15.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/119

1.1

EØSU mener, at EU fortsat skal sikre et passende niveau af offentlige foranstaltninger til fremme af innovation i landbruget. For at gavne innovation mener EØSU, at der i den forbindelse skal sikres bedre koordinering mellem de rent forskningsorienterede politikker og landbrugspolitikkerne, herunder især de politikker der finansieres af den fælles landbrugspolitik. Drøftelserne om det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed kan efter udvalgets opfattelse desuden være en anledning til at bidrage til reformprocessen for den fælles landbrugspolitik efter 2013.

1.2

EØSU opfordrer til, at strategien for det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed får tilstrækkelig fokus på at styrke og konsolidere den industrielle forarbejdningssektor i Europa. Den eneste måde, hvorpå man samtidig kan sikre større udbud af landbrugsprodukter, passende udnyttelse og sikker adgang til markedet for europæisk primærproduktion, er ved at integrere de forskellige led i landbrugsproduktionskæden på passende vis.

1.3

EØSU mener, at der er behov for at drøfte den indikator, som Kommissionen har foreslået til evaluering af resultaterne af innovationspartnerskabets tiltag i forhold til bæredygtighed. Udvalget anerkender det afgørende bidrag til bæredygtighed, som en tilfredsstillende jordfunktion kan yde, men mener ikke desto mindre, at det også er vigtigt at anvende andre resultatindikatorer, som gør det muligt at udnytte det bidrag, som nogle former for landbrugspraksis kan yde især til bevarelse af naturressourcerne.

1.4

Udvalget mener, at det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed ligeledes bør støtte gennemførelsen af organisationsmæssig innovation, som kan optimere forbindelserne mellem aktørerne i de nationale og europæiske fødevarekæder. Passende udbytte for landbrugsaktører, forbedring af fødevareforsyningskædernes funktion, landbrugsaktørernes generhvervelse af markedspositionen og en mere lige værdifordeling mellem fødevarekædernes aktører er centrale målsætninger også med henblik på at hindre, at landbrugsaktiviteterne i mange europæiske landdistrikter forsvinder.

1.5

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre passende deltagelse og inddragelse af repræsentanter for det økonomiske, sociale og institutionelle landbrugspartnerskab i forvaltningen af det europæiske innovationspartnerskab for at gøre de kommende tiltag så effektive som muligt.

1.6

EØSU mener, at det europæiske innovationspartnerskab kun kan skabe positive resultater, hvis de operative grupper gennemgår en effektiv omstillingsproces og reelt bliver i stand til at lancere udviklingsprocesser med konkrete mål frem for nye partnerskaber, der blot skal tiltrække offentlige midler. EØSU tilslutter sig desuden Kommissionens forslag om at sikre passende koordinering af de forskellige operative grupper under det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed ved hjælp af et netværk for innovationspartnerskaber inden for rammerne af det europæiske net for landdistrikter.

1.7

Det europæiske innovationspartnerskab yder et vigtigt bidrag til innovation i landbruget ved at etablere netværk for aktører og forbinde områder, der skaber innovation, med områder, der gennemfører den. Tilgangen vil gøre det muligt at samle de forskellige aktører inden for innovation via nogle bindeled, og EØSU mener, at resultaterne af det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed netop afhænger af, at man aktivt inddrager innovationsformidlere, der kan opbygge og konsolidere innovationssamarbejdet mellem de mange forskellige aktører.

1.8

EØSU finder det afgørende at integrere initiativer fra innovationspartnerskabernes operative grupper med tiltag inden for demografisk fornyelse, teknisk bistand, uddannelse (især til unge landmænd), støtte til strukturelle investeringer, markedsføring og udnyttelse af landbrugsproduktioner, oprettelse af nye afsætningsmuligheder (f.eks. korte forsyningskæder) og indkomstspredning for virksomheder ved at give prioriteret adgang til de tilgængelige ressourcer under udviklingsprogrammerne for landdistrikter.

