MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET "En europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job" /* COM/2012/0341 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE
ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
"En europæisk strategi for centrale
støtteteknologier – En bro til vækst og job" (EØS-relevant tekst) 1. Indledning EU er besluttet på at holde trit med sine vigtigste internationale
konkurrenter og nå sine Europa 2020-mål. Et vigtigt element for at opnå dette
er at møde store sociale udfordringer med en konkurrencedygtig industri i
verdensklasse. Den Europæiske Unions
evne til at udvikle og anvende centrale støtteteknologier i industrien spiller
en vigtig rolle som bidrag til bæredygtig konkurrenceevne og vækst. Europa-Kommissionen er overbevist om, at ud over det afgørende behov
for finanspolitisk konsolidering er der brug for en yderligere indsats for at
sætte skub i væksten, konkurrenceevnen og jobskabelsen. På Det
Europæiske Råds møde i marts 2012 understregede de europæiske ledere denne
strategi og slog eksplicit til lyd for at styrke centrale støtteteknologier[1]. I denne meddelelse
skitseres én enkelt strategi for centrale støtteteknologier for at muliggøre
maksimal udnyttelse af EU's potentiale på konkurrencedygtige markeder. Den
giver endvidere feedback til Parlamentet og Rådet efter den første meddelelse
om centrale støtteteknologier[2]
i 2009 og er en reaktion på anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt plan om
centrale støtteteknologier[3]. 2. Den økonomiske sammenhæng –
centrale støtteknologiers rolle for øget vækst i EU Kommissionen definerer centrale støtteteknologier som "vidensintensive
og forbundet med høj F&U-intensitet, kortvarige innovationscykler, store
kapitaludgifter og en velkvalificeret arbejdsstyrke. De muliggør
innovation inden for processer, varer og tjenesteydelser i hele økonomien og er
af systemisk relevans. De er tværfaglige, dækker mange teknologiområder og er
kendetegnet ved konvergens og integration. Teknologiførende virksomheder inden
for andre områder kan bruge centrale støtteteknologier til at udnytte deres
forskningsarbejde kommercielt."[4]
Ud fra aktuel forskning, økonomiske analyser af markedstendenser og deres
bidrag til at løse samfundsmæssige problemer er mikro- og nanoelektronik,
nanoteknologi, fotonik, avancerede materialer, industriel bioteknologi og
avancerede fremstillingsteknologier ("tværgående" centrale
støtteteknologier) blevet udpeget som EU’s centrale støtteteknologier. Centrale støtteteknologier er en vigtig kilde til innovation. De
leverer uundværlige teknologiske byggesten, som muliggør en bred vifte af
produktapplikationer, herunder de fornødne applikationer til udvikling af
lavemissionsenergiteknologier, forbedring af energi- og
ressourceeffektiviteten, intensivering af bekæmpelsen af klimaforandringer
eller muliggørelse af sund aldring. Det er ganske vist vanskeligt at bestemme
centrale støtteteknologiers nøjagtige markedspotentiale på grund af deres
iboende evne til at muliggøre fremskridt i alle erhvervsgrene og sektorer, men
deres direkte økonomiske konsekvenser er betydelige. Kommissionens rapport om
den europæiske konkurrenceevne 2010 anførte en samlet nuværende
markedsvolumen på 646 mia. EUR (omkring 2006/2008), som forventes at vokse til
over 1 billion EUR senest i 2015[5].
Det sociale udbytte af investeringer
hidrørende fra centrale støtteteknologier er betydeligt. Casestudier viser, at offentlige
investeringer kan generere et afkast i form af yderligere skatter og
socialsikringsbidrag på op til over fire gange den oprindelige investering[6]. Endnu mere
betydelige er anvendelser af centrale støtteteknologier, som direkte og
indirekte styrker konkurrenceevnen og skaber job, vækst og velstand i økonomien[7]. Centrale støtteteknologier indgår i en lang
række industrielle værdikæder og sektorer på forskellige måder. De skaber værdi
langs hele kæden – fra materialer gennem udstyr og anordninger til varer og
tjenester. På grund af denne tværgående karakter og systemiske
relevans for europæisk industri vil centrale støtteteknologier virke som en
katalysator for en styrkelse og modernisering af industrigrundlaget og være
drivkraft for udviklingen af helt nye industrier i de kommende år. Denne tværgående og rigt facetterede rolle
afspejler sig i antallet af SMV’er, der er aktive inden for centrale
støtteteknologier, og antallet af kvalitetsjob, der bliver skabt. Alene inden
for nanoteknologi viser beskæftigelsesopgørelser f.eks., at der i 2008 var
160 000 arbejdstagere globalt. Dette udgør en forøgelse på 25 % siden
2000[8]. Mikro- og nanoelektronikindustrien
og dens naturlige ikt-virksomheder i senere led har skabt over 700 000
yderligere job i de sidste ti år i Europa og udvist en tendens i retning af
mere serviceorienterede og højtkvalificerede job og hurtig genopretning efter
krisen[9].
Industriel bioteknologi er blevet anerkendt som den drivende centrale
støtteteknologi for bioøkonomien. Det skønnes, at hver euro, der investeres i
forskning og innovation på dette område, forøges med en faktor ti[10]. Endvidere er SMV’er en vigtig
drivkraft for innovation og beskæftigelse i Europa og forventes at tegne sig
for størstedelen af kommende job inden for centrale støtteteknologier. I
fotoniksektoren er størstedelen af de 5 000 europæiske virksomheder SMV’er.
I Tyskland er omkring 80 % af nanoteknologivirksomhederne SMV’er[11]. 3. Analyse af situationen –
store aktiver med risiko for at miste konkurrencefordelen Den Europæiske
Union er førende på verdensplan i udviklingen af centrale støtteteknologier.
