2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/51

—

konstaterer, at den ikke-koordinerede og hurtigere end forventede udvikling af vedvarende energikilder i mange lande har medført en række politiske, lovgivningsmæssige og tekniske problemer i driften af energisystemer. Det er nødvendigt med en seriøs debat på EU-niveau om, hvilke ordninger og instrumenter der er de rigtige for koordineret fremme af vedvarende energikilder;

—

påpeger, at det er nødvendigt at udarbejde et simpelt og effektivt system for støtte til vedvarende energikilder baseret på en fælles europæisk strategi. Der er behov for en fælles strategi for udformningen af både markedsbaserede og lovgivningsmæssige mekanismer for at sikre en effektiv og samfundsmæssig holdbar omlægning til større produktion af vedvarende energi;

—

mener, at de fremtidige støttemekanismer kan udformes på baggrund af afprøvede procedurer inden for samhørighedspolitikken for at understøtte produktion og distribution af vedvarende energi og fremme en bredere indførelse af nye teknologier for vedvarende energikilder;

—

er overbevist om, at det er nødvendigt at skabe større sammenhæng mellem de enkelte medlemsstaters beslutninger, hvis det skal lykkes at stabilisere den nuværende situation og skabe langsigtede incitamenter for investorerne. Et instrument, som kunne fremme dette, ville være et fælleseuropæisk støttesystem for vedvarende energikilder;

—

mener, at det vil være muligt at kombinere forskellige vedvarende energiteknologier i regionerne med nye metoder til forvaltning af produktions- og transmissionskapaciteten ved at anvende intelligente netteknologier og således at afstemme den lokale efterspørgsel efter produktionen af elektricitet, hvorved regionernes energisikkerhed øges betragteligt, og afhængigheden af energiimport over lange afstande mindskes.

Ordfører

Witold STĘPIEŃ (PL/PPE), formand for Łódzregionen

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked.

COM(2012) 271 final

1.

er enig i Kommissionens synspunkt om, at vedvarende energi er centralt for at sprede energiforsyningskilderne, øge Europas konkurrenceevne og skabe jobs og opfylde Den Europæiske Unions forpligtelser vedrørende klimaændringer. Det mener endvidere, at de milepæle, der vedtages for vedvarende energi efter 2020, er helt nødvendige for at sikre at vedvarende energi indgår i det europæiske energimarked;

2.

mener, at en af de væsentligste årsager til problemerne med udvikling af vedvarende energikilder er, at der i EU's energipolitik mangler en langsigtet vision og koordination landene, regionerne og de berørte aktører imellem, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og peger på den centrale rolle, som foranstaltninger til fremme af energieffektivitet spiller for opfyldelsen af målene. Det er også enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne bør udnytte de eksisterende instrumenter til at skabe samarbejde indbyrdes og handle med vedvarende energi, og understreger den særlige rolle, som grænseregioner kan spille som laboratorier for samarbejde i den henseende;

3.

påpeger, at det er nødvendigt at udarbejde et simpelt og effektivt system for støtte til vedvarende energikilder baseret på en fælles europæisk strategi. Under hensyntagen til principperne om nærhed og proportionalitet bør der kun fastlægges rammebetingelser på EU-niveau, som især er rettet mod de grænseoverskridende virkninger. Fremtidige støttemekanismer kan udarbejdes på baggrund af afprøvede procedurer for dermed at støtte produktion og distribution af vedvarende energi og fremme en bredere indførelse af nye teknologier for vedvarende energikilder. Det understreger, at de lokale og regionale myndigheder skal spille en nøglerolle inden for udvikling og fremme af vedvarende energiløsninger, som skal være baseret på forskellige regioners erfaringer og behov. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage repræsentanter for de lokale og regionale niveauer i udformningen af politiske instrumenter på EU-niveau og deres gennemførelse.

