22.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 143/78

1.1

Forslaget til ændring af gennemsigtighedsdirektivet indgår som led i en større pakke fra Kommissionen, der skal lette små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) adgang til finansiering. Det viser samtidig den vægt, der lægges på at genoprette tilliden blandt investorer og forsyne markedet med informationer af høj kvalitet. Det her behandlede forslag bygger på henstillingerne i en uafhængig rapport fra konsulentfirmaet Mazars, er resultatet af en høring af interesserede parter og disses kommentarer, og tager udgangspunkt i Kommissionens beretning fra maj 2010 og konsekvensanalysen af de forskellige modeller, der fremlægges. EØSU støtter således forslagets mål og indhold, men ønsker ikke desto mindre at fremsætte en række bemærkninger.

1.2

De foreslåede ændringer, der har til hensigt at gøre markedet mere attraktivt for små og mellemstore udstedere, vil finde anvendelse på alle. Den største effekt af forenklingerne vil muligvis ikke blive mærket så meget af dem, som forenklingerne egentlig er rettet imod, men snarere af de store virksomheder, der opererer på markedet. Det er et fåtal, der betragter gennemsigtighedsdirektivets krav som en hindring for små og mellemstore udstederes adgang til markedet, og det er derfor ikke sikkert, at forenklingerne kommer til at spille nogen vigtig rolle i beslutningstagningen eller vil have nogen væsentlig indvirkning med hensyn til at gøre markedet mere attraktivt for SMV'er. Da forenklingerne ifølge de berørte aktører imidlertid ikke udhuler markedets troværdighed eller investorbeskyttelsen, vil de få en økonomisk virkning, der selv om den vil være størst for de store virksomheder, i sidste ende også vil kunne mærkes af SMV'er og således være af betydning for den type virksomhed, der udgør hovedparten af det europæiske erhvervsliv.

1.3

Offentliggørelse af kvartalsrapporter har lige siden 2004 været genstand for debat og har haft en række modstandere. EØSU manede til forsigtighed i dette spørgsmål. Ulemperne ved obligatorisk offentliggørelse, som der blev henvist til på det tidspunkt, er blevet bekræftet (øget informationsmængde uden øget informationskvalitet, store finansielle udgifter og offeromkostninger, indførelse af en kortsigtet tilgang pga. nødvendigheden af at kunne påvise resultater på markedet - på bekostning af en mere strategisk, langsigtet vision). Presset for at opnå resultater på kort sigt kan endda betragtes som en af årsagerne til den krise, der er opstået. Finanssektoren føler sig hvert kvartal presset til at forelægge mere og mere positive resultater. Da der ikke foreligger nogen trussel mod den nødvendige og ønskværdige gennemsigtighed, og da formidlingen af vigtige oplysninger er sikret gennem overholdelse af prospekt- og markedsmisbrugsdirektivet, støtter EØSU, at bestemmelsen om obligatorisk offentliggørelse ophæves, så det bliver markedet, der afgør, hvor mange oplysninger der er nødvendige.

1.4

Nogle har fremhævet kompleksiteten af rapporternes beskrivende indhold som en væsentlig kilde til offeromkostninger og andre omkostninger i forbindelse med underleveranceaftaler med eksperter på området. Der er ingen garanti for, at det i væsentlig grad vil reducere omkostningerne, at Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (ESMA) udarbejder sådanne modeller, men initiativet kan muligvis føre til visse besparelser for SMV'er, som ikke længere ville skulle betale eksterne organer for at udarbejde rapporternes beskrivende indhold. Endelig er det værd at påpege, at modeller vanskeligt kan tage højde for alle situationer, hvilket kan betyde, at nogle af de leverede oplysninger forenkles, eller at andre vigtige oplysninger slet ikke gives, fordi de ikke er omfattet af modellen.