Den har alle de nødvendige egenskaber til at forblive i denne position. Ud fra
patentdata bekræftede rapporten om den europæiske konkurrenceevne 2010 og
rapporten fra ekspertgruppen på højt plan om centrale støtteteknologier, at EU
har en stærk konkurrencefordel: det er den eneste region, som mestrer alle seks
centrale støtteteknologier. I løbet af årene har Europas solide F&U-grundlag
mestret alle seks centrale støtteteknologier og opretholdt en lederposition med
32 % af de samlede patentansøgninger mellem 1991 og 2008[12]. Trods disse styrker
udnytter EU imidlertid ikke sin videnbase. Som fremhævet i meddelelsen om centrale
støtteteknologier fra 2009 og bekræftet i rapporten fra ekspertgruppen på højt
plan om centrale støtteteknologier ligger EU’s største svaghed i at omsætte
sin videnbase til varer og tjenester. Fremstillingsvirksomhed på grundlag
af centrale støtteteknologier er aftagende[13],
og EU-patenter udnyttes mere og mere uden for EU. Resultattavlen for
innovation 2011 viser lignende tendenser og den negative indvirkning på SMV’er[14]. Ekspertgruppen på højt plan
om centrale støtteteknologier kaldte denne kløft mellem grundvidengenerering og
dennes efterfølgende omsætning til varer og tjenester for "Valley of
Death". Betydningen af at handle hurtigt fremgår endvidere af den
nylige udvikling i værktøjsmaskinindustrien, en af de vigtige
applikationssektorer for centrale støtteteknologier: den europæiske andel i den
samlede produktion faldt fra 44 % i 2008 til 33 % i 2010 til fordel
for asiatiske konkurrenter, nemlig Kina (herunder Taiwan) og Korea[15]. Denne mangel på fremstillingsvirksomhed
på grundlag af centrale støtteteknologier er så meget desto mere skadelig for
EU af to grunde. For det første går man på kort sigt glip af muligheder for
vækst og jobskabelse, og for det andet kan der også på lang sigt forekomme tab
af videngenerering, fordi F&U og fremstillingsvirksomhed hænger uløseligt
sammen, styrker hinanden gensidigt, og derfor også ofte finder sted tæt på
hinanden. Grundene til, at
EU ikke har udnyttet den kommercielle fordel ved sit fremragende
forskningsgrundlag inden for centrale støtteteknologier tilstrækkeligt og
rettidigt er følgende: Indtil for nylig havde EU ingen fælles
definition og forståelse af centrale støtteteknologier. Meddelelsen fra
2009 om centrale støtteteknologier indeholder for første gang en definition af
EU’s centrale støtteteknologier og slog til lyd for en fælles forståelse også
på medlemsstatsplan. Den identificerede også de centrale politikker, som det er
relevant at fokusere på for at fremme den industrielle anvendelse af centrale
støtteteknologier. Politikkerne var ikke tilstrækkeligt udbyggede til at 1)
udnytte synergieffekterne ved centrale støtteteknologier og 2) fremme deres
markedsføring. De fleste innovative produkter nu om stunder -
uanset om det er en smartphone eller en elektrisk bil – indeholder flere
centrale støtteteknologier samtidigt som enkeltdele eller integrerede dele.
Derfor er det vigtigt at kombinere centrale støtteteknologier for at sikre
maksimal synergieffekt. Skønt der allerede i dag finder samarbejde sted,
navnlig med erhvervslivet med henblik på offentlig-private partnerskaber og
SET-planen[16],
må den tværfaglige karakter af individuelle centrale støtteteknologier i
hele værdikæden styrkes yderligere, og en integreret tilgang til støtte for
centrale støtteteknologier er derfor påkrævet. Rettidig markedsføring af centrale
støtteteknologier kræver udvikling af demonstrations- og "proof-of-concept"-projekter
for højrisikoprodukter. Kommissionens flagskibsinitiativ "Innovation i
EU"[17]
bekræftede denne tilgang, og ifølge forslagene under horisont 2020-initiativet[18] påtænkes det at gennemføre
øgede produktdemonstrationsaktiviteter under denne ramme. Omfanget og
rækkevidden af samt omkostningerne til disse industrielle forsknings- og
eksperimentelle udviklingsaktiviteter, der ofte er større end dem til
grundforskningsaktiviteter, kræver en mere effektiv anvendelse og koordinering
af offentlige ressourcer. Endvidere er disse innovationsprojekter tættere
på markedet, og offentlig støtte er omfattet af statsstøttereglerne, når
den udgør en støtte af den art. Produkter på grundlag af centrale
støtteteknologier er meget kapitalintensive. Deres forsknings- og
innovationsudviklingsperioder er lange, og produktionsprocesserne omfatter
komplekse samlemetoder. For private investorer er centrale støtteteknologier
derfor forbundet med ekstrem høj risiko. Dette sammenholdt med den utilstrækkelige
adgang til egnede kilder til risikovillig kapital i EU, som nystartede
virksomheder og SMV’er er særligt afhængige af, fører til, at mange
innovationer aldrig kommer på markedet. Situationen er blevet så meget desto
mere kritisk i forbindelse med den økonomiske krise. Eksempelvis blev der i
2000 rejst 22 mia. EUR i risikovillig kapital i Europa. I 2010 faldt det rejste
beløb til blot 3 mia. EUR. I betragtning af de nuværende begrænsninger i de
offentlige finanser er det derfor også afgørende at samle og samordne
offentlige ressourcer på tværs af forskellige EU-instrumenter og sørge for,
at de anvendes på den mest effektive og målrettede måde. Fragmenteringen af EU's indre marked,
mangelfuld koordinering og andre hindringer for
effektiv konkurrence på markederne for centrale støtteteknologier (f.eks.
adgangshindringer) mindsker centrale støtteteknologiers vækstpotentiale. Det er
det største integrerede marked i verden, som er modtageligt for innovation, med
verdens førende industrier inden for biler, kemikalier, luft- og rumfart,
sundhed og energi, hvoraf mange anvender centrale støtteteknologier i deres
produkter. Samarbejde mellem aktører i den industrielle værdikæde i EU
indeholder et overordentligt stort potentiale i form af indgåelse af partnerskaber
og adgang til markeder. På grund af informationsasymmetrier, især for
nystartede virksomheder og SMV’er, der står over for adgangshindringer og høje
transaktionsomkostninger i forbindelse med at finde de rette partnere,
forbliver en stor del af dette potentiale uudnyttet[19]. Der er derfor behov for en
mere effektiv og gennemsigtig strøm af informationer og data om udviklings- og
implementeringsaktiviteter for centrale støtteteknologier i EU. Overvindelse
af regelforskelle medlemsstaterne imellem, diskriminerende håndhævelse
og andre former for vilkårlighed kan yderligere bidrage til at realisere
det indre markeds potentiale. Der er behov for at styrke samarbejdet mellem
forskellige regioner og medlemsstater som sådan. Manglen på tilstrækkelig kvalificeret
arbejdskraft og iværksættere, som er i stand til at
håndtere centrale støtteteknologiers højst tværgående karakter, er fortsat et
stort problem i EU. For så vidt angår e-færdigheder f.eks., er antallet af
dataloger faldende, hvorimod der bliver behov for op mod 700 000
ikt-fagfolk til at besætte ledige stillinger i EU senest i 2015. Nærmere
bestemt på området for centrale støtteteknologier inden for nanoteknologi viser
beregninger, at der bliver behov for 400 000 job i Europa senest i 2015[20]. For så vidt angår fotonik,
tyder beregninger på, at der bliver behov for yderligere 80 000
kvalificerede eksperter[21]
for at tage højde for den forventede hurtige industrielle vækst og
kvalificerede arbejdstageres pensionering. Der er derfor behov for en sammenhængende europæisk
strategi for at løse de identificerede problemer og udnytte Den Europæiske
Unions relative styrker til fordel for vækst og job fuldt ud. 4. Vejen frem – En europæisk
strategi for centrale støtteteknologier Aktioner i forbindelse med centrale støtteteknologier
er i øjeblikket opsplittet på de forskellige aktører (EU, nationale og
regionale myndigheder). Det overordnede mål med denne meddelelse er at skabe
synergieffekter mellem EU-politikker og –instrumenter og sikre samordning af
EU-aktiviteter og nationale aktiviteter. Denne horisontale strategi, der er relevant for
alle centrale støtteteknologier, udgør en politikparaply for initiativer, som
vedrører mere detaljerede specifikke teknologier[22], og har først og fremmest til
formål at samordne indsatsen for at gøre bedst mulig brug af offentlige
ressourcer på en målrettet og resultatorienteret måde. Denne nye ramme
foreslår ikke en øget offentlig finansiering for centrale støtteteknologier,
men den skaber mulighed for en mere effektiv og produktiv tildeling af disse