4.

er enig med Kommissionen i, at man for at øge de vedvarende energikilders andel væsentligt skal forbedre støttesystemerne. Ifølge Kommissionens analyse fordyrer høje administrations- og kapitalomkostninger ofte projekter vedrørende vedvarende energi og underminerer deres konkurrenceevne, især i de tidlige stadier. Meddelelsen fremhæver, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem de nationale støttesystemer, hvorved forvridninger på energimarkedet kan fjernes. Hvis der etableres ordninger, som gradvis eksponerer producenterne for de risici, der er forbundet med markedspriserne, burde det øge de vedvarende energiteknologiers konkurrenceevne. Navnlig er et velfungerende marked for handel med emissionsrettigheder afgørende for at mindske behovet for støtte til modne teknologier på længere sigt. Det vil dog være nødvendigt at støtte nye og mindre modne teknologier. Det glæder derfor Regionsudvalget, at Kommissionen påtænker at udarbejde en vejledning om bedste praksis og erfaringer med disse spørgsmål;

5.

understreger, at den generelle udvikling af infrastruktur er afgørende for et indre markeds succes og integration af vedvarende energi i strømforsyningen. Forbedring af energiinfrastrukturen kan opnås ved hjælp af:

6.

bemærker, at finansieringen af forskning og udvikling (F&U) er afgørende for at støtte den teknologiske innovation og udvikling, og er enig med Kommissionen i, at navnlig havteknologier, energilagring samt avancerede materialer og udvikling af teknologier til uudnyttede former for biomasse til brug for vedvarende energi kan spille en særlig rolle i denne forbindelse. Den strategiske energiteknologiplan (SET) og det kommende forskningsprogram Horisont 2020 er EU's vigtigste bidrag til at sætte skub i udviklingen af centrale energiteknologier. Udvalget understreger den vigtige rolle, som lokale og regionale myndigheder vil skulle spille i samarbejde med og til støtte for forskningsinfrastrukturer og som offentlige investorer, og minder i den forbindelse også om, at den afgørende betydning, som finansieringen af EU-forskning på dette område har, skal afspejles passende i den aktuelle debat om EU's flerårige finansielle ramme;

7.

noterer sig Kommissionens analyse af de forskellige grader af åbenhed og integration af forskellige energimarkeder (opvarmning og nedkøling, transport, elektricitet osv.). Det er enig i, at integrationen af markeder kan hjælpe nye aktører frem som f.eks. vedvarende energi, men understreger også, at markedsåbninger i sig selv ikke er nogen garanti for øget effektivitet og lavere priser, og at en vellykket åbning kræver passende lovgivning og overvågning, gennemsigtighed og forbrugerinformation på EU-plan. Udvalget ser derfor frem til den kommende debat om Kommissionens forslag til det indre energimarked.

8.

gør opmærksom på, at den vedvarende energis andel af EU's energiforbrug medio 2012 udgjorde 12,4 %, hvilket svarer til en stigning på 1,9 % i forhold til 2008. Dette betyder, at EU for tiden er på vej til at nå op på sin 20 % andel af vedvarende energi i 2020, men det betyder også, at EU skal være mere ambitiøs og sætte højere mål for sig selv eller i det mindste sætte et 20 % mål for hver medlemsstat. Derudover er der behov for yderligere tiltag efter 2020, og EU skal hurtigst muligt sætte ambitiøse mål for sig selv, så det bliver muligt at nå op på en andel på 100 % vedvarende energi i 2050.

9.

efterlyser en egentlig struktur og realistiske mål for emissionshandelssystemet (EU ETS), der var tænkt som en indirekte form for støtte til vedvarende energi.

10.

er enig med Kommissionen i, at der er behov for at øge konkurrencedygtigheden for de vedvarende energikilder, der anvendes på energimarkederne. Støtteordningerne bør udformes således, at de tilskynder investorerne til at udvikle vedvarende energikilder og sikrer, at de fungerer effektivt på det konkurrenceprægede energimarked. Støtteordningerne bør desuden føre til en gradvis erstatning af andre energikilder, især dem som har en negativ indvirkning på miljøet;

11.

er bange for, at nogle støtteordninger for vedvarende energikilder kan have utilsigtede konsekvenser eller misbruges af nogle producenter af vedvarende energi og dermed forhøjer omkostninger til vedvarende energi for forbrugerne. En koordineret EU-strategi for vedvarende energikilder, hvorunder der gøres brug af de eksisterende europæiske og nationale konkurrencepolitiske instrumenter, er nødvendig for at hindre denne form for misbrug;

12.

