13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/110

—

bifalder målsætningen om at skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, men mener, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at dække det stigende kapacitetsbehov fuldt ud. Det er især vigtigt at udbygge kapaciteten i overbelastede lufthavne, tage større hensyn til den frie kapacitet i regionale lufthavne, fremskynde udviklingen af et fælles europæisk luftrum og sikre konkurrencedygtige driftstider, også om natten;

—

opfordrer til at forbedre lufthavnenes intermodale sammenkobling med andre transportformer. Det styrker konkurrenceevnen og sikrer, at regionerne har tilstrækkelig tilslutning til det europæiske og internationale lufttrafiknet;

—

støtter tilgangen om at vælge den mest omkostningseffektive foranstaltning for at opnå støjbekæmpelsesmål i overensstemmelse med den afbalancerede strategi, men mener, at Kommissionens foreslåede kontrolbeføjelser overskrider dennes kompetencer i henhold til nærhedsprincippet. Driftsrestriktioner skal fastlægges af de regionale myndigheder under behørig hensyntagen til den lokale situation og de særlige lokale forhold. Det er hverken nødvendigt eller rimeligt at give Kommissionen yderligere kontrolbeføjelser;

—

bifalder den yderligere åbning og harmonisering af adgangen til groundhandling-markedet. Det øger konkurrencen og giver i sidste ende endnu højere kvalitet i groundhandling-servicen i EU's lufthavne. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det imidlertid være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene;

—

støtter Kommissionens strategi om at indføre markedsbaserede instrumenter for at udnytte den begrænsede infrastrukturkapacitet i stærkt belastede lufthavne optimalt, men understreger, at man skal sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet.

Ordfører

Roland WERNER (DE/ALDE), statssekretær for transport, Ministeriet for Økonomi, Arbejde og Transport i delstaten Sachsen

Basisdokumenter

1.

er enig i, at lufthavne er en uundværlig del af et moderne og effektivt transportnet. De giver vigtige impulser til den økonomiske udvikling, arbejdsmarkedet og turismen i de enkelte regioner. Samtidig styrker de det territoriale sammenhold i EU;

2.

er enig i, at støj fra luftfartøjer ved lufthavne er en gene for et voksende antal europæiske borgere, især om natten, og at en aktiv strategi for støjstyring derfor er nødvendig for at afbøde de uønskede virkninger;

3.

støtter Kommissionens mål om at udnytte og udbygge luftfartens potentiale bedst muligt, navnlig den forventede vækst i flytrafikken;

4.

fremhæver, at EU først og fremmest kunne fremme investeringerne i moderniseringen af lufthavnsnettet og bygning af nye lufthavne ved at anvende innovative finansielle instrumenter med det formål at sikre en vedvarende økonomisk vækst i EU samt bedre økonomiske forbindelser med resten af verden;

5.

deler synspunktet om, at kløften mellem lufthavnsinfrastrukturens kapacitet og det stadigt voksende rejse- og transportbehov vokser støt. Allerede nu plages nogle europæiske lufthavne af overbelastning eller har nået deres kapacitetsgrænse. Især i de større hovedlufthavne kan der ikke altid skabes ny kapacitet lige så hurtigt, som efterspørgslen kræver det. Af den grund kan man forvente, at kapacitetsproblemerne vil forstærkes yderligere i de kommende år;

6.

bifalder målsætningen om at imødegå kapacitetsproblemer og skabe de rammebetingelser, der er nødvendige for en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Udvalget påpeger dog, at de foranstaltninger, der foreslås i lufthavnspakken, ikke er tilstrækkelige;

7.

understreger, at mange regionale lufthavne har stor nok infrastrukturkapacitet til effektivt at afhjælpe kapacitetsproblemerne i andre lufthavne, og at man dermed kan forbedre regionernes tilslutning;

8.

konstaterer, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at dække det stigende kapacitetsbehov fuldt ud. Det er især vigtigt at udbygge infrastrukturen i overbelastede lufthavne, tage større hensyn til den frie kapacitet i regionale lufthavne, fremskynde udviklingen af et fælles europæisk luftrum og sikre konkurrencedygtige driftstider, også om natten. De små regionale lufthavne bør desuden støttes målbevidst, for at de kan blive et supplement til de større og forbedre den allerede eksisterende infrastruktur;

