Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]«

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 15. december 2011 og den 16. januar 2012 under henvisning til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

"Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2000 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]"

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 26. juni 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli, følgende udtalelse med 150 stemmer for, 1 imod og 6 hverken for eller imod:

1.1 EØSU bifalder Kommissionens forslag og er enigt i forslagets mål og prioriteter. Dog mener udvalget, at det første mål bør præcisere, at fiskeri og akvakultur bør være bæredygtigt set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt. Ligeledes savner EØSU en specifik henvisning til fiskeri- og akvakulturprodukternes forarbejdnings- og markedsføringssektor i målene for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

1.2 Hvad angår definitionen af "kystfiskeri af mindre omfang" gentager EØSU, hvad det gav udtryk for i sin udtalelse om reformen om den fælles fiskeripolitik (FFP), og anmoder Rådet og Europa-Parlamentet om at udvide anvendelsesområdet for Kommissionens forslag.

1.3 EØSU bakker op om målet om at løse problemet med fartøjernes eventuelle overkapacitet. Hertil mener udvalget, at det er nødvendigt at opretholde støtten til varig udtagning af fiskerfartøjer, som muliggør en reel tilpasning af hver fartøjskategori til de eksisterende fiskerimuligheder.

1.4 EØSU mener ligeledes, at det er nødvendigt at opretholde støtten til midlertidig udtagning af fiskerfartøjer.

1.5 EØSU anser det for yderst vigtigt at fremme kontakten mellem videnskabsfolk og fiskere, udvikle den menneskelige kapital og den sociale dialog, lette diversificering og jobskabelse og forbedre sikkerheden ombord. Udvalget mener desuden, at der bør indføres foranstaltninger til støtte for unge erhvervsdrivendes etablering i fiskerisektoren for at afhjælpe det manglende generationsskifte og fokusere mere på skabelse og opretholdelse af arbejdspladser.

1.6 EØSU bakker op om støtten til gennemførelse af bevaringsforanstaltninger under FFP, til begrænsning af fiskeriets indvirkning på det marine miljø, til innovation, til beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet, til afbødning af klimaændringerne, til en bedre anvendelse af uønskede fangster og til forøgelse af energieffektiviteten.

1.7 EØSU er enigt i den foreslåede støtte til indlandsfiskeriet. Udvalget mener dog, at man bør træffe foranstaltninger til støtte for forebyggelsen af interaktion mellem på den ene side ferskvandsakvakulturen og landbruget og på den anden side ferskvandsfiskeriet.

1.8 EØSU bakker op om foranstaltningerne til en bæredygtig udvikling af akvakultur og fiskeriområder og foreslår i udtalelsen visse forbedringer, som udvalget anser for at være vigtige.

1.9 EØSU tager vel imod de foreslåede foranstaltninger i forbindelse med forarbejdning og markedsføring. Dog mener udvalget, at man bør opretholde støtten til producentorganisationer, som oplagrer fiskevarer, indtil udgangen af EHFF's gennemførelsesperiode. Desuden anser EØSU mekanismen med udligningsgodtgørelse for tunfisk til forarbejdningsindustrien for nødvendig. Endvidere mener udvalget, at man i de specifikke mål bør inddrage forbedring af forarbejdningsindustriens konkurrenceevne, forbedring af folkesundheden og produkternes kvalitet, afbødning af den negative indvirkning på miljøet og forbedring af energieffektiviteten, øget anvendelse af mindre udnyttede arter, biprodukter og affald, udvikling, produktion og markedsføring af nye produkter samt anvendelse af ny teknologi og innovative produktionsmetoder, åbning og udvikling af markeder samt forbedring af arbejdsforhold og uddannelse af arbejdstagere.

1.10 EØSU tager godt imod alle forslagene vedrørende den integrerede havpolitik (IMP).

2.2 Den gældende FFP har sit finansielle fundament i forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EFF), som efter planen skal revideres inden den 1. januar 2014.

2.3 IMP blev i årene 2008-2010 finansieret gennem en række pilotordninger og forberedende tiltag. Kommissionen har foreslået et nyt finansielt instrument for perioden fra 2012 til 2013.

2.4 Reformen af den fælles fiskeripolitik og konsolideringen af IMP vil kunne gennemføres med den nye Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som træder i kraft den 1. januar 2014.

