13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/74


Regionsudvalgets udtalelse om »Tildeling af koncessionskontrakter«

2012/C 277/09

REGIONSUDVALGET

bemærker, at de gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt;

mener derfor, at det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål;

har den holdning, at en nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier;

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession.

Ordfører

Henk KOOL (NL/PSE), medlem af byrådet i Haag

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter

COM(2011) 897 final

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

1.

konstaterer, at der ikke findes nogen fælles juridisk ramme for koncessioner. Direktiverne om offentlige indkøb indeholder bestemmelser om koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder. Lovgivningen vedrørende tjenesteydelseskoncessioner er derimod ikke omfattet af EU-direktiverne om offentlige indkøb, men falder ind under EU-traktatens principper. Disse principper er videreudviklet i Domstolens retspraksis;

2.

bemærker, at medlemsstaterne skal opfylde principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gennemsigtighed og proportionalitet), når de tildeler koncessioner, men at de implementeres forskelligt. Forslaget til direktiv om koncessionskontrakter har til formål at samle reglerne for koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder og koncessioner om tjenesteydelser i en enkelt juridisk ramme, så der ét enkelt direktiv for tildeling af koncessionskontrakter på EU-niveau. I betragtning af de økonomiske udfordringer, Den Europæiske Union står over for, tillægger Kommissionen videreudviklingen af det indre marked stor betydning, forudsat at EU-reglerne for koncessioner levner de ordregivende myndigheder tilstrækkelig manøvrerum mht. gennemførelse;

3.

observerer, at artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde danner retsgrundlaget for at etablere en juridisk ramme for koncessionskontrakter. Disse artikler omhandler det indre markeds funktion. Regionsudvalget gør i den henseende opmærksom på, at tjenesteydelseskoncessioner altid skal ses i sammenhæng med leveringen af tjenesteydelser af almen (økonomisk) interesse. I den forbindelse tager forslaget til direktiv kun i utilstrækkelig grad hensyn til fornyelserne i Lissabontraktaten. Regionsudvalget opfordrer derfor til, at disse tjenesteydelser i større omfang undtages fra direktivets anvendelsesområde;

4.

mener, at forslaget skal overholde nærhedsprincippet: de lokale og regionale myndigheder bør bevare friheden til at beslutte at udføre arbejderne eller tjenesteydelserne selv eller give dem i underentreprise til tredjeparter. Når lokale og regionale myndigheder beslutter at indgå underleverandøraftaler om disse opgaver, må de frit kunne vælge retsinstrument: tilladelse, offentlig kontrakt eller koncession;

5.

understreger, at koncessionskontrakter i kraft af deres natur er mere komplekse og af længere varighed. Udvalget har tidligere anbefalet, at regler om koncessionskontrakter gøres fleksible og enkle, CdR 21/2010, og at retlig usikkerhed skal undgås.

UNDER HENSYNTAGEN TIL OVENSTÅENDE FREMSÆTTER REGIONSUDSVALGET FØLGENDE BEMÆRKNINGER:

6.

I artikel 1 i direktivet eller i det mindste i en betragtning bør det præciseres, at overdragelsen af opgaver og kompetencer fra et offentligt organ til et andet ikke hører under dette direktiv. Derudover bør sektorer, som allerede er omfattet af en sektorspecifik regulering i EU-retten eller som EU-lovgiveren har besluttet ikke at regulere, ikke berøres af direktivforslaget.

7.

Koncessioner over en bestemt værdi påvirker det indre marked og kunne derfor være genstand for EU-lovgivning.

8.

De gældende regler for koncessionskontrakter udgøres af retspraksis og national lovgivning. I betragtning af at bestemte koncessionskontrakter kan øve indflydelse på det indre marked, vil det være hensigtsmæssigt at præcisere reglerne og sikre en ensartet fortolkning og tilgang. Regionsudvalget finder det derfor berettiget at overveje lovgivning på dette punkt.

9.

Regionsudvalget konstaterer imidlertid, at gennemførelsen af koncessionskontrakter varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. Dette skyldes, at medlemsstaterne råder over andre nationale instrumenter til regulering eller bemyndigelse af sådanne aktiviteter. Følgerne af et direktiv kan derfor variere fra den ene medlemsstat til den anden. Kommissionen bør derfor entydigt præcisere og definere, hvilke kontraktordninger der betragtes som »koncessioner«, og hvilke kontraktforhold, der hører under direktivets anvendelsesområde.

10.

Det er derfor vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, herunder begrænsede driftstilladelser. Dette gælder også den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

11.

Regionsudvalget er betænkelig ved, at indførelsen af en udbudspligt for tildeling af nationale instrumenter griber for meget ind i medlemsstaternes nationale autonomi. Udvalget glæder sig derfor at kunne læse i præamblen, at Kommissionen ikke mener, at sådanne statslige dokumenter bør anses for koncessioner. Udvalget mener, at der i en af artiklerne må kræves en særlig undtagelse.

