|
12.10.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 301/3 |
Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af foranstaltningerne i Rådets afgørelse 2011/235/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/670/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1002/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran
2011/C 301/04
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er anført i bilaget til Rådets afgø-relse 2011/235/FUSP som gennemført ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/670/FUSP (1) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 359/2011 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1002/2011 (2) om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran.
Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer, der er anført i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2011/235/FUSP og i forordning (EU) nr. 359/2011.
Disse personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 359/2011, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 4 i forordningen).
De berørte personer kan med den fornødne dokumentation på følgende adresse rette en anmodning til Rådet om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
DG K Coordination |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
De berørte personer gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L 267 af 12.10.2011, s. 13.
(2) EUT L 267 af 12.10.2011, s. 1.