15.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 351/68

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tager den foreliggende meddelelse til efterretning. Den har til formål at gennemføre et af tilsagnene i EU-dagsordenen for børns rettigheder (initiativ nr. 9) om at styrke den forebyggende indsats og inddrage børnene og give dem redskaberne til at bruge internettet og anlægger et positivt syn på internettet som "et sted, hvor børn har mulighed for at tilegne sig viden, kommunikere, udvikle deres evner og forbedre deres chancer for at få arbejde og deres beskæftigelsesevne" (1).

1.2

Et andet vigtigt aspekt af meddelelsen er tilsagnet om, at der skal udvikles nye kompetencer på højt niveau vedrørende sikkerheden, indholdskvaliteten og de nye applikationer. Dette er vigtigt, fordi det europæiske marked ikke er stort nok til at tiltrække tilstrækkelige investeringer.

1.3

Meddelelsen tegner konturerne af en samlet strategi, hvor alle opfordres til at engagere sig i at skabe det "nye økosystem", der vil være af afgørende betydning i de kommende årtier, og derfor fortjener den at blive taget i betragtning.

1.4

Imidlertid peger udvalget på nogle kritiske punkter og mangler, og det beder Kommissionen om at ændre nogle beslutninger og indarbejde nye forslag i strategien.

Først og fremmest er EØSU temmelig forundret over meddelelsens generelle opbygning, som synes at være mere orienteret mod vækst i forretningsmuligheder end mod at skabe et bedre internet for børn, hvor de er sikret størst mulig beskyttelse.

1.5

EØSU er overbevist om, at det vigtigste er at fastlægge en sammenhængende ramme med beskyttelsesforanstaltninger og garantier for børn samt retningslinjer for alle berørte parter. I den henseende er meddelelsen ikke specifik og detaljeret nok.

1.6

Et andet problematisk spørgsmål er effektiviteten af selvregulering. Udvalget er ikke i tvivl om, at der skal være klart definerede og skrappe regler for de alvorligste problemstillinger som beskyttelse af persondata, overholdelse af privatlivets fred, bekæmpelse af børnepornografi med passende sanktioner, som i sidste ende kan være øjeblikkelig lukning af netsteder og inddragelse af tilladelser.

1.7

Der bør være særlig fokus på onlinereklamer  (2). Kommissionen erkender, at børn er lette at påvirke, men fremsætter kun generelle tilsagn. Udvalget anser denne strategi for vag og utilstrækkelig og efterlyser klarere og mere bindende forpligtelser for alle i branchen.

1.8

I den forbindelse gør udvalget desuden opmærksom på, at fødevarereklamer overhovedet ikke omtales, selv om de giver anledning til alvorlig bekymring på grund af problemerne med fedme og spiseforstyrrelser. Udvalget håber, at Kommissionen vil leve op til sit eget udsagn og således "sikre, at normerne for reklame på websteder for børn giver et beskyttelsesniveau svarende til det, der gælder for reklamer i audiovisuelle tjenester".

1.9

Udvalget er ikke imod, at der etableres offentlig-private partnerskaber med henblik på at udvikle kvalitetsindhold, så længe de ngo'er, der deltager, bevarer deres frihed og uafhængighed, og partnerskaberne ikke benyttes som reklame for virksomheder.

1.10

Hvad angår børns inddragelse i skabelsen af det nye kvalitetsindhold, ser udvalget positivt på ethvert tiltag, som udnytter de unges kreative evner, men tager alvorlige forbehold over for en fortrinsvis forretningsorienteret vision for de tiltag, der kan støttes, hvorved beskyttelse kommer i anden række.

1.11

Udvalget deler bekymringen for it-kriminalitet som børnepornografi og grooming og bakker op om Kommissionens planer om at give flere midler til hotlines og videreføre succesrige programmer som Safer Internet.

1.12

Den forebyggende indsats over for visse former for bedragerisk brug af internettet skal optrappes, idet reglerne for indhold, der kan downloades på mobiltelefoner og tavle-pc'er såsom ringetoner og apps, bør skærpes, og de nationale tilsynsmyndigheder mindes om deres ansvar.

