Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov

og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fælles købelov for Den Europæiske Union til at fremme handelen over landegrænserne i det indre marked

Kommissionen besluttede den 11. oktober 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En fælles købelov for Den Europæiske Union til at fremme handelen over landegrænserne i det indre marked«

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 16. november 2011 og den 25. oktober 2011 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov«

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 29. marts, følgende udtalelse med 87 stemmer for, 54 imod og 7 hverken for eller imod:

1.1 EØSU bifalder Kommissionens hensigt om at lette udvidelsen af den grænseoverskridende handel for erhvervslivet (især SMV'er), fremme forbrugernes grænseoverskridende indkøb og konsolidere det indre markeds fordele.

1.2 Med hensyn til valg af den fælles EU-købelovs form (en forordning) og reguleringsmiddel (en frivillig »alternativ ordning«) er det glædeligt at se, at der er taget hensyn til EØSU's tidligere forslag. Som nævnt i sin tidligere udtalelse mener udvalget imidlertid, »at man gradvis bør arbejde hen imod disse mål, startende med grænseoverskridende handelsaftaler om salg af varer (B2B) som en pilotordning for at afprøve, hvordan ordningerne virker parallelt og anvendes i praksis« (1).

1.3 Udvalget understreger, at den fælles EU-købelov skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

1.4 Hvad angår forslagets indhold, mener udvalget, at der er behov for en række vigtige forbedringer af forordningsforslaget for at:

1.5 Opdeling af den fælles EU-købelov i bestemmelser for aftaler mellem erhvervsdrivende og bestemmelser for aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere i to selvstændige dokumenter og fastsættelse af klare tidsfrister for begge vil gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbrugere at få mere viden om og anvende de nye regler.

1.6 EØSU tillægger de nye reglers frivillige karakter og garantien for frihed til at forhandle, hvorvidt den fælles EU-købelov skal anvendes, stor betydning.

1.8 Udvalget påpeger, at man ikke kan sikre udvidelsen af den grænseoverskridende handel for erhvervslivet og forbrugernes grænseoverskridende indkøb blot ved at vedtage den fælles EU-købelov, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forsætte med indsatsen for at udnytte det indre markeds fulde potentiale for vækst og jobskabelse.

1.9 EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at opstille de rette ledsageforanstaltninger, der skal sikre, at de parter, der kan tænkes at anvende den fælles købelov, hvis den bliver vedtaget, finder frem til en effektiv anvendelse og ensartet fortolkning af loven.

1.10 Forbrugerorganisationer understreger, at forslaget i sin nuværende form ikke bør finde anvendelse på forbrugertransaktioner, mens SMV'er og arbejdsgiverorganisationer fremhæver, at forslaget kan anvendes ved forbrugertransaktioner under forudsætning af, at der gennemføres en række ændringer og ledsageforanstaltninger. Forslagene fra SMV'erne og forbrugerorganisationerne adskiller sig stadig fra hinanden på mange punkter, og det er en kompleks og vanskelig proces at finde frem til optimale løsninger, som alle kan acceptere.

1.11 Udvalget anmoder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om at tage hensyn til disse punkter i udarbejdelsen af den fælles EU-købelov eller i forbindelse med ethvert andet tiltag, der har til hensigt at regulere forbrugerrettighederne i EU, og fortsætte dialogen med SMV'er og forbrugerorganisationer, så den fælles købelov på mere effektiv vis imødekommer modtagernes behov for at yde et stærkt bidrag til at lette transaktioner i hele EU.

2.1.1 De gældende EU-regler behandles forskelligt i de 27 medlemsstaters nationale retssystemer og aftaleret.

2.1.2 EU-lovgivningen indeholder en række fælles regler, navnlig på området for aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, der harmoniserer den grundlæggende forbrugeraftaleret. Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (2), der for nylig blev vedtaget, harmoniserer fuldt ud centrale elementer i forbindelse med fjernsalg såsom oplysningskrav forud for indgåelsen af aftalen, formelle krav, fortrydelsesfrist, risikoovergang og levering. Det betyder, at minimumsharmoniseringen kun gælder for lovbestemte garantier og unfair kontraktvilkår.

2.1.3 Traktatens artikel 12, 38, 164, 168 og 169, stk. 4, sikrer forrang til nationale bestemmelser, der er mere fordelagtige for forbrugerne.

