27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/127

—

udtrykker tilfredshed med, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bevarer sine karakteristiske kendetegn som strukturfond og fortsat vil være et solidt konsolideret element i EU's samhørighedspolitik i stedet for at forvandles til en EU sektorpolitik;

—

er dog stadig i tvivl om, hvorvidt den beskedne forhøjelse af midlerne, som stilles til rådighed for ESF, vil være tilstrækkelig til at understøtte de ambitiøse mål, som opstilles for fonden;

—

opfordrer til, at man snarest finder et mere passende retsgrundlag for fødevarebistand til de socialt dårligst stillede end retsgrundlaget for EFS;

—

er bekymret over, at fuld tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens mål kan føre til begrænsning af fondens rolle inden for samhørighedspolitikken, sådan som denne fastsættes i traktaten (landbrugsområder, områder med industriel omstilling samt ø-, grænse- og bjergområder);

—

beklager, at der ikke er nogen omtale af fremme af flexicurity på arbejdsmarkedet, selv om en integreret retningslinje (nr. 7) vies dette formål i Europa 2020-strategien;

—

bifalder, at der i de enkelte medlemsstater afsættes mindst 20 % af ESF-midlerne til det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«;

—

bifalder bestræbelserne i retning af tematisk koncentration, men er modstander af den måde og den procedure, som Kommissionen har valgt for at opfylde denne målsætning, og slår til lyd for større fleksibilitet;

—

er skuffet over, at bestemmelsen i artikel 6 i forslaget til forordning, der bærer overskriften »Inddragelse af partnere«, samt betragtning nr. 9 er helt uden reference til de lokale og regionale myndigheder og kun omtaler arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer;

—

undrer sig over, at Kommissionens forslag ikke indeholder bestemmelser om grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde parallelt med det tværnationale samarbejde,

—

bifalder henvisningen til, at det er nødvendigt »at mobilisere regionale og lokale aktører for at opfylde Europa 2020-strategien« og at der kan gøres brug af territoriale pagter for at nå dette mål, men så gerne, at dette blev udvidet til også at omfatte andre fonde.

Ordfører

Konstantinos SIMITSIS (EL/PSE), Borgmester i Kavala

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006

COM(2011) 607 final – 2011/0268 (COD)

1.

udtrykker tilfredshed med, at Den Europæiske Socialfond (ESF), der udgør et uerstatteligt instrument til at styrke beskæftigelsen, fremme den sociale inklusion og bekæmpe fattigdom, bevarer sine karakteristiske kendetegn som strukturfond og også efter 2013 vil være et solidt konsolideret element i EU's samhørighedspolitik i stedet for at forvandles til en EU-sektorpolitik;

2.

bifalder bevarelsen, omlægningen og styrkelsen af de grundlæggende tematiske mål for ESF's interventioner, som opdeles i fire kategorier, der hver indeholder et betragteligt antal investeringsprioriteringer;

3.

glæder sig især over, at »social integration og fattigdomsbekæmpelse« trækkes frem som grundlæggende tematisk mål for ESF-interventioner på et tidspunkt, hvor social beskyttelse synes at være absolut nødvendig under den økonomiske krise, som har ramt et stort antal europæiske borgere;

4.

bifalder den foreslåede beskedne forhøjelse af det beløb, som stilles til rådighed for ESF, således at dette kommer op på 84 mia. euro svarende til 25 % af det samlede budget for samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 (i forhold til ca. 75 mia. og 23 % af budgettet i indeværende programmeringsperiode);

5.

er dog stadig i tvivl om, hvorvidt denne beskedne forhøjelse af midlerne, som stilles til rådighed for ESF, (en forhøjelse, som reelt er mindre, eftersom 2,5 mia. euro til fødevarehjælp til meget fattige personer, som overgår fra den fælles landbrugspolitik til ESF, indgår i minimumsbeløbet for ESF) vil være tilstrækkelig til at understøtte de ambitiøse mål, som opstilles for fonden;

