Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) /* KOM/2011/0873 endelig - 2011/0427 (COD) */
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1.
Indledning
Med dette forslag fastsættes den nødvendige
retlige ramme for at efterkomme den anmodning, Det Europæiske Råd fremkom med
på sit møde den 23.-24. juni 2011, med henblik på som et prioriteret
anliggende at videreudvikle det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur),
således at det bliver operationelt i 2013. Det vil gøre det muligt for
medlemsstaternes myndigheder at gennemføre grænsekontrolaktiviteter og for Det
Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved
EU-medlemsstaternes Ydre Grænser[1]
(Frontex), herefter benævnt "agenturet", at udveksle operationelle
oplysninger og forbedre samarbejdet. Formålet med Eurosur er at styrke kontrollen
med Schengenområdets ydre grænser. Med Eurosur får medlemsstaternes myndigheder
en mekanisme, der gennemfører grænsekontrolaktiviteter, og som gør det muligt
for dem at udveksle operationelle oplysninger og at samarbejde med hinanden og
med agenturet for derved at mindske antallet af liv, der går tabt på havet, og
antallet af ulovlige indvandrere, der ubemærket indrejser i EU, og at øge den
interne sikkerhed ved at forhindre kriminalitet på tværs af grænserne, f.eks. menneskehandel
og narkotikasmugling. Det arbejde, der pågår i øjeblikket med at
afprøve og gradvis etablere Eurosur, er baseret på den køreplan, der blev
fremlagt i Kommissionens meddelelse fra 2008[2].
1.2.
Retsgrundlag
Dette forslag
til retsakt er baseret på artikel 77, stk. 2, litra d), i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), i henhold til hvilken
Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure skal
vedtage foranstaltninger med henblik på de nødvendige tiltag til den gradvise
udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser[3]. Oprettelsen af Eurosur indgår som en del af en
strategi, der har til formål at styrke forvaltningen af medlemsstaternes ydre
grænser. Eurosur komme derfor til at udgøre et nyt strategisk instrument, der
vil strømline samarbejdet og muliggøre en systematisk informationsudveksling mellem
medlemsstaterne og med agenturet om grænseovervågning, hvilket på nuværende
tidspunkt ikke sker på EU-plan. Når retsakten er vedtaget, vil Eurosur udgøre
en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige
og Irland ikke deltager i, men som finder anvendelse på fire associerede lande
(Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein). Schengenstaterne er forpligtet til
at opretholde fælles standarder for kontrollen ved de ydre grænser.
1.3.
Forslagets formål og indhold
Formålet med forslaget til retsakt er at
forbedre medlemsstaternes og agenturets situationskendskab og
reaktionskapacitet, når de forebygger ulovlig indvandring og kriminalitet på
tværs af de ydre land- og søgrænser (artikel 1). Det skal ske ved at skabe en fælles ramme
(artikel 4) og en klar ansvars- og kompetencefordeling, hvad angår de
nationale koordinationscentre for grænseovervågning i medlemsstaterne
(artikel 5) og agenturet (artikel 6), som udgør rygraden i Eurosur.
Disse centre, der skal sikre en effektiv forvaltning af ressourcer og personale
på nationalt plan, og agenturet skal kommunikere med hinanden via
kommunikationsnetværket (artikel 7), der skal gøre det muligt at udveksle
både følsomme ikke-klassificerede oplysninger og klassificerede oplysninger. Samarbejdet og informationsudvekslingen mellem
de nationale koordinationscentre og agenturet sker via
"situationsbilleder" (artikel 8), der skal udarbejdes på
nationalt plan (artikel 9) og europæisk plan (artikel 10) samt for
området før grænsen (artikel 11). Disse tre billeder, hvoraf de to vil
blive forvaltet af agenturet, er struktureret på lignende vis for at lette
informationsstrømmen mellem dem. Situationsbillederne vil generelt ikke omfatte
personoplysninger, men snarere være til nytte for informationsudvekslingen om
hændelser og depersonaliserede genstande som f.eks. opdagelse og opsporing af
skibe. I ekstraordinære tilfælde kan personoplysninger udgøre en del af de
oplysninger, medlemsstaterne udveksler med agenturet, forudsat at betingelserne
i forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 overholdes[4]. For så vidt som
personoplysninger udgør en del af det nationale situationsbillede af
tilstødende grænseafsnit af den ydre grænse, kan de kun udveksles med
nabomedlemsstater på de betingelser, der er fastsat i de generelle
EU-retsforskrifter om databeskyttelse. Derudover vil agenturet levere ydelser i
forbindelse med den fælles anvendelse af overvågningsredskaber
(artikel 12), idet der tages hensyn til, at disse ydelser kan leveres mere
omkostningseffektivt på europæisk plan. Sådanne ydelser kan leveres med støtte
fra relevante europæiske rumprogrammer, herunder den operationelle globale
miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). Den strategi, der er valgt i forbindelse med
Eurosur, er at udnytte de eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer i
andre EU-agenturer bedst muligt og mest muligt (artikel 17). Agenturet vil
derfor arbejde tæt sammen med EU's Satellitcenter, Det Europæiske Agentur for
Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrolagenturet for at levere ydelser til den
fælles anvendelse af overvågningsredskaber samt med Europol for at udveksle
oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne. Hvad angår de skibsfartsdata, der i henhold
til direktiv 2002/59/EF skal fremskaffes ved hjælp af SafeSeaNet-systemet, har
Kommissionen til hensigt at fremsætte et passende forslag om ændring af
direktivet i 2013. Det er hensigten, at de relevante oplysninger i SafeSeaNet
også skal stilles til rådighed til andre formål end dem, der vedrører sikkerheden
til søs, søfartssikkerheden og beskyttelsen af havmiljøet, og dermed være en
del af de overvågningsredskaber, der anvendes inden for Eurosur-rammen. Et bedre kendskab til, hvad der sker ved de
ydre grænser, er kun af begrænset værdi, hvis ikke EU-medlemsstaterne samtidig
bliver bedre til at reagere på de udfordringer, de står over for ved deres ydre
grænser. Medlemsstaterne skal derfor opdele deres ydre grænser i grænseafsnit
(artikel 13), som på grundlag af risikoanalyser og antallet af hændelser tildeles
risikoniveauer (artikel 14). Afhængig af hvilke risikoniveauer
grænseafsnittede tildeles, skal de nationale koordinationscentre og agenturet
træffe modforanstaltninger for at mindske indvirkningen på det pågældende
grænseafsnit (artikel 15). Samarbejdet med tilgrænsende tredjelande er
vigtigt, for at Eurosur kan blive en succes. Eksisterende og planlagte
regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende
tredjelande, skal derfor knyttes til Eurosur via nationale koordinationscentre
(sammenhold artikel 9, stk. 2, litra h), og artikel 18). I
lyset af at medlemsstaterne og agenturet allerede er ved at oprette Eurosurs
forskellige enkeltdele på nationalt og europæisk plan, forventes det, at
Eurosur vil blive operationel i anden halvdel af 2013. Europa-Kommissionens
Fælles Forskningscenter skal yde teknisk støtte til agenturet i forbindelse med
den tekniske videreudvikling af Eurosur. Da det ikke er hensigten, at Eurosur skal være
et system, der skal regulere indsamlingen, lagringen eller udvekslingen på
tværs af grænserne af personoplysninger, var Eurosur ikke omfattet af
Kommissionens meddelelse fra 2010 om en oversigt over informationsstyring på
området frihed, sikkerhed og retfærdighed[5].