ressourcer. Kommissionen har allerede udpeget centrale
støtteteknologier som en prioritet i sin Europa 2020-strategi og sine
flagskibsinitiativer[23]
og foreslår nu en europæisk strategi for centrale støtteteknologier
baseret på tre søjler: teknologisk forskning, produktdemonstration og
konkurrencedygtige fremstillingsaktiviteter. Strategien for centrale støtteteknologier vil
bidrage til at vende tendensen i retning af "de-manufacturing" og
fremskynde overførsel, anvendelse og udnyttelse af centrale støtteteknologier i
EU for at stimulere vækst og job. EU kan imidlertid ikke tage disse udfordringer
op alene. Aktiviteter til udnyttelse af centrale støtteteknologier kræver en
holistisk tilgang. EU-aktiviteter har ingen løftestangseffekt, hvis de ikke er
nøje afstemt med og suppleres af nationale og regionale aktiviteter. I
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2012[24]
understreges det, at der er behov for at optrappe de nationale bestræbelser for
at fremme bæredygtig vækst og konkurrenceevne ved strukturreform. Da centrale
støtteteknologier er en drivkraft bag udviklingen af nye varer og tjenester,
har EU-medlemsstaterne en stærk interesse i at prioritere dem. De nationale
bestræbelser bør intensiveres for at tilpasse industrielle innovationspolitikker
og indføre egnede mekanismer. Endelig må berørte EU-parter, navnlig
erhvervslivet, spille deres rolle. Kommissionen har vist sin vilje til at
fremme mere risikofyldte og bekostelige innovationsprojekter, som er tættere på
markedet og af afgørende relevans for EU’s konkurrenceevne. I tider med
begrænsede offentlige finanser er det så meget desto vigtigere, at offentlige
midler skaber investeringsafkast til fordel for vækst og job. Medlemmerne af
ekspertgruppen på højt plan er i den forbindelse enedes om tilsagn fra de
berørte parter om etablering af industrielle pilotlinjer. Ud fra disse tilsagn
forventes industrielle berørte parter at udarbejde og underskrive et
aftalememorandum indbyrdes, hvori de giver udtryk for deres forpligtelse til at
bidrage gennem centrale støtteteknologier til Europa 2020-strategien om
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Der må lægges særlig vægt på at sikre, at
beslutningstagere på EU-plan samt nationalt og regionalt plan har indført de
rette instrumenter og den rette lovgivningsramme, så alle de vigtige etaper i
forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne i forbindelse med centrale
støtteteknologier kan gennemføres på en måde, som sikrer, at konkurrenceprægede
markeder fungerer effektivt. Strategien i denne meddelelse har til formål at: · fokusere EU-politikker i det næste flerårige finansielle rammeprogram på forskning og innovation samt samhørighedspolitik og prioritere EIB's långivningsaktiviteter til fordel for anvendelse af centrale støtteteknologier · sikre samordning af EU-aktiviteter og nationale aktiviteter for at opnå synergieffekter og komplementaritet mellem disse aktiviteter og i givet fald forening af ressourcer · etablere en ekstern gruppe for spørgsmål vedrørende centrale støtteteknologier, som skal rådgive Kommissionen i politikspørgsmål vedrørende centrale støtteteknologier · mobilisere nuværende handelspolitiske instrumenter for at sikre redelig konkurrence og ensartede internationale spilleregler. 5. En integreret ramme for
centrale støtteteknologier Kommissionen har taget behovet for en
sammenhængende tilgang til centrale støtteteknologier op i sine forslag til den
nye generation af EU-finansieringsprogrammer. I den næste flerårige finansielle ramme (FFR) har
Kommissionen foreslået en mere afbalanceret og effektiv tildeling af
EU-ressourcer til alle stadier af F&U&I-aktiviteter i
forbindelse med centrale støtteteknologier. Aktiviteter under horisont
2020-initiativet, EU’s samhørighedspolitik (strukturfondene) og Den Europæiske
Investeringsbank-Gruppes politikker tilpasses derfor og samordnes nøje, så de
bidrager til den europæiske strategi for centrale støtteteknologier. Et vigtigt element i denne samordning ligger i
at opnå en løftestangseffekt for de finansieringsinstrumenter, som EU har til
rådighed. I den forbindelse bliver den eventuelle samfinansiering af
centrale støtteteknologiprojekter gennem horisont 2020-initiativet,
strukturfondene og EIB-lån muliggjort af forslag til forordning om fælles
bestemmelser[25]
under den nye samhørighedspolitik. Det fremgår af oversigten i bilaget,
hvilken rolle hvert af disse instrumenter, som også supplerer hinanden, spiller
i forbindelse med bistand til initiativer for centrale støtteteknologier. Der bør tilskyndes til anvendelse af
offentlige indkøb af innovation, især indkøb af prækommerciel innovation.
Offentlige indkøb udgør 19 % af EU’s BNP, og i visse nichesektorer, hvor
centrale støtteteknologier er involveret, kan offentlige indkøb spille en
afgørende rolle for virksomhederne. Når der anvendes offentlige midler til
centrale støtteteknologier, skal de målrettes mod konstaterede markedsfejl, som
hindrer udvikling og anvendelse af centrale støtteteknologier. Da ufordrejet
konkurrence er den mest effektive drivkraft til at investere i centrale
støtteteknologier, skal en sådan finansiering være i overensstemmelse med
statsstøttereglerne for at hindre konkurrencefordrejning som f.eks.
fortrængning af private investeringer, opbygning af ineffektive
markedsstrukturer eller videreførelse af ineffektive virksomheder. Det
nuværende makroøkonomiske miljø nødvendiggør særlig omhu i forbindelse med
beslutninger om og udformning af offentlige udgifter på en effektiv måde for at
sikre de største fordele for vækst og job. Kommissionen sigter mod yderligere at fremme
sammenhæng og skabe synergieffekter, jf. nedenstående kapitler. 5.1. Finansiering af forskning og
innovation i forbindelse med centrale støtteteknologier – en integreret tilgang Horisont
2020-initiativet[26] er det nye rammeprogram, der for første gang
kombinerer forskning og innovation og dækker hele værdikæden. Det støtter
integration af forsknings- og innovationsaktiviteter, således at viden kan
omsættes til varer og tjenester, der kan markedsføres. I horisont
2020-initiativet lægges der særlig vægt på udvikling og anvendelse af centrale
støtteteknologier, og deres betydning for vækst og job fremhæves. Med et
foreslået kombineret, øremærket budget på 6 663 mia. EUR udgør centrale
støtteteknologier en væsentlig bestanddel af indsatsområdet "Lederskab inden
for støtte- og industriteknologier" (Leadership in Enabling and Industrial
Technologies (LEIT)) i Kommissionens forslag. For dette prioriterede
indsatsområde er der blevet foreslået en systemisk tilgang med strategiske og
operationelle mål for hver af de seks centrale støtteteknologier. Den omfatter
støtte til både teknologispecifik og tværfaglig forskning og frem for alt en
stærkt integreret tilgang. Denne integrerede
tilgang er afgørende for effektivt at omsætte forskning og teknologisk
udvikling til varer, der kan markedsføres, og økonomisk vækst. En effektiv måde
at gennemføre denne tilgang på er gennem innovationsorienterede europæiske
teknologiplatforme og offentlig-private partnerskaber (OPP’er). Disse omfatter
det fælles teknologiinitiativ (FTI) ENIAC inden for nanoelektronik, fremtidens
fabrikker og initiativet energieffektive bygninger (OPP). Der kan også
iværksættes nye OPP’er under horisont 2020-initiativet rettet mod fotonik og
forarbejdningsindustrien. Disse OPP’er skal opfylde udvælgelseskriterierne i Horisont
2020-initiativet[27]
og bør bygge på kriteriet om topkvalitet, fokusere på virkelig
grænseoverskridende elementer for at styrke EU’s videngrundlag, føre til
yderligere investeringer i forskning og innovation, have langsigtede
industrielle engagementer på basis af en fælles vision og klart arbejde i
retning af de fælles mål samt overvåge udviklingen i retning af de aftalte mål. Mens individuelle
centrale støtteteknologier er anerkendt som nødvendige kilder til innovation, er
udveksling af forskellige centrale støtteteknologier afgørende, navnlig for
overgangen fra F&U til pilotproduktion og industriel produktion. En
betydelig del af de centrale støtteteknologiaktiviteter, der planlægges i
forbindelse med horisont 2020-initiativet, bliver tværgående aktiviteter,
som samler forskellige centrale støtteteknologier med henblik på at udvikle
innovative produkter og bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer.