12.

Direktivet bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Koncessioner, der på baggrund af deres lave værdi ingen indflydelse øver på det indre marked, bør derfor tildeles direkte uden forudgående udbud.

13.

Denne skelnen er af stor betydning for SMV'er. De ordregivende myndigheder gives hermed mulighed for at føre en SMV-venlig koncessionspolitik.

14.

Regionsudvalget er betænkelig ved lovgivningens komplekse karakter. De ordregivende myndigheder finder de nuværende direktiver om offentlige indkøb unødigt komplicerede. Det kan frygtes, at dette direktiv om koncessionskontrakter også vil udvikle sig til en indviklet sag. Udvalget mener ikke, at koncessioner kan ligestilles med reglerne i EU-direktiverne om offentlige indkøb og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre direktivet og en eventuel efterfølgende meddelelse så enkel som mulig.

15.

En nærmere præcisering af den måde, en koncession tildeles på, vil være hensigtsmæssig. Der må findes en balance mellem en præcisering af f.eks. bekendtgørelse om en koncession og dens tidsfrister på den ene side og de ordregivende myndigheders manøvrefrihed til at fastlægge de kriterier, som de ønsker at anvende, på den anden side. Denne tydeliggørelse giver de ordregivende myndigheder et referencepunkt og sikrer den ønskede ensartethed i den måde, medlemsstaterne anvender bestemmelserne på. Ovennævnte manøvrefrihed sikrer, at de ordregivende myndigheders kendskab til deres koncessioner anerkendes, og at medlemsstaternes autonomi på området respekteres. De ordregivende myndigheder bør have omfattende handlefrihed til at vælge sociale kriterier og bæredygtighedskriterier.

II.   FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning (5)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(5)

Der bør også gælde bestemte koordineringsbestemmelser for tildeling af koncessioner for bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskoncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, eftersom de nationale myndigheder vil kunne øve indflydelse på adfærden hos virksomheder, der udøver virksomhed inden for disse sektorer, og under hensyntagen til den lukkede karakter af de markeder, hvor de arbejder, fordi medlemsstaterne giver særlige eller eksklusive rettigheder vedrørende levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste.

(

Begrundelse

Der gælder allerede specifik lovgivning for disse sektorer.

Ændringsforslag 2

Betragtning (6)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. Udførelsen af sådanne bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige bindende forpligtelser, der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren, og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter somgodkendelser eller tilladelser, hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet, ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

(6)

Koncessioner er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås mellem én eller flere økonomiske aktører og én eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som normalt består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelserne, der er omfattet af kontrakten. dførelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er underlagt særlige , der fastlægges af den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren,og har retsgyldighed. Derimod bør bestemte statslige dokumenter som godkendelser eller tilladelser , hvorved staten eller en offentlig myndighed fastlægger betingelserne for udøvelsen af en økonomisk aktivitet , ikke anses for koncessioner. Dette gælder også for bestemte aftaler, der vedrører en økonomisk aktørs ret til at udnytte bestemte offentlige områder eller ressourcer som f.eks. forpagtningskontrakter, hvorved staten eller den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver kun fastlægger generelle betingelser for deres benyttelse uden at opnå bestemte arbejder eller tjenesteydelser.

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er juridisk bindende, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Koncessioner skal være klart afgrænsede i forhold til de offentlige forvaltningsopgaver, der følger af tilladelser og licenser.

Ændringsforslag 3

Betragtning (9)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen, og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusiverettigheder i dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

(9)

Begrebet særlige eller eksklusive rettigheder er centralt for definitionen af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom virksomheder, som hverken er ordregivende myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller offentlige foretagender, kun er omfattet, for så vidt de udøver en af de aktiviteter, der er omfattet på grundlag af sådanne rettigheder. Det bør derfor præciseres, at rettigheder, der er givet gennem en procedure baseret på objektive kriterier, navnlig i henhold til EU-lovgivningen,og hvor der er sikret tilstrækkelig offentlighed, ikke skal forstås som særlige eller eksklusive rettighederi dette direktiv. Denne lovgivning omfatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas (1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (5). De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger gjorde det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om koncessioner henviser til anskaffelsen af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, hvor det er udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenester, der tages i betragtning. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke i alle tilfælde med krav om overdragelse af ejendomsretten til ordregivende myndigheder eller andre ordregivere. Desuden omfatter dette direktiv almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