6.

tvivler på, om fødevarebistand til de socialt dårligst stillede, som Regionsudvalget i princippet bakker stærkt op om, er dækket af målene i artikel 162 i TEUF. Udvalget bemærker desuden, at fødevarebistand til de socialt dårligst stillede ikke nævnes blandt interventionsområderne i forslaget til ESF-forordningen (særligt artikel 3 om anvendelsesområdet for støtten). Regionsudvalget opfordrer derfor til, at man snarest finder et mere passende retsgrundlag for fødevarebistand til de socialt dårligst stillede end retsgrundlaget for EFS;

7.

spørger, om finansieringen af samhørighedspolitikken generelt, og ESF i særdeleshed, ikke burde sætte sig mere ambitiøse mål i en tid med meget udstrakt økonomisk krise i Europa;

8.

beklager, at Kommissionen endnu en gang har undladt at medtage Regionsudvalgets forslag om at måle fremskridt med andre kriterier end BNP – sådanne kriterier bør omfatte økonomiske, sociale og miljømæssige parametre;

9.

opfordrer Kommissionen og andre kompetente EU-organer til at fremskynde deres bestræbelser på at gøre det muligt at anvende de nyeste statistiske oplysninger fra perioden 2009-2011 for medlemsstaterne og statistiske oplysninger fra perioden 2008-2010 for regionerne (i stedet for oplysningerne fra henholdsvis 2007-2009 og 2006-2008), således at den yderst ugunstige økonomiske situation kan blive belyst med størst mulig præcision og ESF kan imødekomme nye og større behov. Udvalget opfordrer med henblik på lighed for loven til, at metoderne til fordeling af de økonomiske midler i alle tilfælde skal sikre, at regioner, som fortsat vil høre under konvergensmålsætningen, får ret til større støtte end dem, der er afsat til overgangskategorien;

10.

er imod ethvert forslag om indførelse af makroøkonomiske konditionalitetsklausuler, ikke mindst for ESF, fordi de regionale myndigheder ved anvendelsen af sådanne – ligesom i sidste ende også støttemodtagerne, som ifølge artikel 2, stk. 3, i forslaget til forordning er såvel »mennesker og herunder ugunstigt stillede grupper såsom langtidsledige, handicappede, indvandrere, etniske minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper og personer, der risikerer social udelukkelse«, som virksomheder – »straffes« for eventuelle forsinkelser i forbindelse med de nationale myndigheders fremme af de reformer, som de har forpligtet sig til at gennemføre i de nationale reformprogrammer;

11.

er bekymret for, at adskillige punkter i Kommissionens forslag, f.eks. dem, der vedrører tematisk koncentration, som mindsker mulighederne for at tilpasse EFS-interventioner til de enkelte regioners behov og særlige kendetegn, kan kollidere med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

12.

minder om, at Kommissionen i henhold til traktaterne er forpligtet til at overholde nærhedsprincippet – et emne af særlig interesse for Regionudvalget, idet de konsultationer, som foretages i forbindelse med vedtagelsen af retsakter, i henhold til artikel 2 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet under alle omstændigheder »når det er relevant, [skal] tage hensyn til de planlagte foranstaltningers regionale og lokale dimension«. Artikel 5 i samme protokol opstiller desuden specifikke krav vedrørende Kommissionens forpligtelse til at begrunde sine forslag fyldestgørende. Nærværende forslag, der som regel begrænser sig til en generel og vag påkaldelse af behovet for effektivitet i EFS-interventionerne, kan dårligt siges at leve op til disse krav;

13.

gør opmærksom på, at med de planlagte meget små obligatoriske procentsatser, fordelingssatserne og begrænsningerne i den tematiske koncentration og for det mellemstatslige samarbejde følger en risiko for, at Kommissionen fra at være strategisk partner og rådgiver vil blive en kontrolinstans, som kun vil blive bedt om at verificere og bekræfte, at medlemsstaternes og regionernes planlægning overholder de på europæisk niveau fastsatte kriterier, som kan være meget fjernt fra deres behov;

14.

