(1)

I sag C-249/10 P (2) erklærede Den Europæiske Unions Domstol, at den i artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3), omhandlede stikprøveteknik ikke må anvendes med henblik på at træffe afgørelse om anmodninger om markedsøkonomisk behandling, der indgives i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i samme forordning

(2)

Den Europæiske Unions Domstols dom ville kræve, at Kommissionen gennemgår alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling indgivet af samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven, uanset om antallet af samarbejdsvillige producenter er stort. En sådan praksis ville imidlertid pålægge Unionens undersøgelsesmyndigheder en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde. Derfor er det hensigtsmæssigt at ændre forordning (EF) nr. 1225/2009.

(3)

Desuden er anvendelsen af den i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1225/2009 omhandlede stikprøveteknik med henblik på at træffe afgørelse om anmodninger om markedsøkonomisk behandling, der indgives i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i samme forordning, tilladt ifølge Verdenshandelsorganisationens regler. For eksempel fandt Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesorgans panel i tvist DS405 (Den Europæiske Union - Antidumpingforanstaltninger vedrørende visse typer af fodtøj fra Kina, rapport vedtaget den 22. februar 2012), at Kina ikke påviste, at Den Europæiske Union handlede i strid med artikel 2.4 og 6.10.2 i antidumpingaftalen, afsnit 15(a)(ii) i Kinas tiltrædelsesprotokol og afsnit 151(e) og (f) i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende Kinas tiltrædelse ved ikke at gennemgå anmodninger om markedsøkonomisk behandling fra de samarbejdsvillige eksporterende kinesiske producenter, som ikke indgår i stikprøven til den oprindelige undersøgelse.

(4)

På denne baggrund og af hensyn til retssikkerheden anses det for hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse, som præciserer, at afgørelsen om at begrænse undersøgelsen til et rimeligt antal parter ved at anvende stikprøver, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 1225/2009, også gælder de parter, der er omfattet af en undersøgelse i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b) og c). Derfor er det også hensigtsmæssigt at præcisere, at en afgørelse i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), ikke bør træffes for eksporterende producenter, som ikke indgår i stikprøven, medmindre sådanne producenter anmoder om og indrømmes en individuel undersøgelse i henhold til artikel 17, stk. 3.

(5)

Det anses endvidere for hensigtsmæssigt at præcisere, at den antidumpingtold, der pålægges indførslen fra eksportører eller producenter, som har givet sig til kende i henhold til artikel 17, men som ikke er omfattet af undersøgelsen, ikke må overstige den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der er fastsat for parterne i stikprøven, uanset om den normale værdi for sådanne parter fastsættes på grundlag af artikel 2, stk. 1-6, eller artikel 2, stk. 7, litra a).

(6)

Endelig har fristen på tre måneder til at træffe en afgørelse i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), vist sig at være umulig at overholde, især i forbindelse med procedurer, hvor der anvendes stikprøver i henhold til artikel 17. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at lade denne tidsfrist udgå.

(7)

Af hensyn til retssikkerheden og princippet om god forvaltningsskik er det nødvendigt at fastsætte, at disse ændringer snarest muligt bør finde anvendelse på alle nye og igangværende undersøgelser.

(8)

Forordning (EF) nr. 1225/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed –

1)

I artikel 2, stk. 7, foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 9, stk. 6, første punktum, affattes således:

"Når Kommissionen har begrænset sin undersøgelse i overensstemmelse med artikel 17, må antidumpingtold, der pålægges indførslen fra eksportører eller producenter, som har givet sig til kende i henhold til artikel 17, men som ikke er omfattet af undersøgelsen, ikke overstige den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der er fastsat for parterne i stikprøven, uanset om den normale værdi for sådanne parter fastsættes på grundlag af artikel 2, stk. 1-6, eller artikel 2, stk. 7, litra a)."