1.9

Udvalget opfordrer til at iværksætte specifikke foranstaltninger, der sikrer koordinering og synergi mellem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og innovationspartnerskaberne om råstoffer og vand.

2.1

I sin meddelelse Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU foreslår Kommissionen at indføre europæiske innovationspartnerskaber (1). Disse partnerskaber skal ifølge Kommissionen bidrage til at løse forskellige problemer, som har stor samfundsmæssig betydning, bl.a. spørgsmålet om adgang til sundere fødevarer af høj kvalitet, som er fremstillet med bæredygtige produktionsmetoder.

2.2

Kommissionen har indtil videre givet støtte til et første eksperimentelt partnerskab inden for aktiv og sund aldring (2). Samtidig er der fremlagt tre andre forslag om partnerskab, som er:

2.3

EØSU har allerede givet udtryk for sin interesse for det europæiske partnerskab. Det mindede om adskillige generelle foranstaltninger og procedurer, der allerede er gennemført i den sammenhæng. Udvalget fremhævede nødvendigheden af at tage hensyn til erfaringerne heraf og videreføre de igangsatte foranstaltninger. Kommissionens og de andre berørte aktørers hidtidige resultater skulle efter EØSU's opfattelse anerkendes, videreudvikles og udnyttes i forbindelse med udarbejdelse af nye initiativer. Udvalget anbefalede i den sammenhæng at harmonisere de nye foranstaltninger og instrumenter, der var foreslået, med allerede eksisterende processer for at undgå yderligere komplikationer og overlapninger og sikre den nødvendige kontinuitet, retssikkerhed og stabilitet (6). Endelig anmodede EØSU om at sikre principperne om frivillighed, variabel geometri, transparens og en klar, men håndterbar styring i gennemførelsen af de europæiske innovationspartnerskaber (7).

3.1

Kommissionen har i forbindelse med flagskibsinitiativet Innovation i EU offentliggjort en meddelelse til fremme af et nyt europæisk innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed.

3.2

Kommissionen har fastlagt to mål for det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed:

Det europæiske innovationspartnerskab skal således være med til at bygge bro mellem den nyeste forskning og teknologi og interessenterne, herunder landbrugere, virksomheder, industri, rådgivningstjenester og ngo'er.

4.1

EØSU støtter Kommissionens initiativ til at lancere europæiske innovationspartnerskaber og er meget positiv over for Kommissionens beslutning om at øremærke et europæisk innovationspartnerskabsinitiativ til landbrugets produktivitet og bæredygtighed. Dette initiativ kan også vise sig at være en interessant mulighed for at tilskynde interessenter i landbruget til at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke prioriterede strategiske målsætninger der skal fastlægges for udviklingen af det europæiske landbrug frem mod 2050, og EØSU opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at overveje nogle af de forslag, udvalget har fremlagt i sine tidligere udtalelser (8).

4.2

EØSU mener, at en af de største udfordringer for landbruget i fremtiden er at få lagt sig fast på en produktionsmodel, der fører til en miljøvenlig og bæredygtig landbrugsproduktion. Der er imidlertid en række faktorer, der vanskeliggør opfyldelsen af dette mål, og som i den seneste tid har været med til at forme den globale landbrugssituation: prisudsving på landbrugsprodukter, »finansialisering« af landbrugssektoren, stigende anvendelse af landbrugsafgrøder til energiformål og følgerne af den globale finansielle krise er alle alvorlige hindringer for udviklingen af en ny landbrugspraksis, der er mere produktiv og bæredygtig. I den forbindelse understreger udvalget vigtigheden af forskning og innovation og påpeger, at det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed kan yde et værdifuldt bidrag til håndteringen af denne afgørende udfordring for det europæiske landbrugs fremtid.

