5.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/24


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 37/12

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen om ændring, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»COPPA DI PARMA«

EF Nr.: IT-PGI-0005-0602-04.05.2007

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Coppa di Parma«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.2. —

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Ved overgangen til forbrug udmærker »Coppa di Parma« BGB sig ved en ikke affladet cylindrisk form. Produktets længde er 25 til 40 cm, og vægten mindst 1,3 kg. Skærefladen må ikke udvise gule eller bløde fedtdele, som er tegn på dårlig modning, og der må ikke forekomme skimmeldannelse indeni. Derudover udviser »Coppa di Parma« BGB følgende karakteristiske egenskaber:

 

Organoleptiske egenskaber: Typisk kødsmag med tilstrækkelig proteolytisk nedbrydning i de magre partier og lipolytisk nedbrydning i de fede partier, et resultat af en god modning; ingen afvigende smag af karbolsyre, fiskemel eller andet og med den rette smagsintensitet. Behagelig, karakteristisk duft og aroma, som optræder, når en hesteknogle indføres i de fede partier, men ikke i de magre, indtil hovedvenen. Middelfast konsistens ved berøring og opskæring, tarm, som er let af fjerne, ingen olieagtighed eller belægning på overfladen, udviser ensartethed mellem de indre og de ydre partier, hvilket er tegn på gradvis tørring og modning. Skiven har en ensartet farve uden pletter, den magre del er rød og den fede del går i retning af rosa. »Coppa di Parma« skal modne i mindst 60 dage.

 

Kemiske og kemisk-fysiske egenskaber

Salt

< 5 %

Samlet proteinindhold

mindst. 22 %

Forhold mellem vand og protein

højst. 2,00

pH-værdi

> 5,7

 

Mikrobiologiske parametre

Enterobakterier

cfu/g < 10

E.coli

cfu/g < 10

Staphylococcus aureus

cfu/g < 100

Ved fremstillingen af »Coppa di Parma« indgår følgende ingredienser: salt (2,6-3,5 %), naturlige aromastoffer og/eller peber og/eller andre krydderier. Endvidere må anvendes: vin, dekstrose og/eller fruktose og/eller sakkarose i henhold til lovgivningen, starterkulturer ud fra god praksis, natrium/kaliumnitrit, natrium/kaliumnitrat samt ascorbinsyre og salte deraf i henhold til lovgivningen.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

»Coppa di Parma« fremstilles traditionelt af kød fra det typiske tunge italienske svin. Dette svin, som er typisk for Mellem- og Norditalien og har er en særlig genotype, opdrættes i mindst ni måneder under særlige betingelser, som gør, at det opnår en meget større vægt og kød med en høj andel af intramuskulært fedt og højt indhold af enzymer, især cathepsiner, som er af betydning for modningen af »Coppa di Parma«.

»Coppa di Parma« BGB fremstilles af svinekød, hvor følgende forhold er opfyldt:

Det er tilladt at anvende svin, som er renracer eller krydsracer, af de traditionelle stamracer Large White og Landrace som forædlet gennem den italienske stambog

Det er ligeledes tilladt at anvende svin af krydsracer af racen Duroc, som forædlet gennem den italienske stambog

Derudover tillades også svin af andre bastard- og hybridracer, forudsat at de kommer fra selektions- eller krydsningsprogrammer, hvis målsætninger er forenelige med den italienske stambog, for så vidt angår fremstilling af tunge svin

I overensstemmelse med traditionen må ikke anvendes svin med antitetiske træk, især bærere af det gen, der medfører følsomhed over for stress (PSS), som det nu er muligt at konstatere objektivt på også slagtede dyr og på lagrede produkter

Der må ikke anvendes dyr, der er renracer af Landrace Belga, Hampshire, Pietrain, Duroc og Spotted Poland

De anvendte genetiske typer skal sikre, at der opnås tunge dyr og et godt kødudbytte. Den gennemsnitlige vægt pr. individ (levende vægt) skal under alle omstændigheder være 160 kg ± 10 %

Slagtealder: mindst 9 måneder

Det er ikke tilladt at anvende kød fra orner og søer

Ved slagtningen skal svinene være i god sundhedstilstand og afblødes fuldstændigt.

De udskæringer, som anvendes til fremstilling af »Coppa di Parma« BGB, består af det til halshvirvlerne og en del af brysthvirvlerne tilhæftede muskelkød fra svinets nakke (muskelmassen i fordybningen mellem torntappe, ryghvirvler og tværtappe).

