30.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 98/16

(1)

Nærværende beslutning vedrører en ny vedtagelse af beslutningen af 17. december 2002 (2), hvorved Kommissionen for første gang dømte et kartel inden for sektoren for rundt ameringsstål i Italien på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (i det følgende benævnt »EKSF-traktaten«). Den 25. oktober 2007 blev denne beslutning annulleret af Retten i Første Instans, der fastslog, at EKSF-traktaten ikke kunne udgøre retsgrundlaget for denne beslutning, eftersom den var udløbet (3) på tidspunktet for beslutningens vedtagelse (4).

(2)

Nærværende beslutning, der vedrører samme overtrædelse, bygger derfor på artikel 7, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i EUF-traktaten (artikel 101 og 102) (5).

(3)

Beslutningen er rettet til otte italienske virksomheder svarende til elleve selskaber: Alfa Acciai SpA, Feralpi Holding SpA, Ferriere Nord SpA, IRO Industrie Riunite Odolesi SpA, Leali SpA, Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA (i likvidation), Lucchini SpA, S.P. SpA (i likvidation), Riva Fire SpA, Valsabbia Investimenti SpA og Ferriera Valsabbia SpA Den kartelaftale, som de har deltaget i, varede fra 6. december 1989 til 4. juli 2000.

(4)

På basis af de oplysninger, der var blevet indsamlet under kontrolundersøgelserne hos producenterne af rundt armeringsstål, og deres svar på de begæringer om oplysninger, som var blevet sendt til dem i henhold til EKSF-traktatens artikel 47, iværksatte Kommissionen den 26. marts 2002 en procedure efter EKSF-traktatens artikel 65 og vedtog den klagepunktsmeddelelse, der i henhold til EKSF-traktatens artikel 36 rettes til adressaterne for beslutningen.

(5)

Under sagsbehandlingen henvendte Ferriere Nord SpA og Leali SpA sig til Kommissionen som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 18. juli 1996 (6) om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (i det følgende benævnt »samarbejdsmeddelelsen«).

(6)

Klagepunktsmeddelelsens adressater fremlagde deres skriftlige bemærkninger til sagen og bad — med undtagelse af Lucchini SpA — om tilladelse til at fremlægge dem mundtligt for høringskonsulenten på den høring, der fandt sted den 13. juni 2002.

(7)

Den 13. august 2002 sendte Kommissionen en yderligere klagepunktsmeddelelse til de samme adressater for at gøre dem opmærksom på, hvordan den ville gå videre i sagen efter EKSF-traktatens udløb. Høringskonsulenten afholdt desuden, under nærværelse af medlemsstaternes repræsentanter, en yderligere høring den 30. september 2002.

(8)

Sagen kulminerede i vedtagelsen af beslutningen af 17. december 2002, der efterfølgende blev annulleret af Retten i Første Instans den 25. oktober 2007 som følge af de søgsmål, der var blevet indgivet af otte af de ni adressatvirksomheder. Beslutningen trådte dog i kraft for sammenslutningen af stålvirksomheder, Federacciai (Federazione delle imprese Siderurgiche Italiane), der ikke havde indgivet søgsmål.

(9)

Annulleringen af beslutningen af 17. december 2002 er udelukkende baseret på den fejlagtige anvendelse af retsgrundlaget (stk. 4 og 5 i artikel 65 i EKSF-traktaten, der var udløbet på tidspunktet for beslutningens vedtagelse). Annulleringen af beslutningen sætter altså ikke spørgsmålstegn ved gyldigheden af den administrative procedure, der er gået forud for vedtagelsen af beslutningen. Ved brev af 30. juni 2008 informerede Kommissionen derfor parterne om, at den havde til hensigt, efter korrektion af retsgrundlaget, at genvedtage den annullerede beslutning. Samtlige parter fremsatte bemærkninger hertil.

