15.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/140

1.1

Selv om risikoforvaltningen hovedsagelig afhænger af de nukleare anlægs modstandskraft, er EØSU af den opfattelse, at alle risici bør tages i betragtning, herunder de eksterne risici for befolkningen, miljøet og økonomien.

1.2

EØSU finder det nødvendigt, at der for hvert enkelt anlæg forberedes en håndtering af ulykker gennem uddannelse af personalet og information og høring af lokalbefolkningen, der bør inddrages i udarbejdelsen af retningslinjerne, så deres kendskab til lokalområdet kan udnyttes. Der bør også udarbejdes en plan for håndtering af situationen efter en ulykke på lang sigt.

1.3

EØSU støtter Kommissionen i ønsket om en omfattende revision af direktivet om nuklear sikkerhed og opfordrer den til ikke kun at beskæftige sig med de tekniske aspekter, men også med alt det, der vedrører arbejderne og borgerne som mennesker (sundhed, stress, psykologi, nedtrykthed).

1.4

EØSU bemærker, at der ikke i alle medlemsstater er en uafhængig sikkerhedsmyndighed med tilsynsansvar, lige som medlemsstaterne ikke har en fælles tilgang til lovgivning om nuklear sikkerhed, og derfor anbefaler EØSU en harmonisering via direktivet.

1.5

Efter EØSU's opfattelse kan oplysningen af offentligheden og inddragelsen af borgerne støtte sig på Århuskonventionen anvendt på det nukleare område. Denne konvention omhandler information af offentligheden, inddragelse/høring af borgerne og mulighed for retlig prøvelse. Konventionen er undertegnet af EU og medlemsstaterne.

1.6

EØSU mener, at EU efter stresstestene og Kommissionens anbefalinger bør indføre mekanismer for overvågning og verifikation, og at medlemsstaterne regelmæssigt skal fremlægge rapporter på EU-niveau.

1.7

Kommissionen anbefaler tæt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem operatørerne, leverandørerne, de nationale myndigheder og de europæiske institutioner. EØSU mener, at dette er vigtigt, og at det også bør omfatte borgerne og personalet og dets repræsentanter og i endnu højere grad i grænseområderne, hvor procedurerne bør harmoniseres.

1.8

EØSU påpeger, at man i ulykkesscenarier absolut bør analysere den situation, hvor alle reaktorer i et anlæg stopper på grund af et samtidigt svigt af kølesystemerne og elforsyningssystemerne. Det anbefaler også, at de procedurer, der skal sikre, at en ulykkesramt reaktor kan få strøm fra en anden reaktor, bliver revideret. Nødudstyret bør også gennemgås. Der bør være ydre belysning, så personalet kan bevæge sig rundt, og et dieseldrevet nødstrømsudstyr, og der bør være større muligheder for at tilføre vand til lagerbassinerne for brugt brændsel.

1.9

EØSU fremhæver, at den nukleare energi fortsat bør indgå som en integreret del i EU's energimix, eftersom vi ikke i en overskuelig fremtid i tilstrækkeligt omfang kommer til at råde over en grundlæggende elektricitetsproduktion med lave CO2-emissioner uden at bringe elforsyningen i fare på grund af tekniske nedbrud eller ulykker. Derfor opfordrer udvalget Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse om de organisationsmæssige og menneskelige faktorer, da de er grundlæggende for den nukleare sikkerhed og sikring.

1.10

EØSU bakker op om Kommissionens planer om at foreslå en retsakt om forsikring og erstatningsansvar på det nukleare område, da risiciene for nuværende ikke reelt er dækket. For EØSU er det navnlig nødvendigt at dække de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter via fonde oprettet af kernekraftproducenterne i Europa. Der er desuden en risiko for, at eventuelle ofre ikke er tilstrækkeligt beskyttet eller ikke får erstatning i tilstrækkeligt omfang.

1.11

EØSU ser med bekymring på omfanget af underentrepriser (op til 80 % af personalet), da indvirkningen heraf på sikkerheden ikke reelt er blevet vurderet. Det medfører et tab af kompetencer, der svækker holdene. EØSU mener, at det er nødvendigt at se nærmere på oplæringen af det personale, der arbejder på de forskellige anlæg.

