Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for alle — EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede hhv. den 12. december 2011 og den 13. november 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus for alle – EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, der vedtog sin udtalelse den 29. februar 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 29. marts 2012, følgende udtalelse med 74 stemmer for, 1 imod og 4 hverken for eller imod:

1.1 Under den nuværende situation, hvor den økonomiske krise har ført til en tvungen revision af de budgetmæssige prioriteter, peger EØSU på betydningen af at opretholde og om muligt forbedre den effektive anvendelse af ressourcer, der afsættes på nationalt og EU-plan til forskellige uddannelsesforløb og forbedring af beskæftigelsessituationen – især for unge og ældre arbejdstagere.

1.2 EØSU mener, at Erasmus for alle-programmet bør anvendes som et værdifuldt værktøj til at øge støtten til uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at hæve borgernes kvalifikationsniveau og hjælpe med til at afskaffe den store ungdomsarbejdsløshed i mange medlemsstater samt opfylde behovet for kvalificeret arbejdskraft og løse uoverensstemmelsen mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. Det er især vigtigt at gøre brug af et sådant værktøj i en tid, der er præget af økonomisk krise og negative konsekvenser på arbejdsmarkedet. Når der findes uoverensstemmelser mellem, hvilke kvalifikationer der udbydes, og hvilke der efterspørges, bør disse uoverensstemmelser mindskes med henblik på at nedbringe arbejdsløsheden, ikke mindst blandt unge.

1.3 EØSU anerkender forslaget om en betydelig budgetstigning på op til 19 mia. EUR til et fremtidigt program og bakker derfor op omkring Kommissionens overordnede budgetforslag og opfordrer samtidig Europa-Parlamentet og Rådet til at støtte denne forøgelse.

1.4 I betragtning af den nuværende økonomiske situation bakker EØSU kraftigt op om programmets foranstaltninger: et klart fokus på nøgleaktioner; mindre opdeling af nuværende aktioner, målsætninger og programmer; større anvendelse af tilskud i form af engangsbeløb, enhedsomkostningsbaserede tilskud eller faste tilskud og begrænsning af de formelle krav til støttemodtagere og medlemsstater; mindre administrativ arbejdsbyrde for de nationale kontorer samt forslaget om, at der eventuelt udpeges et enkelt nationalt kontor pr. land for at øge den kritiske masse og sænke forvaltningsomkostningerne.

1.5 Imidlertid bemærker EØSU, at hvis man gennemfører besparelsesforanstaltninger, skal man huske at tage hensyn til de enkelte sektorers langsigtede perspektiver og anvende principperne om rimelige besparelser og »intelligent« budgetlægning.

1.6 Under hensyntagen til alle de foreslåede besparelsesforanstaltninger anbefaler EØSU kraftigt, at man beholder de separate og selvstændige underprogrammer med egne minimumsbudgetbevillinger til programmets primære sektorer (navnlig videreuddannelse, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse, skoleundervisning, initiativer for unge og idræt) og i givet fald videreudvikler dem. Dette gælder navnlig mobilitet for elever, grupper af unge mennesker, skoleklasser, forskere og undervisere på videregående uddannelsesinstitutioner, integration af ringere stillede unge, forberedelsesbesøg, bilaterale og multilaterale skoleprojekter og partnerskaber og mobilitet inden for læring på voksenuddannelsesområdet. I den forbindelse bør der i særlig grad fokuseres på ikke-erhvervsaktive kvinders og mænds læringsbehov.

Mange af de foreslåede administrative reformer vil sikre, at de overordnede forvaltningsomkostninger grundlæggende forbliver de samme, samt at de separate underprogrammer har den ønskede virkning og beskytter programinitiativerne mod mulig ustabilitet og nedgang

1.7 Udvalget understreger, at uddannelse spiller en meget vigtig rolle i håndteringen af den nuværende situation og glæder sig over, at dette afspejles i programmet. Men for at gennemføre EU's centrale strategiske mål, er det nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem formel, ikke-formel og uformel uddannelse, som betyder, at ikke-formel og uformel uddannelse skal ligestilles med formel uddannelse i det nuværende programforslag.

