Offentliggørelse af en ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 129/09

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Kommissionen i hænde inden seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

ANSØGNING OM ÆNDRING I HENHOLD TIL ARTIKEL 9

»NEUFCHÂTEL«

EF-Nr.: FR-PDO-0117-0126-16.03.2006

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

2.   Type ændring(er):

3.   Ændring(er):

3.1.   Beskrivelse:

Dette punkt er blevet omskrevet i sin helhed med henblik på større tydelighed og præcision.

Tilføjelse af udtrykkene »mælkeagtig, smidig, ikke sammensunken, ikke for fast, ikke klæbrig, ikke løbende og ikke granuleret« for at give en mere nøjagtig beskrivelse af ostemassen.

»I overensstemmelse med sædvanen kan den have følgende former… 2,4 cm høj« ændres til » »Neufchâtel« kan have følgende former: cylinderformede, firkantede, briketformede, dobbelt cylinderformede, hjerteformede og store hjerteformede oste, hvis størrelse afhænger af formen og dimensionerne for de forme, der er beskrevet i kapitel 5.«

Sætningen »Efter udløbet af den korteste lagringsperiode, der er omhandlet i kapitel 5 vedrørende fremstillingsmetoden« er tilføjet.

Bestemmelsen om den korteste lagringsperiode er foreskrevet i kapitel 5. Fremstillingsmetoden er gentaget, idet det præciseres, at vægten og det minimale indhold af fedtstof og tørstof gælder for slutproduktet ved udløbet af denne periode.

3.2.   Bevis for oprindelse:

Dette afsnit vedrører identifikation af alle operatører og føring af registre og udfyldelse af erklæringer, der gør det muligt at registrere deres metoder og/eller bogføre produkterne.

3.3.   Fremstillingsmetode:

Dette punkt er blevet omskrevet i sin helhed med henblik på større tydelighed og præcision. Der anmodes om følgende ændringer.

3.4.   Tilknytning til det geografiske område:

Dette punkt er blevet præciseret og omorganiseret i tre punkter. Det drøftes, hvordan »Neufchâtels« særlige karakteristika kan bevares gennem forskellige tilladte metoder. Der redegøres for den normanniske races historie og betydning for »Neufchâtels« karakteristika (historisk race i Pays de Bray, hvis mælk egner sig særdeles godt til osteproduktion som følge af det høje indhold af kasein og fedtstof).

3.5.   Mærkning:

Det præciseres, hvilke angivelser der skal være på etiketten. Pligten til at anvende INAO's logo afskaffes.

Pligten til at anvende EU-logoet tilføjes.

3.6.   Nationale krav:

Der tilføjes en tabel med de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, referenceværdier og vurderingsmetoder.

4.   Ajourført resumé (om nødvendigt).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

https://www.inao.gouv.fr/fichier/Cahier-des-Charges-Neufchatel.pdf

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»NEUFCHÂTEL«

EF-Nr.: FR-PDO-0117-0126-16.03.2006

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger fra varespecifikationen til information.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produkttype:

4.   Varespecifikation:

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Neufchâtel«

4.2.   Beskrivelse:

»Neufchâtel« er en ost, der udelukkende fremstilles med komælk tilsat osteløbe, med en masse, der er mælkeagtig, blød, let saltet, uden huller, smidig, ikke sammensunken, ikke for fast, fedtet og glat, ikke klæbrig, ikke løbende og ikke granuleret. Den har en hvid skimmelskorpe uden fordybninger.

»Neufchâtel« kan have følgende former: cylinderformede, firkantede, briketformede, dobbelt cylinderformede, hjerteformede og store hjerteformede oste.

Efter den minimale lagringsperiode vejer »Neufchâtel« mindst 100 g for cylinderformede, firkantede og briketformede oste; 200 g for hjerteformede oste og dobbelt cylinderformede oste og 600 g for store hjerteformede oste.

