MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION — REGNSKABSÅRET 2010

2011/C 332/01

INDHOLD

Note til det konsoliderede årsregnskab

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet

Beretning om budgetgennemførelsen

Forklarende bemærkninger til beretningen om budgetgennemførelsen

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2010 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de forskellige institutioner og organer har meddelt i henhold til artikel 129, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for disse institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, som viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver og budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling.

DEL I

Konsolideret årsregnskab for den Europæiske Union og forklarende bemærkninger

INDHOLD

Balance

Resultatopgørelse

Pengestrømsopgørelse

Bevægelser i nettoaktiver

Bemærkninger til årsregnskabet:

BALANCE

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

INDHOLD

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1   LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab omfatter regnskaberne for Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling). Disse regnskaber føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne finansforordning.

Den Europæiske Union har i overensstemmelse med finansforordningens artikel 133 opstillet sit konsoliderede årsregnskab for 2010 på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) og IFRS-standarderne, International Financial Reporting Standards. Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes på alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre, at bestemmelserne for regnskabsførelse, værdiansættelse og aflæggelse af regnskaberne anvendes ensartet, således at proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet kan samordnes. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

1.2   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som kan være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EU er formålet mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed for de ressourcer, det har fået betroet. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet. Finansforordningens artikel 124 omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

For at kunne opstille et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler og principper skal ledelsen udarbejde en række overslag, som påvirker de rapporterede beløb for visse poster i den konsoliderede balance og den konsoliderede resultatopgørelse, samt de relaterede oplysninger om eventualforpligtelser eller eventualaktiver.

1.3   KONSOLIDERING

Anvendelsesområdet for konsolidering

EU's konsoliderede regnskab omfatter alle kontrollerede enheder (institutioner og agenturer), tilknyttede organer og joint ventures; på nuværende tidspunkt er der i alt 43 kontrollerede enheder, 5 joint ventures og 4 tilknyttede organer. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 10. Anvendelsesområdet for konsolideringen er blevet øget med tre kontrollerede enheder (en institution og to agenturer), et tilknyttet organ og et joint venture i forhold til 2009. Virkningen af disse forøgelser på det konsoliderede regnskab var ikke væsentlig.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i anvendelsesområdet for konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er alle de enheder, hvori EU direkte eller indirekte har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige indikatorer for, at EU udøver kontrol, er oprettelse af enheden via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning, finansiering af enheden over EU's almindelige budget, stemmerettigheder i de styrende organer, revision udført af Den Europæiske Revisionsret og decharge meddelt af Europa-Parlamentet. Det er klart, at der skal foretages en vurdering af hver enkelt enhed for at afgøre, om det er nok, at et af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt, for at der er tale om kontrol.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturerne (med undtagelse af agenturerne fra den tidligere anden søjle) som værende underlagt Den Europæiske Unions kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling) betragtes endvidere også som en kontrolleret enhed.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. Urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori EU og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive en økonomisk aktivitet, som er underlagt fælles kontrol. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af den direkte eller indirekte kontrol med en aktivitet, der omfatter mulighed for tjenesteydelser.

Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af over- eller underskud i de fælles kontrollerede enheder indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det pågældende joint venture i EU's regnskab på balancedatoen.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets fælles kontrollerede enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke. Regnskabspraksis for joint ventures kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU direkte eller indirekte har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis Europa-Kommissionen direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne.

Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af equity-metoden og indregnes først til anskaffelsesværdien. EU's andel af de tilknyttede organers over- eller underskud indregnes i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserverne indregnes i EU's reserver. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserverne, forringelser og udbytte) giver tilsammen den bogførte værdi af det tilknyttede organ i EU's regnskab på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra et tilknyttet organ nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi. Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets tilknyttede organer er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for tilknyttede organer kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. I tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en kapitalinvesteringsfond, har EU ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje (AFS, dvs. available for sale), hvorfor equity-metoden ikke anvendes.

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de dog ikke omfattet af det konsoliderede regnskab (se bemærkning 11 for yderligere oplysninger om de relevante beløb).

1.4   GRUNDLAGET FOR OPSTILLINGEN AF ÅRSREGNSKABET

1.4.1    Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, idet euroen er EU's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, indregnes i resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for bygninger, installationer og udstyr samt immaterielle anlægsaktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de gældende valutakurser pr. 31. december:

Vekselkurs i forhold til euro

Ændringer i dagsværdien af monetære værdipapirer i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der holdes til dagsværdi gennem resultatet, indregnes i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, medtages i dagsværdireserven.

1.4.2    Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og ledelsens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og bygninger, installationer og udstyr. De faktiske resultater kan vise sig at være forskellige fra overslagene. Ændringer i overslagene indarbejdes i den periode, hvor man får kendskab til ændringerne.

1.5   BALANCEN

1.5.1    Immaterielle aktiver

Erhvervede softwarelicenser opføres til kostpris minus samlede afdrag og afskrivningstab. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid. Immaterielle aktiver, som er udviklet internt, kapitaliseres, når de relevante kriterier i EU's regnskabsregler er opfyldt. De omkostninger, som kan kapitaliseres, omfatter alle nødvendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse. Omkostninger forbundet med forskningsaktiviteter, udviklingsomkostninger, der ikke kan kapitaliseres, og vedligeholdelsesomkostninger indregnes som udgifter, efterhånden som de afholdes.

1.5.2    Materielle anlægsaktiver

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivning og værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen eller opførelsen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger bliver kun medregnet i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnet som et selvstændigt aktiv, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er afholdt. Da EU ikke låner penge til at finansiere erhvervelse af materielle anlægsaktiver, er der ingen låneomkostninger forbundet med sådanne køb.

Grunde og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have en ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, så anskaffelsesværdien fordeles på den resterende værdi i henhold til den skønsmæssige levetid, som følger:

Afskrivningssatser

Gevinst eller tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi og medtages i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Hver leasingbetaling fordeles mellem restgælden og de finansielle afgifter, så der fremkommer en konstant sats på den udestående finanssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i anden gæld (langfristet og kortfristet). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3    Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt levetid amortiseres ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelig. Tab som følge af værdiforringelse indregnes til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle anlægsaktivers samt ejendommes, installationers og udstyrs restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var indregnet i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4    Investeringer

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Equity-omkostningerne justeres med henblik på at afspejle stigningen eller faldet i nettoaktiverne for de tilknyttede organer og joint ventures, der kan henføres til EU efter den første indregning, hvis der er tegn på værdiforringelse, og nedskrives om nødvendigt til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestabet til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet indregnet.

Investeringer i risikokapitalfonde

Klassifikation og måling

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som aktiver, der besiddes med handel for øje (se 1.5.5), og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) indregnes i dagsværdireserven.

Dagsværdi

Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, værdiansættes de linje for linje til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den identificerbare nettoaktivværdi (NAV). Urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, indregnes gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven.