4.3

EØSU fremhæver, at hele landbrugssystemets konkurrenceevne afhænger af bidragene fra sektorerne for industriel forarbejdning og markedsføring af fødevarer, og anmoder i den henseende Kommissionen om ikke at undervurdere importen af landbrugsråvarer og dens betydning for de europæiske fødevarekæders økonomiske præstationer. EØSU opfordrer til, at strategien for det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, får tilstrækkelig fokus på at styrke og konsolidere den industrielle forarbejdningssektor i Europa. Den eneste måde, hvorpå man samtidig kan sikre både større udbud af landbrugsprodukter, passende udnyttelse og sikker adgang til markedet for europæisk primærproduktion, er ved at integrere de forskellige led i landbrugsproduktionskæden på passende vis.

4.4

EØSU bider mærke i, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder en definition af landbrugets produktivitet. Eventuelle overvejelser vedrørende begrebet produktivitet bør som hovedregel tage udgangspunkt i en fælles definition af landbrugets produktion. I flere af sine udtalelser (9) har udvalget netop fremhævet, hvor vigtigt det er at bevare den europæiske landbrugsmodel, og gentaget, at de europæiske borgere interesserer sig for landbrugets forskellige funktioner (produktion af fødevarer og fibre, beskyttelse af miljø og udvikling og bidrag til livskvaliteten i landdistrikter, afbalanceret territorial udvikling, fødevarekvalitet og dyrevelfærd). Derfor mener EØSU, at enhver indsats for at fremme og forbedre landbrugets produktivitet bør fokusere på at udnytte landbrugets multifunktionelle karakter og fremme en afbalanceret udvikling i sektoren, hvor der tages hensyn til alle output i den europæiske landbrugsmodel.

4.5

Efter EØSU's opfattelse bør begrebet om landbrugsproduktivitet også tage hensyn til forskellige faktorers indvirkning på produktionen. Mange undersøgelser af landbrugets produktivitet er tilbøjelige til kun at anerkende de tekniske faktorers bidrag (jord, vand, gødning, plantebeskyttelsesmidler, frø) og se bort fra det menneskelige aspekts grundlæggende bidrag til især realiseringen af produktioner af høj kvalitet. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en strategi til fremme og udnyttelse af landbrugets produktivitet uden samtidig at vedtage passende tiltag (uddannelse, sikkerhed) til forbedring af arbejdskvaliteten i landbruget.

4.6

I lyset af den kommende gennemførelse af det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed finder EØSU det hensigtsmæssigt at tage begrebet om bæredygtighed op til overvejelse, også med henblik på at tilgodese den europæiske landbrugsmodels særtræk samt den udvikling og de udfordringer, der er gennemgående for hele verden. Hvad angår forholdet mellem landbrug og bæredygtighed, ønsker EØSU først og fremmest at minde om den multifunktionelle karakters bidrag til opfyldelsen af dette mål. Udvalget mener i den forbindelse, at det bør tydeliggøres, at det multifunktionelle aspekt er et særligt kendetegn ved landbruget og som sådan bør beskyttes og udnyttes, også med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

4.7

EØSU minder om de betydelige fremskridt i den europæiske landbrugssektor med hensyn til de tre elementer bag en bæredygtig udvikling (det økonomiske, det sociale og det miljømæssige element), men gør samtidig opmærksom på, at en bæredygtig udvikling ikke kan realiseres uden passende hensyntagen til bæredygtighedens institutionelle dimension. Udvalget understreger derfor nødvendigheden af, at man også i tiltagene under det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed fremmer tilstrækkelig deltagelse og inddragelse af alle landbrugets aktører for at maksimere den europæiske landbrugsmodels potentielle bidrag til en bæredygtig udvikling.

4.8

EØSU bifalder Kommissionen beslutning om at gøre bæredygtigt landbrug til et af innovationspartnerskabernes prioriterede målsætninger, men mener dog, at der er behov for at drøfte den indikator, som Kommissionen har foreslået til evaluering af resultaterne af innovationspartnerskabets tiltag i forhold til bæredygtighed. Udvalget anerkender det afgørende bidrag til bæredygtighed, som en tilfredsstillende jordfunktion kan yde, men mener ikke desto mindre, at det også er vigtigt at anvende andre resultatindikatorer, som gør det muligt at udnytte det bidrag, som nogle former for landbrugspraksis kan yde især til bevarelse af naturressourcerne.