3.1.1 Forslaget fordeler den støtte, der henhører under delt forvaltning, især FFP, og direkte forvaltning, som især omfatter IMP og de supplerende foranstaltninger under såvel FFP som IMP, og fastlægger EU's finansielle foranstaltninger til gennemførelse af:

3.1.2 Hvad angår definitionen af "kystfiskeri af mindre omfang" gentager EØSU, hvad det gav udtryk for i sin udtalelse om reformen. Udvalget mener, at der ikke tages hensyn til den ikke-industrielle flådes situation i de forskellige medlemsstater, og at der fastsættes et arbitrært kriterium, som kan give anledning til forskelsbehandling. Derfor efterlyser EØSU andre kriterier ud over fartøjets længde, som kan bruges til at afgrænse denne form for fiskeri, som dækker mange forskellige former for fiskeri: for eksempel tid på havet, afstand fra kysten, type fangstredskab eller tilknytning til lokalsamfund. Ligeledes bør bundgarn også medtages i definitionen af kystfiskeri.

3.1.3 EØSU mener, at begreberne selvstændige fiskere og ansatte fiskere bør afklares, for at man præcist kan afgrænse de kategorier, der modtager støtte fra EHFF's forskellige foranstaltninger, eftersom udtrykket "fisker" ofte bruges i forskellige betydninger: ejere af fiskerfartøjer, selvstændige ikke-ansatte fiskere osv.

3.1.5 EØSU mener, at det for det første måls vedkommende bør præciseres, at fiskeri og akvakultur skal være bæredygtige set ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt.

3.1.6 Ligeledes savner EØSU såvel i beskrivelsen af disse mål som i EU's prioriteter en specifik henvisning til forarbejdnings- og markedsføringssektoren, eftersom foranstaltningerne i forslaget også er rettet mod denne sektor. Her må det beklages, at forslaget blandt sine mål ikke omfatter finansiering af investeringer, som skal sikre sunde produkter af god kvalitet, forbedre arbejdsvilkårene og erhvervsmiljøet samt støtte udviklingen af et solidt, innovativt og bæredygtigt industrigrundlag, som kan skabe beskæftigelse og konkurrere på verdensmarkedet.

3.1.7 Denne forordning finder anvendelse på operationer, der foregår på EU's område, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i forordningen.

3.2.1 Ansøgninger, der indgives af operatører, som har begået uregelmæssigheder under EFF eller EHFF, som har begået en alvorlig overtrædelse i henhold til IUU-forordningen (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri), som er opført på listen over IUU-fartøjer, og som i andre tilfælde ikke har overholdt FFP-reglerne, hvilket har været til alvorlig skade for de berørte bestandes bæredygtighed, antages ikke til støtte for en nærmere bestemt periode.

3.2.3 EØSU anser det for nødvendigt at opretholde støtten til varig udtagning af fiskerfartøjer med det mål at komme i gang med en seriøs og gennemgribende omstrukturering af EU-flåden, forudsat at den muliggør en reel tilpasning af hver fartøjskategori til de eksisterende fiskerimuligheder inden for rammerne af et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Ligeledes bør der medtages foranstaltninger til kompensation for erhvervsophør på grund af oplægning af fartøjer, såsom førtidspension og standardgodtgørelser.

3.2.4 Det argument, som Kommissionen fremfører for afskaffelsen af denne støtte, er, at den ikke har kunnet løse problemet med EU-flådens overkapacitet. Dette baseres på en rapport fra Revisionsretten, som undersøger, om de vedtagne foranstaltninger har bidraget til at tilpasse flådernes kapacitet til de eksisterende fiskerimuligheder.

3.2.5 Ikke desto mindre kan udvalget konstatere, at denne rapport ikke sætter spørgsmålstegn ved eksistensen af støtte til varig udtagning, men fremsætter en række anbefalinger til Kommissionen og medlemsstaterne:

3.2.5.1 til Kommissionen, om at træffe mere hensigtsmæssige foranstaltninger for at skabe balance mellem kapacitet og fiskerimuligheder, fastlægge effektive begrænsninger af flådernes kapacitet og sikre sig, at ordningerne med omsættelige fiskerirettigheder bidrager til at reducere overkapaciteten

3.2.5.2 til medlemsstaterne, om at sørge for, at støtteforanstaltningerne til investeringer om bord ikke bidrager til at øge kapaciteten, sikre, at ophugningsordningerne får en positiv indvirkning på de udvalgte fiskebestandes bæredygtighed, og undgå at yde offentlig støtte til ophugning af inaktive fartøjer.