Støtter indførelsen af en ny mellemkategori af regioner, hvis BNI ligger på mellem 75 % og 90 % af EU's BNI, og går ind for sikringen af alle EU-regioners ret til at blive genstand for ESF-interventioner – herunder de regioner, der, selv om de ikke har noget udviklingsmæssigt efterslæb i forhold til de statistiske gennemsnit, ofte rammes af sociale samhørighedsproblemer, fordi de rummer fattige og underudviklede enklaver;

15.

mener dog ikke, at den nye måde at opdele regionerne på bør føre til en overdreven voldsom reduktion i forhold til den støtte, som regionerne har modtaget i indeværende programmeringsperiode, og opfordrer til at indføre en sikkerhedsventil, så regioner ikke kan få nedsat deres støtte i perioden 2014-2020 til under 2/3 af den støtte, de har modtaget i perioden 2007-2013;

16.

bifalder initiativet til at prioritere ESF's bidragsandele, men anmoder om, at der fastsættes lavere ESF-bidragsprocentsatser, som bliver bedre tilpassede og giver medlemsstaterne og regionerne den nødvendige manøvrefrihed i planlægningen (en planlægning, som bør foregå så tæt som muligt på det lokale niveau og de lokale problemer);

17.

mener, at de foreslåede mindste ESF-bidragsandele for de tre kategorier af regioner skal opfattes som vejledende, således at det bliver muligt at betragte hver region for sig under forhandlingerne om partnerskabsaftaler;

18.

ser positivt på bestræbelserne i retning af samordning og sammenhæng i indsatsen under EU's forskellige strukturfonde og navnlig på komplementariteten mellem EFRU's og ESF's interventioner inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien, fordi dette kan resultere i vigtige synergier;

19.

bifalder bestræbelserne på at fremme inddragelse af arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer i procedurerne for planlægning og gennemførelse af ESF-interventionerne;

20.

gør dog opmærksom på og misbilliger, at Kommissionen i vidt omfang mangler tillid til de lokale og regionale myndigheder, der er og fortsat bør være centrale aktører i forbindelse med planlægning og gennemførelse af de operationelle programmer.

21.

bifalder det grundlæggende vejledende princip om at sammenkæde ESF's opgaver og interventioner med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

22.

er dog bekymret over, at fuld tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens mål kan føre til begrænsning af fondens rolle inden for samhørighedspolitikken, sådan som denne fastsættes i traktaten, og især den del af den, som er kædet sammen med støtte til programmer, der er så globale og integrerede som muligt, og kræver behørig hensyntagen til den territoriale dimension;

23.

mener med henblik på tilpasning af ESF til Europa 2020-strategiens målsætninger, at ESF's hovedopgave er at mindske forskellen i udvikling for de mindst begunstigede regioner (landbrugsområder, områder med industriel omstilling, de meget tyndt befolkede regioner højt mod nord samt ø-, grænse- og bjergområder), som der henvises til i artikel 174 i traktaten om EU's funktionsmåde. Udvalget gentager sine bange anelser vedrørende risikoen for, at samhørighedspolitikken skal omlægges fra at være en grundlæggende løftestang for samhørighedspolitikken til at være et redskab, der udelukkende tjener Europa 2020-strategien;

24.

beklager ligeledes, at der i forbindelse med tilpasningen af ESF til Europa 2020-strategiens målsætninger ikke tages behørigt hensyn til fjernområdernes specifikke og unikke situation, som anerkendes i artikel 349 i TEUF.