1.12

Kommissionen omtaler ikke de nukleare anlægs levetid, men den er et sikkerhedsproblem. EØSU mener, at dette spørgsmål er afgørende for evalueringen af anlæggenes sikkerhed og for spørgsmålet om en eventuel udskiftning med en ny generation af anlæg samt for planlægningen af en sådan udskiftning, der i givet fald bør påbegyndes allerede i dag. Den forlængelse af de nukleare anlægs levetid, som de nationale tilsynsmyndigheder kan beslutte, bør kun gives på grundlag af den bedste internationalt anerkendte praksis.

1.13

EØSU anbefaler Kommissionen at indføre en harmoniseret EU-dækkende ordning for indtagelse af stabilt jod, der i tilfælde af en alvorlig nuklear ulykke kan forebygge optagelse af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen, og på baggrund af erfaringerne fra Fukushima at udvide evakueringszonerne omkring nukleare anlæg i tæt befolkede områder i Europa til 20-30 km.

2.1

Ulykken i Fukushima (11. marts 2011) har ført til en nyvurdering af sikkerheden ved de nukleare anlæg i Europa og i resten af verden. Der er 145 reaktorer i EU, hvoraf 13 er stoppet eller under afvikling. Der er altså 132 reaktorer i drift på 58 anlæg, der undertiden er placeret ved grænserne. Selv om der ikke er sket en ulykke af tilsvarende omfang i EU, har det været nødvendigt at gennemgå alle de systemer, der garanter, at sikkerheden, sikringen og beskyttelsen mod radioaktiv stråling er på højeste niveau. Blandt nabolandene har Schweiz og Ukraine deltaget i stresstestene.

2.2

Det Europæiske Råd konkluderede allerede i maj 2011 at »sikkerheden i forbindelse med alle EU's nukleare anlæg bør kontrolleres på grundlag af en omfattende og gennemsigtig risiko- og sikkerhedsvurdering (»stresstest«)«. Derfor har alle landene i EU påbegyndt en gennemgang, der forløber i tre faser:

Alle medlemsstaterne har forelagt deres statusrapporter og slutrapporter for Kommissionen til tiden (COM(2011) 784 final).

2.3

Derudover opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at invitere EU's nabolande til at deltage i stresstestprocessen og EU til at »gennemgå de eksisterende retlige og reguleringsmæssige rammer for sikkerheden ved nukleare anlæg« og »inden udgangen af 2011 foreslå de forbedringer, der måtte være nødvendige«. Det bør fremhæves, at gennemgangen af sikkerheden kun har været mulig, fordi Det Europæiske Råd har givet Kommissionen mandat hertil.

3.1

I den endelige rapport konstateres det, at sikkerhedsstandarderne på de nukleare anlæg i Europa generelt er høje, men der anbefales forbedringer af forskellige aspekter af sikkerheden på næsten alle europæiske nukleare anlæg.

3.2

De nationale tilsynsmyndigheder nåede ikke desto mindre til den konklusion, at det ikke var nødvendigt at lukke noget anlæg.

3.3

Disse test har vist, at ikke alle de sikkerhedsstandarder, som Den Internationale Atomenergiorganisation.(IAEA) anbefaler, eller den internationalt bedste praksis anvendes i alle medlemsstaterne.

3.4

Kommissionen vil nøje følge gennemførelsen af anbefalingerne og vil sideløbende foreslå lovgivningsmæssige tiltag for at styrke den nukleare sikkerhed i Europa yderligere.

3.5

Udover anbefalingerne af en række specifikke tekniske forbedringer på anlæggene har stresstestene vist, at de internationale standarder og bedste praksis ikke anvendes systematisk. Det er også nødvendigt at tage ved lære af ulykken i Fukushima, især med hensyn til risiciene i forbindelse med jordskælv og oversvømmelser, placering og anvendelse af seismiske instrumenter på stedet, indførelse af filtrerende udluftningssystemer til indeslutningen, indførelse af særligt beredskabsudstyr til brug i nødsituationer ved ulykker og et nødkontrolrum, der ligger uden for anlægget.