4.9

Endelig finder EØSU det vigtigt at uddybe begrebet innovation i landbruget for at identificere og tage hensyn til den europæiske landbrugsmodels særtræk. Fra 1960'erne til 1980'erne voksede landbrugsproduktionen betydeligt – en stigning der bl.a. kan tilskrives den grønne revolution og dens nyskabelser. De forbedrede produktionsresultater har dog været til skade for landbrugets miljømæssige bæredygtighed grundet den stadig større brug af kemiske produkter (gødning, ukrudtbekæmpelsesmidler og pesticider) og brændstoffer til maskinforarbejdning. Selvom udvalget er overbevist om, at fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, er det af den opfattelse, at den grønne revolutionsmodel ikke er egnet til at håndtere denne vigtige globale udfordring i fremtiden. De innovative processer i landbruget bør i den sammenhæng tage sigte på at supplere en organisk udviklingsstrategi i sektoren, som styrker landbrugets multifunktionelle karakter ved at søge en effektiv udnyttelse af alle produktionsfaktorerne (jord, vand, arbejdskraft, energi) og fremme produktioner af høj kvalitet.

4.10

EØSU tror på vigtigheden af at styrke og forsvare den europæiske landbrugsmodel. Det er nødvendigt at anerkende landbrugets multifunktionelle karakter og det bidrag, som den kan yde i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling. Denne udvidelse af landbrugets funktioner og opgaver forudsætter en revision af de innovationsstrategier, der er møntet på sektoren. Foranstaltningernes rækkevidde og anvendelsesområde bør revideres i lyset af den stigende interaktion mellem landbruget og andre produktionssektorer. Foranstaltningsstrategierne til innovation bør have mindre fokus på den enkelte sektor og i højere grad på de aktiviteter, der samlet går under navnet bioøkonomi.

4.11

Udvalget tilskynder Kommissionen til at undersøge alle former for innovation, der har potentiale til at kunne gennemføres i landbrugssektoren. Uden at undervurdere vigtigheden af at sikre tilstrækkelig støtte til skabelse og udbredelse af procesinnovation i landbruget opfordrer EØSU til større opmærksomhed på innovation inden for markedsføring og afprøvning af nye organisationsformer i virksomheder samt innovation, som bidrager til at optimere forbindelserne mellem de nationale og europæiske fødevarekæders aktører.

4.12

For så vidt angår produktinnovation, minder EØSU om, at private aktører udviser stadig større interesse for udvikling, udbredelse og markedsføring af funktionelle fødevarer og fremhæver, uden at glemme disse nye produkttypers økonomiske og sundhedsmæssige betydning, at det er nødvendigt at støtte produktinnovationsprocesser, der, selvom de integrerer de private initiativer tager større hensyn til behovet for at skabe konkrete fordele for samfundet som helhed.

4.13

De målsætninger, som Kommissionen opstiller for innovationspartnerskabet om landbrugets produktivitet og bæredygtighed, er efter EØSU's opfattelse meget ambitiøse. Skal initiativet blive vellykket, er det nødvendigt at sikre maksimal synergi mellem det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed og EU's øvrige politikområder (erhverv, klimatiltag, tværsektorielle politikker, økonomi, finans og skat, beskæftigelse og sociale rettigheder, energi og naturressourcer, miljø, forbrugerspørgsmål og sundhed, eksterne forbindelser og udenrigsanliggender, regional- og lokaludvikling, videnskab og teknologi). I den kontekst bør man lægge særlig vægt på at sikre sammenhæng mellem det europæiske partnerskab og den fælles landbrugspolitiks indhold og værktøjer.