På denne måde: · opnår målrettet støtte til pilotlinjer og demonstrationsprojekter i
større målestok, som udnytter centrale støtteteknologiers tværfaglige karakter,
validering på industrielle vilkår og kvalificerede fremstillingssystemer, der
forkorter markedsføringstiden · muliggør forbindelser mellem centrale støtteteknologier,
produktudvikling og –anvendelse, at den fornødne tværfaglige forskning og
innovation fører til innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer[28], herunder de internationalt
anerkendte udviklingsmæssige udfordringer, og forkorter markedsføringstiden og · sikrer en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen og under horisont
2020-initiativets ledelsesstrukturer udarbejdelsen af et fælles arbejdsprogram
for tværgående centrale støtteteknologier og sammenhæng mellem alle programmer
vedrørende centrale støtteteknologier inden for horisont 2020-initiativet.
Dette omfatter synergieffekter med samfundsmæssige udfordringer og aktiviteter
under samhørighedspolitikken samt Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi (EIT). Innovationsprojekter vedrørende centrale
støtteteknologier under LEIT, som er tæt på markedet, er af afgørende betydning
for Den Europæiske Unions konkurrenceevne. Topkvalitet er ganske vist det
vigtigste udvælgelses- og resultatkriterium, men dette kunne kræve yderligere
forpligtelser i forbindelse med aftalen om tilskud, som f.eks. udarbejdelse af
en detaljeret forretningsplan og en anmodning om at oprette konsortier i
forbindelse med relevante dele af den industrielle værdikæde. Projektdeltagere
kunne også blive anmodet om at påvise i deres udnyttelsesplan, hvordan projektresultater
ville bidrage til markedsværdien i EU. Sådanne krav ville tage sigte på at
øge et forsknings- og innovationsprojekts løftestangseffekt, dvs. sikre et
samfundsmæssigt afkast af investeringen og jobskabelse i EU i overensstemmelse
med Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen: · har foreslået at tildele 6 663 mia. EUR i industrielle kapaciteter, for så vidt angår centrale støtteteknologier, under horisont 2020-initiativet. Dette omfatter støtte til pilotlinjer og demonstrationsprojekter, herunder i større målestok, for at opnå teknologi- og produktvalidering på industrivilkår og øget integration og udveksling de seks centrale støtteteknologier imellem. Der bliver særlig fokus på projekter, som fører til integration de forskellige centrale støtteteknologier imellem eller integration mellem de centrale støtteteknologier og deres anvendelser for at løse samfundsmæssige udfordringer · vil i løbet af 2012 arbejde på en syntese af de respektive aktiviteter vedrørende centrale støtteteknologier i forskellige grupperinger (ETP’er, OPP’er, FTI’er) for at vurdere nuværende tværgående centrale støtteteknologiaktiviteter og identificere kommende markedsteknologibehov. Dette sker med henblik på at udarbejde et flerårigt arbejdsprogram for tværgående centrale støtteteknologiaktiviteter og sikre nøje samordning med andre relevante programmer (EIT VIF’er, strukturfonde osv.) og · har foreslået at gennemføre innovationsorienterede offentlig-private partnerskaber (OPP’er) for de centrale støtteteknologier, hvor de fornødne betingelser, jf. horisont 2020-initiativet, er på plads. Sådanne OPP’er vil sikre nært samspil mellem forsknings- og innovationsaktiviteter og støtte samarbejde mellem alle berørte parter, herunder slutbrugerne, i hele værdikæden. De vil bygge på et langsigtet engagement fra alle partneres side, som deler en fælles vision og klart definerede mål. 5.2. Centrale støtteteknologier i
samhørighedspolitik Centrale støtteteknologier har potentiale til
at bringe vækst til regioner og medføre en generel forbedring af deres
konkurrenceevne. De har potentiale til at forbinde industrielle værdikæder på
tværs af regioner i Europa fra teknologiudviklere over leverandører til
producenter og følgelig gøre det muligt for enhver europæisk region at finde
sin særlige niche. Særligt for mindre udviklede regioner er det af afgørende
betydning at have adgang til disse teknologier for at modernisere
industrigrundlaget og forbedre konkurrenceevnen. Kommissionen har derfor identificeret centrale
støtteteknologier som en af investeringsprioriteterne for regional finansiering
af innovation i sit forslag til revision af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU). Ved at indføre det nye begreb "intelligent
specialisering" som en "forhåndsbetingelse" er der blevet
foreslået en mere strategisk tilgang til regional finansiering af innovation.
Intelligent specialisering søger at inddrage alle regioner i at bruge deres
mangfoldighed til deres fordel for at opnå intelligent vækst. For den foreslåede nye finansielle
programmeringsperiode bliver medlemsstater og regioner bedt om at udarbejde
nationale og/eller regionale forsknings- og innovationsstrategier for
intelligent specialisering, der peger på deres unikke aktiver og
konkurrencefordele. Regioner tilskyndes til at pege på deres særlige
niche i den europæiske værdikæde, for så vidt angår udvikling og/eller
udnyttelse af centrale støtteteknologier. Det nye EFRU-forslag åbner nye
muligheder for regionerne for at støtte alle de afgørende etaper i teknologi-
og produktudvikling. Anvendelsesområdet for den støtteberettigede
bevilling omfatter "teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige
produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første
produktion"[29].