3.6

De nationale tilsynsmyndigheder vil udarbejde nationale handlingsplaner med en tidsplan for deres gennemførelse. De vil være klar ved udgangen af 2012. Kommissionen har til hensigt at fremlægge en rapport i juni 2014 om gennemførelsen af anbefalingerne fra stresstestene, i fuldt samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder.

3.7

Kommissionen har analyseret den gældende EU-lovgivning vedrørende nukleare sikkerhed og vil i begyndelsen af 2013 fremlægge et forslag til revision af direktivet om nuklear sikkerhed. De foreslåede ændringer vil hovedsagelig vedrøre sikkerhedskravene, de nationale tilsynsmyndigheders rolle, uafhængighed og beføjelser, gennemsigtighed og overvågning.

3.8

Derefter vil der komme andre forslag vedrørende forsikring og erstatningsansvar på det nukleare område og vedrørende de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder. Stresstestene har yderligere gjort det klart, at der er nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger (forebyggelse af ondsindede handlinger), hvor det er medlemsstaterne, der har hovedansvaret.

4.1

Omfanget af indsatsen og de økonomiske midler, der er blevet anvendt til at udføre disse test, og den vellykkede gennemførelse af dem, bør fremhæves. De 14 medlemsstater i EU, der driver nukleare reaktorer, har med gennemførelsen af stresstestene deltaget frivilligt i evalueringen, hvilket udgør et væsentligt bidrag til indførelsen af fælles sikkerheds- og sikringsregler. Disse evalueringer er dog baseret på de nukleare operatørers selvevaluering, der er fulgt op af de nationale tilsynsmyndigheders gennemgang af selvevalueringerne og peer reviews. EU bør efter stresstestene og Kommissionens anbefalinger indføre overvågnings- og verifikationsmekanismer.

4.2.1

På trods af direktivet om nuklear sikkerhed har medlemsstaterne ikke en helt samstemmende tilgang til regulering af nuklear sikkerhed og sikring. Revisionen af EU's direktiv bør i højere grad kodificere den nukleare sikkerhed. Gennemførelsen af direktivet og traktatbrudsproceduren bør håndhæves nøje.

4.2.2

Revision af direktivet om nuklear sikkerhed: To lande, Polen og Portugal, har endnu ikke afsluttet gennemførelsen (frist den 22. juli 2011) af direktivet om nuklear sikkerhed (Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed). »Det er yderst vigtigt at sikre, at erfaringerne fra Fukushima-ulykken og konklusionerne fra stresstesten omsættes korrekt og konsekvent i EU og afspejles i lovgivningen« (COM(2012) 571 final). EØSU støtter den igangværende revision og opfordrer navnlig til, at EU's kontrolmuligheder styrkes. Det skal dog ikke begrænses til den tekniske del af stresstestene. Sikkerheden afhænger også af menneskene, borgerne, arbejderne og deres repræsentanter. Det ville være interessant, hvis det nukleare direktivs bestemmelser om gennemsigtighed og inddragelse af borgerne støttede sig til Århuskonventionen, der er undertegnet af EU og næsten alle medlemsstaterne, i det mindste hvad angår inddragelsen af borgerne.

4.2.3

Det er vigtigt at betone behovet for at harmonisere medlemsstaternes regler om strålingsbeskyttelse og beredskab uden for anlægget i forbindelse med nødsituationer: »I EU er der 47 nukleare anlæg med tilsammen 111 reaktorer, hvor der inden for en radius på 30 km bor mere end 100 000 personer. Det betyder, at katastrofebegrænsende foranstaltninger uden for anlæggene er af den største vigtighed. Ansvaret for sådanne foranstaltninger er fordelt på en række nationale, regionale og lokale myndigheder« (COM(2012) 571 final). Derfor støtter udvalget stærkt revisionen af EU's lovgivning på dette område og den nødvendige inddragelse af lokalbefolkningen.