4.14

EØSU finder det nødvendigt at understrege den indvirkning, som EU's handelspolitiske beslutninger kan få på landbrugssektorernes produktivitetsresultater. For vegetabilske afgrøder har beslutningen om at reducere støttemulighederne f.eks. ført til tabt konkurrenceevne for sektorens europæiske aktører. Det viser efter EØSU's opfattelse, at den forbedrede produktivitet i nogle landbrugssektorer ikke kun afhænger af, at der overføres flere ressourcer til den enkelte sektor, men at den også kan opnås ved at gennemføre effektive handelsforanstaltninger. Med henblik på at sikre landmændene et udbytte skal det i den sammenhæng bemærkes, at det er nødvendigt, at der for enhver politik rettet mod at øge landbrugets produktivitet, også træffes foranstaltninger, som sikrer den øgede landbrugsproduktion den nødvendige adgang til markedet.

4.15

Udvalget minder om, at såvel verden som helhed som de enkelte lande har haft stor gavn af stigningen i landbrugets produktivitet. En stor del af disse fordele kan tilskrives teknologiske fremskridt i kølvandet på offentlige investeringer i forskning og udvikling af landbruget. De tilgængelige empiriske data tyder på, at fordelene under alle omstændigheder har været meget større end udgifterne. EØSE mener, at EU fortsat skal sikre et passende niveau af offentlige foranstaltninger til fremme af innovation i landbruget. For at gavne innovation mener EØSU, at der i den forbindelse skal sikres bedre koordinering mellem de rent forskningsorienterede politikker og landbrugspolitikkerne, herunder især de politikker der finansieres af den fælles landbrugspolitik. Det bidrag, som både de afkoblede direkte betalinger under den første søjle og strukturforanstaltningerne til udvikling af landdistrikterne kan yde til udbredelsen af det tekniske fremskridt, bør forbedres.

4.16

EØSU gør opmærksom på, at drøftelserne om det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed finder sted samtidig med drøftelserne om EU's nye flerårige finansielle ramme. Det er endnu ikke helt besluttet, hvor mange midler EU vil afsætte til gennemførelsen af de forskellige europæiske politikker. EØSU finder det vigtigt, at EU i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens målsætninger i et passende omfang støtter op om forsknings- og innovationsprogrammerne på europæisk niveau. EØSU anmoder om, at landbrugssektoren som minimum får bevilget de 5,1 mia. EUR, der udtrykkeligt er afsat til forskning og innovation på landbrugsområdet i forslaget til den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

5.1

EØSU anerkender Kommissionens bestræbelser på at indføre en ny forvaltningsform til gennemførelse af innovationsprocesserne, men ønsker en afklaring af, hvilke kriterier der vil blive anvendt til at fastlægge sammensætningen i den direktion, som skal koordinere udarbejdelsen af den flerårige strategiske arbejdsplan for det europæiske innovationspartnerskab.

5.2

Udvalget mener, at det er vigtigt at sikre maksimal synergi mellem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og Kommissionens andre tiltag til fremme af sektorspecifik innovation (Landbrugsforskningskomitéen, ERA-nettene og de europæiske teknologiplatforme). EØSU (10) har allerede påpeget, at en fælles programmering for landbrugsforskningen giver merværdi og er til fordel for EU's konkurrenceevne. Udvalget ønsker desuden en afklaring vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre koordinering og synergi mellem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og innovationspartnerskaberne om råstoffer og vand.

5.3

De af Kommissionen opstillede rammer for det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed er efter EØSU's opfattelse meget ambitiøse. EØSU ser forslaget om at anvende en bottom-up-tilgang på driften af de operative grupper som en positiv innovation og foreslår samtidig, at man gør sig nogle overvejelser om de potentielle forvaltningsmæssige problemer og vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af det nye europæiske innovationspartnerskab. EØSU mener, at det europæiske innovationspartnerskab kun kan skabe positive resultater, hvis de operative grupper gennemgår en effektiv omstillingsproces og reelt bliver i stand til at lancere udviklingsprocesser med konkrete mål frem for nye partnerskaber, der blot skal tiltrække offentlige midler.

