Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere

Kommissionen besluttede den 20. juli 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere«

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, som vedtog sin udtalelse den 29. februar 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 28. marts 2012, følgende udtalelse med 170 stemmer for, 14 imod og 11 hverken for eller imod:

1.1 Udvalget bifalder meddelelsen fra Kommissionen og anser denne for at være et betydeligt skridt fremad i forståelsen og håndteringen af de udfordringer, som er forbundet med integrationen af tredjelandsstatsborgere i EU's medlemsstater.

1.2 Meddelelsen omhandler de centrale interventionsområder og præciserer rolle- og ansvarsfordeling for udformning og gennemførelse af integrationsdagsordenen. Fokuseringen på de lokale og regionale myndigheders rolle er velbegrundet, men det forbliver uklart, hvilke incitamenter disse myndigheder har til at involvere sig yderligere. Den »modulbaserede« tilgang til udformningen af nationale politikker har et betydeligt potentiale, men indebærer også risici.

1.3 Meddelelsens tilgang er omfattende og struktureret, men tager ikke behørigt hensyn til de komplicerede politiske og socio-økonomiske udfordringer, som de europæiske samfund står over for. Den økonomiske krise og dens konsekvenser er for nærværende den centrale drivkraft i integrationsdagsordenen. Den påvirker holdningen hos de europæiske borgere og udsætter de nationale og lokale myndigheder for et finansielt pres. Udvalget foreslår, at forslaget genovervejes set i lyset af de nuværende socioøkonomiske vilkår, og at der kortlægges specifikke institutionelle og finansielle instrumenter til støtte for integrationsmålene. Udvalget henviser også i særlig grad til kommunikationsaspektet. Det kan allerede konstateres, at den økonomiske krise har en tendens til at øge modviljen mod indvandring. Det er en absolut prioritet, at Kommissionen og andre EU-institutioner går sammen om velfunderede, vidtrækkende og modige kommunikationstiltag med det formål at begrænse den indvandrerfjendske debat og holdninger, som i nogle europæiske lande er faretruende tæt på at blive en del af det politiske hovedbudskab. Dette berører direkte EU's centrale identitet som en integreret demokratisk politisk enhed.

1.4 Udvalget bemærker de store forskelle i tredjelandsstatsborgeres status og foreslår, at denne mangfoldighed inddrages i politikudformningen og -forberedelsen. Migranter omfatter borgere fra stater med et medlemsperspektiv, borgere fra ikke-europæiske lande, som bor og arbejder i EU, og ikke-EU-borgere, der nyder godt af international beskyttelse på EU's territorium. Anerkendelsen af denne mangfoldighed bør imidlertid ikke resultere i en mangelfuld politik eller diskriminerende foranstaltninger, og det er endnu vigtigere, at der ikke bliver tale om en konvergens mod minimale standarder og tiltag på integrationsområdet. Udvalget er ligeledes overbevist om, at den bredere integrationsdagsorden bør omfatte EU-statsborgere, som bor og arbejder i andre medlemsstater. Situationen for romabefolkningen er særlig problematisk. Betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på sæsonarbejde diskuteres for nærværende i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, mens EØSU afgav en udtalelse om emnet i 2011 (1). EU's politik skal takle det ømtålelige spørgsmål om ulovlige indvandrere, som befinder sig i en særlig sårbar situation.

1.5 Det er positivt, at meddelelsen fokuserer på tredjelandsstatsborgeres deltagelse, men der mangler et mere konkret budskab med hensyn til nødvendigheden heraf, støtte og specifikke instrumenter til fremme af denne. Deltagelse i det civile og politiske liv i de lokale og nationale samfund udgør et særligt problem. Forsvaret af interesser og kapacitet til at formulere kollektive forslag i et partnerskab med offentlige og private organer er efter udvalgets mening en forudsætning for en deltagelsesbaseret og effektiv integrationspolitik af høj kvalitet.

1.6 Udvalget opfordrer Kommissionen til at fokusere på integration, enten i form af et europæisk år om emnet eller som et nøgleelement i et af de kommende europæiske år, og håber, at Kommissionen, sammen med de andre EU-institutioner, vil fortsætte indsatsen for at forbinde dagordenen for integration med andre vigtige politiske prioriteter, såsom Europa 2020-strategien, men også dagsordenen for beskyttelse af grundlæggende rettigheder, der revideres for nærværende.

