9.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/62

1.1

EØSU støtter de grundlæggende principper i forslaget til forordning. Samtidig bemærker udvalget, at de finansielle ressourcer, der er afsat til den planlagte Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, ikke er tilstrækkelige til, at fondens mål kan opfyldes.

1.2

Set i lyset af at 24,2 % af EU's befolkning risikerer fattigdom eller social udstødelse, et tal som forventes at stige yderligere, opfordrer EØSU til, at den nye fond tildeles et budget, som er skræddersyet til fondens behov. Budgettet for den nye fond bør stå i et rimeligt forhold til Europa 2020-strategiens mål om at mindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse med mindst 20 millioner inden 2020. Budgettets størrelse bør ikke afvige fra de ressourcer, der er afsat til de eksisterende programmer for materiel bistand.

1.3

EØSU er bekymret for, at medfinansiering fra medlemsstaterne kan resultere i vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af finansielle transaktioner under den nye fond og går derfor ind for, at den nye fond i fuldt omfang finansieres under EU-budgettet, som det har været tilfældet med tidligere års programmer for materiel bistand.

1.4

EØSU støtter de forenklede procedurer og den reduktion af medlemsstaternes administrative byrde, navnlig for partnerorganisationer, der er skitseret i forslaget til forordning. I den forbindelse advarer EØSU imod, at medlemsstaterne eventuelt bruger de komplekse procedurer under Den Europæiske Socialfond.

1.5

EØSU bifalder de bestemmelser, som sikrer, at partnerorganisationer forsynes med tilstrækkelige likvide midler til en effektiv gennemførelse af operationer, og bifalder det faktum, at fonden også dækker administrations-, transport- og lageromkostninger samt finansierer kapacitetsopbygning i partnerorganisationer.

1.6

EØSU støtter etableringen af en platform på EU-niveau til udveksling af erfaringer og bedste praksis. EØSU opfordrer også til, at civilsamfundsorganisationer inddrages i overvågningen og vurderingen af den nye fonds operationelle programmer på medlemsstatsniveau.

1.7

På baggrund af de forskellige forhold i medlemsstaterne opfordrer EØSU de nationale regeringer til at definere den nye fonds status og rolle i samarbejde med civilsamfundsorganisationerne med det formål at sikre, at der bliver tale om et instrument, som på effektiv vis supplerer andre tiltag under nationale strategier og planer til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, herunder foranstaltninger, der støttes af Den Europæiske Socialfond.

1.8

EØSU understreger, at EU og medlemsstaterne baserer deres socialpolitik på den europæiske sociale model, samfundsvidenskabelige standarder og Europa 2020-strategien. Dette betyder, at målene er rettighedsbaserede sociale ydelser, overholdelse af EU's kompetencefordeling, samfundsmæssig integration og solidaritet internt i medlemsstaterne og i EU. Der skal opretholdes pålidelige socialstatslige strukturer, navnlig tilgængelige sociale tjenester, for bl.a. at forebygge eksistenstruende nødsituationer. Ved alle former for bistand skal det forhindres, at fattigdommen rodfæster sig, eller at de berørte personer stigmatiseres.

1.9

Set i lyset af forskellene i de nationale politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i EU's medlemsstater og i betragtning af det helt utilstrækkelige budget, der er afsat til fonden, opfordrer EØSU derudover til, at der indføres et frivilligt system for de enkelte medlemsstaters brug af fonden. Dette bør imidlertid ikke resultere i nogen form for reduktion i de tilgængelige midler under Den Europæiske Socialfond for de medlemsstater, der ikke anvender fonden.

2.1

Denne EØSU udtalelse vedrører det nye EU-støtteprogram for de socialt dårligst stillede, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som erstatter EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer samt støtteprogrammet for de dårligst stillede 2012-2013, som erstattede førnævnte program.

2.2

EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer blev iværksat i 1987. Det fastsatte de almindelige regler for levering af fødevarer fra interventionslagrene til visse organisationer med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. Programmet fremmer den sociale samhørighed i EU ved at reducere den økonomiske og sociale ulighed.

2.3

Under EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer uddelte civilsamfundsorganisationer (akkrediterede velgørenhedsorganisationer) fødevarebistand til de socialt dårligst stillede personer i de fleste EU-medlemsstater. I mange tilfælde havde denne bistand afgørende betydning for den videre indsats til sikring af social integration af dårligt stillede grupper og var samtidig et klart og synligt udtryk for europæisk solidaritet.

2.4

Programmets budget steg fra 97 mio. euro i 1988 til 500 mio. euro i 2009 (navnlig i forbindelse med successive EU-udvidelser). Næsten 19 millioner af de fattigste europæere har indtil nu (2011) haft gavn af EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer (1).

