13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/143

—

Forslaget til Rådets forordning og gennemførelsesplanerne for Horisont 2020 skal have større fokus og effekt på den konkrete praksis, dvs. at man skal opfordre de lokale og regionale myndigheder til at deltage aktivt i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger;

—

Horisont 2020's tresøjlesystem giver omfattende merværdi til europæisk forskning;

—

Horisont 2020 bør støtte forskning i og udvikling af de koncepter, metoder og andre former for intellektuel kapital, der er nødvendige for samarbejdet mellem regioner og byer, universiteter og erhvervsliv om innovation og udnyttelse af viden;

—

Regioner og byer bør inkorporere FUI som en vigtig del af deres politiske hoveddagsorden. Gennem Horisont 2020- og samhørighedsstøtte bør man for at sikre en regional tilpasning skabe koncepter, instrumenter og andre forudsætninger, så lokale og regionale myndigheder aktivt kan fremme innovation, tage risici og investere i den praktiske anvendelse af FUI;

—

Regionsudvalget foreslår, at et af Horisont 2020-programmets strategiske mål skal være at skabe en europæisk kultur for åben innovation gennem specifikke programmer og andre instrumenter. Omfattende udvikling er en forudsætning for innovative økosystemer, centrale støtteteknologier, offentlige indkøb og forskningsinfrastruktur;

—

For at forny rammeprogrammet er der behov for at forenkle programpraksis og øge effekten af EU-finansierede FUI-projekter;

—

For at nå de fastsatte mål er der også behov for en mentalitetsændring. Regionsudvalget opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa;

—

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) kan også bringe særlig merværdi til det regionale niveau.

Ordfører

Markku MARKKULA (FI/PPE), medlem af byrådet i Espoo

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

COM(2011) 809 final

1.

Kommissionens forslag er et glimrende udgangspunkt, når EU's forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter (FUI) for den kommende programperiode 2014-2020 skal fastlægges. Alle regioner og regionale aktører kan og bør være effektive, når det kommer til udnyttelse af viden. Det er derfor yderst vigtigt at udbrede og videreudvikle FUI's resultater i hele Europa.

2.

Med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger er det vigtigt, at EU's samhørighedspolitik medvirker til at styrke kompetencegrundlaget og innovationskapaciteten på lokalt niveau og til at udvikle instrumenter, der fremmer samarbejdet mellem regioner inden for Europa. Der er behov for disse instrumenter og denne form for samarbejde for at gøre brug af resultaterne af Horisont 2020 på regionalt og lokalt plan. Al regional forskning finansieret af Horisont 2020 bør have en dimension for »global topkvalitet«, som fremmes gennem princippet om intelligent specialisering. Desuden bør de operationelle programmer og strategierne for forskning, innovation og intelligent specialisering give et mere reelt billede af den tættere forbindelse mellem Horisont 2020 og strukturfondene.

3.

Kommissionens forslag stemmer overens med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Horisont 2020-foranstaltningerne skal målrettes mod at give så meget merværdi og så stor effekt som mulig, når de gennemføres på EU-plan. Aktiviteterne skal styrke de generelle principper for forskning og innovation, støtte medlemsstaternes forskningsfunktioner og undgå overlap. Det er især vigtigt, at Horisont 2020 kan bidrage til opnåelsen af en kritisk masse i nøglesektorer og gennemførelsen af langsigtet forskning og udvikling med høj risiko ved at fordele risikoen og skabe bredde i anvendelsen og stordriftsfordele, som ikke kan opnås på anden vis.

4.

fremhæver betydningen af Horisont 2020. Den planlagte finansiering på 80 mia. EUR er velbegrundet og et absolut minimum i lyset af den rolle, som programmet spiller i gennemførelsen af Europa 2020-strategien og andre EU-politikker samt i etableringen og driften af det europæiske forskningsrum. Udvalget påpeger imidlertid, at det er nødvendigt, at Europa kommer ud af den finansielle krise og skaber et solidt grundlag for udvalgte prioriteter inden for rammerne af sin globale rolle, og tilføjer, at Horisont 2020 derfor bør indeholde instrumenter, der har fokus på konkrete praksisændringer, og som sikrer hurtigere samfundsresultater i form af nye job, intelligent vækst og større velfærd på både kort og langt sigt;

5.