1.7 Udvalget er fortsat stærkt engageret i samarbejdet med de andre EU-institutioner om udvikling af centrale politikker og programmer for integration af tredjelandsstatsborgere. Derudover er det fast besluttet på at fortsætte arbejdet med at involvere det europæiske civilsamfund i integrationsdagsordenen og fremme tredjelandsstatsborgeres deltagelse i en struktureret dialog på europæisk niveau.

2.1 EU-samarbejdet om integration af tredjelandsstatsborgere har udviklet sig siden Tammerfors-programmet (1999). I 2004 blev de fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere vedtaget på EU-niveau. Formålet var at bistå EU's medlemsstater med at udarbejde integrationspolitikker og definere en bredere institutionel ramme bestående af forskellige EU-, nationale, regionale og lokale aktører. Kommissionens fælles dagsorden for integration fra 2005, der havde til formål at gennemføre de fælles grundprincipper, gik et skridt videre, men tog ikke fat på de centrale integrationsudfordringer, som fortsat er betydelige. EU's mål for integration blev ligeledes inkluderet i Stockholm-programmet fra 2009 og Europa 2020-strategien, men deres indarbejdelse i disse vigtige politiske dagsordener har ikke på afgørende måde styrket integrationspolitikkerne.

2.2 I juli 2011 foreslog Kommissionen en ny europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere, hvor der fokuseres på en bredere og bedre inddragelse af indvandrere og en styrket indsats på lokalt niveau. Dagsordenen skaber ligeledes mulighed for, at oprindelseslandene kan spille en større rolle i den politiske planlægning. Hovedprincippet i den politiske tilgang er fleksibilitet, hvor EU tager ansvaret for udarbejdelsen af en værktøjskasse, som er tilgængelig for medlemsstaterne, og som de kan anvende med udgangspunkt i deres behov og prioriteter. Der er også kortlagt fælles indikatorer til støtte for integrationsdagsordenen (2).

2.3 I arbejdet med dagsordenen for integration fastholder EU en institutionel og kommunikationsbaseret infrastruktur: netværket af nationale integrationskontaktpunkter, det europæiske integrationsforum, der er en dialogplatform for alle aktive aktører på integrationsområdet, det europæiske integrationswebsted, som er det centrale kontaktpunkt for den direkte informationsudveksling, dokumentation og online-dataindsamling, håndbogen om integration for beslutningstagere og aktører og Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere, der støtter EU-medlemsstaternes indsats for at give tredjelandsstatsborgere mulighed for at blive integreret i det europæiske samfund. Den 18. november 2011 blev der lanceret en indvandringsportal.

2.4 Indførelsen af en ny bestemmelse i traktaten om EU's støtte til indsatsen for at integrere tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne (EUF-traktatens artikel 79, stk. 4), skaber et mere solidt grundlag for en koordineret indsats fra EU-medlemsstaternes side og fortsat opbakning fra Kommissionen og de andre EU-institutioner.

2.5 I det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionen peges der på centrale udfordringer for integrationen af tredjelandsstatsborgere: den udbredte lave beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere, navnlig kvindelige indvandrere, stigende arbejdsløshed og en høj grad af overkvalificering, stigende risiko for social udstødelse, forskelle i uddannelsesniveau og offentlighedens bekymring over indvandrernes manglende integration (3).

3.1 EØSU bifalder det synspunkt, at integration er et fælles ansvar, og opfordrer EU's medlemsstater til at gøre integration til en prioritet. På den måde sikres et åbent, inklusivt og stabilt demokratisk miljø på nationalt niveau (4). Der må fortsat gøres en helhjertet indsats på EU-niveau. EU-institutionerne skaber allerede en ramme for overvågning, benchmarking og udveksling af bedste praksis. Der er imidlertid flere områder, hvor der er brug for yderligere tiltag. EU's finansielle instrumenter bør i højere grad sigte mod at opfylde målene for integration. Der skal udarbejdes en grundig analyse af den eksisterende lovgivning, især vedrørende arbejdsmarkedsprocedurerne for tredjelandsstatsborgere.

