør. Indenrigsministeriet skal udvikle it-support for at sikre en gennemsigtig gennemførelse af strategien for forvaltning af de menneskelige ressourcer. Resultatlisten over sager om organiseret kriminalitet har været i fortsat udvikling, ikke mindst for narkotikasmugling.

Gennemførelsen af de lovgivningsmæssige rammer for beslaglæggelse og konfiskation af aktiver skal styrkes, og det samme gælder koordineringen af den strafferetlige og finansielle efterforskning. Det samlede niveau for beslaglagte og konfiskerede aktiver er forholdsvis lavt, og det er nødvendigt med en yderligere indsats i den henseende. Der er etableret et overvågningssystem til bekæmpelse af korruption. Udstyret og lokalerne til den regionale afdeling af politiets nationale kontor til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (PNUSKOK) i Split skal opgraderes; der skal indføres operationelle retningslinjer og specialuddannelse for nyansat personale i kontoret. Den myndighed i anden instans, der behandler overtrædelser af den offentlige forvaltnings regler, skal styrkes.

Samarbejdet mellem myndighederne om udveksling af oplysninger om transaktioner, hvor der er mistanke om, at der er involveret hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, er nu blevet gjort lettere efter undertegnelsen af et bilag til protokollen vedrørende samarbejdet mellem myndigheder om korruption, organiseret kriminalitet og den dertil knyttede hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Der har fortsat været afholdt kurser om foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af cyberkriminalitet. Den administrative kapacitet på området hvidvaskning af penge skal fortsat forbedres (se også kapitel 4 – Kapitalens frie bevægelighed), og det samme gælder de retshåndhævende myndigheders mulighed for at foretage finansielle efterforskninger.

Den nye straffelov, der blev vedtaget i oktober 2011, opsplitter den strafferetlige forbrydelse menneskehandel i henholdsvis menneskehandel og slaveri og indfører nye former for udnyttelse. Den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel for perioden 2012-2015 blev vedtaget i februar 2012; der blev oprettet et nyt nationalt udvalg til bekæmpelse af menneskehandel i marts 2012.

Gennemførelse af den retlige ramme til bekæmpelse af menneskehandel skal styrkes, og det samme gælder offentlighedens opmærksomhed, så der sikres en bedre identifikation og beskyttelse af ofre. Det nye nationale udvalg til bekæmpelse af menneskehandel har endnu ikke holdt møde siden oprettelsen i begyndelsen af 2012.

I 2011 blev der kun identificeret 14 vidner (7 i 2010). Der skal indføres yderligere foranstaltninger for at sikre rehabilitering og erstatning. Uddannelsen af dommere, anklagere og offentlig ansatte, der arbejder med bekæmpelse af menneskehandel, skal forbedres, da antallet af domfældelser i sager om menneskehandel er meget lavt sammenlignet med andre former for organiseret kriminalitet.

Kroatien skal træffe en række foranstaltninger på dette område før tiltrædelse. Der skal bl.a. indføres en retlig ramme for SIS-kontoret, og SIRENE-kontoret skal gøres fuldt operationelt, politiets udstyr og PNUSKOK's faciliteter skal opgraderes, der skal beslaglægges og konfiskeres flere aktiver og ske en bedre koordinering af den strafferetlige og finansielle efterforskning. Hvad angår bekæmpelse af menneskehandel, skal der være mere opmærksomhed om gennemførelsen af den relevante retlige ramme og den generelle definition af politikker på dette område.

Med hensyn til kontrollen ved de indre grænser skal Rådet træffe en beslutning om anvendelsen af de relevante Schengenregler i Kroatien i overensstemmelse med de gældende Schengenprocedurer og under hensyntagen til en rapport fra Kommissionen, der bekræfter, at Kroatien fortsat opfylder de tilsagn, der er relevante for Schengenreglerne, som landet gav under tiltrædelsesforhandlingerne.