1.13

Med hensyn til beskyttelsen af persondata har udvalget allerede i flere udtalelser givet udtryk for sine betænkeligheder og fremsat henstillinger vedrørende denne komplicerede problemstilling (3) og anmoder om, at der strammes op på området ikke kun over for virksomhederne i EU, men også over for alle øvrige operatører på det europæiske marked.

1.14

Endvidere bemærker udvalget, at meddelelsen slet ikke omtaler foranstaltninger vedrørende farerne for børns fysiske og psykiske sundhed især afhængighed. Udvalget ser gerne, at der inkluderes foranstaltninger om dette vigtige punkt i strategien, eller at der udarbejdes et nyt dokument netop om dette emne.

1.15

Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til løbende at overvåge børns forhold til internettet gennem omfattende og grundige undersøgelser, eftersom disse data er en afgørende forudsætning for ethvert initiativ på området (4).

2.1

I Det Europæiske Råds konklusioner af 28. november 2011 om beskyttelse af børn i den digitale verden anføres det, at der er behov for en kombination af politikker på europæisk, nationalt og sektorniveau for at skabe et bedre internet for børn, hvor der ved hjælp af tiltag inden for rammerne af en omfattende strategi udstikkes de grundlæggende krav, og fragmentering undgås.

2.2

Kommissionen ser stadig lovgivning som en realistisk mulighed, men foretrækker selvregulering i branchen samt uddannelse og myndiggørelse i brug af internettet.

2.3

Kommissionen gennemgår først det, den kalder "Aktuelle huller og problematikker", og peger som årsager på markedsopsplitning og markedets manglende evne til at levere beskyttelse og kvalitet til EU, vanskelighederne med at styre risikoen og opbygge tillid og det faktum, at børn mangler kompetencer, dvs. et egentligt digitalt kvalifikationsunderskud.

2.4

I meddelelsen foreslås nogle retningslinjer for Kommissionens, medlemsstaternes og branchens iværksættelse af en omfattende strategi bygget op omkring fire centrale indsatsområder, der gensidigt styrker hinanden:

2.5

Det store og interessante engagement, som Kommissionen efterspørger fra Europa, medlemsstaterne og tjeneste- og indholdsleverandørerne, skal munde ude i et "nyt økosystem", der kan omsættes til følgende ti tiltag:

3.1

Udvalget tager med stor interesse imod denne meddelelse, der i det væsentlige bygger på Lissabontraktatens artikel 3, stk. 3, hvor det udtrykkeligt anføres, at Unionen skal beskytte mindreåriges rettigheder, som også er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 24).

3.2

Det er desuden en af forpligtelserne i EU-dagsordenen for børns rettigheder (5), hvis initiativ nr. 9 er at hjælpe medlemsstaterne og andre interessenter med at styrke den forebyggende indsats, inddrage børnene og give dem de nødvendige redskaber til at håndtere mobning, digital mobning, skadevoldende indhold og andre risici, når de anvender onlineteknologier, så de får mest muligt ud af disse teknologier.

3.3

Udvalget bifalder den overordnede positive tilgang til internettet som "et sted, hvor børn har mulighed for at tilegne sig viden, kommunikere, udvikle deres evner og forbedre deres chancer for at få arbejde og deres beskæftigelsesevne" (6).

3.4

Internettet ses altså som en stor mulighed, men brugen heraf kræver færdigheder, bevidsthed og information for at undgå vanskeligheder og farer. "At surfe på nettet" er en sigende og betydningsmættet metafor, idet internettet ses som et naturligt, fysiologisk, ikke-patologisk miljø, som et "hav", hvor man skal lære at færdes for fuldt ud at kunne udnytte alle dets muligheder, hvor der er regler for adfærd, og hvor man skal være opmærksom på farerne.

3.5

Udvalget er enigt i Kommissionens beslutning om at tilstræbe samordning af de nationale politikker på et område, der får stadig større betydning i et samfund i forandring.