1.8 EØSU er bekymret over, at nogle af aktionerne, der i øjeblikket er velfungerende og værdsat i programmet Aktive unge, mangler, og frygter, at denne brist kan føre til en betydelig nedgang i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

1.9 Udvalget mener, at det at tilegne sig og forbedre kvalifikationer og viden kræver en større indsats end at fjerne hindringerne for beskæftigelse, som er det nuværende hovedmål. Det omfatter også udvikling af aktivt medborgerskab og social samhørighed, men disse målsætninger er ikke nævnt i forslaget. Desuden bør arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer spille en større rolle i det nye Erasmus-program.

1.10 EØSU hilser målet om at øge læringsmobilitet velkommen, da det er en af de faktorer, som giver mulighed for at udvikle nøglekvalifikationer, især med hensyn til arbejdsmarked og samfund, samt øge unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa. Men mobilitet alene kan ikke løse de ovennævnte problemer. Der skal lægges større vægt på mulighederne for anvendelse af kvalifikationer, der er tilegnet gennem mobilitetsaktioner, og på mobilitets betydning i processen for livslang læring.

1.11 Udvalget er af den opfattelse, at alle bør have adgang til læring gennem hele livet, og bakker således kraftigt op om den foreslåede tilgang til livslang læring, der har til formål at give alle lige muligheder for adgang til formel, ikke-formel og uformel uddannelse. EØSU fremhæver sit allerede fremsatte krav om »læring gennem et langt liv«. Det ser imidlertid ud til, at forslaget til forordning ikke følger denne form for tilgang for livslang læring, når det kommer til at gøre programmet tilgængeligt for alle typer studerende, lige fra små børn til seniorer. Programmet bør favne bredere og i højere grad være skræddersyet den enkelte gruppe af studerende, og EØSU efterspørger derfor en funktionel og klar definition af livslang læring og flere målrettede politikker til forbedring af adgang for de enkelte grupper.

1.12 Borgere, der deltager i programmets aktioner, skal betragtes som ambassadører for europæiske værdier, hvilket i høj grad bør afspejles i programmet.

1.13 EØSU erkender, at det nuværende Erasmus-program har været meget vellykket (ligesom f.eks. den europæiske volontørtjenesteordning). Samtidig er EØSU bekymret over, at offentligheden hovedsageligt ser navnet Erasmus som synonym for uddannelsesaktiviteter på videregående niveau og for formel uddannelse generelt. Spørgsmålet om bedre formidling af information om Erasmus som et enkeltstående koncept for alle uddannelsessektorer er endnu ikke taget op, og det kan give anledning til yderligere hindringer, som f.eks. øgede PR-omkostninger og andre uforudsete udgifter. EØSU er bekymret for, om formidlingen af et sådant koncept ikke vil være mulig eller succesfuld, når der kun er et år til, programmet officielt sættes i gang. Udvalget anbefaler også, at man bevarer underprogrammernes nuværende navne.

1.14 Udvalget udtrykker tilfredshed med, at man helt fastholder Jean Monnet-aktiviteterne til fremme af universitetsundervisning og forskning i europæisk integration, men finder det nødvendigt, at denne særlige støtte ikke kun koncentreres om de to institutter, der nævnes i Kommissionens forslag. Udvalget insisterer på, at de seks europæiske institutioner, som støttes af Jean Monnet-programmet 2007-2013, videreføres fuldt ud med det sigte at opnå den merværdi, den akademiske komplementaritet og den størst mulige kulturelle diversitet, som de fire øvrige institutter af europæisk interesse tilfører.

2.1 Med Erasmus for alle vil Kommissionen samle alle de nuværende EU-ordninger og internationale ordninger for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og erstatte syv eksisterende programmer – programmet for livslang læring, Aktive unge, Erasmus Mundus, Tempus, Alfa, Edulink og det bilaterale samarbejdsprogram med industrialiserede lande – med et enkelt. Formålet er at øge effektiviteten, gøre det lettere at ansøge om støtte og mindske overlapning og opsplitning.