Udviklingen af Eurosur er dog blevet analyseret på grundlag af principperne i
den meddelelse, således som der redegøres nærmere for i den ledsagende
konsekvensanalyse. Det gælder navnlig nødvendighedsprincippet, hvor muligheden
for at anvende Eurosur til udveksling af personoplysninger er blevet holdt på
et absolut minimum, princippet om omkostningseffektivitet, hvor der blev valgt
en trinvis strategi ved brug af de mindst komplekse tekniske løsninger, og en
bottom-up-politikudformning, idet Kommissionen siden 2008 har arbejdet tæt
sammen med medlemsstaternes eksperter for at vurdere forskellige tekniske
løsninger og i fællesskab validere resultaterne af og henstillingerne som følge
af de gennemførte undersøgelser. Dette forslag er blevet nøje undersøgt for at
sikre, at bestemmelserne heri fuldt ud er forenelige med de grundlæggende
rettigheder, særlig retten til menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og
sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, non-refoulement,
forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Der blev navnlig taget
hensyn til artikel 4 og artikel 19, stk. 2, i EU's charter om
grundlæggende rettigheder, hvori det fastsættes, at ingen må udsendes, udvises
eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt
dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende
straf eller behandling. Artikel 18, stk. 2, i denne forordning
indeholder et eksplicit forbud mod informationsudveksling med et tredjeland,
som kan anvende oplysningerne til at identificere personer eller grupper af
personer, der er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur, umenneskelig og
nedværdigende behandling eller afstraffelse og alle andre krænkelser af de
grundlæggende rettigheder. Derudover blev der lagt vægt på chartrets
artikel 24, da mange ulovlige indvandrere og ofre for menneskehandel er
børn. I artikel 1, stk. 3, fastsættes det udtrykkeligt, at
medlemsstaterne og agenturet skal prioritere de særlige behov, som børn, ofre
for menneskehandel, personer, der har brug for akut lægehjælp, personer, der
har brug for international beskyttelse, personer, der er i nød på havet, og
andre personer, der er særligt udsatte, har. Chartrets artikel 8 om
beskyttelse af personoplysninger er også af særlig betydning, da de udvekslede
oplysninger kan indeholde personoplysninger. I så tilfælde finder
databeskyttelsesreglerne anvendelse, og de skal fuldt ud overholdes. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene, der ledsager dette forslag, og hvori konsekvenserne af dette
forslag analyseres, indeholder en detaljeret redegørelse for de høringer, der
er foretaget i tidsrummet 2008-2011 og desuden en detaljeret forklaring
vedrørende rammen for Eurosur og de forskellige løsningsmodeller samt
omkostningerne ved oprettelsen af Eurosur. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Artikel 77, stk. 2, litra d), i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for dette
forslag. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Det vil hovedsagelig være agenturet og
medlemsstaterne (delt forvaltning), der vil gennemføre de forskellige enkeltdele
af Eurosur på grundlag af køreplanen for Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68
endelig). Hvad angår oprettelsen af nationale
koordinationscentre, vil medlemsstaterne blive støttet af Fonden for De Ydre
Grænser i 2012-2013 og instrumentet for finansiel støtte til forvaltningen af
de ydre grænser og gennemførelsen af visumpolitikken som en del af den planlagte
fond for intern sikkerhed i 2014-2020. Derudover vil agenturet anvende sit eget
budget til at oprette kommunikationsnetværket og andre horisontale Eurosur-enkeltdele
såsom det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området
før grænsen, og det vil om nødvendigt blive suppleret af støtte fra fonden for
intern sikkerhed (direkte eller indirekte central finansiel forvaltning). Den finansiering, der ydes via det 7.
rammeprogram for forskning og udvikling, skal støtte indførelsen af de
planlagte tjenesteydelser til den fælles anvendelse af overvågningsredskaberne
i 2012-2013. Foranstaltninger i tilgrænsende tredjelande
vil blive støttet i 2012-2013 via det tematiske program for asyl og migration
som en del af udviklingssamarbejdsinstrumentet. 2011/0427 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et europæisk grænseovervågningssystem
(Eurosur) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2,
litra d), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Det er nødvendigt at oprette
et europæisk grænseovervågningssystem (herefter benævnt "Eurosur")
for at øge informationsudvekslingen og det operationelle samarbejde mellem
medlemsstaternes nationale myndigheder og Det Europæiske Agentur for
Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser,
der blev oprettet ved Rådets forordning nr. 2007/2004 af 26. oktober
2004[6] (Frontex), herefter benævnt
"agenturet". Eurosur bør sikre disse myndigheder og agenturet den
infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres
situationskendskab og reaktionskapacitet, når de opdager og forhindrer ulovlig
migration og kriminalitet på tværs af grænserne, og når de beskytter og redder
migranters liv ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. (2) Medlemsstaterne bør oprette
nationale koordinationscentre for grænseovervågning for at forbedre samarbejdet
og informationsudvekslingen mellem dem indbyrdes og med agenturet. For at
Eurosur kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at alle nationale
myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold til
national lovgivning samarbejder via de nationale koordinationscentre. (3) Denne forordning bør ikke
forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale koordinationscentre
ansvarlige for koordineringen af informationsudvekslingen og samarbejdet, hvad
angår overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved grænseovergangssteder. (4) Denne forordning indgår som
en del af den europæiske model for integreret grænseforvaltning af de ydre
grænser og af strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union.
Eurosur bidrager desuden til udviklingen af den fælles ramme for
informationsudveksling for overvågning af EU's maritime område (CISE), som
sikrer en bredere ramme for situationskendskab til forholdene til søs gennem
informationsudveksling mellem offentlige myndigheder på tværs af sektorer i
Unionen. (5) I henhold til artikel 2,
stk. 1, litra i), i forordning (EF) nr. 2007/2004 skal agenturet
yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur og efter
omstændighederne til udvikling af CISE, herunder interoperabilitet mellem
systemerne. (6) Denne forordning respekterer
de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til
menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse
af personoplysninger, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og
barnets rettigheder. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper. (7) Al udveksling af
personoplysninger ved brug af Eurosur-kommunikationsnetværket bør gennemføres
på grundlag af de eksisterende nationale retlige bestemmelser og EU-retten og
bør respektere de specifikke databeskyttelseskrav heri. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger[7],
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri
udveksling af sådanne oplysninger[8]
og inden for rammerne af det politimæssige og retlige samarbejde, Rådets
rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af
personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager[9]
finder anvendelse i sager, hvor mere specifikke instrumenter såsom forordning
(EF) nr. 2007/2004 ikke indeholder bestemmelser om en fuldstændig
databeskyttelsesordning. (8) Målet om at oprette Eurosur
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor
på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på
EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (9) For at sikre en gradvis
geografisk indførelse af Eurosur bør pligten til at udpege og drive nationale
koordinationscentre gælde i tre på hinanden følgende faser, først i de
medlemsstater, der befinder sig ved de sydlige ydre søgrænser og de østlige
ydre landgrænser, dernæst i de resterende medlemsstater med ydre land‑ eller
søgrænser og til sidst i de resterende medlemsstater. (10) I medfør af artikel 1 og
2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om
Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende
for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger
Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt
det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder
efter forordningens vedtagelse. (11) Denne forordning udgør en
udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke
deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om
anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at
deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[10]. Det Forenede Kongerige
deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende
for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. (12) Denne forordning udgør en
udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf.
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra
Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[11]. Irland deltager derfor ikke i
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland. (13) For så vidt angår Island og
Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne,
jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island
og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[12].
(14) For så vidt angår Schweiz
udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf.
aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det
Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[13].
(15) For så vidt angår
Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[14]. (16) Gennemførelsen af denne
forordning berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne
og påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede
Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for
menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og
redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende
organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse af
menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om
flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder og andre relevante internationale
instrumenter. (17) Gennemførelsen af denne
forordning påvirker ikke reglerne for overvågning af de ydre søgrænser i
forbindelse med det operationelle samarbejde, der koordineres af agenturet,
jf. Rådets afgørelse 2010/252/EU af 26. april 2010[15] — VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I ALMINDELIGE
BESTEMMELSER Artikel 1 Genstand I denne forordning fastsættes en fælles ramme
for informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet
for at forbedre EU-medlemsstaternes situationskendskab og reaktionskapacitet
ved de ydre grænser, herefter benævnt det europæiske grænseovervågningssystem
(Eurosur). Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Denne forordning finder
anvendelse på overvågning af medlemsstaternes ydre land‑ og søgrænser, herunder
foranstaltninger med henblik på at overvåge, opdage, identificere og opspore
personer, der ulovligt passerer grænserne, samt forhindre dem heri og pågribe
dem. 2. Denne forordning finder ikke
anvendelse på operationelle, proceduremæssige og retlige foranstaltninger, der
træffes efter pågribelsen af de pågældende. 3. Medlemsstaterne og agenturet
respekterer de grundlæggende rettigheder, herunder kravene til databeskyttelse,
når de anvender denne forordning. De prioriterer de særlige behov, som børn,
ofre for menneskehandel, personer, der har brug for akut lægehjælp, personer,
der har brug for international beskyttelse, personer, der er i nød på havet, og
andre personer, der er særligt udsatte, har. Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: a) "situationskendskab":
evnen til at overvåge, opdage, identificere, opspore og forstå aktiviteter på
tværs af grænserne for at finde begrundede årsager til at træffe
kontrolforanstaltninger på grundlag af en kombination af nye oplysninger og
eksisterende viden b) "reaktionskapacitet":
evnen til at gennemføre aktioner, der har til formål at dæmme op for ulovlige
bevægelser på tværs af grænserne, herunder midlerne og den nødvendige tid til
at reagere hensigtsmæssigt på usædvanlige omstændigheder c) "situationsbillede":
en grænseflade til grafisk fremstilling af data, oplysninger og efterretningsoplysninger
i realtid, som modtages fra forskellige myndigheder, sensorer, platforme og
andre kilder, og som deles via kommunikations‑ og informationskanaler med andre
myndigheder for at skabe øget situationskendskab og understøtte
reaktionskapaciteten langs de ydre grænser og i området før grænsen d) "kriminalitet på tværs
af grænserne": al grov eller organiseret kriminalitet, der begås ved
medlemsstaternes ydre grænser såsom menneskehandel, narkotikasmugling og andre
ulovlige aktiviteter e) "afsnit af den ydre
grænse": hele eller dele af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som
defineret i national lovgivning eller fastsat af det nationale
koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed f) "område før
grænsen": det geografiske område på den anden side af medlemsstaternes
ydre grænser, som ikke er dækket af et nationalt grænseovervågningssystem. AFSNIT II GENERELLE
FORHOLD KAPITEL
I Enkeltdele Artikel 4 Eurosur-rammen 1. Med henblik på informationsudveksling
og samarbejde på området grænseovervågning anvender medlemsstaterne og
agenturet Eurosur-rammen, der består af følgende enkeltdele: a) de nationale
koordinationscentre for grænseovervågning b) nationale situationsbilleder c) kommunikationsnetværk d) et europæisk
situationsbillede e) et fælles
efterretningsbillede af området før grænsen f) fælles anvendelse af
overvågningsværktøjer. 2. De nationale
koordinationscentre sikrer via kommunikationsnetværket agenturet alle
oplysninger fra deres nationale situationsbilleder, som kræves for at udarbejde
et europæisk situationsbillede og et fælles efterretningsbillede af området før
grænsen og ajourføre dem. 3. Agenturet giver via kommunikationsnetværket
de nationale koordinationscentre ubegrænset adgang til det europæiske
situationsbillede og til efterretningsbilledet af området før grænsen. 4. De enkeltdele, der er nævnt i
stk. 1, oprettes og ajourføres i overensstemmelse med principperne i
bilaget. Artikel 5 Nationalt koordinationscenter 1. Hver medlemsstat med ydre
land‑ og søgrænser udpeger, driver og opretholder et nationalt
koordinationscenter til grænseovervågning, som sikrer koordineringen og informationsudvekslingen
mellem alle myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser på
nationalt plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet.
