27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/143

—

bemærker, at de investeringer i infrastruktur, der i løbet af årene er foretaget med midler fra Samhørighedsfonden, har vist sig at have stor europæisk merværdi. Med disse investeringer forbedrer EU borgernes liv og giver virksomheder mulighed for at udvikle sig;

—

bifalder Kommissionens forslag om, at der også for perioden 2014-2020 afsættes betydelige midler til Samhørighedsfonden, således at EU's politiske mål for transport og på miljø- og energiområdet kan støttes over EU's budget;

—

er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken er og bør forblive et udtryk for solidariteten i EU og et instrument, der effektivt bidrager til fuldførelsen af det indre marked i EU;

—

efterlyser en stærkt resultatorienteret tilgang og en bedre fastlæggelse af investeringsprioriteter på lokalt og regionalt niveau;

—

mener, at Samhørighedsfonden bør finansiere integrerede projekter vedrørende bygningers og boligers energieffektivitet;

—

er enig i, at det er nødvendigt med intelligente investeringer i udviklingen af infrastruktur på EU-niveau;

—

understreger, at også de regionale og lokale myndigheder har et ansvar for gennemførelsen af investeringer i transportinfrastruktur og etableringen af sekundære og tertiære forbindelser inden for de transeuropæiske net. De må inddrages tæt i beslutningstagningen om, hvilke prioriterede projekter af fælles interesser der skal vælges, således at offentlige og private investeringer samordnes på alle niveauer;

—

vil modsætte sig ethvert skridt, der går i retning af at nedsætte budgettet til samhørighedspolitikken, ikke mindst med hensyn til de 10 mia. euro på Connecting Europe-facilitetens budget, der kommer fra Samhørighedsfonden.

Ordfører

Romeo STAVARACHE (RO/ALDE), borgmester i Bacău kommune, Bacău distrikt

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006

COM(2011) 612 final

1.

understreger, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig politisk, lovgivningsmæssig og administrativ rolle og ofte har klart definerede kompetencer på nationalt niveau med hensyn til investeringsplanlægning og gennemførelse af transport-, miljø- og energipolitikker og især udviklingen af infrastruktur i deres geografiske område;

2.

betoner, at det er absolut nødvendigt, at forvaltning på flere niveauer gennemføres i praksis for at garantere en afbalanceret territorial udvikling, der er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. De lokale og regionale myndigheder bør som partnere inddrages i beslutningstagningen vedrørende de investeringsprioriteter på nationalt og EU-niveau, som får støtte fra Samhørighedsfonden;

3.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om at anvende midler fra EU's budget til at støtte investeringer i transport-, miljø- og energiinfrastruktur, som er en forudsætning for økonomisk udvikling, og især at forslaget til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 tager hensyn til de bestående forskelle mellem medlemsstater og regioner i EU og fortsat især fokuserer på de mindst udviklede regioner;

4.

mener, at man ved at fastlægge prioriteter for infrastrukturudviklingen i hele Europa skaber de nødvendige forudsætninger for et velfungerende fælles økonomisk område i EU og for fuldførelsen af det indre marked som helhed, samtidig med at det er et udtryk for solidaritet med de mindst udviklede medlemsstater;

5.

bemærker, at de investeringer i infrastruktur, der i løbet af årene er foretaget med midler fra Samhørighedsfonden, har vist sig at have stor europæisk merværdi. Uden finansiel støtte fra EU ville disse investeringer ikke have været mulige i de medlemsstater, hvor BNP pr. indbygger er lavest. Med disse investeringer forbedrer EU borgernes liv og giver virksomheder mulighed for at udvikle sig;

6.

minder om, at Samhørighedsfonden i overensstemmelse med Protokol nr. 28 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal yde finansielle bidrag til projekter på miljøområdet og inden for transeuropæiske net i medlemsstater, der har et BNI pr. indbygger på mindre end 90 % af gennemsnittet i Unionen;

7.

glæder sig særligt over den europæiske solidaritet mellem medlemsstater. Samhørighedsfonden opfylder behovet for at finansiere investeringer i transport- og miljøinfrastruktur i regioner og byer i de mindst udviklede lande;