2.2 Kommissionen foreslår en stigning på ca. 70 % i forhold til det nuværende syvårige budget. Det betyder, at der afsættes 19 mia. EUR til det nye program for 2014-2020. To tredjedele af midlerne vil blive brugt på individuelle mobilitetstilskud med sigte på at forbedre viden og kvalifikationer.

2.3 Det nye program forventes at fokusere på EU-merværdi og systemiske virkninger og give støtte til tre typer aktioner: læringsmuligheder for den enkelte, både inden for og uden for EU; institutionelt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, virksomheder, lokale og regionale myndigheder og ngo'er; støtte til reformer i medlemsstaterne med henblik på at modernisere uddannelsessystemerne og fremme innovation, iværksætterånd og beskæftigelsesegnethed

2.4 Kommissionen anfører, at det nye programs strømlinede struktur – sammen med de betydeligt større investeringer – betyder, at EU vil kunne give studerende, praktikanter, unge, lærere, ungdomsarbejdere og andre langt flere muligheder for at forbedre deres kvalifikationer, personlige udvikling og beskæftigelsesegnethed. Erasmus for alle vil også fremme forskning og undervisning i europæisk integration og støtte breddeidræt.

2.5 Det foreslåede program forventes at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i Europa 2020-strategien (EU2020), strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020), det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) og til gennemførelsen af EU-2020's flagskibsinitiativer, såsom Unge på vej og En dagsorden for nye kvalifikationer, samt til den bæredygtige udvikling af tredjelande inden for videregående uddannelse og til udvikling af den europæiske dimension inden for idræt.

3.1 EU's vigtigste strategiske dokumenter inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og unge prioriterer initiativer inden for de nævnte områder ens. Med hensyn til udformningen af programmets målsætninger understreger EØSU, at man ikke må give det indtryk, at formel uddannelse prioriteres højere end ikke-formel og uformel uddannelse, som f.eks. voksen- og erhvervsuddannelse, skoleundervisning, ungdomsaktiviteter og idræt. Det er meget vigtigt at undgå at skabe ulighed mellem de forskellige sektorer, da man risikerer at underminere programmets tilgang til livslang læring.

3.2 Udvalget bifalder muligheden for støtte til politiske reformer, såsom gennemførelse af Bologna- og Københavnprocesserne og den strukturerede dialog med unge, samt støtte til gennemførelsen af EU's åbenhedsværktøjer.

3.3 Programmet garanterer, at »tilskud til læringsmobilitet, som tildeles enkeltpersoner, er fritaget for skat og sociale bidrag. Samme fritagelse gælder for formidlende organer, som yder sådanne tilskud til de berørte enkeltpersoner«. EØSU er positivt stemt over for disse fritagelser og anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge og løse situationer (f.eks. når tilskud til mobilitet betragtes som familieindkomst og derfor medfører tab i social støtte), der er opstået ved gennemførelsen af de nuværende mobilitetsaktioner.

3.4 Der støttes kraftigt op omkring, at man i programmet har indført aktioner vedrørende idræt som et selvstændigt underprogram med sit eget budget. Sammen med tværnationale projekter, kapacitetsopbygning for idrætsorganisationer og større muligheder for partnerskab vil dette sikre en bredere og mere effektiv inddragelse af aktører i udformning af idrætspolitik og bedre forvaltning af sportsinstanser samt motivere europæiske borgere, især unge, til at blive mere aktive.

3.5 EØSU anerkender, at et enkelt nationalt kontor pr. land, der om nødvendigt forvalter programmets aktioner, sandsynligvis vil være en mere effektiv løsning for så vidt angår »brugervenlighed«, arbejdsbyrde og omkostningseffektivitet. Tilskudsansøgerne bør imidlertid sikres adgang til de nationale kontorers tjenester, og det skal bemærkes, at etableringen af et enkelt nationalt kontor måske ikke stemmer overens med de respektive nationale forhold. De generelle administrative krav til ansøgerne, især ngo'er inden for ikke-formel uddannelse, bør ikke øges. Tværtimod bør man fortsat vurdere og nedbringe den administrative byrde. EØSU opfordrer desuden til, at man anbefaler medlemsstaterne at inddrage civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter mere aktivt i forvaltningen af programmet for nationalt niveau.