25.

udtrykker tilfredshed med og bifalder den integrerede og sammenhængende måde, hvorpå Kommissionen har valgt at strukturere ESF-støttens anvendelsesområde, der målrettes fire tematiske mål direkte og indirekte yderligere fire ud af de elleve, som opstilles i artikel 9 i den generelle forordning for fondene bag den fælles strategiske ramme for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Disse tematiske mål opdeles og udspecificeres i 18 investeringsprioriteter;

26.

understreger, at ESF på den måde fortsat vil kunne udføre den grundlæggende opgave, som traktaten giver den, nemlig »at forbedre arbejdskraftens beskæftigelsesmuligheder«, samt opfylde de samfundsbehov, som kan tilskrives den ekstraordinært vanskelige økonomiske situation, gennem »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«, der ophøjes til investeringsprioritet under det relevante tematiske mål;

27.

beklager, at der ikke er nogen omtale af fremme af flexicurity på arbejdsmarkedet, selv om en integreret retningslinje (nr. 7) vies dette formål i Europa 2020-strategien;

28.

bifalder, at fremme af uddannelse, forskning og teknologisk udvikling skal modtage særskilt støtte fra ESF på et tidspunkt, hvor offentlige investeringer på disse områder har tendens til at skrumpe, og anbefaler, at ESF stilles til rådighed for investeringer i kapitalgoder, der er relateret til ESF's målsætninger, f.eks. uddannelsesinfrastruktur;

29.

anmoder om en reference i ESF-forordningen til områder, der lider under naturbetingede eller demografiske ulemper, lig referencen i artikel 10 i forslaget til forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

30.

anser det i lyset af de meget omfattende demografiske forandringer, som finder sted i mange medlemsstater, og som kræver en gennemgribende tilpasning af uddannelsesstrukturerne, for nødvendigt, at der tages hensyn til denne problematik i investeringsprioriteringerne. Udvalget går med henvisning til de demografiske forandringer ud fra, at fremme af investeringer i bæredygtige udviklingsstrukturer, herunder dækning af behovet for kvalificeret personale, også vil kunne omfattes af artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii);

31.

er særlig glad for at kunne konstatere, at adskillige af de indsatsområder, som har status af investeringsprioriteter, er direkte knyttet til de lokale og regionale myndigheders kompetencer, og som sådan vil støtte disse i udførelsen af deres opgaver. Samtidig gør dette det dog også bydende nødvendigt, at de lokale og regionale myndigheder deltager i planlægningen og gennemførelsen af de relevante operationelle programmer;

32.

opfordrer Kommissionen til at præcisere indholdet i visse investeringsprioriteter, der er uklare, og at fremhæve andre eller skabe helt nye, hvor dette er nødvendigt, f.eks. med hensyn til fremme af ESF-interventionernes territoriale dimension.

33.

bifalder den foreslåede forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og målrettet mod de udfordringer, som udpeges i de nationale reformprogrammer med henblik på at opfylde de vigtigste målsætninger i Europa 2020-strategien for beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse, eftersom samhørighedspolitikken forudsætter et sundt makroøkonomisk miljø for at optimere sine resultater;

34.

gør endnu engang opmærksom på, at den foreslåede formulering (»Medlemsstaterne skal sikre, at den strategi og de foranstaltninger, der er fastlagt i de operationelle programmer, er sammenhængende og målrettet mod« i stedet for bidrager, som der står i den gældende forordning) bekræfter, at der er risiko for, at ESF skal omlægges fra at være en grundlæggende løftestang for samhørighedspolitikken til at være et redskab, der udelukkende tjener Europa 2020-strategien (se punkt 21 til 24 ovenfor);

35.

bifalder i forbindelse med bestræbelserne på at koncentrere støtten, at der i de enkelte medlemsstater afsættes mindst 20 % af ESF-midlerne til det tematiske mål »fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse«;

36.

tvivler på, at den foreslåede minimumsprocentsats på 20 % (16,8 mia. EUR for hele perioden) vil have nogen effekt, når Kommissionen selv erkender i sit forslag, at hen ved en fjerdedel af europæerne (over 113 mio. mennesker) trues af fattigdom og sociale isolation;

37.

