Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Italiens nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2015 /*
Henstilling med
henblik på RÅDETS HENSTILLING om Italiens nationale reformprogram for 2012
med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2012-2015 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2, som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2],
særlig artikel 6, stk. 1, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[3], som henviser til Europa-Parlamentets
beslutninger[4],
som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, og som tager følgende i betragtning: (1)
Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd
Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse,
Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som
vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge
EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2)
Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de
overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske
politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer
for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5],
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne
blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres
nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik. (3)
Den 12. juli 2011 vedtog Rådet en henstilling om
Italiens nationale reformprogram for 2011 og afgav sin udtalelse om Italiens
opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2014. (4)
Den 23. november 2011 vedtog Kommissionen den anden
årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det andet europæiske
semester med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i
Europa 2020-strategien. Den 14. februar 2012 vedtog Kommissionen på basis
af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[6], hvori Italien blev udpeget som
en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående
analyse. (5)
Den 2. marts 2012 tilsluttede Det Europæiske Råd
sig prioriteterne til sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk
konsolidering og vækstfremmende tiltag. Det understregede behovet for at
fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,
genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og
konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen
og modernisere den offentlige forvaltning. (6)
Den 2. marts 2012 opfordrede Det Europæiske Råd
tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres
tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. (7)
Den 30. april 2012 afleverede Italien sit
stabilitetsprogram for perioden 2012-2015 og sit nationale reformprogram for
2012. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer
er de blevet vurderet sammen. Kommissionen har også som led i en dybdegående
undersøgelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 vurderet,
om Italien er påvirket af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen konkluderede
i sin dybdegående undersøgelse[7],
at der i Italien består ubalancer, men at de ikke er uforholdsmæssigt store. Mens
den offentlige gæld allerede undersøges nøje i stabilitets- og vækstpagten, bør
der navnlig udvises opmærksomhed om de makroøkonomiske udviklingstendenser inden
for eksportresultater for at reducere risikoen for negative virkninger for
økonomiens funktionsmåde. (8)
Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet for
2012 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den
opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for
programmet, er plausibelt under antagelse af, at der ikke indtræffer en
yderligere forværring af de finansielle markedsvilkår. I overensstemmelse med
Kommissionens prognose i foråret 2012 forventes det reale BNP at falde kraftigt
i år og gradvis at stige i 2013. I overensstemmelse med proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er formålet med
budgetstrategien i programmet at bringe det offentlige underskud ned under
referenceværdien på 3 % af BNP i 2012 på grundlag af
udgiftstilbageholdenhed og øgede indtægter. Efter korrektionen af det
uforholdsmæssigt store underskud bekræftes det i programmet, at den
mellemfristede budgetmålsætning sigter mod en afbalanceret budgetstilling i
strukturelle termer, som afspejler kravene i stabilitets- og vækstpagten. Det
planlægges at nå dette mål i 2013, dvs. et år tidligere end forventet i det
forrige stabilitetsprogram. Baseret på den (genberegnede) strukturelle
underskud[8]
er den planlagte gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i perioden
