Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det digitale marked som drivkraft for vækst (sonderende udtalelse)

Det danske EU-formandskab besluttede den 11. januar 2012 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 10. maj 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 481. plenarforsamling den 23.-24. maj 2012, mødet den 23. maj, følgende udtalelse med 141 stemmer for, 7 imod og 5 hverken for eller imod.

1.1 Den digitale økonomi ændrer alle vaner i bund og grund og berører hele samfundets sociale og økonomiske opbygning. Her er sikkerhed og interoperabilitet altafgørende. Den digitale dagsorden for Europa er et af EU 2020-strategiens flagskibsinitiativer. EØSU har allerede vedtaget en lang række udtalelser om konsekvenserne af ikt (1) for vores samfund.

1.2 Det danske formandskab er bevidst om problemstillingerne og har derfor anmodet EØSU om at identificere, hvad der mangler for at gøre ikt til en vækstfremmer. EØSU mener, at den sociale og civile dialog bør indgå som en integrerende del af alle overvejelser, samråd og partnerskaber vedrørende digital økonomi.

1.3 Markedet er ikke et mål i sig selv (2). Ikt skal være et middel i økonomiens tjeneste uden at true de økonomiske, sociale, menneskelige og kulturelle fremskridt. Onlineproduktion og -handel og udbredelse af digital økonomi forandrer arbejdsmarkedet. EØSU ønsker mere overskuelighed og information for virksomhedernes aktører og for forbrugerne samt relevante garantier for alle.

1.4 EU er bagud i forhold til de store udviklere og udbydere (USA) og producenter (Asien). EU bør hurtigst muligt gennemføre hele sin digitale dagsorden og omlægge sin tilgang for at kunne imødegå udfordringerne på kort (intellektuel ejendomsret) og lang sigt (befolkningens aldring). Efter EØSU's opfattelse er prioriteringerne: målrettet fremme af økonomisk viden, fremhjælpe europæiske virksomheder til at indtage en førerstilling, få deres beslutningscentre og F&U til at placere sig i EU, lade samtlige borgere drage fordel deraf, opbygge tillid, forbedre kapacitet og kompetencer på alle planer, øge produktiviteten og inkludere ikt i strategien for bæredygtig vækst.

2.1 De nødvendige infrastrukturer skal hurtigst muligt gøres færdige og dække hele EU, inklusive de oversøiske lande og territorier (3). Operatørerne skal sikre adgang for alle i alle, selv isolerede, områder. EØSU mener, at meddelelse COM(2011) 942 final om styrkelse af tilliden til det digitale indre marked måske ikke er tilstrækkelig.

2.2 Det er en afgørende forudsætning, at materiel, software og uddannelse i brugerfærdigheder er tilgængelige for alle befolkningsgrupper (4). Seniorerne udgør en fjerdedel af befolkningen, og denne økonomiske styrke skal integreres. EØSU mener, at tilgængelighed bør prioriteres på dagsordenen.

2.3 Inden for ikt (informations- og kommunikationsteknologi) bør der gælde standarder, som fastlægges i samarbejde med industri, SMV'er og alle andre berørte parter i civilsamfundet (5), med henblik på at sikre fuld interoperabilitet og kompatibilitet af applikationer og tjenester i tilknytning til ikt og indføre en standardiseringspolitik for ikt til understøttelse af EU's politikker (Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010, punkt 69 og 72 (6)). EØSU anser det for at være relevant at yde økonomisk bistand til SMV'er og samfundsaktører, som deltager i standardiseringsprocessen.

2.4 Sammenkoblingerne af de europæiske net skal færdiggøres for at fremskynde gennemførelsen af digital økonomi og øge udbuddet af varer og tjenesteydelser (udtalelse CESE 490/2012 – TEN/469).

2.5 EØSU mener, at udbuddets interoperabilitet skal tilrettelægges på EU-plan. Gennem standardisering vil europæiske interesser kunne få adgang til nye internationale markeder.

2.6 EØSU har tidligere tilkendegivet sin tilslutning til et åbent og neutralt internet (7).

2.7 Det indre marked skal sikre fuld brugsgaranti, således at efterspørgselspotentialet kan frigøres gennem anvendelse af fri og open source software.

2.9 Det er efter EØSU's mening vigtigt, at det administrative samarbejde medlemsstaterne imellem fungerer godt, og at der oprettes grænseoverskridende e-forvaltningstjenester, som kan fremmes gennem udbredt anvendelse af IMI (informationssystemet for det indre marked). Denne udvikling bør være omfattet af en multilateral europæisk styring (8).