8.

gør opmærksom på Regionsudvalgets anbefalinger vedrørende den nye flerårige ramme for perioden efter 2013 og er helt enig i forslagene vedrørende samhørighedspolitikken og konditionalitet (1);

9.

bifalder Kommissionens forslag om, at der også for perioden 2014-2020 afsættes betydelige midler til Samhørighedsfonden, således at EU's politiske mål for transport og på miljø- og energiområdet kan støttes over EU's budget. EØSU er ligeledes enig i forslaget om, at den samlede finansiering fra Samhørighedsfonden bibeholdes på en tredjedel af de samlede udgifter til samhørighedspolitikken på nationalt niveau i de støtteberettigede medlemsstater;

10.

er fuldt bevidst om, at det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger om økonomisk disciplin og budgetdisciplin på EU-niveau, men trods det mener udvalget ikke, at samhørighedspolitikken kan bruges som sanktionsinstrument med henblik på at gennemtvinge streng finansiel disciplin i EU. Strukturfondene og Samhørighedsfonden bør bruges til at opfylde målene i artikel 171, 174, 177 og 192 i EUF-traktaten. Udvalget mener derfor, at en eventuel fastlæggelse af makroøkonomiske betingelser må gælde alle budgetposter og ikke kun dem, der vedrører samhørighed.

11.

er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken er og bør forblive et udtryk for solidariteten i EU og et instrument, der effektivt bidrager til fuldførelsen af det indre marked i EU. Effektiviteten af samhørighedspolitikken vil kunne konstateres i de investeringsbeslutninger til fremme af intelligent, bæredygtig, inklusiv og afbalanceret vækst i EU, som gennemføres af de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder og omsættes til investeringsprogrammer finansieret via strukturfondene i den nye programmeringsperiode;

12.

minder om, at de lokale og regionale myndigheders vigtigste mål for den kommende programmeringsperiode er at forbedre kvaliteten af de foranstaltninger, der gennemføres med skatteydernes penge, og opnå de bedst mulige resultater, der er målbare økonomisk, socialt og miljømæssigt;

13.

glæder sig over de nye forslag i lovpakken om den europæiske samhørighedspolitiks fremtid, der sigter mod at forbedre effektiviteten af midlernes anvendelse og skabe større overensstemmelse mellem de politiske mål og EU's budget, bl.a. ved at fokusere på prioriteter, sikre en kritisk masse af investeringer, gøre de finansielle programmeringsinstrumenter mere fleksible og forenkle procedurerne for adgang til midlerne;

14.

understreger, at den strategiske planlægning af midlernes anvendelse kun vil give resultater i praksis, hvis støttemodtagerne og navnlig de regionale og lokale myndigheder reelt inddrages, da det er dem, der kender den lokale situation og de lokale muligheder bedst. På den måde vil sammenhængen med investeringer finansieret med offentlige midler i lokalområderne være sikret. Med henblik derpå bør man fremme en bottom-up-tilgang, således at de enkelte regioner og byer kan udnytte deres eget potentiale, anvende de midler, der bedst egner sig til at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien, og få adgang til EU-midler;

15.

understreger, at investeringer i infrastruktur bidrager væsentligt til den økonomiske og sociale udvikling i byer og regioner, når blot de planlægges og forvaltes i partnerskab, når deres territoriale virkning fuldt ud kan retfærdiggøres, og når de lokale aktører og lokale og regionale myndigheder deltager aktivt;

16.

den strategiske planlægning af investeringer i transeuropæiske transportnet og på områderne energi og kommunikation skal være så gennemsigtig som muligt og inddrage de lokale og regionale myndigheder, for at de integrerede planer for territorial udvikling kan harmoniseres;

17.

støtter, at programplanlægningen foregår i partnerskab. Med de nye lovbestemmelser for samhørighedspolitikken efter 2013 skal de kompetente offentlige myndigheder på alle niveauer være mere opmærksomme på at anvende partnerskabsprincippet i den nye programplanlægningsperiode og i alle faser af planlægningsprocessen. Der skal bl.a. opstilles nye indikatorer, der gør det muligt at evaluere kvaliteten af partnerskabet i medlemsstaterne;