Medlemsstaten informerer Kommissionen om oprettelsen af centret; den
videreformidler disse oplysninger til de øvrige medlemsstater og agenturet. 2. De nationale koordinationscentre
er det eneste kontaktpunkt for informationsudveksling og samarbejde med andre
nationale koordinationscentre og med agenturet, jf. dog artikel 16. 3. Det nationale
koordinationscenter: a) sikrer en rettidig informationsudveksling
og samarbejdet mellem alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen
af de ydre grænser og med relevante retshåndhævende myndigheder på nationalt
plan samt med andre nationale koordinationscentre og agenturet b) bidrager til en effektiv
forvaltning af ressourcerne og personalet c) udarbejder og ajourfører det
nationale situationsbillede i henhold til artikel 9 d) støtter planlægningen og
gennemførelsen af alle nationale grænseovervågningsaktiviteter e) forvalter det nationale
grænseovervågningssystem, efter omstændighederne i henhold til national ret f) måler regelmæssigt
virkningerne af de nationale grænseovervågningsaktiviteter g) koordinerer operationelle
foranstaltninger med andre medlemsstater, uden at dette berører agenturets
beføjelser. 4. Det nationale koordinationscenter
fungerer i alle døgnets timer alle ugens dage. Artikel 6 Agenturet 1. Agenturet:
a) forvalter Eurosur-kommunikationsnetværket
i henhold til artikel 7 b) udarbejder og ajourfører det
europæiske situationsbillede i henhold til artikel 10 c) udarbejder og ajourfører det
fælles efterretningsbillede af området før grænsen i henhold til artikel 11 d) letter den fælles anvendelse
af overvågningsredskaber i henhold til artikel 12. 2. Med henblik på stk. 1
fungerer agenturet i alle døgnets timer alle ugens dage. Artikel 7 Kommunikationsnetværk 1. Agenturet opretter et
kommunikationsnetværk og sikrer dets funktion for derved at stille
kommunikations‑ og analyseredskaber til rådighed og muliggøre en sikker
udveksling af følsomme ikke-klassificerede oplysninger og klassificerede
oplysninger i næsten realtid med og mellem de nationale koordinationscentre.
Netværket skal være operationelt i alle døgnets timer alle ugens dag og
muliggøre: a) bilaterale og multilaterale
informationsudvekslinger i næsten realtid b) audio- og videokonferencer c) sikker håndtering, lagring og
behandling af følsomme ikke-klassificerede oplysninger d) sikker håndtering, lagring,
overførsel og behandling af EU-klassificerede oplysninger op til niveau "RESTREINT
UE/EU RESTRICTED" eller tilsvarende nationale klassifikationsniveauer,
som sikrer, at klassificerede oplysninger håndteres i en særskilt og behørigt
akkrediteret del af kommunikationsnetværket. 2. Agenturet forestår den
tekniske støtte og sikrer, at kommunikationsnetværket er interoperabelt med
alle andre kommunikations- og informationssystemer, som agenturet forvalter. 3. Agenturet og de nationale
koordinationscentre udveksler, behandler og lagrer følsomme ikke-klassificerede
og klassificerede oplysninger i kommunikationsnetværket i henhold til de regler
og standarder, der omsætter de grundlæggende principper og fælles standarder
eller tilsvarende i Kommissionens afgørelse 2001/844/EF om ændring af dens
forretningsorden[16]. 4. Medlemsstaternes myndigheder,
agenturer eller andre organer, der anvender kommunikationsnetværket, sikrer,
at de overholder sikkerhedsregler og ‑standarder svarende til dem, der anvendes
af agenturet, når de håndterer klassificerede oplysninger. KAPITEL II Situationskendskab Artikel 8 Situationsbilleder 1. De nationale
situationsbilleder, det europæiske situationsbillede og det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen skal udarbejdes ved hjælp af
indsamling, evaluering, sammenstilling, analyse, fortolkning, generering,
visualisering og formidling af oplysninger. 2. De billeder, der er nævnt i
stk. 1, omfatter bl.a. følgende lag: a) et begivenhedslag, der
indeholder oplysninger om hændelser vedrørende ulovlig indvandring,
kriminalitet på tværs af grænserne og krisesituationer b) et indsatslag, der indeholder
oplysninger om egne ressourcers status og position på stedet, indsatsområder og
omgivelserne c) et analyselag, der indeholder
strategiske oplysninger, analysemateriale, efterretningsoplysninger samt
billedmateriale og geodata. Artikel 9 Nationalt situationsbillede 1. Det nationale
koordinationscenter udarbejder et nationalt situationsbillede og ajourfører det
for at give alle myndigheder med ansvar for grænseovervågningen på nationalt
plan hensigtsmæssige, præcise og aktuelle oplysninger, der er relevante for
forebyggelsen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af den pågældende
medlemsstats ydre grænser. 2. Det nationale
situationsbillede skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende
kilder: a) det nationale
grænseovervågningssystem, efter omstændighederne i henhold til national ret b) stationære og mobile
sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med ansvar for
overvågningen af de ydre grænser c) patruljer på
grænseovervågning og andre overvågningsopgaver d) lokale, regionale og andre
koordinationscentre e) andre relevante nationale
myndigheder og systemer f) agenturet g) nationale koordinationscentre
i andre medlemsstater og i tredjelande h) regionale netværk med tilgrænsende
tredjelande såsom Seahorse, Atlantic-netværk, Seashorse-Middelhavsnetværket,
netværket for grænsekontrol i Østersøområdet, CoastNet, grænsekoordinations-
og informationscentret for Sortehavet og andre regionale netværk, der er
oprettet ved de ydre landgrænser i) skibsrapporteringssystemer såsom
Automatic Identification System (AIS) og Vessel Monitoring System (VMS). Data
fra disse systemer modtages på nationalt plan af de nationale kompetente
myndigheder og fiskeriovervågningscentre j) andre relevante europæiske
og internationale organisationer k) andre kilder. 3. Begivenhedslaget i det
nationale situationsbillede skal bestå af følgende dellag: a) Et dellag vedrørende ulovlig
indvandring, der skal indeholde oplysninger om hændelser vedrørende migranters
ulovlige passage af grænserne ved eller tæt ved den berørte medlemsstats ydre
grænser, menneskesmugling ved grænseovergange og andre relevante hændelser
vedrørende ulovlig indvandring såsom eftersøgnings‑ og redningsaktioner i
forbindelse med personer, der ulovligt forsøger at passere grænsen. b) Et dellag vedrørende
kriminalitet på tværs af grænserne, der skal indeholde oplysninger om hændelser
vedrørende menneskehandel og smugling af narkotika og andre ulovlige varer samt
andre tilfælde af grov eller organiseret kriminalitet ved eller tæt ved den berørte
medlemsstats ydre grænser. c) Et dellag vedrørende
krisesituationer, der skal indeholde oplysninger vedrørende naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer, ulykker og alle andre krisesituationer ved eller
tæt ved den berørte medlemsstats ydre grænser, som kan have betydelig
indvirkning på kontrollen af de ydre grænser. d) Et dellag vedrørende andre
hændelser, som skal indeholde oplysninger om uidentificerede og mistænkelige
platforme og personer, der befinder sig ved eller tæt ved den pågældende
medlemsstats ydre grænser samt alle andre hændelser, som kan have betydelig
indvirkning på kontrollen af de ydre grænser. 4. Hver hændelse i
begivenhedslaget i det nationale situationsbillede tildeles et enkelt
vejledende risikoniveau, der går fra "lavt" og "middelhøjt"
til "højt". Alle hændelser, der er tildelt et "middelhøjt"
til "højt" risikoniveau, skal meddeles til agenturet. 5. Indsatslaget i det nationale
situationsbillede skal bestå af følgende dellag: a) et dellag vedrørende egne
ressourcer, der skal indeholde oplysninger om de egne ressourcers position,
indsatstidspunkt, rute, hastighed, status og art og en indsatsplan, herunder
geografiske koordinater for indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og
kommunikationskoder; når der indsættes egne ressourcer i forbindelse med en
indsats, der omfatter flere opgaver, herunder militære opgaver, kan det
nationale koordinationscenter beslutte ikke at dele disse oplysninger med andre
nationale koordinationscentre og agenturet, undtagen hvis de egne ressourcer indsættes
i en anden medlemsstats tilstødende grænseafsnit b) et dellag vedrørende
indsatsområder, der skal indeholde oplysninger om opgaver, placering, status,
varighed og de myndigheder, der er involveret i indsatserne c) et dellag vedrørende
oplysninger om omgivelserne, som skal indeholde eller give adgang til
oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved den pågældende
medlemsstats ydre grænser. 6. Analyselaget i det nationale
situationsbillede skal bestå af følgende dellag: a) et informationsdellag, der
skal indeholde oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og