3.2 Set i lyset af det tilgængelige datamateriale vurderer EØSU, at EU's integrationsdagsorden bør have mere præcise målsætninger. EØSU forestiller sig et system, hvor EU's medlemsstater opstiller specifikke mål for integration og løbende informerer egne borgere og andre lande om deres resultater. Det overordnede mål om et konkurrencedygtigt og inklusivt Europa kan ikke opfyldes, hvis de 4 % af befolkningen (5), som udgøres af tredjelandsstatsborgere, lades tilbage.

3.3 Dagordenen for integration er yderst kompleks, og der er brug for en indsats på alle niveauer. EØSU ser gerne et styrket samarbejde med Kommissionen, Regionsudvalget og andre EU-institutioner med det formål at sikre et konkret indhold i den nye dagsorden for integration. Fokuseringen på det lokale niveau er mere end velkommen. Det er ligeledes vigtigt at sikre medindflydelse til civilsamfundet og virksomheder, der er aktive på lokalt niveau. Indvandrerne selv bør opmuntres til at etablere egne netværk og sammenslutninger, som kan fremme adgangen til information, finansiering og beslutningsprocesser.

3.4 Udviklingen af en europæisk værktøjskasse for integrationspraksis er nødvendig og giver håndbogen om integration en større relevans og institutionel status. Kendskabet til denne værktøjskasse og mulighederne for finansiering af projekter med stor gennemslagskraft bør øges. EØSU håber, at værktøjskassen vil blive brugt til at imødegå de mest relevante integrationsrelaterede udfordringer på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

3.5 Den europæiske værktøjskasse bør ikke underminere sammenhængen i den overordnede integrationspolitik. EØSU opfordrer nationale, regionale og lokale myndigheder til at gå videre på grundlag af integrationsstrategier, som er udarbejdet under inddragelse af aktørerne. EØSU opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke de nationale kontaktpunkter for integration, så disse kan fungere som katalysatorer for strategierne vedrørende integrationstiltag.

3.6 EØSU bifalder den nylige udarbejdelse af Eurostat-undersøgelsen om indikatorer for integration (6). Det er et meget værdifuldt instrument, der muliggør en nøje overvågning af politikker og programmers følgevirkninger, en komparativ evaluering af praksis i medlemsstaterne og en mere velfunderet politik generelt set. Som påpeget tidligere er indikatorerne ikke kun relevante med hensyn til overvågning og evaluering. De gør det muligt at opstille konkrete mål for integrationspolitikker og programmer.

4.1.1.1 Indvandrernes samfundsøkonomiske bidrag udgør et centralt element i dagsordenen for integration. EØSU er fortaler for et holdningsskifte med hensyn til indvandrere, som ofte betragtes som en potentiel byrde for de sociale sikringssystemer eller som billig arbejdskraft sammenlignet med EU-medlemsstaternes egne statsborgere. EØSU opfatter indvandrere som personer, der først og fremmest har grundlæggende rettigheder, men også som personer, der bidrager til samfundet, økonomien og kulturen i værtslandene. EØSU anser også integration for en proces, der går i begge retninger, og opfordrer indvandrerne til at interessere sig for en social og kulturel udveksling med værtsfællesskaber og -samfund. Dette betyder primært, at man tilegner sig sproget og deltager i uddannelsessystemet. Europæiske samfund og borgere skal være klar over, at der er alvorlige demografiske udfordringer på mellemlang og lang sigt, som delvist kan imødekommes vha. en reguleret indvandring.

4.1.1.2 Tilegnelse af sproget er en vigtig faktor til fremme af integration. Det er imidlertid ikke klart, hvilke specifikke instrumenter Kommissionen er parat til at anvende for at fremme dette mål.

4.1.1.3 Deltagelse på arbejdsmarkedet er et centralt spørgsmål i forbindelse med en vellykket integration. Meddelelsen påpeger med rette, at indvandreres beskæftigelsesfrekvens bør være betydeligt tættere på EU-statsborgeres, især blandt kvinderne, som i særlig grad skiller sig ud. Denne rent kvantitative indikator beskriver imidlertid ikke alle beskæftigelsesmæssige aspekter. Anerkendelse af kvalifikationer, løn, sociale ydelser, herunder overførslen af disse, adgang til faglig uddannelse og jobsikkerhed er andre relaterede emner, som fuldt ud skal indarbejdes i integrationsdagordenen. Der er brug for i højere grad at fokusere på kvinders beskæftigelse.

