16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/204


P7_TA(2012)0413

Markedsføring og brug af sprængstofprækursorer ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. november 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer (COM(2010)0473 — C7-0279/2010 — 2010/0246(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2015/C 419/34)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0473),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0279/2010),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse af 19. januar 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. juli 2012 og 17. oktober 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0269/2012),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 84 af 17.3 2011, s. 25.


P7_TC1-COD(2010)0246

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. november 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 98/2013).