2.10 E-handel tilskynder til harmonisering af de nationale momssatser: EØSU skønner, at det vil være en reel fordel for virksomhederne såvel som for borgerne, hvis det ikke tjener som påskud til at rette satserne ind efter de højeste.

2.11 Operatører og borgere skal nemt kunne finde alle oplysninger om deres rettigheder, så de med sindsro kan foretage deres grænseoverskridende transaktioner.

2.12 Efter EØSU's mening bør civilsamfundets repræsentanter inddrages (jf. EU 2020-strategi »Aktører og civilsamfund«) i opbygningen af den digitale økonomi i Europa og indbydes til samråd og partnerskab. Den har forgreninger i hele samfundet. I alle projekter bør der indgå en digital og social synsvinkel.

2.13 Ikt fremmer tjenestebesparelser, som kan føre til afindustrialisering, endog ødelæggelse af europæiske arbejdspladser. EØSU mener, at teknologisk innovation og produktion (udviklere, producenter) skal kædes sammen i Europa, når der søges nye markeder. Startupvirksomhederne i ikt-sektoren bør være i stand til at udnytte deres potentiale for hurtig vækst. EØSU finder, at det er på tide at overveje, hvorfor vilkårene ikke er gunstige for store europæiske internetudbydere og europæiske, verdenskendte salgswebsites.

2.14 Livslang læring hjælper lønmodtagerne til at blive på arbejdsmarkedet. Her kan ikt gøre det lettere, særlig for befolkningen i isolerede områder eller udsatte grupper. Kompetencegivende ikt-uddannelser er en nødvendighed for alle.

2.15 I 2015 vil 95 % af alle job kræve internetrelaterede kvalifikationer. EØSU ønsker, at foranstaltningerne forhindrer negative følger for arbejdslivet såsom:

EØSU mener, at der i den digitale økonomi såvel som andre steder kun bør findes anstændigt arbejde, da det kan øge den samlede efterspørgsel.

3.1.1 EØSU ønsker at værne om borgernes rettigheder og sikkerhed uden at indskrænke deres frihed. I 2012 tages en helhedsstrategi for internetsikkerhed op til behandling i Europa. Oprettelsen af et europæisk center for internetkriminalitet inden 2013 vil få særlig stor betydning. EØSU henstiller, at EU omsider fremhjælper udviklingen af en stærk europæisk søgemaskine i stil med »Google«.

3.1.2 EØSU forbereder en udtalelse om beskyttelse af personoplysninger, som er et centralt spørgsmål (COM(2012) 10 final), og har allerede tidligere støttet retten til at kræve sletning (9) og internetbrugernes rettigheder, især hvad angår helt unge og sårbare befolkningsgrupper. EØSU ønsker, at Kommissionens forslag vedtages snarest, og at der tages hensyn til EØSU's bemærkninger til trods for den modstand, som allerede har vist sig blandt internetudbydere uden for EU.

3.1.3 EØSU forventer, at EU fremmer innovation og beskytter sine egne frembringelser. Det haster med det europæiske patent, som er en mulighed, det digitale indre marked kan udnytte.

3.2.1 Skillelinjerne for udbuddet af handelsvarer skal fjernes og grænserne åbnes for at give erhvervsdrivende og forbrugere adgang til konkurrencedygtige priser (http://ec.europa.eu/consumers/consumer_research/editions/cms6_en.htm).

3.2.2 EØSU mener, at udbuddets interoperabilitet skal tilrettelægges på EU-plan. Gennem standardisering vil europæiske interesser kunne få adgang til nye internationale markeder.

3.2.3 EØSU finder det påtrængende at løse problemerne for onlinehandel, fjerne forskelsbehandling på grund af nationalitet eller opholdssted og skabe betingelser for lige adgang for alle.

3.2.4 Brugerne bør nemt kunne få oplysninger om deres rettigheder (COM(2011) 794 final) og muligheder for at forsvare sig. Det bliver nødvendigt at oprette online-one-stop-shops. EØSU (10) glæder sig over Kommissionens betoning af, at en sådan ordning ikke må fratage forbrugerne eller de handlende retten til at kræve erstatning ad rettens vej. Kommissionen bør indarbejde intelligente grænseflader som BATNA (Best Alternative to a Negotiated Agreement) i sit direktiv 2000/31/EF for ikke at halte bagefter med førstegenerationsbestemmelserne. Forbrugernes mulighed for at få en god løsning på uoverensstemmelser (11), som opstår i handelsforbindelser, har stor betydning for at øge onlineefterspørgslen. Brugerne bør nemt kunne få klar besked om deres rettigheder. Alle former for onlinetvister skal dækkes.

