11.3.2014

Den Europæiske Unions Tidende

CE 72/101

Torsdag den 25. oktober 2012
Konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet *

P7_TA(2012)0394

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2012 om forslag til Rådets direktiv om konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet (COM(2011)0881 – C7-0017/2012 – 2011/0432(CNS))

2014/C 72 E/18

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0881),

—	der henviser til artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0017/2012),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Retsudvalget (A7-0288/2012),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

KOMMISSIONENS FORSLAG

ÆNDRING

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

(6a)	I henhold til artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union samarbejder medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og EU-delegationerne i tredjelande og bidrager til håndhævelsen af unionsborgernes ret til beskyttelse på tredjelandes område.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 7

(7)

Et effektivt samarbejde og en effektiv koordination er nødvendig for de unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for beskyttelse i tredjelande. Den bistående medlemsstat i et tredjeland, og den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, vil måske skulle arbejde tæt sammen. Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter samarbejde med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det hul, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger.

(7)

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

(7a)

Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter koordination med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det tomrum, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger. I det lokale konsulære samarbejde bør man være opmærksom på borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ved f.eks. at indhente relevante kontaktoplysninger om medlemsstaternes nærmeste regionale ambassader og konsulater.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)

(7b)	Kommissionen bør etablere praktiske retningslinjer med henblik på at lette og forbedre den konsulære beskyttelse særlig med hensyn til situationen for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 8

(8)	Unionsborgere betragtes som værende uden en medlemsstat, der er repræsenteret, hvis den medlemsstat, hvori de er statsborgere, ikke har en tilgængelig ambassade eller konsulat i et tredjeland. Begrebet tilgængelighed bør fortolkes med henblik på at sikre borgeres beskyttelse.

(8)

Unionsborgere betragtes som værende uden en medlemsstat, der er repræsenteret, hvis den medlemsstat, hvori de er statsborgere, ikke har en tilgængelig ambassade eller konsulat i et tredjeland , eller hvis det vil kræve unødvendig kostbar tid og unødvendige finansielle ressourcer af en borger i en given medlemsstat at få adgang til ambassaden eller konsulatet i forbindelse med nødsituationer . Begrebet tilgængelighed bør fortolkes med henblik på at sikre borgeres beskyttelse.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 9

(9)

I overensstemmelse med retten til respekt for privatlivet og familielivet, som anerkendes i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder, bør den bistående medlemsstat yde beskyttelse til unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande på samme vilkår som dens egne statsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande. Enhver definition af familiemedlemmer bør være inspireret af artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Det er ikke sikkert, at medlemsstaterne kan yde alle former for konsulær beskyttelse til familiemedlemmer fra tredjelande, navnlig kan de ikke udstede nødpas. I overensstemmelse med artikel 24 i chartret bør hensynet til barnets tarv, jf. FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder, komme i første række.

(9)

I overensstemmelse med retten til respekt for privatlivet og familielivet, som anerkendes i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder, bør den bistående medlemsstat yde beskyttelse til unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande , som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område på samme vilkår som dens egne statsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande under hensyntagen til, at det ikke er sikkert, at medlemsstaterne kan yde alle former for konsulær beskyttelse til familiemedlemmer fra tredjelande, som f.eks. nødpas. Medlemsstaterne bør dog træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelse af borgerens familie. I overensstemmelse med artikel 24 i chartret bør hensynet til barnets tarv, jf. FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder, komme i første række.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

(9a)

Den bistående medlemsstat bør overveje at yde konsulær beskyttelse til både anerkendte flygtninge og statsløse samt andre, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har bopæl i en af medlemsstaterne og er i besiddelse af et rejsedokument udstedt af bopælsmedlemsstaten, under hensyntagen til deres særlige situation.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 10

(10)

Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade eller hvilket konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være gennemsigtig for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted.