Osten indeholder mindst 45 g fedtstof for 100 g ost efter fuldstændig tørring og 40 g tørstof for 100 g ost.

4.3.   Geografisk område:

Pays de Bray, omfattende en del af departementerne Oise og Seine-Maritime. I departementet Oise (60) omfatter det kommunen Quincampoix-Fleuzy; i departementet Seine-Maritime (76) kommunerne Argueil, Aubéguimont, Aubermesnil-aux-Érables, Aumale, Auvilliers, Avesnes-en-Bray, Bailleul-Neuville, Baillolet, Beaubec-la-Rosière, Beaussault, Beauvoir-en-Lyons, La Bellière, Bois-Guilbert, Bois-Héroult, Bosc-Bordel, Bosc-Édeline, Bosc-Mesnil, Bosc-Roger-sur-Buchy, Bouelles, Bradiancourt, Brémontier-Merval, Buchy, Bully, Bures-en-Bray, Callengeville, Le Caule-Sainte-Beuve, La Chapelle-Saint-Ouen, Clais, Compainville, Conteville, Criquiers, Croixdalle, Cuy-Saint-Fiacre, Dampierre-en-Bray, Dancourt, Doudeauville, Elbeuf-en-Bray, Ernemont-sur-Buchy, Esclavelles, Fallencourt, Ferrières-en-Bray, La Ferté-Saint-Samson, Fesques, La Feuillie, Flamets-Frétils, Fontaine-en-Bray, Forges-les-Eaux, Le Fossé, Foucarmont, Fréauville, Fresles, Fresnoy-Folny, Freulleville, Fry, Gaillefontaine, Gancourt-Saint-Etienne, Gournay-en-Bray, Grandcourt, Graval, Grumesnil, La Hallotière, Haucourt, Haudricourt, Haussez, Héronchelles, Hodeng-Hodenger, Illois, Landes-Vieilles-et-Neuves, Londinières, Longmesnil, Lucy, Marques, Massy, Mathonville, Maucomble, Mauquenchy, Ménerval, Ménonval, Mésangueville, Mesnières-en-Bray, Mesnil-Follemprise, Le Mesnil-Lieubray, Mesnil-Mauger, Meulers, Molagnies, Montérolier, Mortemer, Nesle-Hodeng, Neufbosc, Neufchâtel-en-Bray, Neuville-Ferrières, Nolléval, Notre-Dame-d'Aliermont, Nullemont ,Osmoy-Saint-Valery, Pommereux, Pommeréval, Preuseville, Puisenval, Quièvrecourt, Réalcamp, Rétonval, Ricarville-du-Val, Richemont, Roncherolles-en-Bray, Ronchois, Rouvray-Catillon, Sainte-Agathe-d'Aliermont, Sainte-Beuve-en-Rivière, Sainte-Croix-sur-Buchy, Sainte-Geneviève, Saint-Germain-sur-Eaulne, Saint-Jacques-d'Aliermont, Saint-Léger-aux-Bois, Saint-Martin-au-Bosc, Saint-Martin-l'Hortier, Saint-Martin-Osmonville, Saint-Michel-d'Halescourt, Saint-Pierre-des-Jonquières, Saint-Riquier-en-Rivière, Saint-Saëns, Saint-Saire, Saint-Vaast-d'Équiqueville, Saumont-la-Poterie, Serqueux, Sigy-en-Bray, Smermesnil, Sommery, Le Thil-Riberpré, Vatierville, Ventes-Saint-Rémy, Villers-sous-Foucarmont og Wanchy-Capval.

4.4.   Bevis for oprindelse:

Hver mælkeproducent, hver forarbejdningsvirksomhed og hver lagringsvirksomhed skal udfylde en identifikationserklæring, som registreres af sammenslutningen, og som giver denne mulighed for at identificere alle de involverede operatører. Operatørerne skal for de kompetente myndigheder kunne fremvise registre og alle dokumenter, som er nødvendige for kontrollen af den pågældende mælks og de pågældende ostes oprindelse, kvalitet og produktionsbetingelser.