(10)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav den 18. september 2009 en positiv udtalelse om udkastet til beslutning. Kommissionen vedtog nærværende beslutning den 30. september 2009 (som blev ændret den 8. december 2009 med hensyn til nogle tal i otte noter nederst på siden og tilføjelse af et bilag, som ikke var bilagt den oprindelse beslutning).

(11)

Adressaterne har deltaget i én samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse af artikel 65, stk. 1, i EKSF-traktaten, som tilsigtede eller medførte prisfastsættelse, og som også indebar en aftale om begrænsning af eller kontrol med produktionen eller afsætningen af rundt armeringsstål i stænger eller ruller på det italienske marked.

(12)

Nærmere bestemt har sammenslutningen af italienske stålvirksomheder, Federacciai, og de virksomheder, der har samarbejdet med den, i hvert fald fra udgangen af 1989, vedtaget og anvendt ensartede pristillæg på armeringsstål i Italien. I april 1992 begyndte virksomhederne med Federacciais støtte også at vedtage og anvende en ensartet grundpris på armeringsstål i Italien. Fra samme tidspunkt og indtil udgangen af september 1995 blev kartellet udvidet til også at omfatte betalingsbetingelser.

(13)

Fra i hvert fald udgangen af 1994 har Federacciai struktureret sit organisatoriske arbejde mere systematisk, både hvad angår priserne, og hvad angår de producerede og solgte mængder armeringsstål.

(14)

I 1995 begyndte karteldeltagerne at aftale en nedsættelse eller kontrol af produktion eller afsætning med henblik på at reducere de markedsførte mængder armeringsstål. Nogle af producenterne indførte multilateralt en mere nøjagtig og systematisk gensidig kontrol af de mængder, som de enkelte virksomheder producerede og solgte.

(15)

Kommissionen har ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt i perioden efter den 4. juli 2000. Det skal understreges, at det ikke nødvendigvis er samtlige virksomheder, der har deltaget i hele ovennævnte adfærd, og at nogle af dem har medvirket i kortere perioder.

(16)

Virksomheden Alfa Acciai SpA er, ud over at være ansvarlig for sin egen adfærd, også ansvarlig for den adfærd, der er udvist af Acciaieria Megara SpA (fra 1996), Alfa Acciai S.r.L. (før 1996) og Acciaierie di Sicilia SpA Alfa Acciai SpA deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 4. juli 2000. Det skal i øvrigt nævnes, at Alfa fra 13. juni 1995 til 12. februar 1996 ikke deltog i den del af kartelaftalen, der bestod i begrænsning af eller kontrol med produktionen eller afsætningen.

(17)

Feralpi Holding SpA er den retlige efterfølger til Feralpi Siderurgica SpA, som den annullerede beslutning af 2002 var rettet til, eftersom virksomheden ikke blot var ansvarlig for sin egen adfærd, men også for den adfærd, der blev udvist af Feralpi Siderurgica S.r.L. og det tidligere selskab Feralpi Siderurgica SpA Virksomheden deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000.

(18)

Leali SpA og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA, der er trådt i likvidation, er ansvarlige for deres egen adfærd og for den adfærd, der blev udvist af Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA (indtil november 1998), som de efterfulgte. Efter dette tidspunkt er Leali SpA eneansvarlig for den ulovlige adfærd. Virksomheden deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000.

(19)

Lucchini SpA og S.P. SpA, der er trådt i likvidation, er ud over at være ansvarlige for den adfærd, der er udvist af Lucchini SpA og Siderpotenza SpA (nu »S.P. SpA, der er trådt i likvidation«), også ansvarlige for den adfærd, der er udvist af deres joint venture, Siderpotenza SpA (indtil 1991), og af Lucchini Siderurgica SpA (indtil udgangen af 1997). Virksomheden deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000. Det skal i øvrigt nævnes, at virksomheden fra 9. juni 1998 til 30. november 1998 indstillede sin deltagelse i den del af aftalen, der bestod i begrænsning af eller kontrol med produktionen eller afsætningen.