indikatorer, der er relevante for analysen af ulovlig indvandring og kriminalitet
på tværs af grænserne b) et analysedellag, der skal
indeholde analyserapporter, tendenserne i risikoevalueringer, regionale
iagttagelser og orienteringsnotater, der er relevante for den berørte
medlemsstat c) et dellag vedrørende
efterretningsbilledet, der skal indeholde migrantprofiler, ruter, oplysninger
om de risikoniveauer, de ydre land- og søgrænseafsnit er tildelt, og en
menneskesmuglingsanalyse d) et dellag vedrørende
billedmateriale og geodata, der skal indeholde referencebilleder,
baggrundskort, vurderinger på grundlag af validerede efterretningsoplysninger,
analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt påvisning af
ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over
grænsen. 7. Oplysningerne i analyselaget
og oplysningerne om omgivelserne i indsatslaget i det nationale
situationsbillede kan baseres på oplysninger fra det europæiske
situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen. 8. Oplysningerne om egne
ressourcer i indsatslag skal klassificeres som "EU Restricted". 9. De nationale
koordinationscentre i nabomedlemsstater udveksler direkte og i næsten realtid
indbyrdes situationsbilleder af tilstødende afsnit af de ydre grænser i
forbindelse med følgende aspekter: a) alle hændelser vedrørende
ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og andre betydelige
hændelser, der er indeholdt i begivenhedslaget b) sine egne patruljers position
i henhold til indsatslaget, når patruljens hovedopgave er at forhindre ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne c) tidsplaner og andre planer
samt kommunikationskoder for den efterfølgende dag, hvor patruljer opererer i
tilstødende afsnit af de ydre grænser d) analyserapporter om den
taktiske risiko som indeholdt i analyselaget. Artikel 10 Europæisk situationsbillede 1. Agenturet udarbejder et
europæisk situationsbillede og ajourfører det med henblik på at give de
nationale koordinationscentre oplysninger og analyser, der er relevante for
forebyggelsen af ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af den pågældende
medlemsstats ydre grænser. 2. Det europæiske situationsbillede
skal bestå af oplysninger, der er indsamlet fra følgende kilder: a) nationale situationsbilleder,
herunder grundlæggende oplysninger modtaget i henhold til artikel 9,
stk. 8 b) agenturet c) andre relevante europæiske og
internationale organisationer d) andre kilder. 3. Begivenhedslaget i det
europæiske situationsbillede skal omfatte oplysninger vedrørende: a) hændelser vedrørende ulovlig
migration og kriminalitet på tværs af grænserne samt krisesituationer og andre
begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget i det nationale
situationsbillede, der af det nationale koordinationscenter er tildelt et
"middelhøjt" til "højt" risikoniveau b) hændelser vedrørende ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne samt krisesituationer og andre
begivenheder, der er indeholdt i det fælles efterretningsbillede af området før
grænsen, når det har moderat eller betydelig indvirkning på medlemsstaternes
ydre grænser c) hændelser vedrørende ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne i det indsatsområde, hvor
agenturet koordinerer en fælles indsats. 4. I det europæiske
situationsbillede anvender agenturet den klassifikation, som det nationale
koordinationscenter har givet en specifik hændelse i det nationale
situationsbillede. 5. Indsatslaget i det nationale
situationsbillede skal bestå af følgende dellag: a) et dellag vedrørende egne
ressourcer, der skal indeholde oplysninger om position, indsatstidspunkt, rute,
hastighed og status for og arten af de ressourcer, der deltager i agenturets
fælles operationer, eller som er til rådighed for agenturet, og indsatsplanen,
herunder indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og kommunikationskoder b) et dellag vedrørende
indsatserne, som skal indeholde oplysninger om de fælles indsatser, der koordineres
af agenturet, herunder opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de
medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige
situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne c) et dellag vedrørende oplysninger
om omgivelserne, som skal omfatte oplysninger om det pågældende sted og
vejrforholdene ved den pågældende medlemsstats ydre grænser. 6. Analyselaget i det europæiske
situationsbillede skal bestå af følgende dellag: a) et informationsdellag, der
skal indeholde oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og
indikatorer, der er relevante for analysen af ulovlig indvandring og
kriminalitet på tværs af grænserne b) et analysedellag, der skal
omfatte risikoevalueringskort såvel globalt som efter underkategori,
tendenserne i risikoevalueringer, regionale iagttagelser og orienteringsnotater
samt korrelationsindikatorer til risikoevalueringerne og indikatorer for Frontex'
risikoanalysenetværk c) et dellag vedrørende
efterretningsbilledet, der skal indeholde migrantprofiler, ruter, oplysninger
om det risikoniveau, de ydre land‑ og søgrænseafsnit er tildelt, og en menneskesmuglingsanalyse d) et dellag vedrørende
billedmateriale og geodata, der skal indeholde referencebilleder,
baggrundskort, vurderinger på grundlag af validerede efterretningsoplysninger,
analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt påvisning af
ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over
grænsen. 6. Oplysningerne om egne
ressourcer i indsatslaget i det europæiske situationsbillede skal klassificeres
som "EU Restricted". Artikel 11 Fælles efterretningsbillede af området før grænsen 1. Agenturet udarbejder et
fælles efterretningsbillede af området før grænsen og ajourfører det med henblik
på at give de nationale koordinationscentre oplysninger og analyser vedrørende
området før grænsen, som er relevante for forebyggelsen af ulovlig indvandring
og kriminalitet på tværs af medlemsstaternes ydre grænser og i tilgrænsende
tredjelande. 2. Det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen skal bestå af oplysninger, der er
indsamlet fra følgende kilder: a) de nationale
koordinationscentre b) oplysninger og rapporter fra
indvandringsforbindelsesofficerer c) agenturet d) andre relevante europæiske og
internationale organisationer e) tredjelande f) andre kilder. 3. Det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen kan indeholde oplysninger, der er
relevante for overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved
grænseovergangssteder. 4. Begivenhedslaget i det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen skal omfatte oplysninger om: alle
hændelser, krisesituationer og alle andre begivenheder i området før grænsen,
som kan have moderat eller betydelig indflydelse på den ulovlige indvandring og
kriminalitet på tværs af medlemsstaternes ydre grænser. 5. Agenturet tildeler hver
hændelse i begivenhedslaget i det fælles efterretningsbillede af området før
grænsen et enkelt vejledende risikoniveau. Agenturet informerer de nationale
koordinationscentre om alle hændelser i området før grænsen, som er tildelt et
"middelhøjt" til "højt" risikoniveau. 6. Indsatslaget i et fælles
efterretningsbillede af området før grænsen skal struktureres på samme måde som
i det europæiske situationsbillede, der indeholder oplysninger om ressourcer,
der opererer, og indsatser, der gennemføres i området før grænsen, samt
oplysninger om omgivelserne. 7. Analyselaget i det fælles
efterretningsbillede af området før grænsen skal struktureres som analyselaget
i det europæiske situationsbillede, der indeholder strategiske oplysninger,
analysemateriale, efterretningsoplysninger samt billedmateriale og geodata. Artikel 12 Fælles anvendelse af overvågningsværktøjer 1. Agenturet letter
medlemsstaternes fælles anvendelse af overvågningsværktøjer såsom satellit‑ og
skibsrapporteringssystemer med henblik på regelmæssigt at give de nationale
koordinationscentre og selv få overvågningsoplysninger vedrørende de ydre
grænser og området før grænsen på en pålidelig og omkostningseffektiv måde. 2. Agenturet kan på anmodning
give et nationalt koordinationscenter oplysninger om den anmodende medlemsstats
ydre grænser og området før grænsen, der stammer fra: a) selektiv overvågning af
udpegede havne og kyster i tredjelande, som ved hjælp af en risikoanalyse og
efterretningsoplysninger er blevet identificeret som påstignings‑ eller
lastnings‑ eller transitsteder for skibe, der anvendes til ulovlig indvandring
eller kriminalitet på tværs af grænserne b) opsporing af et skib i åbent
hav, som mistænkes for at blive brugt til eller som beviseligt bruges til
ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne c) overvågning af udpegede