bifalder bestræbelserne i retning af tematisk koncentration, men er modstander af den måde og den procedure, som Kommissionen har valgt for at opfylde denne målsætning (bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, i forslaget til forordning om ESF). Den forpligtende karakter og de særligt høje procentsatser for disponible bevillinger for de enkelte operationelle programmer, som svinger fra 80 % til 60 % alt efter regionens kategori, i højst fire af de i alt atten investeringsprioriteter stemmer som ovenfor påpeget ikke overens med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, eftersom det måske ikke vil være tilstrækkeligt til at imødekomme alle regioners særlige behov og prioriteringer;

38.

foretrækker i stedet en procedure for koncentration af støtten, som er kendetegnet dels ved mindre koncentrationsprocentsatser for de disponible bevillinger for hvert enkelt operationelt program end dem, som Kommissionen foreslår, dels ved en betragtningsmåde, hvor fire investeringsprioriteter kun ses som en vejledende europæisk tærskel, idet procenten skal kunne hæves til seks prioriteter under forhandlingerne om de operationelle programmer, for at formålet med koncentrationen også kan imødekomme de enkelte regioners særlige behov og prioriteringer.

39.

er principielt enigt i indførelsen af et system med fælles indikatorer for programmernes output og resultater. Dette første skridt i – de forsinkede – bestræbelser på at harmonisere reglerne for evaluering af ESF-interventionernes resultater på EU-niveau vil bidrage til større tillid, højere kvalitet og større synlighed i overvågningsprocedurerne;

40.

mener dog, at indikatorerne i denne tidlige fase af harmoniseringen af indikatorerne for programmernes output, hvor de af Kommissionen foreslåede fælles indikatorer f.eks. endnu ikke er afprøvet – selv om effekten af de foranstaltninger, som finansieres af ESF, uden tvivl er sværere at måle end andre typer interventioner – bør være vejledende og ikke bindende, så meget desto mere som de ikke kan forbindes med »præstationernes konditionalitet«;

41.

vil derimod hævde, at behovet for at forbedre tilliden, kvaliteten og synligheden af overvågningsprocedurerne kan opfyldes gennem forhandlinger og ved, at de nationale og subnationale myndigheder i fællesskab fastsætter særlige interne outputindikatorer på programniveau, som (helt eller delvis) bør lade sig inspirere af de af Kommissionen foreslåede fælles output- og resultatindikatorer under hensyntagen til den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med deres vedtagelse.

42.

er skuffet over, at bestemmelsen i artikel 6 i forslaget til forordning, der bærer overskriften »Inddragelse af partnere«, samt betragtning nr. 9 er helt uden reference til de lokale og regionale myndigheder, men kun omtaler arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer, hvilket ses som endnu et indicium på føromtalte mistillid til de lokale og regionale myndigheder;

43.

inder assimilationen af de lokale og regionale myndigheder med de socioøkonomiske partnere urimelig i forbindelse med en sådan partnerrelation, eftersom disse myndigheder som repræsentanter for interesser i de lokalsamfund, de administrerer, under hensyntagen til medlemsstatens den institutionelle ramme er med til at forvalte og finansiere projekter under samhørighedspolitikken;

44.

beklager, at den pågældende bestemmelse ikke udtrykkeligt henviser til alle partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forslaget til forordningen om fælles bestemmelser. Artikel 5 i forordningen om fælles bestemmelser anerkender de kompetente lokale og regionale myndigheder som privilegerede partnere for de nationale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU's strukturfondsprogrammer, herunder ESF, sammen med arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer. Derfor mener udvalget, at den manglende reference bør indsættes;

45.

bifalder, at man tilskynder til samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ikke-statslige organisationer ved at tildele dem et passende beløb fra ESF-midlerne til aktiviteter, som sigter mod kapacitetsopbygning vedrørende programmernes planlægning og gennemførelse;

46.

støtter ikke desto mindre, at mindre lokale myndigheder (f.eks. små landkommuner) tilskyndes til at deltage i og får adgang til ESF-støttede foranstaltninger via passende initiativer til udvikling af deres kapacitet samt støtte fra ESF-initiativer til oprettelse af netværk for lokale og regionale myndigheder med henblik på udveksling af erfaringer på EU-plan om emner af fælles interesse (f.eks. ungdomsarbejdsløshed, befolkningens aldring og integration af romaer).