4.1.1.4 EØSU konstaterer med stor bekymring, at EU-lovgivningen har direkte og indirekte konsekvenser for vandrende arbejdstageres retsstilling (7). Selvom der er sket fremskridt i form af det blå EU-kort, direktivet om en kombineret tilladelse og direktivet om sæsonarbejde, er der en berettiget bekymring for, at arbejdskraftdirektiverne diskriminerer mod arbejdstagere/migranter på grundlag af oprindelse og færdigheder og styrker uligheder (8). EU's arbejdsretlige bestemmelser skelner mellem højtuddannede og lavtuddannede arbejdstagere, der tildeles forskellige rettigheder.

4.1.1.5 EØSU advarer om, at fremme af cirkulær migration med utilstrækkelige midler kan resultere i en større ulovlig migration og et meget lavt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne. Denne specifikke politik er også etisk tvivlsom, så længe det er hensigten at sende arbejdstagere tilbage til hjemlandet, uden at de har mulighed for at overføre ydelser eller arbejde i en rimelig periode i værtslandet.

4.1.1.6 Der er brug for en større indsats i uddannelsessystemet med henblik på at øge deltagelsen blandt unge med indvandrerbaggrund. Der bør ligeledes iværksættes tiltag til førskoleundervisning som et redskab til øget deltagelse på et senere tidspunkt. Meddelelsen beskriver eksempler på foranstaltninger, herunder mentorprogrammer, undervisning af forældre og rekruttering af undervisere med indvandrerbaggrund. EØSU anser disse tiltag for at være nyttige, men anmoder om en mere målrettet formidling af en sådan praksis og bedre finansiering til programmer, der organiseres i og omkring uddannelsesinstitutioner.

4.1.1.7 Sikring af bedre levevilkår skal forblive en prioritet for integrationsdagsordenen. Meddelelsen fremhæver personer, der nyder international beskyttelse, som en målgruppe for den lokale og nationale indsats i den henseende. Mens EØSU fuldt ud anerkender denne specifikke gruppes behov, henleder udvalget også opmærksomheden på andre sårbare grupper. EØSU mener, at Kommissionen bør være opmærksom og prioritere tilfælde, hvor flere sårbarhedsfaktorer kombineres, som f.eks. hos romakvinder. Derudover giver EU's charter om grundlæggende rettigheder nu EU et stærkt visionært redskab, der kunne fungere som en rettesnor for integrationslovgivningen.

4.1.1.8 EØSU beklager, at Kommissionens behandling af romabefolkningen lader meget tilbage at ønske. Mange romaer fra tredjelande lever under meget vanskelige forhold i værtslandene, hvor de ikke har adgang til grundlæggende infrastruktur og tjenesteydelser. EØSU mener, at problemet med sårbare grupper et det samme på trods af store juridiske forskelle (mellem tredjelandsstatsborgere og medlemsstatsstatsborgere). Derudover bør de grundlæggende menneskerettigheder beskyttes uanset en persons juridiske status.

4.1.1.9 Der er brug for en bedre udnyttelse af EU-midler, hvis integrationsdagsordenens mål skal opfyldes. EØSU bemærker, at den finansielle krise presser de offentlige udgifter til sociale programmer, og mener, at EU-midler kan være afgørende for støtten til centrale projekter, som i det mindste skaber et solidt grundlag for bedste praksis. Information om finansiering bør være let tilgængelig, og midlerne bør give lokale myndigheder samt offentlige og private institutioner tilstrækkeligt med incitamenter til, at de involverer sig. De tilgængelige ressourcer bør anvendes til at opmuntre civilsamfundsorganisationerne til at gå sammen og handle på græsrodsniveau med fokus på indvandrersamfunds deltagelse.

