16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/216


P7_TA(2012)0437

Ændring af indrømmelser for fjerkrækød mellem EU, Brasilien og Thailand (artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994) ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. november 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brasilien i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for forarbejdet fjerkrækød i EU-listen knyttet som bilag til GATT 1994 og aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Thailand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for forarbejdet fjerkrækød i EU-listen knyttet som bilag til GATT 1994 (07883/2012 — C7-0171/2012 — 2012/0046(NLE))

(Godkendelse)

(2015/C 419/46)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07883/2012),

der henviser til udkast til aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brasilien i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for forarbejdet fjerkrækød i EU-listen knyttet som bilag til GATT 1994 (07884/2012),

der henviser til udkast til aftale i form af en brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brasilien i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for forarbejdet fjerkrækød i EU-listen knyttet som bilag til GATT 1994 (07885/2012),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, første afsnit, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0171/2012),

der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A7-0350/2012),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen, samt til medlemsstaternes og Den Føderative Republik Brasiliens og Kongeriget Thailands regeringer og parlamenter.