bifalder målet om at udvikle mere innovation gennem forskning, hvor der tages højde for det innovative potentiale. Det er derfor vigtigt – allerede før den nye programperiode starter – at regionale politiske beslutningstagere og lokale universiteter og forskningsinstitutter aktivt begynder at udvikle fælles regionale innovationsstrategier og gennemførelsesprogrammer med et strategisk fokus på intelligent specialisering, som finansieres i fællesskab af forskellige kilder, herunder kommunale budgetter, bidrag fra erhvervslivet og en række EU-finansieringsinstrumenter. Derfor er det vigtigt, at både den europæiske dagsorden for forskning og innovation og de nationale og regionale innovationsstrategier passer sammen;

6.

opfordrer til, at der udføres en analyse af Horisont 2020-planerne (med hensyn til indhold og målretning af midler og instrumenter) med særlig fokus på deres stimulerende effekt som en del af alle FUI-aktiviteter, der finder sted i Europa. Økonomisk set er Horisont 2020 et stort program (80 mia. EUR for perioden 2014-2020). Ved Marie Curieaktiviteterne konstaterer man imidlertid en tilbagegang på næsten 1 mia. EUR i 2013 til blot 0,7 mia. i 2014. I betragtning af programmets fordele bør den finansielle indsats over for disse aktiviteter falde mere i tråd med det europæiske forskningsråds indsats (EFR). Derudover tegner Horisont 2020-programmet sig kun for få procent af de europæiske FUI-aktiviteter, og derfor bør man i beslutningstagningen fremhæve systemet som en helhed og opstille stramme prioriteter for anvendelsen af Horisont 2020-midlerne;

7.

gentager (1), at der skal træffes modige praktiske foranstaltninger, der tildeler alle myndighedsniveauer i medlemsstaterne – lokale, regionale og centrale – et større ansvar, og som inddrager alle øvrige aktører. De regionale og lokale myndigheders betydningsfulde rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien bør anerkendes i de nationale reformprogrammer. Det er endvidere vigtigt, at de berørte aktører gennem de territoriale pagter får et medansvar for regionale FUI-aktiviteter;

8.

opfordrer til, at byer og regioner påtager sig en vigtig rolle i udarbejdelsen af nye former for joint venture for offentlige-private-borgerbaserede partnerskaber og er med til sætte fokus på en stærkere brugerrolle, åben innovation og valorisering af viden af topkvalitet for at fremme den nødvendige FUI til udarbejdelse af innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Med en målsætning, som allerede fremgår af Horisont 2020, om, at Europa skal være en global leder i imødegåelsen af store samfundsmæssige problemer, er det nødvendigt, at FUI-aktiviteter har en tværfaglig, flerdimensionel, multisektoriel og multikulturel karakter, og det i sig selv kræver en stærk og konkret deltagelse. Laboratorier er ikke længere traditionelle universitetsfaciliteter men regionale innovative økosystemer, der fungerer som forsøgsfaciliteter, hvor man hurtigt kan fremstille prototyper af de mange forskellige former for brugerdreven innovation: nye produkter, processer, strukturer og systemer, der er transformative og skalerbare. De kan ikke skabes og fastholdes uden de lokale og regionale myndigheders aktive deltagelse;

9.

understreger, at for at kunne realisere ambitionen om synergi mellem regionalpolitik og forskningspolitik er det vigtigt med en regional komponent i Horisont 2020. Udvalget opfordrer derfor til bevarelse af instrumenter og programmer i Horisont 2020 såsom »videnregioner« og »levende laboratorier«. Disse programmer har en stærk regional dimension, deltagelse og effekt, de forstærker den regionale innovation og indebærer mere end blot »udveksling af viden«;

10.

anmoder indtrængende om, at man ikke nedlægger programmet for videnregioner – også selvom lignende aktiviteter organiseres, og i væsentlig grad finansieres, under samhørighedspolitikken. I stedet bør man anvende programmet som et instrument til udvikling af regional topkvalitet og øge dets volumen. Videnregioner kan spille en afgørende rolle i at opfordre og støtte regioner til at skifte til intelligent specialisering og bane vejen for et større europæisk samarbejde og bench-learning. Bench-learning er en proces, som fokuserer på at skabe systemiske ændringer i fællesskab vha. bench-marking og samarbejdsbaseret læring;

11.

foreslår, at videnregioner får en særlig rolle i finansieringen af forskning om, hvordan man indarbejder regionale aktiviteter i forskellige flagskibsinitiativer for at skabe et frugtbart europæisk samarbejde. Derfor bør et af videnregionernes mål være at øge de forskningsbaserede regionale økosystemers konkurrenceevne inden for den digitale dagsorden samt fremme ressourceeffektive teknologier på europæisk og globalt plan og derved åbne op for nye forretningsmuligheder for de deltagende SMV'er, som spiller en afgørende rolle i markedsføringen og ibrugtagningen af innovationer;