3.2.5 EØSU mener, at europæiske lovtekster bør give borgerne samme grad af tillid til det digitale marked, som de kan gøre sig forhåbninger om i deres eget land. Forbrugerne har behov for oplysninger om markedets muligheder for at kunne udnytte dem med velberåd hu i praksis. Der kunne i det øjemed udgives en bredt tilgængelig ikt-forbrugervejledning.

I forbindelse med direktivforslag 2011/942 opfordrer EØSU EU's myndigheder til at tage initiativer vedrørende:

3.2.7 EØSU går stadig ind for kollektive søgsmål for at opnå reel erstatning for tab som følge af krænkelse af kollektive rettigheder. Dette vil udbygge den eksisterende beskyttelse med alternative og retslige klagemuligheder (12) (jf. direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998). Betingelserne for redelig konkurrence i det indre marked (præambel til TEUF, fjerde led) skal sikres. Adgang til effektive retsmidler er en grundlæggende ret i EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 47).

3.2.8 EØSU ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om en købelov (13). Forbrugerne har behov for juridisk sikkerhed. EØSU glæder sig over, at Kommissionen har taget udvalgets forslag om en »alternativ ordning« til efterretning, men havde dog foretrukket to separate tekster (én for B2B og én for B2C).

3.2.9 EØSU afventer med interesse den europæiske forbrugerdagsorden (COM(2011) 777/final 2) som bebudet af Kommissionen, hvor den digitale revolutions virkninger på forbrugernes adfærd evalueres. Det er nødvendigt med en fælleseuropæisk ramme for elektronisk identifikation, autentificering og signatur for at øge e-handelens omsætning og gøre den til en løftestang for vækst (jf. COM(2011) 942 final).

3.3.1 Med hensyn til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering sigter forslaget om toldsamarbejde, FISCUS (14), mod indførelse af onlinekontrol i hele EU. EØSU mener, at toldmyndighedernes potentiale skal styrkes i form af personale og gennemførte kontroller. Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering kunne profileres bedre og tildeles midler på højde med det, der står på spil, både økonomisk og for den offentlige sikkerhed.

3.3.2 Lovgivningen bør støtte forvaltningernes undersøgelser af mistænkelige kapitalstrømme på internettet. Toldmyndighederne kan tillægges hvervet som den europæiske immaterielle kulturarvs beskytter og spille en stærkere rolle som støtte for SMV'er på grundlag af databaser som databasen om markedsadgang, help desk »Eksport« eller den fælles virtuelle informationsportal.

3.4 EØSU ønsker et styrings- og gennemsigtighedscharter for borgerne og finder det presserende at regulere e-handel, herunder e- og mobilbetaling.

3.4.1 EØSU mener, at de nye digitale betalingsmidlers sikkerhed bør beskyttes med offentlige standarder. På nuværende tidspunkt er det kun private aktører (operatører), som opretter og fører kontrol med deres standarder og deres interoperabilitet. EØSU finder det skadeligt, at et tredjeland kan komme til at kontrollere alle europæiske pengebevægelser.

4.1.1 Det digitale marked behøver en europæisk styring, som er retfærdig og tager hensyn til borgernes rettigheder. Efter 2015 bør one-stop-shopping for varer og tjenesteydelser hjælpe den europæiske økonomis aktører. Ikt-virksomheder bør underkastes principperne om VSA og social dialog.

4.1.2 Det digitale indre marked er fortsat splittet op i nationale markeder. En fælles lovgivning vil give de økonomiske aktører stordriftsfordele. EØSU mener, at Kommissionen bør skabe synergi i dens direktoraters arbejde, så der fremkommer den stærke førerstilling, som er nødvendig for at kunne udvikle den digitale sektor i hele EU og indhente EU's efterslæb; EU bør snarest etablere en europæisk pendant til »Silicon Valley«, som samler hjernekraft og offentlig/privat kapital, der formår at satse på »joint-ventures« med vinderformåen.