18.

gør gældende, at det er nødvendigt med en stærkt resultatorienteret tilgang. Dette forudsætter, at der etableres strategiske programplanlægningsinstrumenter, som de lokale og regionale myndigheder kan benytte sig af til peerevalueringen af deres udviklingsstrategier ved at støtte sig til en række fælles og tillempede indikatorer, som gør det muligt at måle kvaliteten og multiplikatoreffekten af investeringerne;

19.

anbefaler, at der i den næste programplanlægningsperiode fokuseres mere på at fastlægge investeringsprioriteter på lokalt og regionalt niveau ved at bruge de finansieringsinstrumenter, der er til rådighed under den fælles strategiske ramme, så man undgår dobbelt finansiering og ikke planlægger storstilede investeringer, der ikke er dækning for;

20.

understreger, at de forvaltende myndigheder må vise, at de bruger den tekniske bistand fornuftigt, dvs. på en måde, der medvirker til at forbedre kvaliteten af de strategiske programmer, til at understøtte udviklingen af storstilede projekter på lokalt og regionalt niveau og til at stille flere former for bistand til rådighed for projektledere og støttemodtagere og ikke til andre formål. Den tekniske bistand må være bedre koordineret på EU- og nationalt niveau for at forhindre, at den bliver fragmenteret;

21.

er positiv over for udviklingen af partnerskaber mellem Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre internationale finansinstitutioner og over for etableringen af finansieringstekniske instrumenter, der kan supplere Samhørighedsfonden og opfylde behovet for finansiering af infrastrukturprojekter i EU;

22.

bakker op om det ambitiøse mål i Kommissionens hvidbog om transport om at nedbringe emissionerne fra transportsektoren med 60 % inden 2050. Investeringer finansieret med midler fra Samhørighedsfonden vil blive analyseret meget mere omhyggeligt for at vurdere deres bæredygtighed, miljøindvirkning og rentabilitet på lang sigt;

23.

gentager vigtigheden af en bedre koordinering mellem Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Connecting Europe-faciliteten og af at finde synergier mellem de forskellige europæiske og nationale programmer og finansieringsinstrumenter med henblik på at mindske den administrative byrde.

24.

minder om, at Samhørighedsfonden er et absolut nødvendigt instrument for gennemførelsen af investeringer i basisinfrastruktur, og at den fuldt ud har vist sit værd og sin effektivitet med hensyn til at hjælpe lande med et lavt udviklingsniveau med at finansiere projekter af fælles europæisk interesse;

25.

tilslutter sig Kommissionens forslag vedrørende mål og indsatsområder, men mener, at Samhørighedsfonden ligeledes kunne finansiere integrerede projekter om energieffektivitet i bygninger;

26.

glæder sig over, at Samhørighedsfondens investeringsprioriteter har fået en bydimension, og at det anerkendes, at byer yder et væsentligt bidrag til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

27.

understreger, hvor vigtigt det er at være mere opmærksomme på retningslinjerne i anbefalingerne for TEN-T og på overholdelse af EU-retten og de nationale lovgivninger. I den forbindelse kunne forudgående kontrol foregribe bestemte problemer, som ofte forårsager store forsinkelser i gennemførelsen af infrastrukturprojekter. Her tænkes bl.a. på matrikelregistre, eksproprieringsprocedurer, udstedelse af tilladelser, offentlige indkøbsprocedurer, klageordninger osv.;

28.

mener, at de investeringsprioriteter for Samhørighedsfonden, som fastlægges af de nationale, regionale og lokale myndigheder, bør være i overensstemmelse med retningslinjerne for Europa 2020-strategien, de tematiske prioriteter under den fælles strategiske ramme og anbefalingerne i den territoriale dagsorden 2020, som ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling blev enige om i 2011 (2).