2.5

Et antal medlemsstater deltog imidlertid ikke i EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer med det argument, at det var unødvendigt eller uforeneligt med deres nationale politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Nogle civilsamfundsorganisationer i disse lande har fremhævet det stigma, der er forbundet med at modtage direkte materiel bistand og mener, at det er bedre, at staten giver den nødvendige finansielle bistand til dækning af alle grundlæggende behov. Imidlertid findes der i disse lande også personer og grupper, som af forskellige årsager befinder sig uden for rækkevidde for den finansielle støtte, der ydes af offentlige bistandsprogrammer.

2.6

EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer blev, uafhængigt af programmets sociale dimension, et instrument i EU's landbrugspolitik, som bidrog til at stabilisere landbrugsmarkederne vha. anvendelsen af interventionslagre. En række reformer af den fælles landbrugspolitik har resulteret i en betydelig reduktion af interventionslagrene, som i de seneste år ikke har været store nok til at imødekomme behovet for fødevarehjælp. Der blev derfor i samråd med repræsentanter for civilsamfundsorganisationer udarbejdet et forslag til forordning med det formål at oprette et permanent system for hjælp til de dårligst stillede. De fleste af de dermed forbundne ændringer, herunder den trinvise introduktion af medfinansiering, planer for fødevareuddeling for tre år ad gangen, opstillingen af prioriterede aktioner, der skal gennemføres af medlemsstaterne og en forøgelse af det tilgængelige budget opnåede ikke det nødvendige flertal i Rådet.

2.7

EU-Domstolen fastslog den 13. april 2011, at køb af fødevarer på markederne ikke regelmæssigt kunne anvendes til at erstatte stadig mindre interventionslagre. Europa-Parlamentet opfordrede herefter Kommissionen og Rådet (beslutning af 7. juli 2011) til at finde en overgangsløsning for de resterende år under den nuværende flerårige finansielle ramme med det formål at forhindre store restriktioner i fødevarehjælpen. Den 15. februar 2012 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen vedtaget for 2012 og 2013. Dette program udløber ved afslutningen af det årlige program for 2013 (2).

2.8

I 2011 var 24,2 % af EU's befolkning – ca. 120 millioner borgere – truet af fattigdom eller social udstødelse (sammenlignet med 23,4 % i 2010 og 23,5 % i 2008) (3). Set i lyset af den nuværende økonomiske og finansielle krise kan det forventes, at antallet vil stige i næsten alle medlemsstater. Fattigdom og social udstødelse er derudover yderst komplekse fænomener. De vedrører ikke kun arbejdsløse, men rammer også personer i beskæftigelse, hvis lønninger ikke er tilstrækkelige til at dække de mest basale livsbehov.

2.9

Inden for rammerne af Europa 2020-strategien har Den Europæiske Union sat sig det mål at mindske antallet af personer, som lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse, med mindst 20 millioner inden 2020. 2010 blev udnævnt til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. EØSU påpeger, at den økonomiske krise har resulteret i en forværring af fattigdom og social udstødelse og sået alvorlig tvivl om nogle medlemsstaters muligheder for at opfylde denne målsætning under Europa 2020-strategien, navnlig hvis der ikke gives en passende finansiel støtte fra EU's side.

2.10

Spørgsmålet om bistand til de socialt dårligst stillede har mange gange været genstand for en aktiv interesse og debat i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Alene i 2011 vedtog EØSU to udtalelser, som fremhævede behovet for at videreføre og videreudvikle denne form for støtte (4). Set på baggrund af det overordnede mål for social integration, der er skitseret i Europa 2020-strategien, vedtog EØSU alene i 2012 udtalelser, som dækkede utallige aspekter vedrørende bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, herunder emner som ældres og handicappedes situation, psykisk sundhed samt aspekter med relation til udviklingen af socialt landbrug og socialt boligbyggeri (5).

2.11

De Forenedes Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder fastlægger enhvers ret til »en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder (…)« (6). Disse bestemmelser afspejles i EU-traktatens bestemmelser om respekt for den menneskelige værdighed, herunder bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler (7). Et af de mest grundlæggende principper i det europæiske samfund, som er baseret på historiske erfaringer, er solidaritetsprincippet (8), som også, og først og fremmest, bør gælde for de borgere i Den Europæiske Union, som oplever dyb fattigdom og social udstødelse.