Andre kapitler i EU-retten

Kroatien opfylder de tilsagn og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne, og er i stand til at anvende EU-retten på tiltrædelsestidspunktet på følgende områder: arbejdskraftens frie bevægelighed, selskabsret, intellektuel ejendomsret, finansielle tjenesteydelser, informationssamfund og medier, økonomisk og monetær politik, transeuropæiske netværk, videnskab og forskning, uddannelse og kultur samt udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

Kroatien opfylder de tilsagn og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne, og forventes at være i stand til at anvende EU-retten på tiltrædelsestidspunktet på følgende områder: frie varebevægelser, etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser, offentlige indkøb, transportpolitik, energi, beskatning, statistik, socialpolitik og beskæftigelse, erhvervs- og industripolitik, forbruger- og sundhedsbeskyttelse, toldunion, eksterne forbindelser, finanskontrol og finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For disse kapitlers vedkommende skal der imidlertid gøres en yderligere indsats på følgende områder.

Hvad angår frie varebevægelser, skal Kroatien navnlig gøre en yderligere indsats med hensyn til den horisontale lovgivning samt den nye og den gamle metode inden for produktlovgivning. Der må hurtigt tages fat på problemet med Kroatiens krav om en længere midlertidig oplagring af importerede olieprodukter.

Hvad angår etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at tilpasse tjenesteydelsesdirektivet og med hensyn til gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, selv om der på begge områder allerede er gjort fremskridt.

Hvad angår frie kapitalbevægelser, er det nødvendigt med en yderligere indsats, navnlig med hensyn til ændringer af loven om privatisering af INA og Telecom samt naturbeskyttelsesloven og gennemførelsen af handlingsplanen til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Hvad angår offentlige indkøb, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at gennemføre den nye lov om offentlige indkøb, især på lokalt niveau, også med henblik på den fremtidige forvaltning af strukturfondene. Endvidere er det nødvendigt at forbedre klage- og søgsmålssystemet.

Hvad angår transportpolitik¸ skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at styrke jernbanesikkerhedsagenturets administrative kapacitet og etablere et fælles organ for undersøgelse af ulykker.

Hvad angår energi, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at afslutte den lovgivningsmæssige tilpasning til det indre energimarked og sikre udviklingen af et konkurrencedygtigt marked for elektricitet og gas. Kroatien skal også fortsat gøre en indsats for at opfylde 2020-kravene vedrørende fremme af energieffektivitet og vedvarende energi.

Hvad angår beskatning, skal der gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle relevante it-systemer er etableret og i stand til at udveksle oplysninger med EU og andre medlemsstater fra tiltrædelsestidspunktet.

Hvad angår statistik, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at afslutte forberedelserne med programmet for indberetning af ENS 95-data, BNI-oversigten og offentlige underskud og gældsstatistikker (EDP).

Hvad angår social-, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at afslutte den lovgivningsmæssige tilpasning på ligestillingsområdet, takle arbejdsmarkedets strukturelle svagheder, målrette den sociale velfærd bedre og styrke den administrative kapacitet.

Hvad angår erhvervs- og industripolitik, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at forbedre erhvervsklimaet og tilpasse lovgivningen for at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner.

Hvad angår forbruger- og sundhedsbeskyttelse, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. med hensyn til medicinsk assisteret reproduktion, hvor den lovgivningsmæssige tilpasning endnu ikke er gennemført, ligesom faciliteterne til håndtering af blod, væv og celler skal opgraderes og omstruktureres i overensstemmelse med EU’s tekniske krav, og bemandingen af den kompetente nationale myndighed på dette område forbedres.

Hvad angår toldunionen, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at sikre, at alle relevante it-systemer er etableret og i stand til at udveksle oplysninger med EU og andre medlemsstater fra tiltrædelsestidspunktet.

Hvad angår eksterne forbindelser, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at tilpasse Kroatiens bilaterale investeringsaftaler med tredjelande til EU-retten.

Hvad angår finanskontrol, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for at konsolidere den overordnede funktion af den interne, offentlige finanskontrol og den eksterne revision på centralt og lokalt plan.

Hvad angår finansielle og budgetmæssige bestemmelser, skal der gøres en yderligere indsats, bl.a. for yderligere at styrke kapaciteten til effektivt at koordinere det samlede system af egne indtægter efter tiltrædelsen. Bestræbelserne på at modernisere toldkontrolstrategien, så der fokuseres mere på efterfølgende toldklareringskontrol, skal også intensiveres.

Kroatien opfylder generelt de tilsagn og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne og burde være i stand til at anvende EU-retten på tiltrædelsestidspunktet på følgende områder: konkurrencepolitik, landbrug og udvikling af landdistrikter, fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, fiskeripolitik, regionalpolitik og koordinering af strukturinstrumenter, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, frihed, sikkerhed og retfærdighed og miljø.

