29.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 348/12

(1)

Afgørelsen, der er rettet til 62 juridiske personer, som tilhører 17 koncerner inden for sektoren for badeværelsesudstyr og — inventar, vedrører overtrædelse af artikel 101 i EUF-traktaten og artikel 53 i EØS-aftalen. Fra den 16. oktober 1992 indtil den 9. november 2004 deltog adressaterne i én vedvarende overtrædelse, som dækkede Østrig, Tyskland, Nederlandene, Italien, Belgien og Frankrig, og som omfattede samordning af årlige prisstigninger samt af prisstigninger ved særlige lejligheder (f.eks. i tilfælde af stigning i råvarepriser, motorvejsafgifter, Euroens indførelse), fastsættelse af minimumspriser og rabatter og udveksling af følsomme forretningsoplysninger.

(2)

Sagen blev indledt, efter at Masco den 15. juli 2004 havde fremsat en anmodning om bødefritagelse i henhold til Kommissionens samarbejdsmeddelelse fra 2002. Kommissionen indhentede yderligere dokumentation ved kontrolbesøg i november 2004 hos en del af de virksomheder, som afgørelsen var rettet til i Østrig, Belgien, Tyskland, Italien og Nederlandene. Efter disse kontrolbesøg modtog Kommissionen anmodninger om samarbejde fra Grohe, Ideal Standard, Hansa, Dornbracht, Roca og Artweger og fremsendte en række anmodninger om oplysninger.

(3)

Den 26. marts 2007 blev der fremsendt en klagepunktsmeddelelse, og alle virksomheder fik mulighed for at få indsigt i sagens akter og forsvare sig i forhold til Kommissionens indledende holdning, såvel skriftligt som ved en mundtlig høring den 12.-14. november 2007. Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 25. maj 2010 og den 18. juni 2010, og Kommissionen vedtog afgørelsen den 23. juni 2010.

(4)

Afgørelsen vedrører én vedvarende overtrædelse af artikel 101 i EUF-traktaten og artikel 53 i EØS-aftalen inden for sektoren for badeværelsesudstyr og -inventar, især produktgrupperne vandhaner, armaturer, keramiske sanitetsartikler og bruseafskærmninger.

(5)

Overtrædelsen omfattede samordning af årlige prisstigninger samt af prisstigninger ved særlige lejligheder (f.eks. i tilfælde af stigning i råvarepriser, motorvejsafgifter, euroens indførelse), fastsættelse af minimumspriser og rabatter og udveksling af følsomme forretningsoplysninger. Samordningen af priser foregik hovedsageligt i forbindelse med møder, der blev afholdt i 13 forskellige nationale brancheorganisationer, suppleret med bilaterale kontakter mellem nogle af virksomhederne i perioden mellem 1992 og 2004 med fokus på producenters salg til grossister.

(6)

Kartellet omfattede seks medlemslande — Tyskland, Østrig, Italien, Belgien, Frankrig og Nederlandene. Med hensyn til Nederlandene konstateres der overtrædelse i afgørelsen, men der pålægges ikke nogen bøde, fordi overtrædelsen for Nederlandene var forældet fra og med 31. december 2009.

(7)

I afgørelsen konstateres én vedvarende overtrædelse for tre produktgrupper i ovennævnte seks medlemslande. Af de i alt 17 berørte koncerner kendtes 8 ansvarlige for overtrædelsen i alle seks lande (dvs. Masco, American Standard, Grohe, Hansa, Duravit, Duscholux, Sanitec og Villeroy & Boch), da det blev fastslået, at de ikke kunne være uvidende om kartellets omfang og hovedindhold. De øvrige virksomheder blev kun kendt ansvarlige for overtrædelsen i de lande, hvor de var aktive i kartellet, da det ikke kunne fastslås, om de havde kendskab til kartellets globale geografiske rækkevidde (2).

(8)

Hver adressat holdes ansvarlig for sin egen deltagelse i kartellets aktiviteter, dvs. enten som direkte deltager eller, hvis der er tale om et moderselskab, fordi dette anses som ansvarlig for datterselskabets adfærd, hvis moderselskabet havde en afgørende indflydelse på datterselskabernes virksomhed i den omhandlede periode.