29.

betoner endnu en gang, at der er store forskelle i transportnettenes kvalitet og tilgængelighed mellem regioner i det vestlige EU og regioner i det østlige EU, og fremhæver, at behovet for at udvikle transportinfrastruktur er langt større i de regioner, hvor udviklingen ikke er nået så langt;

30.

mener, at Samhørighedsfonden er et effektivt instrument til at gennemføre investeringer med henblik på en optimal udvikling af de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og transportnettene i medlemsstaterne samt mellem regioner, hvilket er af særlig strategisk betydning for den økonomiske, sociale og territoriale udvikling i EU. Der kan således ikke rejses tvivl om den europæiske merværdi af Samhørighedsfonden;

31.

er enig i, at det er nødvendigt med intelligente investeringer i udviklingen af infrastruktur på EU-niveau, dvs. udvidelse og vedligeholdelse af transportnettene, anvendelse af innovative løsninger og teknologier for at forbedre trafikstyringen, indførelse af computersystemer og effektive intermodale transportløsninger osv. Det europæiske transportsystems konkurrencedygtighed vil ikke blot komme an på EU's evne til at udvikle europæiske transportnet, men tillige på dets evne til at styre hvert led i logistikkæden. Færre forsinkelser i trafikken vil også forbedre kvaliteten af transporttjenesterne;

32.

understreger, at også de regionale og lokale myndigheder har et ansvar for gennemførelsen af storstilede investeringer i transportinfrastruktur og etableringen af sekundære og tertiære forbindelser inden for de transeuropæiske net. De må inddrages tæt i beslutningstagningen om, hvilke prioriterede projekter af fælles interesser der skal vælges, således at offentlige og private investeringer samordnes på alle niveauer – europæisk, nationalt, regionalt og lokalt – sådan som det fremgår af afgørelse nr. 661/2010/EU om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet;

33.

glæder sig over, at investeringsprioriteterne for Samhørighedsfonden også dækker større projekter om forbedring af mobiliteten i byer og fremme af miljøvenlige transportløsninger samt andre investeringer, der har til formål at udvikle intelligente og bæredygtige transportsystemer på regionalt og lokalt plan;

34.

bakker op om indførelsen af indikatorer, der kan forbedre ressourceeffektiviteten på transportområdet og gøre Samhørighedsfonden til et redskab for opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål;

35.

mener, at de nye retningslinjer for de transeuropæiske transportnet vil komme til at udgøre en strategisk ramme for infrastrukturudviklingen, hvilket vil forbedre tilgængeligheden betydeligt i EU, eftersom der vil være en bedre prioritering af investeringerne. De vil nemlig blive delt på to niveauer: det samlede net og hovednettet og have større virkning som følge af de nye gennemførelsesforanstaltninger, hvor der er fokus på behovet for grænseoverskridende forbindelser mellem forskellige transportformer og mellem de vigtigste byknudepunkter;

36.

henleder opmærksomheden på problemerne knyttet til koordineringen af investeringer fra forskellige finansieringskilder og til planlægningen af intelligente transportsystemer. Disse sidstnævnte skal være med til at øge sikkerheden og pålideligheden, gøre dem mere miljøvenlige og forbedre trafikstyringen ved hjælp af integrerede reservations- og billettjenester, multimodal information osv.

37.

er helt enig i, at der er behov for investeringer i infrastruktur, hvis de integrerede europæiske energinet skal blive til virkelighed; investeres der ikke, vil de langsigtede omkostninger være alt for store, og EU's konkurrenceevne vil lide skade;

38.

mener, at Samhørighedsfonden er et effektivt instrument til opnåelse af EU's mål for energipolitikken (3) – konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed – og til at tackle udfordringerne knyttet til den økonomiske udvikling i EU, Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativet »Et ressourceeffektivt Europa«. En forudsætning for opnåelsen af disse mål er en ændring af den måde, hvorpå energinettene planlægges, bygges og udnyttes;

39.

gentager, at investeringer i energiinfrastruktur bør give borgere og virksomheder i alle regioner i EU ubundtet adgang til energi til overkommelige priser, og eftersom monopoler vil blive afskaffet, og alle hindringer for konkurrencen fjernet, bør alle regioner have mulighed for at vælge mellem mindst to leverandører;