For disse kapitlers vedkommende er det imidlertid fortsat nødvendigt at gøre en yderligere indsats på følgende områder.

Hvad angår landbrug og udvikling af landdistrikter, skal der gøres en yderligere indsats med hensyn til direkte betalinger og udvikling af landdistrikter.

Hvad angår fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, skal der gøres en yderligere indsats i sektoren for animalske biprodukter, opgradering af virksomheder og overvågning, navnlig med hensyn til grænsekontrolposter. Der skal fortsat arbejdes på at styrke den administrative kapacitet på dette område.

Hvad angår fiskeri, skal der gøres en yderligere indsats med hensyn til lovgivningsmæssig tilpasning og gennemførelse af gældende EU-ret på området forvaltning af ressourcer og fartøjsflåden, inspektion og overvågning, ligesom der skal arbejdes med strukturelle foranstaltninger, særligt med hensyn til forberedelsen af forvaltningsplaner, udfasningen af subsistensfiskeri såvel som fuldbyrdelsen af det satellitbaserede system til fartøjsovervågning.

Hvad angår regionalpolitik og koordinering af strukturinstrumenter, skal der gøres en yderligere indsats for at styrke den administrative kapacitet til at varetage gennemførelsen af den fremtidige samhørighedspolitik og for at opbygge en veludviklet projektplanlægning af høj kvalitet med henblik på en hurtig udnyttelse af midler fra regionalfonde baseret på den seneste rapport fra Revisionsretten.

Hvad angår miljøområdet, skal der gøres en yderligere indsats for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen. Navnlig hvad angår klimaforandringer, haster det med at træffe foranstaltninger for at være i stand til at gennemføre EU-retten på tiltrædelsestidspunktet. Den administrative kapacitet skal styrkes i visse sektorer, navnlig med hensyn til klimaforandringer, kontrol med industriforurening og risikostyring, beskyttelse af naturen og kemikalier. Investeringerne skal øges i alle sektorer, men særligt inden for luftkvalitet, industriforurening og risikoforvaltning, vand og affald. Der skal være særlig opmærksomhed på en rettidig opfyldelse af tilsagnene vedrørende affald og kontrol med industriforurening og risikostyring. Kvaliteten af miljøkonsekvensanalyser for projekter skal forbedres mærkbart.

2.4       Oversættelse af EU-retten

Kroatien skal sikre, at EU-retten oversættes til kroatisk. Ud af de næsten 144 000 sider EU-ret har Kroatien allerede oversat næsten 114 000 sider. Omkring 50 % af de oversatte sider mangler imidlertid at blive revideret af de nationale myndigheder, inden de kan fremsendes til EU-institutionerne.

Kroatien bør øge kapaciteten for at sikre, at oversættelsen og revisionen af EU-retten er afsluttet på tiltrædelsestidspunktet. Kommissionen opfordrer de kroatiske myndigheder til at holde fokus på dette spørgsmål, som er afgørende for at sikre retssikkerhed ved gennemførelsen af EU-retten.

2.5       EU's støtteforanstaltninger

Der ydes finansiel støtte i henhold til instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA). IPA-programmerne beløb sig i 2012 til 156 mio. EUR. Denne bistand fokuserer på institutionsopbygning og forberedelse til gennemførelse af EU's fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitik. Derudover modtog Kroatien fortsat støtte i henhold til de regionale og horisontale programmer. Der er nået enighed om en overgangsfacilitet for det første år efter tiltrædelsen for at styrke Kroatiens administrative og retlige kapacitet.

3.         Konklusion

I lyset af ovenstående bekræfter Kommissionen sin tidligere vurdering, hvorefter Kroatien fortsat opfylder de politiske kriterier. Det er imidlertid fortsat nødvendigt med en indsats for at styrke retsstaten ved at forbedre den offentlige forvaltning og retsvæsenet og effektivt bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet. Hvad angår de økonomiske kriterier, har Kroatien en fungerende markedsøkonomi. En energisk gennemførelse af hastende strukturreformer skulle sætte Kroatien i stand til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen i den nærmeste fremtid.