3.6 EØSU bifalder målet om at nedbringe den nuværende kompleksitet og opdeling af selvstændige målsætninger og aktioner for at forbedre omkostningseffektivitet og afbryde aktioner, der mangler den kritiske masse, der er nødvendig for at skabe resultater på lang sigt. Men som anført i denne udtalelses punkt 1.6 anbefaler EØSU kraftigt, at man bevarer de separate og selvstændige underprogrammer med egne minimumsbudgetbevillinger under programmets primære sektorer.

3.7 Selvom der er stærk opbakning til større effektivitet og foranstaltninger til nedbringelse af omkostninger, påpeger EØSU, at behovet for større og mere effektive projekter skal ses i forhold til behovet for rummelighed. De mindre organisationers bidrag til alle former for uddannelse må ikke undervurderes, og derfor skal de fortsat kunne deltage i programmet.

3.8 Udvalget fastslår, at mobilitet for skoleelever ikke er nævnt i programmet. EØSU gør derfor opmærksom på, at mobilitetsparathed skal grundlægges på et tidligt tidspunkt og ikke først i forbindelse med et erhvervs- eller videregående uddannelsesforløb. På den baggrund er en videreførelse af Comenius-partnerskaberne på skoleområdet, herunder også muligheden for mere kortvarige mobilitetsforanstaltninger for skoleelever, af stor betydning.

3.9 Udvalget bemærker, at programmets foranstaltninger til forbedring af dårligt stillede gruppers adgang til mobilitetsaktioner er utilstrækkelige. Det bør være en klar prioritet at udvide underrepræsenterede gruppers deltagelse i uddannelse og læring, da det er vigtigt at stræbe efter et mere lige samfund såvel som økonomisk vækst. På nuværende tidspunkt spiller forældres uddannelse og socioøkonomiske baggrund stadig en uforholdsmæssig stor rolle, hvad angår den enkeltes muligheder for adgang til og succes inden for uddannelse, og visse grupper er underrepræsenteret i bestemte nationale sammenhænge.

3.10 Man skal skabe balance mellem kvalitet og lighed over for kvantitet i mobilitetsordninger på en måde, der giver dårligt stillede mulighed for at deltage – f.eks. ved at overveje revision af mobilitetstilskuddenes størrelse, der på nuværende tidspunkt betragtes som værende utilstrækkelige og ufleksible under de deltagende landes forskellige økonomiske betingelser (1).

3.11 Man kunne overveje at anvende midler fra Den Europæiske Socialfond og strukturfondene til finansiering af unge fra de mindst udviklede regioner og deres deltagelse i de enkelte aktioner vedrørende læringsmobilitet samt i praktikophold og lærlingeuddannelse i virksomheder i andre medlemsstater.

3.12 Udvalget opfordrer til en større indsats for at forbedre indsamling og analyse af data, især om beskæftigelsesegnethed, den sociale dimension, livslang læring, muligheden for at overføre tilskud og lån samt den overordnede kvalitet og effekt af mobilitet, og foreslår en efterfølgende evaluering af erfaringerne forbundet med mobilitet. Disse data vil bidrage til overvågningen af programmets gennemførelse og muliggøre en aktiv respons på eventuelle ændringer.

3.13 Udvalget gentager sin støtte til bestemmelsen om at øge programmets ressourceeffektivitet og nedbringe overlapning og opsplitning af nuværende aktioner og opfordrer derfor til, at der principielt tages større hensyn til dette spørgsmål og at der foretages en revision af alle Kommissionens programmer, hvis målsætninger helt eller delvist er i overensstemmelse med programmet. F.eks. bliver Erasmus for unge iværksættere, som delvist finansieres af Kommissionen, administreret for sig, selvom det kunne bidrage til målsætningerne i Erasmus for alle-programmet.