havområder for at opdage, indkredse og opspore skibe, der mistænkes for at
blive brugt til eller som bliver brugt til ulovlig indvandring og kriminalitet
på tværs af grænserne d) vurdering af omgivelserne i
udpegede havområder og områder ved den ydre landgrænse for at optimere
overvågnings‑ og patruljeringsaktiviteterne e) selektiv overvågning af
udpegede områder før den ydre landgrænse, som ved hjælp af en risikoanalyse og
efterretningsoplysninger er blevet identificeret som potentielle afrejse‑ eller
transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs
af grænserne. 3. Agenturet kan fremlægge de i
stk. 1 omhandlede oplysninger ved at kombinere og analysere data, der
indsamles fra følgende systemer, sensorer og platforme: a) skibsrapporteringssystemer
inden for de givne retlige begrænsninger herfor, f.eks. Automatic
Identification System (AIS) og Vessel Monitoring System (VMS) b) satellitbilleder c) sensorer på platforme,
herunder bemandede og ubemandede luftfartøjer. 4. Agenturet kan afvise en
anmodning fra et nationalt koordinationscenter på grundlag af tekniske og
finansielle begrænsninger samt andre begrundede årsager. 5. Agenturet kan på eget
initiativ anvende de i stk. 2 omhandlede overvågningsredskaber til
indsamling af oplysninger, som er relevante for det fælles efterretningsbillede
af området før grænsen. KAPITEL III Reaktionskapacitet Artikel 13 Opdeling af de ydre grænser i grænseafsnit Hver medlemsstat opdeler sine ydre land‑ og
søgrænser i grænseafsnit, hvor et lokalt eller regionalt koordinationscenter
sikrer en effektiv forvaltning af personale og ressourcer. Artikel 14 Fastsættelse af risikoniveau for hvert afsnit af de ydre grænser 1. På grundlag af agenturets
risikoanalyse og efter høring af de berørte medlemsstater fastsætter agenturet et
af følgende risikoniveauer for hvert afsnit af medlemsstaternes ydre land‑ og
søgrænser: a) lavt risikoniveau i tilfælde
af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af
grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har ubetydelig
indvirkning på grænsesikkerheden b) middelhøjt risikoniveau i
tilfælde af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på
tværs af grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har
moderat indvirkning på grænsesikkerheden c) højt risikoniveau i tilfælde
af hændelser i tilknytning til ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af
grænserne, der finder sted i det pågældende grænseafsnit, som har betydelig
indvirkning på grænsesikkerheden. 2. Det nationale
koordinationscenter vurderer regelmæssigt, om der er behov for at tilpasse risikoniveauet
for et grænseafsnit. Det nationale koordinationscenter kan opfordre agenturet
til at ændre risikoniveauet ved at fremlægge underbyggede oplysninger om de
ændrede forhold ved det pågældende afsnit af den yde grænse. 3. Agenturet visualiserer risikoniveauerne
for de ydre grænser i det europæiske situationsbillede. Artikel 15 Reaktion svarende til risikoniveau 1. Medlemsstaterne sikrer, at de
overvågnings‑ og patruljeringsaktiviteter, der gennemføres ved de forskellige afsnit
af de ydre grænser, svarer til det risikoniveau, der er fastsat for dem, som
følger: a) Når der for et afsnit af den
ydre grænse er fastsat et lavt risikoniveau, organiserer det lokale eller
regionale koordinationscenter regelmæssig overvågning på grundlag af en
risikoanalyse og sikrer, at der fastholdes tilstrækkelig mange patruljer i
grænseområdet, som er parat til at opspore, indkredse og pågribe personer. b) Når der for et afsnit af den
ydre grænse er fastsat et mellemhøjt risikoniveau, støtter det nationale
koordinationscenter det lokale eller regionale koordinationscenter ved
midlertidigt at stille supplerende personale og ressourcer til rådighed. c) Når der for et afsnit af den
ydre grænse er fastsat et højt risikoniveau, yder det nationale
koordinationscenter det lokale eller regionale koordinationscenter al den
støtte, der er nødvendig på nationalt plan, herunder oplysninger, ressourcer og
personale; det nationale koordinationscenter kan også anmode agenturet om
støtte i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2007/2004. 2. Det nationale
koordinationscenter informerer straks agenturet om de foranstaltninger, der er
truffet på nationalt plan i medfør af stk. 1, litra b) og c). 3. Når der for et afsnit af den
ydre grænse, som støder op til en anden medlemsstats eller et tredjelands
grænseafsnit, er fastsat et mellemhøjt eller højt risikoniveau, koordinerer det
nationale koordinationscenter de foranstaltninger, der træffes med nabolandets
nationale koordinationscenter. 4. Hvis et nationalt
koordinationscenter indgiver en anmodning i henhold til stk. 1, litra c),
kan agenturet støtte centret ved bl.a. a) at give det
fortrinsbehandling, hvad angår den fælles anvendelse af overvågningsredskaber b) at koordinere anvendelsen af
europæiske grænsevagthold, jf. forordning (EF) nr. 2007/2004 c) at sikre, at det tekniske
udstyr, agenturet har til rådighed, anvendes i henhold til forordning (EF)
nr. 2007/2004 d) at koordinere eventuel
supplerende støtte, der tilbydes af medlemsstaterne. 5. Agenturet evaluerer i sine
risikoanalyserapporter fastsættelsen af risikoniveauer og de tilsvarende
foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan og EU-plan. AFSNIT IV SÆRLIGE
BESTEMMELSER Artikel 16 Tildeling af opgaver til andre centre i medlemsstaterne 1. Medlemsstaterne kan give
regionale, lokale, funktionelle eller andre centre, der er i stand til at
træffe operationelle beslutninger, til opgave på deres respektive
kompetenceområder at sikre situationskendskabet og reaktionskapaciteten,
herunder de opgaver og kompetencer, der er omhandlet i artikel 5,
stk. 3, litra b), d) og e). 2. Medlemsstaternes beslutning i
henhold til stk. 1 om at overdrage opgaver må ikke påvirke det nationale
koordinationscenters evne til at samarbejde og udveksle oplysninger med andre
nationale koordinationscentre og agenturet. 3. I forud fastsatte tilfælde
kan det nationale koordinationscenter give et af de i stk. 1 omhandlede
centre beføjelse til at kommunikere og udveksle oplysninger med et regionalt
koordinationscenter eller det nationale koordinationscenter i en anden
medlemsstat eller et tredjeland, forudsat at det regelmæssigt informerer sit
eget nationale koordinationscenter herom. Artikel 17 Agenturets samarbejde med tredjeparter 1. Agenturet benytter de
eksisterende oplysninger, kapaciteter og systemer i andre EU-agenturer og ‑enheder,
for så vidt som det sker inden for de retlige rammer herfor. 2. I henhold til stk. 1
samarbejder agenturet bl.a. med følgende enheder: a) Den Europæiske Politienhed
(Europol), Maritime Analysis and Operations Centre - Narcotics (MAOC-N) og
Centre de Coordination pour la lutte antidrogue en Méditerranée (center for
koordinering af bekæmpelse af narkotika i Middelhavsområdet) med henblik på at
udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne, der skal medtages i
det europæiske situationsbillede b) EU's Satellitcenter, Det
Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrolagenturet for at
sikre den fælles anvendelse af overvågningsredskaber c) Europa-Kommissionen og
EU-agenturerne, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at
ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede
af området før grænsen d) internationale organisationer,
som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det
europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før
grænsen. 3. Informationsudvekslingen mellem
agenturet og de i stk. 2 omhandlede enheder sker via det netværk, der er
omhandlet i artikel 7, eller andre kommunikationsnetværk, der opfylder kriterierne
for tilgængelighed, fortrolighed og integritet. 4. Samarbejdet mellem agenturet
og de i stk. 2 omhandlede enheder reguleres i arbejdsaftaler i henhold til
forordning (EF) nr. 2007/2004 og det respektive retsgrundlag for hver
enhed. Hvad angår håndteringen af klassificerede oplysninger, skal det i disse
arbejdsaftaler fastsættes, at EU-agenturerne og andre berørte enheder skal
overholde tilsvarende sikkerhedsregler og ‑standarder, som dem, der anvendes af
agenturet. 5. Agenturet og de i stk. 2
omhandlede centre kan anvende oplysninger, der er modtaget inden for rammerne
af Eurosur, inden for de retlige rammer herfor og under overholdelse af de
grundlæggende rettigheder. Artikel 18 Samarbejde med tilgrænsende tredjelande 1. Informationsudvekslingen og
samarbejdet med tilgrænsende tredjelande vedrørende forebyggelse af ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne kan ske på grundlag af
bilaterale eller multilaterale aftaler mellem en eller flere medlemsstater og
et eller flere berørte tilgrænsende tredjelande. Medlemsstaternes nationale