gør opmærksom på, at systemet med grønne certifikater på samme måde som systemet med faste afregningstariffer fjerner markedsrisiciene. Herudover vil systemet med certifikater måske ikke virke som tilsigtet i alle henseender i visse lande. Den hurtige tilvækst af energi fra vedvarende energikilder betyder, at antallet af certifikater er begyndt at overstige det antal, der er krav om at købe, hvilket kan føre til et kollaps i certifikatpriserne. Derfor er det nødvendigt at revidere målene for vedvarende energikilder og tilpasse de udstedte certifikater hertil;

13.

hilser i princippet det foreslåede nye system med oprindelsesgarantier (Guarantee of Origin) velkommen. Det er en form for europæiske grønne certifikater, der muliggør handel med grønne certifikater i de EU-lande, som indfører et sådant system. Der er imidlertid brug for overvågning for at kontrollere, om dette tiltag er tilstrækkeligt til at udbedre manglerne ved de eksisterende systemer.

14.

konstaterer, at den ikke-koordinerede og hurtigere end forventede udvikling af vedvarende energikilder i mange lande har medført en række politiske, lovgivningsmæssige og tekniske problemer i driften af energisystemer. Det er nødvendigt med en seriøs debat på EU-niveau om, hvilke ordninger og instrumenter der er de rigtige for koordineret fremme af vedvarende energikilder. Der er behov for en fælles strategi for udformningen af både markedsbaserede og lovgivningsmæssige mekanismer for at sikre en effektiv og samfundsmæssig holdbar omlægning til større produktion af vedvarende energi;

15.

anfører, at koordineringen af energitilførsler mellem forskellige lande og regioner skal optimeres yderligere. Der er behov for større koordinering i udviklingen og driften af energinet samt en effektiv lovregulering af sammenkoblede strømforsyningssystemer for at kunne håndtere den betydelige vækst i de vedvarende energikilders andel af den samlede energiproduktion. Det gælder såvel mellem de forskellige lande og regioner som mellem fastlandet og øer og mellem øer indbyrdes;

16.

påpeger, at produktionen af vedvarende energi kan fremmes som led i lokale energikoncepter. Koncepterne skal indeholde foranstaltninger for energibesparelse, fremme af vedvarende energikilder og ressourcebesparelse og være i fuld overensstemmelse med bæredygtighed.

17.

gør opmærksom på, at vedvarende energikilder er koblet til energinet, som ikke er bygget til denne type energikilder. En bredere anvendelse af vedvarende energi vil kræve økonomiske og tidsmæssige investeringer i en opgradering af disse net, som i deres nuværende tilstand udgør en hindring for de vedvarende energikilders vækst. Denne hindring kan overvindes ved at indføre intelligente energinet og øge graden af sammenkobling mellem elektricitetsnettene i EU's medlemsstater, mellem regionerne på fastlandet og øerne samt mellem øerne indbyrdes. En del vedvarende energikilder, f.eks. vindmølleparker og solceller, fungerer ligeledes meget ustabilt. Det gør det nødvendigt at bevare en vis reservekapacitet på traditionelle kraftværker, udvikle dertil egnet energilagring og skabe større fleksibilitet ved at styre efterspørgslen;

18.

bemærker, at en storstilet anvendelse af energilagre i betydelig grad ville forbedre driftsbetingelserne for energisystemer, der anvender vedvarende energikilder, men at det teknisk er umuligt at lagre elektricitet direkte. Systemer baseret på indirekte oplagring af energi via konvertering af elektrisk energi til kemisk energi (f.eks. i elektriske batterier) eller kinetisk energi (i pumpekraftværker) er for øjeblikket meget dyre og har begrænsede muligheder for bred gennemførelse. En bred anvendelse af vedvarende energikilder i energisystemerne afhænger af nye teknologier, især ny energilagring, som skal kunne oplagre to-tre gange mere energi i batterier af den samme størrelse og skal være betydeligt billigere at producere. Teknologier, som omdanner overskydende el til gas ("power to gas"), bør videreudvikles, idet disse giver mange fordele. Kunstigt fremstillet gas kan anvende den eksisterende net- og lagringsinfrastruktur. Udvalget mener, at forskning, der sigter mod nye teknologier til at lagre energi, bør intensiveres med henblik på at lette den bredere anvendelse af vedvarende energikilder til produktion af elektricitet;