(10)

Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade , hvilket konsulat eller i givet fald hvilken EU-delegation de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være ligeligt fordelt og tage højde for de enkelte medlemsstaters kapacitet. Sådanne ordninger bør være gennemsigtige for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted samt medlemsstaternes og Rådets relevante websteder .

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 12

(12)

Der bør ydes beskyttelse, hvis ansøgere fastslår, at de er unionsborgere. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for konsulær beskyttelse, er måske ikke længere i besiddelse af deres identitetspapirer. Den grundlæggende status som unionsborger opnås direkte i medfør af EU-retten, og identitetspapirer er derfor udelukkende af deklaratorisk værdi. Hvis ansøgere ikke kan fremvise identitetsdokumenter, bør de kunne fastslå deres nationalitet på anden vis, om nødvendigt ved en kontrol hos myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren hævder at være statsborger.

(12)

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 14

(14)

For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.

(14)

For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas , samt i krisesituationer . Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

(14a)

Når der gives konsulær beskyttelse i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, bør der tages højde for særlige situationer, navnlig når ofre for menneskehandel anholdes eller tilbageholdes for at have begået kriminalitet som en direkte konsekvens af, at de er blevet handlet. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan være i en mere sårbar situation, eftersom de ikke har en direkte repræsentation.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 15

(15)

En forudsætning for, at koordinationen og samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulære myndigheder fungerer effektivt, er at få fastlagt de forskellige former for bistand, som ydes i bestemte situationer. Disse former for bistand bør afspejle den fælles praksis mellem medlemsstaterne, jf. dog artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at yde beskyttelse på samme vilkår som beskyttelsen af egne statsborgere.

(15)

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

(18a)

Medlemsstaterne bør overveje at etablere en "trustfond" til konsulær beskyttelse, hvorfra ambassaden eller konsulatet i den bistående medlemsstat kan lægge ud for udgifterne til at bistå en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og til hvilken den biståede ikkerepræsenterede borgers medlemsstat bør tilbagebetale det økonomiske forskud. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne indføre klare regler om fordelingen af de finansielle byrder for at sikre, at en sådan fond fungerer korrekt.

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 20

(20)

Med hensyn til koordination på stedet og i krisesituationer bør kompetencer og de forskellige parters rolle præciseres, således at det sikres, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, beskyttes fuldt ud. I det lokale konsulære samarbejde bør man være opmærksom på borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ved f.eks. at indhente relevante kontaktoplysninger om medlemsstaternes regionale ambassader og konsulater.

(20)

Med hensyn til koordination i krisesituationer bør kompetencer og de forskellige parters rolle præciseres, således at det sikres, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, beskyttes fuldt ud. I krisesituationer bør EU-delegationerne sikre den nødvendige koordination mellem medlemsstaterne. EU-Udenrigstjenesten bør for at kunne udfylde sin rolle tildeles de nødvendige finansielle midler, herunder til uddannelse af medlemsstaternes konsulære personale.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 21

(21)	I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede. Begrebet "ledende stat" bør videreudvikles i den forbindelse.

(21)	I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede af EU-Udenrigstjenesten .

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)

(22a)

EU-Udenrigstjenesten bør tilrettelægge uddannelse for det konsulære personale med henblik på at lette bistanden til borgerne, herunder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, som led i forebyggelsen af krisesituationer.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 22 b (ny)

(22b)

Der bør arrangeres efteruddannelseskurser for konsulære medarbejdere for at forbedre samarbejdet og øge deres kendskab til borgernes rettigheder i henhold til traktaterne og dette direktiv.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 23

(23)

I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med Wienerkonventionen om konsulære forbindelser kan medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse på vegne af en anden medlemsstat, medmindre tredjelandet gør indsigelse. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til i forbindelse med tredjelande at sikre, at der kan ydes konsulær beskyttelse på andre medlemsstaters vegne .