Baggrund

Ændringsforslagets sigte er at gentage, så det ikke kan misforstås, det grundlæggende begreb i direktiv 2004/17 om indgåelse af offentlige kontrakter med forsyningsvirksomheder, hvori det af betragtning 25 fremgår, at »rettigheder, som en medlemsstat i en eller anden form, også via koncessionskontrakter, har givet et begrænset antal virksomheder på grundlag af objektive, forholdsmæssigt afpassede og ikke-diskriminerende kriterier, som giver enhver interesseret, der opfylder dem, mulighed for at drage fordel af dem, heller ikke betragtes som eksklusive eller særlige rettigheder.« Det er ikke hensigtsmæssigt at afgrænse dette begreb med en liste over EU-akter, idet den kan give indtryk af at være en udtømmende liste og således udelukke de enkelte medlemsstaters love eller generelle bestemmelser, der ikke desto mindre opfylder kriterierne om objektivitet, proportionalitet og ikke-diskrimination.

Ændringsforslag 4

Betragtning (10)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(10)

Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af alle koncessioner indgået med henblik på dette indkøb skal tages ibetragtning med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er nødvendigt for at udføre et bestemt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

Baggrund

Det kan tage år at forberede og gennemføre en koncession. Det må formodes, at den ordregivende myndighed søger råd fra eksterne konsulenter i forbindelse med udarbejdelsen af en koncessionskontrakt. Disse råd bør ifølge definitionen indgå i evalueringen af koncessionens værdi. Det er ikke logisk. Kontrakter, der er af en anden beskaffenhed og er tildelt en anden aktør, bør ikke indgå i værdiansættelsen af koncessionen. Hvis disse kontrakter udgør en bestemt værdi, bør de tildeles på basis af direktivet om offentlige indkøb og være i overensstemmelse med dette direktiv.

Dette ligger også på linje med Regionsudvalgets tidligere udtalelser om det nødvendige i at undgå en unødig samling af kontrakter.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 14.

Ændringsforslag 5

Betragtning (11)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

(11)

For at sikre reel åbning af markedet samt passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tildeling af koncessioner inden for energiforsyning, transport og posttjenester må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige form. Det bør derfor sikres, at princippet om ligebehandling af ordregivere i den offentlige og den private sektor ikke anfægtes. Det skal desuden i overensstemmelse med traktatens artikel 345 sikres, at medlemsstaternes ejendomsretlige ordninger ikke berøres.

Baggrund

Europa-Parlamentets ønsker for vandsektoren fremgår af beslutningerne af 14. januar 2004, 10. marts 2004 og 31. maj 2006. Disse beslutninger viser, at Europa-Parlamentet ikke ønsker at liberalisere vandsektoren, men derimod at modernisere den, hvilket kræver, at der må findes en balance mellem økonomiske principper og kvalitets- og miljøstandarder samt den nødvendige effektivitet. Horisontale ordninger, der indfører nye regler, er derfor ikke hensigtsmæssige.

Ændringsforslag 6

Ny betragtning efter betragtning (13)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

 

Baggrund

Bestemmelserne for det indre marked kan ikke finde anvendelse på samarbejdsformerne mellem offentlige myndigheder (kontraktbaseret eller institutionel samling af kompetencer på interkommunalt plan).

Ændringsforslag 7

Betragtning (20)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(20)

En gennemgang af de såkaldte prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser), som Kommissionen har foretaget, har vist, at det ikke er berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om offentlige indkøb til en afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Som følge heraf bør direktivet gælde for en række tjenesteydelser (som f.eks. catering- og vanddistributionstjenester), da begge områder udviser potentiale for grænseoverskridende handel.

Baggrund

Den grundlæggende sondring mellem prioriterede og ikke-prioriterede tjenesteydelser og dermed den udbudsretlige fortrinsstilling for såkaldte B-tjenesteydelser skal bevares. Sociale og sundhedsrelaterede tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. Vand er en livsnødvendighed. I vandsektoren skal der derfor handles med stor forsigtighed, og der skal tages højde for særlige miljømæssige og hygiejnerelaterede aspekter. Også i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked bør vandtjenesteydelser derfor stå uden for anvendelsesområdet for direktivet om koncessioner.

Ændringsforslag 8

Betragtning (22)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, uden grænser eller kvoter, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

(22)

Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Reglerne i dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende særlige kvalitetskriterier ved udvælgelsen af tjenesteydere, som f.eks. de kriterier, som er fastlagt i den frivillige European Quality Framework for Social Services, der er udarbejdet af EU's Udvalg for Social Beskyttelse. Medlemsstater og/eller offentlige ordregivere kan selvlevere disse ydelser eller tilrettelægge sociale tjenesteydelser på en måde, der ikke omfatter indgåelse af koncessioner, f.eks. ved blot at finansiere sådanne ydelser eller udstede licens eller godkendelse til alle økonomiske aktører, der opfylder de betingelser, som den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren på forhånd har fastlagt, såfremt et sådant system sikrer tilstrækkelig bekendtgørelse og overholder principperne om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

Baggrund

Regionsudvalget foreslår, at denne passus udgår.