1.5.5    Finansielle aktiver

Klassifikation

EU klassificerer sine finansielle aktiver i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold-til-udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver). Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første indregning og revurderes pr. hver balancedag.

i)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også til i denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii)   Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

iii)   Hold-til-udløb-investeringer

Hold-til-udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår havde EU ingen investeringer, der hørte til i denne kategori.

iv)   Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører til i denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU har til hensigt at afhænde dem. Investeringer i ikke-konsoliderede enheder og andre egenkapitalinvesteringer (f.eks. risikokapitaltransaktioner), der ikke bogføres ved hjælp af equity-metoden, klassificeres også som AFS-aktiver.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold-til-udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån indregnes, når låntagerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes først til dagsværdi plus transaktionsomkostninger for alle de finansielle aktiver, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet. Finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatet, regnskabsføres til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når der ydes et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsvilkår, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af den gældende markedsrentesats for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

Lån ydet gennem lånoptagelse måles til deres nominelle beløb, som anses for at være lånets dagsværdi. Det skyldes følgende:

Finansielle instrumenter indregnes ikke længere i regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, og EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende måling

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i aktier, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Nedskrivning af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, om der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende nedskrevet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og den eller de tabsgivende begivenheder har en indvirkning på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, der kan værdiansættes pålideligt.

a)   Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller hold-til-udløb-investeringer, som regnskabsføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles størrelsen af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (ekskl. fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet indregnes i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en hold-til-udløb-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, som er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, som kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis størrelsen af værdiforringelsestabet reduceres i et efterfølgende regnskabsår, og reduktionen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsen er indregnet, tilbageføres det tidligere indregnede værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

b)   Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og indregnet i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på aktier, der er indregnet i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er indregnet, tilbageføres værdiforringelsestabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6    Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til den laveste værdi af kostprisen og nettorealisationsværdien. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Nettorealisationsværdien er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som Den Europæiske Union skulle afholde, hvis den erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7    Forfinansiering

Forfinansiering er en betaling, hvis formål er at yde modtageren et forskud i form af et kontant beløb. Forfinansieringen kan opdeles i et antal betalinger over en periode, der er fastsat i den pågældende forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet tilbagebetales eller anvendes til det formål, det er ydet til, inden for den periode, der er fastlagt i aftalen. Hvis modtageren ikke afholder støtteberettigede udgifter, har han pligt til at tilbagebetale forfinansieringsbeløbet til EU. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis), efterhånden som støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb tilbagebetales; beløbet indregnes som en udgift.

Ved årets udgang værdiansættes den udestående forfinansiering til det eller de oprindeligt udbetalte beløb minus tilbagebetalte beløb, udgiftsførte støtteberettigede beløb, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke var afregnet ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Renter af forfinansiering indregnes, efterhånden som de påløber, i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages der på grundlag af de mest pålidelige oplysninger et skøn over indtægterne fra påløbne renter, og dette beløb indregnes i balancen.

1.5.8    Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres til det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af et tilgodehavende foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Nedskrivningsbeløbet svarer til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Nedskrivningsbeløbet indregnes i resultatopgørelsen. På grundlag af tidligere erfaringer foretages der også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 med hensyn til behandlingen af periodiserede indtægter ved regnskabsårets udgang.

1.5.9    Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler er finansielle instrumenter og defineres som omsætningsaktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud i banker og andre kortfristede letomsættelige investeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller mindre.

1.5.10    Ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU har en ydelsesbaseret pensionsordning. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der indregnes i balancen i forbindelse med den ydelsesbaserede pensionsordning, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den såkaldte projected unit credit-metode. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt i til modtagerne, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger indregnes straks i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes straks i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter medarbejdernes fratræden

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, som udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse børn mv.), opføres som "Ydelser efter medarbejdernes fratræden". I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Den forpligtelse, som opføres i balancen, fastlægges på samme grundlag som forpligtelsen for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11    Hensættelser

Hensættelser indregnes, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at en udbetaling bliver nødvendig for at opfylde denne forpligtelse, og der kan foretages et pålideligt skøn over beløbet. Der foretages ikke hensættelser for fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at dække den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Når hensættelsen omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12    Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi (lånoptagelser). Lånoptagelser omfatter lån hos kreditinstitutioner og gældsbeviser. De indregnes først til dagsværdi, der er deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, og regnskabsføres efterfølgende til den amortiserede anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen i hele lånoptagelsesperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

De klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes på långivning og låntagning, når der er tale om lån ydet gennem lånoptagelser. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet (se bemærkning 1.5.5).

1.5.13    Gæld

En betydelig del af EU's gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet vedrører den ubetalte krav om godtgørelse af udgifter fra modtagere af tilskud eller anden finansiering fra EU. Kravene opføres som gæld med det krævede beløb, når kravet om godtgørelse er modtaget, verificeret og godkendt som berettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af fakturaen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller tjenesteydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14    Periodeafgrænsningsposter

I henhold til EU's regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden fastsættes de påløbne udgifter ved hjælp af et skøn over periodens overførselsforpligtelser. Beregningen af påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter bogføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ikke ved årets udgang er udsendt en faktura, og EU har leveret ydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en periodiseret indtægt opføres i regnskabet.

Hvis der ved årets udgang derimod er udsendt en faktura, men tjenesteydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten blive periodiseret og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1    Indtægter

Ikke-kommercielle indtægter

Disse udgør langt størstedelen af EU's indtægter og omfatter hovedsaglig direkte og indirekte afgifter samt egne indtægter. Ud over afgifter kan EU også modtage betalinger fra andre parter, f.eks. told, bøder og donationer.

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter indregnes i den periode, hvor EU anmoder medlemsstaterne om at indbetale deres bidrag. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægter og BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de revideres, når der sker ændringer, indtil medlemsstaterne indsender de endelige oplysninger. Et ændret skøn bogføres, når nettooverskuddet eller –underskuddet for den periode, hvor ændringen indtraf, skal bestemmes.

Traditionelle egne indtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) indbetales af medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages der et skøn over de af medlemsstaternes indtægter, der endnu ikke er betalt til EU, og de opføres som periodiserede indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, som anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, indregnes under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække (25 %). Derudover indregnes en værdinedskrivning i resultatopgørelsen på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder indregnes, når EU har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om virksomhedens solvens, indregnes der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet beslutning om en bøde, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

Selv hvis der klages over en bøde, skal bødens hovedstol imidlertid indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet klagen ikke har opsættende virkning (artikel 278 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager beslutningen og allerede foreløbigt har betalt bøden, posteres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's beslutning ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre tilgodehavendet. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat en fordring. Hvis det forekommer sandsynligt, at Retten i Første Instans ikke giver EU medhold, opføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet stillet en garanti, nedskrives det udestående tilgodehavende som foreskrevet. De akkumulerede renter, som EU modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er indsat, opføres som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Kommercielle indtægter

Indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser indregnes, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser indregnes på tidspunktet for regnskabsaflæggelse efter, hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter indregnes i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi for et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, foretager EU et skøn over pengestrømmen under hensyntagen til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men uden hensyntagen til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, som udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Når et finansielt aktiv eller en gruppe af ensartede finansielle aktiver er nedskrevet som følge af et tab ved værdiforringelse, indregnes renteindtægter herefter på grundlag af den rentesats, som ved målingen af tab ved værdiforringelse blev anvendt til diskontering af de fremtidige pengestrømme.

Udbytte

Udbetalt udbytte indregnes, når retten til at modtage betaling er fastslået.

1.6.2    Udgifter

Kommercielle udgifter, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, opføres, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris. Ikke-kommercielle udgifter er et særtræk ved EU og udgør størsteparten af udgifterne. De vedrører overførsler til støttemodtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt tilskud, bidrag og donationer.

Overførslerne indregnes som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt i henhold til de gældende bestemmelser (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre bestemmelser), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt støttemodtageren opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og der kan foretages et rimeligt skøn over beløbets størrelse.