9.

fremhæver behovet for at forbedre lufthavnenes intermodale sammenkobling med andre transportformer. Det styrker konkurrenceevnen og sikrer, at regionerne har tilstrækkelig tilslutning til det europæiske og internationale lufttrafiknet;

10.

mener, at en mere effektiv tildeling af slots er en oplagt mulighed for at udnytte den begrænsede infrastrukturkapacitet i stærkt belastede lufthavne optimalt. Udvalget bifalder Kommissionens strategi om at indføre markedsbaserede instrumenter til dette formål, men samtidig skal man sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet;

11.

tilslutter sig forslaget om at revidere reglerne og procedurerne for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner. Målsætningen om at harmonisere fremgangsmåden for anvendelsen af den afbalancerede strategi skal i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj giver personer, der berøres af støj, bedre beskyttelse;

12.

bifalder målsætningen om en større liberalisering af markedet for groundhandling-ydelser. Det øger konkurrencen og giver i sidste ende endnu højere kvalitet i groundhandling-servicen. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene. Desuden skal man sikre, at bestemmelserne ikke fører til ulige behandling af groundhandling-selskaberne. Kommissionens mål om at undgå konkurrenceforvridning kan kun nås, hvis alle har samme betingelser;

13.

ser med bekymring på Kommissionens forslag, og de endnu mere vidtrækkende forslag fra Rådets »generelle strategi«, om at regulere gebyrer for groundhandlinginfrastruktur i tråd med og ud over bestemmelserne i direktivet om lufthavnsafgifter (direktiv 2009/12/EF). Sådanne gebyrer udgør typisk en meget lille procentdel af de samlede lufthavnsindtægter, især hos regionale lufthavne, der ligger lige over forslaget til ny tærskel på 2 millioner passagerer om året. I absolutte tal er der også tale om mindre beløb. Det kan meget vel tænkes, at de administrative omkostninger vejer tungere end de potentielle fordele, set i lyset af at lufthavnene allerede er forpligtet til at fastsætte sådanne gebyrer på en objektiv og gennemsigtig måde;

14.

fremhæver almenflyvningens betydning for lufttransporten i EU. Den gør det muligt for virksomhedsledere, som skaber velstand og beskæftigelse, at rejse så fleksibelt som muligt og øger den økonomiske kapacitet i randområder og i regionerne i den yderste periferi. Dette er især vigtigt i forbindelse med spørgsmålet om slots og lufthavnsadgang.

15.

bifalder målsætningen om at præcisere reglerne og procedurerne for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner og gøre afvejningsprocessen mere gennemsigtig. Dermed vil man imødegå den hidtil uensartede anvendelse af direktivet i medlemsstaterne. Desuden får de personer, der berøres af støj, et sammenligneligt beskyttelsesniveau. Udvalget konstaterer dog, at forslaget til forordning, især hvad angår støjvurdering og analyse af omkostningseffektivitet, stadig ikke er afstemt med direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj og derfor vil give mere administrativt arbejde og dermed højere omkostninger, hvilket ville undergrave offentlighedens accept af lufttrafikken;

16.

forventer, at ændringen af det hidtidige direktiv til en forordning vil gøre støjstyringsforanstaltningerne mere effektive og modvirke konkurrenceforvridning inden for EU;

17.

støtter Kommissionens tilgang om at vælge den mest omkostningseffektive foranstaltning inden for rammerne af den afbalancerede strategi for at opnå støjbekæmpelsesmål. Der bør dog i den forbindelse i videst muligt omfang – og ikke kun som en mulighed – tages hensyn til lufthavnsnaboers sikkerhed og sundhed. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at skabe balance mellem de økonomiske konsekvenser af støjbegrænsningsforanstaltningerne på den ene side og beskyttelsesbehovet hos de personer, der berøres af støj, på den anden side;

18.