2010-2012 et godt stykke over de 0,5 % af BNP, som Rådet henstillede om
inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud. Det planlagte tempo for tilpasningen i strukturelle termer i 2013 gør
det muligt at opfylde den mellemfristede målsætning i det pågældende år, og den
planlagte vækstrate for de offentlige udgifter vil, idet der tages hensyn til
diskretionære indtægtsforanstaltninger, være i overensstemmelse med
stabilitets- og vækstpagtens udgiftsmål. Programmet sigter mod, at den
offentlige gældskvote skal toppe i 2012 og derefter begynde at falde i stigende
tempo i takt med et voksende primært overskud. I 2013-14 vil Italien befinde
sig i en overgangsperiode, og dets budgetplaner vil sikre tilstrækkelige
fremskridt hen imod opfyldelsen af gældsreduktionsmålet, hvilket også blev
bekræftet i Kommissionens prognose i foråret 2012. Ifølge planerne vil
gældsreduktionsmålet vil blive nået i slutningen af overgangsperioden (2015). Hvis
ovennævnte underskuds- og gældsresultater skal nås, vil det kræve en stram og
fuldstændig budgetgennemførelse af de korrigerende foranstaltninger, der blev
vedtaget i 2010-11. Endelig synes Italien at stå over for en mellemstor risiko
med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. (9)
Hvad angår de finanspolitiske rammer, har det
italienske parlament godkendt et lovforslag om indførelsen af en regel om
budgetmæssig balance i den italienske forfatning. Der er behov for
gennemførelseslovgivning til at specificere de vigtigste elementer i reglen,
dvs. gennemførelsesbestemmelser og passende korrektionsmekanismer og
undtagelsesklausuler samt den nødvendige koordinering mellem de forskellige
forvaltningsniveauer. Regeringen har forpligtet sig til at arbejde videre på at
opnå en varig forbedring af effektiviteten og kvaliteten i de offentlige
udgifter gennem grundige udgiftsundersøgelser på alle forvaltningsniveauer. Undersøgelserne
bør også gøre det muligt at prioritere vækstfremmende udgiftsposter. Man er med
henblik herpå ved at omlægge anvendelsen af strukturfonde gennem
foranstaltninger, der er truffet i marts 2011 og i forbindelse med
samhørighedshandlingsplanen fra november 2011, som også tager sigte på at
fremskynde udnyttelsen af strukturfonde. Der er imidlertid stadig store
utilstrækkeligheder i den administrative kapacitet, som hæmmer udnyttelsen og
dermed gennemførelsen af planen, navnlig i konvergensregionerne. (10)
Skattesystemets struktur og det høje omfang af
skatteunddragelse og sort arbejde har påvirket den økonomiske udvikling i
landet i negativ retning. Overholdelsen og forvaltningen af skattereglerne
berøres også af omfattende skatteudgifter og komplekse og besværlige
administrative procedurer. Den delvise omlægning af skattebyrden fra
produktionsfaktorerne til forbrug og ejendom, der allerede er på plads, er et
vigtigt første skridt til at gøre skattestrukturen mere vækstfremmende, men det
vil være hensigtsmæssigt med en yderligere omlægning, samtidig med at der tages
hensyn til de distributive virkninger. (11)
Arbejdsmarkedsparternes aftale fra juni 2011 om at
reformere lønforhandlingsrammerne er blevet formaliseret i lovgivningen. Det
skulle give mulighed for mere udstrakt brug af kontrakter på virksomhedsniveau,
hvor der tages bedre hensyn til behovene inden for særlige
produktionsaktiviteter. Hvis Italien imidlertid skal løse problemet med, at
dets nominelle enhedslønomkostninger er mere dynamiske end hos dets
handelspartnere, hvilket er en afgørende faktor for landets tab af
konkurrenceevne, bør lønforhandlingssystemet reformeres yderligere, således at
der åbnes mulighed for mere fleksible ordninger, også sektorspecifikt på
nationalt plan. I april 2012 foreslog regeringen en ambitiøs reform af
arbejdsmarkedet, som skal tage fat om vedvarende udfordringer på det italienske
arbejdsmarked, herunder dets segmentering. Denne reform skal vedtages
som hurtigst muligt, så det sikres, at målsætningen og ambitionsniveauet
fortsat svarer til udfordringerne på det italienske arbejdsmarked. Omfanget
og effektiviteten af liberaliseringen af arbejdsformidlinger bør overvåges
nøje. (12)
På trods af bestræbelserne for at forbedre kvinders
beskæftigelsesegnethed, hovedsagelig gennem finanspolitiske incitamenter, er
beskæftigelsesfrekvensen for italienske kvinder betydeligt lavere (46,5 %
i 2011) end gennemsnittet for EU-27 (58,5 % i 2011). Der er behov for
yderligere tiltag inden for børnepasnings- og ældreforsorgsfaciliteter. Udfordringen