5.4

EØSU mener, at det er nødvendigt at sikre, at gennemførelsen af innovationspartnerskabet kan realiseres uden at skabe yderligere vanskeligheder og komplikationer for de operative gruppers potentielle aktører. Udvalget fremhæver især, at realiseringen af det europæiske innovationspartnerskab kan skabe administrative omkostninger for de forvaltningsmyndigheder og betalingsorganer, der deltager i udvælgelse, betaling, overvågning og kontrol i forbindelse med gennemførelsen af innovationspartnerskabet. Denne eventualitet giver risiko for, at innovationspartnerskabsinitiativets merværdi falder, også i relation til cost-benefit-forholdet.

5.5

EØSU bifalder, at Kommissionen vil anvende Verdensbankens system Agricultural Innovation System – AIS til gennemførelsen af det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed. AIS sigter mod at etablere et netværk for organisationer, virksomheder og enkeltpersoner med det formål at sikre markedet nye produkter, nye processer og nye organisationsformer i samarbejde med de institutioner og i overensstemmelse med politikker, der afgør, hvorledes forskellige aktører interagerer, deler, tilegner, udveksler og nyttiggør viden. Tilgangen understreger vigtigheden af bindeled, som samler de forskellige aktører inden for innovation. EØSU mener således, resultaterne af det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed vil afhænge af, at man aktivt inddrager innovationsformidlere, der kan opbygge og konsolidere innovationssamarbejdet mellem de mange forskellige aktører.

5.6

EØSU tilslutter sig Kommissionen forslag om at sikre en passende koordinering af de forskellige operative grupper under det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed ved hjælp af et netværk for innovationspartnerskaber inden for rammerne af det europæiske net for landdistrikter. Udvalget ønsker i den sammenhæng en større afklaring af, hvilke operative forholdsregler Kommissionen har tænkt sig at tage for at ruste det europæiske netværk for landdistrikter til denne nye opgave, herunder især uddannelsestiltag rettet mod at give personale passende færdigheder og kompetencer.

5.7

De nye globale udfordringer (liberalisering af markederne, befolkningstilvækst og naturressourceknaphed) giver større fokus på innovation i landbruget. De foreliggende data viser, at det er problematisk, at innovationen udvikler sig langsommere end ventet, og at de klassiske former for innovation, bl.a. inden for mekanisering og plantesorter, har større udbredelse end innovation vedrørende nye markeder, direkte forarbejdning, nye dyrkningsmetoder og certificeringer. Det europæiske innovationspartnerskab yder et vigtigt bidrag til innovation i landbruget ved at etablere netværk for aktører og forbinde områder, der skaber innovation, med områder, der gennemfører den.

5.8

EØSU minder om, at virksomhedslederens eller dennes families personlige træk, virksomhedens strukturelle særtræk, markedsbetingelser og den generelle kontekst (kulturel og institutionel), som virksomheden drives i, også har betydning for, hvor modtageligt landbruget er over for innovation. I den sammenhæng mener udvalget, at det er afgørende at integrere initiativer fra innovationspartnerskabernes operative grupper med tiltag inden for demografisk fornyelse, teknisk bistand, uddannelse (især til unge landmænd), støtte til strukturelle investeringer, markedsføring og udnyttelse af landbrugsproduktioner, oprettelse af nye afsætningsmuligheder (f.eks. korte forsyningskæder) og indkomstspredning for virksomheder ved at give prioriteret adgang til de tilgængelige ressourcer i udviklingsprogrammerne for landdistrikter.

5.9

EØSU minder om, at der inden for rammerne af programmeringsperioden for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 er indført en ny foranstaltning til fremme af initiativer til »samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren« (11). Udvalget mener, at det er hensigtsmæssigt at sikre koordinering og synergi mellem tiltagene i det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets effektivitet og bæredygtighed og de frem til nu trufne foranstaltninger til udvikling af landdistrikter. Med henblik herpå bør man benytte konklusionerne fra midtvejsevalueringerne af de regionale udviklingsprogrammer til at analyse de kritikpunkter og styrker, der har vist sig i gennemførelsen af samarbejdsprojekter og tage hensyn til dem i den praktiske udformning af tiltagene under det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets effektivitet og bæredygtighed.