3.6

Et andet vigtigt aspekt er, at det bliver muligt at udvikle nye kompetencer på højt niveau vedrørende sikkerheden, indholdskvaliteten og de nye applikationer.

3.7

Dette er vigtigt, da markedet i Europa stadig har vanskeligt ved at afsætte finansielle midler til at levere kvalitetsindhold, og det europæiske marked ikke er stort nok til at tiltrække tilstrækkelige investeringer.

3.8

Samtidig skal der gøres noget ved det udbredte kvalifikationsunderskud blandt unge i Europa, der, selv om de tilhører "den digitale generation", siger, at de ikke har de it-kompetencer, der skal til, for at de kan finde et job.

3.9

Endelig fortjener meddelelsen at blive taget behørigt med i betragtning, fordi den tegner konturerne af en strategi, hvor alle arbejder for at skabe det "nye økosystem", der vil være af afgørende betydning i de kommende årtier.

3.10

EØSU er dog temmelig forundret over meddelelsens generelle opbygning og understreger, at den på visse punkter er mangelfuld.

Allerede meddelelsens indledning synes at indikere, at vækst i forretningsmuligheder er det primære mål eller i hvert fald lige så vigtigt som at skabe et bedre internet for børn, hvor de er sikret størst mulig beskyttelse.

3.11

Kommissionen giver klart udtryk for dette i punkt 1.1, hvor den slår fast: "Ved at være opmærksom på de krav, børn stiller, åbner man op for en lang række forretningsmuligheder". Det samme er tilfældet i punkt 1.2 vedrørende "Aktuelle huller og problematikker", hvor "markedsopsplitning" og markedets manglende evne nævnes først, og derefter omtales "risikostyring med det formål at opbygge tillid" og børns "manglende kompetencer".

3.12

Udvalget er enigt med Kommissionen i, at der i disse år har manglet en sammenhængende ramme, og at der er blevet iværksat en række tiltag med specifikke mål på mediekanaler og teknologiske platforme. Der har således uden tvivl været brug for en beslutsom indsats for at få skabt et digitalt indre marked af en vis størrelse, der kan konkurrere på internationalt plan.

Særligt sidstnævnte punkt har udvalget behandlet i flere udtalelser, hvori det har støttet Kommissionens tiltag.

3.13

Men endnu vigtigere har det været og er det at fastlægge en sammenhængende ramme med beskyttelsesforanstaltninger og garantier for børn samt retningslinjer for alle berørte parter, fra medlemsstaterne til tilsynsmyndigheder og -institutioner, virksomheder, skoler og familier. Set i det lys er meddelelsen en forspildt mulighed.

3.14

Et andet problematisk spørgsmål er effektiviteten af selvregulering. Når der vælges mellem lovgivning, regulering, kontroller og selvregulering for at hindre og bekæmpe internetindhold, som kan være skadeligt for barnets psykiske udvikling, eller indhold, der ligefrem er asocialt eller ulovligt, skal der tages hensyn til børnenes alder, den bredere sammenhæng og effektiviteten af de enkelte foranstaltninger, som alle kan være nyttige og effektive (7).

3.15

Internettet er verdensomspændende, og det er let at åbne eller flytte sider til lande, hvor EU-lovgivningen ikke gælder. Selvregulering kan være det mest hensigtsmæssige og hurtigste middel til at gribe ind, så længe der ikke findes en international aftale; det kan være en midlertidig løsning i afventning af lovgivning. Der er dog ingen tvivl om, at selvregulering ofte viser sig at blive et dække og overtrædes af de selvsamme virksomheder, som har indført den, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at styrke den med regelmæssig overvågning og sanktioner, som kan henlægges til de nationale tilsynsmyndigheder.

3.16

Under alle omstændigheder er udvalget ikke i tvivl om, at der skal være klart definerede og skrappe regler for de alvorligste problemstillinger som beskyttelse af persondata, overholdelse af privatlivets fred, bekæmpelse af ulovligt børnepornografisk indhold med passende sanktioner, som i sidste ende kan være øjeblikkelig lukning af netsteder og inddragelse af tilladelser.