4.1.1.10 EU bør være åben over for lokale, regionale og nationale indvandrernetværk og organisationer. Etablering af netværk og social kapital bidrager til integration nedefra og skaber et miljø, hvor indvandrere føler sig myndiggjorte og ansvarlige for håndhævelsen af deres rettigheder og potentiale. Netværk og organisationer bør imidlertid støtte integration og ikke blive instrumenter til yderligere segregation. EØSU foreslår, at disse organisationer og netværk etablerer partnerskaber med organisationer i værtslandene. EU bør være åben for nye former for deltagelse og samarbejde, der fremmes af informationsteknologi og øget mobilitet.

EØSU anbefaler, at Kommissionen tager skridt til at nytænke lovgivningen om migrantarbejdere, som er en kilde til diskrimination og ulighed i sin nuværende udformning, og fortsætter sit arbejde med at støtte medlemsstaternes indsats for en øget og bedre integration.

4.1.2 Rettigheder og pligter – opnåelse af ligebehandling og et tilhørsforhold

4.1.2.1 EØSU bifalder det særlige fokus på indvandreres politiske deltagelse som folkevalgte, som vælgere eller som deltagere i rådgivende organer. Dette er en stor prøvesten for det europæiske demokrati. Kun politisk indflydelse kan sikre indvandreres integration på mellemlang og lang sigt og forhindre, at de udsættes for diskrimination. Politisk indflydelse og institutionaliserede kollektive tiltag kan få indvandrere med i den politiske proces. Dette forebygger fremmedgørelse og radikalisering. Den politiske deltagelse bør støttes gennem en nytænkning af de gældende regler for statsborgerskab i de enkelte lande. EØSU støtter derfor, at tredjelandsstatsborgere får stemmeret ved lokale, regionale, nationale og Europavalg og parallelt hermed ret til at stille op til valg. I den forbindelse ville det være et alternativ at tildele lovlige indvandrere EU-borgerskab. EU kan igen gå forrest med hensyn til demokratisk innovation og afprøve nye former for deltagelse og samarbejde.

4.2.1 Fokuseringen på det lokale niveau er fuldt berettiget. Udover at være en central aktør i leveringen af tjenester skaber det lokale niveau de umiddelbare forudsætninger for integration. Alt afhængigt af lokalsamfundets størrelse kan vellykkede integrationsprojekter have stor betydning for såvel lokalsamfund som indvandrere. Det er afgørende, at interesserede lokale myndigheder og private instanser er velinformerede og har adgang til enten EU- eller national støtte.

4.2.2 EØSU anerkender, at byområder, især store byer, er problematiske. De tiltrækker et større antal indvandrere, som i mange tilfælde etablerer perifere og forholdsvis isolerede kvarterer. Adgangen til offentlige tjenester og arbejdspladser udgør blot en del af problemet. En større udfordring ligger i byplanlægningen, som skal være såvel bæredygtig som inklusiv. EØSU anbefaler, at Kommissionen aktivt støtter projekter, der bringer dagsordenen for integration videre, så den omfatter de grundlæggende spørgsmål som boligforhold og byplanlægning.

4.2.3 Bottom-up-tilgangen er meget lovende, men kun hvis den får tilstrækkelig opbakning og finansiel støtte. Det er meget vigtigt, at Kommissionen under den næste finansielle ramme fastholder sin opbakning til en forenkling af støtteprocedurerne og direkte tilstrækkelige midler til lokale projekter (9). En bedre koordinering mellem de forskellige finansieringskilder som den foreslåede asyl- og migrationsfond, der tager sig af asyl, integration og tilbagevenden, den foreslåede fond for intern sikkerhed, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kan have afgørende betydning for inddragelsen af aktørerne på lokalt niveau.

4.3.1 Oprindelseslandenes inddragelse i processen er et yderst nødvendigt skridt i opbygningen af en samlet dagsorden for integration (10). Der er EU-lande, der udviser god praksis med hensyn til at etablere forbindelser med oprindelseslande. Imidlertid må det konstateres, at mange af disse lande, af forskellige årsager, ikke har noget incitament til at samarbejde med EU om indvandringsspørgsmål. Når det drejer sig om personer, som potentielt er berettigede til international beskyttelse, er begrænsningerne mere indlysende (11). EU's samlede migrationsstrategi skaber en god institutionel ramme for fremme af samarbejdet med tredjelande og løsningen af presserende spørgsmål med relation til mobilitet. Imidlertid kan en behandling af indvandringsspørgsmål, som navnlig tager udgangspunkt i efterspørgslen på arbejdsmarkedet i EU, eventuelt resultere i et lavere beskyttelsesniveau for indvandrere og sågar diskrimination.

