14.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/24

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Akten for det indre marked II — Sammen om fornyet vækst

COM(2012) 573 final

2013/C 76/05

Ordfører: Martin SIECKER

Medordførere: Benedicte FEDERSPIEL, Ivan VOLEŠ

Kommissionen besluttede den 19. december 2012 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst«

COM(2012) 573 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. januar 2013.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 486. plenarforsamling den 16.-17. januar 2013, mødet den 16. januar, følgende udtalelse med 162 stemmer for, 24 imod og 18 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1

EØSU minder om (1), at det indre marked er et centralt element i den europæiske integration med potentiale til at skabe fordele, som vil kunne mærkes direkte af de europæiske aktører, og generere bæredygtig vækst i Europas økonomier. Under den nuværende økonomiske krise er et velfungerende og fremtidsorienteret indre marked ikke blot ønskværdigt, men uundværligt for EU's politiske og økonomiske fremtid.

1.2

I lyset af den fortsatte økonomiske krise og de følger, liberaliseringen af finansmarkederne bl.a. har for medlemsstaternes nationale budgetter, for realøkonomien, fattigdommen og beskæftigelsen i EU (2), forekommer den optimistiske tone, som Kommissionen anlægger i sin meddelelse om gennemførelsen af det indre marked, at være malplaceret. Kommissionen har efter EØSU's mening skænket de utilsigtede negative bivirkninger ved det indre marked for lidt opmærksomhed. Hvis der alt for eksplicit og demonstrativt, og for tidligt, gøres krav på succes, kan det kun frustrere EU-borgerne. Konsekvensen kan være, at man i stedet for at skabe en ny dynamik yderligere udhuler det indre marked. Kommissionen bør anlægge en mere realistisk strategi ved at kommunikere i en afbalanceret tone.

1.3

Indsatsen for at sikre et bedre fungerende indre marked ved hjælp af gamle og nye retningslinjer trues meget alvorligt af den massive stigning i arbejdsløshedstallet, som nu ligger på 28 mio. og især rammer de unge. Hundredtusinder af SMV'er er gået fallit og 120 mio. borgere er truet af fattigdom og social udstødelse, dvs. ca. 25 % af EU's befolkning. Efterspørgsel og forbrug er derfor i høj grad påvirket. Ud over nøgleaktionerne må EU og medlemsstaterne øge indsatsen for at overvinde den finansielle, økonomiske og budgetmæssige krise og frigøre det indre markeds fulde potentiale.

1.4

EØSU opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at handle hurtigt, uden at det går ud over kvaliteten, for at sikre, at disse lovforslag vedtages inden udløbet af Parlamentets og Kommissionens mandatperioder i foråret 2014. Udvalget ser meget gerne en hurtig gennemførelse af de tiltag, der foreslås i meddelelsen om bedre forvaltning af det indre marked for generelt at forbedre gennemførelsen af EU-reglerne.

2.   Generelle bemærkninger: »For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne«

2.1

Kommissionen har defineret anden fase af akten for det indre marked i form af 12 nye nøgleaktioner til forbedring af det indre markeds funktion. EØSU hilser det velkommen, at det er blevet hørt inden offentliggørelsen af meddelelsen, og at Kommissionen har taget hensyn til nogle af udvalgets anbefalinger i akten for det indre marked II. Det beklager imidlertid, at der ikke var nogen formel offentlig høring denne gang, og at den uformelle høring ikke var jævnt fordelt på de berørte aktører.

2.2

På trods af det indre markeds positive bidrag til den økonomiske vækst og skabelsen af nye job siden markedets oprettelse har det ikke ydet sit fulde potentiale til alle interessenter, det være sig virksomheder, arbejdstagere, forbrugere, borgere eller andre. Kommissionen nævner 2,77 mio. ekstra arbejdspladser, men siger intet om den usikkerhed, der kendetegner nogle af disse job (3). Vi ved, at ca. 10 mio. arbejdspladser er gået tabt siden foråret 2008, da konsekvenserne af den økonomiske krise kunne mærkes i hele Europa, og det ser ikke ud til, at recessionen er ovre endnu (4).