er principielt tilhænger af målet om at hæve grænseværdien for luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene. På den måde vil man kunne tage hensyn til det tekniske fremskridt i udviklingen af mindre støjende fly. Udvalget minder dog om, at fragtfly i mindre grad end passagerfly opfylder den strengere grænseværdi på 10 EPNdB (Effective Perceived Noise in decibels). Derfor vil fragtflyselskaber blive uforholdsmæssigt hårdere ramt af et muligt forbud for »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«. På den baggrund anbefaler udvalget, at grænseværdien hæves i et mindre betydeligt omfang inden for en passende overgangsperiode. Forhøjelsen af grænseværdien til 8 EPNdB vil være nok til at reducere støjgenerne væsentligt;

19.

mener, at en uafhængig ankeinstans på medlemsstatsniveau er nødvendig;

20.

bifalder anvendelsen af den afbalancerede strategi for at mindske eller begrænse omfanget af støjpåvirkning. Det giver medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med støjstyringen. Udvalget deler også Kommissionens synspunkt om, at man kun bør indføre driftsrestriktioner som sidste udvej;

21.

støtter målet om at præcisere reglerne for vurdering af støj fra lufthavne og gøre støjvurderingsprocessen mere gennemsigtig. Den planlagte høring af de personer, der berøres af støj, vil give større accept af gennemførelsen af støjdæmpende foranstaltninger. Udvalget anbefaler dog, at medlemsstaterne får tilstrækkelig handlefrihed i forbindelse med sammensætningen af det »forum for teknisk samarbejde«, der foreskrives i forslaget til forordning. Hvis der allerede findes lignende fora i medlemsstaterne, skal disse kunne anerkendes, så man undgår at skabe overflødige organer;

22.

mener, at støjvurderingsmetoden i bilag I til forslaget til forordning, som bygger på rapporten fra den europæiske konference for civil luftfart (ECAC) Doc. 29 om »Standard Method of Computing Noise Contours around Civil Airports«, ikke kan øge gennemsigtigheden omkring støjvurderingsprocessen. Indfører man endnu en vurderingsmetode, risikerer man, at det går ud over sammenligneligheden med f.eks. direktivet om ekstern støj eller de nationale beregningsregler, og at der opstår en unødvendig bureaukratisk byrde. Hvad angår støjvurdering, bør der derfor henvises til direktiv 2002/49/EF om ekstern støj;

23.

har den holdning, at Kommissionens foreslåede kontrolbeføjelser til at efterprøve driftsrestriktioner inden indførelsen af dem og i givet fald at suspendere dem overskrider Kommissionens kompetencer i henhold til nærhedsprincippet. Driftsrestriktioner skal fastlægges af de regionale myndigheder under hensyn til den lokale situation og de særlige lokale forhold. Det er hverken nødvendigt eller rimeligt at give Kommissionen yderligere kontrolbeføjelser. Desuden bidrager det på ingen måde til at komme nærmere forordningens mål om at mindske antallet af personer, der påvirkes af støj fra lufthavne;

24.

mener, at definitionen af »luftfartøj« og »luftfartøj, der kun netop opfylder kravene«, opdateringen af støjcertificeringsstandarderne og certificeringsproceduren samt ændringen af metoden og den tekniske rapport er centrale dele af forordningen. Disse punkter er derfor ikke egnede til at give Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

25.

er enig med Kommissionen i, at groundhandling-ydelser har en central funktion i luftfartskæden. Effektive og kvalitetsorienterede groundhandling-ydelser er i høj grad medvirkende til at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt lufttransportsystem;

26.

bifalder den yderligere åbning og harmonisering af adgangen til groundhandling-markedet. Det vil sandsynligvis yderligere højne kvaliteten af de groundhandling-ydelser, der leveres i EU's lufthavne. Det vil være til lige stor gavn for flyselskaber, speditører og passagerer. For at undgå uønskede konsekvenser for de eksisterende beskæftigelsesforhold, luftfartssikkerheden og lufthavnskapaciteten bør det være muligt at tage passende hensyn til de særlige lokale forhold i lufthavnene;

27.

går ind for en bestemmelse om overførsel af personale mellem leverandørerne. Udvalget anmoder i denne sammenhæng Kommissionen om at undersøge, om de ordregivende myndigheder allerede umiddelbart kan benytte sig af muligheden for overførsel af personale (som henhører under medlemsstaternes kompetence) på grundlag af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1370/2007 uden supplerende gennemførelsesforanstaltninger fra medlemsstaternes side, og om der kan fastlægges parametre for overførsel af personale;

28.