Når der modtages en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav, som opfylder kriterierne for indregning, indregnes anmodningen eller kravet som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og indregnes støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som påløbne udgifter i regnskabet.

1.7   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1    Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Der gives oplysning om et eventualaktiv, når det er sandsynligt, at der opstår økonomiske gevinster eller mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2    Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet indregnet, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de sjældne tilfælde, hvor forpligtelsens størrelse ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

Europa-Kommissionens regnskabspraksis er den samme som den, som anvendes af EU, og som er beskrevet i bemærkning 1 i det konsoliderede årsregnskab for EU.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1   IMMATERIELLE AKTIVER

Ovenstående beløb vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2   MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

De endnu ikke betalte afgifter i forbindelse med finansiel leasing og lignende anføres under langfristede og kortfristede forpligtelser på balancens passivside (se også bemærkning 2.15 og 2.18.1). De fordeler sig som følger:

FINANSIEL LEASING

2.3   LANGSIGTEDE INVESTERINGER

Denne post omfatter investeringer, som skal støtte EU's aktiviteter. Heri indgår også Garantifondens nettoaktiver.

2.3.1    Andele i joint ventures

Andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på dets procentvise andel i joint ventures:

Fællesforetagendet Galileo (GJU) under afvikling

Afviklingen af fællesforetagendet Galileo blev igangsat i slutningen af 2006, og denne proces er stadig i gang. Da enheden ikke var aktiv og stadig under afvikling i 2010, var der ingen indtægter eller udgifter i den. GJU's nettoaktiver og dermed værdien af investeringen pr. 31. december 2010 (og 31. december 2009) var 0 EUR, nemlig investeringen på 585 mio. EUR minus den samlede andel af tabene, dvs. 585 mio. EUR.

Fællesforetagendet SESAR

Dette fællesforetagende har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem og en hurtig gennemførelse af masterplanen for europæisk lufttrafik ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Pr. 31. december 2010 tegnede Kommissionen sig for 78,8 % eller 11 mio. EUR af ejerandelen i SESAR. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til Sesar (fra 2007 til 2013) er på 700 mio. EUR.

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (ITER-organisationen)

Deltagerne i ITER er EU og Kina, Indien, Rusland, Korea, Japan og USA. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte ITER-anlæggene, fremme udnyttelsen af ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og gennemføre andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde formålet med ITER. EU's (Euratoms) bidrag til ITER-organisationen ydes via agenturet "Fusion for Energy" og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Det samlede bidrag betragtes juridisk som et bidrag fra Euratom til ITER, da medlemsstaterne og Schweiz ikke har ejerandele i ITER. Da EU juridisk ejer andelen i fællesforetagendet ITER International, skal Kommissionen indregne investeringen i sit konsoliderede regnskab.

Pr. 31. december 2010 tegnede Euratom sig for 47,2 % eller 12 mio. EUR af ejerandelen i ITER. Euratoms samlede (vejledende) bidrag til ITER (fra 2007 til 2041) er på 7 649 mio. EUR.

Fælles teknologiinitiativer

Offentligt-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som er gennemført via fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 171), er blevet oprettet med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. I 2010 begyndte to nye fælles teknologiinitiativer deres arbejde, nemlig fællesforetagendet ENIAC og fællesforetagendet BCB. Selv om ENIAC rent juridisk betegnes som et fællesforetagende, må det ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt betragtes som et tilknyttet organ (og er derfor medtaget i bemærkning 2.3.2), fordi Kommissionen har en betydelig indflydelse på, men ikke fælles kontrol over denne enhed (i lighed med fællesforetagenderne Artemis og Clean Sky).

Fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler (IMI)

Fællesforetagendet for IMI støtter prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler i medlemsstaterne og de associerede lande med henblik på at styrke forskningsinvesteringerne i biofarmakasektoren og fremme små og mellemstore virksomheders involvering i aktiviteterne. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,4 % eller 78 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 1 mia. EUR indtil den 31. december 2017.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (BCB)

Fællesforetagendet BCB’s målsætning er at kombinere ressourcer fra den offentlige og den private sektor for at styrke forskningsaktiviteterne med henblik på at øge den overordnede effektivitet i den europæiske forskningsindsats og fremskynde udviklingen og udbredelsen af brændselscelle- og brintteknologier. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 99,9% eller 37 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag udgør 470 mio. EUR indtil den 31. december 2017.

2.3.2    Investeringer i tilknyttede organer

Investeringer i tilknyttede organer regnskabsføres efter equity-metoden. Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på andelen af dets investeringer i tilknyttede organer:

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikovillig kapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. Pr. 31. december 2010 har Kommissionen tegnet aktier for et samlet beløb på 900 mio. EUR ud af EIF's samlede aktiekapital på 3 000 mio. EUR, svarende til 30 % af EIF's kapital. Ud af ovennævnte beløb vedrører 2 mio. EUR resultatet for 2010 (overskud). Der blev ikke udbetalt udbytte i 2010. Kommissionen har indbetalt 20 %, mens resten, der svarer til 720 mio. EUR, ikke er krævet indbetalt.

Fællesforetagendet Artemis

Denne enhed blev oprettet med henblik på at gennemføre et fælles teknologiinitiativ om integrerede systemer sammen med den private sektor. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 96,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 420 mio. EUR.

Fællesforetagendet Clean Sky

Formålet med denne enhed er at fremskynde udvikling, validering og demonstration i EU af rene lufttransportteknologier og navnlig at skabe et radikalt innovativt lufttransportsystem med det mål at nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 64,7 % eller 14 mio. EUR. Kommissionens maksimale vejledende bidrag udgør 800 mio. EUR.

ENIAC-fællesforetagendet

Formålet med ENIAC er at opstille en forskningsdagsorden efter fælles overenskomst vedrørende nanoelektronik med henblik på at fastlæge prioriteringerne for udviklingen og indførelsen af vigtige teknologiområder inden for nanoelektronik. Disse mål vil blive nået ved at sammenlægge ressourcer fra den private og den offentlige sektor til støtte for F&U-aktiviteter i form af projekter. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2010 en ejerandel på 97,8 % eller 21 mio. EUR. EU's samlede forpligtelse udgør 450 mio. EUR.

2.3.3    Garantifonden

Garantifondens nettoaktiver

Garantifonden for eksterne aktioner dækker lån, der er garanteret af EU på grundlag af en afgørelse truffet af Rådet, specielt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratom-lån uden for EU. Det er et langsigtet instrument, som dækker misligholdte lån, der er garanteret af EU, og kan derfor betragtes som en langsigtet investering. Dette fremgår af det forhold, at næsten 85 % af de aktiver, som besiddes med salg for øje, har en løbetid på mellem 1 og 10 år. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's almindelige budget svarende til 9 % af transaktionsbeløbet, fra renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har måttet indfri garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres som en indtægt på EU's almindelige budget.

EU skal på budgettet opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet på at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet. Denne reserve på 1 746 mio. EUR svarer til målbeløbet på 9 % af de udestående lån pr. 31. december 2010. Fondens nettoaktiver pr. 31. december 2010 beløb sig til 1 346 mio. EUR. Differencen mellem nettoaktiverne og reserven svarer til det beløb, der skal betales fra EU-budgettet til fonden, dvs. 400 mio. EUR. Ændringer i dagsværdien af gældsporteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg, er indregnet i egenkapitalen med et samlet fald på 30 mio. EUR i 2010 (2009: stigning på 16 mio. EUR).