2.3

Kommissionen opstiller de ledende principper bag disse valg (dagsorden for bedre lovgivning, omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU osv.), men disse valgs presserende karakter står ikke altid klart for alle EU-institutioner. Hvad angår f.eks. arbejdstagernes mobilitet bebuder Kommissionen et initiativ i tilknytning til Euresportalen, mens andre vigtige aktiviteter på området stadig ikke er vedtaget af Rådet.

2.4

Kommissionen har efter EØSU's mening skænket de utilsigtede negative bivirkninger ved det indre marked for lidt opmærksomhed. EU-lovgivningen om finansmarkederne har været for svag til at kunne sætte en stopper for mangelfuldt tilsyn og forhindre organisationsformer, der er gearet mod en privilegeret gruppe aktionærers kortsigtede interesser. Der må gøres mere for at forbedre den måde, virksomheder drives på. Øget gennemsigtighed og ansvarlighed bør tillægges den højeste prioritet for at sikre, at det indre marked bidrager til at udforme retlige rammer, der respekterer alle interessenters legitime interesser.

2.5

Det er bemærkelsesværdigt, at Kommissionen så kategorisk hævder, at disse 12 nye løftestænger vil bidrage til vækst, øget beskæftigelse og mere tillid til det indre marked. Efter EØSU's mening viser historien bag indførelsen af det indre marked, at nogle af de tidligere trufne foranstaltninger har haft stor virkning på kort sigt. Gøres der alt for eksplicit og demonstrativt, og for tidligt, krav på succes, kan det kun skuffe EU-borgerne, især hvis der ikke i konsekvensanalyser kan hentes solid dokumentation herfor. Konsekvensen kan være, at man i stedet for at skabe en ny dynamik yderligere udhuler det indre marked (5). Kommissionen bør anlægge en mere realistisk strategi ved at kommunikere i en afbalanceret tone.

2.6

Desværre understreger akten for det indre marked I og II ikke det vigtige i at sikre tillid til, at rettigheder vil blive håndhævet. EØSU venter stadig utålmodigt på, at der langt om længe stilles en effektiv kollektiv søgsmålsordning til rådighed for EU's forbrugere. Dette at liberalisere markederne og øge konkurrencen er nøglemål i politikken for det indre marked og spiller en vigtig rolle mht. at sætte forbrugerne i stand til at vælge frit, men forbrugerne har også brug for en solid ramme af regler for beskyttelse i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser og effektiv håndhævelse af retten til beskyttelse. En række undersøgelser har konkluderet, at gennemførelsen af forskellige EU-instrumenter foregår i et langsomt tempo, og at håndhævelsen er forholdsvis svag, især i grænseoverskridende situationer. Kommissionen bør derfor hurtigst muligt foreslå bindende foranstaltninger til indførelse af nye håndhævelsesværktøjer.

2.7

Det er uheldigt, at kun 1 af de 12 nøgleaktioner betegnes som en forbrugerforanstaltning, på trods af at adskillige løftestænger i høj grad indvirker på EU-forbrugernes hverdag (6). Vi håber ikke, at dette afspejler Kommissionens generelle holdning til forbrugerpolitik. Med henblik på at skabe et indre marked, der gavner alle, jf. Monti- og Grech-rapporterne, er det vigtigt med en bred indfaldsvinkel, hvor forbrugerspørgsmål ikke betragtes som en biting i forhold til virksomhedspolitik, men forbrugerne ses som uafhængige aktører. EØSU er enigt med Kommissionen i, at der efter de 50 forslag og de første 12 løftestænger stadig er et uudnyttet potentiale i det indre marked. Fra et forbrugersynspunkt kunne og burde Kommissionen imidlertid, som fremhævet i en tidligere udtalelse fra EØSU (7), have gjort mere for at give forbrugervenlige initiativer højere prioritet.

2.8

EØSU er også overrasket over den manglende opmærksomhed på socialt partnerskab i meddelelsen. Tilliden kan ikke genoprettes, hvis inddragelsen af arbejdsmarkedsparterne i EU's politikker er begrænset til det politikområde, der henhører under GD for Beskæftigelse. Høring af arbejdsmarkedets parter er også nødvendig i forbindelse med en række aktiviteter under GD for Det Indre Marked.