3.2.6 For at løse dette problem med overkapacitet foreslår Kommissionen en ordning med omsættelige kvoteandele. I sin udtalelse om reformen afviste EØSU en sådan ordning, og støtten til permanent ophør bør derfor opretholdes for at reducere den overkapacitet, der måtte findes.

3.2.7 Endvidere mener EØSU, at støtten til midlertidigt ophør skal bevares på grund af dens afgørende rolle i forbedringen af ressourcernes tilstand, især når der er tale om biologisk begrundede lukninger af fiskeriet. Desuden sikrer denne støtte delvis kompensation for fiskernes manglende indtægter i perioder, hvor der ikke må fiskes.

3.2.9 Udvalget mener, at denne støtte har særlig stor betydning for bevarelsen og udviklingen af den socioøkonomiske struktur i de regioner, der er meget afhængige af fiskeriet, eftersom støtten går til såvel redere som besætninger og sikrer kontinuitet i fiskeriet.

3.3.1 De budgetmæssige ressourcer under delt forvaltning for perioden 2014-2020 vil beløbe sig til 5,52 mia. EUR og fordeles mellem medlemsstaterne efter bestemte objektive kriterier, som beskrives i forslaget. Budgetmidlerne under direkte forvaltning, herunder teknisk bistand, vil beløbe sig til 1,047 mia. EUR.

3.3.2 For at få adgang til medfinansiering fra EHFF skal hver medlemsstat udarbejde et enkelt operationelt program til gennemførelse af EU's prioriteter. Kommissionen godkender medlemsstaternes operationelle programmer og ændringer heraf ved gennemførelsesretsakter.

3.4.1.1 Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til at fuldføre følgende af EU's prioriteter:

3.4.1.2 Ejeren af et fiskerfartøj, der har modtaget støtte til ombygning af mindre kystfiskerfartøjer, så de kan anvendes til aktiviteter uden for fiskeriet, eller modtaget støtte til investeringer om bord for bedst muligt at kunne anvende uønskede fangster af kommercielle bestande og valorisere underudnyttede dele af fiskefangsten, må ikke overføre fartøjet til et tredjeland uden for EU inden for mindst fem år efter datoen for den faktiske betaling til støttemodtageren.

3.4.1.3 EØSU mener, at der er brug for en ny formulering af den i punkt 3.4.1.2 omhandlede bestemmelse, således at det kommer til at fremgå, at ejere af fartøjer, som eksporteres inden for fristen på fem år efter modtagelsen af denne støtte, skal levere denne støtte tilbage efter prorata temporis-princippet.

3.4.1.4 Innovation. EHFF kan støtte projekter, der har til formål at udvikle eller indføre produkter, processer eller forvaltnings- og organisationssystemer, der er nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med den seneste udvikling.

3.4.1.5 EØSU mener, at der er behov for at præcisere begrebet "den seneste udvikling", og minder om, at innovation også dækker de sociale aspekter.

3.4.1.6 Operationer, der finansieres efter bestemmelserne om innovation, skal udføres i samarbejde med et videnskabeligt eller teknisk organ, som er anerkendt af medlemsstaten, og som validerer resultaterne af sådanne operationer.

3.4.1.7 EØSU er af den opfattelse, at ikke alle innovationstiltag nødvendigvis kræver deltagelse af et videnskabeligt eller teknisk organ. De forbedrede økonomiske resultater, som fiskerivirksomhederne opnår takket være disse tiltag, bør være et vigtigere kriterium.

3.4.1.9 Kommissionen foreslår, at gennemførlighedsundersøgelserne og rådgivningen om virksomheds- og markedsføringsstrategier skal leveres af anerkendte videnskabelige eller tekniske organer, og at støtten hertil ikke må overstige et beløb på 3 000 EUR.

3.4.1.10 EØSU mener, at disse foranstaltninger bør udvides til private virksomheder, som kan udforme og rådgive om virksomheds- og markedsføringsstrategier, og at beløbsgrænsen bør forhøjes. Under alle omstændigheder bør det angives, hvilken metode der er anvendt til fastlæggelse af dette beløb, når kriterierne for udvælgelse af projekterne bliver defineret.