19.

understreger, at manglen på infrastrukturer, der effektivt kan udnytte de vedvarende energiressourcer på det europæiske kontinent som f.eks. store vindmølleparker i Nordsøen og solcelleanlæg omkring Middelhavet og i Nordafrika, betyder, at det er nødvendigt med store investeringer i europæiske jævnstrømsmotorveje. En udvidelse af disse motorveje vil være pålagt strenge miljøkrav, og det vil være obligatorisk at inddrage de berørte regioner. Det vil desuden være hensigtsmæssigt at vælge de mest skånsomme metoder og udstyr samt undersøge mulighederne for underjordiske ruter. Det skal endvidere tages i betragtning, at det nuværende europæiske energisystem, som forvaltes af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) og strækker sig fra Portugal til Polens østgrænse og fra Danmark til Balkanlandene skal opgraderes til at kunne håndtere de nye krav, der hidrører fra større europæisk energiintegration. Udvalget støtter derfor anlæg af nye transmissionsledninger for jævnstrøm, som kan øge den operationelle pålidelighed og mindske tabet af strøm under transmission.

20.

mener, at øget brug af vedvarende energi bør foregå på fuldt bæredygtig vis. Når man udvikler eksisterende systemer til sikring af bæredygtighed eller udformer nye systemer, bør man sørge for, at de ikke bliver en hæmsko for udviklingen på energi- og brændstofmarkederne. De metoder og systemer, som allerede findes, bør udnyttes fuldt ud. Når man øger brugen af vedvarende energi, er det afgørende at sikre, at bioenergien er CO2-neutral.

21.

påpeger, at Kommissionen bør foretage en undersøgelse med henblik på at udarbejde nye støtteprogrammer for vedvarende energi, der skal koordineres i hele EU, og hvor der tages højde for medlemsstaternes og regionernes erfaringer og eksempler på god praksis. Inden for rammerne af en sådan tilgang kan man indkredse fælleseuropæiske mål og fastlægge de foranstaltninger, der skal til for at indfri dem. En ny ordning bør omfatte retlige, økonomiske, tekniske og sociale aspekter;

22.

påpeger, at den europæiske støtteordning for vedvarende energikilder bør indeholde følgende:

23.

konstaterer, at nogle medlemsstater indfører begrænsninger i støtten til vedvarende energikilder i et forsøg på at bremse de hastigt stigende elektricitetspriser, som de går ud fra i nogle tilfælde delvis er medvirkende til, at de eksisterende støttesystemer for vedvarende energikilder ikke fungerer. Sådanne kortsigtede politiske reaktioner viser, hvordan den ustabile lovgivning og de hermed forbundne betydelige reguleringsmæssige risici kan få en meget negativ indvirkning både på miljøet og på energimarkedet;

24.

er overbevist om, at det er nødvendigt at skabe større sammenhæng mellem de enkelte medlemsstaters beslutninger, hvis det skal lykkes at stabilisere den nuværende situation og skabe langsigtede incitamenter for investorerne. Et instrument, som kunne fremme dette, ville være et fælleseuropæisk støttesystem for vedvarende energikilder. Desuden er det af central betydning at sænke den nationale støtte til fossile brændstoffer og sætte en stopper for andre politikker, der hindrer investeringer i vedvarende energi;

25.

påpeger, at det i lyset af det markante behov for investeringer til at gennemføre energirevolutionen (anslået til 1 billion EUR i hele EU i 2030) og investorernes omfattende risikouvillighed, især i det aktuelle klima, er nødvendigt at gøre brug af alle eksisterende finansielle midler (som f.eks. EU's samhørighedsmidler, indtægter fra en revideret emissionshandelsordning, innovative finansielle instrumenter på forskellige niveauer, indtægter fra installeret kapacitet). Det kan også være nødvendigt at påtænke projektobligationer til vedvarende energiprojekter for at sikre finansielle midler til forskning og udvikling og investeringskapital til vedvarende energi;

26.

mener derfor, at den nødvendige koordinering af støtten til vedvarende energikilder på europæisk niveau og mellem medlemsstaterne under hensyntagen til medlemsstaternes og regionernes erfaringer og gode praksis vil medvirke til at mindske investeringsrisikoen og skabe nye incitamenter til udvikling af vedvarende energikilder.