2.9

Som EØSU har understreget i flere udtalelser, bør ethvert forslag vedrørende forbrugertransaktioner på tværs af grænserne indføres gradvist, startende med grænseoverskridende handelsaftaler om salg af varer (B2B) som en pilotordning. Indtil der er vedtaget et forslag om transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, bør der ikke iværksættes frivillige initiativer vedrørende grænseoverskridende handelsaftaler.

3.   De første 12 løftestænger og de manglende elementer – den aktuelle situation

3.1

Kommissionen har allerede forelagt 11 af de 12 lovforslag i forbindelse med nøgleaktionerne, og EØSU har vedtaget udtalelser om disse forslag (8). EØSU opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at handle hurtigt, uden at det går ud over kvaliteten, for at sikre, at disse lovforslag vedtages inden udløbet af Parlamentets og Kommissionens mandatperioder i foråret 2014. Medlemsstaterne bør gennemføre den vedtagne lovgivning korrekt og håndhæve den for at sikre lige vilkår, og ubegrundede og diskriminatoriske hindringer må fjernes, for at det indre marked kan fungere effektivt.

3.2

Ophævelse af Monti II-forordningen løser ikke de problemer, der er opstået som følge af Den Europæiske Domstols domme om udstationering af arbejdstagere. Der må findes en løsning på den aktuelle situation, som forhindrer arbejdstagere i at udøve deres rettigheder fuldt ud. Kommissionen bør sikre, at grundlæggende sociale rettigheder ikke kan begrænses af økonomiske friheder. Kommissionen bør overveje at foreslå, at der til EU-traktaterne føjes en protokol om sociale fremskridt. En sådan protokol bør klarlægge forholdet mellem grundlæggende sociale rettigheder og økonomiske friheder ved at bekræfte, at det indre marked ikke er et mål i sig selv, men blev oprettet for at opnå sociale fremskridt for alle EU-borgere (via gennemførelse af artikel 3, stk. 3, i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Union). Den bør også gøre det klart, at økonomiske friheder og konkurrenceregler ikke kan have forrang for grundlæggende sociale rettigheder og sociale fremskridt og på ingen måde kan fortolkes sådan, at virksomheder har ret til at unddrage sig eller omgå den nationale social- og arbejdslovgivning og praksis på dette område eller til at bedrive illoyal konkurrence hvad angår løn og arbejdsvilkår.

3.3

EØSU peger på en række foranstaltninger, som manglede i akten for det indre marked I, og som det mener ville bidrage til at styrke borgernes tillid. De manglende foranstaltninger er f.eks. revision af ophavsretsdirektivet, copyrightafgifter, netneutralitet, en protokol om sociale fremskridt, mikro- og familievirksomheder, støtte til dannelsen af nye virksomheder og til udvidelsen af eksisterende virksomheder, overdreven gældsætning og overførsler mellem banker med henblik på at sikre et mere effektivt fungerende fælles eurobetalingsområde (SEPA).

4.   De 12 nye løftestænger

4.1   Transport

EØSU bifalder foranstaltningerne til forbedret sammenkobling af det indre marked inden for jernbane-, sø- og lufttransport, men mener, at der mangler en helhedstilgang, da Kommissionens forslag ikke indeholder tiltag inden for transport af gods via jernbane, vejtransport, som tegner sig for den største andel af gods- og persontransport, eller multimodal transport, som giver mulighed for at optimere transporteffektiviteten.

4.1.1   Jernbanetransport

Den måde, privatiseringen af jernbanerne defineres og forsvares på, afspejler ikke den kendsgerning, at der må tages højde for andet end blot rent økonomiske forhold i vigtige europæiske regioner, hvis den offentlige transport skal opretholdes. Hvis der kun tages rentabilitetshensyn, kan det underminere jernbanetransportsystemernes almennyttige funktion. Privatiseringens succes eller mangel herpå kan ikke udelukkende vurderes på grundlag af opnåede besparelser. Kvalitet og sikkerhed for personalet og den brede offentlighed bør være det vigtigste kriterium.