(23)

I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. EU-delegationerne bør sikre den nødvendige koordination mellem medlemsstaterne og kan overdrages konsulære opgaver, hvor det er relevant. EU-Udenrigstjenesten bør tildeles de fornødne finansielle midler for at kunne udfylde sin rolle .

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 25

(25)	Dette direktiv bør ikke påvirke mere gunstige bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv.

(25)

Dette direktiv bør ikke påvirke mere gunstige bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv. Dette direktiv bør ikke pålægge medlemsstaterne at tilbyde borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, de former for bistand, som ikke tilbydes deres egne statsborgere.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)

(25a)

Dette direktiv bør ikke berøre den forpligtelse og/eller ret, som medlemsstater, der ikke er repræsenterede, har til at yde direkte bistand til deres borgere om nødvendigt og/eller ønskværdigt. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, bør yde vedvarende støtte til medlemsstater, som yder konsulær bistand til de førstnævnte medlemsstaters borgere.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 25 b (ny)

(25b)

For at sikre en hurtig og effektiv anvendelse af dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 27

(27)

I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret bør medlemsstaterne gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling mellem de personer, der er omfattet af direktivet, på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(27)

I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret , særlig artikel 21, bør medlemsstaterne , EU-delegationerne og i givet fald EU-udenrigstjenesten altid gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling mellem de personer, der er omfattet af direktivet, på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

(27a)

Medlemsstaterne bør tilskynde deres egne statsborgere til at registrere sig på udenrigsministeriernes websted, inden de besøger tredjelande, med henblik på at lette deres bistand i tilfælde af behov, navnlig i krisesituationer.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Betragtning 27 b (ny)

(27b)

Kommissionen bør overveje at etablere en hotline, der er åben døgnet rundt hele ugen, for at gøre det let at få adgang til oplysninger for borgere, der søger konsulær beskyttelse i nødsituationer.

Ændring 25

Forslag til direktiv

Artikel 1

Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme udøvelsen af den ret, som unionsborgere har i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme beskyttelsen af unionsborgere i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat. Hvor det er relevant, kan Unionens delegationer endvidere overdrages konsulære opgaver for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Ændring 26

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1

1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland, herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret", er berettiget til beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere.

1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland (herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret"), beskyttes hos en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere og hos EU-delegationen .

Ændring 27

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 3

3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til statsborgere i den bistående medlemsstat .

3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som familiemedlemmer til statsborgere i oprindelsesmedlemsstaten, eller til konsulær beskyttelse hos en EU-delegation .

Ændring 28

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 3

3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater inden for grænserne af de beføjelser, de har ifølge national lov og praksis.

3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater , for så vidt som de har de relevante beføjelser ifølge national lov og praksis.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos.

1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. De kan, hvis det er nødvendigt og relevant, også anmode om hjælp hos EU-delegationen. Medlemsstaterne orienterer på de respektive udenrigsministeriers websteder om borgernes ret til i overensstemmelse med dette direktiv at søge konsulær beskyttelse i et tredjeland, hvor disse medlemsstater ikke er repræsenteret, hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder og om betingelserne for udøvelsen af denne ret.

Ændring 30

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres . Medlemsstaterne underretter Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på dens dertil indrettede websted .

2. For at give borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, adgang til konsulær beskyttelse og sikre en effektiv behandling af anmodninger indgår medlemsstaternes repræsentationer og i givet fald EU-delegationen lokale ordninger om byrdefordeling og informationsudveksling . Efter at de lokale myndigheder er blevet underrettet, meddeles sådanne lokale ordninger Kommissionen og EU-udenrigstjenesten samt offentliggøres på Kommissionens websted og på de berørte medlemsstaters relevante websteder . Disse ordninger overholder bestemmelserne i dette direktiv fuldt ud.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

2. Hvis unionsborgeren ikke kan fremvise et gyldigt pas eller et identitetskort, kan vedkommendes nationalitet fastslås på anden vis om nødvendigt efter en kontrol hos de diplomatiske og konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori ansøgeren hævder at være statsborger. Den bistående ambassade eller det bistående konsulat tilbyder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, den nødvendige bistand til at dokumentere deres identitet.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Kapitel 1 a – artikel 5 a (ny)