12.

er betænkelig ved, at hverken EU's forslag til flerårig finansiel ramme for perioden 2014-2020 eller Horisont 2020 omtaler fremtiden for programmet »Intelligent Energi i Europa« (IEE), som i den nuværende programmeringsperiode har haft afgørende betydning for innovation med hensyn til lokal styring, finansieringsteknik, tiltrækning af lokale aktører og borgere, langsigtet vision og netværksdannelse, og har muliggjort lancering af initiativer som borgmesteraftalen. Det efterlyser derfor en separat budgetpost for ikke-teknologiske løsninger i Horisont 2020-programmet i overensstemmelse med og som en videreførelse af IEE-programmet.

13.

For at øge de europæiske FUI-aktiviteters gennemslagskraft i regionerne, skal der tages hånd om flere aspekter:

14.

peger på de vigtigste spørgsmål vedrørende FUI i regioner i hele Europa:

15.

påpeger, at Horisont 2020's tresøjlestruktur giver mulighed for at opfylde EU 2020's strategiske mål. Taget i betragtning at Horisont 2020 har fokus på FUI på europæisk niveau, hvilket man formoder vil fremme FUI i medlemsstater og regioner, bør der i omdefineringen af programmets forordninger og praksis tages hensyn til følgende:

16.

Det er nødvendigt, at regionerne forbereder sig bedre på at drage fordel af forskningsresultater. Der er brug for større fokus på og flere midler til dette område. Udviklede kompetencer, praksis og værktøjer bør herefter anvendes til at skabe en løftestangseffekt, som sikrer, at forskningsresultaterne bliver brugt i hele Europa. Det er kun muligt, hvis man samtidig intensiverer synergien i brugen af alle finansieringsinstrumenter, dvs. Horisont 2020, samhørighedspolitik samt nationale, regionale og lokale ressourcer. Fælles udnyttelse af ressourcer er imidlertid ikke nok, og forudsætter desuden ændringer i driftskultur og administrativ praksis. Særligt er der et behov for at øge det regionale samarbejde og dele ny viden om den effektive anvendelse af RIS3-strategier (nationale/regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering).

17.

Komplementariteten mellem Horisont 2020 og EU's øvrige finansieringsprogrammer, herunder strukturfondene, må imidlertid sikre, at selv de regioner og byer, som ikke er berettigede til disse støttemidler, støttes i at udvikle den såkaldte »triple helix«-model (hvori lokale og regionale myndigheder, videncentre og industri deltager) for innovation og udnyttelse af viden. Med henblik derpå og i lyset af Horisont 2020's betydning for EU som helhed bør der i programmets budget afsættes specifikke midler til forskning i og udvikling af denne type samarbejde;

18.

For at nå de fastsatte mål er der også behov for en mentalitetsændring. Regionsudvalget opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier, der integrerer kapacitet på forskellige områder med det formål at skabe banebrydende samfundsmæssige innovationer til brug i hele Europa. Det opfordrer endvidere til øget funktionskapacitet blandt regioner og kommuner med henblik på udnyttelsen af Horisont 2020-programmet og tilsvarende initiativer. Der bør være særligt fokus på fuld udnyttelse af digitaliseringen og de nye centrale støtteteknologier i moderniseringen af den regionale innovationspolitik. Endvidere opfordrer Regionsudvalget regionerne til at bevæge sig i retning af åben innovation inden for partnerskaber, der har mennesket i centrum, mellem aktører i den offentlige og private sektor, hvor universiteterne og andre videninstitutioner spiller en afgørende rolle.

19.

fremhæver Horisont 2020's supplerende rolle for FUI i medlemsstaterne. Gennemførelsen af Horisont 2020 bør navnlig føre til programmer og andre finansieringsinstrumenter, der fremmer europæiske innovationspolitikker, opfordrer til nytænkning og øger deltagelsen blandt virksomheder og især SMV'er. Det forudsætter større villighed til at tage risici, hvilket ofte er knyttet sammen med vigtige innovationer. Det forudsætter tillige flere midler til SMV'er, særligt til hurtig fremstilling af prototyper, markedsføring og ibrugtagning af innovationer;

20.