4.1.2   Søtransport

Et ægte indre marked for søtransport kan kun opnås ved at sikre de samme konkurrencevilkår, som gælder for andre transportformer. Dette indebærer en afgørende udvikling i retning af administrativ, dvs. toldmæssig, forenkling for skibsfart inden for EU. EU-varer bør behandles anderledes end varer fra tredjelande (især ved hjælp af et elektronisk manifest) for at reducere bureaukratiske procedurer og lægge ansvaret over på transportvirksomhederne. Generelt er det ikke nødvendigt, at varer, der inspiceres ved indførsel i EU, inspiceres igen i en anden havn eller destination inden for EU.

Dette ville også bidrage til, for det første, at skabe et transportområde uden barrierer i EU og, for det andet, at få etableret de stærkt påkrævede motorveje til søs – vigtige søruter mellem EU-havne kombineret med andre transportformer. EØSU er i øjeblikket i færd med at udarbejde en udtalelse om blå vækst og vil forelægge pragmatiske forslag i begyndelsen af 2013.

4.1.3   Lufttransport

EØSU anerkender det vigtige i at gøre noget ved den nuværende fragmentering af det europæiske luftrum, men beklager, at revisionen af forordningen om flypassagerers rettigheder, der omfatter kompensation og bistand til flypassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, endnu ikke er forelagt. Denne EU-lovgivning må præciseres og ajourføres mht. anvendelsesområde og fortolkning af visse generelle bestemmelser. EØSU opfordrer endvidere Kommissionen til at forelægge et forslag til lov, der sikrer beskyttelse af alle passagerer i tilfælde, hvor flyselskaber går konkurs, til at bekæmpe udbredelsen af urimelige kontraktvilkår og manglende gennemsigtighed i billetpriser, og til at afhjælpe de vanskeligheder, forbrugerne har i forbindelse med at opnå erstatning, ved at forpligte luftfartsselskaberne til at overholde alternative tvistbilæggelsesordninger og de beslutninger, der træffes af de nationale luftfartsmyndigheder.

4.2   Energi

I mange medlemsstater er det pga. manglende konkurrence endnu ikke muligt at vælge mellem forskellige energileverandører. Tjenesteydelser til en overkommelig pris, effektiv klagebehandling, sammenlignelighed mellem tilbud og priser, nem adgang til at skifte leverandør samt gennemsigtige takster og kontraktbetingelser er endnu ikke opnået i hele Europa. EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til nøje at overvåge de nationale detailmarkeder for energi, og til, hvor det er nødvendigt, at skride hurtigt ind for at sikre, at den tredje energipakke gennemføres effektivt til gavn for borgerne. Det er vigtigt, at den enkelte medlemsstat omsætter de relevante bestemmelser i den tredje pakke med det mål for øje at hjælpe sårbare borgere og forebygge energifattigdom i landet. Forbrugerengagement er en vigtig forudsætning for en effektiv udvidelse af den intelligente måling, som kan føre til øget energieffektivitet. Der er imidlertid stadig en lang række ubesvarede spørgsmål, f.eks. spørgsmålet om hvorvidt de potentielle fordele vejer tungere end omkostningerne for forbrugerne, og spørgsmålet om databeskyttelse. Det er i alle energibrugeres interesse, at disse problemer løses så hurtigt som muligt.

4.3   Borgernes mobilitet

Kommissionen er en varm fortaler for mobilitet. Mobilitet er imidlertid ikke et mål i sig selv. Der skal meget til, før folk forlader deres hjemstavn, og sammenligninger med USA er ikke altid holdbare. Arbejdstagere og selvstændige, der krydser grænser, oplever ofte manglende anerkendelse af deres kvalifikationer, lange arbejdstider, dårlige arbejdsforhold, forskelsbehandling, uretfærdig behandling og sproglige barrierer. At forbedre arbejdsvilkårene og fremme lige behandling bør indgå i en aktiv europæisk arbejdsmarkedspolitik. EØSU finder det navnlig beklageligt, at der efter 20 år stadig ingen fremskridt er gjort mht. til anerkendelse af faglige kvalifikationer, som er et meget vigtigt område (9). Man bør fremme mobiliteten for praktikanter, lærlinge og unge iværksættere i Europa.