Der findes et begrænset antal driftstilladelser, som regulerer bestemte aktiviteter, og for hvilke en udbudsprocedure ikke er hensigtsmæssig. Det drejer sig om aktiviteter, som ikke udføres for den pågældende myndighed eller af hensyn til den almene interesse, men som myndigheden anser for potentielt farlig og derfor må reguleres. Det gælder f.eks. tilladelser til prostitution. Det forhold, at en bestemt type driftstilladelse er begrænset i antal, bør derfor ikke automatisk føre til en gennemsigtig tildelingsprocedure.

Se også begrundelsen til ændringsforslag 4.

Ændringsforslag 9

Betragtning (25)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere, vedrøre kontraktens genstand og ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

(25)

For at sikre gennemsigtighed og ligebehandling bør kriterierne for tildeling af koncessioner altid opfylde visse generelle standarder. De bør på forhånd gøres offentlig tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere. De bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og bør være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. For at overholde disse normer og samtidig øge retssikkerheden bør medlemsstaterne stille som krav, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud anvendes.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 23 og 28.

Ændringsforslag 10

Artikel 1, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Udvalget mener, at direktivet kun bør finde anvendelse på koncessioner, der påvirker det indre marked. Ved koncessioner, hvis værdi ligger under den europæiske tærskelværdi, er der ikke tale om nogen »grænseoverskridende betydning«, og det indre marked påvirkes dermed ikke. Denne tilføjelse sikrer de ordregivende myndigheders skønsbeføjelser.

Ændringsforslag 11

Artikel 2, stk. 1, nr. 7)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

1.   I dette direktiv forstås ved:

(…)

(…)

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

7)   »koncession på tjenesteydelser«: en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, og som vedrører tjenesteydelser undtagen ydelser nævnt i nr. 2) og 4), hvor vederlaget for de tjenesteydelser, som skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelserne, eller i denne ret sammen med betaling af en pris

 

Baggrund

Skillelinjen mellem en tilladelse, en begrænset tilladelse, hvor den ordregivende myndighed tildeler en udnyttelsesret, og en koncession bør præciseres.

En tilladelse gør det muligt at opstille betingelser for udøvelsen af en bestemt aktivitet. En tilladelse kan imidlertid også fastlægge begrænsninger for selve aktiviteterne. I de tilfælde er der tale om en driftstilladelse eller en begrænset tilladelse. Dette forekommer i de fleste tilfælde af hensyn til den offentlige orden, folkesundheden og/eller af sikkerhedshensyn. Det kan f.eks. dreje sig om en driftstilladelse inden for prostitution, hotel og restaurationsvirksomhed og kasinoer.

En koncessionskontrakt har visse ting til fælles med en sådan driftstilladelse. Den vigtigste forskel ligger i, at udøvelsen af den pågældende aktivitet er af stor betydning for den ordregivende myndighed, når det gælder koncessionskontrakter. I forbindelse med en koncessionskontrakt er udøvelsen af aktiviteten derfor bindende og har retsgyldighed. Hvis udøvelsen af den aktivitet, som udnyttelsesretten gælder, er bindende og har retsgyldighed, kan der indgås en gensidigt bebyrdende aftale. Dette kriterium gælder også definitionen af en offentlig kontrakt.

Det er vigtigt, at de ordregivende myndigheder og medlemsstater frit kan vælge, hvilket instrument de lægger til grund for udførelsen af deres opgaver. Direktivet bør ikke finde anvendelse på tilladelser, driftstilladelser og begrænsede tilladelser. Sådanne tilladelser bør ikke være underlagt en forpligtelse til gennemsigtighed eller, i påkommende tilfælde, en udbudspligt. Den nationale og decentrale lovgivning bør danne udgangspunkt for en beslutning om, hvem der udstedes tilladelse til. Det fremgår af præamblens 6. betragtning, at Kommissionen deler denne opfattelse.

Definitionen af en koncession går på kontraktens form, men der gives en ren funktionel forklaring af disse kriterier. Det kan derfor forekomme, at en tilladelse stadig betragtes som en koncession. Forskellen mellem en (drifts)tilladelse og en koncession bør derfor præciseres i præamblen og i definitionen af koncessioner.

Ændringsforslag 12

Artikel 2, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at den væsentlige driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig den væsentlige driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Artikel 2

Definitioner

2.   Retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne omhandlet i stk. 1, nr. 2), 4) og 7), indebærer, at driftsrisiko overføres til koncessionshaveren. Koncessionshaveren anses for at påtage sig driftsrisiko, hvis indehaveren ikke er garanteret at genvinde de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er genstand for koncessionen.