Opmærksomheden bør i fornødent omfang rettes mod ovennævnte udveksling af
forskellige centrale støtteteknologier. Kommissionens klyngepolitik[30] indeholder et supplerende redskab med henblik på at styrke samarbejdet
mellem forskellige aktører i og på tværs af europæiske regioner. Den tilbyder
et frodigt erhvervsmiljø, hvor virksomheder, navnlig nystartede virksomheder og
SMV’er, kan samarbejde med forskningsinstitutioner, leverandører, kunder,
erhvervsbrugere og konkurrenter i samme geografiske område. Den kritiske masse
får større og større betydning, når den globale konkurrence øges. Der er behov
for øget samarbejde på tværs af regionerne, så de kan udnytte deres respektive
komplementariteter. Flere uddannelses- og kontaktformidlingsaktiviteter for
klyngeforvaltere kunne bidrage yderligere til denne proces. Europæisk
territorialt samarbejde (navnlig Interreg[31])
sigter mod at forsyne regioner med midler til at samarbejde i så henseende. Kommissionen: · vil fremme klyngespecifikke aktioner i forbindelse med centrale støtteteknologier på områder af relevans for centrale støtteteknologier, som f.eks. seminarer for uddannelse af undervisere rettet mod klyngeforvaltere, klyngebesøg for at fremme samarbejde og kompetencedeling samt internationale partnerskabsarrangementer for at fremme markedsføringen af produkter på grundlag af centrale støtteteknologier i udlandet · vil iværksætte en undersøgelse af nationale politikker vedrørende centrale støtteteknologier for at fremme udveksling af god praksis på dette område og · vil sikre, at samarbejdet med Regionsudvalget inden for centrale støtteteknologier styrkes i overensstemmelse med samarbejdsaftalen mellem Europa-Kommissionen og Regionsudvalget. Medlemsstaterne og regionerne opfordres til: · at udnytte forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering for at støtte spillovereffekter af løsninger på grundlag af centrale støtteteknologier samt styrke eksisterende og evt. udvikle nye europæiske værdikæder · at tilskynde forvaltningsmyndigheder med ansvar for udvikling af intelligente specialiseringsstrategier til nært samarbejde med de myndigheder, som er ansvarlige for forsknings- og innovationspolitikker, navnlig for så vidt angår horisont 2020-programmer. Dette ville sikre flest mulige synergieffekter inden for centrale støtteteknologier. Kommissionen sigter mod at støtte denne proces gennem platformen for intelligent specialisering[32] og · også at gøre brug af Interreg og andre strukturfondsprogrammer for at udnytte komplementariteten mellem regionale strategier for intelligent specialisering og støtte spillovereffekter af løsninger på grundlag af centrale støtteteknologier samt styrke eksisterende og evt. udvikle nye europæiske værdikæder gennem tværnationalt og tværfagligt samarbejde. 5.3. Statsstøtte Den mindst fordrejende måde at støtte centrale
støtteteknologier på er ved hjælp af foranstaltninger, der ikke udgør
statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF (f.eks. ved generelle
finanspolitiske foranstaltninger, fremme af videnpartnerskaber, generelle
uddannelsesforanstaltninger osv.). I det omfang statsstøtte er nødvendig, skal
den være forenelig med det indre marked. Statsstøttereglerne giver
medlemsstaterne forenelighedskriterier og definerer en række muligheder, som
medlemsstaterne råder over. De kan således støtte virksomheder, der er aktive
på området for centrale støtteteknologier ved at yde statsstøtte til forskning,
udvikling og innovation (F&U&I) samt andre former for støtte som f.eks.
støtte til investeringer i form af risikovillig kapital. Rammebestemmelserne for statsstøtte til
F&U&I[33] udgør et grundlag for at vurdere statsstøtte til
F&U&I-aktiviteter i EU i forbindelse med centrale støtteteknologier. På
betingelse af at statsstøtte er rettet mod en klar markedsfejl, er begrænset
til det strengt nødvendige og har en reel tilskyndelsesvirkning, skaber
F&U&I-rammebestemmelserne mulighed for en række aktiviteter. Disse
omfatter tekniske feasibilityundersøgelser, industriel forskning og
eksperimentel udvikling samt SMV’ers udgifter til industrielle ejendomsrettigheder
og bistand til unge innovative virksomheder og innovationsklynger. I alle
tilfælde fastsætter F&U&I-rammebestemmelserne klare
forenelighedskriterier på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og
skaber dermed retssikkerhed, også for meget store projekter eller grupper af
projekter, som i fællesskab er anmeldt til Kommissionen[34]. Endvidere kan medlemsstater
yde F&U&I-støtte uden forudgående anmeldelse til Kommissionen, forudsat
at støtten overholder de lofter, der er fastsat i den generelle
gruppefritagelsesforordning[35].
Dette har forenklet tildelingen af støtten betydeligt[36].
F&U&I-rammebestemmelserne er hovedsagelig baseret på artikel 107, stk.
3, litra c), i TEUF, der også har været det retsgrundlag, som er blevet anvendt
i alle statsstøttesager med centrale støtteteknologimål under de nuværende
F&U&I-rammebestemmelser. F&U&I-rammebestemmelserne indeholder
også særlige kriterier for vurdering af F&U&I-støtte til et vigtigt
projekt af fælleseuropæisk interesse i henhold til artikel 107, stk. 3, litra
b), i TEUF. Dette retsgrundlag blev meget sjældent brugt til projekter og kun
før de nuværende F&U&I-rammebestemmelser fandt anvendelse (f.eks. det
franske Medea+-program: beslutning af 12.3.2002, N 702/A/2001, som omfattede
støtte til mikro- og nanoelektronikprojekter, og støtte til højopløsnings-tv).
En sådan støtte kan ud fra en vurdering fra sag til sag godkendes op til det
niveau, der viser sig nødvendigt for at afhjælpe de udtalte markedsfejl og
risici, som hindrer udnyttelsen af storstilede, grænseoverskridende projekter.
F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne gælder indtil 31.12.2013 og vil
blive taget op til revision i overensstemmelse med målsætningerne i den nyligt
iværksatte modernisering af statsstøtten. Kommissionen: · minder om, at den agter at modernisere statsstøttereglerne, som den bebudede i sin meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik[37], herunder F&U&I-rammebestemmelserne, for at støtte gennemførelsen af Europa 2020-strategien for vækst og for at forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter. Navnlig moderniserede regler burde fremme behandlingen af statsstøtte, som er veludformet, rettet mod konstaterede markedsfejl og har en klar tilskyndelsesvirkning og begrænset indvirkning på konkurrencen. 5.4. Den Europæiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank-gruppe
(EIB-Gruppen), EU’s finansieringsinstitution, støtter EU’s politikmål ved at
finansiere bæredygtige kapitalprojekter. EIB har spillet en vigtig rolle i
opbygningen af EU’s videnbaserede økonomi. Den har aktivt støttet europæiske
F&U-projekter ved at udlåne næsten 103 mia. EUR i perioden 2000-2011,
hvoraf 10 mia. EUR blev investeret i lån, garantier samt risiko- og
venturekapital i 2011 alene. På området for centrale støtteteknologier yder
EIB ca. 1 mia. EUR om året. Endvidere fungerer banken på grund af sit ry
for at have en forsigtig udlånspolitik samt sin store viden om markedet og
teknologiske know-how som en vigtig katalysator for at tiltrække yderligere
finansiering fra offentlige og private investorer. EIB forbliver en nøglespiller i finansieringen
af alle vigtige stadier i udviklingen og udnyttelsen af centrale
støtteteknologier. For så vidt angår F&U&I-støtte, udgør
risikodelingsfaciliteten (RSFF), et finansielt produkt udviklet i samarbejde
med Kommissionen, som er tilgængeligt for offentlige institutioner og private
virksomheder i alle størrelser, en attraktiv finansieringskilde til støtte for
højrisiko-F&U&I-projekter inden for centrale støtteteknologier. Hidtil
har den finansieret 75 virksomheders F&U&I-projekter med over 7 mia.