4.4   Adgang til finansiering

De foreslåede foranstaltninger til forbedret adgang til langsigtede investeringsfonde er et skridt i den rigtige retning. Det løser imidlertid ikke de problemer, SMV'er står over for som følge af manglende driftskapital. Strenge regler for bankers reservebeholdninger (10) bør ikke føre til, at SMV'erne, der udgør rygraden i EU's økonomi, forfordeles, når det gælder adgang til finansiering. EØSU henviser til sine tidligere udtalelser om SMV'ers adgang til finansiering (11). Her anbefaler vi at skabe revolverende instrumenter, der skal give lånemuligheder til SMV'er, for at de kan få nem adgang til finansiering uden overdreven sikkerhedsstillelse (12). Disse kreditgarantier bør komme fra nationale eller europæiske ressourcer. Medlemsstaterne bør endvidere overveje andre muligheder, herunder skattefritagelser for private investorer og familieinvestorer i nyetableringer af SMV'er og forlængelse af sådanne fritagelser i en vis årrække samt andre incitamenter. Disse foranstaltninger bør supplere forslaget om fri bevægelighed på tværs af grænser for europæisk venturekapital rettet mod innovative virksomheder som foreslået i akten for det indre marked I, hvilket imidlertid ikke løser problemet med manglende finansiering af andre SMV'er.

4.5   Lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne

Forslaget til modernisering af konkurslovgivningen er et skridt i den rigtige retning, for så vidt som det forbedrer de lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, især når sigtet er at give iværksættere en ny chance. Der er stadig for meget bureaukrati, hvilket SMV'er, især mikrovirksomheder, ikke kan håndtere. Vi opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats for at mindske de administrative byrder og kortlægge kvantitative og kvalitative mål. I den henseende bør konsekvensanalyserne løbende forbedres. Evalueringen af de administrative byrder har hidtil haft for meget fokus på selve forordningerne og har derfor været for »teknokratiske«. Reglerne i en medlemsstat kan derfor sagtens skyldes et ønske om at opretholde kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse og kan derfor tjene borgernes generelle velfærd. De er derfor ikke unødvendige (13).

4.6   Tjenesteydelser

EØSU hilser det velkommen, at akten for det indre marked II omfatter en revision af betalingstjenestedirektivet, og understreger, at udviklingen af et konkurrencedygtigt og velfungerende europæisk betalingsmarked til gavn for alle forbrugere og virksomheder bør være det primære sigte med revisionen af direktivet. Det er især vigtigt at gøre betalingstjenester tilgængelige for forbrugerne, men det må samtidig sikres, at disse tjenester leveres på en sikker, effektiv og billig måde. I forbindelse med revisionen bør det forbydes at pålægge forbrugerne ekstragebyrer for anvendelse af visse betalingsmetoder i hele EU. Brugere af direkte debitering bør gives uindskrænket ret til tilbagebetaling af autoriserede og uautoriserede overførsler. Forbrugerne bør uafhængigt af betalingsformen sikres en effektiv beskyttelse. I den forbindelse skal der tages hensyn til de omfattende forbrugerbeskyttelsesregler, der allerede eksisterer i nogle medlemsstater. I denne sammenhæng bør man tage hensyn til de mange fordele, dette ville medføre for de berørte parter, og tilgodese behovet for, at omkostningerne for SMV'er, som tilbyder disse betalingsformer til forbrugerne, holdes på et rimeligt niveau. EØSU finder det positivt, at Kommissionen agter at forelægge et lovforslag om multilaterale interbankgebyrer for betalinger med betalingskort.

4.7   Et digitalt indre marked

EØSU bifalder Kommissionens planer om gennem fælles regler at nedbringe omkostningerne ved anvendelsen af en hurtig kommunikationsinfrastruktur og gøre den mere effektiv. Udvalget støtter forslaget om at forbedre den hurtige bredbåndsforbindelse til internettet som en teknisk betingelse for at udvide e-handelen. Det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheders omkostningsberegningsmetoder følger samme model i hele EU. Indførelse af en sådan model skal sikre, at omkostningerne er rimelige og beregnet ud fra ens standarder. Telekommunikationsmarkederne skal reguleres på en hensigtsmæssig måde, så forbrugerne sikres forskellige valgmuligheder. Hvis der ikke effektivt opnås rimelig næstegenerationsnetadgang for nye operatører, vil det have en begrænsende eller forvridende effekt på kvaliteten af forbrugernes muligheder, når det gælder valg af detailtjenester. Alle konkurrenter bør have adgang til infrastrukturen på lige vilkår, og der bør sikres netadgang til rimelige priser (dvs. omkostningsbaserede) for både nytilkomne og etablerede operatører.

