12.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/1

1.

Kommissionen foreslår at reducere personalet i alle Den Europæiske Unions institutioner og agenturer med 5 % mellem 2013 og 2018. For at styre effekten af denne reduktion og behandle andre personalerelaterede spørgsmål foreslår den en række ændringer til vedtægten:

2.

Kommissionens forslag anslår de finansielle virkninger i perioden 2013-2020 til:

3.

Herudover forventes der besparelser i udgifterne til pensioner i en størrelsesorden af 1 000 millioner euro om året på lang sigt (3).

4.

Retten påpeger, at virkningerne af Kommissionens forslag ikke blot bør måles i forhold til en reduktion af personalet på 5 % og implementeringen af ændringerne i vedtægten, men også i forhold til det overordnede finansielle mål, der forventes opnået med forslaget.

5.

Den foreslåede reduktion af personalet med 5 % er et nøgleelement, som bidrager til at opnå de planlagte finansielle besparelser, selv om dette dog vil afhænge af, hvordan bevillingerne fastlægges inden for rammerne af FFR. De planlagte besparelser med hensyn til personale og udgifter vil bedst kunne sikres, hvis hver institution reducerer sit personale med 5 %.

6.

Institutionerne er nødt til at tage hensyn til de planlagte personalenedskæringer, når de planlægger EU's aktiviteter og forvalter deres personaleressourcer, og på den baggrund foretage en hensigtsmæssig prioritering, navnlig i forbindelse med de afgørelser, der skal træffes vedrørende EU's politikker og udgifterne i den kommende FFR-periode.

7.

Forslaget behandler ikke spørgsmål i relation til forvaltning af menneskelige ressourcer (uddannelse, bedømmelse af arbejdsindsats, forfremmelse og indplacering) som midler til at øge de EU-ansattes samlede produktivitet.

8.

Retten noterer, at forslaget ikke i sig selv vil føre til en reduktion af antallet af ansatte og de tilsvarende finansielle besparelser. Artikel 6 i forslaget til vedtægt henviser eksplicit til forpligtelserne i FFR og den interinstitutionelle aftale om dens gennemførelse (4). Retten erindrer om, at størrelsen af EU’s personale fastsættes i de afgørelser, der vedtages under den årlige budgetprocedure, og som skal bringes i overensstemmelse med målene for Kommissionens forslag.

9.

Retten anbefaler, at institutionerne hvert år aflægger rapport om de foranstaltninger, de har truffet for at opfylde det planlagte mål om at reducere personalet med 5 % ved at undlade at erstatte nogle af de medarbejdere, der forlader tjenesten, dvs. medarbejdere, som går på pension og medarbejdere, hvis kontrakter udløber. Rapporterne bør dokumentere, at målet om at reducere omkostningerne ikke omgås ved for eksempel at anvende eksterne tjenesteleverandører, eftersom denne type personale ikke er afspejlet i antallet af beskæftigede.

10.

Den nuværende metode til tilpasning af EU-tjenestemændenes løn og pensioner er baseret på ændringer i tjenestemændenes reallønninger i otte medlemsstater. Den nye metode, der foreslås, går ud på at basere tilpasningerne på ændringer i den nominelle bruttoløn for tjenestemænd i alle medlemsstater, hvorved effekten af skatter og andre fradrag i lønnen holdes uden for beregningen. Denne ændring kan betyde en mindre kompleks og hurtigere metode til beregning af tilpasningerne. Lovgiver bør imidlertid nøje overveje den finansielle nettoeffekt af denne ændring.

11.

Kommissionens forslag indfører en automatisk undtagelsesklausul, som betyder, at enhver forhøjelse af lønninger og pensioner delvist kan udskydes i et år. Det vil udløse yderligere et års udsættelse i forhold til den nuværende udsættelse på op til et år ifølge de nuværende forordninger (5), hvis alle betingelser for dens anvendelse efterprøves (6). Den udsættelse, der følger af disse tilpasninger, mindsker muligheden for at justere de EU-ansattes lønninger og pensioner i forhold til de nationale tjenestemænds lønninger og pensioner. Sådanne tilpasninger bør ideelt set indtræffe så tæt som muligt på de betingelser, der udløser ændringen.

12.

Ud over de nuværende ansættelsesgrupper for administratorer (AD) og assistenter (AST) indfører forslaget en ny personalekategori »AST/SC« for sekretærer og kontorpersonale. Det lønningsniveau, der foreslås for basislønklasserne i denne ansættelsesgruppe, vil under visse omstændigheder gøre det vanskeligt at ansætte medarbejdere med de sprogkundskaber, som arten af institutionernes arbejde kræver, og sikre, at der fortsat er en geografisk balance.

13.

Kommissionen foreslår, at karriereforløbet i AST-ansættelsesgruppen omstruktureres, således at de to højeste lønklasser forbeholdes personale med stort ansvar. Fremover vil der være »seniorassistenter« (AST 10 og AST 11) og »assistenter« (AST 1 til AST 9). For assistenter, som er ansat efter ændringen af vedtægten i 2004, vil de overgangsbestemmelser, der foreslås for medarbejdere, der gør tjeneste den 31. december 2012, imidlertid kunne skabe problemer med ulige behandling (7).