2.3.4    AFS-aktiver (langsigtede)

Dette omfatter investeringer og andele, der er købt for at hjælpe modtagere med at udvikle deres forretningsaktiviteter.

Langsigtede AFS-aktiver

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

I maj 2010 godkendte repræsentantskabet en øjeblikkelig forhøjelse af den autoriserede indbetalte kapital på 1 mia. EUR. Betalingen for de udstedte indbetalte aktier skete gennem omfordeling af nettoindtægter, som tidligere var henlagt til overskud til andre formål, nemlig til betaling af sådanne indbetalte aktier. Da EBRD ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, som er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

Kommissionen har tegnet aktier for 3 % af EBRD's samlede kapital på 21 mia. EUR. På balancedagen var det indkaldte beløb på 187 mio. EUR, som er fuldt indbetalt. De udestående betalinger i forbindelse med den del af kapitalen, som ikke er krævet indbetalt, beløber sig til 443 mio. EUR.

Risikokapitaltransaktioner omfatter beløb, der ydes til finansielle formidlere til finansiering af equity-investeringer. De forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank og finansieres under den europæiske naboskabspolitik.

ETF-iværksætterfaciliteten omfatter programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet og CIP-programmet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde.

Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa, et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV), indgår også i denne post. Hovedformålet med Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa er at fremme den økonomiske udvikling og velstand i Sydøsteuropa gennem en bæredygtig supplerende finansiering i udviklingsøjemed via lokale finansieringsinstitutioner.

Hovedformålet med Den Grønne Vækstfond (tidligere Southeast Europe Energy Efficient Fund) er at forbedre energieffektiviteten og fremme vedvarende energikilder i Sydøsteuropa ved at stille specifik finansiering til rådighed for virksomheder og private forbrugere gennem et samarbejde med finansielle institutioner og direkte finansiering.

Der blev foretaget en ny investering på 56 mio. EUR vedrørende GEEREF. Dette er en ny innovativ fond, som gennem private investeringer skaffer global risikovillig kapital til projekter til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi i udviklingslande og overgangsøkonomier. I 2010 blev der også foretaget en ny investering på 14 mio. EUR i mikrofinansieringsfaciliteten Progress til fordel for beskæftigelse og social integration.

Ved årets udgang var yderligere 122 mio. EUR vedrørende ETF-iværksætterfaciliteten og SMV-finansieringsfaciliteten afsat til, men endnu ikke udnyttet af de andre parter.

2.4   LÅN

2.4.1    Lån ydet over EU's budget og lån fra EKSF under afvikling

Lån på særlige vilkår ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med tredjelande. Alle beløb forfalder mere end 12 måneder efter årets udgang. Den effektive rente for disse lån varierer mellem 7,73 % og 14,507 %.

2.4.2    Lån ydet gennem lånoptagelser

Den effektive rente var fordelt i følgende intervaller:

Lån i forbindelse med makrofinansiel bistand

Makrofinansiel bistand er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der geografisk er tæt på EU's territorium. Lånene ydes i form af mellem- og langfristede lån eller gavebistand eller en passende kombination af begge og supplerer generelt den finansiering, som ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Pr. 31. december 2010 havde Kommissionen indgået låneaftaler til et beløb af 300 mio. EUR, som endnu ikke udnyttet af den anden part ved årets udgang. Kommissionen har ikke modtaget garantier fra tredjepart for disse lån, men de er garanteret af Garantifonden (se note 2.3.3).

Euratom-lån

Euratom er en af EU's retlige enheder og er repræsenteret ved Europa-Kommissionen. Euratom-lån til medlemsstater ydes med henblik på finansiering af investeringsprojekter i medlemsstater i forbindelse med industriel produktion af elektricitet i atomkraftværker og til industrielle brændselskredsløbsanlæg. Euratom-lån til tredjelande ydes til forbedring af sikkerheds- og effektivitetsniveauet i atomkraftværker og anlæg i det nukleare brændselskredsløb, som er i drift eller under opførelse. Der er modtaget garantier fra tredjepart på 466 mio. EUR (2009: 481 mio. EUR) vedrørende disse lån.

Betalingsbalancelån

Betalingsbalancelån er et politikforankret finansielt instrument, der er blevet reaktiveret under den aktuelle økonomiske og finansielle krise for at yde mellemfristet finansiel bistand til EU's medlemsstater. Det gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der har eller står i alvorlig fare for at få problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Det er kun medlemsstater, der ikke har indført euroen, som kan udnytte denne facilitet. De maksimale samlede lån, der kan ydes, er på 50 mia. EUR. Disse lån garanteres af EU's almindelige budget.

Mellem november 2008 og udgangen af 2010 blev der ydet lån på 14,6 mia. EUR til Ungarn, Letland og Rumænien, hvoraf 12,05 mia. EUR var udbetalt ved udgangen af 2010. Nedenstående tabel viser udbetalingerne og udløbsdatoerne for de forskellige rater af betalingsbalancelånene, som allerede er udbetalt:

Det skal bemærkes, at programmet for betalingsbalancebistand til Ungarn udløb i november 2010.

EFSM

Da udbetalingerne under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (»EFSM«) først fandt sted efter den 31. december 2010, er oplysningerne om disse lån anført i bemærkning 9.

Lån fra EKSF under afvikling

Denne post omfatter primært lån ydet af EKSF under afvikling af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten (såvel som tre unoterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som erstatning for en forpligtelse, der er misligholdt fra en debitors side. Disse værdipapirer vil forblive i porteføljen indtil endeligt forfald (2017 hhv. 2019) for at dække ydelserne på de tilhørende lån. Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus årets betalte afdrag og transaktionsomkostningerne ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode.

2.5   LANGSIGTET FORFINANSIERING

2.5.1    Forfinansiering

Tidspunktet for inddrivelse eller udnyttelse af forfinansieringen bestemmer, om den skal opføres som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver. Udnyttelsen defineres i aftalen for projektet. Alle tilbagebetalinger og al udnyttelse, som sker inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelse, opføres som kortsigtet forfinansiering og derfor som omsætningsaktiver, resten er langsigtet forfinansiering.

Forfinansiering i alt

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering:

Der er tale om garantier, som Europa-Kommissionen i nogle tilfælde kræver af modtagere, når den udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den nominelle værdi er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende udligning. Pr. 31. december 2010 var »den nominelle værdi« af de modtagne garantier for forfinansiering på 1 227 mio. EUR, mens »den løbende værdi« af disse garantier var på 1 059 mio. EUR (2009: henholdsvis 936 mio. EUR og 724 mio. EUR).

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7) er dækket af en Deltagergarantifond. I 2010 blev der i alt udbetalt 3,2 mia. EUR i forfinansiering (2009: 2,7 mia. EUR). Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under RP7, idet fondens kapital og renter udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud (og dermed forfinansiering i Kommissionens bogholderi) bidrager med 5 % af EU's samlede bidrag til Deltagergarantifondens kapital under aktionens varighed. Deltagerne er dermed ejere af Deltagergarantifonden, imens EU, der repræsenteres af Kommissionen, er eksekutivmyndighed. Ved afslutningen af en indirekte aktion får deltagerne hele deres bidrag til kapitalen tilbage, bortset fra tilfælde, hvor Deltagergarantifonden pådrager sig tab på grund af modtagernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser – i så fald får deltagerne mindst 80 % af deres bidrag tilbage. Deltagergarantifonden sikrer således såvel Kommissionens som deltagernes finansielle interesser. Pr. 31. december 2010 havde deltagerne ydet 866 mio. EUR i bidrag til Deltagergarantifonden (2009: 561 mio. EUR) – se også bemærkning 11.