4.3.2 EU bør fortsat samarbejde med oprindelseslandene med det formål at lette procedurerne inden afrejse. Det skal påpeges, at indrejse i EU er en eftertragtet mulighed i mange lande, hvilket kan skabe grobund for korruption. EU skal være beslutsom i sin bekæmpelse af dette fænomen, idet omkostningerne for kommende migranter dermed forøges, og dette påvirker deres motivation til at vende tilbage til oprindelseslandet.

4.3.3 EØSU mener, at det bedste langsigtede bidrag til udvikling af oprindelseslandene er at udforme en fornuftig arbejdsmarkedslovgivning, men ligeledes sætte indvandrere i stand til at starte grænseoverskridende virksomheder eller vende tilbage til oprindelseslandet og videregive færdigheder og motivation. EØSU anbefaler, at der udvikles støtteordninger for nystartede virksomheder og iværksætterinitiativer på bilateral basis for migranter, der vender tilbage til oprindelseslandet. Såvel oprindelseslandet som værtslandet kan indgå i et partnerskab om at skabe muligheder for deres borgere, virksomheder og lokalsamfund. Der er eksempler på samarbejde, hvor arbejdsgivernes behov imødekommes gennem indvandrernes færdigheder.

4.3.4 Fremme af cirkulær migration er legitim, så længe instrumentet ikke er lovgivning, som på direkte eller indirekte vis påvirker tredjelandsstatsborgernes rettigheder (12).

(2) Eurostat Methodologies and Working Papers, »Indicators of Immigrant Integration – A Pilot Study«. Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2011.

(4) Se resultaterne af den første Eurobarometer-undersøgelse om integration af indvandrere, MEMO/11/529, Bruxelles, den 20. juli 2011 for en sammenfatning af bekymringerne vedrørende migration af såvel EU-borgere som tredjelandsstatsborgere.

(5) De fuldstændige tal findes i COM(2011) 291 final, Kommissionens årlige rapport om indvandring og asyl (2010).

(8) European Association for the Defense of Human Rights, Foreign workers in the EU: moving towards multiple standards, founded on unequal treatment, 17. oktober 2011.

(9) Jf. Kommissionens meddelelse COM(2011) 749 final »Opbygning af et åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender for 2014-2020« og de dertil relaterede forordningsforslag 750-751-752-753.

(10) EUT C 44 af 16.2.2008, s. 91–102. Emnet »En udviklingsfremmende EU-politik for indvandring og samarbejde med hjemlandene«, blev også behandlet på det 6. møde i det europæiske integrationsforum (http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.events-and-activities-european-integration-forum-6).

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalelse

Følgende kompromisændringsforslag blev forkastet på plenarforsamlingen, men opnåede dog mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens artikel 51, stk. 6 og artikel 54, stk. 3):

Kompromisændringsforslag:

Punkt 4.1.2.1

EØSU bifalder det særlige fokus på indvandreres politiske deltagelse som folkevalgte, som vælgere eller som deltagere i rådgivende organer. Dette er en stor prøvesten for det europæiske demokrati. Kun politisk indflydelse kan sikre indvandreres integration på mellemlang og lang sigt og forhindre, at de udsættes for diskrimination. Politisk indflydelse og institutionaliserede kollektive tiltag kan få indvandrere med i den politiske proces. Dette forebygger fremmedgørelse og radikalisering. Den politiske deltagelse bør støttes gennem en nytænkning af de gældende regler for i de enkelte lande. EØSU derfor, at tredjelandsstatsborgere får stemmeret ved lokale, regionalevalg og parallelt hermed ret til at stille op til valg. EU kan igen gå forrest med hensyn til demokratisk innovation og afprøve nye former for deltagelse og samarbejde.

Resultat af afstemningen

Stemmer for	:	70
Stemmer imod	:	77
Stemmer hverken for eller imod	:	28