14.

Forslaget om en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse gælder for alle medarbejdere, undtagen dem som udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør. Retten anbefaler, at man overvejer, om sådanne ordninger også kunne gælde for ledere, under hensyntagen både til det engagement, der med rimelighed kan forventes af disse, og til det forhold, at institutionerne er nødt til at udnytte alle sine medarbejdere bedst muligt, herunder også dem, som ønsker at kunne kombinere arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser.

15.

Retten glæder sig over forslaget om, at Domstolen af hensyn til åbenheden vil føre et register over de forskellige institutioners gennemførelsesbestemmelser, og at Kommissionen hvert tredje år aflægger en rapport om de bestemmelser, som de enkelte institutioner har vedtaget med henblik på gennemførelse af denne vedtægt. Derudover anbefaler Retten, at Kommissionen foreslår en procedure med forudgående høring, så man undgår, at de ansatte forskelsbehandles, fordi institutionernes gennemførelsesbestemmelser er indbyrdes afvigende.

16.

Kommissionens forslag om at løse den store mangel på geografisk balance, som har været gældende i lang tid, hvor nogle nationaliteter er underrepræsenterede i forhold til deres befolknings relative vægt, bør overvejes meget nøje. Alle sådanne ordninger bør overholde princippet om, at EU’s borgere er lige, og at ingen stilling i princippet kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.

17.

Kommissionen foreslår, at der i AØA indføres en ny kategori af midlertidigt ansatte for agenturerne. Ansatte i denne kategori kan ansættes for en bestemt periode eller på ubestemt tid. De, der ansættes på ubestemt tid, vil de facto og i næsten alle henseender få omtrent samme status som tjenestemænd. Men der er ingen bestemmelser, som kan sikre, at sådanne medarbejdere udvælges med den samme strenghed og efter de samme principper og standarder, som dem, der anvendes ved udvælgelsen af tjenestemænd.

18.

Retten erindrer om, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem behovet for at sikre, at OLAF’s undersøgelser er effektive, og for at de grundlæggende rettigheder beskyttes. Det bør fremgå klart, at udtrykket »akt, der går ham imod«, og som vedrører en person, der er omfattet af vedtægten, som nævnt i artikel 90a, gælder for alle akter, som OLAF udarbejder under gennemførelsen af sine undersøgelser, og som fratager den ansatte muligheden for i praksis at udøve eller nyde godt af en grundlæggende rettighed, særlig i tilfælde hvor OLAF har udarbejdet sin endelige rapport og/eller har sendt oplysninger til de nationale retsmyndigheder. I praksis har erfaringen endvidere vist, at de nugældende retsforskrifter (8) ikke er præcise nok til at sikre, at der ikke opstår forvirring med hensyn til OLAF’s rolle i sager, hvor der er tale om en alvorlig forseelse, men hvor EU's finansielle interesser ikke står på spil.

19.

Efter oprettelsen af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (9) er kontoret blevet det vigtigste kontaktpunkt for EU-borgere, som ønsker at arbejde for de europæiske institutioner. Vedtægtens nugældende regler for udvælgelsesprøver, som afholdes af EPSO (10), er rudimentære. Siden de blev indført i 2004, er der udviklet en omfattende retspraksis, som har præciseret vigtige principper i udvælgelsesproceduren, for eksempel med hensyn til udvælgelseskomitéernes rolle og anvendelsen af sprog. Af klarhedshensyn bør Kommissionen overveje at foreslå de nødvendige ændringer, så disse præciseringer afspejles i de relevante bestemmelser i vedtægten.

20.

Vedtægten og AØA er i årenes løb blevet mere og mere komplicerede. Med henblik på yderligere at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning bør Kommissionen i samråd med de øvrige berørte institutioner gennemføre en undersøgelse for at klarlægge de områder, hvor der er mulighed for forenkling. En sådan undersøgelse bør omfatte en gennemgang af reglerne i andre internationale organisationer og i de EU-institutioner og -organer, som ikke er omfattet af vedtægten.

21.

Artikel 336 i TEUF er fortsat grundlaget for reguleringen af forholdet mellem institutionerne og deres ansatte, men ifølge den nylig indførte artikel 298 i TEUF skal EU-lovgiver fastsætte bestemmelser med henblik på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning. Sådanne bestemmelser kunne være nyttige som supplement til reglerne i vedtægten. Kommissionen bør overveje på grundlag af artikel 298 i TEUF at foreslå bestemmelser, som kan forbedre forholdet mellem borgerne og den europæiske forvaltning, for eksempel ved at det præciseres, hvordan institutionerne sikrer, at deres medarbejdere behandler borgerne lige, eller hvordan de behandler tilfælde af påståede interessekonflikter.