40.

mener, at den metode, der anvendes til at kortlægge og udvælge infrastrukturer og projekter af europæisk interesse, skal være gennemsigtig og tage hensyn til situationen i de dårligst stillede regioner og i de regioner, hvor der er flest problemer med energiforsyningssikkerheden;

41.

konstaterer med tilfredshed, at Samhørighedsfonden kan yde fortsat støtte til energiprojekter, der gavner miljøet, såsom investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi. Regionsudvalget gør opmærksom på, at sidstnævnte projekter kun kan gennemføres i et partnerskab med regionale og lokale offentlige myndigheder, som er dem, der kan få mest muligt ud af det eksisterende lokale potentiale;

42.

understreger, at det primært er de regioner, byer og kommuner i EU, hvor der er etableret partnerskaber, der investerer i tilpasning til klimaændringerne, forebyggelse af naturkatastrofer, anlæg af infrastruktur til spildevand og affaldsbehandling, bevarelse af biodiversitet, beskyttelse af jord og økosystemer og forbedring af miljøkvaliteten;

43.

glæder sig over, at investeringer i modernisering af centralvarme- og kølenet i byområder og i nedbringelse af omformningstab kan finansieres med midler fra EU's Samhørighedsfond, da der er tale om investeringer med stor merværdi.

44.

gør opmærksom på, at de regionale og lokale myndigheder vil holde skarpt øje med og modsætte sig ethvert skridt, der går i retning af at nedsætte budgettet til samhørighedspolitikken: Samhørighedsfonden bidrager med 20 % af budgettet til denne facilitet, i alt 10 mia. euro til finansiering af tværnationale transportprojekter med vægten lagt på jernbaneinfrastrukturer;

45.

er interesseret i den nye Connecting Europe-facilitet, som kan vise sig af stor europæisk merværdi, og som ifølge Kommissionens planer skal afhjælpe markedssvigt ved at udfylde huller, fjerne flaskehalse og sikre de nødvendige forbindelser på tværs af landegrænser;

46.

er bekymret over, at der ikke er en klar metode for at fastsætte den nationale budgetramme til Connecting Europe-faciliteten, og henstiller, at bevillingerne afpasses efter den skønnede værdi af de projekter, der skal finansieres i medlemsstaterne;

47.

bemærker endnu en gang, at et af de problemer, som ledere af grænseoverskridende projekter støder på, er, at mulighederne for at udforme velgennemtænkte projekter er begrænsede, fordi de i sagens natur er meget komplekse. Det er grunden til, at de midler, der oprindeligt var tiltænkt grænseoverskridende projekter, ofte er blevet omfordelt til andre, mere fremskredne projekter;

48.

er bekymret for, at den centraliserede forvaltning af Connecting Europe-faciliteten ikke vil kunne løse problemet med at skabe bedre muligheder for at udforme gennemtænkte grænseoverskridende projekter. Der er som følge heraf større risiko for, at facilitetens budget ikke kan bruges til finansiering af de projekter, som Kommissionen på forhånd har peget på;

49.

har visse forbehold over for de nærmere bestemmelser for de regionale og lokale myndigheders deltagelse, manglen på fleksibilitet og den store mængde administration, som faciliteten kan afføde, og for sammenhængen med Kommissionens øvrige finansieringsinstrumenter;

50.

henstiller indtrængende, at de projekter, der finansieres via faciliteten, klart adskiller sig fra dem, der finansieres af Samhørighedsfonden eller EFRU inden for rammerne af partnerskabskontrakterne. Således vil det, så snart der er foretaget en forudgående evaluering af den institutionelle kapacitet, være muligt at fastlægge behovet for obligatorisk bistand fra JASPER-programmet eller andre programmer, der yder teknisk bistand, til udarbejdelsen af projekter. De beløb, der er nødvendige, vil blive betragtet som udgifter, der kan finansieres over budgettet for Connecting Europe-faciliteten.