EUR. Kommissionen har til hensigt at udnytte programmets succes og udvide RSFF
under horisont 2020-initiativet. Den 5. december 2011 lancerede Kommissionen og
EIB/EIF SMV-risikodelingsinstrumentet (RSI – Risk Sharing Instrument),
som vil bistå innovative og hurtigtvoksende SMV’er med at finansiere deres
F&U&I-projekter. Dette pilotprogram bliver ledet af EIF og gennemført
via en risikodelingsgarantiordning med banker. Der er truffet yderligere
foranstaltninger for at fremme finansiering af
forskningsinfrastrukturprojekter, som anvender RSFF-midler. Disse nye ordninger
bør også fremme adgangen til finansiering for en større gruppe af deltagere i
sektoren for centrale støtteteknologier. For projekter, der er tættere på markedet,
som f.eks. pilotlinjer, demonstrationsanlæg og investeringer i innovative
aktiver i forbindelse med produktionsanlæg, fortsætter EIB særskilt sine
betydelige udlånsaktiviteter i form af lån og garantier. Endelig vil EIB og
Kommissionen identificere prioriterede investeringsaktiviteter for centrale
støtteteknologier i en fælles aftale. Kommissionen vil: · sammen med EIB udarbejde en aftale, hvori centrale støtteteknologier defineres som et gensidigt prioritetsområde, og som indeholder nærmere oplysninger om støttemuligheder til projekter i forbindelse med centrale støtteteknologier, herunder i alle faser i F&U&I op til første produktion · sammen med EIB sikre afgørende udlån til støtteberettigede investeringer i den private sektor i produktdemonstrations- og første produktionsprojekter, som fremmer centrale støtteteknologier i alle europæiske regioner og · sammen med EIB fortsætte sin afgørende F&U&I-støtte til centrale støtteteknologiprojekter, bl.a. inden for RSFF, og skaffe yderligere midler via det nye SMV-risikodelingsinstrument (RSI - forvaltet af EIF) til næste finansieringsperiode. 5.5. Styrke internationalt
samarbejde til fordel for centrale støtteteknologier Kommissionen arbejder i retning af et mere
gunstigt handelsmiljø på bilateralt og multilateralt plan. En række af disse
aktiviteter er af afgørende betydning for aktører inden for centrale
støtteteknologier. Dette indebærer bestræbelser på at øge beskyttelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og bestemmelser med henblik på at
fjerne toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer[38]. Kommissionen sigter endvidere
imod at sikre redelig konkurrence og nedbringe unødig subsidiering. Kommissionen
har som led i det multilaterale møde om halvledere mellem
regeringer/myndigheder (GAMS) iværksat aktiviteter med henblik på
bekæmpelse af varemærkeforfalskning, gennemsigtighed for så vidt angår
statslige støtteforanstaltninger og toldliberalisering for nye
halvlederprodukter. Kommissionen vil i overensstemmelse med sit
forslag om horisont 2020-initiativet yderligere fremme samarbejde med
tredjelande inden for centrale støtteteknologier ud fra fælles interesse og
gensidig fordel. Dette internationale samarbejde i forbindelse med
videnskabelige og teknologiske aktiviteter og innovationsaktiviteter skal bidrage
til at nå målene i Europa 2020-strategien og opfylde Unionens forpligtelser i
forbindelse med årtusindudviklingsmålene[39]. Kommissionen vil: · bestræbe sig på at sikre et gunstigt handelsmiljø og globale spilleregler. Dette indebærer at lette markedsadgangen og investeringsmulighederne, undgå international markedsfordrejning, øge beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, fremme gensidighed, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb, nedbringe anvendelsen af subsidier samt toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer på globalt plan og kontrollere, at gældende EU- og WTO-regler overholdes. 5.6. Færdigheder De hurtigt voksende markeder i sektorer
tilknyttet centrale støtteteknologier kræver et stigende antal fagfolk på alle
tekniske niveauer og inden for forskellige fagområder. Allerede i dag er der en
væsentlig kløft mellem efterspørgsel og udbud med hensyn til uddannelse og
karrierer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik[40]. Det kommende initiativ "EU-oversigt over
kvalifikationer", som Kommissionen vil lancere ved udgangen af 2012,
indeholder et prognoseværktøj til overvågning af nuværende og kommende
kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet. Dette onlineværktøj vil indeholde korte
og mellemlange udsigter for kvalifikationer og job på nationalt plan,
sektorplan og brancheplan. Teknologiske ændringer har vidtrækkende
konsekvenser for formelle uddannelsessystemer og adgang til livslang læring for
voksne. Kommissionens meddelelse "En dagsorden for nye kvalifikationer og
job"[41]
imødekommer disse behov ved at understrege betydningen af at tilpasse
læseplaner, uddannelsesprogrammer eller kvalifikationsbehov og modernisere
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne, så de svarer til udfordringerne
i en videnbaseret økonomi, med særlig fokus på iværksætteri, ikt-færdigheder,
tværfaglighed og kreativitet. Disse færdigheder er sammen med specialviden
afgørende for at få det bedste ud af de teknologiske fremskridt, som udvikling
og anvendelse af centrale støtteteknologier tilbyder. Skoler, erhvervsgymnasier
og højere læreanstalter skal tilbyde en teknologivenlig uddannelse og udvikle
en kultur præget af kreativitet og evne til problemløsning. Erhvervsbaseret
uddannelse eller arbejdsbaseret læring, åben og fleksibel læring gennem ikt og
udvikling af færdigheder på jobbet er også vigtige elementer i strategier for
livslang læring. Styrkelse og sammenkobling af aktiviteter
omkring videntrekanten mellem forskning, uddannelse og innovation er af central
betydning i denne sammenhæng. Det er afgørende at udvikle en stor talentmasse,
men det er endnu mere afgørende at have de rette færdigheder på det rette sted
og på det rette tidspunkt. Kommissionen vil derfor støtte
uddannelsesaktiviteter med henblik på at forbedre færdigheder (ikke kun
tekniske, men også iværksætter- og erhvervsrelaterede) i forbindelse med
produktdemonstrationsprojekter vedrørende centrale støtteteknologier under
horisont 2020-initiativet. EIT og dets viden- og innovationsfællesskaber
(VIF’er) har en meget vigtig rolle at spille, ikke mindst i forbindelse med
omformningen af uddannelseslandskabet på de relevante prioriterede
indsatsområder. Samarbejde mellem lokale henholdsvis regionale skoler og
virksomheder i forbindelse med udvikling af uddannelsesprogrammer kunne være en
lovende løsning med henblik på at bidrage til udvikling af relevante
færdigheder. Ved at skabe tættere forbindelser mellem
arbejdsmarkedets behov og udbuddet af uddannelse fremmer VIF'ere fælles
videregående erhvervsuddannelse og praktiske kurser i industrien. I det næste
finansielle overslag foreslår Kommissionen produktion med høj værditilvækst[42] som en af de nye VIF’er
efter 2013. Dette VIF ville fungere som et forum for interaktion og fremme
af tværfaglige færdigheder og kompetencer rettet mod behovet for en højt kvalificeret
arbejdsstyrke inden for centrale støtteteknologier. Yderligere foranstaltninger fra Kommissionens
side omfatter Marie Curie-aktionerne, der forbedrer forskeres uddannelses-
og karrieremuligheder, herunder på områder, som direkte støtter centrale
støtteteknologier. Også vidensalliancer, der startede som et pilotprojekt i
Kommissionen i 2011, vil bidrage til at forbedre færdigheder i forbindelse med
centrale støtteteknologier. Som en fremtidig del af "Erasmus for
Alle-programmet" vil de bringe virksomheder og højere læreanstalter sammen
i strukturerede partnerskaber for at styrke og udvikle Europas
innovationspotentiale. Kommissionen vil desuden i 2012 teste alliancer
vedrørende sektorspecifikke færdigheder, der er strategiske partnerskaber for
erhvervsrettet uddannelse (VET), med det formål at tilbyde traditionelle eller
nye sektorer færdigheder og forbedre deres konkurrenceevne. Endelig kunne
højtuddannet arbejdskraft fra lande uden for EU tiltrækkes for at afhjælpe
denne mangel på færdigheder i overensstemmelse med initiativer som f.eks.