2.2.1 På nuværende tidspunkt er det kun én ud af ti erhvervsdrivende i EU, der eksporterer inden for det indre marked, og hovedparten af disse eksporterer kun til nogle få medlemsstater. Kun 8 % af forbrugerne har købt varer og tjenesteydelser på internettet fra en anden medlemsstat. Man udnytter stadig ikke det fulde potentiale i det indre marked og i elektronisk handel på tværs af landegrænser.

2.2.2 Der opstår forhindringer bl.a. som følge af forskelle i skattelovgivning, administrative krav, leveringsproblemer, forskellige sprog og kultur, ringe bredbåndsdækning, krav om databeskyttelse, design, territoriale begrænsninger vedrørende intellektuel ejendomsret, betalingsfaciliteter og forskellige lovregler. Kommissionens data fra anden forskning viser, at i transaktioner mellem virksomheder og forbrugere er en af de største hindringer, der afholder forbrugerne fra at købe i udlandet, manglen på effektive klagemuligheder. 62 % af forbrugerne køber ikke via internettet på tværs af grænserne, fordi de er bange for bedrageri, 59 % ved ikke, hvad de skal gøre, hvis der opstår problemer, 49 % er bekymrede for leveringen, og 44 % er usikre på deres forbrugerrettigheder (3).

2.2.3 Hindringer for grænseoverskridende handel har en betydelig negativ effekt på erhvervsdrivende og forbrugere.

3.1 Kommissionens meddelelse (4) redegør for beslutningen om at fremlægge et forslag til forordning (5) om en fælles EU-købelov med det formål at forbedre det indre markeds funktion ved at lette udvidelsen af den grænseoverskridende handel.

Visse aspekter vil stadig være underlagt gældende national lovgivning i henhold til forordning 593/2008 (6) (Rom I-forordningen).

3.3 Den fælles EU-købelov er rettet mod de aftaler, der er mest relevante for handel over landegrænserne (for salgsaftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere og mellem erhvervsdrivende, når mindst en af parterne er en SMV, herunder aftaler om levering af digitalt indhold eller tilknyttede tjenesteydelser).

3.4 Den fælles EU-købelov er begrænset til aftaler på tværs af landegrænser (med mulighed for, at medlemsstaterne kan udvide loven).

4.1 EØSU bifalder Kommissionens intention om at lette udvidelsen af den grænseoverskridende handel for erhvervslivet (især SMV'er), fremme forbrugernes grænseoverskridende indkøb og konsolidere det indre markeds fordele.

4.2 Udvalget understreger, at den fælles EU-købelov skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

4.3 Med hensyn til valg af form (forordning) og reguleringsmiddel (en frivillig »alternativ ordning« i alle medlemsstaterne, som kan finde anvendelse efter parternes udtrykkelige aftale herom), mener udvalget, som også nævnt i sin ovennævnte udtalelse, at »man gradvis bør arbejde hen imod disse mål, startende med grænseoverskridende handelsaftaler om salg af varer (B2B) som en pilotordning«.

4.4 Hvad angår forslagets indhold, mener udvalget, at der er behov for en række vigtige forbedringer af forordningsforslaget for at:

4.5 Udvalget har tidligere påpeget, at »man gradvis bør arbejde hen imod disse mål, startende med grænseoverskridende handelsaftaler om salg af varer (B2B) som en pilotordning for at afprøve, hvordan ordningerne virker parallelt og anvendes i praksis« (7).

Opdeling af den fælles EU-købelov i bestemmelser for aftaler mellem erhvervsdrivende og bestemmelser for aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere i to selvstændige dokumenter og fastsættelse af klare tidsfrister for begge vil gøre det lettere for lovgiverne at afgøre, hvilket lovgivningsinstrument der bør anvendes til det enkelte regelsæt under hensyntagen til parternes forhandlingsposition.

4.6 Det nuværende indhold i den fælles EU-købelov har ført til betydelig utilfredshed og kritik fra SMV'er og forbrugerorganisationer, som har betvivlet det reelle behov for en frivillig ordning for at fremme e-handlen og det anvendte lovgivningsinstrument (frivillig ordning) til forbrugeraftaler.

4.7 Udvalget anmoder Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om at tage hensyn til disse aspekter i udarbejdelsen af den fælles EU-købelov og om at fortsætte dialogen med SMV'er og forbrugerorganisationer, så den fælles købelov på mere effektiv vis imødekommer modtagernes behov.