4.2.4

Nuklear forsikring og erstatningsansvar: Dette punkt er ikke dækket på EU- niveau, men »Euratom-traktatens artikel 98 fastsætter dog, at Rådet kan vedtage direktiver, som fastlægger bindende foranstaltninger for dette område. Derfor vil Kommissionen – med udgangspunkt i en konsekvensanalyse – undersøge, i hvilket omfang situationen for potentielle ofre ved en nuklear ulykke i Europa bør forbedres, inden for rammerne af EU's kompetence« (COM(2012) 571 final). Kommissionen planlægger at fremlægge et forslag til retsakt om dette spørgsmål, hvilket EØSU støtter, da forsikringerne ikke på nuværende tidspunkt dækker risiciene i tilstrækkeligt omfang. Denne retsakt bør navnlig dække de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter samt erstatningen i »sidste instans«, der for øjeblikket er medlemsstaternes ansvar.

4.2.5

Ændring af lovgivningen om fødevarer og foder:»Erfaringerne fra begivenhederne i Fukushima og Tjernobyl viste, at der er et behov for at skelne mellem instrumenter, som regulerer importen af fødevarer fra tredjelande, og instrumenter, som regulerer markedsføringen af fødevarer, hvis der sker en ulykke i EU« (COM(2012) 571 final). Det er hensigtsmæssigt at ændre denne lovgivning.

4.3

Specifikationerne i stresstestene angav, hvad der ville være omfattet af analysen, men ikke hvad der ville falde uden for analysen. Ældningen af de nukleare anlæg og følgerne af at forlænge deres levetid, sikkerhedskulturen og uafhængighed, de nationale reguleringsmyndigheders standarder og sammenhængende tilgang var ikke omfattet og er ikke blevet evalueret. I det mindste nogle af disse faktorer kan anses som delvist medvirkende til omfanget af Fukushima-katastrofen og dens følger – hvilket var den oprindelige begrundelse for at foretage stresstestene.

4.4

Derfor støtter EØSU forslaget om inddragelse af Det Fælles Forskningscenter g oprettelse af et permanent europæisk laboratorium for nuklear sikkerhed, men dette angår kun de tekniske analyser. EØSU påpeger endnu en gang, at det er nødvendigt at oprette uddannelser på højt niveau, der er tilpasset den nukleare sektor. Endvidere er der ud over de myndigheder, der er ansvarlige for strålebeskyttelse og ikkespredning af kernevåben, behov for en myndighed med ansvar for den nukleare sikkerhed i Europa.

4.5

EØSU mener, at det også er nødvendigt at se nærmere på oplæringen af det personale, der arbejder på de forskellige anlæg. I visse lande anvendes der systematisk underentrepriser, uden at denne fremgangsmåde bliver evalueret ud fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel. Det medfører et tab af kompetencer, der svækker holdene.

4.6

Udvidelse af det internationale samarbejde og forbedring af de globale lovrammer for nuklear sikkerhed:»Flertallet af de lande, der deltog i denne arbejdsgruppe understregede behovet for at tage hensyn til IAEA's sikkerhedsstandarder, tilsynsmyndighedernes uafhængighed og effektivitet, udvidet brug af peer reviews og en større åbenhed og gennemsigtighed« (COM(2012) 571 final). Det bør fremhæves, at principperne om uafhængighed, gennemsigtighed og åbenhed ligger til grund for idéerne om fælles, styrkede regler, men spørgsmålet er, om dette er tilstrækkeligt, hvis disse regler ikke anvendes.