direktivet om et blåt EU-kort[43]
eller Kommissionens forslag om virksomhedsinternt udstationerede i EU[44]. Kommissionen vil: · under horisont 2020-initiativet fortsætte og styrke foranstaltninger for at tiltrække unge til centrale støtteteknologier og inddrage uddannelsesaktiviteter, der tager sigte på at forbedre færdighederne med henblik på produktdemonstrationsprojekter i forbindelse med centrale støtteteknologier · opfordre til, at EIT’et opretter et VIF vedrørende produktion med høj værditilvækst, som inddrager erhvervsliv, forskning og videregående uddannelse på dette område og bl.a. skaber mulighed for målrettet kompetenceudvikling og dertil knyttede uddannelses- og innovationsaktiviteter · offentliggøre en meddelelse om de skiftende og stadig nye udfordringer for udbuddet af færdigheder i EU inden udgangen af 2012 · udvikle partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, som f.eks. videnalliancer inden for videregående uddannelser, for at fremme innovation og tilpasse læseplanerne efter markedsbehovene, herunder for så vidt angår centrale støtteteknologier og · se på, hvordan man kan øge udbuddet af faglært arbejdskraft på områder i forbindelse med centrale støtteteknologier, bl.a. takket være højtuddannede fagfolk fra lande uden for EU. 5.7. Indsamling af
markedsoplysninger om centrale støtteteknologier – etablering af
overvågningsmekanismen for centrale støtteteknologier Indtil nu har der ikke været nogen validerede
markedsoplysninger om udvikling og udnyttelse af centrale støtteteknologier i
EU. Kommissionen vil derfor etablere en overvågningsmekanisme
(observationsorgan) for at følge op på, måle og vurdere anvendelsen af centrale
støtteteknologier i EU. Til dette formål blev der iværksat en feasibilityundersøgelse
med henblik på oprettelse af observationsorganet i 2013. Formålet med dette observationsorgan
er at forsyne EU samt nationale og regionale beslutningstagere med oplysninger,
så de bedre kan udforme og gennemføre industripolitik, for så vidt angår anvendelse
af centrale støtteteknologier. Det vil endvidere forsyne interesserede parter
med relevante oplysninger om tendenser og udviklinger i industrisektorer i EU i
forbindelse med centrale støtteteknologier med henvisning til andre
konkurrerende økonomier. Kommissionen vil: · etablere en overvågningsmekanisme vedrørende centrale støtteteknologier i 2013, som vil fremkomme med relevante markedsoplysninger om udbud af og efterspørgsel efter centrale støtteteknologier i EU og andre regioner og · gøre resultaterne fra overvågningsmekanismen offentligt tilgængelige på et særligt websted. 6. Konklusioner/Næste skridt Den Europæiske Unions evne til at udvikle og
industrielt anvende centrale støtteteknologier vil i høj grad bestemme, hvor
godt den klarer sig i fremtiden. Den Europæiske Union står over for tre store
udfordringer: a) at bevare sin globale teknologiske lederstilling, b) at mestre
samfundsmæssige udfordringer baseret på anvendelser af centrale
støtteteknologier og c) at modernisere og styrke sit industrigrundlag. De centrale støtteteknologier, som blev udpeget
i 2009, er blevet en prioritet på EU’s dagsorden. Dette afspejles yderligere i
deres centrale rolle i Kommissionens forslag om horisont 2020-initiativet og
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Med denne meddelelse foreslår
Kommissionen en altomfattende og langsigtet strategi, som inddrager alle
relevante fællesskabsinstrumenter og centrale berørte parter. Den systemiske relevans af centrale
støtteteknologier for EU’s evne til at innovere og modernisere sit
industrigrundlag kræver Kommissionens konstante opmærksomhed. Kommissionen vil
derfor sørge for regelmæssig opfølgning, evaluering og tilpasning af sine
politikker. Dette indebærer løbende drøftelser med medlemsstaterne og de
berørte parter. BILAG 1. Definition af produkter, der er
baseret på centrale støtteteknologier Et produkt på grundlag af centrale
støtteteknologier er: a) et produkt, som muliggør udvikling af varer og
tjenester og øger deres samlede kommercielle og sociale værdi b) sammensat af bestanddele, der er baseret på
nanoteknologi, mikro-/nanoelektronik, industriel bioteknologi, avancerede
materialer og/eller fotonik og, men ikke udelukkende, c) produceret ved hjælp af avancerede
produktionsteknologier. 2. Finansieringsmuligheder for
centrale støtteteknologier, der er støtteberettigede under EU-instrumenter De finansieringsinstrumenter, der finder
anvendelse på forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med centrale
støtteteknologier, benævnes lidt anderledes. Nedenstående oversigt er med til
at anskueliggøre, hvorledes de forskellige stadier i den teknologiske udvikling
benævnes. Ekspertgruppen på højt plan om centrale støtteteknologier arbejdede
med "Technology Readiness Levels" (TRL-skalaen), som anvendes af
mange berørte parter i det offentlige og i erhvervslivet til at vurdere, hvor
udviklede nye teknologier (materialer, komponenter, udstyr osv.) er. Det er
vigtigt at bemærke, at hvor TRL-skalaen og EU-instrumenter beskriver processer,
beskriver EIB’s måling et produkts udviklingstrin. Denne oversigt er vejledende. 2.1. Definitioner og kriterier i
forbindelse med F&U&I-finansiering i henhold til EU-politikker og
-lovgivning [1] Se konklusionerne fra Det
Europæiske Råd (den 1.-2. marts 2012), som var enigt om at optrappe tilgangene
med henblik på "at styrke vigtige støtteteknologier, som er af systemisk
betydning for erhvervslivets og hele økonomiens innovative karakter". [2] "Forberedelse på fremtiden:
Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU (KOM(2009)
512 endelig). [3] Kommissionen etablerede
ekspertgruppen på højt plan om centrale støtteteknologier som et eksternt
rådgivende organ, jf. KOM(2009) 512. Dets mandat var at 1) vurdere
konkurrencesituationen for de relevante teknologier i EU med særlig fokus på
den industrielle anvendelse og deres bidrag til løsningen af større
samfundsmæssige problemer, 2) foretage en omfattende analyse af den offentlige