opfordrer til at ændre det Fælles Forskningscenters rolle, så det bidrager til den regionale og lokale beslutningstagning med de seneste FUI-resultater. Det bør ske ved hjælp af nøje koordinering med den nyeste udvikling i platformen for intelligent specialisering. Frem for rapporter og andre offentliggørelser bør resultaterne i langt højere grad have fokus på finansiering af forsøg og hurtig fremstilling af prototyper samt overførsel af forskningsmæssig viden til reelle ændringsprocesser i hele Europa, så man øger fornyelseskapitalen på regionalt og lokalt plan;

21.

lægger særlig vægt på metoder, der sikrer udvikling og efterfølgende udnyttelse af nye og effektive instrumenter med en stærk regional dimension. De politiske retningslinjer findes allerede i Horisont 2020. Det specifikke program til gennemførelse af Horisont 2020 tager udtrykkeligt fat på spørgsmål, der er relevante for regionerne og nævner behovet for koordinering med midler under samhørighedspolitikken. Indsatsområdet for de samfundsmæssige udfordringer indeholder et punkt om at lukke kløften mellem forskning og innovation i Europa, f.eks. ved at parre fremragende forskningsinstitutter med mindre udviklede regioner, anerkende topkvalitet i mindre udviklede regioner og lette politiklæring på det regionale niveau;

22.

sender et kraftigt signal til lokale og regionale myndigheder for at opmuntre dem til at spille en aktiv rolle i Horisont 2020. For at få mest muligt ud af Horisont 2020 skal de lokale og regionale myndigheder udvikle et samarbejde, der går på tværs af regionerne og omfatter hele EU. Til det formål må de også udnytte potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (2). De skal især være i stand til at udvikle fælles platforme (såsom innovationsfora og forsøgsfaciliteter for samarbejde ved at integrere den virkelige og den virtuelle verden) med henblik på at fremme åben innovation og regionale innovative økosystemer. Et aktivt samarbejde på europæisk niveau vil føre til stordriftsfordele og større markeder for lokale virksomheder og anden lokal udvikling. Intelligent specialisering – som er det centrale styrende princip for både Horisont 2020 og samhørighedspolitikken – er i gang med at skabe nye muligheder for dette;

23.

peger på, at man i gennemførelsen af Horisont 2020 bør fremhæve FUI-kædens systemiske karakter og dens slutfaser, dvs. kommercialiseringen af forskningsresultater på markederne. En stigning i antallet af aktiviteter for åben innovation forudsætter, at der iværksættes flere forskningsaktiviteter inden for innovationsevne og innovative økosystemer. De tværfaglige FUI-aktiviteter bør derfor især have fokus på instrumenter til innovative ændringer, herunder fremsyn, menneskelige ressourcer, kompetencefornyelse og metoder til innovationsevaluering;

24.

foreslår, at et af Horisont 2020-programmets strategiske mål skal være at skabe en europæisk kultur for åben innovation gennem specifikke programmer og andre instrumenter, f.eks. til inddragelse af slutbrugere, borgere og civilsamfundsorganisationer, der udvikler ikt-baserede metoder og værktøjer til åben innovation. Målet bør indeholde aktiviteter, der skaber skalerbar erfaring inden for åben innovation i forhold til ledelse, metoder, værktøjer og miljøer, hvor åben innovation anvendes. Der er behov for en eksperimentel vinkel, særligt i områder hvor innovation knyttet til digitaliseringen kan få en enorm effekt, f.eks. intelligente byer og intelligent mobilitet.

25.

Strømligning af administrativ praksis er en af de største forventninger til Horisont 2020. Fokus bør være på forskningsemner og fleksible og gennemsigtige finansieringssystemer, der er attraktive i det omfang, at universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder finder det umagen værd at opsøge et omfattende europæisk samarbejde og afsætte betydelige beløb af deres egen finansiering til disse bestræbelser. Den enkelte operatørs retsgyldige regnskaber og regelmæssige revision vil kunne fungere som passende kontrolforanstaltninger til overvågning af brugen af finansieringen. Det ville i væsentlig grad bringe antallet af revisioner, der udføres af EU og medlemsstaternes forvaltningspersonale, ned på et endnu lavere niveau end planlagt.