3.14 Der mangler klarhed om den aktuelle størrelse på de i artikel 13, stk. 3, (Budget) nævnte bevillinger. Udvalget foreslår at øge procentsatsen til samarbejde for innovation og god praksis, da størstedelen af de analyser, der blev udført under de tidligere faser af programmet for livslang læring, viser, at institutionelt samarbejde er meget omkostningseffektivt.

4.1 EØSU anerkender de større budgetbevillinger til uddannelse og erhvervsuddannelse, men anbefaler, at der fastsættes et klart mål i programmet, så det bidrager til opnåelse af benchmarket for erhvervsrettet uddannelse: »Inden 2020 bør et EU-gennemsnit på mindst 6 % af de 18-34-årige med en erhvervsrettet grunduddannelse have gennemført et studie- eller praktikophold (herunder udstationeringer) i udlandet med en varighed på mindst to uger (10 arbejdsdage) eller mindre, hvis det er dokumenteret af Europass« (2). Endvidere bør en del af budgetmidlerne øremærkes til fremme af lærlingeprogrammer.

4.2 Med henblik på denne referenceværdi er en særlig indsats påkrævet for at fjerne de praktiske, tekniske og lovmæssige hindringer for læringsmobilitet, støtte udsendelse til og ophold i små og mellemstore virksomheder og øge værdien af deres engagement i mobilitet for lærlinge og praktikanter. Med tanke på antallet og omfanget af aktiviteterne i denne sektor foruden resultaterne af konsekvensanalysen (3) foreslår EØSU, at man overvejer, hvorvidt det nuværende forslag om en minimumsbevilling på 17 % til erhvervsrettet uddannelse er tilstrækkeligt.

4.3 EØSU foreslår ligeledes, at lærlinge og praktikanter betragtes som en selvstændig målgruppe i programmet. Det vil bidrage til gennemførelsen af de nye politiske forpligtelser om fremme af lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring som en måde at tackle den høje ungdomsarbejdsløshed på.

4.4 EØSU vil gerne påpege den lave voksendeltagelse i livslang læring og det lave færdigheds- og kvalifikationsniveau hos et stort antal voksne i Europa (4). For at opfylde ET2020-målet om, at »gennemsnitligt mindst 15 % af voksne (bør) deltage i livslang læring« (5), er der behov for stærke uddannelsessystemer for voksne, udbydere, metoder, personale og foranstaltninger i hele Europa. Voksenuddannelse skal være indbegrebet af et aktivt europæisk medborgerskab, som kan udvikles og fremmes yderligere gennem et stærkt uddannelsesprogram for voksne.

4.5 Det er vigtigt, at der er et tæt forhold til erhvervsuddannelse, men der skal stadig være en særskilt linje for voksenuddannelse med henblik på at håndtere udfordringerne nævnt i punkt 4.4. Derfor forslår udvalget, at man overvejer at holde voksenuddannelse og -læring som en separat sektor i programforslaget.

4.6 Selvom forslaget om en budgetstigning til voksenuddannelse hilses velkommen er minimumsbevillingen på 2 % utilstrækkelig i betragtning af den demografiske aldring i Europa og behovet for øget voksendeltagelse i livslang læring. Da voksenuddannelse er en meget bred sektor og omfatter et stort antal sociale virksomheder, bør man overveje en betydeligere forøgelse.

4.7 Hvad angår voksenuddannelse og -læring, bør programmet i mere udtalt grad bidrage til gennemførelsen af den nye dagsorden for voksenuddannelse (6). Ved at støtte dagsordenen får programmet en reel mulighed for at bidrage til fremskridt og positive ændringer på voksenuddannelsesområdet, som vil føre til større selvtillid, deltagelse, aktivitet, kreativitet, personlig udvikling og beskæftigelsesegnethed blandt mange af de europæiske borgere.

4.8 Både Grundtvig-workshops og frivilligt arbejde for seniorer har givet mange borgere, som ellers ikke ville have fået chancen, mulighed for europæisk deltagelse. Med henblik på disse foranstaltninger peger EØSU på behovet for at bevare voksne studerendes lige muligheder for at deltage i mobilitetsordninger og frivilligt arbejde.