3.1

I modsætning til tidligere programmer for fødevareuddeling placerer forslaget til forordning, som er baseret på artikel 175, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), med henvisning til artikel 174 i TEUF, den nye Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede under samhørighedspolitikken. Forslaget til forordning fastslår også, at formålet med forordningen, dvs. en forbedring af den sociale samhørighed i EU og bidrag til bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne selv, men bedre kan realiseres på EU-niveau. Derfor kan EU i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet fastlagt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union træffe foranstaltninger i tråd med nærhedsprincippet som fastholdt i denne artikel (9).

3.2

Formålet med den nye Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er at fremme den sociale samhørighed i EU ved at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om at mindske fattigdommen. Gennem imødekommelsen af basale behov er det hensigten med det foreslåede instrument, at det skal yde ekstra støtte til indsatsen for at afhjælpe fattigdom og social udstødelse i EU. Den nye fond bygger til dels på erfaringerne med EU's program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer, samtidig med at en del af fondens ressourcer øremærkes til materiel bistand i form af nonfood forbrugsprodukter til hjemløse og/eller børn og ledsageforanstaltninger, som bidrager til social reintegration.

3.3

Fondens støtte er målrettet til personer, som lider under fødevaremangel, hjemløse og børn, som oplever materielle afsavn. Specifikke aktiviteter for målgrupperne og støttens udformning forbliver et anliggende for medlemsstaterne.

3.4

De partnerorganisationer, der direkte uddeler fødevarer eller varer inden for rammerne af operationer, der støttes af fonden, skal selv gennemføre aktiviteter, som supplerer den materielle bistand, og som tager sigte på social integration af de socialt dårligst stillede personer. Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvorvidt de ønsker at anvende fonden til at støtte denne form for ledsageforanstaltninger.

3.5

Niveauet for medfinansiering fra fonden til operationelle programmer i de enkelte medlemsstater er blevet fastsat til maksimalt 85 % af de støtteberettigede udgifter med undtagelser for medlemsstater, der oplever midlertidige budgetproblemer.

4.1.1

EØSU konstaterer med beklagelse, at de finansielle ressourcer, der er tildelt den planlagte fond, langt fra er tilstrækkelige til, at fondens mål kan opfyldes.

4.1.2

Ved indkøb af fødevarer skal det sikres, at ingen konkurrenceregler overtrædes og at der tages behørigt hensyn til SMV, regionale, økologisk følsomme og socialt inklusive udbydere. Organisationer, der distribuerer levnedsmidler, må ikke operere med privat vinding for øje.

4.1.3

Det er allerede velkendt, at Kommissionen under den finansielle ramme for 2014-2020 har afsat et budget på 2,5 mia. euro til den nye fonds aktiviteter, dvs. 360 mio. euro pr. år. Debatten om den endelige udformning af EU's budget har imidlertid skabt frygt for, at dette beløb kan underkastes yderligere nedskæringer. Det beløb på 500 mio. euro om året, der er afsat under det nuværende program for perioden 2012-2013, er imidlertid allerede utilstrækkeligt til at imødekomme behovene i medlemsstaterne fuldt ud. Det anslås, at der er behov for et beløb på ca. 680 mio. euro om året (10). En mulig stigning i antallet af medlemsstater, som anvender den nye fond (20 for nærværende) (11), og fleksibiliteten i den foreslåede støtte, f.eks. bestemmelsen vedrørende uddelingen af elementære forbrugsgoder, ud over fødevarer, til personlig brug for hjemløse eller børn samt de planlagte aktiviteter til social reintegration gør det sandsynligt, at behovene i betydeligt omfang vil overstige ressourcerne i det nuværende budget. Fondens foreslåede budget er dermed uden tvivl utilstrækkeligt til at opfylde de behov, som fonden har til formål at dække. Derudover er det, med udsigt til at Den Europæiske Unions budget forbliver på sit nuværende niveau eller kun falder let i perioden 2014-2020, vanskeligt at acceptere en reduktion på mindst 28 % (sammenlignet med programmet i 2012-2013) af de midler, der afsættes til materiel bistand.

4.1.4

Kommissionen vurderer, at »det samlede antal personer, som vil modtage bistand direkte fra fonden, gennem medlemsstaternes medfinansiering og naturalydelser fra partnerorganisationer vil udgøre ca. fire millioner« (12). Selv hvis det antages, at denne målsætning opfyldes fuldt ud, kan der stilles spørgsmålstegn ved fondens effektivitet med hensyn til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål (en reduktion af antallet af personer, der oplever fattigdom i EU, med mindst 20 millioner). I den forbindelse opfordrer EØSU til, at den nye fond gives en passende høj prioritering på europæisk plan og til, at fonden tildeles et budget, der er tilstrækkeligt til at opfylde de eksisterende behov.