(20)

Riva Fire SpA er den retlige efterfølger til Riva SpA, som den annullerede beslutning af 2002 var rettet til, eftersom virksomheden ud over at være ansvarlig for sin egen adfærd også er ansvarlig for den adfærd, der er udvist af Fire Finanziaria SpA, Riva Prodotti Siderurgici SpA, Acciaierie e Ferriere di Galtarossa SpA og Acciaierie del Tanaro SpA Virksomheden deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000. Det skal i øvrigt nævnes, at virksomheden fra 1. maj 1998 til 30. november 1998 indstillede sin deltagelse i den del af kartelaftalen, der bestod i begrænsning af eller kontrol med produktionen eller afsætningen.

(21)

Valsabbia Investimenti SpA og Ferriera Valsabbia SpA er ud over at være ansvarlige for deres egen adfærd også ansvarlige for den adfærd, der er udvist af den tidligere virksomhed, Ferriera Valsabbia SpA (indtil 2000), og den endnu tidligere virksomhed, Ferriera Valsabbia SpA (indtil 1990). Virksomheden deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000.

(22)

Hvad angår Ferriere Nord SpA og IRO Industrie Riunite Odolesi SpA, er der tale om de samme virksomheder og de samme juridiske personer med samme firmanavn, der har udvist en adfærd, som ifølge nærværende beslutning udgør en overtrædelse af EU's konkurrenceregler og har ført til Kommissionens søgsmål. Ferriere Nord SpA deltog i kartelaftalen fra 1. april 1993 til 4. juli 2000. Det skal i øvrigt nævnes, at Ferriere Nord fra 13. juni 1995 til 27. september 1998 ikke deltog i den del af kartelaftalen, der bestod i begrænsning af eller kontrol med produktionen eller afsætningen. IRO Industrie Riunite Odolesi SpA deltog i kartelaftalen fra 6. december 1989 til 27. juni 2000.

(23)

Bødebeløbet er fastsat på grundlag af retningslinjerne for beregning af bøder fra 1998. Eftersom der er tale om en ny vedtagelse, og det er den samme overtrædelse, er de pålagte bøder — med én enkelt undtagelse — næsten identiske med bøderne i den annullerede beslutning af 2002.

(24)

Overtrædelsen består i ét samlet, komplekst og vedvarende kartel, som har til formål at fastsætte priser, ud fra hvilke produktionen eller afsætningen begrænses eller kontrolleres, på det italienske marked for rundt ameringsstål i stænger eller ruller. På grund af sin art må en sådan adfærd betragtes som en meget alvorlig overtrædelse af EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1. Kartellet blev udvidet til at omfatte hele Den Italienske Republiks område. Kommissionen finder derfor, at adressaterne har begået en meget alvorlig overtrædelse. Selv om kartellet kun påvirkede det italienske marked, kan overtrædelsens grovhed ikke nedsættes fra meget alvorlig til alvorlig, fordi det også må tages i betragtning, at den italienske produktion var betydelig.

(25)

Uden at det påvirker overtrædelsens meget alvorlige karakter, har Kommissionen dog ved fastsættelsen af bødens grundbeløb taget hensyn til de særlige karakteristika ved denne sag, der vedrører et nationalt marked, som i den relevante periode var underlagt EKSF-traktatens regler, og hvoraf de virksomheder, som beslutningen er rettet til, kun tegnede sig for en begrænset andel i første del af overtrædelsesperioden.

(26)

Under kategorien meget alvorlige overtrædelser gør bødeintervallet det muligt at behandle virksomhederne forskelligt og tage hensyn til deres faktiske økonomiske muligheder for at skade konkurrenterne mærkbart og at fastsætte bødens størrelse på et niveau, der har en tilstrækkelig afskrækkende virkning.