KAPITEL 1a

Samarbejde om og koordination af lokal konsulær beskyttelse

Artikel 5a

Almindeligt princip

Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder arbejder tæt sammen og koordinerer indsatsen indbyrdes og med Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Unionens delegationer letter samarbejdet og koordinationen mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Når et konsulat eller en ambassade eller i givet fald EU-delegationen bistår en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, underrettes det nærmeste konsulat eller den nærmeste ambassade på regionalt plan eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, samt EU-delegationen og de samarbejder om at fastlægge de foranstaltninger, der skal træffes. Medlemsstaterne indsender oplysninger om de relevante kontaktpersoner i udenrigsministerierne til EU-Udenrigstjenesten, som løbende ajourfører dem på sit sikrede websted.

(Artikel 7 i Kommissionens forslag er ikke længere relevant.)

Ændring 33

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning

2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter bistand, hvis der er tale om

2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter bistand, særlig hvis der er tale om

Ændring 34

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b

b)	ofre for forbrydelser

b)	ofre for forbrydelser eller borgere, der er i fare for at blive ofre for forbrydelser

Ændring 35

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)

Denne konsulære beskyttelse omfatter også alle andre situationer, hvor den repræsenterede medlemsstat sædvanligvis vil yde sine egne borgere bistand.

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1

1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anholdes eller tilbageholdes, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:

1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anholdes eller på anden måde tilbageholdes, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:

a)	hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning

a)	hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning

b)	besøge borgeren og kontrollere minimumskravene til behandling i fængslet

b)	besøge borgeren og sikre, at minimumskravene til tilbageholdelsesforhold overholdes

c)	give borgeren oplysninger om tilbageholdtes rettigheder.

c)	give borgeren oplysninger om hans/hendes rettigheder

ca)	sikre, at borgeren har adgang til behørig juridisk rådgivning.

Ændring 37

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3

3. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de besøg, den har aflagt borgeren, og om kontrollen af minimumskravene til behandling i fængslet . Den underretter øjeblikkeligt den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle klager over dårlig behandling.

3. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de besøg, den har aflagt borgeren, og om kontrollen af minimumskravene til tilbageholdelsesforhold . Den underretter øjeblikkeligt den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle klager over dårlig behandling , og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge en sådan dårlig behandling og sikre opfyldelsen af minimumsstandarder for tilbageholdelsesforhold .

Ændring 38

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4

4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer som mellemmand, herunder med hensyn til bistand til udarbejdelsen af benådningsansøgninger eller anmodninger om tidlig løsladelse og såfremt borgeren ønsker at anmode om en overførsel. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.

4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer som mellemmand, herunder med henblik på at sikre, at borgeren har adgang til behørig juridisk bistand, og med hensyn til bistand , bl.a. til udarbejdelsen af benådningsansøgninger eller anmodninger om tidlig løsladelse og såfremt borgeren ønsker at anmode om en overførsel. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1

1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bliver offer for en forbrydelse, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:

1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bliver offer for en forbrydelse eller er i fare for at blive offer for en forbrydelse , skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:

a)	hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning

a)	hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning

b)	give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med relevante juridiske spørgsmål og sundhedspleje.

b)	give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med sundhedspleje

ba)	give borgeren oplysninger om hans/hendes rettigheder og adgang til behørig juridisk bistand og rådgivning .

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2

2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet , og den tager kontakt til borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, hvis borgeren har givet sit samtykke.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2

2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet , og den tager om nødvendigt kontakt til offerets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer. Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.