Baggrund

Begrebet væsentlig i forbindelse med driftsrisikoen skal slettes. Afgrænsningen og fastlæggelsen af den væsentlige driftsrisiko set i forbindelse med den offentlige ordre forvolder i reglen betydelige problemer for kommunerne. Direktivforslagets definition af »væsentlig driftsrisiko« går langt videre end Domstolens retspraksis, som ikke stiller alt for store krav vedrørende den økonomiske risiko. Selv i forbindelse med et tilslutnings- og anvendelseskrav inden for vandforsyningen (Domstolens afgørelse C-206/08 af 10. september 2009 Wasser und Abwasserzweckverband Gotha præmis 72-76) antager Domstolen, at der er tale om en tjenesteydelseskoncession, der falder uden for udbudslovgivningen.

Ændringsforslag 13

Artikel 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 5

Tærskelværdier

Artikel 5

Tærskelværdier

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

1.   Dette direktiv finder anvendelse på følgende koncessioner, hvis værdi er mindst 5 000 000 EUR:

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

a)

koncessioner indgået af ordregivere med henblik på udførelse af aktiviteter omhandlet i bilag III

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

b)

koncessioner indgået af ordregivende myndigheder.

 

 

 

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

2.   Koncessioner på tjenesteydelser, hvis værdi andrager mindst 2 500 000 EUR, men mindre end 5 000 000 EUR, bortset fra sociale tjenester og andre specifikke tjenesteydelser, skal omfattes af kravet om bekendtgørelse af koncessionstildeling i henhold til artikel 27 og 28.

 

Baggrund

Koncessioner kan have en lang løbetid, da den pågældende aktør skal have dækket omkostningerne ved sin investering. Ved koncessioner med en lang løbetid er en tærskelværdi på 5 000 000 EUR for koncessionens samlede værdi lav. Det årlige beløb, som koncessionen indbringer for den økonomiske aktør, er imidlertid ikke tilstrækkelig til at påvirke det indre marked. Derfor må denne skelnen foretages.

Ændringsforslag 14

Artikel 6, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

Artikel 6

Metoder til beregning af den anslåede koncessionsværdi

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes som værdien af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i sin helhed, selvom de er købt gennem forskellige kontrakter, hvis kontrakterne er del af et enkelt projekt. Der er f.eks. tale om ét samlet projekt, når den ordregivende myndighed eller ordregiveren på forhånd har planlagt og udformet det samlet, når de forskellige indkøbte elementer opfylder én samlet økonomisk og teknisk funktion, eller når de på anden måde er logisk forbundne.

2.   Den anslåede værdi af en koncession beregnes helhed.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Hvis den ordregivende myndighed eller ordregiveren forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af koncessionens anslåede værdi.

Baggrund

Se begrundelsen til ændringsforslag 8.

Ændringsforslag 15

Artikel 8, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

Artikel 8

Undtagelser for koncessioner tildelt af ordregivende myndigheder eller andre ordregivere

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

5.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskoncessioner om:

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

a)

erhvervelse eller leje – uanset finansieringsform – af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil, dog er koncessioner om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

b)

radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, defineret som alle former for transmission og distribution, der foretages ved hjælp af enhver form for elektronisk net, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller koncessioner om sendetid, der tildeles til radio- og tv-selskaber

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

c)

voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

d)

finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, centralbankers tjenesteydelser og , der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

e)

ansættelseskontrakter

e)

ansættelseskontrakter

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (6)  (7)

f)

lufttrafiktjenester på grundlag af en licens efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (8)

g)

offentlig personbefordring efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007

 

 

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Den udsendelse, der er nævnt i litra b), omfatter enhver udsendelse eller genudsendelse via ethvert elektronisk netværk.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 5 til betragtning 11.

Ændringsforslag 16

Artikel 15, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

1.   En koncession, der tildeles af en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), til en anden juridisk person, falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

a)

den pågældende myndighed henholdsvis ordregiver udøver en kontrol over den pågældende juridiske person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i stk. 1, litra a), når denne har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person.

Ændringsforslag 17

Artikel 15, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

2.   Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret enhed, som er en ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1, tildeler en koncession til sin kontrollerende enhed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er privat deltagelse i den juridiske person, den offentlige koncession tildeles.

Baggrund

Henvisningen bør kun gælde en »operativ« eller »aktiv« privat kapitaldeltagelse i den kontrollerede juridiske person, der kan påvirke ledelsesbeslutningerne i den kontrollerede juridiske person. Dette skal gøre det muligt at investere i kontrollerede juridiske personer gennem passive kapitalindskud uden at »in-house« eller offentlig-offentlige samarbejdskriterier overtrædes. Lignende argumenter fremføres også af Kommissionen selv i meddelelsen af 5.2.2008 om institutionaliserede offentlig-private partnerskaber. Åbningen for rene kapitalindskud er påkrævet, så de lokale og regionale myndigheder får mulighed for at stille tjenesteydelser til en rimelig pris til rådighed for borgerne.