4.9 Udvalget mener, at programmet er et uundværligt værktøj til opfyldelse af Bolognaprocessens mål om studerendes mobilitet (7); et mål som også Rådet har fastsat (8): »I 2020 skal mindst 20 % af alle, der tager en videregående uddannelse i Europa, have gennemført et uddannelses- eller praktikophold i udlandet«. EØSU påpeger imidlertid, at de enkelte tilskud til mobilitet bør revideres for at give dårligt stillede lige muligheder for at deltage i mobilitetsordningerne.

4.10 Der opfordres til yderligere udvikling af fælles programmer og fælles eksamensbeviser i det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA), da disse giver mulighed for at skabe opmærksomhed omkring nationale regler og lovgivning, der hindrer mobilitet, samt forbedre den overordnede uddannelseskvalitet og fremme institutionelt samarbejde på internationalt niveau.

4.11 Synkronisering af ordningerne for anerkendelse af realkompetence med ECTS og gennemførelse af ECVET på baggrund af princippet om læringsresultater er altafgørende for en vellykket opfyldelse af Bolognamålet om studerendes mobilitet og kvalitetssikring af mobilitetsordningerne og uddannelse og læring generelt. EØSU bemærker, at nogle lande ikke har knyttet ECTS og ECVET til læringsresultater, og at målet om lige muligheder for alle ikke er blevet opfyldt. Der bør derfor hurtig træffes foranstaltninger for at integrere ECTS og ECVET som almindelige værktøjer i EU for at sikre gennemsigtighed i kvalifikationer for både studerende og arbejdsgivere.

4.12 Udvalget vil gerne fremhæve, at det er vigtigt at fortsætte koordineringen på europæisk niveau for at hjælpe medlemsstaterne med at vedtage foranstaltninger, så alle nye kvalifikationsbeviser fra de nationale kvalifikationssystemer indeholder en tydelig reference til det rette niveau i den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Da det er tydeligt, at dette mål (9) ikke vil blive nået inden den officielle frist i 2012, er der behov for større koordinering og flere foranstaltninger til at fremskynde gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

4.13 EØSU foreslår, at der gives større prioritet til personalemobilitet, som i udstrakt grad bidrager til uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og mere internationalt orienterede institutioner. Udvalget opfordrer til et tættere samarbejde med medlemsstater for at fjerne hindringer for personalemobilitet i forbindelse med sociale sikringssystemer, pensionsordninger og faglig anerkendelse.

4.14 Som opfølgning på EØSU's erklæring i udtalelsen om Unge på vej-initiativet (10) anmoder udvalget om en mere detaljeret beskrivelse af den låneordning, der er foreslået for studerende, der tager en kandidateksamen i et andet EU-land, for at sikre at proceduren for bevilling af lån bliver nøje udarbejdet, og at unge oplyses herom, da det er vigtigt at sikre i så omfattende grad som muligt, at de ikke bliver fanget i en gældsspiral. I lyset af indsatsen til opstilling af den foreslåede låneordning bør man sikre, at disse lån er attraktive og overkommelige (især til dårligt stillede studerende), hvis det anslåede mål om 331 100 studerende skal nås.

4.15 Ligeledes anmoder udvalget om en vurdering af alle tænkelige konsekvenser forbundet med den foreslåede låneordning, herunder indvirkning på nationale og regionale ordninger for finansiel støtte og på studieafgifters størrelse på videregående uddannelsesinstitutioner. Resultaterne af denne vurdering bør udbredes så vidt som muligt.

4.16 Som supplement til den foreslåede låneordning anmoder EØSU EU-institutionerne om at underbygge medlemsstaternes nationale indsats yderligere i sine politikker for at sikre mulighed for overførsel af nationale tilskud og lån i hele EU for at fremme mobilitet og sikre lige adgang til mobilitet og uddannelse.