2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet . Den pågældende medlemsstat tager kontakt til ofrets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer , medmindre borgeren har afvist at give sit samtykke . Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 11 a (ny)

Artikel 11a

Lokalt samarbejde

Lokale samarbejdsmøder omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, tilbageholdelsesforhold og konsulær adgang. Medmindre andet er aftalt centralt af udenrigsministerierne vælges formanden lokalt blandt repræsentanter for en medlemsstat eller EU-delegationen. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater og EU-delegationen.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Kapitel 3 – artikel 12

KAPITEL 3

Finansielle procedurer

Artikel 12

Almindelige regler

Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anmoder om økonomisk forskud eller hjemtransport, jf. artikel 6, stk. 1, gælder følgende procedure:

den borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, forpligter sig til at tilbagebetale den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger samt et eventuelt konsulært gebyr til den medlemsstat, hvori vedkommende er statsborger, ved anvendelse af den standardformular, der findes i bilag 1

b)	på anmodning af den bistående ambassade eller det bistående konsulat, giver den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, straks de fornødne oplysninger vedrørende anmodningen, idet det specificeres, om der skal betales konsulære gebyrer

c)	den bistående ambassade eller det bistående konsulat underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle anmodninger om økonomiske forskud eller hjemtransport, som er blevet behandlet

d)	på skriftlig anmodning, hvortil benyttes formularen i bilag I, fra den ambassade eller det konsulat, der bistår, godtgør den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger.

udgår

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 13

Forenklet procedure i krisesituationer

1. I krisesituationer koordinerer den bistående ambassade eller det bistående konsulat en eventuel evakuering eller anden støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den pågældende medlemsstat.

Den bistående medlemsstat indgiver alle anmodninger om godtgørelse af omkostningerne til en sådan evakuering eller støtte til udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Den bistående medlemsstat kan anmode om godtgørelse, selv om den borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ikke har underskrevet en betalingsforpligtelse, jf. artikel 12, litra a).

Dette stykke er ikke til hinder for, at den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, kan søge om godtgørelse efter nationale regler.

2. I større kriser godtgøres omkostninger til evakuering eller støtte af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, på et forholdsmæssigt grundlag ved at dele de samlede omkostninger med antallet af borgere, der har fået bistand, på anmodning af den bistående medlemsstat.

3. Hvis det ikke er muligt at beregne omkostningerne, kan den bistående medlemsstat anmode om godtgørelse på grundlag af faste takster svarende til den form for støtte, der er ydet, jf. bilag 2.

4. Hvis den bistående medlemsstat har modtaget økonomisk støtte i form af bistand fra EU's civilbeskyttelsesmekanisme, fastlægges godtgørelsen fra den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, efter at Unionens bidrag er blevet fratrukket.

5. Ved anmodning om godtgørelse anvendes de fælles formularer i bilag 2.

udgår

Ændring 45

Forslag til direktiv

Kapitel 4 – overskrift

Samarbejde og koordination lokalt og i krisesituationer

Samarbejde og koordination i krisesituationer

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 14

Lokalt samarbejde

Lokale samarbejdsmøder omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængselsforhold og konsulær adgang. Medmindre andet er aftalt centralt af udenrigsministerierne vælges formanden lokalt blandt repræsentanter for en medlemsstat eller EU-delegationen. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater og EU-delegationen.

udgår

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1

1. Lokale beredskabsplaner skal for at være dækkende omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. De medlemsstater, som er repræsenteret i et tredjeland, koordinerer deres beredskabsplaner indbyrdes og med EU-delegationen. De når til enighed om de forskellige opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, de udpeger repræsentanter for mødesteder og underretter borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.

1. EU-delegationerne koordinerer beredskabsplaner mellem medlemsstaterne for at sikre en fyldestgørende planlægning, herunder fordeling af opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, udpegelse af repræsentanter for mødesteder og underretning af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2

2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og Unionen tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Medlemsstaterne og Unionen underretter hurtigst muligt hinanden om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed . På anmodning kan medlemsstaterne få støtte af eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.