4.8   Elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb

Virksomheder har længe opfordret til udbredt brug af elektronisk fakturering, også i grænseoverskridende transaktioner. Vi bakker derfor kraftigt op om forslaget om indførelse af e-fakturering som almindelig praksis i offentlige indkøbsaftaler. Den elektroniske form bør imidlertid også anvendes ved indgivelse af bud, da manglende anvendelse heraf er en af årsagerne til, at så få SMV'er deltager i offentlige kontrakter i andre medlemsstater (jf. også Kommissionens arbejdsprogram 2013).

4.9   Forbrugerne

4.9.1

Der findes stadig usikre forbrugsvarer, herunder CE-mærkede produkter, på EU-markedet. Disse produkter udgør sundheds- og sikkerhedsrisici, som kan undgås. EØSU hilser det derfor velkommen, at Kommissionen vil foreslå en lovpakke om produktsikkerhed bestående af et instrument til overvågning af alle nonfoodprodukter i det indre marked, et forslag til et nyt generelt produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) og en flerårig rammeplan for markedsovervågning. Revisionen skulle give større klarhed over samspillet mellem de forskellige EU-lovgivninger om produktsikkerhed. Især bør producenternes ansvar skærpes og præciseres. Samme håndhævelsesniveau og effektive markedsovervågningsmekanismer må sikres i hele EU.

4.9.2

Der må særskilt tages fat på produkter, der virker tiltrækkende på børn, og forbuddet mod fødevareimitater bør opretholdes. EU's politik skal være et vigtigt skridt fremad på sundheds- og sikkerhedsområdet. Opmærksomheden bør rettes mod urimelige konkurrencebetingelser for EU-virksomheder, der er forpligtede til at overholde EU's bestemmelser. Revisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed bør effektivt forhindre, at farlige produkter kommer på markedet, hvilket kræver et europæisk markedsovervågningssystem, som omfatter effektiv kontrol ved EU's ydre grænser.

4.10   Social samhørighed og socialt iværksætteri

4.10.1

De forslag, der fremsættes her, er anbragt under denne overskrift på en noget kunstig måde. EØSU anerkender, at det i denne krisetid er vigtigt at sætte fokus på bekæmpelsen af stigende social udstødelse og fattigdom. I den forbindelse er socialt iværksætteri blevet fremhævet som en nøglefaktor i bestræbelserne på at overvinde krisen. Manglen på en særskilt nøgleaktion til fremme af udvikling og vækst i den sociale økonomi og sociale virksomheder er skuffende. Den foreslåede nøgleaktion 12 tager ikke fat på den stigende sociale udstødelse og fattigdom i Europa. EØSU anbefaler derfor en klar og specifik nøgleaktion til fremme af socialt iværksætteri, der tager udgangspunkt i EØSU's proaktive anbefalinger, som udvalget mener bedre vil kunne imødekomme behovet for stærkere social samhørighed (14).

4.10.2

EØSU bifalder forslaget om at give alle EU-borgere adgang til en grundlæggende betalingskonto for at sikre, at betalingskontogebyrer er gennemsigtige og sammenlignelige, og for at gøre det lettere at veksle til en anden betalingskonto. EØSU håber, at Kommissionen denne gang vil fremsætte bindende lovgivning, i stedet for henstillingen fra juli 2011, som blev stærkt kritiseret for frivillighedsaspektet. EØSU noterer sig, at gennemsigtigheden og sammenligneligheden af betalingskontogebyrer, der skal betales af forbrugerne, enten har vist væsentlige mangler eller er mislykkedes totalt. Den foreslåede EU-lovgivning ville sikre, at hver forbruger har ret til adgang til en grundlæggende betalingskonto og bør fjerne enhver hindring for at veksle mellem betalingskonti.

Bruxelles, den 16. januar 2013

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 24 af 28.1.2012, s. 99.

(2)  http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/3-03122012-AP/EN/3-03122012-AP-EN.PDF

(3)  FLASH-IT, Policy Research Alert 5 - Employment, oktober 2012.