Ændringsforslag 18

Artikel 15, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

3.   En ordregivende myndighed eller anden ordregiver, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en koncession uden at anvende bestemmelserne i dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

a)

de ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), udøver sammen en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, de udøver over deres egne tjenestegrene

b)

mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

b)

mindst  % af den juridiske persons aktiviteter, udføres for de kontrollerende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed henholdsvis ordregiver

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

c)

der er ingen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

Med hensyn til litra a) anses ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

a)

den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1)

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

b)

de pågældende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), kan sammen udøve bestemmende indflydelse over strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

c)

den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er forskellig fra opgaven for de offentlige myndigheder, som er tilsluttet den

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

d)

den kontrollerede juridiske person opnår ikke gevinst bortset fra godtgørelse af faktiske omkostninger af de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 16 til artikel 15, stk. 1.

Ændringsforslag 19

Artikel 15, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

4.   En aftale indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder eller andre ordregivere, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), anses ikke for at være en koncession som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i dette direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

ved aftalen fastsættes et ægte samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere med henblik på at udføre deres offentlige serviceopgaver i fællesskab og omfatter gensidige rettigheder og forpligtelser for parterne

b)

aftalen er kun styret af hensyn til offentlige interesser

c)

de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere udøver højst 10 % af de aktiviteter, der er relevante for aftalen, målt i omsætning på det åbne marked

)

de deltagende ordregivende myndigheders aktiviteter det åbne marked

d)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

)

aftalen omfatter ikke finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere ud over de overførsler, der svarer til godtgørelse af de faktiske omkostninger til bygge- og anlægsarbejderne, tjenesteydelserne eller vareindkøbene

e)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

)

der er ingen privat deltagelse i de involverede ordregivende myndigheder henholdsvis ordregivere.

Baggrund

Koncessionskontrakter mellem ordregivende myndigheder bør (af hensyn til en ansvarlig brug af skatteydernes penge) undtages helt fra udbudsreglerne under overholdelse af de betingelser, der er opført under litra c), d), og e).

De ordregivende myndigheder skal også kunne samarbejde på områder, som ikke har forbindelse med direkte offentlige tjenester. Det drejer sig bl.a. om samarbejde om processer, der letter og støtter deres funktion, herunder IKT, boliger, indkøb og catering.

Et sådant samarbejde mellem ordregivende myndigheder er ikke altid baseret på ligestilling mellem parterne. Det hænder, at større myndighedsenheder udfører arbejde på vegne af mindre myndighedsenheder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at en ordregivende myndighed kan gennemføre en koncessionskontrakt for en anden ordregivende myndighed. Hermed vil der kunne sikres en effektiv brug af offentlige midler.

EU-domstolen har ikke sagt, at højst 10 % af de ordregivende myndigheders omsætning må stamme fra aktiviteter på det åbne marked. Hvor stor en del af omsætningen, der må være tale om, afhænger af aktiviteterne og andre relevante omstændigheder. Det er vigtigt, at det ikke er enhver form for privat deltagelse, der udelukker en undtagelse. Kun aktiv privat deltagelse, dvs. at deltageren er en privat virksomhed, der er aktiv på markedet, skal udløse en udbudsforpligtelse.

Ændringsforslag 20

Artikel 15, stk. 5

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

Artikel 15

Forbindelser mellem offentlige myndigheder

På tidspunktet for tildelingen af koncessionen eller indgåelsen af aftalen dokumenteres det, at der ikke forekommer privat deltagelse som omhandlet i stk. 1-4.

De undtagelser, der er omhandlet i denne artikel, gælder ikke fra det tidspunkt, hvor privat deltagelse finder sted. Ved privat deltagelse åbnes igangværende koncessioner for konkurrence gennem almindelige koncessionstildelingsprocedurer.

Baggrund

I tråd med målene om forenkling og strømlining af koncessionslovgivningen bør det undgås at indarbejde vidtløftige forklaringer i lovteksten, som ikke resulterer i en større retssikkerhed, og som derudover går videre end Domstolens retspraksis.

Ændringsforslag 21

Artikel 26, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

Artikel 26

Koncessionsbekendtgørelser

3.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere, som ønsker at tildele en koncession vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser tilkendegiver deres hensigt herom gennem offentliggørelsen af en forhåndsmeddelelse snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Bekendtgørelserne indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag XIII.

