Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Rumæniens nationale reformprogram for 2011 med Rådets udtalelse om Rumæniens opdaterede konvergensprogram, 2011-2014

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 3,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[2],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Den 6. maj 2009 vedtog Rådet en afgørelse (2009/459/EF) med henblik på at stille mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Rumænien i en periode på tre år på grundlag af traktatens artikel 143. Det ledsagende aftalememorandum, der blev undertegnet den 23. juni 2009, og de efterfølgende tillæg indeholder de økonomisk-politiske betingelser for udbetalingen af den finansielle bistand. Rådets afgørelse blev ændret den 16. marts 2010 ved afgørelse 2010/183. Efter Rumæniens vellykkede gennemførelse af programmet og på baggrund af en delvis justering af betalingsbalancens løbende poster på grund af de resterende strukturelle svagheder på Rumæniens produkt- og arbejdsmarkeder, som gør landet følsomt over for internationale prischok, vedtog Rådet den 12. maj 2011 en afgørelse (2011/288/EU) med henblik på at stille forebyggende mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Rumænien for en periode på tre år på grundlag af traktatens artikel 143. Det ledsagende aftalememorandum vil blive undertegnet i [juni 2011].

(2) Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(3) Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[3], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(4) Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(5) Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6) Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(7) Den 2. maj 2011 forelagde Rumænien sit opdaterede konvergensprogram for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. Disse to programmer er blevet vurderet samtidigt.

(8) Fra 2002 til 2008 oplevede den rumænske økonomi en stærk vækst med en real BNP-vækst på gennemsnitligt 6,3 %, hvilket oversteg landets potentielle vækstniveau. Den økonomiske vækst kunne primært tilskrives den indenlandske efterspørgsel, idet den stærke kredit- og lønudvikling satte kraftigt skub i det private forbrug og investeringerne. Dette kraftige opsving, der blev yderligere understøttet af udenlandsk kapitaltilstrømning, førte til en overophedning og uholdbare eksterne og finanspolitiske ubalancer. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster nåede op på 13,6 % af BNP i 2007 og fald kun marginalt til 11,4 % af BNP i 2008. Den høje eksterne låntagning var drevet af en procyklisk finanspolitik, hvor det samlede underskud steg fra 1,2 % af BNP i 2005 til 5,7 % af BNP i 2008 som følge af gentagne budgetafvigelser, specielt i forbindelse med løbende udgifter. Finanskrisen og den deraf følgende globale økonomiske nedgang forstærkede investorernes risikoaversion, hvilket førte til en betydelig stramning i kapitalstrømmene til Rumænien. Trods de gunstige økonomiske forhold steg erhvervsfrekvensen ikke; beskæftigelsesfrekvensen varierede kun en anelse i opgangsårene. Beskæftigelsesfrekvensen faldt derefter til 63,3 % i 2010, mens arbejdsløsheden steg fra 5,8 % i 2008 til 7,3 % i 2010 som følge af den økonomiske nedgang. Arbejdsløsheden er fortsat særlig høj blandt romaerne. På den baggrund anmodede de rumænske myndigheder, som var konfronteret med akutte finansieringsbehov, i maj 2009 om finansiel bistand fra det internationale samfund og EU.

(9) Efter den vellykkede gennemførelse af EU-/IMF-tilpasningsprogrammet og for at konsolidere disse positive resultater blev der ført forhandlinger med myndighederne om et forebyggende EU-/IMF-program for 2011-2013. I det nye program videreføres den finanspolitiske konsolidering, de finanspolitiske styringsreformer og den opretholdelse af den finansielle stabilitet, der var blevet iværksat under 2009-2011-programmet. Desuden lægges der stærk vægt på de strukturreformer på produktmarkedet (i energi- og transportsektorerne) og arbejdsmarkedet, der er nødvendige for at frigøre Rumæniens vækstpotentiale, fremme jobskabelsen og øge udnyttelsen af EU-midler. Rumænien er fortsat på rette spor til at opnå likviditetsunderskudsmålet på 4,4 % af BNP i 2011 (under 5 % af BNP i ESA-termer). Dette vil også danne et passende grundlag for at nå underskudsmålet på under 3 % af BNP for 2012, selv om der vil skulle træffes yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2011. Myndighederne har også truffet foranstaltninger til at nå strukturreformmålene i det nye program og fortsat opretholde finansiel stabilitet.

(10) Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at de makroøkonomiske antagelser, der danner grundlag for fremskrivningerne i programmet, er plausible. Konvergensprogrammet sigter mod at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud inden fristen i 2012, som Rådet fastlagde i sin henstilling af 16. februar 2010. Programmet sigter mod at opnå et samlet underskud på 2,6 % af BNP i 2013 og på 2,1 % af BNP i 2014, idet den planlagte konsolidering overvejende er udgiftsbaseret. På baggrund af den strukturelle saldo, Kommissionens tjenestegrene har genberegnet, vil den mellemfristede målsætning ikke blive opfyldt inden for programperioden. Konsolideringsstrategien synes at være koncentreret om den første del af perioden, idet den strukturelle forbedring er koncentreret i 2011 og 2012. Derimod er der ingen forbedring af den strukturelle saldo i 2013 og 2014. Den underskudsudvikling, der er forudset, er passende i 2011 og 2012, men ikke i 2013 og 2014. De vigtigste risici for budgetmålene er gennemførelsesrisici, statsejede virksomheders restancer, som udgør en alvorlig eventualforpligtelse for budgettet, og de forbehold, Kommissionen (Eurostat) har givet udtryk for vedrørende Rumæniens indberetning som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[4].

(11) Rumænien har afgivet sine tilsagn under europluspagten[5] i sit nationale reformprogram og konvergensprogrammet, som blev forelagt den 2. maj 2011. De fleste af disse tilsagn er blevet eller er i færd med at blive opfyldt som led i det mellemfristede finansielle bistandsprogram og er i vid udstrækning hensigtsmæssige til at løse de eksisterende udfordringer under pagten.

(12) Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten[6]. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger.

(13) På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 16. februar 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Rumæniens konvergensprogram, og Rådets udtalelse[7] afspejles i nedenstående henstilling. Rådet har under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 undersøgt Rumæniens nationale reformprogram,

HENSTILLER, at Rumænien:

gennemfører de foranstaltninger, der er fastlagt i Rådets afgørelse 2009/459/EF som ændret ved Rådets afgørelse 2010/183/EU, sammen med de foranstaltninger, der er fastlagt i Rådets afgørelse 2011/288/EU og yderligere specificeret i aftalememorandummet af 23. juni 2009 og de efterfølgende tillæg hertil samt i aftalememorandummet af [juni 2011] og de efterfølgende tillæg hertil.

Udfærdiget i Bruxelles,

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               EUT C af , s. .

[3]               Opretholdt for 2011 ved Rådets afgørelse 2011/308/EU af 19. maj 2011.

[4]               Eurostat gav udtryk for forbehold med hensyn til kvaliteten af de rumænske tal under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grund af: i) uvished vedrørende visse offentlige selskabers indvirkning på det offentlige underskud, ii) indberetningen af ESA95-kategorier "andre forfaldne ikke-betalte mellemværender", iii) visse finansielle transaktioners art og virkninger og iv) konsolideringen af interne betalingsstrømme i den offentlige administration.

[5]               Nærmere oplysninger om tilsagnene i europluspagten findes i SEK(2011) 731.

[6]               Jf. SEK(2011) 731.

[7]               Jf. artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.