4.1.3 EØSU henviser til sin udtalelse om e-inddragelse, hvori der redegøres for, hvordan der kan rettes op på den ulige adgang til informationssamfundet. EØSU ønsker, at EU anerkender adgang til infrastruktur og værktøj som en grundlæggende rettighed og gør den digitale sektor til et inddragelsesredskab.

4.2.1 Den digitale økonomi bør sigte mod hurtig vækst i BNP, bl.a. ved at finansiere virksomheder i startfasen. En bestemt amerikansk start-up-virksomhed er i dag 75 mia. euro værd. Fremme af innovation indebærer videnbaserede økonomiske modeller og øger udbuddet på nettet.

4.2.2 Markedets accept af nye tjenesteydelser afhænger af SMV'ernes evne til at omstille sig til ikt (15) og være interoperable. Derfor bør de have adgang til støtte til konkrete projekter. EØSU anmoder formandskabet om at gøre status over foranstaltningerne:

4.2.3 Elektronisk kort- og mobilbetaling: Europa bør på dette område bevare samme førerstilling som med chipkortet, der har reduceret svig ganske betydeligt.

4.2.4 SEPA-projektet (Single Euro Payments Area – fælles eurobetalingsområde, forordning fra februar 2012 om ændring af nationale kreditoverførsler og direkte debiteringer til tilsvarende europæiske pr. 1. februar 2014) omfatter de væsentligste massebetalingsmidler. EØSU mener, at interbankgebyrer og gebyrer mellem medlemsstaterne bør harmoniseres. Konkurrence må ikke forhindre innovation eller medføre ekstraudgifter for forbrugeren.

4.2.5 EØSU finder, at der er behov for en hensigtsmæssig ramme til at bistå SMV'erne med at komme ind på det digitale marked og på de øvrige markeder.

4.2.8 Cloud Computing kan støtte SMV'erne (17), hvis der virkelig er garanti for datasikkerheden, som er en stor udfordring for onlinetjenesternes »giganter« og internetudbyderne. Kommissionen bør lægge vægt på cloud computing til gavn for SMV'er og bistå dem med at få adgang hertil (uddannelse, finansiering).

4.2.9 EU bør satse mere på at informere virksomhederne om deres muligheder for at opnå finansiering og på at udbrede projektobligationskonceptet (18).

4.2.9.1 EØSU henstiller at fremme investeringer i risikokapitalfonde til fordel for forskere og innovative virksomheder (COM(2011) 702 final – Små virksomheder i en stor verden).

4.2.10 EØSU anbefaler, at der udarbejdes en vejledning om virksomheders adgang til grænseoverskridende digital økonomi.

4.3.1 Det er efter EØSU's opfattelse afgørende, at EU forsvarer de kreative interesser, som skal sikre fremtiden, både internt og eksternt. Den kulturelle undtagelse bør bevares, eftersom den bidrager til den europæiske mangfoldighed. Den må ikke trues af de beskyttelsesforanstaltninger, som er under overvejelse, til fordel for amerikanske kreative interesser.

4.3.2 beskyttes den intellektuelle ejendomsret i EU fremover af artikel 118 i TEUF, men de 27 medlemsstater kontrollerer internetbrug forskelligt.

4.3.3 er EU ved at revidere politikken for håndhævelse af IPR (intellektuel ejendomsret) i tredjelande og indarbejde et koncept om gensidighed og multilaterale forhandlinger, som det er tilfældet med ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement, adskilt fra WTO og underskrevet af Kommissionen og 22 medlemsstater i januar 2012).

4.3.4 EØSU har vedtaget en udtalelse om intellektuelle ejendomsrettigheder, hvori det anbefales ikke at anvende en ren kulturarvs- og finansiel tilgang (19).

4.3.4.1 Med henblik på Kommissionens kommende lovgivningsforslag (2012) understreger EØSU nødvendigheden af at høre de organisationer, som repræsenterer de pågældende rettigheder og interesser (20), samt af gennemsigtighed i og kontrol med forvaltningsorganerne for ophavsret og beslægtede rettigheder. EØSU finder afgiften for privat kopiering uretfærdig, da denne form for kopiering er en integrerende del af fair use. Der bør skelnes mellem en borger, der har downloaded til eget brug, og en person, som udøver en indtægtsgivende virksomhed baseret på storstilet forfalskning. Kulturelle industrier må ikke gøres til pengemaskiner og internettet til et redskab til privatisering af kultur og viden.