4.8 EØSU tillægger de nye reglers frivillige karakter og garantien for frihed til at forhandle, hvorvidt den fælles EU-købelov skal anvendes, stor betydning.

4.9 Hvad angår store virksomheder eller virksomheder med markedsdominans, anbefaler EØSU, at man udpeger de bedst egnede ledsageforanstaltninger, der kan gøre det lettere for SMV'er at udøve deres frie ret til at vælge mellem de to ordninger i overensstemmelse med den fælles EU-købelovs frivillige karakter.

4.10 I medfør af artikel 12 og 169 i traktaten skal der tages hensyn til kravene om beskyttelse af forbrugere og SMV'er ved tilrettelæggelse og gennemførelse af alle EU-politikker og vedtagne foranstaltninger.

4.11 Udvalget påpeger, at det er forbundet med større vanskeligheder at gennemføre den fælles EU-købelov:

4.12 Udvalget påpeger, at vedtagelse af den fælles EU-købelov ikke i sig selv kan sikre udvidelsen af den grænseoverskridende handel for erhvervslivet og forbrugernes grænseoverskridende indkøb samt udnyttelse af det indre markeds fulde potentiale for vækst og jobskabelse.

4.13 I betragtning af den økonomiske og finansielle krise bør man på enhver måde søge at opstille regler, der kan sætte gang i eksporten og fjerne administrative omkostninger. På forbrugersiden er det vigtigt at øge forbrugertilliden til det indre marked og opfordre forbrugere til at foretage køb på tværs af landegrænser gennem sikring af effektive individuelle klagemuligheder.

4.14 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at udrydde de resterende barrierer for handel over landegrænser, fremme og støtte SMV'ernes eksportaktiviteter og spille en aktiv rolle i udpegelsen og gennemførelsen af de bedst egnede foranstaltninger, der kan gøre erhvervsdrivende og forbrugere i stand til at gribe det indre markeds muligheder. Udvalget fremhæver vigtigheden af samarbejde og dialog mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter, herunder SMV'er og forbrugerorganisationer.

4.15 EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at opstille de rette ledsageforanstaltninger, der skal sikre, at de parter, der vil være omfattet af en eventuel anvendelse af den fælles EU-købelov, hvis den vedtages, får information om, hvordan loven anvendes effektivt og fortolkes ensartet. Ved at bruge informationssystemet for det indre marked (IMI-systemet) og andre informationskanaler skal medlemsstaterne oplyse alle berørte parter om den fælles EU-købelovs generelle indhold samt om forskellene mellem national- og EU-lovgivning, herunder aspekter inden for retspraksis og bedste praksis.

5.1.1 EØSU mener, at forslaget til forordning bør forbedres, så der tages større hensyn til SMV'ernes specifikke karakter:

5.1.2 Systemet er ikke brugervenligt nok for SMV'er. Uden hjælpetjenester og juridisk rådgivning kan SMV'erne ikke anvende et aftaleretligt reguleringsmiddel, der er komplekst og abstrakt, og som på visse områder henviser til de 27 medlemsstaters forskellige nationale lovgivning. Værktøjer er af afgørende betydning og kan tilskynde SMV'er til at vælge den fælles EU-købelov.

5.1.3 SMV-organisationer (9) bakker op omkring behovet for en bedre balance mellem parternes rettigheder og forpligtelser i aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere og opfordrer til afklaring og forenkling:

5.1.4 Den fælles EU-købelov skal sikre, at »tænk småt først«-princippet og proportionalitetsprincippet anvendes i deres fulde udstrækning i alle faser, og mindske bureaukratiet og overflødige omkostninger for SMV'erne. Udvalget understreger, at det er afgørende at holde reguleringsomkostningerne nede for SMV'er, og opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at tage hensyn til dette aspekt i udarbejdelsen af den fælles EU-købelov.

5.2.1 Udvalget understreger endnu en gang, at det er vigtigt at garantere retssikkerheden »i overensstemmelse med de mest avancerede former for beskyttelse af forbrugere og virksomheder« uden at hindre »medlemsstaterne i at opretholde eller indføre skrappere forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger« (10), og opfordrer til »et indre marked som »instrument« til fordel for borgeren/forbrugeren« (11).

5.2.2 Mange forbrugerorganisationer har givet udtryk for utilfredshed med og kritik af indholdet i den fælles EU-købelov (og fremhævet den lave forbrugerbeskyttelse i forhold til traktatens artikel 169, stk. 4, og det forhold, at den fælles EU-købelov vil blive anvendt uden hensyntagen til forbrugernes mening mv.). De ville foretrække, at den fælles EU-købelov ikke finder anvendelse på aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere.