(27)

Som det allerede fremgår af den annullerede beslutning af 2002, mener Kommissionen ikke, at de markedsandele, som denne beslutnings adressater opnåede i det sidste hele år, hvor overtrædelsen blev begået (1999), er karakteristiske for deres faktiske tilstedeværelse på det relevante marked i referenceperioden. For mellem 1990 og 1999 blev disse markedsandele praktisk talt tredoblet. På grundlag af de gennemsnitlige markedsandele for perioden 1990-1999 kan virksomhederne derfor opdeles i tre kategorier i faldende orden ud fra deres tilstedeværelse på markedet.

(28)

For Riva og Lucchini/Siderpotenza skal bødens grundbeløb, der er beregnet på grundlag af deres andel af det relevante marked, forhøjes på grund af virksomhedernes størrelse og samlede ressourcer. Disse virksomheders omsætning med EKSF-produkter er nemlig langt større end omsætningen for de øvrige virksomheder, der er involveret i denne praksis. Det skal desuden erindres, at disse virksomheders øverste ledelse i mange tilfælde var direkte impliceret i de ulovlige overtrædelser, som det også fremgår af sagsakterne. For at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning må bødens grundbeløb forhøjes for disse to virksomheder. Kommissionen havde i den annullerede beslutning forhøjet bødens grundbeløb med 225 % for Lucchini/Siderpotenza (i betragtning af, at dens omsætning med EKSF-produkter er ca. tre gange større end omsætningen for den største af de øvrige virksomheder) og med 375 % for Rivas vedkommende, hvis samlede omsætning med EKSF-produkter er ca. tre gange større end Lucchinis/Siderpotenzas. I nærværende beslutning sænkes multiplikatoren for Lucchini/Siderpotenza til 200 %, eftersom forholdet mellem Lucchinis/Siderpotenzas omsætning og omsætningen for den største af de øvrige virksomheder ændrede sig i 2008 (fra 1:3 i 2001 til næsten 1:2 i 2008). Kommissionen har i sin justering af multiplikatorerne også taget hensyn til inflationen og virksomhedernes omsætningsforøgelse.

(29)

Overtrædelsen har varet over 10 år og 6 måneder for samtlige virksomheder bortset fra Ferriere Nord SpA, hvor overtrædelsesperioden var på over 7 år. Bødens grundbeløb forhøjes derfor med 105 % for samtlige virksomheder bortset fra Ferriere Nord, hvor forhøjelsen er på 70 %.

(30)

I den foreliggende sag har Kommissionen kun konstateret én skærpende omstændighed, nemlig at Ferriere Nord SpA tidligere har medvirket ved overtrædelser, idet selskabet var omfattet af Kommissionens beslutning af 2. august 1989 for sin deltagelse i en aftale om prisfastsættelse og begrænsning af afsætningen inden for sektoren for armeringsnet (7).

(31)

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at forhøje bødens grundbeløb med 50 % for Ferriere Nord SpA's vedkommende.

(32)

Kommissionen har ikke konstateret nogen formildende omstændigheder.

(33)

Kommissionen erkender, at Ferriere Nord har fremlagt nyttige oplysninger, som har givet den mulighed for bedre at forstå, hvordan kartellet har fungeret. Kommissionen mener således, at virksomheden opfylder meddelelsens afsnit D, stk. 1, hvori det er fastsat, at der er mulighed for bødenedsættelse, hvis en virksomhed inden udsendelsen af en klagepunktsmeddelelse forsyner Kommissionen med oplysninger, dokumenter eller andet bevismateriale, som bidrager til at fastslå overtrædelsens eksistens. Kommissionen finder derfor, at det vil være berettiget at indrømme Ferriere Nord SpA en bødenedsættelse på 20 %.

(34)

Det samarbejde, der er blevet tilbudt af Leali SpA, opfylder imidlertid ikke kravene i afsnit D i samarbejdsmeddelelsen.