4.3.4.2 Europa-Parlamentet har modtaget en europæisk underskriftindsamling med over 2 mio. underskrifter (websted AVAAZ.org), som opfordrer til at forsvare et frit og åbent internet og afstå fra at ratificere ACTA. Det bør nævnes, at de lande, som har undertegnet ACTA, ikke omfatter Kina, Rusland, Brasilien eller Indien, hvor mange kopivarer stammer fra.

EØSU har indtryk af ikke at være blevet hørt med hensyn til den internationale ACTA-aftale (21) og foreslår, at Kommissionen sørger for at beskytte borgernes frihed og kreative kapacitet, hvis ACTA kommer til at gælde.

4.3.5 EØSU skønner (22), at indførelse af en europæisk kodeks for ophavsret kan fjerne tvivl om, hvilken skattelovgivning der skal anvendes, forhindre misbrug af digital trafik og dumping og samtidig beskytte ophavsretten.

4.4.1 Offentlige indkøb udgør 20 % af BNP og har også behov for at blive sikret.

4.4.2 EØSU finder det nødvendigt, at de offentlige forvaltninger hurtigst muligt bliver tilgængelige på internettet for alle – privatpersoner, forvaltninger, virksomheder og offentlige indkøb – takket være sikret elektronisk identifikation og signatur.

4.4.3 For den offentlige sektors vedkommende foretager medlemsstaterne og Kommissionen en gensidig evaluering om gennemførelse af servicedirektivet. EØSU anbefaler en evaluering af servicedirektivet med hensyn til mulighederne for det digitale indre marked.

4.4.3.1 EØSU er overbevist om, at det digitale indre marked kan udvikle det offentlige udbud i kraft af den juridiske sikkerhed og teknologien, da besparelser opnået gennem løsninger til intelligente offentlige tjenester kan fremme »sømløse« grænseoverskridende offentlige indkøb.

4.4.4 Kommissionens revision af direktivet (23) om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer kan forenkle arbejdet for virksomheder og privatpersoner (jf. udtalelse TEN/478, under udarbejdelse).

5.1 Indførelse af en bæredygtig social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU forudsætter kreativitet og innovation. Ikt er et middel, men også en værdi, som ikke blot omfatter den varemæssige dimension.

5.2 EØSU efterlyser en individuelt tilpasset strategi, som kan sikre det digitale indre markeds bæredygtige karakter.

5.3 Der bør gennemføres undersøgelser til måling af, hvilket CO2-fodaftryk der afsættes af virksomheder på det digitale marked, hvor de er i vækst. EØSU finder, at intelligent teknologi kan optimere det samlede energiforbrug og således formindske CO2-udledningerne.

5.4 Digitalt udstyr bør være CO2-frit, og ren behandling i Europa af affald fra databehandlingssystemer (med genvinding af sjældne metaller) udgør et stort potentielt marked og vil forhindre forurening af tredjelande.

5.5 EØSU anmoder formandskabet om, at der her i 2012, året for aktiv aldring, slås til lyd for ikt's produktive egenskaber til styring af lægelig og social omsorg, navnlig i forbindelse med befolkningens aldring: bevarelse af ældre på arbejdsmarkedet i mindre anstrengende job og, mere generelt, kommunikation, bekæmpelse af isolation, telemedicin, robotteknik og betryggende personsikkerhed. Alle disse områder åbner mulighed for nye markeder og skabelse af nye former for job og vækst.

5.6 Færdiggørelsen af projekterne vedrørende rummet er en betingelse for, at EU kan integrere sit digitale marked. Der skal afsættes de nødvendige midler. EØSU beklager, at Galileo og GNSS stadig ikke er operationelle, mens den amerikanske model, GPS, benyttes i hele Europa og resten af verden (24).

Bruxelles, den 23. maj 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(11) EØSU's udtalelse »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet (forordningen om OTB på forbrugerområdet)«, endnu ikke offentliggjort i EUT.

(13) EØSU's udtalelse »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov« og »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fælles købelov for Den Europæiske Union til at fremme handelen over landegrænserne i det indre marked«EUT C 181 af 21.6.2012, s. 75.

(23) EØSU's Udtalelse »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer«EUT C 191 af 29.6.2012, s. 129.

(24) EØSU's udtalelse »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer«EUT C 181 af 21.6.2012, s. 179.