5.2.3 Der er mange eksempler på, at forslaget ikke sikrer så høj forbrugerbeskyttelse som muligt.

5.2.4 Det er vigtigt at opstille særlige foranstaltninger for at sikre ansvar og grænseoverskridende opfølgning i tilfælde af svindel og svig, så man styrker forbrugertilliden: 59 % af forbrugerne angiver, at dette problem afholder dem fra at foretage grænseoverskridende transaktioner.

5.3.1 EØSU understreger, at der skal opstilles europæiske standardkontrakter, som:

Dette er meget nyttige værktøjer for SMV'er, der ønsker at indgå grænseoverskridende aftaler med forbrugere.

5.3.2 Inddragelse af og samarbejde med virksomheds-, SMV- og forbrugerorganisationer i opstillingen af europæiske standardkontrakter er en afgørende faktor.

5.4.1 Forordningsforslaget udgør et problem i forhold til opstilling af det rette retsgrundlag, fortolkning og gennemførelse.

5.4.2 Mange steder henvises der til national lovgivning (bl.a. retssubjektivitet, en aftales ugyldighed som følge af manglende retsevne, ulovlig eller amoralsk handlemåde, bestemmelse af aftalens sprog, spørgsmål om forskelsbehandling, repræsentation, antal skyldnere og fordringshavere, debitor- og kreditorskifte, herunder overdragelse, modregning og fusion, ejendomsret, herunder overdragelse af ejerskab, intellektuel ejendomsret og erstatningsret). Dette forudsætter, at erhvervsdrivende sætter sig ind i lovgivningen og betaler for juridisk bistand, og vil øge den juridiske usikkerhed.

5.4.3 Der er ingen ordning, der sikrer, at forordningen anvendes ens i hele EU. En database over juridiske afgørelser vil ikke udgøre gyldig juridisk præcedens for nationale domstole, der har kompetence til at fortolke og anvende forordningen. Hvis der er flere mulige fortolkninger, vil den juridiske usikkerhed stige.

5.4.4 Man bør overvåge retsafgørelser, fremme bedste praksis og udarbejde årlige rapporter, som et minimum i løbet af de første fem år efter forordningens gennemførelse, så man løbende kan vurdere resultaterne, fremme bedste praksis og træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette en ensartet fortolkning af forordningen i hele EU.

I denne krisetid er det usandsynligt, at der på nationalt niveau vil blive afsat store budgetbevillinger til foranstaltninger, der informerer om og fremmer de nye regler. Begrundelsens punkt 4 (Virkninger for budgettet) bør omfatte støtteforanstaltninger, herunder uddannelseskurser, der afholdes af Kommissionen for repræsentanter fra virksomheds-, SMV- og forbrugerorganisationer, som kan informere deres medlemmer om den fælles EU-købelov. Den bør også omfatte støtteforanstaltninger, der hjælper organisationerne med at yde gratis rådgivning om anvendelse af forordningen.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse

I. Følgende passager i sektionens udtalelse blev ændret til fordel for ændringsforslag vedtaget på plenarforsamlingen, men bevarelsen af dem i deres oprindelige form fik dog tilslutning fra over en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens artikel 54, stk. 4):

a) Punkt 1.2

»Med hensyn til valg af den fælles EU-købelovs form (en forordning) og reguleringsmiddel (en frivillig »alternativ ordning«) er det glædeligt at se, at der er taget hensyn til EØSU's tidligere forslag. Som nævnt i sin tidligere udtalelse (1) mener udvalget imidlertid, at Kommissionen burde indlede sit initiativ med en »værktøjskasse« som en fælles referenceramme, parterne kan bruge ved udarbejdelsen af grænseoverskridende aftaler, og derefter fremlægge et frivilligt instrument for grænseoverskridende handelsaftaler om salg af varer som en pilotordning for at afprøve, hvordan de forskellige ordninger virker sammen og anvendes i praksis.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	93
Imod	:	41
Hverken for eller imod	:	6

b) Punkt 1.7

»Udvalget fremhæver følgende vigtige punkter:

—	store vanskeligheder forbundet med gennemførelsen af den fælles EU-købelov,

—	større hensyntagen til SMV'ernes specifikke karakter,

—

i samarbejde med arbejdsgiver-, SMV- og forbrugerorganisationer skal der opstilles europæiske standardkontrakter for særlige handelsområder og aktivitetssektorer, der indeholder standardbetingelser på alle de officielle EU-sprog. Aftalerne vil være et meget nyttigt værktøj i forholdet mellem erhvervsdrivende såvel som mellem erhvervsdrivende og forbrugere, og de kan fremmes, uanset om det bliver muligt at anvende den fælles EU-købelov eller ej,

—	retssikkerheden skal øges, og indholdet af den fælles EU-købelov forbedres,

—	i medfør af artikel 12 og 153 i traktaten skal der tages hensyn til kravene om beskyttelse af forbrugere og SMV'er ved tilrettelæggelse og gennemførelse af alle EU-politikker og vedtagne foranstaltninger.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	75
Imod	:	68
Hverken for eller imod	:	7

c) Punkt 1.9

»EØSU gør opmærksom på, at det er vigtigt at opstille de rette ledsageforanstaltninger, der skal sikre, at de parter, der kan tænkes at anvende den fælles købelov, hvis den bliver vedtaget, finder frem til en effektiv anvendelse og ensartet fortolkning af loven. Udvalget fremhæver imidlertid, at forslaget i sin nuværende udformning ikke bør anvendes ved forbrugertransaktioner.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	85
Imod	:	53
Hverken for eller imod	:	5

d) Punkt 4.3

»Med hensyn til valg af form (forordning) og reguleringsmiddel (en frivillig »alternativ ordning« i alle medlemsstaterne, som kan finde anvendelse efter parternes udtrykkelige aftale herom) kunne instrumentet, som også nævnt i udvalgets ovennævnte udtalelse, begrænses til rene handelsaftaler, hvorved forbrugeraftaler indtil videre lades ude af betragtning.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	93
Imod	:	41
Hverken for eller imod	:	6

e) Punkt 4.13

»I betragtning af den økonomiske og finansielle krise bør man på enhver måde søge at opstille regler, der kan sætte gang i eksporten og fjerne administrative omkostninger. På forbrugersiden er det vigtigt at øge forbrugertilliden til det indre marked og opfordre forbrugere til at foretage køb på tværs af landegrænser gennem sikring af effektive individuelle og kollektive klagemuligheder.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	71
Imod	:	66
Hverken for eller imod	:	8

f) Punkt 5.3.1

»EØSU understreger, at der skal opstilles europæiske standardkontrakter, som:

—	står til rådighed, uanset om den fælles EU-købelov træder i kraft,

—	er udarbejdet med henblik på særlige handelsområder og aktivitetssektorer,

—	indeholder omfattende standardvilkår og -betingelser, der er baseret på EU-retten, sikrer meget høj forbrugerbeskyttelse i forbrugeraftaler og aftalefrihed i forbindelse med handelsaftaler samt fuldt ud anvender »Small Business Act«,

—	findes på alle Unionens officielle sprog,

—	overvåges og tages op til revision med bestemte mellemrum for at forbedre indholdet og bygge videre på bedste praksis, regler og retspraksis.

Dette er meget nyttige værktøjer for SMV'er, der ønsker at indgå grænseoverskridende aftaler med forbrugere.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	75
Imod	:	68
Hverken for eller imod	:	7

II. Følgende punkt i sektionens udtalelse blev slettet som følge af et ændringsforslag vedtaget på plenarforsamlingen, men bevarelsen af punktet fik dog tilslutning fra over en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens artikel 54, stk. 4):

a) Punkt 5.4.1

»EØSU understreger, at et af de områder, der vækker størst bekymring på forbrugerområdet for så vidt angår transaktioner på tværs af grænserne, er manglen på effektiv klageadgang. Kommissionens seneste forslag til direktiv om alternativ tvistbilæggelse og online-tvistbilæggelse er et vigtigt skridt fremad, men der mangler stadig en europæisk retlig kollektiv søgsmålsordning.«

Resultat af afstemningen om ændringsforslaget

For	:	71
Imod	:	71
Hverken for eller imod	:	7

Det hedder i artikel 56, stk. 6, i EØSU's forretningsorden: »Hvis der under en afstemning er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme«. I henhold til denne bestemmelse besluttede formanden at støtte ændringsforslaget.

(1) EUT C 84 af 17.3.2011, s. 1 (pkt. 1.2 og 1.3).