3.4.1.12 EØSU anser det for yderst vigtigt at fremme kontakten mellem videnskabsfolk og fiskere.

3.4.1.14 EØSU anerkender Kommissionens bestræbelser på at medtage foranstaltninger til fremme af menneskelig kapital og social dialog, jobskabelse og sikkerhed og sundhed om bord på fiskerfartøjerne. Ikke desto mindre er der efter dets mening nogle aspekter, som må afklares eller tilføjes. For det første vil EØSU gerne præcisere, at den sociale dialog er en proces, hvori arbejdsmarkedets parter, dvs. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, deltager. Derfor bør henvisningen til "andre relevante interessenter" udgå, når der tales om at fremme denne dialog. For det andet mener udvalget, at modtagerne af denne støtte – ud over "fiskere" – bør omfatte andre operatører, for at den også kan komme andre faggrupper inden for fiskeriet til gode, som yder bistand til fiskerne: reparatører af fiskegrej, havnearbejdere osv. Desuden mener EØSU, at det vil være ønskeligt at fremme medfinansiering af EU-foranstaltninger, som gennemføres af europæiske organisationer i sektoren, især informationsseminarer om udviklingen i FFP for at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at forstå lovgivningen bedre, fremme overholdelsen af normerne og optimere udnyttelsen af midlerne. Endelig mener EØSU, at EHFF bør omfatte finansiel støtte til fiskernes uddannelse og efteruddannelse, så de kan finde beskæftigelse i andre sektorer. Denne finansielle støtte bør omfatte indtægtstab under uddannelse og efteruddannelse.

3.4.1.16 EØSU mener, at henvisningen til mindre kystfiskerfartøjer bør udgå for at kunne fremme ombygningen af et hvilket som helst fartøj, så det kan anvendes til aktiviteter uden for fiskeriet.

3.4.1.17 Udvalget henleder opmærksomheden på, at der ikke ydes støtte til jobskabelse i selve fiskerisektoren. EØSU anser det for nødvendigt, at der indføres en eller anden form for foranstaltning til støtte for unge erhvervsdrivendes etablering i fiskerisektoren, således at der delvist kan rådes bod på et af de store problemer, der er identificeret i denne sektor, nemlig generationsskiftet.

3.4.1.18 Sundhed og sikkerhed om bord. EHFF kan yde støtte til fiskere eller ejere af fiskerfartøjer til investeringer om bord eller personlige værnemidler, forudsat at disse investeringer går ud over de standarder, der kræves i henhold til national lov eller EU-lovgivning. Støtten gives ikke mere end én gang under programmeringsperioden til det samme fiskerfartøj eller til den samme støttemodtager.

3.4.1.19 EØSU mener, at forordningen ikke kun bør omhandle investeringer om bord på fartøjerne, men give mulighed for, at også fiskere, der driver fiskeri til fods, og hjælpearbejdere kan nyde godt heraf. Ligeledes bør disse foranstaltninger udvides til at dække generel forbedring af vilkårene om bord, dvs. forebyggelse af arbejdsrelaterede risici, forbedring af arbejdsvilkårene, hygiejneforholdene osv. samt forudgående undersøgelser for at analysere gennemførligheden af disse investeringer.

3.4.1.20 Desuden bør begrænsningen af denne støtte til kun én gang i programmeringsperioden udgå.

3.4.1.21 Støtte til ordninger med omsættelige fiskekvoteandele inden for FFP. Kommissionen foreslår at yde støtte til fastlæggelse eller ændringer af ordninger med omsættelige fiskekvoteandele under FFP. EØSU anser det for passende, at der ydes en sådan støtte, hvis denne ordning endeligt bliver fastlagt i FFP.

3.4.1.22 EHFF kan yde støtte til gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger under FFP, til begrænsning af fiskeriets indvirkning på det marine miljø, til innovation i tilknytning til bevaring af marine biologiske ressourcer og til beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer inden for rammerne af bæredygtige fiskeriaktiviteter. EØSU kan tilslutte sig disse støtteforanstaltninger og fremhæver anerkendelsen af fiskerne og af den vigtige rolle, fiskerne selv kan spille i oprensningen og bevarelsen af havmiljøet.