Langsigtet forfinansiering

De største langsigtede forfinansieringer vedrører strukturforanstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013 inden for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond. Da mange af disse projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Forfinansieringsbeløbene opføres derfor som langfristede aktiver.

2.5.2    Forudbetalte omkostninger

Inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 kan der foretages udbetalinger fra EU's budget til medlemsstaterne for at bidrage til finansieringstekniske instrumenter (enten i form af lån, garantier eller equity-investeringer), som er oprettet og forvaltes på medlemsstatens ansvar. Basisretsakterne forpligter dog ikke medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af midlerne. Det er blevet konstateret, at selv om disse betalinger til og med 2010 oprindelig blev opført som udgifter i Kommissionens regnskabssystem, var det ikke alle midlerne, som var blevet brugt af instrumentet. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at klassificere dem som aktiver på balancen (forudbetalte omkostninger).

Det er også blevet konstateret, at anvendelsen af disse beløb i betragtning af deres tilsigtede formål ikke kan fastslås blot ved at se på en grundlæggende informationskilde, såsom instrumentets kontoudtog, bl.a. fordi de beløb, der anvendes som garanti, stadig står på instrumentets bankkonti, og de lån, som tilbagebetales til instrumentet, kan bruges til nye lån. Da medlemsstaterne ikke behøver at aflægge specifik rapport om disse midler, og da det ikke ville være omkostningseffektivt, hvis Kommissionen skulle indsamle disse oplysninger selv, har det været nødvendigt at foretage skøn, for at regnskaberne kunne give et korrekt billede af anvendelsen af disse beløb i programmeringsperioden. Den mest pålidelige metode, som er til rådighed, og derfor den metode, som er blevet anvendt, er at opføre udgifterne i resultatopgørelsen på lineær basis over programmeringsperioden frem til 31. december 2015, som er den sidste dato, hvor disse omkostninger kan godkendes.

For at nå dette mål anmodede Kommissionen medlemsstaterne om den nødvendige information i begyndelsen af 2011 for at kunne udarbejde et skøn over og indregne de ubrugte beløb på balancen pr. 31. december 2010. Dette samlede beløb er opdelt på beløb, som medlemsstaterne forventer at bruge i 2011 (vist i bemærkning 2.9.2), og beløb, som vil blive brugt efter 2011 (vist i ovenstående tabel).

Da der er tale om en ændring i regnskabspolitikken, og da det drejer sig om væsentlige beløb, er balancen for 2009 i overensstemmelse med EU's regnskabsregler og internationalt anerkendt regnskabspraksis blevet tilpasset i disse regnskaber, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis den samme regnskabsmæssig behandling var blevet anvendt sidste år. Virkningen for 2008 blev anslået til kun at være 18 mio. EUR, og dette beløb blev derfor justeret i forhold til det akkumulerede underskud i 2009, og der blev ikke foretaget nogen tilpasning af åbningsbalancen for 2009. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige balance for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

2.6   LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

Udestående beløb fra medlemsstater henviser til beløb, som tidligere tiltrædelseslande skylder EKSF under afvikling. Ud af de samlede langfristede tilgodehavender vedrører 14 mio. EUR (2009: 26 mio. EUR) ikke-handelsmæssige transaktioner.

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.7   LAGERBEHOLDNINGER

2.8   KORTSIGTEDE INVESTERINGER

Kortsigtede AFS-aktiver

Kortsigtede investeringer består af finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, og som anskaffes for deres afkast eller udbytte eller holdes i porteføljen med henblik på opbygning af en særlig struktur på aktivsiden eller for at udgøre en sekundær likviditetskilde, hvorfor de kan blive solgt i tilfælde af likviditetsbehov eller renteændringer.

Hvad angår beløbene under EKSF under afvikling, er alle investeringer, der besiddes med handel for øje, udtrykt i euro og noteret på et aktivt marked. Pr. 31. december 2010 beløb værdipapirer (udtrykt i dagsværdi) med endeligt forfald i løbet af 2011 sig til 294 mio. EUR (2009: 242 mio. EUR).

Selv om der har været anskaffelser inden for både finansieringsfaciliteten for risikodeling og lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter (se også bemærkning 5.1.2), skyldes den store stigning i forhold til året før især, at foreløbigt inkasserede bøder er blevet investeret i en specielt oprettet fond, som forvaltes af GD ECFIN (BUFI). De foregående år blev disse beløb indsat på specifikke bankkonti – se bemærkning 2.11, begrænsede likvider.

2.9   KORTSIGTET FORFINANSIERING

2.9.1    Forfinansiering

Faldet i den kortsigtede forfinansiering under delt forvaltning skyldes afviklingen af Solidaritetsfonden. Selv om der blev udbetalt forfinansiering i 2010 til en række nye projekter (programmer vedrørende perioden 2007-2013), blev de klassificeret under langfristede aktiver som forklaret i bemærkning 2.5. Stigningen i den kortsigtede forfinansiering under indirekte og direkte central forvaltning skyldes øgede aktiviteter, specielt inden for forskning og udvikling.

2.9.2    Forudbetalte omkostninger

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 vedrører disse beløb betalinger, som er foretaget til medlemsstaterne inden for rammerne af programmerne for samhørighed og udvikling af landdistrikterne for 2007-2013 med henblik på at indføre eller bidrage til finansieringstekniske instrumenter, men som endnu ikke er blevet brugt af instrumentet ved årets udgang. Ovennævnte beløb forventes anvendt i løbet af 2011.

2.10   KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER

De samlede kortfristede tilgodehavender omfatter et anslået beløb på 11 009 mio. EUR (2009: 8 415 mio. EUR) vedrørende ikke-handelsmæssige transaktioner.

2.10.1    Lån og tidsindskud

Disse beløb vedrører primært betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR, der udløber mindre end 12 måneder efter balancedagen (se bemærkning 2.4). Denne post omfatter også tidsindskud på 166 mio. EUR, som hovedsagelig vedrører EKSF under afvikling.

2.10.2    Løbende tilgodehavender

Kunder

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2010 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er opført under andre konti på balancens aktivside.

Bøder

Der er tale om beløb til opkrævning vedrørende bøder udstedt af Kommissionen. Stigningen i nedskrivningen i forhold til året før skyldes først og fremmest, at en række bøder, som var vedtaget før den 31. december 2010, blev nedsat. Desuden tager nedskrivningen hensyn til, at en række nyligt udstede bøder ikke kunne dækkes af foreløbige betalinger eller bankgarantier som følge af den økonomiske og finansielle krise. Der var modtaget garantier på i alt 2 585 mio. EUR for de bøder, som endnu ikke var betalt pr. 31. december 2010 (2009: 2 952 mio. EUR) vedrørende disse tilgodehavender. Det skal bemærkes, at 1 771 mio. EUR af ovennævnte beløb forfaldt til betaling efter den 31. december 2010.