   

Baggrund

Sociale tjenesteydelser har ingen eller en meget beskeden betydning for det indre marked og varetages i reglen lokalt. På dette område udgør de obligatoriske informationsforpligtelser derfor en uforholdsmæssig stor belastning for ordregiverne. Netop på dette tjenesteydelsesområde må der set i lyset af reformens væsentligste mål om at forenkle udbudslovgivningen ikke indføres mere restriktive regler.

Ændringsforslag 22

Artikel 35

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

Artikel 35

Proceduremæssige garantier

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren. Beskrivelsen, tildelingskriterierne og minimumskravene ændres ikke i løbet af forhandlingerne.

1.   Ordregivende myndigheder og andre ordregivere giver en beskrivelse af koncessionen, tildelingskriterierne og minimumskrav, der skal opfyldes, i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at afgive tilbud eller i koncessionsdokumenterne. Oplysningerne skal gøre det muligt at identificere koncessionens karakter og omfang og give de økonomiske aktører mulighed for at beslutte, om de vil anmode om at deltage i koncessionstildelingsproceduren.

 

 

   

 

   

Baggrund

En ordregivende myndighed kan som opfølgning på spørgsmål og bemærkninger fra tilbudsgiverne have behov for under proceduren at ændre eller justere noget i koncessionskontrakten. Gennem forhandlinger eller dialogrunder bør den ordregivende myndighed forsøge at sikre en bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Det skal derfor være muligt at ændre nogle af minimumskravene og fastsætte underkriterier for tildeling i overensstemmelse med ny indsigt, som er opnået under forhandlingerne eller dialogrunderne, da udbudsproceduren ellers mister sin værdi.

Ved væsentlige ændringer af kontrakten må proceduren midlertidigt standses og et nyt udbud igangsættes. Regionsudvalget anbefaler derfor, at der skabes en enkel metode, som sætter de ordregivende myndigheder i stand at ændre deres koncessionskontrakter, f.eks. i form af en officiel berigtigelse med en kort forlængelse af fristen for indgivelse af tilbud.

Ændringsforslag 23

Artikel 36, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

1.   I koncessionsbekendtgørelsen anfører de ordregivende myndigheder betingelserne for deltagelse vedrørende:

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

a)

egnethed til at udøve det pågældende erhverv

b)

økonomisk og finansiel formåen

b)

økonomisk og finansiel formåen

c)

teknisk og faglig formåen.

c)

teknisk og faglig formåen.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession. Alle krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende koncession.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

De ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal i koncessionsbekendtgørelsen også angive, hvilken reference eller referencer, der skal fremlægges som bevis for den økonomiske aktørs formåen. Kravene med hensyn til disse referencer skal være ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til koncessionens genstand.

Baggrund

Se ændringsforslag 2 og 28.

Ændringsforslag 24

Artikel 36, stk. 7

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

Artikel 36

Udvælgelse og kvalitativ vurdering af ansøgere

7.    kan fastsætte, at den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en tildeling af en koncession, hvis en af følgende betingelser er til stede:

(…)

(…)

Baggrund

Udvalget mener, at dette hører under de ordregivende myndigheders kompetence.

Ændringsforslag 25

Artikel 38, nyt stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

Artikel 38

Frist for indgivelse af konsessionsansøgninger

(…)

(…)

 

   

Baggrund

Der er begrænset interesse i visse koncessioner. Det er unødvendigt at gennemføre en fuld procedure, hvis der kun er 1 interesseret part. Hertil kommer, at åbne forhandlinger i en sådan situation kan føre til et gunstigere resultat for den ordregivende myndighed.

Ændringsforslag 26

Artikel 39, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

2.   Tildelingskriterierne skal være knyttet til koncessionens genstand og må ikke give den ordregivende myndighed henholdsvis ordregiveren ubegrænset valgfrihed.

   

Kriterierne skal sikre en effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. De ordregivende myndigheder henholdsvis ordregiverne skal på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder tildelingskriterierne.

Baggrund

Denne bestemmelse er overflødig. Den giver ingen merværdi og bør slettes set i lyset af den ønskede forenkling. Indholdet findes allerede i de generelle principper under den primære ret.

Ændringsforslag 27

Artikel 39, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   I henhold til stk. 2 kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder og andre ordregivere skal lægge det økonomisk mest fordelagtige tilbud til grund for koncessionstildelingen. Kriterierne kan ud over pris og omkostninger omfatte ét eller flere af følgende kriterier:

Baggrund

Udvalget mener, at kriteriet laveste pris bør bevares. Det fremgår ikke af den nuværende ordlyd, at dette er muligt. Også i forbindelse med tildelingskriteriet »laveste pris« kan kvalitet spille en rolle som minimumskrav. De ordregivende myndigheder må her kunne træffe deres eget valg. Endelig skal de ordregivende tjenester også ofte indfri nogle besparelsesmålsætninger, hvilket således også er et aspekt, der skal tages hensyn til i forbindelse med valget af tildelingskriterier.