er især stor for ældre kvindelige arbejdstagere i den private sektor, da
pensionsalderen for kvinder vil stige med fem år mellem 2012 og 2018. (13)
Ungdomsarbejdsløsheden i Italien nåede op på et
gennemsnit på 29,1 % i 2011 og steg yderligere i de første måneder af
2012. Især er der høj arbejdsløshed blandt personer, der har afsluttet en
videregående uddannelse, og der er et misforhold mellem de mellem de
kvalifikationer, der er erhvervet, og de kvalifikationer, der er relevante for
arbejdsmarkedet. Det vil være godt at fremme lærlingeuddannelse som et vigtigt
trinbræt til arbejdsmarkedet, men det vil stadig kræve, at der bruges
hensigtsmæssige instrumenter som f.eks. et nyt system for beskæftigelses- og
uddannelsesstandarder og ordninger for attestering af færdigheder. Kommissionen
har lanceret et indsatsteam til at omprogrammere samhørighedsmidler hen imod
foranstaltninger, der støtter beskæftigelse af unge og udvikling af SMV 'er. (14)
Skolefrafaldet på 18,8 % på nationalt plan,
med store regionale forskelle, har stærke negative virkninger for
ungdomsarbejdsløsheden. Der bør gøres en mere målrettet og koordineret indsats
for at løse problemet med skolefrafald gennem en kombination af forebyggelses-,
indgrebs- og kompensationsforanstaltninger. Der bør rettes op på de dårlige
resultater inden for de videregående uddannelser, bl.a. gennem fuld gennemførelse
af den universitetsreform, der blev vedtaget i 2010, og en bedre sammenkædning
mellem universiteternes resultater og tildelingen af offentlige midler. (15)
Italien har indført vigtige foranstaltninger for at
liberalisere tjenesteydelser, især i de liberale erhverv, og forbedre
konkurrencen i netværksindustrierne. Der er dog fortsat mange udfordringer i
energi- og transportsektoren, navnlig i forbindelse med jernbaner og havne,
hvor der stadig er betydelige flaskehalsproblemer med infrastruktur og marked. (16)
Selv om der allerede er vedtaget nogle er
foranstaltninger for at fremme en administrativ forenkling, er erhvervsklimaet
i Italien fortsat komplekst. Navnlig lider retssystemet under forskellige
former for ineffektivitet i ressourcebrug, procedurer og institutionel
organisation, der afspejles i den italienske civilrets svage resultater,
navnlig med hensyn til sagsbehandlingens alt for lange varighed og efterslæbet. (17)
SMV'ernes adgang til finansiering er vanskelig, og
intensiteten for risikovillig kapital er lav. I december 2011 blev der indført
en støtte til ny virksomhedsegenkapital (ACE) for at give virksomhederne
mulighed for at udelukke den nominelle forrentning af nye kapitaltilførsler fra
den skattepligtige indkomst. Dette forventes at lette SMV'ernes udvidelser og
investeringerne i innovation. Der er truffet visse foranstaltninger til at
fremme privat F & U, navnlig refinansieringen af skattefradrag for
erhvervslivets investeringer i forskning, men intensiteten er fortsat lav, og
gennemførelsen af innovative projekter er svag. (18)
Italien har givet en række tilsagn under
europluspagten. Disse tilsagn og implementeringen af tilsagnene fra sidste år
har relation til fremme af beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen og
styrkelse af de offentlige finansers holdbarhed og af den finansielle
stabilitet. Kommissionen har vurderet gennemførelsen af tilsagnene under
europluspagten. Der er taget hensyn til resultaterne af denne vurdering i
henstillingerne. (19)
Inden for rammerne af det europæiske semester har
Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Italiens økonomiske politik. Den
har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt
en dybdegående undersøgelse. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans
for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til,
i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da
der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske
Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale
beslutninger. Dens henstillinger under det europæiske semester er afspejlet i
henstillinger 1-7 nedenfor. (20)
På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt
Italiens stabilitetsprogram, og dens udtalelse[9]
afspejles især i henstilling 1 nedenfor. (21)
På baggrund af resultaterne af Kommissionens
dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået Italiens
nationale reformprogram for 2012 og Italiens stabilitetsprogram. Dets
henstillinger under artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i
henstilling 1-7 nedenfor, HENSTILLER, at Italien træffer
foranstaltninger i perioden 2012-2013 med henblik på: 1.