Fordringer på medlemsstaterne

Fordringer vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne

Denne post omfatter navnlig de beløb, som modtagerne af støtte fra EGFL skyldte pr. 31. december 2010, som anmeldt og attesteret af medlemsstaterne pr. 15. oktober 2010, minus de 20 % af beløbet, som medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger. Der udarbejdes et skøn over de fordringer, som er opstået fra tidspunktet for anmeldelsen og frem til den 31. december 2010. Kommissionen foretager også et skøn over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, som sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det, at denne justering foretages, indebærer ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb. Det skal også bemærkes, at nedskrivningsmetoden blev justeret i 2010, hvilket har en indvirkning på både indtægter og udgifter, således at virkningen på nettobeløbet bliver neutral – se bemærkning 3.2.3. Efter den nye metode opføres fordringer til nominel værdi, og nedskrivningen er baseret på en statistisk analyse (inddrivelsesprocent).

Fordringer vedrørende egne indtægter

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne har ret til at tilbageholde 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostningerne. Ovennævnte tal er nettobeløb, hvor de 25 % er fratrukket. På grundlag af medlemsstaternes overslag er fordringerne på medlemsstaterne nedskrevet med 811 mio. EUR. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering.

Andre fordringer på medlemsstaterne

Andre fordringer på medlemsstater omfatter 30 mio. EUR i inddrevne udgifter og forskud fra EGFL på 199 mio. EUR sammenlignet med henholdsvis 72 mio. EUR og 8 mio. EUR i 2009.

2.10.3    Periodeafgrænsningsposter

Det største beløb under denne post er periodiserede indtægter:

Andre periodiserede indtægter er primært morarenter, påløbne bankrenter og påløbne renter af forfinansiering.

De største beløb, som er opført som udskudte omkostninger, vedrører midler, som medlemsstaterne har overført til finansieringstekniske instrumenter, og som endnu skulle angives til eller godtgøres af Kommissionen ved årets udgang. Pr. 31. december 2010 var der tale om et beløb på 858 mio. EUR (2009: 295 mio. EUR). Det skal bemærkes, at beløbet for 2009 er tilpasset – se nærmere oplysninger i bemærkning 2.5.2. Udskudte omkostninger omfatter også en række beløb på i alt 182 mio. EUR, hvoraf de største er fremskyndte betalinger på 50 mio. EUR, som er betalt i henhold til bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande, 41 mio. EUR til Europaskolen og 44 mio. EUR til kontorleje.

2.11   KASSEBEHOLDNING OG TILSVARENDE LIKVIDE MIDLER

2.11.1    Frie likvider

Frie likvider omfatter alle de midler, som EU har stående på konti i de enkelte medlemsstater og EFTA-lande (statskassen eller centralbanken), på anfordringskonti, på forskudskonti, som kortfristede bankindlån og i bikasser.

Beløb, der er opført under kortfristede indlån vedrører hovedsagelig midler, der forvaltes af tilsynsførende på EU's vegne med henblik på at gennemføre særlige programmer, som finansieres over EU-budgettet. Ved årets udgang var der indgået forpligtelser over for tredjemand for 131 mio. EUR, som de pågældende endnu ikke havde udnyttet.

2.11.2    Begrænsede likvider

Begrænsede likvider omfatter beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. De står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter.

LANGFRISTET GÆLD

2.12   YDELSER TIL MEDARBEJDERE

2.12.1    Pensioner – personale

I henhold til personalevedtægtens artikel 83 sker udbetalingen af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen for EU-tjenestemænd, over EU's budget. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse udgifter. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag.

Forpligtelserne i forbindelse med pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2010 og i overensstemmelse med de regler i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). Den metode, som bruges til at beregne forpligtelsernes størrelse, kaldes projected unit credit-metoden. De vigtigste aktuarmæssige antagelser, der var til rådighed på vurderingsdatoen, og som blev anvendt til vurderingen, var følgende:

Forpligtelserne omfatter følgende personers tidligere fastlagte rettigheder:

Især skal følgende bemærkes (se også oplysningerne om de største bevægelser i tabellen nedenfor):

2.12.2    Pensioner – andre

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Førsteinstansretten), Revisionsretten, Rådets generalsekretærer, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til medlemmerne af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.12.3    Den fælles sygeforsikringsordning

Der er også foretaget en vurdering af de forpligtelser, som EU vil have med hensyn til bidrag til den fælles sygeforsikringsordning, for så vidt angår pensionerede medarbejdere. Bruttoforpligtelserne er vurderet til 3 791 mio. EUR; fra bruttoforpligtelserne trækkes pensionsaktiverne på 260 mio. EUR for at nå frem til nettobeløbet. Diskonteringssatsen og den generelle lønvækst, der anvendes i beregningen, er de samme som i forbindelse med pensionsvurderingen.

Bevægelser i bruttoforpligtelserne vedrørende ydelser til medarbejdere

2.13   LANGFRISTEDE HENSÆTTELSER

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter 2011 i forbindelse med en række verserende retssager. Den største del (300 mio. EUR) vedrører verserende retssager pr. 31. december 2010 i forbindelse med de finansielle korrektioner vedrørende under EGFL og andre retssager vedrørende landbrugsudgifter.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2008 foretog et konsortium af uafhængige eksperter en opdatering af deres undersøgelse fra 2003 om de anslåede omkostninger ved Det Fælles Forskningscenters program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Deres reviderede skøn på 1 222 mio. EUR (tidligere 1 145 mio. EUR) tages som udgangspunkt for den hensættelse, der skal opføres i regnskabet. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler indeksreguleres dette skøn, hvorefter det diskonteres til sin nettonutidsværdi (ved hjælp af nulkuponswapkurven i euro). Pr. 31. december 2010 var der således tale om en samlet hensættelse på 926 mio. EUR fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (21 mio. EUR) og senere (905 mio. EUR). I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 20 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er anført.

Finansielle hensættelser

Der er tale om hensættelser, som vedrører de anslåede tab i forbindelse med de garantier, som er stillet i henhold til SMV-garantifaciliteten fra 1998, SMV-garantifaciliteten fra 2001 og SMV-garantifaciliteten fra 2007 under CIP, hvor Den Europæiske Investeringsfond (EIF) har beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi (ved hjælp af den årlige swap-rentesats i euro).

Andre hensættelser

Det største beløb her vedrører de anslåede bidrag fra EU til forskellige medlemsstater i forbindelse med Veterinærnødfonden til dækning af omkostningerne ved udbrud af visse dyresygdomme, i alt 12 mio. EUR (2009: 60 mio. EUR) fordelt på beløb, der forventes at skulle betales i 2011 (10 mio. EUR) og senere (2 mio. EUR).

2.14   LANGFRISTET GÆLD

Denne post omfatter lån, som EU skal tilbagebetale, og som forfalder om over et år. Lånoptagelser omfatter gældsbeviser på i alt 13 211 mio. EUR (2009: 10 324 mio. EUR). Ændringerne i den regnskabsmæssige værdi svarer til ændringer i påløbne renter.

De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

2.15   ANDEN LANGFRISTET GÆLD

Denne post omfatter primært leasinggæld, der forfalder om over et år (se bemærkning 2.2 ovenfor) og beløb vedrørende visse bygninger, Kommissionen har købt, hvor købsprisen betales i trancher. Der er ikke tale om en leasingkontrakt, eftersom ejendomsretten omgående overgik til Kommissionen.

KORTFRISTET GÆLD

2.16   KORTFRISTEDE HENSÆTTELSER

Denne post omfatter den del af hensættelserne, der forfalder til betaling om mindre end ét år.