3.4.1.23 Modvirkning af klimaændringer. For at modvirke virkningerne af klimaændringer kan EHFF yde støtte til investeringer om bord, som har til formål at reducere emissionen af forurenende stoffer eller drivhusgasser, samt til energieffektivitetsrevisioner og -ordninger. Til gengæld foreslår Kommissionen at fjerne støtten til udskiftning eller modernisering af motorer.

3.4.1.24 EØSU mener, at der bør gives tilladelse til støtte til udskiftning eller modernisering af motorer, som ikke øger fartøjernes kapacitet. Ellers kan der opstå fare for fartøjernes og selve besætningernes sikkerhed, energieffektiviteten vil ikke blive forbedret, og forureningen vil ikke blive mindsket.

3.4.1.25 Produktkvalitet og anvendelse af uønskede fangster. EHFF kan støtte investeringer om bord, der har til formål at forbedre kvaliteten af fiskefangsten og forbedre anvendelsen af uønskede fangster. Støtte gives ikke mere end én gang i løbet af programmeringsperioden til det samme fiskerfartøj eller den samme støttemodtager. Ligeledes kan der ydes støtte til fiskerihavne, landingssteder og nødhavne med henblik på at øge energieffektivitet, bidrage til miljøbeskyttelse, forbedre sikkerhed og arbejdsvilkår samt til investeringer i bygning eller modernisering af nødhavne for at forbedre fiskernes sikkerhed.

3.4.1.26 EØSU mener, at de foranstaltninger, der foreslås for fiskerihavne, landingssteder og nødhavne, er velvalgte, og at de bør udvides til at omfatte støtte til investeringer i lager- og auktionsfaciliteter for fiskeriprodukter, tankning af brændstof, forsyninger til fartøjerne (vand, is, el osv.) samt elektronisk forvaltning af auktionshallerne.

3.4.1.27 Indlandsfiskeri. For at reducere indlandsfiskeriets indvirkning på miljøet, øge energieffektiviteten, øge kvaliteten af den landede fisk eller forbedre sikkerheds- og arbejdsvilkårene kan EHFF yde støtte til fartøjer, der opererer i indre farvande. Ligeledes vil fonden kunne støtte diversificering blandt indenlandsfiskere og deres deltagelse i forvaltning, genopretning og overvågning af NATURA 2000-steder. EØSU er enigt i de foreslåede foranstaltninger, men mener som nævnt i udtalelsen om reformen af FFP, at Kommissionen bør træffe foranstaltninger, der støtter forebyggelse af interaktion mellem på den ene side ferskvandsakvakulturen og landbruget og på den anden side ferskvandsfiskeriet.

3.4.1.28 I EU's nordligste egne udøves der i vinterhalvåret, som kan strække sig over seks måneder, vinterfiskeri under isen såvel i søer som langs kysten. Snescootere og specialudstyr til vinterfiskeri bør være berettiget til støtte fra EHFF.

3.4.2.1 Støtte i henhold til dette kapitel skal bidrage til at fuldføre følgende af EU's prioriteter:

3.4.2.2 EØSU anser der for passende, at der ydes støtte til akvakulturvirksomheder uafhængigt af deres størrelse (mikro, SMV'er eller store), men mener, at den reduktion, der anføres i bilag I for store akvakulturvirksomheder, ikke er rimelig.

3.4.2.3 Forslaget omfatter støtte til innovation, til investeringer i offshore- og nonfood-akvakultur for at fremme akvakulturformer med højt vækstpotentiale, til akvakulturvirksomheders forarbejdning, markedsføring og direkte salg af deres egen akvakulturproduktion, til management-, vikar- og rådgivningstjenester for akvakulturbrug samt til fremme af menneskelig kapital og netværk.

3.4.2.4 Udvalget støtter disse forslag. Angående det sidste punkt og for at forbedre det arbejde, der udføres af arbejdstagerne i akvakulturvirksomhederne, foreslår EØSU, at der åbnes mulighed for specifik støtte til forbedring af sundheds- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagerne i akvakulturvirksomheder såvel til havs som på hjælpefartøjerne og i akvakulturvirksomhederne på land.

3.4.2.5 EØSU foreslår, at bestemmelsen om, at store virksomheder ikke kan få støtte til livslang læring, formidling af viden og innovativ praksis, bliver ophævet, eftersom alle disse foranstaltninger er så vigtige, at de ikke bør begrænses til virksomheder af en bestemt størrelse. Ikke desto mindre bør små og mellemstore virksomheder have fortrinsret.