koordinationscentre udgør kontaktpunktet for informationsudvekslingen mellem
det netværk, der er omhandlet i artikel 7, og de regionale netværk med tilgrænsende
tredjelande. 2. Al informationsudveksling i henhold
til denne artikels stk. 1 og i henhold til artikel 9, stk. 2,
litra h), som et tredjeland kan anvende til at identificere personer eller
grupper af personer, der er i alvorlig fare for at blive udsat for tortur,
umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse og alle andre
krænkelser af de grundlæggende rettigheder, er forbudt. 3. Al informationsudveksling i
henhold til denne artikels stk. 1 og i henhold til artikel 9,
stk. 2, litra h), skal ske under overholdelse af bestemmelserne i de
bilaterale og multilaterale aftaler, der er indgået med tilgrænsende
tredjelande. 4. Der kræves forudgående
godkendelse fra alle andre medlemsstater, der har fremlagt oplysninger inden
for rammerne af Eurosur, og som ikke er part i nogen af de aftaler, der er
omhandlet i stk. 1 og de netværk, der er omhandlet i artikel 9,
stk. 2, litra h), inden oplysningerne kan udveksles med et hvilket
som helst tredjeland, der er omfattet af en aftale eller et netværk. 5. Al informationsudveksling med
tredjelande, der sker inden for rammerne af ydelser i forbindelse med den
fælles anvendelse af overvågningsredskaber, er omfattet af den lovgivning og de
regler, der gælder for disse redskaber og systemer samt de relevante
bestemmelser i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Artikel 19 Håndbog Europa-Kommissionen stiller i tæt samarbejde
med medlemsstaterne og agenturet en praktisk håndbog om gennemførelsen og
forvaltningen af Eurosur (herefter benævnt "håndbogen") til rådighed,
som skal indeholde tekniske og operationelle retningslinjer, henstillinger og
bedste praksis. Europa-Kommissionen vedtager håndbogen i form af en
henstilling. Artikel 20 Kontrol og evaluering 1. Agenturet sikrer, at der
indføres procedurer til at kontrollere Eurosurs tekniske og operationelle
funktion i lyset af målene om at sikre et hensigtsmæssigt situationskendskab og
en hensigtsmæssig reaktionskapacitet ved det ydre grænser. 2. Agenturet fremlægger en
rapport om den måde, hvorpå Eurosur fungerer, den 1. oktober 2015 og
derefter hvert andet år. 3. Kommissionen fremlægger en
overordnet evaluering af Eurosur for Europa-Parlamentet og Rådet den
1. oktober 2016 og derefter hvert fjerde år. Denne evaluering skal
indeholde en undersøgelse af de opnåede resultater i lyset af målene og en
vurdering af den fortsatte gyldighed af de bagvedliggende overvejelser,
anvendelsen af denne forordning i medlemsstaterne og af agenturet og respekten
for de grundlæggende rettigheder. Evalueringen ledsages i givet fald af
relevante forslag til ændring af denne forordning. 4. Medlemsstaterne sender
agenturet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den i stk. 2
omhandlede rapport. Agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i
stk. 3. Artikel 21 Ikrafttræden
og anvendelse 1. Denne forordning træder i
kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende. 2. Denne forordning finder
anvendelse fra 1. oktober 2013. 3. Artikel 5, stk. 1
finder anvendelse på medlemsstater, der befinder sig ved Unionens sydlige ydre
søgrænser og østlige ydre landgrænser (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland,
Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauer, Malta, Polen, Portugal,
Rumænien, Slovakiet, Slovenien Spanien og Ungarn) fra 1. oktober 2013. 4. Artikel 5, stk. 1,
finder anvendelse på de resterende medlemsstater med ydre land‑ og søgrænser
(Belgien, Nederlandene Sverige og Tyskland) fra 1. oktober 2014. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med
traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand Bilag Der skal tages hensyn til følgende principper
ved oprettelsen, driften og ajourføringen af de forskellige enkeltdele i
Eurosur-rammen: a) Princippet om
interessefællesskab: De nationale koordinationscentre og agenturet udgør
særlige interessefællesskaber, hvad angår informationsudveksling og samarbejde
inden for rammerne af Eurosur. Forskellige nationale koordinationscentre og
agenturet går sammen i interessefællesskaber for med henblik på de fælles mål,
krav og interesser at udveksle oplysninger. b) Principperne om en
sammenhængende forvaltning og anvendelse af eksisterende strukturer:
Agenturet sikrer sammenhængen mellem Eurosur-rammens forskellige enkeltdele,
herunder ved at yde rådgivning og støtte til de nationale koordinationscentre
og fremme interoperabiliteten mellem oplysninger og teknologi. Eurosur-rammen
skal så vidt muligt udnytte de eksisterende systemer og kapaciteter. I den
forbindelse skal Eurosur oprettes i fuld overensstemmelse med initiativet om en
fælles ramme for informationsudveksling for overvågning af Unionens maritime
område (CISE) for derved at bidrage til og drage fordel af en koordineret og
omkostningseffektiv strategi for informationsudveksling på tværs af sektorer i
Unionen. c) Principperne om informationsudveksling
og informationssikring: Oplysninger, der stilles til rådighed inden for
Eurosur-rammen, står til rådighed for alle nationale koordinationscentre og
agenturet, medmindre der er fastsat eller aftalt specifikke begrænsninger
herfor. De nationale koordinationscentre garanterer tilgængeligheden,
fortroligheden og integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på nationalt
og europæisk plan. Agenturet garanterer tilgængeligheden, fortroligheden og
integriteten af de oplysninger, der skal udveksles på europæisk plan. d) Principperne om
servicemindedhed og standardisering: De forskellige Eurosur-kapaciteter
gennemføres ved brug af en serviceminded tilgang. Agenturet sikrer så vidt
muligt, at Eurosur-rammen er baseret på internationalt vedtagne standarder. e) Princippet om
fleksibilitet: Organisationen, informationen og teknologien skal udformes
således, at Eurosur-deltagerne er i stand til at reagere på skiftende
situationer på en fleksibel og struktureret måde. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørte
udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.2. Anslåede
virkninger for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede
virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed
med indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands
bidrag til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
udgifterne FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til
forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur)
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen[17]
Nuværende
udgiftsområde 3a, afsnit 18 - Indre anliggender Den fremtidige
flerårige finansielle ramme: Udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab) Forslagets/initiativets art þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning (finansiering
af indre anliggender for tidsrummet 2014-2020) ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[18] ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning
af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.3.
Mål
1.3.1.
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske
mål, som forslaget/initiativet vedrører
Det Europæiske
Råd erklærede i sine konklusioner af mødet den 23.-24. juni 2011, at
"det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) vil blive
videreudviklet som en prioritet, så det er operationelt senest i 2013 og gør
det muligt for de myndigheder i medlemsstaterne, som udfører
grænseovervågningsaktiviteter, at udveksle operationelle oplysninger og
forbedre samarbejdet". Som anført i
Kommissionens arbejdsprogram for 2011[19]:
"Formålet med EUROSUR er at styrke kontrollen med de ydre Schengengrænser,
især de sydlige grænser til søs og de østlige grænser til lands. EUROSUR vil
give de myndigheder i medlemsstaterne, der har til opgave at overvåge grænserne
(grænsevagter, kystvagter, politi, toldvæsen og flåde), mulighed for at
udveksle operationel information og samarbejde med hinanden og med FRONTEX om
at nedbringe antallet af dødsfald til søs og antallet af illegale indvandrere,
der slipper ind i EU, og at øge den interne sikkerhed ved at forebygge
grænseoverskridende kriminalitet som terrorisme, menneskehandel, smugling af
våben og narkotika osv." EU-medlemsstaterne,
det europæiske grænseagentur Frontex og Europa-Kommissionen har siden 2008
arbejdet tæt sammen for at definere og udvikle rammen for Eurosur. Eurosurs enkeltdele
er siden 2011 blevet afprøvet og gradvis oprettet på pilotbasis ved brug af
midlerne fra Frontex' budget. Parallelt hermed har medlemsstaterne siden 2008
anvendt fonden for de ydre grænser til at etablere de nationale enkeltdele til
Eurosur såsom nationale koordinationscentre og nationale grænseovervågningssystemer.