26.

opfordrer til forenkling af administrationen og understreger, at den administrative praksis altid bør støtte og fremme indholdet af de aktuelle projektmål. En etstedsordning i Kommissionen kunne være med til at forhindre, at koordineringen af innovative projekter fragmenteres. Det er især vigtigt for tværfaglige projekter eller projekter, der finansieres af forskellige europæiske fonde;

27.

finder det bydende nødvendigt at ændre artikel 24 i forslaget til forordning om reglerne for deltagelse (COM(2011) 810 final), som behandler de indirekte omkostninger. Ifølge den model, der foreslås nu (en model med fast sats), fastsættes de indirekte omkostninger ved at anvende en fast sats på 20 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger. Dette vil ofte gøre det urimeligt vanskeligt at klare de faktiske indirekte omkostninger. Satsen bør enten forhøjes betydeligt, eller det skal gøres muligt at acceptere faktiske omkostninger også i forbindelse med indirekte omkostninger;

28.

bifalder at samordne Horisont 2020 og samhørighedspolitikken og sammenkoble EU's forskellige programmer og finansielle instrumenter. Dog bør man definere Horisont 2020-planerne yderligere for at sikre de nødvendige ændringer. Det betyder, at alle programmer bør fastsætte kriterier, der tager hensyn til det enkelte programs målsætninger, samtidig med at de følger det fælles princip om, at alle projekter skal indeholde effektive foranstaltninger, der udbreder forskningsresultater, så outsidere kan bruge dem. For at øge effekten bør man give mulighed for en mere fleksibel anvendelse af støtten i løbet af projektet. Det er resultatet, der betyder noget – ikke administrationen;

29.

støtter Europa-Parlamentets forslag om en tilgang baseret på videnskab og teknologi eller videnskab og innovation, der tager udgangspunkt i fornuftige videnskabelige/tekniske kvalitetskriterier og en realistisk forvaltningspraksis, og som respekterer de fælles træk og forskellene mellem videnskab, teknologisk udvikling og markedsudbredelse (3);

30.

peger på vigtigheden af, at have et tæt samarbejde mellem aktiviteter, der modtager støtte fra Horisont 2020 og Samhørighedsfonden. I den nye programperiode bør samhørighedsstøtten rettes mod Regionsudvalgets forslag, som fremgår af udtalelsen om »Forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning«. Udvalget opfordrede til, at der oprettes nye støttemekanismer for de lokale og regionale myndigheder, så de kan købe brugbare resultater af forskellige forskningsprojekter og opfylde videnskravene for innovativ regional udvikling (4);

31.

forslår, at følgende foranstaltninger finder anvendelse på en stor del af Horisont 2020-programmerne, hvor hvert program fremhæver, de emner der er mest relevante for dets mål:

32.

Horisont 2020 skal sikre, at der anvendes avancerede metoder og processer for partnerskaber mellem universiteter og industrien i hele Europa. Der skal være fokus på at øge potentialet for resultater, der kan skabe flere former for innovation på grundlag af forskning, samt på rentable virksomheder, herunder virksomheder i den offentlige sektor.

33.

Internationalt succesrige produkter – om de så er produkter i ordets egentlige forstand eller systemer, tjenesteydelser eller bredere operationelle rammer – er resultatet af en verdensklasseekspertise baseret på værdikæder og økosystemer. Horisont 2020 skal være i stand til at skabe de rette betingelser for funktionelle innovationskæder. Først da vil det være muligt at tage fat på store samfundsmæssige udfordringer og behovet for industriel fornyelse.

34.

fremhæver de centrale støtteteknologiers betydning for Horisont 2020. Man skal ikke blot udvikle teknologier under selvstændige videnskabs- og teknologiprogrammer, men snarere allerede i F&U-fasen knytte dem til industrielle værdikæder og globale innovationsværdinetværk og til aktiviteter, der udvikler regionale økosystemer og innovationsklynger og styrker ekspertisen. Universitetsforskning på regionalt niveau kan være medvirkende hertil. Dette er et vigtigt aspekt, fordi det giver mulighed for, at både mindre og større virksomheders produktudviklingsaktiviteter når ud over de første svære faser;

35.

opfordrer indtrængende til, at den offentlige sektors behov for nye tjenesteydelser, produkter og teknologier udnyttes fuldt ud og bruges som en løftestang til at skabe større efterspørgsel efter innovation gennem offentlige indkøb. Udvalget har tidligere bemærket (5) den betydelige købekraft i det offentliges indkøb, der tegner sig for 17 % af EU's BNP, og anerkender den potentielle rolle, disse indkøb kan spille som innovationsdrivkraft og som en oplagt katalysator for højnelse af (sociale, miljømæssige …) standarder. Man bør udnytte dette potentiale på regionale, nationale og europæiske forvaltningsniveauer og støtte det med passende foranstaltninger for kapacitetsopbygning;