og private F&U-kapacitet inden for cst'er i EU (på alle niveauer) og 3)
fremsætte forslag til specifikke politiske anbefalinger med henblik på at opnå
en mere effektiv industriel anvendelse af centrale støtteteknologier i EU. [4] Current situation of key
enabling technologies in Europe (SEC(2009) 1257). [5] De oprindelige tal var henholdsvis
830–970 mia. USD og 1 300–4 400 mia. USD (SEC(2010) 1276, s. 176). [6] For perioden 1994-2010 viste
beregninger, at offentlig støtte til mikro- og nanoelektronik i form af støtte
og tilskud beløb sig til ca. 1 219 mia. i Dresden. Afkastet i form af
skatter blev beregnet til 1 956 mia. og afkastet i form af
socialsikringsbidrag til 3 932 mia. EUR. Se VDI-TZ/Prognos (2008): Der Halbleiterstandort Dresden; Deutsches
Institut für Wirtschaftsforschung (DIW) (2002): Gesamtwirtschaftliche und regionale Bedeutung der Entwicklung des
Halbleitstandorts Dresden. [7] Anvendelsesområderne er navnlig
inden for bilindustrien, fødevarer, kemikalier, elektronik, tekstiler, energi,
miljø, lægemidler, bygge- og anlægsbranchen, luft- og rumfartsindustrien og
telekommunikation (SEC(2010) 1276, s. 153). For en
detaljeret analyse se Juluissen, Robinson (2010): The future competitiveness of
the European automotive embedded software industry, JRC-IPTS/Eurpean
Commission, http://ipts.jrc.ec.europa.eu/publications/pub.cfm?id=3780. [8] Se OECD: "Nanotechnology:
An overview based on indicators and statistics" Directorate for Science,
Technology and Industry, 2009 (via ObservatoryNano). [9] European Commission, The 2010 report on R&D in
ICT in the European Union; and European Commission, The 2011 report on R&D
in ICT in the European Union, http://is.jrc.ec.europa.eu/pages/ISG/PREDICT.html. [10] Nye veje til bæredygtig vækst:
Bioøkonomi i Europa (KOM(2012) 60). [11] Se
OECD (2009) (via ObservatoryNano). [12] SEK(2010) 1276. [13] Se
også Académie Royale de Belgique (2010): The de-industrialisation of Europe;
EIB Papers 11. No 1/2006, An industrial policy for Europe? Context and
concepts. [14] Mens de europæiske resultater inden
for F&U voksede mellem 2010 og 2011, hvilket f.eks. fremgår af stigningen
på 6 % i internationale videnskabelige sampublikationer, dalede
markedsføringsaktiviteterne, hvilket fremgår af det fald på 0,7 % i
europæiske SMV’ers indførelse af produkt- eller procesinnovationer og et fald i
salget af innovationer, som er nye på markedet eller nye for den enkelte
virksomhed, på 1,2 %. Se Innovation Scoreboard
2011, 7 February 2012, http://www.proinno-europe.eu/inno-metrics/page/innovation-union-scoreboard-2011. De samme tendenser fremgik af resultattavlen
for innovation for 2010. [15] Se CECIMO: 'Study on the Competitiveness of the European Machine Tool Industry', http://www.cecimo.eu/comunications/news/161-cecimocompstudy.html. [16] Investering i udviklingen af
teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen) (KOM(2009) 519). [17] KOM(2010) 546. [18] KOM(2011) 808, 809 og 810 af
30. november 2011. [19] Se InnovaEurope with Technopolis: "Feasibility
study on new forms of EU support to Member States and regions to foster SMEs
innovation capacity", kapitel 8. [20] Se OECD: "Nanotechnology:
An overview based on indicators and statistics" Directorate for Science,
Technology and Industry, 2009 (via ObservatoryNano). [21] Se Working Group Report on
Photonics, HLG KETs. [22] Se f.eks. "Bioøkonomi i
Europa" (KOM(2012) 60) og "Belysning i fremtiden" (KOM(2011)
889). [23] Se "Innovation i EU"
(KOM(2010) 546), "En integreret industripolitik for en globaliseret
verden" (KOM(2010) 614) og "En digital dagsorden for Europa"
(KOM(2010) 245). [24] Den årlige vækstundersøgelse 2012
(KOM(2011) 815). [25] Se artikel 55, stk. 8, i forslag til
forordning om fælles bestemmelser (KOM(2011) 615). [26] KOM(2011) 808, 809 og 810 af 30.
november 2011. [27] Artikel 19 i KOM(2011) 809 endelig. [28] F.eks. sundhed og velfærd, ren og
effektiv energi, intelligent, grøn og integreret transport,
ressourceeffektivitet eller klimaforandringer. [29] Se artikel 5, stk. 1, litra c), i
EFRU-forslaget (KOM(2011) 614). [30] Opbygning af klynger i verdensklasse
i EU (KOM(2008) 652). [31] http://ec.europa.eu/regional_policy/how/index_en.cfm#3. [32] SWD(2012) 61. [33] Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 323 af 30.12.2006,
s. 1). [34] Siden 2007 har Kommissionen godkendt
over 200 støtteordninger under F&U&I-rammebestemmelserne med henblik
på, at medlemsstaterne kan støtte centrale støtteteknologier. Desuden er over
30 individuelle foranstaltninger rettet mod innovationsprojekter i større
målestok i forbindelse med centrale støtteteknologier blevet godkendt med et
samlet beløb på over 1,7 mia. EUR i støtte. [35] Kommissionens forordning (EF) nr.
800/2008 af 6. august 2008 (EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3). [36] Siden dens vedtagelse i 2008 har
medlemsstaterne iværksat over 300 F&U&I-støtteordninger. [37] KOM(2012) 209 endelig af 8.5.2012. [38] Se f.eks. frihandelsaftalen med Sydkorea,
http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/bilateral-relations/countries/korea/. [39] Betragtning 30 (KOM(2011) 809/3). [40] Se OECD/PISA (2009). Ifølge den tyske
sammenslutning af ingeniører (VDI) var i Tyskland alene næsten 80 000
ingeniørstillinger ubesatte i 2011, http://www.vdi.de/uploads/media/Ingenieurmonitor_2012-02.pdf. [41] KOM(2010) 682. [42] Produktion med høj værditilvækst
definerer et integreret system, der leverer værdi ved at levere produkt- og
serviceinnovation, indføre højkvalitetsprocesser, opnå en høj
varemærkegenkendelse og/eller bidrage til et bæredygtigt samfund. Se forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske
innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
(EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa (KOM(2011) 822). [43] Rådets direktiv 2009/50/EF af
25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for
tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse. [44] Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt
udstationerede tredjelandsstatsborgere (KOM(2010) 378 endelig).