Derfor er
følgende ABB-aktiviteter på nuværende tidspunkt berørt: 18.02 -
Solidaritet, ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri bevægelighed
for personer - Mål 1: At gøre det muligt for personer at passere de indre
grænser uden at blive kontrolleret ved grænserne, at fremme sikre grænser og
forhindre ulovlig indvandring ved at videreudvikle et integreret
grænseforvaltningssystem for de ydre grænser og høje standarder for
grænsekontrol, herunder etableringen af SIS II og finansiel støtte fra
fonden for de ydre grænser. Den parallelle
udvikling og gennemførelse af Eurosur afkorter i væsentlig grad det tidsrum,
der er nødvendigt for at etablere systemet og gør det desuden muligt at afprøve
og tilpasse de forskellige enkeltdele i Eurosur, inden systemet tages i drift i
slutningen af 2013. Det arbejde,
der pågår med at udvikle, afprøve og gradvis etablere Eurosur, er baseret på
den køreplan, der blev fremlagt i Kommissionens meddelelse fra 2008[20]. Den køreplan blev godkendt på
Rådets (retlige og indre anliggender) møde i juni 2008 og februar 2010, jf.
konklusionerne heraf, og i Stockholmprogrammet og handlingsplanen for
gennemførelsen af Stockholmprogrammet.
1.3.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Eurosur har to
specifikke mål, nemlig i betydelig grad at øge medlemsstaternes
grænsekontrolmyndigheders og Frontex' situationskendskab og reaktionskapacitet,
således at alle nye ruter eller metoder, der bruges i forbindelse med ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, i bedste fald kan identificeres
og hurtigt blokeres igen.
1.3.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet
forventes at få for modtagerne/målgruppen. 1. Situationskendskabet
viser, hvordan myndighederne er i stand til at opdage bevægelser på tværs af
grænserne og at tilpasse kontrolforanstaltningerne herefter. Det kan ske ved at
nå følgende operationelle mål på nationalt og europæisk plan: a. Forbedret
samarbejde mellem myndighederne ved at strømline strukturer og sammenkobling af
systemer på retshåndhævelsesområdet. b. Anvendelse
af datafusion kombineret med den moderne teknologiske kapacitet til at opdage
og spore bevægelser på tværs af grænserne, navnlig (små) fartøjer. c. Informationsudveksling
på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet, f.eks. på områderne
transport, told, fiskerikontrol og forsvar. d. Forbedret
informationsudveksling med tilgrænsende tredjelande. 2. Reaktionskapaciteten
viser det tidsrum, der kræves til at nå frem og forhindre ulovlige bevægelser
på tværs af grænserne, og desuden det tidsrum og de midler, der kræves for at
reagere hensigtsmæssigt på usædvanlige omstændigheder. Følgende operationelle
mål skal derfor nås på nationalt og europæisk plan: a. Udveksling
af data, oplysninger og efterretninger i næsten realtid og om nødvendig på en
sikker måde for derved på grundlag af risikoanalyser at gå over fra at anvende
en strategi med patruljering til en strategi baseret på
efterretningsoplysninger. b. En
effektiv forvaltning af personale og ressourcer, herunder sensorer og
patruljer. c. Måling
af virkningerne og evaluering af virkningerne af grænsekontrolaktiviteterne for
derved at få et nyt udgangspunkt for risikovurderinger og en fornyet
prioritering. Tabel,
der knytter problemer, mål og foranstaltninger sammen SPECIFIKKE MÅL || Planlagte foranstaltninger 1a - Strømlining af strukturer og sammenkobling af systemer på nationalt plan 2a - Effektiv forvaltning af personale og ressourcer 2c - Måling af virkningerne || Oprettelse af et nationalt koordinationscenter og Frontex' situationscenter. 2a - Udveksling af data, oplysninger og efterretningsoplysninger i næsten realtid || Etablering af Eurosur-netværket, der forbinder de nationale koordinationscentre og Frontex. Udarbejdelse af det fælles efterretningsbillede af området før grænsen. 1d - Forbedret informationsudveksling med tilgrænsende tredjelande || Sammenkobling af Eurosur og regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande. 1b - Anvendelse af datafusion kombineret med den teknologiske kapacitet til at opdage og spore bevægelser på tværs af grænserne 1c - Informationsudveksling på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet || Etablering af en tjeneste for den fælles anvendelse af overvågningsredskaber på EU-plan.
1.3.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Frontex skal sikre, at der findes metoder til at kontrollere, hvordan
Eurosur fungerer i forhold til de vigtigste strategiske mål, idet der tages
hensyn til følgende indikatorer:[21] Virkningsindikatorer[22] Et mindre antal ulovlige
indvandrere, der indrejser i Schengenområdet uden at blive opdaget. Færre indvandrere, der dør til søs. Mindskelse af kriminaliteten på tværs af grænserne,
navnlig narkotika, der smugles gennem de ydre grænser. Resultat‑ og virkningsindikatorer[23] Øget situationskendskab ved de ydre
grænser og i området før grænsen. Forbedret samarbejde mellem
myndighederne på nationalt plan. Forbedret samarbejde mellem
medlemsstaterne og med Frontex. Øget samarbejde med tilgrænsende
tredjelande. Øget teknisk og operationel kapacitet
til at opdage og spore små både. Øget udveksling af uklassificerede og
klassificerede oplysninger i næsten realtid. Øget kapacitet til at reagere på varslinger,
hændelser og andre begivenheder ved de ydre grænser.
1.4.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
EU vil forsat
stå over for en række generelle og specifikke problemer på området
grænseovervågning i tidsrummet 2012-2020, som skal tackles ved hjælp af Eurosur[24]. EU oplever et
betydeligt pres som følge af ulovlig indvandring ved de ydre grænser, hvilket
forventes at fortsætte de kommende år. Anvendelsen af små synkefærdige både har
øget antallet af migranter, som dør i Middelhavet, drastisk. Det udgør en stor
udfordring for de retshåndhævende myndigheder, fordi det er ekstremt svært at
opdage og spore så små både i åbent hav. Kriminelle netværk, der er involveret
i smugling af migranter, anvender ofte samme ruter og metoder til kriminelle
aktiviteter på tværs af grænserne, f.eks. til menneskehandel og
narkotikasmugling. Et forbedret samarbejde mellem grænsekontrolmyndighederne og
politimyndighederne skal i væsentlig grad være med til at bekæmpe denne grove
kriminalitet ved de ydre grænser. Kriminelle
netværker er ofte hurtigere og mere fleksible, når det drejer sig om at ændre de
ruter og metoder, de bruger i forbindelse med ulovlig indvandring og
kriminalitet på tværs af grænserne, end medlemsstaternes myndigheder er til at
reagere på de ændrede situationer. En af årsagerne til den forsinkede reaktion
er, at det i nogle medlemsstater er op til seks forskellige myndigheder, der er
direkte involveret i overvågningen af søgrænserne uden klare regler og
arbejdsgange for samarbejdet og informationsudvekslingen mellem dem. Den
manglende koordinering gør sig imidlertid ikke kun gældende i visse
medlemsstater, men også mellem medlemsstater som følge af manglende ordentlige
procedurer, netværk eller kommunikationskanaler til informationsudveksling.
Migrationspresset udgør en betydelig udfordring også for de tredjelande, der
befinder sig ved Middelhavets sydlige kyster. Det er derfor nødvendigt at
arbejde tættere sammen med de ulovlige indvandreres oprindelseslande og de
lande, de forsøger at komme ud af.
1.4.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
I
overensstemmelse med nærhedsprincippet[25]
anvender Eurosur en decentraliseret strategi, hvor de nationale
koordinationscentre for grænseovervågning udgør rygraden i Eurosur-samarbejdet.
Som følge af sammenkoblingen af eksisterende nationale og europæiske systemer
og udviklingen af nye kapaciteter inden for rammerne af Eurosur bliver
medlemsstaterne grænsekontrolmyndigheder og Frontex i stand til at kommunikere
og udveksle oplysninger for at få et større situationskendskab ved de ydre
grænser og derved give grænseovervågningen en reel merværdi. En større informationsudveksling
vil være med til at indkredse mål såsom både, der anvendes til ulovlig
indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne, mere præcist og dermed
muliggøre en mere målrettet, hurtig og omkostningseffektiv anvendelse af udstyr
til pågribelse af personer. Det er et mål, som medlemsstaterne ikke i
tilstrækkelig grad selv kan nå, og som bedre kan nås på EU-plan.
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Eurosur-initiativet
bygger på tidligere opnåede erfaringer som f.eks. inden for rammerne af det
europæiske patruljeringsnetværk, der koordineres af Frontex. Derudover er
hensigten at sikre den bedst mulige anvendelse af de eksisterende nationale
grænsekontrolinfrastrukturer i kombination med operationelle internationale og
europæiske systemer samt nyere teknologisk udstyr (f.eks. brugen af satellitter).
Navnlig hvad angår anvendelse af moderne teknologi drager Eurosur fordel af en
række forskningsprojekter, der gennemføres inden for det 7. rammeprogram
for forskning og udvikling[26].
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
eventuel synergivirkning
Ved at anvende
eksisterende systemer, kapaciteter og finansieringsprogrammer på EU-plan bedst
muligt sigter Eurosur mod at sikre den størst mulige kohærens og synergi med
andre relevante instrumenter.
1.5.