47.

bifalder bestemmelserne i forslaget til forordning om ESF om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder for alle, herunder tilgængelighed for handicappede, som konkretiserer det principielle forbud mod forskelsbehandling og udgør en intensivering af bestræbelserne på at afskaffe enhver form for diskrimination, som er specificeret i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Særlig positivt og fremskridtsvenligt er det, at medlemsstaterne ikke blot forpligtes til at sørge for, »at de operationelle programmer indeholder en beskrivelse af, hvordan ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder fremmes« (formuleringen i den gældende forordning), men at ligestilling og lige muligheder skal integreres i lovgivningen;

48.

ser positivt på støtten til »sociale innovationer«, som Regionsudvalget har udviklet adskillige initiativer for at fremme (f.eks. forummet for social innovation i maj 2011), men synes dog, at de lokale og regionale myndigheder bør omtales specifikt og at de bør tildeles den nødvendige frihed til på linje med medlemsstaterne at deltage i udpegningen af temaer for social innovation;

49.

bakker op om videreførelse og en styrkelse af det tværnationale samarbejde med henblik på at fremme gensidig læring og derved øge effektiviteten af politikker, der støttes af ESF;

50.

undrer sig over, at Kommissionens forslag ikke som den gældende forordning indeholder bestemmelser om et tværregionalt samarbejde parallelt med det tværnationale samarbejde, i betragtning af, at det tværnationale samarbejde er blevet svækket og i nogle medlemsstater helt forsvundet efter afskaffelsen af fællesskabsprogrammet EQUAL (2000-2006);

51.

forkaster som overflødig den begrænsning, som pålægger medlemsstaterne at vælge temaer til tværnationalt samarbejde fra en liste, som foreslås af Kommissionen og godkendes af ESF-udvalget, og foreslår derfor, at den fjernes.

52.

glæder sig specielt over den foreslåede støtte til lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundene, territoriale pagter, lokale initiativer for beskæftigelse, uddannelse og social integration samt integrerede territoriale investeringer, der udgør vigtige metoder, når der skal tages højde for de særlige territoriale karakteristika, og opfordrer til at udstrække disse til andre strukturfonde og politikområder;

53.

bifalder henvisningen til, at det er nødvendigt »at mobilisere regionale og lokale aktører for at opfylde Europa 2020-strategien« og at der kan gøres brug af territoriale pagter for at nå dette mål;

54.

minder i denne anledning om Regionsudvalgets tidligere holdningstilkendegivelser til fordel for øget anvendelse af territoriale pagter i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og/eller samhørighedspolitikken som mulighed for at institutionalisere partnerskabsrelationer på et lavere niveau end partnerskabskontrakter;

55.

bifalder varmt henvisningen til den nødvendige komplementaritet mellem ESF' og EFRU's interventioner i forbindelse med ESF-støtte til strategier for bæredygtig byudvikling. Det har ofte været forbundet med store vanskeligheder (hvis ikke umuligt) for mange kommuner at finansiere integrerede byudviklingsaktiviteter med en kombination af midler fra ESF og EFRU, fordi de to fonde gennemføres i henhold til meget forskellige forvaltningsregler, af meget forskellige forvaltningsenheder og i henhold til tidsplaner, der ikke er koordinerede;

56.

foreslår ikke desto mindre, at denne foranstaltning også udstrækkes til integrerede strategier for udvikling af landbrugsområder. En kombination af støttemidler fra ESF og EFRU ville være meget nyttig til at løse problemer med ekstrem fattigdom i landbrugsområder (f.eks. romalejre i Central- og Østeuropa).