3.4.2.6 For at øge potentialet på akvakultursteder kan EHFF yde støtte til identifikation og kortlægning af de bedst egnede områder, til forbedring af infrastrukturer og til forhindring af alvorlige skader på akvakultur.

3.4.2.7 EØSU anser det for nødvendigt at støtte investeringer, der kan forbedre infrastrukturen i havbrugenes basishavne eller landingssteder samt investeringer i anlæg til indsamling af affald i havet.

3.4.2.8 Tilskyndelse til nye akvakulturbrugere. EHFF kan yde støtte til nye akvakulturbrugere, der opretter en lille akvakulturvirksomhed, forudsat at de har tilstrækkelige erhvervsmæssige færdigheder og kompetencer, at det er første gang, de starter en mikrovirksomhed eller lille virksomhed op inden for akvakultur som leder af en sådan virksomhed, og at de forelægger en forretningsplan for udviklingen af deres akvakulturaktiviteter.

3.4.2.9 EØSU foreslår, at denne form for støtte rettes mod nettojobskabelse i en hvilken som helst akvakulturvirksomhed, uanset om der er tale om en nyoprettet virksomhed eller ej.

3.4.2.10 For at fremme akvakultur med et højt miljøbeskyttelsesniveau kan EHFF yde støtte til bestemte investeringer. EØSU mener, at der ligesom for fiskeriets vedkommende bør gives mulighed for at yde støtte til investeringer, som har til formål at reducere emissionen af forurenende stoffer eller drivhusgasser, samt til energieffektivitetsrevisioner og -ordninger.

3.4.2.11 Ligeledes kan der ydes støtte til omlægning til miljøledelse og miljørevision og økologisk akvakultur, akvakultur med miljøtjenester, folkesundhedsforanstaltninger og foranstaltninger vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd.

3.4.2.12 EØSU mener, at dyresundheden er af afgørende betydning for akvakultursektorens bæredygtighed, og at EHFF bør yde større støtte til dette område. Udvalget foreslår derfor, at der gives mulighed for oprettelse og udvikling af sammenslutninger, der arbejder med sundhedsbeskyttelse inden for akvakultur – i lighed med de allerede eksisterende inden for kvægavl, som har givet gode resultater.

3.4.2.13 Forslaget giver mulighed for at støtte bidraget til en akvakulturforsikring, som skal dække bestemte tab. EØSU mener, at det er nødvendigt at medtage udgifter til indsamling og destruktion af fisk på akvakulturbruget, som er døde af naturlige årsager, uheld osv., samt aflivning og begravelse på selve bruget af fisk, hvis det er nødvendigt af dyresundhedsmæssige årsager og med forudgående administrativ tilladelse.

3.4.3.1 Støtten til dette indsatsområde skal bidrage til at nå EU's målsætning om at fremme en balanceret og inklusiv territorial udvikling af fiskeriområder gennem øget beskæftigelse og territorial samhørighed. Denne støtte kan ydes til fiskeriområder, som er mindre end på et NUTS 3-niveau (2).

3.4.3.2 EØSU anser det for diskriminerende, at denne støtte ikke kan ydes til kystkommuner med over 100 000 indbyggere, eftersom flåderne har base i fiskerihavnene, uanset hvor stor en befolkning de pågældende kommuner har.

3.4.3.3 Kommissionen foreslår at ajourføre og styrke de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet ("FLAGs"), som skal foreslå en integreret lokaludviklingsstrategi, der afspejler den socioøkonomiske sammensætning i området med en balanceret repræsentation af de vigtigste private og offentlige sektorer og civilsamfundet.

3.4.3.4 For objektivt at kunne evaluere resultatet af det arbejde, der indtil videre er udført af disse grupper, som skal puste nyt liv i kystområderne, anser EØSU det for afgørende, at Kommissionen foretager denne evaluering, før disse grupper kan få del i de nye midler.

3.4.4.1 Kommissionen foreslår nogle markedsførings- og forarbejdningsrelaterede foranstaltninger med henblik på at støtte forberedelse og gennemførelse af producentorganisationernes produktions- og markedsføringsplaner.