Som led i kontrollen med egenskaberne ved produkter med oprindelsesbetegnelse foretages der en analytisk og organoleptisk undersøgelse, som sikrer, at produkterne opfylder kravene til kvalitet og særpræg.

Gårdproducenterne skal bl.a. føre et register over den mængde mælk, som dagligt tilsættes løbe, samt over ostemassens vægt, de fremstillede ostes antal og type, antallet af oste, der er solgt med betegnelsen »Neufchâtel«, og — medmindre der er tale om direkte salg til forbrugerne — bestemmelsesstedet underbygget af fakturaer.

Mælkeproducenterne skal bl.a. føre et register over den mængde mælk eller ostemasse, der daglig købes, den mængde mælk eller ostemasse, der anvendes, og antallet af fremstillede oste fra hele produktionen samt antallet af oste, der sælges med betegnelsen »Neufchâtel«, og deres bestemmelsessted underbygget med fakturaer.

Køberne af mælk og ostemasse skal over for kontrolmyndighederne kunne fremvise en fortegnelse over deres mælkeleverandører samt enhver ændring af denne.

4.5.   Fremstillingsmetode:

»Neufchâtel« fremstilles af ekstra frisk sødmælk fra køer fra besætninger, der primært består af normanniske køer, hvis foder hovedsagelig består af græs, hvilket sikres gennem kravet om, at køerne skal være på græs mindst seks måneder om året, tilstedeværelsen af mindst 1 ha græsmark pr. 4 malkekøer i nærheden af malkerummet og begrænsningen af mængden af koncentreret foder til 1 800 kg/ko/år. 80 % af basisrationen for besætningen, udtrykt i tørstof, stammer fra bedriften.

Denne mælk, som er tilsat en smule løbe, koagulerer i 18-36 timer. Ostemassen anbringes i afdrypningsposer eller lærredsposer, hvorefter den presses, æltes, formes og saltes enten på overfladen eller i massen og eventuelt aftørres og derefter modnes. Osten placeres i kældre eller ostemodningsrum ved en temperatur på mellem 10 og 14 °C, og den lagres mindst 10 dage fra formningsdagen, i hvilket tidsrum den bliver dækket med en karakteristisk hvid skimmel.

4.6.   Tilknytning:

Oprindelsen til »Neufchâtel«-osten går tilbage til det 10. århundrede. For Ghislain Gaudefroy er »Neufchâtel« blandt de ældste normanniske oste, og den er beslægtet med de oste, der fremstilles i Pays de Bray, og som for første gang er nævnt i et dokument fra 1037, men det var i 1543-1544, at osten Neufchâtel for første gang blev nævnt ved navn i regnskaberne fra Saint-Armand-klosteret i Rouen — »der er tale om en stor ost fra Neufchâtel.«

Ifølge Figuier, som er forfatter til »Merveilles de l'industrie« (1876), var »Neufchâtel« velkendt allerede i det 16. århundrede. Pastor Decorde (1843) anførte, at i 1700 blev der afholdt tre markeder om ugen i Neufchâtel, hvor der var en meget livlig handel med ost.

I 1802 modtog Napoleon I en kurv med ost fra Neufchâtel som en hædersbevisning. Kongressen i Neufchâtel konstaterede i 1845, at denne meget populære ost var fire gange dyrere end smør.

I det 19. århundrede fik denne ost sit store opsving, og med udviklingen af transportmidlerne og især jernbanen eksploderede efterspørgslen. Den var således at finde på markederne i Paris (i 1856 anførte Husson, at der i Paris blev forbrugt næsten tre millioner af denne type ost) samt i Belgien, Storbritannien og selv i kolonierne. I 1865 fik »Neufchâtel« en guldmedalje ved en konkurrence i Paris.