5.1.1

Det må konstateres, at information af offentligheden, bortset fra en henvisning til gennemsigtighed, ikke er et punkt, der er indgået i stresstestprocessen, selv om der findes belæg for det i Århuskonventionen, der netop slår til lyd for adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til retlig prøvelse. Borgerne er imidlertid også et vigtigt element i forbindelse med nuklear sikkerhed og sikring. De er ikke blevet tilstrækkeligt inddraget i forhold til problemernes størrelse. Det har rent faktisk ikke været nogen let opgave at inddrage offentligheden. Fristerne for undersøgelse af det forskellige sagsmateriale var meget korte.Der var ikke altid sikret tolkning til de offentlige møder, og adskillige sammenslutninger kunne ikke deltage af finansielle årsager. Der har ikke desto mindre været tilstrækkelig gennemsigtighed til, at nogle civilsamfundsorganisationer har kunnet foretage en meget detaljeret analyse af rapporterne.

5.1.2

»Forekomsten af hændelser i nukleare anlæg – herunder også i medlemsstater med gode sikkerhedspræstationer – bekræfter, at der er et behov for jævnligt at gennemføre grundige sikkerhedsvurderinger og for at foretage en vurdering af erfaringerne med driften, og understreger nødvendigheden af et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem operatører, industrien, tilsynsmyndigheder og de europæiske institutioner såsom European Clearinghouse of Operating Experience, der drives af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC)«. Informationsudvekslingen bør ikke være forbeholdt »operatører, industrien, tilsynsmyndigheder og de europæiske institutioner« (COM(2012) 571 final). EU's borgere bør inddrages i denne procedure – det er et af Århuskonventionens grundprincipper (adgang til oplysning, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, adgang til retlig prøvelse).

I Frankrig findes der f.eks. tre instanser til at hjælpe borgerne: »le Haut comité pour la transparence et l’information sur la sécurité nucléaire (HCTISN)« (den overordnede komité for gennemsigtighed og information om nuklear sikkerhed), »les Commissions locales d’information (CLI)« (de lokale informationsudvalg) og »l’Association nationale des comités et commissions locales d’information (ANCCLI)« (landssammenslutningen af de lokale informationsudvalg og -komitéer (lov fra juni 2006). Disse instanser var inddraget i den franske proces med »yderligere sikkerhedsvurderinger«. HCTISN deltog i udarbejdelsen af specifikationer og pålagde en arbejdsgruppe at redegøre for personalets arbejdsvilkår via høringer i lokalområdet. CLI og ANCCLI leverede analyser af operatørernes rapporter, der indgik i rapporten fra den franske nationale tilsynsmyndighed.

I forbindelse med hændelser har disse instanser adgang til opfølgningsskrivelserne efter inspektioner samt til operatørernes svarskrivelser. Disse muligheder i Frankrig for at inddrage offentligheden i analyser af hændelser betyder, at der kan skabes en mere konstruktiv dialog med befolkningen.

5.2

En af Kommissionens vigtige bemærkninger er som følger: »(…) de nationale tilsynsmyndigheder [konkluderede], at der ikke er nogen tekniske grunde til at lukke noget nukleart anlæg i Europa, og pegede samtidig på en række gode praksisser« (COM(2012) 571 final). Denne konstatering ledsages imidlertid af anbefalinger og krav om forbedringer, som skal foretages inden for bestemte tidsfrister. Hvad sker der, hvis disse frister ikke overholdes? Visse tekniske krav, f.eks. fortykkelse af et fundament (Fessenheim i Frankrig) og indkapsling af bygninger (brændselsopbevaringsbassiner), kan være umulige at gennemføre. Hvilke beslutninger træffer landene i sådanne tilfælde? Det skal desuden fremhæves, at en række atomkraftværker ikke har iværksat de beskyttelsesforanstaltninger, der blev anbefalet efter ulykkerne på anlæggene i Three Mile Island og Tjernobyl.

5.3.2

De probabilistiske sikkerhedsvurderinger»er væsentligt forskellige« (COM(2012) 571 final) fra den ene medlemsstat til den anden. Man bør foretage en harmonisering og anvende et »worst case scenario« som tilgang. Man skal ikke gøre sig illusioner om en lav sandsynlighed, for en ulykke opstår typisk som følge af flere fejl efter hinanden, eller endnu værre: kombinerede fejl. Desuden har analysen af ulykken i Fukushima vist, at risikoen for jordskælv og tsunami var undervurderet, selv om specialister mindede om, at disse begivenheder ikke blot var mulige, men også havde fundet sted i 1930'erne. Der har været tendens til at betragte visse ulykker som »utænkelige«.