påpeger, at ikke alle bestemmelserne om godkendelsesprocedurer er udformet præcist nok. Især bør man se nærmere på tidsplanen for procedurens etaper, indførelse af en særlig bestemmelse, som ophæver den uhensigtsmæssige opsættende virkning af klager, kompetencen i forbindelse med godkendelsesprocedurens gennemførelse samt tildelingskriterierne;

29.

deler Kommissionens synspunkt om, at lufthavnene spiller en afgørende rolle i samordningen mellem leverandører af groundhandling-ydelser. Udvalget påpeger dog, at lufthavnene kun kan udfylde denne funktion, hvis de nødvendige lovmæssige rammebetingelser er sikret i medlemsstaterne. Desuden medfører disse opgaver meromkostninger, som lufthavnene har svært ved at indtjene på markedet;

30.

betoner, at en yderligere åbning af markedet ikke må få negative konsekvenser for sikkerheden i luften. Tilstrækkelig uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne er en forudsætning for et garanteret højt sikkerhedsniveau i EU's lufthavne;

31.

finder det vigtigt, at uddannelsens længde tilpasses således, at man sikrer tilfredsstillende kvalitet i groundhandling-ydelserne. Set i lyset af, at groundhandling-ydelserne skal omfattes af en godkendelsesordning, der anerkendes i alle medlemsstater, anbefaler Regionsudvalget, at omfanget af uddannelse og efteruddannelse udformes på en måde, så der skabes sammenlignelige kvalifikationsstandarder, mens der samtidig tages hensyn til omkostningseffektivitet og beskæftigelsesfremme;

32.

påpeger, at brug af underleverandører udelukkende er forbeholdt tredjepartleverandører. Lufthavnsoperatører og lufthavnsbrugere får ikke denne mulighed. Efter Regionsudvalgets mening er dette konkurrenceforvridende diskriminering, hvilket ikke er foreneligt med forordningsforslagets målsætning om at øge konkurrencen. Det bør være tilladt for alle leverandører af groundhandling-ydelser at bruge underleverandører i henhold til præcise regler.

33.

mener, at revideringen af forordningen bidrager væsentligt til en mere effektiv udnyttelse af den begrænsede infrastrukturkapacitet. I betragtning af, at den forventede vækst i luftfartssektoren ikke modsvares af udviklingen i lufthavnsinfrastrukturen, bliver det stadig vanskeligere for flyselskaberne at dække behovet for transporttjenesteydelser. Det er en hæmsko for lufttrafikkens økonomiske udvikling og dermed også for regionerne;

34.

mener, at forvaltningsorganet for den centrale infrastruktur, i de tilfælde hvor den uafhængige tilsynsmyndighed er blevet anmodet om vurdere de gebyrer, der opkræves for brug af centraliseret infrastruktur, bør have ret til at pålægge brugerne gebyrer som oprindeligt foreslået, indtil den uafhængige tilsynsmyndighed har truffet en endelig afgørelse. Dette ville reducere incitamentet til at gøre unødigt trættende indsigelser mod gebyrafgørelser;

35.

bifalder i princippet indførelsen af markedsøkonomiske instrumenter for tildeling af slots. Dermed bliver det sikret, at de flyselskaber, der bedst kan udnytte bestemte slots, også får dem tildelt. Man skal sørge for fortsat at sikre regionernes tilslutning til lufttrafiknettet;

36.

påpeger, at ikke alle konsekvenserne af handel med slots belyses tilstrækkeligt klart. Kommissionen undlader navnlig at gå ind på, hvordan handlen med slots vil påvirke de regionale lufthavne og dermed de regionale tilslutningsmuligheder;

37.

mener, at flyselskaberne i første række vil stille de slots, de har fået til overbelastede hovedlufthavne, til rådighed for langdistancetrafik. Det ville svække de regionale lufthavnes tilslutning til hovedlufthavnene. Derfor kræver Regionsudvalget, at der træffes passende foranstaltninger for at sikre regionernes tilslutning til det internationale lufttrafiknet;

38.