3.4.4.2 Skønt EØSU støtter disse foranstaltninger, som vil gavne ressourcernes bæredygtighed og virksomhedernes konkurrenceevne, vil det efter EØSU's mening også være nødvendigt at indføre et vist element af fleksibilitet i planerne, eftersom vi befinder os på et globaliseret marked, hvor udbud og efterspørgsel kan skifte hvert øjeblik.

3.4.4.3 Forslaget giver mulighed for at støtte godtgørelse til producentorganisationer, som oplagrer fiskevarer, der er opført i bilag II til forordningen om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter. Støtten reduceres gradvist og skal være udfaset i 2019.

3.4.4.4 EØSU er modstander af, at denne støtte skal udfases og være helt afskaffet i 2019, på grund af dens særlige bidrag til stabiliseringen af markederne og mener derfor, at den bør opretholdes indtil 2020.

3.4.4.5 Udvalget har bemærket, at mekanismen med udligningsgodtgørelse for tunfisk til forarbejdningsindustrien, som hidtil har indgået i den fælles markedsordning, er bortfaldet.

3.4.4.6 Denne mekanisme er indført som en modvægt til den totale og endegyldige suspension af toldsatserne i den fælles toldtarif for hele tun, som importeres fra tredjelande til forarbejdningsindustrien. Udvalget mener, at afskaffelsen af denne mekanisme vil stille EU's produktion klart ringere, idet den kommer til at konkurrere med produkter, som ikke er produceret efter samme høje sundheds- og hygiejneforskrifter som EU's produkter. Derfor anmoder EØSU om, at den nævnte mekanisme med udligningsgodtgørelse bliver opretholdt.

3.4.4.7 EØSU mener, at støtten til privat oplagring, som indgår i forslaget, hverken kompenserer for indtægtstab eller sikrer producenterne en rimelig indkomst i tilfælde af et fald i priserne på tun på EU's marked, hvilket var formålet med at indføre ordningen med udligningsgodtgørelse.

3.4.4.8 Forslaget åbner mulighed for, at der kan ydes støtte til bestemte markedsføringsforanstaltninger.

3.4.4.9 EØSU anser det for nødvendigt at udvide denne støtte til udformning og gennemførelse af kommunikationskampagner for at forbedre fiskeriets og akvakulturens image. EØSU foreslår ligeledes, at der indføjes nye afsnit såsom organisering og deltagelse i messer og kommercielle events i sektoren, aktiviteter, der har til formål at lette virksomhedernes adgang til innovation, uddannelseskurser i mere avancerede teknikker, nye eller forbedrede processer eller nye eller forbedrede organisatoriske systemer.

3.4.4.10 På grund af den vigtige rolle, som brancheorganisationerne spiller mht. at fremme og forbedre markedsføringen af produkterne, anser udvalget det for hensigtsmæssigt ikke kun at støtte deres oprettelse, men også at bidrage til deres drift, for at de kan udøve de beføjelser, de har fået tildelt.

3.4.4.11 Ligeledes kan EHFF støtte bestemte investeringer i forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Udvalget mener, at der bør tilføjes følgende specifikke mål: forbedring af forarbejdningsindustriens konkurrenceevne, forbedring af sundhedsbeskyttelsen og produkternes kvalitet, begrænsning af den negative indvirkning på miljøet og forbedring af energieffektiviteten, større anvendelse af mindre udnyttede arter, biprodukter og affald, udvikling, produktion og markedsføring af nye produkter og anvendelse af nye teknologier og innovative metoder i produktionen, åbning og udvikling af markeder samt forbedring af arbejdstagernes arbejdsvilkår og uddannelse.

3.4.5.1 Forslaget giver mulighed for godtgørelse af de meromkostninger, der er forbundet med produktionen af fiskerivarer og akvakulturprodukter i fjernområderne Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion. Udvalget mener, at Kommissionen bør give en detaljeret forklaring på de udregninger, der ligger til grund for fordelingen af budgettet på hver enkelt af regionerne i den yderste periferi, og endvidere bør den give en begrundelse for at have nedsat budgettet for De Kanariske Øer, mens budgetterne for de øvrige regioner er blevet forhøjet.