3.17

Der bør være særlig fokus på onlinereklamer. Kommissionen erkender (pkt. 2.3.4), at børn endnu ikke har "evne til at forholde sig kritisk over for reklamer", og henviser til køb på nettet, hasardspil, ringetoner, som alt sammen "kan føre til høje regninger". Men giver efterfølgende kun generelle tilsagn om skærpet håndhævelse af EU-regler, evalueringer af, om selvreguleringen virker, uddybning af forbrugerdagsordenen osv.

Udvalget anser denne strategi for vag og utilstrækkelig og efterlyser klarere og mere bindende forpligtelser for alle aktører i branchen.

3.18

I den forbindelse gør udvalget desuden opmærksom på, at fødevarereklamer overhovedet ikke omtales, selv om de er en kilde til alvorlig bekymring i lyset af problemerne med fedme og spiseforstyrrelser.

4.1

Udvalget er enigt i, at skolerne mangler undervisningsmateriale, der er tilgængeligt online, og er ikke imod, at der etableres offentlig-private partnerskaber, der har deltagelse af forældre, lærere og ngo'er, som beskæftiger sig med beskyttelse af børn og fremme af deres rettigheder, så længe ngo'erne bevarer deres frihed og uafhængighed, og partnerskaberne ikke benyttes som reklame for virksomheder.

4.1.1

Det er vigtigt, at flest muligt får kendskab til de mange forsøg, der er igangsat i mange lande, bl.a. om interaktiv skabelse af tekstbøger ved hjælp af "wikimetoden" (8), etablering af virtuelle skolesamfund til udveksling af erfaringer, onlineudbud af fjernundervisningsmoduler til selvstudier.

4.1.2

Hvad angår børns medvirken til det nye kvalitetsindhold, ser udvalget positivt på ethvert tiltag, som udnytter de unges kreative evner med tanke på, at unge står bag nogle af de senere års vigtigste nyskabelser, fra Google og Facebook til Apples applikationer. Udvalget er dog betænkelig ved, at Kommissionen synes at hælde til en fortrinsvis forretningsorienteret vision for de tiltag, der kan støttes, hvilket fremgår mere eller mindre klart af de forskellige punkter i strategien, hvorved beskyttelse kommer i anden række.

4.1.3

Det vil være hensigtsmæssigt at inddrage grupper af højt kvalificerede eksperter (børnepsykologer, pædagoger osv.) i udarbejdelsen af pædagogisk indhold og interaktivt kvalitetsindhold for børn. De vil kunne anbefale mere alderssvarende materiale og de udviklingsprocesser, der kan sættes i gang, udarbejde kortfattede brochurer, der henvender sig til lærere og forældre, medvirke til at aldersmærke sider og videospil samt være med til at skabe særlige portaler og stimulerende kvalitetsindhold.

4.1.4

Arbejdet med at skabe dette indhold kunne fremmes med støtteforanstaltninger på EU-niveau og skattelettelser på nationalt niveau. Udvalget ser også gerne, at der oprettes et EU-program for kvalitetsindhold og -applikationer til navnlig at understøtte unges etablering af virksomhed, eftersom det er velkendt, at idéerne til innovation på internettet først og fremmest kommer fra de unge.

4.1.5

EØSU benytter denne lejlighed til at opfordre Kommissionen til at forbedre sin kommunikation med børn og unge på webportalen "Europa", især angående farerne ved internettet, ved at fylde den med et indhold, som er tilpasset børn og unge.

4.2

I en situation, der kan beskrives som en overgangssituation, hvor de "digitale generationer" lever side om side med generationer, som kun delvist er gået fra at være passive brugere af medierne (tv, aviser, biografer) til at bruge dem aktivt og ikke desto mindre har ansvaret for at beskytte børnene mod eventuelle overgreb, er den bedste løsning at give de voksne stadig flere it-færdigheder, særligt dem, der er beskæftiget med undervisning af børn, i skolen, i familien og i foreninger. Det er vigtigt at forhindre, at vores børn bliver "digitalt forældreløse" uden nogen til at vejlede og hjælpe dem med at træffe egne valg.