glæder sig over hensigten om at gøre lufthavnskoordinatorens rolle mere uafhængig. Forslaget til forordning giver flyselskaberne mulighed for i fremtiden at overføre deres slots mod betaling. Denne overførsel skal godkendes og bekræftes af lufthavnskoordinatoren. Derfor er det efter Regionsudvalgets opfattelse så meget desto vigtigere, at lufthavnskoordinatoren kan træffe sin beslutning uafhængigt og objektivt;

39.

mener, at det ikke er formålstjenligt med gratis tildeling af slots, der udelukkende skal bruges til videresalg. Flyselskaberne bør kun kunne få godkendelse til handel med slots, hvis de kan påvise, at de tidligere har benyttet de pågældende slots regelmæssigt;

40.

mener, at ændringen af reglen om mindsteanvendelse af slots er acceptabel. Denne foranstaltning øger presset for at udnytte de tildelte slots bedre. Samtidig skal man sikre, at der tages hensyn til uforudsete hændelser (f.eks. strejker, vulkanaske). Sandsynligvis vil flere slots fremover blive tilbagegivet til puljen eller blive solgt til andre flyselskaber. Det letter adgangen til overbelastede lufthavne for andre luftfartsselskaber;

41.

bifalder, at afgiftsordningen gør det muligt for lufthavnene at sørge for, at ikke anvendte eller reserverede slots tilbagegives så hurtigt som muligt. Det sikrer, at slots ikke blokeres, men i stedet anvendes af andre flyselskaber;

42.

anerkender betydningen af, at der kan etableres »lokale regler« med det formål at sikre, at den lovgivningsmæssige ramme giver tilstrækkelig fleksibilitet i de regioner og lufthavne, hvor specifikke forhold retfærdiggør dette. Under sådanne omstændigheder er det nødvendigt med et regionalt input for at sikre en optimal og effektiv brug af kapaciteten i de enkelte lufthavne;

43.

mener, at forslaget om, at Kommissionen skal have ret til at udpege individuelle »lufthavne, der indgår i nettet«, som betyder, at den kan pålægge medlemsstaterne at behandle de enkelte lufthavne forskelligt og særskilt, overskrider Kommissionens beføjelser ifølge nærhedsprincippet;

44.

er bekymret over Kommissionens indførelse af »netforvalter«-konceptet og især over forslaget om at tildele betydelige og vidtfavnende beføjelser til denne enhed, når der ikke foreligger en tydelig definition af enhedens forvaltningsstruktur.

1.

Fragtfly opfylder i mindre grad end passagerfly den foreslåede grænseværdi på 10 EPNdB. Derfor vil fragtflyselskaber blive uforholdsmæssigt hårdere ramt af et muligt forbud for »luftfartøjer, der kun netop opfylder kravene«.

2.

Ved at skabe en rimelig overgangsperiode får luftfartsselskaberne mulighed for at planlægge og gennemføre de potentielt nødvendige moderniseringer af deres luftflåde under hensyntagen til de økonomiske aspekter.

1.

Afgørelser om driftsrestriktioner bør som hidtil alene kunne træffes af medlemsstaterne. Rådet har allerede udtalt sig i denne retning og slettet den tilsvarende artikel i Kommissionens forslag. Ovenstående forslag til at slette artiklen er desuden i overensstemmelse med indholdet af punkt 23 i denne udtalelse.

2.

I sin nuværende form kan artikel 10 sætte spørgsmålstegn ved regionale mæglingsaftaler. Disse aftaler mellem lufthavne, den relevante region og borgerne indgås ofte efter flere års vanskelige og udmattende forhandlinger. Det tyske Forbundsråd, det østrigske Forbundsråd, det franske Senat og det nederlandske Førstekammer konkluderede, at Kommissionens ret til indsigt i henhold til artikel 10 er i modstrid med Den Europæiske Unions nærhedsprincip.

1.

Forbuddet mod underentreprise for lufthavne og lufthavnsbrugere medfører, at de diskrimineres i forhold til andre udbydere af groundhandling-ydelser, hvilket giver konkurrenceforvridning. Dette er ikke foreneligt med forordningsforslagets målsætning om at øge konkurrencen.

2.

Kravene om ydelsernes kvalitet og pålidelighed skal i lige så høj grad opfyldes af underleverandørerne som af ordregiverne. Desuden bør det være tilladt for lufthavnene at begrænse antallet af underleverandører, hvis det er nødvendigt af pladshensyn.