1.5

En udvidelse af definitionen af de anmeldelsespligtige finansielle instrumenter viser den vægt, der lægges på at ajourføre reglerne om markedsinnovation og dermed på at holde trit med udviklingen. Denne ændring bringer gennemsigtighedsdirektivet på linje med de foranstaltninger, der allerede er taget i Storbritannien og Portugal, og med dem, der er under udarbejdelse i andre lande i EU og i resten af verden. I Frankrig var der taget et lovgivningsinitiativ på dette område, men det viste sig at være utilstrækkeligt. Man kunne måske frygte, at markedet kunne blive oversvømmet med unødvendige informationer, men erfaringerne fra de lande, der allerede kræver en sådan anmeldelse, viser, at en sådan frygt er ubegrundet, og mange interessenter foreslår, at man lærer af Storbritanniens erfaringer på området.

1.6

Hvad angår oprettelsen af den europæiske rapporteringsmekanisme, henleder EØSU opmærksomheden på, at det kan være vanskeligt at integrere de eksisterende nationale databaser på grund af manglende kompatibilitet mellem den anvendte teknologi i de forskellige lande. En række aktører anbefaler oprettelse af en sådan mekanisme, hovedsagelig med relation til oplysninger til investorer og analytikere, men det er nødvendigt at foretage en vurdering af cost/benefit-forholdet ved dens oprettelse og vedligeholdelse. Der er ikke desto mindre tale om en vigtig foranstaltning, som vil fremme udviklingen af det indre marked.

1.7

Med hensyn til den nye ordlyd i direktivets artikel 6 vedrørende obligatorisk offentliggørelse af informationer om betalinger til regeringer, går EØSU ind for en udvidelse af denne bestemmelses anvendelsesområde. Det kan ikke benægtes, at det er vigtigt at offentliggøre betalinger foretaget af udstedere, som har aktiviteter i udvindingsindustrien eller skovbrugsindustrien, men ordlyden af denne artikel kunne være mere ambitiøs og dække tilfælde, hvor privatpersoner gives koncessioner af offentlig interesse som f.eks. til at drive transport-, telekommunikations-, energi- og spillenetværk, enten gennem direkte koncessioner eller oprettelse af offentlig-private partnerskaber. Enhver transaktion af denne art med offentlige myndigheder bør offentliggøres på lande- eller projektbasis. Da målet med denne foranstaltning er at holde regeringer ansvarlige for anvendelsen af deres indtægter, må de beløb, der udbetales i forbindelse med et lands ressourceudnyttelses- og infrastrukturprojekter ud over dem, der dækkes af direktivet, ikke overses.

1.8

Hvad angår sanktioner, mener EØSU, at der ud over at fastsætte øvre grænser for de planlagte sanktioner bør fastsættes mindstetærskler for at undgå straffrihed og anvendelse af sanktioner, som ikke har nogen afskrækkende effekt, eller som slet ikke straffer ulovlig adfærd. Samtidig bør der ske en harmonisering af den praksis, der følges i de enkelte medlemsstater.

1.9

Inden for den gældende ramme vil det være lidet sandsynligt, at der vil ske en pludselig stigning i efterspørgslen. Blot må det påpeges, at forslaget om forenkling af gennemsigtighedsdirektivets bestemmelser sammen med andre planlagte forslag om at gøre markedet mere attraktivt kan føre til en stigning i antallet af transaktioner, hvis indvirkning på markedets funktion der endnu ikke er taget højde for. Samtidig kunne den øgede synlighed, som SMV'er opnår, og det mere attraktive marked for investorer fremhæve manglerne i den nuværende forbrugeroplysning, som gør det umuligt for dem at forstå de oplysninger, der er tilgængelige, og følgelig træffe velovervejede beslutninger.

2.1

I henhold til artikel 33 i gennemsigtighedsdirektivet (direktiv 2004/109/EF (1)) præsenterede Kommissionen en informationsrapport om direktivets gennemførelse i de år, det var i kraft. I konklusionerne fremhæver rapporten betydningen for de fleste interessenter af direktivets krav om et korrekt og effektivt fungerende marked.