4.2.1

Kommissionen kunne være klarere på dette punkt, og når den taler om, at internettet kan bruges til at stimulere kreativitet og indlæring. De to aspekter bør sættes i sammenhæng for at fremme en positiv indstilling hos forældrene (9).

4.3

Beskyttelse mod risiko og fremme af internettet som et instrument i børns udvikling er to uadskillelige aspekter i en proces, der muliggør objektiv forebyggelse. Det er vigtigt at finde en balance mellem barnets naturlige nysgerrighed og de grænser, der følger af forbud, som kan forsinke eller forstyrre barnet i at udvikle sig og blive selvstændigt.

4.3.1

For at forebygge it-kriminalitet som børnepornografi og grooming og bekæmpe cybermobning kræver det, at de voksne er i stand til at afkode tegnene på, at der er noget galt. Med henblik derpå er det formentlig nødvendigt at inddrage eksperter – børnepsykologer, neuropsykologer, børnelæger, konsulenter og praktiserende længer – i at tilrettelægge kurser og udarbejde materiale, der henvender sig til forældre og lærere.

4.3.2

Derudover kunne man undersøge de tekniske muligheder for i enhver browser at medtage et intuitivt grafisk symbol – som der skal reklameres for i passende omfang – der kan fungere som en "nødknap", der i real tid sender mistænkelige links til den kompetente retshåndhævende myndighed.

4.3.3

Den forebyggende indsats over for visse former for bedragerisk brug af internettet, som primært er rettet mod børn, skal optrappes. Særligt skal EU-reglerne for indhold, der kan downloades på mobiltelefoner og tavle-pc'er såsom ringetoner og apps, skærpes, og de nationale tilsynsmyndigheder skal mindes om deres ansvar.

Udvalget er enigt i Kommissionens mål (punkt 2.3.4) om at "sikre, at normerne for reklame på websteder for børn giver et beskyttelsesniveau svarende til det, der gælder for reklamer i audiovisuelle tjenester".

4.3.4

Der skal være særlig fokus på prisen på forebyggende software og sikkerhedssoftware (filtre, antivirus, forældrekontrol osv.). Vi må afværge, at der åbner sig en "risikokløft" forstået på den måde, at økonomisk mindre velstående børn, familier og skoler på grund af høje softwarepriser udsættes for større risici på nettet.

4.4

Forebyggelse i form af oplysning derhjemme og i skolen er under alle omstændigheder altafgørende og vigtigere end bekæmpelse. Uddannelsen af lærere skal forbedres, idet viden om internettet skal indarbejdes i deres læseplaner. Derudover kunne det være nyttigt, at skolerne fastlægger og indfører en form for "etikette" for brugen af mobiltelefoner og sociale netværk med fælles regler for børnene, lærerne og familierne.

4.5

Med hensyn til beskyttelsen af persondata har udvalget i forskellige udtalelser i de senere år givet udtryk for sine betænkeligheder og fremsat henstillinger. Udvalget er af den opfattelse, at såvel virksomheder i EU som alle øvrige operatører på markedet i Europa skal anmodes om at stramme op på området. Særligt når det gælder sociale netværk, skal der sættes ind over for de tilsyneladende forenklinger, som Google og Facebook har introduceret, men som i virkeligheden snarere synes at give dem "frie hænder" til at bruge de persondata, de henter fra brugernes profiler, til kommercielle formål. Når dette berører børn, skal der træffes endnu skrappere forholdsregler (10).

4.6

Meddelelsen omtaler slet ikke foranstaltninger vedrørende den fysiske og psykiske sundhed hos børn, der bruger en stor del af deres tid på at surfe på nettet eller spille computerspil: muskel- og knogleskader, dårlig holdning, nedsat syn, fedme, psykisk afhængighed (11), tendens til at isolere sig og virkelighedsflugt.

Udvalget ser gerne, at der inkluderes foranstaltninger vedrørende dette vigtige område, eller at der udarbejdes et dokument om netop dette emne og at området overvåges løbende. De foreliggende europæiske statistikker knytter sig til et bestemt tidsrum, mens fænomenet er i rivende udvikling.