7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/188


Torsdag den 10. marts 2011
Påkørsel af tunge lastvogne

P7_TA(2011)0102

Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om påkørsel af tunge lastvogne

2012/C 199 E/25

Europa-Parlamentet,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at tunge lastvogne udgør 3 % af EU's vognpark, men er årsag til 14 % af de dødelige påkørsler, hvilket beløber sig til mere end 4 000 årlige dødsulykker i EU's 27 medlemsstater,

B.

der henviser til, at der hvert år i Europa dræbes omkring 400 personer, primært ubeskyttede trafikanter såsom cyklister, motorcyklister og fodgængere, på grund af tunge lastvognes blinde vinkler,

C.

der henviser til, at mange af disse dødsulykker kunne være undgået ved komplet montering af spejle eller mere og mere billige kameraovervågningsenheder, aktive advarselssystemer, avancerede nødbremsesystemer og advarselssystemer ved vognbaneskift,

D.

der henviser til, at der stadig er betydelige og farlige blinde vinkler omkring tunge lastvogne på trods af de øgede synlighedskrav i direktiverne 2003/97/EF og 2007/38/EF for henholdsvis nyindregistrerede tunge lastvogne og tunge lastvogne, der kører i øjeblikket,

E.

der henviser til, at 2007-kravene er mindre strenge end kravene fra 2003 og er blevet utilstrækkeligt gennemført af medlemsstaterne på trods af EU's ønske om at halvere dødsulykker i trafikken,

1.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin evaluering af direktiv 2007/38/EF og til at revidere det med henblik på at bringe det i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og med de seneste indirekte krav til udsynsudstyr for nyregistrerede lastvogne for at sikre et optimalt sikkerhedsniveau;

2.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der ikke dispenseres for den obligatoriske montering af avancerede nødbremsesystemer og advarselssystemer ved vognbaneskift i henhold til den generelle sikkerhedsforordning (EF) nr. 661/2009;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Rådet og Kommissionen.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 10. marts 2011 (P7_PV(2011)03-10(ANN2)).