Ulykken på anlægget i Three Mile Island havde imidlertid allerede vist, at en reaktorkerne kan smelte. Undersøgelser foretaget flere år efter ulykken har fastslået, at beholderen var revnet, men havde modstået trykket. I Tjernobyl havde den lavaagtige magma (corium) derimod spredt sig overalt. I Fukushima smeltede de tre reaktorkerner (nr. 1, 2 og 3) delvist og beskadigede sandsynligvis fundamentet.

—

De deltagende landes opfølgning

Anskaffelsen af mobilt udstyr bør gøre det muligt at forhindre eller afbøde alvorlige ulykker. Der skal installeres ekstrabeskyttet fast udstyr (hardened core), og uddannelsen af personalet bør forbedres.

—

Handlingsplan med henblik på at sikre iværksættelse af anbefalingerne

Først og fremmest er det nødvendigt at bedømme de forskellige anbefalingers relative betydning, »at prioritere dem og at tildele midlerne til de områder, som giver den største sikkerhedsforbedring« (COM(2012) 571 final). Med hensyn til de nye generationer af reaktorer er de i princippet udformet i overensstemmelse med samtlige foranstaltninger i anbefalingerne, men der er behov for at styrke reguleringskapaciteten med hensyn til nuklear sikkerhed i Europa.

—

Ansvar for opfølgning og kontrol:

Det er medlemsstaterne, der har dette ansvar. De bør dog regelmæssigt fremlægge rapporter på EU- niveau.

—

På europæisk niveau bør der »udarbejdes europæiske retningslinjer for vurderingen af naturbegivenheder, som udgør en fare, herunder jordskælv, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold, og for sikkerhedsmarginer, således at der er større overensstemmelse fra den ene medlemsstat til den anden« (COM(2012) 571 final). Kommissionen anbefaler at overdrage denne opgave til De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning, WENRA (Western European Nuclear Regulators' Association). Det vil være hensigtsmæssigt at anvende en høringsproces i lighed med den, der beskrives i Århuskonventionen, for som et minimum at inddrage anlæggenes naboer i udarbejdelsen af disse retningslinjer.

—

Der bør indføres systematiske inspektioner og evalueringer hvert 10. år samtidig med, at man bevarer de vedligeholdelsesprogrammer, tager højde for udstyrets betydning.

—

Sikkerhedsrapporterne for reaktorerne bør opdateres mindst hvert 10. år.

—

Man bør sørge for nødudstyr til kritiske situationer, etablere beskyttede nødberedskabscentre samt indføre redningsmandskab, der er forsynet med mobilt udstyr.

5.5

I ulykkesscenarier bør man absolut analysere, hvem der har ansvaret i en situation, hvor alle reaktorer i et anlæg stopper på grund af et samtidigt svigt af kølesystemerne og elforsyningssystemerne. Man bør gennemgå alle de procedurer, der forudsætter, at en ulykkesramt reaktor kan få strøm fra en anden reaktor. Nødudstyret bør også gennemgås. Der bør være ydre belysning, så personalet kan bevæge sig rundt, og et dieseldrevet nødstrømsudstyr. Lagerbassinerne for brugt brændsel bør naturligvis også gennemgås, og der bør være større muligheder for at tilføre vand til disse bassiner.

5.6

»Kommissionen mener, at en udvidelse af sikkerhedsvurderingen, så den også omfatter nødberedskabs- og indsatsarrangementer uden for anlægget, er en vigtig yderligere aktivitet, som forbedrer borgernes sikkerhed« (COM(2012) 571 final). EØSU mener, at procedurerne også bør harmoniseres for lande med fælles grænse. Med hensyn til lokale informations- og tilsynskomitéer er schweizere og tyskere medlemmer af tilsynskomitéen for Fessenheim og tyskere og luxembourgere af komitéen for Cattenom. Belgiere deltager i møderne i tilsynskomitéen for Chooz og kan desuden deltage i møderne i tilsynskomitéen for Gravelines. Der er stor interesse i at forberede håndteringen af hændelser med lokalbefolkningen. I tilfælde af en ulykke kan den efterfølgende situation rent faktisk vare meget længe, og det er i sagens natur lokalbefolkningen, der rammes af skaderne med alvorlige sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser til følge. Forsikringerne, der tegnes af operatørerne, dækker langt fra udgifterne i forbindelse med en ulykke. Det er medlemsstaterne (og dermed borgerne), der må afholde disse udgifter.