Det anvendte kød må ikke have været frosset.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Der er detaljerede regler at overholde for anvendelse og sammensætning af foderrationen. Fodringen af svinene sker i to faser og hviler hovedsagelig på kornproduktion og biprodukter fra mejeriproduktion. Det kornbaserede foder gives fortrinsvis i flydende form (vælling eller grød) og traditionelt sammen med valle. I begge tilfælde er foderet sammensat således:

Op til en levende vægt på 80 kg: her anvendes de fodermidler, som angives for den følgende opfedningsfase, samt følgende fodermidler (nævnt i faldende rækkefølge). Sojaskrå, silomajs, majsglutenmel og/eller majsglutenfoder, kernefri johannesbrød, destillationsrester, fedt med smeltepunkt på over 36 ° C, fiskemel, proteinlysat og kærnemælk. Indholdet af tørstof bestående af korn skal udgøre mindst 45 % af den samlede mængde

Under opfedningen er følgende fodermidler tilladt (nævnt i faldende rækkefølge): Majs, majskager og/eller majskolber, hirse, byg, hvede, triticale, havre, sekundære kornarter, klid og andre biprodukter fra hvedeforarbejdning; kunsttørret kartoffel, presset og ensileret bladbedepulp, sojaskrå, solsikkeskrå, maniok, melasse, kokosskrå, majskim, ærter og/eller andre bælgplanter, tørret bladbedepulp, sesamskrå, hørfrøkager, presserester af æbler og pærer, drue- og tomatskaller som kosttilskud, lucernegrønmel, ølgær og/eller Candida utilis, fedtstoffer med smeltepunkt over 40 °C samt kærnemælk. Indholdet af tørstof bestående af korn skal udgøre mindst 55 % af den samlede mængde.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Følgende faser i produktionen af »Coppa di Parma« skal foregå inden for det afgrænsede geografiske område:

Klargøring af de udskæringer, som anvendes til fremstillingen

Saltning, der foregår enten ved håndkraft eller mekanisk og varer 6-14 dage

Stopning i enten naturtarm ved produkter bestemt til salg som hele eller i udskæringer, eller i omformet naturtarm, hvorved flere anatomiske dele i række kan anvendes, ved produkter bestemt til salg som skiveskårede

Indbinding med snor (ikke net) af produkter, som skal sælges hele eller i udskæringer, eller med elastisk tråd af produkter, som skal sælges i skiver

Ovntørring: mindst 8-10 timer

Tørring i sammenlagt mindst 15 dage

Modningsperiode i mindst 60-90 dage afhængig af vægten.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Skiveskæring og forpakning af »Coppa di Parma« BGB må kun ske i anlæg, som er beliggende i det afgrænsede produktionsområde, som er anført i punkt 4, og under kontrol af den godkendte kontrolinstans i henhold til kontrolplanens forskrifter.

For »Coppa di Parma« BGB, som sælges hel, må skiveskæringen kun foretages af detailhandleren på salgsstedet og i den endelige forbrugers nærvær.

Ved dette sarte produkt, som indeholder mange umættede fedtsyrer og kun få konserveringsmidler, hvor udskæring og forpakning kan være forbundet med stress for personalet, er det nødvendigt at dette arbejde udføres af medarbejdere, der besidder særligt kendskab til produktet. Det er især vigtigt, at den tid, under hvilken skiverne kommer i kontakt med luften, er så kort som muligt for at undgå brunfarvning.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

»Coppa di Parma« BGB bringes i handelen som hel kun forsynet med etiketten; som udskåret enten vakuumpakket eller pakket i beskyttende atmosfære; som skiveskåret, enten vakuumpakket eller pakket i beskyttende atmosfære.

Betegnelsen »Coppa di Parma« efterfulgt af benævnelsen »Indicazione Geografica Protetta« eller forkortelsen »IGP« (oversat til sproget i det land, hvor produktet markedsføres) skal være angivet på etiketten med tydelige, ikke sletbare blokbogstaver, som let lader sig skelne fra alle øvrige oplysninger, efterfulgt af fællesskabslogoet og producentvirksomhedens varemærke.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktionsområdet for »Coppa di Parma« BGB omfatter provinserne Parma, Modena, Reggio Emilia, Mantova og Pavia og de kommuner, der ligger langs Po, som hører under følgende provinser:

Provinsen Lodi: Senna Lodigiano, Ospedaletto Lodigiano, Orio Litta, Livraga, Borghetto Lodigiano, Brembio, Segugnago, Somaglia, Casalpusterlengo, Cotogno, Gardamiglio, San Rocco al Porto, San Fiorano, S. Stefano Lodigiano, Cavacurta, Maleo, Corno Giovine, Corno Vecchio, Maccastorna, Meleti, Castelnuovo B. D’Adda og Caselle Landi

Provinsen Milano: San Colombano al Lambro

Provinsen Cremona: Pizzighettone, Crotta d’Adda, Spinadesco, Acquanegra Cremonese, Sesto ed Uniti, Cremona, Gerre de Caprioli, Stagno Lombardo, Pieve d’Olmi, San Daniele Po, Motta Baluffi, Torricella del Pizzo, Gussola, Casalmaggiore, Martignana Po, Rivarolo del Re, Scandolara Bovara, Casteldidone, Solarolo Rainerio, S. Giovanni in Croce, San Martino del Lago, Cingia de’ Botti, Cella Dati, Tornata, Calvatone, Piadina, Voltino, Derovere, Ca’ d’Andrea, Sospiro, Bonemerse, Malagnino, Pieve S. Giacomo, Torre de’ Picenardi, Drizzona og Isola Dovarese.