3.4.6.1 EHFF kan yde støtte til gennemførelsen af et EU-system til kontrol, inspektion og håndhævelse og til indsamling, forvaltning og brug af primære biologiske, tekniske, miljømæssige og socioøkonomiske data i henhold til forordningen om den fælles fiskeripolitik. EØSU anser denne støtte for væsentlig for at sikre kontrol og indsamling af data i hele EU, også i forbindelse med arbejdstilsyn.

3.4.6.2 For mange af ovennævnte foranstaltningers vedkommende foreslås en begrænsning af denne støtte til én gang i løbet af programmeringsperioden til det samme fiskerfartøj. Denne begrænsning bør ophæves.

3.4.6.3 EØSU mener, at det bør overvejes at oprette en "krisefond", som kan gøre det muligt at opfylde punktuelle behov i sektoren, således at der kan træffes fleksible hasteforanstaltninger i ekstraordinære situationer som f.eks. omstrukturering af flåderne på grund af ophævelse eller manglende fornyelse af fiskeriaftaler, pludselige stigninger i driftsomkostningerne, naturkatastrofer osv.

3.5.1.1 Forslaget indeholder en række muligheder for støtte, som skal bidrage til udvikling og gennemførelse af EU's integrerede maritime politik, med det mål at fremme integreret styring af maritime anliggender og kystanliggender, bidrage til udvikling af tværsektorale initiativer, som er til gensidig fordel for forskellige maritime sektorer og sektorpolitikker, støtte bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og nye teknologier inden for nye og kommende maritime sektorer i kystregioner samt fremme beskyttelsen af det marine miljø, især dets biodiversitet og marine beskyttede områder og den bæredygtige udnyttelse af marine ressourcer og kystressourcer. EØSU tager vel imod de foreslåede foranstaltninger.

3.5.1.2 Ligeledes fastlægges en række støtteforanstaltninger, som skal lette gennemførelsen af FFP og IMP, navnlig hvad angår videnskabelig rådgivning under FFP, specifikke kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger under FFP, frivillige bidrag til internationale organisationer, rådgivende råd, markedsoplysninger og kommunikationsaktiviteter. Udvalget anser disse former for støtte for passende.

3.5.1.3 Udvalget anerkender den vigtige rolle, de regionale rådgivende råd har som høringsorganer for Kommissionen vedrørende de forskellige emner i relation til den fælles fiskeripolitik, og hvori alle berørte parter er repræsenteret. Derfor mener udvalget, at denne støtte bør være tilstrækkelig stor til at garantere, at disse råd kan fungere ordentligt, således at det sikres, at alle deres medlemmer, inklusive videnskabsfolkene, kan deltage.

3.5.1.4 EØSU mener, at EHFF bør finansiere det fremtidige sektorråd for kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder, som stemmer overens med målene for reformen af den fælles fiskeripolitik, Europa 2020-strategien og meddelelsen "Nye kvalifikationer til nye job" (3). Ligeledes bør der efter EØSU's mening fortsat ydes støtte til EU's Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur; hvis denne komité en gang skulle blive afskaffet, opfordrer EØSU til nedsættelse af et rådgivende råd om industri, markeder og generelle anliggender.

3.5.1.5 Hvad angår markedsoplysninger ser udvalget positivt på enhver støtte til udvikling og formidling af markedsoplysninger om fiskevarer og akvakulturprodukter.

3.5.2.1 Forslaget fastlægger støtte til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til gennemførelse af bæredygtige fiskeriaftaler og EU's deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer samt til oprettelse af et europæisk FLAG-netværk. Udvalget anser disse former for støtte for passende.

3.6.1 Endelig specificerer forslaget meget udførligt gennemførelsen af støtteprogrammerne under såvel delt forvaltning som direkte forvaltning og fastlægger leveringsmekanismerne, forvaltnings- og kontrolsystemerne, som henholdsvis medlemsstaterne og Kommissionen har ansvaret for, samt bestemmelserne om overvågning, evaluering, information og kommunikation desangående.

3.6.2 EØSU bifalder gennemførelsesmekanismerne under delt og direkte forvaltning, idet de baseres på Kommissionens erfaring med alle de nødvendige procedurer for iværksættelse, gennemførelse, overvågning og afslutning af støtteprogrammerne under FFP og IMP.

Bruxelles, den 11. juli 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2) Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS), EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

(3) Se EØSU's udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Nye kvalifikationer til nye job – om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet", COM(2008) 868 final, EUT C 128 af 18.5.2010, s. 74.