4.1.5

EØSU henviser i den henseende til Regionsudvalgets udtalelse, som i forbindelse med støtteprogrammet for 2012-2013 »opfordrer Kommissionen til løbende at vurdere, om det årlige finansielle loft på 500 millioner euro, der er fastsat for programmeringsperioden, er tilstrækkeligt set i lyset af, at finanskrisen kan øge kravet om offentlige nedskæringer, og at den økonomiske usikkerhed medfører højere arbejdsløshed i mange lande« (13).

4.1.6

EØSU opfordrer ligeledes til, at fonden finansieres 100 % via EU-budgettet, som det var tilfældet med tidligere års programmer for fødevarehjælp. Udvalget mener, at medfinansiering fra medlemsstaterne kan resultere i finansielle vanskeligheder ved gennemførelsen af programmet og ikke blot i medlemsstater, der står over for midlertidige budgetproblemer (hvor der er skabt en mulighed for en forhøjelse af betalingerne) (14).

4.1.7

EØSU støtter den bestemmelse i forordningen, der gør det muligt at anvende interventionslagre til fødevarehjælp, selvom det ikke forventes, at lagrene vil blive fyldt op i væsentligt omfang i nærmeste fremtid (15). I betragtning af det langt fra tilstrækkelige budget, der er tildelt fonden, er udvalget imidlertid ikke tilhænger af, at værdien af de anvendte interventionslagre medregnes i budgettet.

4.1.8

Set i lyset af fondens beskedne budget og visse medlemsstaters opfattelse af, at fonden er unødvendig eller uforenelig med deres nationale politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, opfordrer EØSU endelig til, at der indføres et valgfrit (frivilligt) system for de enkelte medlemsstaters brug af fonden, hvilket også kunne betyde, at der blev flere ressourcer til rådighed i fonden for de medlemsstater, der måtte ønske at gøre brug af den.

4.2.1

EØSU mener, at fødevarehjælp bør ydes under hensyntagen til samtlige de tre situationer, der beskrives i forslaget – fødevaremangel, hjemløshed og materielle afsavn hos børn, men også grupper og personer, der er socialt udstødte af særlige herunder historiske grunde. Adgang til fødevarer er det første skridt på vejen mod social integration og reintegration af de udstødte. Set i lyset af de forskellige forhold i de enkelte medlemsstater foreslår EØSU imidlertid, at fastlæggelsen af de forskellige former for støtte til individuelle målgrupper helt og fuldt overlades til medlemsstaterne.

4.2.2

EØSU er også modstander af, at organisationer, som uddeler direkte fødevarehjælp eller anden bistand, forpligtes til at engagere sig i aktiviteter, som supplerer tildelingen af materiel bistand, når disse aktiviteter ikke støttes af medlemsstatens operationelle program inden for rammerne af fonden (16).

4.3.1

EØSU støtter Kommissionens holdning til en forenkling af procedurerne og en reduktion af de administrative byrder for medlemsstater og navnlig partnerorganisationer (17). Strømlinede og forenklede procedurer for operationer skal være i tråd med fondens specifikke mål og målgrupper. I den forbindelse vil EØSU gerne advare mod at anvende Den Europæiske Socialfonds procedurer (18). I nogle medlemsstater er disse procedurer komplekse og kan vise sig at være uegnede for partnerorganisationerne.

4.3.2

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at etablere en EU-platform, hvis aktiviteter vil blive finansieret inden for rammerne af den tekniske bistand. Udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem EU-institutioner, medlemsstater, arbejdsmarkedet parter og andre civilsamfundsorganisationer vil give en merværdi for fonden (19).

4.3.3

EØSU bifalder kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde operationelle programmer i samarbejde med organer, der repræsenterer civilsamfundet (20). EØSU foreslår også, at det bliver obligatorisk at etablere overvågningsudvalg eller andre organer, der skal overvåge og vurdere de operationelle programmer i medlemsstaterne under inddragelse af civilsamfundsorganisationer, personer, som er direkte berørt af fattigdom eller deres repræsentanter.

4.3.4

EØSU bifalder den kendsgerning, at fonden dækker omkostninger til administration, transport og lagring af fødevarer og forbrugsgoder og, at det vil være muligt at finansiere partnerorganisationers kapacitetsopbygning (21). Dermed kan partnerorganisationerne inddrages i den effektive gennemførelse af operationer under fonden.

4.3.5

EØSU er tilfreds med, at partnerorganisationerne får tildelt tilstrækkeligt med likvide midler til en effektiv gennemførelse af operationerne (22).