27.

understreger, at nogle af de nuværende støttesystemer på medlemsstatsniveau måske ikke altid afspejler de forskellige regioners specifikke forhold korrekt. De vedvarende energikilder er ofte ikke placeret i nærheden af slutbrugerne, hvilket gør det nødvendigt med en betydelig udbygning af transmissions- og distributionsledningerne. Manglen på tilstrækkeligt udbygget transmissionsinfrastruktur er en af de vigtigste stopklodser for en hurtig udvikling af vedvarende energikilder;

28.

er stærkt overbevist om, at man ved at øge regionernes rolle kan opnå en synergieffekt og samtidig optimere omkostningerne ved en udbygning af netinfrastrukturen. Derfor er det så vigtigt i højere grad at involvere regionerne i at fremme vedvarende energikilder og at tildele midler til fremme af vedvarende energikilder til regionerne og til producenterne af vedvarende energi. Støttesystemer for vedvarende energi bør også sikre udveksling af den viden, regionerne ligger inde med, og opfordre regionerne til at samarbejde.

29.

er overbevist om, at regionerne vil kunne anvise den mest hensigtsmæssige teknologisammensætning (mix) for vedvarende energikilder, f.eks. kombineret udvikling af vindmøllefarme og solcelleanlæg med kraftværker, der udnytter biogas, biomasse eller geotermisk energi, særligt teknologier, der anvender geotermisk varme til produktion af elektricitet. Man bør derfor – hvor det er muligt rent teknisk – søge at levere produceret biogas gennem allerede eksisterende naturgasnet og fremme denne tilgang;

30.

mener, at det vil være muligt at kombinere forskellige vedvarende energiteknologier i regionerne med nye metoder til forvaltning af produktions- og transmissionskapaciteten ved at anvende intelligente netteknologier (smart networks) og således at afstemme den lokale efterspørgsel efter produktionen af elektricitet, hvorved regionernes energisikkerhed øges betragteligt, og afhængigheden af energiimport over lange afstande mindskes;

31.

understreger, at regionerne har en særlig vigtig rolle at spille i oprettelse, udvikling af mikroanlæg for vedvarende energikilder og støtte til fremkomsten af prosumenter, som er energiforbrugere, der ikke alene aftager energi, men også producerer den til eget og de nærmeste naboers forbrug. Udviklingen af prosumenter på energiområdet kunne bidrage ikke kun til at begrænse de samlede omkostninger til udvinding og levering af energi, men også til at fremme nye forbrugs- og produktionsmønstre inden for vedvarende energi. Udvalget støtter kraftigt energiproduktion på regionalt niveau til den offentlige og private sektor, herunder husholdninger;

32.

bemærker, at regionerne også har en stor rolle at spille i udviklingen af kombineret kraftvarmeproduktion. Denne teknologi til samtidig produktion af elektricitet og varme gør det muligt at udnytte næsten 90 % af den oprindelige energi i brændstoffet. Regionernes rolle kan bestå i at koordinere udviklingen af kraftvarme under hensyntagen til de eksisterende varmenet samt placeringen af nye investeringer i regionen. EU bør skabe de rette rammebetingelser for støtte til en omkostningsdækkende drift af disse yderst effektive anlæg.

33.

bemærker, at det med de nuværende støtteordninger for vedvarende energikilder kun i begrænset omfang er muligt at planlægge udviklingen af vedvarende energi, og at der i mange tilfælde ingen krav er til operatørerne;

34.

mener derfor, at en ny støtteordning for vedvarende energikilder bør være et forudsigeligt system, hvor mængden af støttemidler til vedvarende energikilder er kendt og fastlagt mange år i forvejen i overensstemmelse med målene for støtte til vedvarende energikilder. Ordningen bør tilpasses de enkelte teknologiformer under hensyntagen til deres rentabilitet og udviklingsstade og være så fleksibel, at den kan reagere på markedets signaler i hver enkelt medlemsstat;

35.

anfører, at regionernes og de lokale interessenters rolle bør øges ved at gøre brug af den eksisterende viden om investeringsomkostningernes størrelse samt om den støtte, der er nødvendig, for at producenterne af vedvarende energi på et senere tidspunkt er i stand til at operere på de europæiske energimarkeder;