at gennemføre budgetstrategien som planlagt og
sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres i 2012. De planlagte
strukturelle primære overskud bør sikres, således at tendensen for gældskvoten
bliver nedadgående senest i 2013. Det bør sikres, at der gøres passende
fremskridt for at nå den mellemfristede budgetmålsætning, samtidig med at
udgiftsbenchmarket overholdes og der gøres tilstrækkelige fremskridt for at nå
gældsreduktionsmålet. 2.
at sikre, at specifikationen af de vigtigste
elementer i den forfatningsmæssige regel om budgetmæssig balance, herunder
passende koordinering mellem de forskellige forvaltningsniveauer, er i
overensstemmelse med EU-rammerne. Der bør tilstræbes en varig forbedring af de
offentlige udgifters effektivitet og kvalitet gennem den planlagte
udgiftsundersøgelse og gennemførelsen af samhørighedshandlingsplanen fra 2011,
således at der opnås en bedre udnyttelse og forvaltning af EU-midlerne, især i
den sydlige del af Italien. 3.
at træffe yderligere foranstaltninger for at rette
op på ungdomsarbejdsløsheden, bl.a. ved at forbedre uddannelsessystemet
arbejdsmarkedsrelevans og lette overgangen til arbejde, også gennem
incitamenter til at starte virksomheder og til at ansætte personale. Der bør
anvendes en ordning med landsdækkende anerkendelse af færdigheder og
kvalifikationer for at fremme arbejdskraftens mobilitet. Der bør træffes
foranstaltninger til at mindske frafaldet inden for de videregående uddannelser
og bekæmpe skolefrafald. 4.
at vedtage arbejdsmarkedsreformen som en prioritet
for at tage fat om segmenteringen af arbejdsmarkedet og etablere en integreret
arbejdsløshedsforsikringsordning. Der bør træffes yderligere
foranstaltninger til at tilskynde kvinderne til at søge ud på arbejdsmarkedet,
især gennem tilvejebringelse af børnepasning og ældreforsorg. For at øge
omkostningskonkurrenceevnen bør forbindelsen mellem lønninger på sektorplan og
produktivitet styrkes gennem yderligere forbedringer af
lønfastsættelsesrammerne i samråd med arbejdsmarkedets parter og i
overensstemmelse med national praksis. 5.
at fortsætte bekæmpelsen af skatteunddragelse. Den
sorte økonomi og sort arbejde bør forfølges, f.eks. ved at optrappe kontrol.
Der bør træffes foranstaltninger til at reducere omfanget af
skattefritagelser, godtgørelser og nedsatte momssatser og forenkle
skattelovgivningen. Der bør træffes yderligere foranstaltninger til at flytte
skattebyrden væk fra kapital og arbejdskraft til ejendom og forbrug samt miljø.
6.
at gennemføre de vedtagne liberaliserings- og
forenklingsforanstaltninger i servicesektoren. Der bør træffes yderligere
foranstaltninger til at forbedre markedsadgangen til netværksindustrier samt infrastrukturkapacitet
og sammenkoblinger. 7.
at forenkle reguleringsrammerne for
virksomhederne og styrke den administrative kapacitet. Adgangen til finansielle
instrumenter, navnlig egenkapital, bør forbedres for at finansiere voksende
virksomheder og innovation. Den planlagte omorganisering af det civile
retssystem bør gennemføres, og anvendelsen af alternative
tvistbilæggelsesmekanismer bør fremmes. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. [3] COM(2012)318 final. [4] P7_TA(2012)0048 og P7_TA(2012)0047 [5] Rådets afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012. [6] COM(2012) 68 final. [7] SWD(2012)156 final [8] Den
konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige
foranstaltninger som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af
oplysningerne i programmet og ved hjælp af den i fællesskab aftalte metode. [9] I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97.