Ændringsforslag 28

Artikel 39, stk. 4, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

Artikel 39

Kriterier for koncessionstildelingen

4.   (…)

4.   (…)

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

a)

kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

Baggrund

Nogle ordregivende myndigheder vil gerne fastsætte sociale kriterier for offentlige kontrakter og koncessionskontrakter. Der kan generelt ikke tages hensyn til sociale kriterier i øjeblikket, da sådanne kriterier ikke direkte har tilstrækkeligt at gøre med kontrakten. Derfor blev dette tilføjet i direktivet om offentlige indkøb. Det her behandlede direktiv bør udtrykkeligt angive muligheden for at opstille sociale kriterier. Ordregivende myndigheder, som måtte ønske det, vil således kunne opstille sådanne kriterier. I punkt 29 i præamblen henvises der til sådanne sociale betingelser, men de nævnes ikke i den relevante artikel.

Se også ændringsforslag 2 og 25.

Ændringsforslag 29

Artikel 40, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

Artikel 40

Beregning af livscyklusomkostninger

3.   Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en delegeret retsakt vedrørende sektorspecifik lovgivning, anvendes denne, hvis beregning af livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 39, stk. 4, omhandlede tildelingskriterier.

   

Bilag II indeholder en liste over sådanne retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 vedrørende ajourføring af denne liste, når sådanne ændringer er nødvendige efter vedtagelse af ny lovgivning eller ophævelse eller ændring af sådan lovgivning.

Baggrund

Det bifaldes, at Kommissionen opmuntrer de ordregivende myndigheder til at inddrage livscyklusomkostninger ved tildelingen af koncessioner. Den foreliggende forpligtelse går imidlertid for vidt, idet den tager udgangspunkt i en fremtidig og endnu ikke fastlagt beregningsmetode. Fastlæggelsen af en retlig forpligtelse til at tage hensyn til en ikke-eksisterende metode må afvises pga. den manglende planlægningssikkerhed.

Ændringsforslag 30

Artikel 42, stk. 4

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under 5 % af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Artikel 42

Ændring af koncessioner i deres gyldighedsperiode

4.   Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig som defineret i stk. 1, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 5, og er under af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved kontraktens generelle karakter. I tilfælde af flere efterfølgende ændringer vurderes de på grundlag af den kumulative værdi af de efterfølgende ændringer.

Baggrund

Udvalget anbefaler en højere procentdel for tilladte ændringer. Der bør navnlig tages hensyn til det forhold, at koncessioner normalt har en længere løbetid end offentlige kontrakter.

Ændringsforslag 31

Bilag III, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

BILAG III

AKTIVITETER, DER UDØVES AF ORDREGIVERE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4

Dette direktivs bestemmelser om koncessioner, der tildeles af ordregivere, gælder for følgende aktiviteter:

3.

For så vidt angår vand:

a)

tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af drikkevand

b)

levering af drikkevand til disse net.

Dette direktiv gælder også for koncessioner, der tildeles eller tilrettelægges af ordregivere, som udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet ovenfor, og som vedrører en af følgende aktiviteter:

a)

vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at den mængde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgør mere end 20 % af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b)

bortledning eller rensning af spildevand.

Når en ordregiver som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 2, og artikel 4, stk. 2, leverer drikkevand til net, som forsyner offentligheden, betragtes dette ikke som en aktivitet som omhandlet i første afsnit, når alle følgende betingelser opfyldt:

a)

den pågældende ordregivers produktion af drikkevand finder sted, fordi forbruget af det producerede drikkevand er nødvendigt for udøvelsen af en anden aktivitet end dem, der er omhandlet i punkt 1 til 4 i dette bilag

b)

leveringen til det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 % af dennes samlede produktion af drikkevand beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

Baggrund

I overensstemmelse med ændringsforslag 1, 5 og 15

Ændringsforslag 32

Bilag IV, overskrift

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Baggrund

Udvalget anbefaler, at procedurerne fortsat er fleksible, og opfordrer til at overveje muligheden for at inkorporere disse oplysninger i koncessionsdokumentet i stedet for at foretage en omfattende bekendtgørelse. Erfaringen viser, at disse spørgsmål kræver forklaring, hvilket mest effektivt kan gives i de vedlagte koncessionsdokumenter. Gennemsigtighed er sikret ved, at koncessionsdokumentet på forhånd er tilsendt alle interesserede parter.

Bruxelles, den 19. juli 2012.

Mercedes BRESSO

Formand for Regionsudvalget


(1)  EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14.

(4)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.

(5)  EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

(7)  EUT L 293, 31.10.2008, s. 3.

(8)  EUT L 315, 3.12.2007.