2.17   KORTFRISTEDE FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Denne post omfatter betalingsbalancelån på 2 004 mio. EUR (se bemærkning 2.14), der forfalder til betaling i løbet af 12 måneder efter balancedagen (2009: 40 mio. EUR vedrørende mikrofinansiel bistand).

2.18   DIVERSE KREDITORER

2.18.1    Nuværende andel af langfristet gæld

2.18.2    Kortfristet gæld

Kortfristet gæld omfatter udgiftsopgørelser modtaget af EU inden for rammerne for støtteaktiviteter. De krediteres med det beløb, der anmodes om, så snart anmodningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøbsaktiviteter. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren ved årets udgang. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger (se bemærkning 2.18.3 nedenfor), mens den ikke støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »anslåede ikke-støtteberettigede beløb«. For ikke at overvurdere aktiver og passiver blev det besluttet at opføre nettobeløbet under kortfristet gæld.

Medlemsstater

De største beløb her vedrører 16 924 mio. EUR (2009: 11 160 mio. EUR) i ubetalte godtgørelseskrav vedrørende strukturfondsaktiviteter.

Leverandører og andre

Dette udgiftsområde omfatter skyldige beløb vedrørende støtte- og indkøbsaktiviteter samt gældsbeløb til offentlige organer og ikke-konsoliderede enheder (f.eks. EUF).

Anslåede ikke-støtteberettigede beløb

De skyldige beløb er reduceret med 712 mio. EUR, svarende til den del af de modtagne, men endnu ikke kontrollerede anmodninger om godtgørelse, som blev vurderet som ikke-støtteberettiget. De største beløb vedrører generaldirektoraterne for strukturforanstaltningerne.

2.18.3    Periodeafgrænsningsposter

De skyldige omkostninger fordeler sig således:

Generelt er udgifterne til strukturforanstaltninger faldende, fordi programmerne for 2000-2006 nu er i afslutningsfasen.

De store periodiserede indtægter pr. 31. december 2009 skyldtes to medlemsstaters forhåndsbetaling af bidrag til egne indtægter for 2010.

NETTOAKTIVER OG RESERVER

2.19   RESERVER

2.19.1    Dagsværdireserve

I overensstemmelse med regnskabsreglerne benyttes dagsværdireserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi. I 2010 er et beløb på 48 mio. EUR fjernet fra dagsværdireserven og indregnet i resultatopgørelsen under AFS-aktiver.

2.19.2    Andre reserver

Garantifonden

Se også bemærkning 2.3.3 om driften af Garantifonden. Reserven afspejler det målbeløb på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af Garantifonden, og som kræves opført som aktiver.

Opskrivningshenlæggelse

Opskrivningshenlæggelsen omfatter opskrivninger af materielle anlægsaktiver. Saldoen ved årets udgang på 57 mio. EUR vedrører en opskrivning af Kommissionens grunde og bygninger, som allerede var foretaget inden overgangen til de nye regnskabsregler.

Låntagnings- og långivningsaktivitetsreserven

Dette beløb vedrører reserverne for EKSF under afvikling for aktiver i Kul- og Stålforskningsfonden. Denne reserve blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.20   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

Dette beløb, som ikke er opført som en fordring på medlemsstaterne, svarer til summen af det akkumulerede underskud fra de tidligere år (48 163 mio. EUR) og det økonomiske overskud for 2010 (17 232 mio. EUR). Formålet med de »beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne«, er at afspejle den faktiske situation for en årlig budgetproces, som finansierer flerårige foranstaltninger. Reserverne (3 484 mio. EUR), som skal bruges i overensstemmelse med deres egne specifikke forskrifter og regler, tages bevidst ikke i betragtning her.

Kort sagt dækker dette beløb den del af de udgifter, som EU allerede havde afholdt frem til 31. december 2010, som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er indregnet i henhold til periodiseringsprincippet i år N, selv om de måske først reelt bliver betalt i år N + 1 og finansieret ved hjælp af budgettet for år N + 1. Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først finansieres over de fremtidige budgetter, i en passivside, der langt overstiger aktivsiden ved årets udgang. De største beløb, som skal fremhæves, er EGFL's aktiviteter. Det beløb, der skulle betales til medlemsstaterne i perioden 16. oktober til 31. december 2010, var på 33 mia. EUR. Hovedparten af de beløb, der skal indkaldes, betales rent faktisk af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår som led i budgettet for det følgende år.

Det er stort set kun Kommissionens forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, der betales over et længere tidsrum, idet det skal bemærkes, at finansieringen af pensionsbetalingerne over det årlige budget garanteres af medlemsstaterne. Der gives til orientering et skøn over fordelingen af de fremtidige forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere:

Det beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne, er faldet med 14,7 mia. EUR i forhold til året før. Dette fald skyldes især: 1) et fald på 9,4 mia. EUR i diverse kreditorer (se bemærkning 2.18), 2) en stigning på 2 mia. EUR i de kortfristede finansielle forpligtelser (se bemærkning 2.17), 3) en stigning på 2,6 mia. EUR i den langsigtede forfinansiering og 4) en stigning på 4,6 mia. EUR i de kortfristede tilgodehavender (bemærkning 2.10).

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægtsside skal altid være lig med budgettets udgiftsside, idet overskydende indtægter som nævnt ovenfor sendes tilbage til medlemsstaterne.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1   EGNE INDTÆGTER OG INDTÆGTER FRA BIDRAG

De egne indtægter er den vigtigste bestanddel i EU's driftsindtægter. Størstedelen af udgifterne finansieres således med egne indtægter, idet andre indtægter kun udgør en lille del af den samlede finansiering.

3.1.1    Egne indtægter

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte (UK-rabatten) og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen for egne indtægter. Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter dette fradrag.

I forhold til 2009 er der sket en stigning i de BNI-baserede indtægter på 9,2 mia. EUR, hvilket afspejler behovet for at finansiere højere betalingsbevillinger i 2010. Tolden steg med 2 mia. EUR, især på grund af en stigning i importen.

3.1.2    Budgetjusteringer

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2009 (2 254 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til EU's egne indtægter det følgende år – det er således en indtægt i 2010. I henhold til Rådets afgørelse 2007/436 drager Det Forenede Kongerige desuden fordel af en korrektion for budgetuligevægte. Da dette beløb finansieres af de andre medlemsstater, burde det ikke få indvirkning på det budgetmæssige eller økonomiske resultat. Dog blev der opført et beløb på 112 mio. EUR under denne post, nemlig forskellene mellem de eurokurser, der anvendes til budgetmæssige formål (se artikel 10, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000), og gældende kurser på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

3.2   ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

3.2.1    Bøder

Disse indtægter vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter indregnes, når Kommissionen har truffet beslutning om at pålægge en bøde, og det officielt er meddelt debitor.

3.2.2    Landbrugsafgifter

Disse beløb vedrører mælkeafgifter på 25 mio. EUR (2009: 99 mio. EUR plus sukkerafgifter på 606 mio. EUR). Mælkeafgifter er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, som overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Mælkekvoterne er ved at blive udfaset, hvilket forklarer det fortsatte fald i indtægten fra mælkeafgifter. Fra og med landbrugsåret 2008-2009 forhøjes kvoterne hvert år med 1 %, indtil de afskaffes i 2015.