(4)  Pressemeddelelse fra Eurostat, 31. oktober 2012.

(5)  Monti 2010: »Det ville udhule grundlaget for økonomisk integration og vækst i hele EU på et tidspunkt, hvor fremkomsten af nye globale magter og alvorlige miljømæssige udfordringer gør det endnu mere nødvendigt at skabe sammenhængskraft i EU af hensyn til EU-borgerne og for at sikre en effektiv global styring«.

(6)  Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2012 om »Akten for det indre marked – de næste trin i vækstbestræbelserne«.

(7)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 165.

(8)  EUT C 24, 28.1.2012, s. 99.

(9)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 103.

(10)  Jf. CRD IV, det nye kapitalkravsdirektiv.

(11)  EUT C 351 af 15.11.2012, s. 45.

(12)  Seczenyi-kort i Ungarn – se http://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.iapmei.pt%2Fconferencia%2F1_Laslo_Krisan.ppt&ei=DM29UKvHJNGRhQehsoGwDA&usg=AFQjCNHWIFTTA7fbjHyT1ShycR1qL7tKRQ

(13)  Jf. EØSU's udtalelse EUT C 318 af 29.10.2011, s. 109, pkt. 3.2.

(14)  Dette område blev ligeledes fremhævet i EØSU's udtalelse: EUT C 299 af 4.10.2012, s. 165.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag fik mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer, men blev forkastet under debatten: (Forretningsordenens artikel 39, stk. 2)

a)   Punkt 3.2 (ændringsforslag 5)

»3.2

 Ophævelse af Monti II-forordningen løser ikke de problemer, der er opstået som følge af Den Europæiske Domstols domme om udstationering af arbejdstagere. Der må findes en løsning på den aktuelle situation, som forhindrer arbejdstagere i at udøve deres rettigheder fuldt ud. Kommissionen bør sikre, at grundlæggende sociale rettigheder ikke kan begrænses af økonomiske friheder. Kommissionen bør overveje at foreslå, at der til EU-traktaterne føjes en protokol om sociale fremskridt. En sådan protokol bør klarlægge forholdet mellem grundlæggende sociale rettigheder og økonomiske friheder ved at bekræfte, at det indre marked ikke er et mål i sig selv, men blev oprettet for at opnå sociale fremskridt for alle EU-borgere (via gennemførelse af artikel 3, stk. 3, i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Union). Den bør også gøre det klart, at økonomiske friheder og konkurrenceregler ikke kan have forrang for grundlæggende sociale rettigheder og sociale fremskridt og på ingen måde kan fortolkes sådan, at virksomheder har ret til at unddrage sig eller omgå den nationale social- og arbejdslovgivning og praksis på dette område eller til at bedrive illoyal konkurrence hvad angår løn og arbejdsvilkår. Kommissionen har fremlagt to lovforslag med henblik på at forbedre og styrke omsætning, gennemførelse og den praktiske håndhævelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Det første forslag om håndhævelse af direktiv 96/71/EF tager sigte på at fremme beskyttelsen af arbejdstagere, der er midlertidigt stationeret i udlandet, ved at forbedre information, det administrative samarbejde og kontrol. Forslaget er endnu ikke færdigbehandlet. Det andet forslag om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (MONTI II) er blevet trukket tilbage.

EØSU mener, at især den primære ret skal sikre princippet om, at de grundlæggende sociale rettigheder har samme værdi som de økonomiske friheder. EØSU minder om, at tredje betragtning i præamblen og især artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde allerede sigter mod »en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau«. Der bør afgjort indarbejdes en »protokol om sociale fremskridt« i traktaterne for at knæsætte princippet om, at de grundlæggende sociale rettigheder har samme værdi som de økonomiske friheder, og dermed tydeliggøre, at hverken økonomiske friheder eller konkurrencereglerne bør have forrang over for de grundlæggende sociale rettigheder og for klart at definere, hvad EU's mål om at opnå sociale fremskridt indebærer  (1)«.

Begrundelse

Gives mundtligt.

Afstemningsresultat:

Stemmer for

:

77

Stemmer imod

:

114

Stemmer hverken for eller imod

:

11

(1)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 74.