Geografisk er produktionsområdet kendetegnet ved bakkede områder, som strækker sig ned mod sletten til Po's nordlige side.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Kendetegnende for produktionsområdet »Coppa di Parma« BGB er tilstedeværelsen af bakkede områder og sletter samtidig med søer og saltminer. I Parmas bakkede områder har det altid været muligt at forene den teknik, som anvendes på sletterne, med saltet fra Salsomaggiore. Det er også på grund af saltminernes tilstedeværelse, at saltning og tilberedning af svinekød siden 1300-tallet har ført til, at der produceres produkter, som nyder både national og international anseelse. I denne kontekst er »Coppa di Parma« blevet til takket være opbygning af fagkundskab i området, som har specialiseret sig i denne produktion, og som i århundredernes løb har været medvirkende til at udbrede opskriften uden for Parmas grænser til de øvrige provinser, som angives i punkt 4.

5.2.   Produktets egenart:

»Coppa di Parma« BGB adskiller sig fra andre produkter inden for samme varekategori ved den typiske smag med den rette smagsintensitet, den middelfaste konsistens, ensartetheden, det lave fedtindhold og den homogene farve, som er rød i de magre partier og rosaagtig i de fede partier.

Andre egenskaber hos »Coppa di Parma«, som adskiller den fra andre lignende produkter fra tilgrænsende områder, er skivernes bløde karakter og den begrænsede betydning af de krydderier, som anvendes under modningsperioden. Disse egenskaber forklares ved den korte modningsperiode og fraværet af detaljerede bestemmelser om anvendelsen af krydderier, som gør, at »Coppa di Parma« beholder den typiske smag og duft af svinekød, og skiverne bevarer den bløde konsistens.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Den anseelse, som »Coppa di Parma« BGB nyder, afspejles i de utallige dokumenter med henvisninger til og omtale af produktet.

Så langt som tilbage i slutningen af 1600-tallet omtales »Coppa di Parma« som »bondiola« eller »salame investito«, dvs. stoppet pølse. I begyndelsen af 1700-tallet nævnes »Coppa di Parma« i rejsendes memoirer som et produkt, der er typisk for stedet. I en opgørelse fra 1723 anføres, at betingelsen for at blive medlem af sammenslutningen af »lardaroli« (pølsemagere) er, at man skal eje et vist antal »salami« og »bondiole«. »Coppa di Parma« nævnes også i en vurdering fra repræsentanterne for sammenslutningen af »lardaroli« (1750) og i en kundgørelse af 21. april 1764. Fra samme periode findes kontrakter om leverancer af levnedsmidler til det kongelige køkken, som er indgivet af kongehusets forvaltere. Der findes pålidelige oplysninger om forbruget af »coppe« og »bondiole« ved hertug Don Ferdinando Borbones hof. I dokumenter fra 1800-tallet redegøres for antallet af solgte »coppe« på markederne regionen. Eksporten af »coppe« fra provinsen Parma var i 1940 ca. 200 stykker.

De særlige egenskaber hos »Coppa di Parmav« BGB kan henføres til en række tydelige sammenhænge med det omgivende miljø, i bred forstand forstået som de naturgeografiske og menneskelige faktorer med tilknytning til svinet, tilberedningsmetoden, modningsomgivelserne og frem for alt samspillet mellem disse faktorer. Fra begyndelsen til i dag følger fremstillingen af »Coppa di Parma« BGB en lige linje. Den industrielle produktion af »Coppa di Parma« BGB har udviklet sig på grundlag af en håndværksmæssig fase, hvorved produktets traditionelle egenskaber er forblevet uændrede. De klimatiske forhold (lufttemperatur og -fugtighed) er typisk for Po-sletten og det tilgrænsende højland, hvor »Coppa di Parma« BGB har sine historiske rødder. Området, hvorfra råvaren stammer og tilberedningen foregår, modsvarer det område, som i årenes løb er afgrænset og bevaret med respekt for de traditioner, som har gjort produktet berømt.

»Coppa di Parma« er en af de mest udbredte pølsevarer i det geografiske område og optræder på alle produktlister, som kunderne tilbydes af de førende producenter inden for det geografiske område. I markedsføringsmateriale plejer producenterne af »Coppa di Parma« at fremhæve skivernes bløde konsistens. Som bevis for den korte modningsperiode skal skiverne ved udskæring ikke være for faste, hvorved den typiske duft bevares. På grund af kødets bløde konsistens anvendes »Coppa di Parma« som ingrediens i madtærter og pizzaer med fyld, hvilket fremgår af visse opskrifter, hvor der udtrykkeligt og klart henvises til produktet med denne betegnelse. Af særlig stor betydning er også, at »Coppa di Parmas« præsenteres på producenternes stande på de største fødevaremesser i området.

Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre ændringen af beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen »Coppa di Parma« i Gazzetta Ufficiale (det italienske statstidende).

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses:

http://www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg

eller

direkte på ministeriets websted (http://www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE [regolamento (CE) n. 510/2006]«.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.