(9)

Afgørelsen er stilet til 62 juridiske personer, der tilhører følgende 17 virksomheder: Masco, Grohe, Ideal Standard (3), Roca, Hansa, Dornbracht, Sanitec, Villeroy & Boch, Duravit, Duscholux, Kludi, Artweger, Cisal, Mamoli, RAF, Teorema og Zucchetti.

(10)

Overtrædelsens varighed for afgørelsens adressater er som følger:

(11)

Afgørelsen anvender retningslinjerne for bødepålæg fra 2006 (4).

(12)

Bødens grundbeløb blev fastsat som en andel af værdien af den afsætning af badeværelsesudstyr og –inventar, som hver enkelt virksomhed i det relevante geografiske område havde haft til grossister i det sidste kalenderår, hvor den havde deltaget i overtrædelsen (2003 for de fleste virksomheders vedkommende), som multipliceres med det antal år og måneder, virksomheden har deltaget i overtrædelsen (variabelt beløb), plus et ekstrabeløb, der også fastsættes som en andel af afsætningsværdien for at forhindre horisontale prisfastsættelsesaftaler (»adgangsgebyr«).

(13)

Under hensyntagen til overtrædelsens art, alle de deltagende virksomheders samlede markedsandel, overtrædelsens geografiske omfang og implementering, blev både det variable beløb og adgangsgebyret fastsat til 15 %.

(14)

Der forelå ikke skærpede omstændigheder i denne sag. Grundbeløbet blev ikke forhøjet for at opnå en afskrækkende virkning.

(15)

Den omsætningsgrænse på 10 %, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 blev nået af alle virksomheder bortset fra to. De respektive bøder blev reguleret under hensyntagen hertil.

(16)

Med hensyn til anvendelsen af samarbejdsmeddelelsen fra 2002 opnår Masco fuld bødefritagelse. Bøderne til Grohe og Ideal Standard blev nedsat med 30 %. I overensstemmelse med punkt 23 i samarbejdsmeddelelsen tog Kommissionen endvidere ikke hensyn til forholdene omkring keramik i Belgien og vandhaner og udstyr og keramik i Frankrig ved fastsættelsen af den bøde, der blev pålagt Ideal Standard. Det skyldes, at Ideal Standard var den første virksomhed, der underrettede Kommissionen om overtrædelsen inden for disse produktgrupper og lande. Kommissionen havde hidtil ikke været bekendt med disse forhold. Anmodningerne om bødefritagelser fra Hansa, Roca, Dornbracht og Artweger blev afvist, fordi de ikke indeholdt informationer af væsentlig merværdi i forhold til de informationer, som Kommissionen allerede rådede over.

(17)

Ti virksomheder påberåbte sig manglende betalingsevne efter punkt 35 i retningslinjerne for bødepålæg fra 2006. Kommissionen undersøgte disse anmodninger og analyserede omhyggeligt virksomhedernes finansielle situation og den specifikke sociale og økonomiske baggrund.

(18)

Ved vurderingen af virksomhedernes finansielle situation undersøgte Kommissionen deres seneste og aktuelle regnskaber samt deres fremskrivninger for de kommende år. Den analyserede en række finansielle nøgletal for virksomhedernes soliditet, rentabilitet, solvens og likviditet samt egenkapital. Der blev endvidere taget hensyn til virksomhedernes relationer til eksterne finansielle partnere, f.eks. banker og aktionærer. Der blev også taget hensyn til omstruktureringsplaner.

(19)

Kommissionen vurderede de specifikke sociale og økonomiske forhold for de virksomheder, som angiveligt var i en tilstrækkeligt kritisk situation. Der blev i denne forbindelse taget hensyn til virkningen af den globale økonomiske og finansielle krise for sektoren for badeværelsesudstyr. Hvad angår de berørte fem virksomheder, konkluderede Kommissionen, at bøden ville resultere i en væsentlig værdiforringelse af deres aktiver.

(20)

På baggrund af ovennævnte undersøgelser blev bøderne nedsat med 50 % for tre virksomheder og med 25 % for to virksomheder som følge af deres vanskelige økonomiske situation.