Kroatien har fortsat gjort fremskridt med at vedtage og gennemføre EU-retten og er nu ved at afslutte tilpasningen til EU-retten. Der er gjort yderligere fremskridt siden statusrapporten fra 2011 og overvågningsrapporten om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser og den seneste ajourføring af overvågningstabellerne i april 2012. Kommissionen har identificeret områder, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats og et begrænset antal områder, hvor der kræves en styrket indsats. Disse områder vedrører især 1) forberedelser til de kommende EU-strukturfonde for at sikre en effektiv forvaltning; 2) omstrukturering af Kroatiens værftsindustri; 3) styrkelse af retsstaten gennem fortsat gennemførelse af Kroatiens tilsagn om yderligere at forbedre den offentlige forvaltning og retssystemet, 4) forebyggelse og effektiv bekæmpelse af korruption samt 5) forvaltning af de ydre grænser. Uden at det berører nødvendigheden af at takle alle de områder, der er fremhævet i den samlede overvågningsrapport, mener Kommissionen, at Kroatien i de kommende måneder bør have særligt fokus på følgende specifikke foranstaltninger inden for konkurrencepolitik, retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt frihed, sikkerhed og retfærdighed:

1. Undertegne privatiseringskontrakten for skibsværftet Brodosplit og træffe de beslutninger, der er nødvendige for at finde en holdbar løsning for skibsværfterne 3.Maj og Brodotrogir for at afslutte omstruktureringen af Kroatiens værftsindustri.

2. Gennemføre de øjeblikkelige og fremskynde de kortsigtede foranstaltninger, der blev udarbejdet i september 2012, for at gøre retsvæsenet mere effektivt og takle domstolenes forsinkelser.

3. Vedtage den nye retshåndhævelseslovgivning for at sikre håndhævelse af retsafgørelser og nedbringe forsinkelsen med håndhævelsessager.

4. Oprette kommissionen vedrørende interessekonflikter, så den kan påbegynde sit egentlige virke.

5. Vedtage den nye lov om aktindsigt for at styrke de retlige og administrative rammer for aktindsigt.

6. Færdiggøre vedtagelsen af relevant afledt ret for at sikre gennemførelse af politiloven.

7. Færdiggøre opbygningen af grænseovergangssteder ved Neumkorridoren.

8. Sikre opnåelse af det fastsatte rekrutteringsmål for grænsepolitiet i 2012.

9. Afslutte og vedtage strategien for indvandring og klart definere foranstaltninger for integration af de mest udsatte grupper af indvandrere.

10. Øge kapaciteten til at oversætte og revidere EU-retten, så denne opgave kan være afsluttet på tiltrædelsestidspunktet.

Hvad angår landbrug og udvikling af landdistrikter, bør Kroatien endvidere være særlig opmærksom på at afslutte tilpasningen af lovgivningen om direkte betalinger og akkrediteringen af betalingsorganet for direkte betalinger senest inden udgangen af 2012.

I lyset af den nylige gennemgribende omstrukturering af den offentlige forvaltning og under hensyntagen til de yderligere ansvarsområder i forbindelse med EU-medlemskab bør Kroatien også øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at løse de administrative kapacitetsbegrænsninger, der er identificeret i den samlede overvågningsrapport, og sikre, at afslutningen af forberedelserne til EU-medlemskab ikke påvirkes.

De kroatiske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at landet er fuldt parat til medlemskab den 1. juli 2013. Det omfatter fuld oversættelse af EU-retten inden tiltrædelsen.

Kommissionen vil fortsat sikre sig, at Kroatien opfylder de tilsagn, landet gav under tiltrædelsesforhandlingerne og fokusere på de problemer, som er identificeret i den samlede overvågningsrapport, og hvis omstændighederne tilsiger det, gøre brug af alle instrumenter i henhold til artikel 36 i tiltrædelsesakten.

I overensstemmelse med denne artikel vil Kommissionen fremlægge en endelig overvågningsrapport om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser i foråret 2013.

For at hjælpe Kroatien med at forberede samordningen af den økonomiske politik i EU, vil Kroatien i 2013 deltage i det europæiske halvår på uformel vis.

Kroatien forventes fortsat at spille en aktiv rolle i det regionale samarbejde i Vestbalkan og opfordres til at løse udestående bilaterale spørgsmål med sine naboer.

[1]               KOM(2012) 186 final.