36.

påpeger, at udvikling af støttecentre for vedvarende energikilder i regionerne vil øge beskæftigelsen og udvikle forskellige former for uddannelse, som er nødvendige for både investorer og virksomheder, der er involveret i opbygningen og tilkoblingen til nettet. Udviklingen af den lokale knowhow kommer også til at resultere i øget forskning i regional udvikling af vedvarende energikilder. Denne forskning kunne indgå som en del af både europæisk og national forskning;

37.

gør opmærksom på, at udviklingen af vedvarende energikilder i mange tilfælde bremses af den utilstrækkelige udvikling af distributionsnettet, transmissionsnettet og sammenkoblingerne mellem EU's medlemsstater og mellem regionerne på fastlandet og på øerne såvel som mellem øerne. En fjernelse af disse hindringer kræver to slags initiativer: udbygning og modernisering af det eksisterende net samt moderne forvaltning af nettet og de elforbrugere og -producenter, der er tilsluttet nettet. Derudover skal forskellige oplagringsteknologier integreres ved udbygningen af nettene, idet oplagringsteknologi mindsker behovet for yderligere netkapacitet og kan stille reservestrøm til rådighed. Også anvendelse af gasnettet gennem en udbygning at "power to gas"-anlæg bør overvejes;

38.

mener ligeledes, at det er nødvendigt at tildele en del af midlerne til udvikling af distributionsnettet, transmissionsnettet og sammenkoblingerne mellem EU's medlemsstater, mellem regionerne på fastlandet og på øerne såvel som mellem øerne. Støttesystemet bør muliggøre samtidig og koordineret støtte til udvikling af net og anlæg til vedvarende energikilder. Dette vil på den ene side muliggøre en mere effektiv udnyttelse af støttemidlerne, på den anden side et samarbejde mellem de lokale netoperatører og producenter af vedvarende energi, herunder prosumenterne. Et sådant samarbejde mellem netoperatører og producenter af vedvarende energikilder, der igangsættes med en koordineret tildeling af støttemidler, vil fjerne en af utilstrækkelighederne i det nuværende system, nemlig det utilstrækkelige samarbejde mellem netoperatører og producenter.

39.

minder om, at produktionen af energi ved hjælp af teknologier for vedvarende energikilder afhænger af ydre forhold som f.eks. vindstyrke og solindstråling. Dette udgør en hindring for at øge effekten i vedvarende energianlæg. Funktionen af anlæg til vedvarende energi kan forbedres ved at skabe klynger af vedvarende energikilder, der udnytter forskellige teknologier, f.eks. vindmøller, solcelleanlæg, biomasse- og biogasanlæg, samt geotermiske energianlæg og energilagringsteknologi, der anvender intelligente net.

40.

mener, at systemer til produktion af vedvarende energi ikke bør udvikles af de enkelte medlemsstater enkeltvis. Denne udvikling hænger sammen med gennemførelsen af klimapolitikkens krav og også med fremme af udvikling af moderne teknologier samt en styrkelse af den europæiske energisikkerhed ved at gøre Europa uafhængigt af eksterne energileverandører. Denne fælleseuropæiske målsætning bør gennemføres i fællesskab og på samordnet vis af alle forvaltningsniveauer. Samtidig er det vigtigt, at målet om overgang til 100 % vedvarende energi hele tiden er en mulighed og sikre sig, at ‧ukonventionelle‧ eller andre former for energi, der kan fremstå som alternativer, men som ikke er vedvarende energi og derfor ikke bæredygtige, og som ikke erstatter konventionelle fossile brændstoffer, ikke afleder opmærksomheden og ressourcerne fra den nødvendige overgang til vedvarende energi;

41.

gør opmærksom på, at ukoordinerede foranstaltninger kan have utilsigtede følger såsom et fald i forsyningssikkerheden eller uberettigede prisstigninger, hvilket fører til negative holdninger og tab af støtte i befolkningen til vedvarende energikilder. Der kan rettes op på denne situation ved hjælp af offentlige debatter og en gennemsigtig politisk beslutningsproces samt oplysningskampagner blandt befolkningen om nødvendigheden af rationel energiudnyttelse og om eksistensen af nye modeller for bæredygtigt forbrug og produktion af energi.