Sukkerafgifter vedrører omstruktureringsfonden for sukker, som i forbindelse med sukkerreformen har gjort det muligt at sænke prisen på det indre marked for at mindske differencen mellem EU-prisen og den internationale pris. For at tilskynde de mindre konkurrencedygtige sukkerproducenter til at forlade markedet blev der oprettet en selvfinansierende omstruktureringsfond finansieret af indtægter fra en midlertidig afgift, som sukkerproducenterne skal betale, og afgiften behandles som en formålsbestemt indtægt. Betalingerne under ordningen fortsætter indtil september 2012, men alle indtægter vedrørende omstruktureringsfonden for sukker er allerede blevet angivet af medlemsstaterne pr. 31. december 2009, og der er derfor ingen indtægter for 2010.

3.2.3    Inddrevne udgifter

Denne post omfatter de indtægtsordrer, som er udstedt af Kommissionen, og det fradrag i efterfølgende betalinger, som er opført i Kommissionens regnskaber, med henblik på at inddrive beløb, der tidligere er udbetalt fra det almindelige budget, på grundlag af kontrol, afsluttede revisioner eller analyser af støtteberettigelsen, samt indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af midler fra EGFL. Posten omfatter også forskellen i overslagene over periodiserede indtægter fra det foregående år til det nuværende. Den viser dog ikke det fulde omfang af inddrivelserne i forbindelse med EU-udgifter, navnlig på områder med store udgifter, f.eks. strukturforanstaltninger, hvor der eksisterer specifikke ordninger, som sikrer tilbagebetaling af ikke-støtteberettigede beløb, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler er inddrivelse af forfinansieringsbeløb heller ikke medtaget som indtægt.

Hovedbeløbet på 1 775 mio. EUR vedrører delt forvaltning og består af 1 331 mio. EUR for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 19 mio. EUR for TDRI, 146 mio. EUR for Sapard og 279 mio. EUR for strukturforanstaltninger.

a)   Landbrug: EGFL

For så vidt angår EGFL, er de beløb, der opføres som årets indtægter under denne post, på 1 331 mio. EUR, der fordeler sig som følger:

b)   Strukturforanstaltninger

Inddrevne udgifter vedrørende strukturforanstaltninger, der er omfattet af denne post, beløb sig til 279 mio. EUR (2009: 613 mio. EUR). De største beløb under strukturforanstaltninger vedrører indtægtsordrer udstedt af Kommissionen med henblik på inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år, der beløber sig til 610 mio. EUR, og faldet i de periodiserede indtægter ved årets udgang, der beløber sig til 377 mio. EUR.

Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer i følgende tilfælde:

Andre indtægtsordrer udstedt i forbindelse med strukturforanstaltninger vedrører inddrivelse af forfinansieringsbeløb. Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

3.2.4    Indtægter i forbindelse med administrationen

Indtægterne opstår ved indeholdelser i personalets løn og består hovedsageligt af to beløb, nemlig pensionsbidrag og indkomstskat.

3.2.5    Diverse driftsindtægter

Et beløb på 430 mio. EUR (2009: 376 mio. EUR) vedrører beløb, der er modtaget fra de tiltrædende lande. Kursgevinster, undtagen på de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i nedenstående bemærkning 3.5, er også medtaget under denne post. De opstår i forbindelse med de daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne. Der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster. Der var en nettokursgevinst for året på 21 mio. EUR (2009: 185 mio. EUR).

3.3   ADMINISTRATIONSUDGIFTER

Der er tale om administrationsudgifter, der opstår som led i Kommissionens aktiviteter og omfatter personaleudgifter, afskrivninger og udgifter i forbindelse med driften af institutionerne og agenturerne (såsom lejeudgifter, vedligeholdelsesudgifter, varer, uddannelse osv.).

3.4   DRIFTSUDGIFTER

3.4.1    Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i den finansielle ramme og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. Hovedparten af udgifterne henhører under rubrikken "delt forvaltning", som omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for områder som EGFL-udgifter og strukturforanstaltninger (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond).

Med hensyn til delt forvaltning skyldes faldet i 2010 hovedsagelig afslutningen af programmerne for perioden 2000-2006 (ESF) og det forhold, at udnyttelsen for EGFL faldt i 2010 i forhold til året før. Dette fald opvejes delvis af strukturforanstaltningerne for programmeringsperioden 2007-2013, som allerede nåede op på et normalt niveau i 2009 efter en langsom start. Stigningen i udgifterne under central forvaltning skyldes foranstaltninger inden for forskning og udvikling.

Som forklaret i bemærkning 2.5.2 ændrede Kommissionen i 2010 sin regnskabspolitik for visse udgifter under samhørighed og udvikling af landdistrikterne. Da der er tale om væsentlige beløb, skal Kommissionen ifølge regnskabsreglerne tilpasse de relevante tal for 2009, så der fremlægges sammenlignelige tal, der viser situationen, som den ville have set ud, hvis man havde anvendt den samme regnskabsmæssige behandling sidste år. Indvirkningen af denne tilpasning på den oprindelige resultatopgørelse for 2009 fremgår af nedenstående tabel:

3.4.2    Andre driftsudgifter

Kurstab, undtagen i forbindelse med de finansielle aktiviteter, der er omhandlet under bemærkning 3.6 nedenfor, opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne; der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

Under »andet« var der en stor stigning i afskrivningerne vedrørende Kommissionens debitorer – 365 mio. EUR sammenlignet med 26 mio. EUR i 2009. Dette skyldes især specifikke reduktioner vedrørende afgørelser om bøder (273 mio. EUR) og afskrivninger vedrørende EGFL og udvikling af landdistrikterne til et samlet beløb af 82 mio. EUR.

Omkostninger i forbindelse med forskning og udvikling:

I 2010 var følgende omkostninger medtaget som udgifter:

3.5   FINANSIELLE INDTÆGTER

3.6   FINANSIELLE UDGIFTER

3.7   ANDEL AF NETTOUNDERSKUD FRA JOINT VENTURES OG TILKNYTTEDE ORGANER

I overensstemmelse med equity-metoden medtager EU i resultatopgørelsen sin andel af nettounderskuddet fra sine joint ventures og tilknyttede organer (se også bemærkning 2.3.1 og 2.3.2).

3.8   INDTÆGTER FRA IKKE-HANDELSMÆSSIGE TRANSAKTIONER

I 2010 er 129 597 mio. EUR fra ikke-handelsmæssige transaktioner indregnet i resultatopgørelsen.

3.9   SEGMENTOPLYSNINGER

I segmentberetningen redegøres der for fordelingen af driftsindtægter og driftsudgifter på de enkelte politikområder på grundlag af den aktivitetsbaserede budgetstruktur. Disse politikområder kan samles under tre hovedoverskrifter, nemlig aktiviteter inden for Den Europæiske Union, aktiviteter uden for Den Europæiske Union og tjenesteydelser og andet.

»Aktiviteter inden for Den Europæiske Union« er det største af disse områder, da det dækker de mange politikområder inden for Den Europæiske Union. »Aktiviteter uden for Den Europæiske Union« vedrører politikker, der gennemføres uden for EU, såsom handel og bistand. »Tjenesteydelser og andet« er de interne og horisontale aktiviteter, der er nødvendige for, at EU's institutioner og organer kan fungere.

Bemærk, at egne indtægter og bidrag ikke er delt op på de forskellige aktiviteter, da de beregnes, opkræves og forvaltes af centrale tjenestegrene i Kommissionen. De vises her, for at man kan sammenligne med nettoresultatet i resultatopgørelsen.

SEGMENTOPLYSNINGER – OVERSIGT

SEGMENTOPLYSNINGER – AKTIVITETER INDEN FOR EU