For at undgå efterligninger er »Neufchâtel« omfattet af en definition i et dekret af 20. oktober 1936. I 1957 oprettede de gårde og mælkeproducenter, der var involveret i produktionen af »Neufchâtel«, en sammenslutning.

»Neufchâtels« tilknytning til det geografiske område er baseret på områdets evne til at muliggøre en græsbaseret mælkeproduktion fra besætninger, der hovedsagelig består af køer af den normanniske race, hvis mælk forarbejdes ved hjælp af en enkel osteproduktionsteknologi, som er godt tilpasset gårdproduktionen. Området er særlig egnet til græsning som følge af den fremherskende fugtige og lerede jord og den regelmæssige nedbør. Denne jord, som ofte findes i bakkede områder, bidrager til at fremme tilstedeværelsen og væksten af græs og forhindrer samtidig, at jorden bearbejdes. Det tætte netværk af vandløb og tilstedeværelsen af adskillige vandhuller har desuden altid sikret, at der er vandingsmuligheder for det græssende kvæg. De lange og strenge vintre betyder, at opstaldningsperioden er forholdsvis lang, og den lokale opdrætter må opbygge store reserver af hø og græs, som han får fra de store græsområder. Desuden gør forekomsten af jorder, som er dannet på kalksten fra cenoman og den underliggende portlandstone, at der ved siden af græsmarkerne kan anlægges pløjemarker, som gør det lettere for malkekvægsopdrætterne at blive selvforsynende med andet grovfoder end græs. Der er således opstået en stor knowhow i forbindelse med opdræt af malkekvæg.

Den normanniske race er resultatet af et avlsarbejde udført af landmænd i Normandiet. Dyret er tilpasset produktionssystemet i Bray (græs og græsning) og giver en mælk med et højt fedt- og proteinindhold, som egner sig til fremstilling af bløde oste. Kvægavlerne i Bray har udviklet og fastholdt en enkel teknik til fremstilling af ost, som svarer til den teknologi, der anvendes til frisk ost, og som er tilpasset mælkemængderne og de tilgængelige materialer på bedrifterne samt deres arbejdsrytme. Den knowhow om ostefremstilling, der er opstået i Bray, især de korte på hinanden følgende arbejdsfaser (undtagen formningen) med mellemrum på 6-24 timer og afdrypningen og presningen af ostemassen før formningen, giver »Neufchâtel« sin egen karakter og en særlig plads blandt bløde oste med skimmelskorpe. Udviklingen af denne knowhow, som er præget af den hurtige lagring, hænger i høj grad sammen med de geografiske forhold i Pays de Bray, som er meget gunstige for regelmæssige og hurtige handelsforbindelser. Denne produktionsmetode er desuden helt forenelig med produktionen på mange små gårdværksteder, hvilket er noget særligt for »Neufchâtel«, idet landbrugerne har tilstrækkelig tid til andre aktiviteter end kvægavl.

4.7.   Kontrolinstans:

L’Institut national de l’origine et de la qualité (INAO) er et offentligt administrativt organ med status som juridisk person, der hører under landbrugsministeriet.

INAO er en af de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.

INAO har bl.a. til opgave at kontrollere, at varespecifikationerne overholdes, og træffe foranstaltninger, såfremt dette ikke er tilfældet.

DGCCRF er underlagt ministeriet for økonomi, industri og beskæftigelse.

4.8.   Mærkning:

Ud over de regler, der gælder for alle oste, skal hver ost med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Neufchâtel« i handelen være forsynet med et individuelt mærke, hvor navnet på den kontrollerede oprindelsesbetegnelse er skrevet med en skriftstørrelse, der er mindst to tredjedele af den største skrift på mærkningen.

Betegnelsen »Appellation d’origine protégée« samt EU's AOP-logo skal være anbragt på mærkningen af oste, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Neufchâtel«.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.