57.

ser positivt på de forenklingstiltag, som Kommissionen foreslår, især det begrænsede antal regler for støtteberettigelse (for at lette adgangen til ESF-finansiering for mindre støttemodtagere og interventioner), støtteberettigelse for naturalydelser, mere udbredt anvendelse af globaltilskud, forenklede valgmuligheder med hensyn til udgifter og faste beløb, herunder indførelse af obligatorisk brug af sidstnævnte i forbindelse med små interventioner (indtil 50 000 euro). Disse tiltag vil sammen med de foranstaltninger, der foreslås i tilknytning til revisionen af EU's finansforordning, effektivt reducere den administrative byrde for rettighedshavere og forvaltningsmyndigheder, og disse er særlig velkomne i lyset af de mange små interventioner på områderne beskæftigelse og sociale anliggender (i højere grad immaterielle end materielle investeringer). Den administrative byrde kan i dag være så overdrevent stor, at den opvejer de potentielle fordele for de lokale myndigheder og afskrækker dem fra at indsende ansøgninger om ESF-projektstøtte;

58.

er ikke desto mindre overbevist om, at der findes yderligere muligheder for forenkling via andre tiltag, som f.eks. dem, som er blevet diskuteret i ESF-udvalgets ad hoc gruppe om Den Europæiske Socialfonds fremtid. Blandt disse er tilpasning af medfinansieringsreglerne til bestemte prioriteringsakser, navnlig for de mindste projekters vedkommende, og et mere velfungerende system til udbetaling af støtte (mere systematisk brug af forskud);

59.

er tilhænger af de nye finansieringsmetoder, som foreslås for ESF-projektstøtte (risikodelingsordninger, egenkapital og gæld, garantifonde, holdingfonde og lånefonde), samt den særlige henvisning til politikbaserede garantier med henblik på bedre adgang for offentlige og private aktører til kapitalmarkeder på nationalt og regionalt niveau;

60.

opfordrer Kommission til i den forbindelse at tilføje fonde med revolverende lån til mikrokreditinterventioner, sociale obligationer, et nyt instrument, som blev diskuteret på Regionsudvalgets forum om social innovation, og borgerobligationer, et forslag, som blev formuleret under udarbejdelsen af forslaget til Regionsudvalgets udtalelse om revision af EU's budget og om den flerårige finansielle ramme efter 2013.

1.

Med hensyn til overskriften: se bemærkningen vedrørende artikel 1 ovenfor.

2.

For at fremhæve den territoriale dimension, der er fast bestanddel af samhørighedspolitikken, og sætte de regionale problemer og skævheder i perspektiv med Europa 2020-strategien foreslås det at tilføje et »bl.a.«, som opbløder den bindende karakter af retningslinjerne og henstillingerne i forhold til EFS's operationelle programmer.

3.

Henvisningen til »etniske minoriteter« blandt de omfattede grupper undrer. Henvisningen og den hertil knyttede sondring kan skabe alvorlige problemer såvel i international ret som adskillige medlemsstaters nationale ret.

1.

Se punkt 48 i de politiske anbefalinger ovenfor.

2.

Dette er en krydshenvisning til art. 8 i forslaget til forordning om EU-programmet for social udvikling og innovation, som Regionsudvalget har udarbejdet en særskilt udtalelse om (CdR 335/2011, ordfører: Enrico Rossi (IT/PSE), vedtaget den 3. maj 2012).

1.

Se punkt 49 til 51 i de politiske anbefalinger ovenfor.

2.

Den oprindelige formulering garanterer ikke, at det tværnationale samarbejde inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond er i samklang med det tværnationale samarbejde inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde.

3.

Samtidig erindres der om, at det territoriale samarbejde hviler på tre forskellige søjler: det grænseoverskridende, det tværnationale og det tværregionale samarbejde.

1.

Se punkt 57 ovenfor i de politiske anbefalinger.

2.

Den nye formulering sigter mod at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i anvendelsen af ESF-midlerne.