2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og EU-udenrigstjenesten tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Unionens delegation koordinerer hurtigst muligt udvekslingen af oplysninger om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed , koordinerer selve evakueringen og yder den nødvendige bistand til evakuering, eventuelt med støtte fra eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.

Ændring 49

Forslag til direktiv

Artikel 16 – overskrift

Ledende stat

Koordinering forud for og i tilfælde af kriser

Ændring 50

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1

1. Med henblik på dette direktiv forstås ved ledende stat en eller flere medlemsstater i et givent tredjeland, som har ansvar for at koordinere og lede bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

1. EU-delegationerne har ansvar for at koordinere og yde bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret

Ændring 51

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 2

2. En medlemsstat udnævnes til ledende stat i et givent tredjeland, hvis den har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven gennem det eksisterende sikrede kommunikationsnetværk, medmindre en anden medlemsstat gør indsigelse inden for 30 dage, eller den foreslåede ledende stat meddeler, at den ikke ønsker at påtage sig opgaven gennem det sikrede kommunikationsnetværk. Hvis mere end en medlemsstat ønsker at påtage sig opgaven som ledende stat sammen,skal de sammen meddele dette ønske gennem det sikrede kommunikationsnetværk. I tilfælde af krise kan en eller flere medlemsstater påtage sig denne opgave straks og meddeler i givet fald dette inden for et døgn. Medlemsstaterne kan afslå tilbuddet, men deres statsborgere og andre potentielle modtagere af bistand forbliver i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, berettigede til bistand fra den ledende stat. Hvis der ikke er en ledende stat, når de medlemsstater, som er repræsenteret på stedet, til enighed om, hvilken medlemsstat der skal koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

udgår

Ændring 52

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 3

3. Som led i kriseberedskabet sikrer den/de ledende stat(er) , at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader , konsulater og EU-delegationerne er behørigt informerede om disse.

3. Som led i kriseberedskabet sikrer EU-delegationen , at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader og konsulater er behørigt informerede om disse.

Ændring 53

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 4

4. I tilfælde af krise er den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og om nødvendigt for at sikre evakuering til et sikkert sted med støtte fra de øvrige berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. Den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.

4. I tilfælde af krise er EU-delegationen ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og koordinerer evakuering til et sikkert sted med støtte fra de berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. EU-delegationen og den berørte medlemsstat kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at EU-delegationen får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.

Ændring 54

Forslag til direktiv

Kapitel 4 a (nyt)

KAPITEL 4a

Finansielle procedurer

Ændring 55

Forslag til direktiv

Artikel 16 a (ny)

Artikel 16a

Almindelige regler

Anmoder en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om bistand i form af økonomisk forskud eller hjemtransport, jf. artikel 6, stk. 1, gælder følgende procedure:

b)	på anmodning af den bistående ambassade eller det bistående konsulat giver den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, straks de fornødne oplysninger vedrørende anmodningen, idet det specificeres, om der skal betales konsulære gebyrer

c)	den bistående ambassade eller det bistående konsulat underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle anmodninger om økonomiske forskud eller hjemtransport, som er blevet behandlet

d)	på skriftlig anmodning, hvortil benyttes formularen i bilag 1, fra den ambassade eller det konsulat, der bistår, godtgør den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger.

Ændring 56

Forslag til direktiv

Artikel 16 b (ny)

Artikel 16b

Forenklet procedure i krisesituationer

1. I krisesituationer koordinerer EU-delegationen en eventuel evakuering eller anden nødvendig støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.

2. EU-Udenrigstjenesten skal have de nødvendige finansielle midler til at koordinere og yde bistanden forud for og i krisesituationer.

Ændring 57

Forslag til direktiv

Artikel 18 a (ny)

Artikel 18a

Ændringer af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18b vedrørende ændringer af bilagene.

Ændring 58

Forslag til direktiv

Artikel 18 b (ny)

Artikel 18b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18a tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den … (1).

3. Den i artikel 18a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(1) EUT: Indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.