5.7.1

AHGNS (Rådets ad hoc-gruppe vedrørende nuklear sikring) (endelig rapport: http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st10/st10616.en12.pdf) har fremlagt sine analyser vedrørende fem temaer: fysisk beskyttelse, nedstyrtende luftfartøjer, cyberangreb, nukleare nødsituationer samt øvelser og uddannelse. Den nationale sikring er imidlertid fortsat medlemsstaternes ansvar. Det er nødvendigt at:

Der mangler undersøgelser af de organisationsmæssige og menneskelige faktorer, og det skaber et tomrum. Det er nødvendigt at beskæftige sig nærmere med dette punkt, som er et hovedelement i forbindelse med sikkerhed.

5.7.2

I forbindelse med ulykkesproblematikken blev der rejst tvivl om nødvendigheden af at medtage ondsindede handlinger samt muligheden for nedstyrtende luftfartøjer. Dette spørgsmål er blevet undersøgt på et seminar på europæisk plan. Debatten (om store nedstyrtende luftfartøjer) viste klart de forskellige tilgange, som EU-landene anvender. Men der bør tages højde for denne meget stærke bekymring, der gives udtryk for i samfundet. De indeslutninger af reaktorer, som er i drift på nuværende tidspunkt, kan rent faktisk ikke modstå trykket fra nedstyrtningen af et stort luftfartøj, men de nye EPR-indeslutninger skal leve op til de nye konstruktionskrav. Er disse krav tilstrækkelige?

—

mindskelse af truslen fra kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) tilsigtede hændelser, herunder også terrorisme og detektering af radioaktive og nukleare materialer

—

revision af direktiv 2008/114/EF om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur, der er planlagt i 2013

—

Kommissionens fremlæggelse af et lovgivningsforslag vedrørende net- og informationssikring ved udgangen af indeværende år

—

vedtagelse af forslaget om revision af EU's civilbeskyttelsesordning, som fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne for så vidt angår civilbeskyttelsesbistand i tilfælde af alvorlige nødsituationer, herunder radiologiske og nukleare uheld.

5.8.1

Det skal bemærkes, at Fukushima-katastrofen har ført til gennemførelsen af stresstests, som var et tiltag af hidtil uset omfang. Det er også en kendsgerning, at meget dokumentationsmateriale er blevet gjort tilgængeligt for offentligheden. Det er dog vigtigt, at der løbende foretages en grundig opfølgning. I alle lande er det nødvendigt at foretage forbedringer, og de svage sider af lovgivningen bør fjernes.

5.8.2

Desuden må det nævnes, at de menneskelige og organisationsmæssige faktorer ikke er blevet undersøgt i tilstrækkelig grad, og at der ikke er taget højde for deres betydning for sikkerheden. Ved tilrettelæggelsen af en reaktion på en kritisk situation og håndteringen af denne på langt sigt bør man reelt tage alle berørte parter med på råd og inddrage den brede befolkning.

5.8.3

EØSU anbefaler i denne forbindelse inddragelse og høring af befolkningen.

5.8.4

EØSU er af den opfattelse, at gennemførelsen af stresstestene bør munde ud i vedtagelsen af de højeste sikkerhedsstandarder for nuklear energi, som leverer 30 % af EU's elektricitetsproduktion. Det er afgørende for, at denne vigtige elektricitetskilde med lave CO2-emissioner fortsat kan bidrage til Europas energimix og være medvirkende til, at målet om en nedbringelse af drivhusgasemissionerne nås.