5.1 EØSU fremhæver effektiviteten i det nuværende Aktive unge-program (11). Det anslås, at Aktive unge har givet omkring 1 mio. unge europæere erfaring med ikke-formel uddannelse og mulighed for mobilitet, og det er tydeligt, at det nuværende program har haft varig indvirkning på de europæiske unge gennem støtte til ungdomsorganisationer. Man kan således hævde, at programmet Aktive unge har haft større effekt for de unge end resultaterne af et hvilket som helst andet EU-program, men det afspejles ikke i tilstrækkelig grad i forslaget.

5.2 Udvalget er bekymret for, at det nuværende forslag forskelsbehandler sine støttemodtagere og gør det sværere at nå ud til de dårligt stillede grupper, der på nuværende tidspunkt har adgang til programmet Aktive unge gennem små og lokale ungdomsorganisationer.

5.3 EØSU mener, at programmet bør give en stærkere politisk og finansiel prioritering til unge og ungdomspolitik under hensyntagen til antallet af målsætninger rettet mod unge i EU2020- og ET2020-strategierne, i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) og i flagskibsinitiativer såsom Unge på vej og dagsordenen for nye kvalifikationer og job.

5.4 I lyset af omfanget og mængden af aktiviteter samt antallet af deltagere i det nuværende program Aktive unge, såvel som dets evne til at inddrage dårligt stillede, opfordrer EØSU til en genovervejelse af, hvorvidt den foreslåede minimumsbevilling til ungdomsområdet på blot 7 % kan sikre opfyldelse af målsætningerne for ungdomssektoren, samt at man lader et separat underprogram for ungdomsaktioner med en passende budgetbevilling indgå som en del af programmet. Denne form for tilgang fremgik allerede af udvalgets udtalelse om Unge på vej-initiativet (12). Alle de nuværende subaktioner i Aktive unge-programmet bør fastholdes.

5.5 Udvalget fremhæver, at programmet Aktive unge på nuværende tidspunkt er med til at støtte aktiviteter, der ellers ikke ville modtage nogen støtte. Støtten kommer fra alternative finansieringskilder, som er en af de vigtigste finansieringskilder for ungdomsprojekter. Det gælder især for små og lokale/regionale organisationer. Manglen på en sådan støtte kan skabe alvorlige negative konsekvenser for den europæiske ungdomssektor, og skulle sådan en situation opstå, vil mange ungdomsorganisationer måske blive mindre Europa-orienterede, eftersom det er de europæiske netværk, der opfordrer mindre og lokale organisationer til at deltage i europæiske programmer. Så vil der kun være plads til store organisationer og institutioner, hvilket vil stille lokale, regionale og små organisationer direkte dårligt.

5.6 Udvalget bemærker, at programmet i højere grad bør bidrage til gennemførelsen af artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: »at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa«.

EØSU foreslår et særskilt aktionsprogram for finansieringsperioden 2014-2020 med titlen »Generationer i aktion«. Dialogen mellem generationerne fremmes som led i en lang række programmer og forslag., f.eks. inden for aktiv og sund aldring, bæredygtighed (bæredygtig livsstil), energieffektivitet mv.

EØSU er overbevist om, at fælles mobilitet blandt unge og ældre vil medføre øget gensidig agtelse, fremme den sociale samhørighed og bidrage til det fælles ansvar.

Bruxelles, den 29. marts 2012

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(2) Rådets konklusioner om et benchmark for læringsmobilitet, 3 128. samling i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport, 28.-29. november 2011.

(3) Erhvervsuddannelse under Leonardo da Vinci-underprogrammet støtter udviklingen af Københavnprocessen og gennemførelsen af kvalitetsordninger for erhvervsuddannelse og giver unikke muligheder for internationalisering, mobilitet og innovation på erhvervsuddannelsesområdet.

(6) Rådets resolution om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (16743/119), 17.11.2011.

(7) Kommuniké fra konferencen af europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse, 28.-29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve, Belgien.

(8) Rådets konklusioner om moderniseringen af videregående uddannelser, 3 128. samling i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport, 28.-29. november 2011.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1), 23.4.2008.