2.2

Det her behandlede forslag til ændring af direktivet er forelagt på en måde, der tager hensyn til Kommissionens politiske prioritet, der går ud på at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for små og mellemstore udstedere og lette deres adgang til kapital. Det er endvidere hensigten med forslaget at gøre de krav, der stilles til små og mellemstore udstedere, mere rimelige, uden at det går ud over investorbeskyttelsen. Herudover har revisionen af direktivet til formål at sikre gennemsigtighed i større kapitalerhvervelser, tillid blandt investorer og øget fokus på langsigtede resultater og bidrager dermed til at styrke den finansielle stabilitet. Endelig er det også hensigten, at bedre adgang til regulerede oplysninger på EU-plan skal øge den funktionelle integration på de europæiske værdipapirmarkeder og gøre små og mellemstore børsnoterede virksomheder mere synlige på tværs af grænserne.

2.3

Det må understreges, at forslaget til ændring af direktivet tager udgangspunkt i en uafhængig undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Mazars, hvis mål er at give kvantitativ og kvalitativ dokumentation til støtte for Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 33 i gennemførelsesdirektivet. Der er også trukket på rapporter offentliggjort af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (ESMA) og af Ekspertgruppen vedrørende de Europæiske Værdipapirmarkeder (ESME).

2.4

Der er fremhævet to områder, som skal forbedres: det forhold, at direktivet bygger på en minimumsharmonisering, som gør det muligt for medlemsstaterne at vedtage mere restriktive foranstaltninger, hvilket skaber gennemførelsesproblemer og øger omkostningerne, samt det forhold, at der ikke er fremsat blødere foranstaltninger for SMV'er, hvilket hæmmer motivationen til at benytte sig af markedet. Der er endvidere behov for præciseringer af nogle definitioner i direktivet og for større konsistens og klarhed i anvendelsen af visse termer med lignende betydning i dokumentet. Endelig fremhæver rapporten det nødvendige i at indføre forbedringer i bestemmelserne vedrørende anmeldelse.

2.5

Virkningerne af de forskellige modeller blev vurderet, hvilket førte til følgende beslutninger:

2.6

De vigtigste ændringer, der indføres for enten at lette SMV'ers adgang til markedet eller præcisere direktivets tekst, er følgende:

3.1

Den her behandlede revision af gennemsigtighedsdirektivet har bl.a. til formål at gøre de regulerede markeder mere attraktive for små og mellemstore udstedere, hvilket er af afgørende betydning for markedets udvikling og vækst. De foreslåede ændringer af gennemsigtighedsdirektivet repræsenterer således et positivt initiativ, som gør det muligt at forenkle visse procedurer, uden at det går ud over kvaliteten af oplysninger, som er vigtige for investorernes beslutningstagning og markedsanalytikernes vurderinger. Disse forenklinger vil uden tvivl have en positiv effekt på samtlige børsnoterede virksomheders omkostninger, men kan have særlig stor virkning for SMV'er.

3.2

På trods af disse forenklinger er og bliver dette en sektor, hvis regler og terminologi er vanskelige at forstå for forbrugeren. Selv om det er vanskeligt at sikre generel oplysning af befolkningen på dette område, er forbrugerbeskyttelse særdeles vigtig, da den ved hjælp af uddannelse og oplysning, som stilles til rådighed både af tilsynsmyndighederne og regeringerne, værner forbrugerne mod vildledelse som følge af teknisk jargon, og dette bør derfor være et område, der lægges vægt på i fremtidige initiativer.

3.3

De modeller for det beskrivende indhold, der er indeholdt i forslaget, vil kunne lette forståelsen af oplysninger og gøre oplysninger mere sammenlignelige. Selv om det er en kompliceret sag at udarbejde modeller, som kan indebære risiko for, at indholdet overforenkles, og at der ikke tages højde for alle situationer, kan anvendelsen af modeller nedbringe omkostningerne, navnlig for SMV'er. Modellerne kan endog gøre det lettere for forbrugere at fortolke oplysninger.