36.

bekræfter sin overbevisning om, at det europæiske forskningsrum (ERA) vil kunne styrkes ved at gøre indkøb af forsknings- og udviklingstjenesteydelser til et led i de offentlige indkøbsprocedurer og minder om udtalelserne om grønbogen om markedet for offentlige indkøb (6) og om prækommercielle indkøb (7). Det er dog en forudsætning, at dette ikke fører til, at disse tjenesteydelser udsættes for konkurrence;

37.

anerkender byernes vigtige rolle som baggrund for omfattende og systemændrende innovation med et stort potentiale til at reagere på nutidens vanskelige udfordringer af miljømæssig, social og økonomisk karakter. For at man kan udvikle, overvåge og udbrede systemændrende innovation i en bymæssig sammenhæng, er der behov for mere politisk støtte og støtte fra videninstitutioner til omstillingsprocessen;

38.

understreger, at fuld inddragelse af regioner og lokale myndigheder er afgørende for med udgangspunkt i regional tilpasning at opfylde målene i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, navnlig målene for »Innovation i EU«, og fremhæver den vigtige rolle, de spiller for at samle virksomheder, universiteter og offentlige forskningsinstitutioner (gennem triple-helix eller lignende metoder);

39.

understreger, at det er vigtigt at investere i paneuropæiske forskningsinfrastrukturer (FRI'er). For at integrere lokale og regionale aktører i opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne bør innovationsdimensionen være velrepræsenteret i alle aspekterne under EFR-rammen, dvs. at udviklingen af EFR skal have fokus på det europæiske område for forskning og innovation. Forskningsinfrastrukturer er vigtige ressourcer, der supplerer universiteternes samt andre forskningsinstitutters faciliteter og -udstyr. De tiltrækker også fremragende forskere fra hele verden og bør betragtes som fælles platforme for forskere med forskellige fagområder og som uundværlige klynger for samarbejdet mellem akademikere, fagfolk fra private og offentlige industrier og andre samfundsmæssige aktører.

40.

Kommissionen fremhæver (8), at EIT-samhusningscentre spiller en vigtig rolle i indsatsen for at styrke videns- og innovationssamfundenes (VIF) lokal-globale forbindelser som helhed gennem et tæt samarbejde med regionale myndigheder, navnlig de myndigheder, der deltager i udformningen og gennemførelsen af regionale innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Et glimrende eksempel på konceptudvikling er de regionale innovations- og gennemførelsesfællesskaber under ClimateKIC, som udgør en egentlig paneuropæisk model for regional innovation, der bruger regioner som testområder, og som kæder udviklingen af ledelseskompetencer og regionale styrker sammen med globale udfordringer.

41.

glæder sig over Kommissionens forslag om opstilling af nye VIF'er for de tematiske områder: i første omgang for innovation inden for sund livsstil og aktiv aldring, råstoffer og fødevarer i fremtiden og i anden omgang inden for mobilitet i byer, produktion med høj værditilvækst og intelligente og sikre samfund. Særlig relevant er VIF'ernes rolle i fremme og støtte af åben innovation ved hjælp af avanceret digitalisering, da de derved sætter gang i innovationen i hele Europa;

42.

opfordrer EIT til at fortsætte sit arbejde, som er afgørende for aktiv udvikling og fremme af udbredelsen af god praksis med hensyn til integration af videntrekanten, så der udvikles en fælles kultur for innovation og deling af viden. EIT bør fremover arbejde for at fremme VIF-resultaternes anvendelighed på tværs af europæiske regioner og skabe en samarbejdskultur, der kan virke som rollemodel i Europa og resten af verden;

43.

bakker op om EIT's udviklingsplaner for forvaltningsstrukturer. Kommissionens forordningsforslag (9), om at EIT bør indgå i direkte samarbejde med nationale og regionale repræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabe fordele for alle parter, er især relevant. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk bør der afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt et udvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål. Regionsudvalget bør agere som brobygger mellem forummet og regionerne;

44.

foreslår, at VIF'er under EIT får til opgave at organisere kurser i ledelse på øverste niveau for regionale beslutningstagere med henblik på at lære dem at udnytte eksisterende muligheder for at anvende FUI som en vigtig del af beslutningstagningen på græsrodsniveau og de europæiske regioners netværk for bench-learning. Dette er uhyre relevant, eftersom EIT-netværk fungerer som Europas innovationsmotor og forener hovedaktørerne inden for uddannelse, forskning og erhverv.