3.4

Betydningen af at afskaffe forpligtelsen til offentliggørelse af kvartalsrapporter må fremhæves. Bekæmpelsen af den kortsigtede tilgang, som har fundet indpas på markedet, og som dette initiativ i vid udstrækning har bidraget til, er af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling af markedet. Kun en langsigtet vision kan fremme innovation, som er en central betingelse for en bæredygtig og inklusiv udvikling – prioriteter i Europa 2020-strategien.

3.5

En bredere definition af instrumenter, der skal anmeldes, er et vigtigt element i ændringerne af gennemsigtighedsdirektivet. Finansiel innovation har ført til skabelse af nye instrumenttyper, hvortil der er behov for en gennemsigtighedsmæssig ramme. Det håbes, at disse ændringer vil udfylde de eksisterende huller i anmeldelseskravene for større besiddelser af stemmerettigheder og i kravene om anmeldelse af større aktiebesiddelser, så det undgås, at der opbygges hemmelige aktieposter, og at markedet, som det allerede er sket, uden forudgående varsel oplyses om større besiddelser.

3.6

Det mål, der går ud på at skabe en fælles europæisk mekanisme til opbevaring af regulerede oplysninger på EU-plan, er ambitiøst og bør fastholdes. Dette vil uden tvivl være et vigtigt værktøj for udbygning af det indre marked. Der skal blot tages hensyn til cost/benefit-forholdet ved instrumentets oprettelse og vedligeholdelse.

3.7

Gennemsigtighedsdirektivet kommer nu til at finde anvendelse på betalinger til regeringer foretaget af udvindingsindustrier i de lande, hvor de er aktive. Dette innovative forslag fra Kommissionen søger at vise de finansielle virkninger, som en virksomheds aktiviteter har i værtslandet, og styrker derved gennemsigtigheden. EØSU er overbevist om, at direktivet kunne være endnu mere ambitiøst og udvide den obligatoriske offentliggørelse til at omfatte betalinger relateret til andre aktiviteter af offentlig interesse, hvortil der er givet koncession til privatpersoner. Sådanne beløb kan være betydelige, navnlig når det gælder koncessioner i transport-, telekommunikations- og energisektoren og endog i spillesektoren.

3.8

Også sanktionssystemet revideres i Kommissionens forslag, som styrker de kompetente myndigheders beføjelser ved at omfatte visse instrumenter såsom retten til at hindre stemmeafgivning og offentliggøre sanktioner. Det bør understreges, at selv om der er fastsat øvre grænser for finansielle sanktioner, er der ikke på samme måde fastsat mindstetærskler. Fastsættelsen af sådanne grænser ville have endnu en afskrækkende virkning.

3.9

En forenkling af reglerne med det formål at gøre markedet mere attraktivt kan føre til en stigning i antallet af transaktioner, og det vides ikke, hvilken virkning dette vil have for normale operationer, hvad enten det drejer sig om børser eller tilsynsmyndigheder, som man håber vil kunne håndtere den pludselige stigning i antallet af transaktioner.

3.10

Selv om dette emne ikke direkte har noget at gøre med gennemsigtighedsdirektivet, ønsker EØSU at benytte lejligheden til at fremhæve en af de største hindringer for udvidelsen af markedet - de høje gebyrer, der opkræves af fondsbørserne. Faktisk er det ikke kun omkostningerne ved notering, men også de årlige omkostninger ved at forblive på markedet - begge betydelige omkostninger - der af virksomhederne betragtes som en demotiverende faktor i deres noteringsovervejelser. Ethvert initiativ på dette område vil derfor i høj grad kunne gøre det lettere for virksomheder at træffe beslutning om notering.