Varighed og finansielle virkninger
þ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ –
þ Finansielle virkninger fra 2014 til 2020 ¨ Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til
ÅÅÅÅ –
derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[27]
þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ gennemførelsesorganer –
þ organer oprettet af Fællesskaberne[28]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver
–
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i
finansforordningen þ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande ¨ Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (angives nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". Det vil
hovedsagelig være agenturet og medlemsstaterne (delt forvaltning), der vil
gennemføre de forskellige enkeltdele af Eurosur på grundlag af køreplanen for
Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68 endelig). Hvad angår oprettelsen af
nationale koordinationscentre, vil medlemsstaterne blive støttet af Fonden for
De Ydre Grænser i 2012-2013 og instrumentet for finansiel støtte til
forvaltningen af de ydre grænser og gennemførelsen af visumpolitikken som en
del af den planlagte fond for intern sikkerhed i 2014-2020. Derudover vil
Frontex anvende sit eget budget til at oprette Eurosur-netværket og andre
horisontale Eurosur-enkeltdele såsom det fælles efterretningsbillede af området
før grænsen, og det vil om nødvendigt blive suppleret af støtte fra fonden for intern
sikkerhed (direkte eller indirekte central finansiel forvaltning). Den
finansiering, der ydes via det 7. rammeprogram for forskning og udvikling, skal
støtte indførelsen af de planlagte ydelser i forbindelse med den fælles
anvendelse af overvågningsredskaberne i 2012-2013. Foranstaltninger
i tilgrænsende tredjelande vil blive støttet i 2012-2013 via det tematiske
program for asyl og migration som en del af udviklingssamarbejdsinstrumentet.
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser. To år, efter at Eurosur er fuldt operationelt og hvert år derefter skal
Frontex forelægge Kommissionen en rapport om, hvordan Eurosur fungerer teknisk
og operationelt, idet der tages hensyn til overnævnte indikatorer[29]. Tre år efter, at
Eurosur-systemet fuldt ud er taget i drift, og derefter hvert fjerde år skal
Kommissionen desuden foretage en samlet evaluering af Eurosur, herunder se
nærmere på resultaterne i forhold til målene og vurdere, om de bagvedliggende
overvejelser fortsat er gyldige. Den første evaluering forventes at finde sted
i 2016, forudsat at Eurosur tages i drift i 2013. Kommissionen skal fremlægge
evalueringsrapporterne for Europa-Parlamentet og Rådet. De skal om nødvendigt
ledsages af passende forslag til ændring af forordningen om Eurosur.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.
Konstaterede risici
– Skønnene over omkostningerne, der er indeholdt i den medfølgende
konsekvensanalyse, er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, EU-agenturer
og den private sektor og kontrolleret af en ekstern kontrahent med henblik på
den tekniske undersøgelse, hvor de finansielle virkninger af Eurosur skal
vurderes. Der er tale om det mest præcise skøn over omkostningerne ved
gennemførelsen af de løsningsmodeller, der er overvejet, på grundlag af
beskrivelsen heraf i køreplanen for Eurosur fra 2008 og senere tekniske
dokumenter. Det forventes, at ændringer i omfang, organisatoriske strukturer og
forvaltningsstrukturer, tekniske krav og arten af de leverede ydelser samt de
forskellige faser af gennemførelsen af køreplanen for Eurosur vil føre til
ændringer i omkostningerne ved leveringen af disse ydelser. – De forskellige enkeltdele og
faser, der blev indkredset i køreplanen for Eurosur fra 2008 (KOM(2008) 68
endelig) er parallelt ved at blive udviklet, afprøvet og gennemført. Grunden
til, at denne fremgangsmåde anvendes, er, at den sædvanlige livscyklus for
udviklingen af et system, hvor en fase bygger videre på resultaterne af en
tidligere fase, og hvor gennemførelsen af systemet sker, efter at det er
udviklet, ville være alt for tidskrævende. Det er vigtigt at være opmærksom,
når resultaterne af de forskellige faser sammenfattes i en enkelt ramme. Denne
sammenhæng kan bedst nås ved hjælp af lovgivning, hvor indholdet af de forskellige
enkeltdele og de forskellige aktørers
roller og ansvar er tydeligt fastsat.
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Det er de
forvaltnings‑ og kontrolsystemer, der oprettes inden for rammerne af de
forskellige finansieringsprogrammer (f.eks. fonden for intern sikkerhed), der
vil blive anvendt. Derudover er det planlagt at anvende intern (f.eks. Det
Fælles Forskningscenter) og ekstern ekspertise (f.eks. ekstern kontrahenter)
til at sikre, at Eurosurs forskellige enkeltdele fungerer korrekt og uden
problemer.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. De
foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der er truffet på nationalt og
europæisk plan, finder fuldt ud anvendelse.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.
Berørte udgiftspost(er) i budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
· Eksisterende udgiftsposter i budgettet[30] I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle
ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer || OB[31] || fra EFTA-lande[32] || fra kandidatlande[33] || Fra tredjelande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 3a || 18 02 03 02 - Frontex || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 3a || 18 02 06 - Fonden for de ydre grænser || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om. I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer || OB/IOB || Fra tredjelande || fra kandidatlande || Fra tredjelande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 3 || 18 02 cc - Fonden for intern sikkerhed - grænseforvaltning & visa || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ 3 || 18 02 05 02 - Frontex || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne for 2014-2020[34]
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for
udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 3 || Sikkerhed og EU-borgerskab GD HOME || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efterfølgende år || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || Fonden for intern sikkerhed[35] || Forpligtelser || (1) || 14,107 || 16,111 || 16,111 || 16,411 || 16,411 || 16,411 || 16,411 || || 111,973 Betalinger || (2) || 1,915 || 3,997 || 7,720 || 12,130 || 15,751 || 16,266 || 16,347 || 37,848 || 1111,973 18 02 03 02[36] || Forpligtelser || (1a) || 20,601 || 19,997 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || || 132,048 Betalinger || (2a) || 10,301 || 20,299 || 19,144 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 18,290 || 9,145 || 132,048 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[37] || || || || || || || || || Budgetpostens nummer || || (3) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0 Bevillinger I ALT til GD HOME || Forpligtelser || =1+1a +1b+1c || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021 Betalinger || || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021 Betalinger || (5) || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || 34,708 || 36,108 || 34,401 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || 34,701 || || 244,021 Betalinger || =5+ 6 || 12,215 || 24,296 || 26,864 || 30,420 || 34,041 || 34,556 || 34,637 || 46,993 || 244,021 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter" i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efterfølgende år || I ALT GD HOME || Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778 Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0 I ALT GD HOME || Bevillinger || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || || 1,778 i mio. EUR (tre decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDET 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 34,962 || 36,362 || 34,655 || 34,955 || 34,955 || 34,955 || 34,955 || || 245,799 Betalinger || 12,469 || 24,550 || 27,118 || 30,674 || 34,295 || 34,810 || 34,891 || 46,993 || 245,799
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Der angives mål og resultater ò || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT || RESULTATER || Type resultater[38] || Resultaternes gennemsnitlige. omkostninger || Resultater (antal) || Om-kost-ninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger || SPECIFIKT MÅL NR. 1a, 2a & 2c[39] || || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat[40] || Center || 2,179 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 7,470 || 24 || 52,29 || - Resultat[41] || Center || 75,765 || 1 || 11,316 || 1 || 12,164 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 10,457 || 1 || 75,765 || Subtotal for specifikt mål nr. 1a, 2a & 2c || 25 || 18,786 || 25 || 19,634 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 17,927 || 25 || 128,055 || SPECIFIKT MÅL NR. 2[42] || || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat[43] || Netværk || 33,071 || 1 || 5,969 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 4,517 || 1 || 33,071 || - Resultat[44] || Billede || 23,212 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 3,316 || 1 || 23,212 || Subtotal for specifikt mål nr. 2a || 2 || 9,285 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 7,833 || 2 || 56,283 || SPECIFIKT MÅL NR. 1d[45] || || || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat[46] || Netværk || 537,75 || 4 || 951 || 4 || 0 || 4 || 0 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 300 || 4 || 2,151 || Subtotal for specifikt mål nr. 1d || 4 || 0,951 || 4 || 0 || 4 || 0 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 0,300 || 4 || 2,151 SPECIFIKT MÅL NR. 1b & 1c[47] || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat[48] || Tjenesteydelser || || 1 || 5,686 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 57,532 Subtotal for specifikt mål nr. 1b & 1c || 1 || 5,686 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 8,641 || 1 || 57,532 OMKOSTNINGER I ALT || 32 || 37,198 || 32 || 38,688 || 32 || 36,891 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 37,191 || 32 || 244,021 ||
3.2.3.
Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Resumé
–
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || År 2014[49] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778 Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[50] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 1,778
3.2.3.2.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder:[51] Overslag angives i hele tal (eller med højst
en decimal) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[52] XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || XX 01 02 02 (XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne)) || || || || || || || XX 01 04 yy[53] || i hovedsædet[54] || || || || || || || i delegationerne || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD || 2 AD XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Kontrol af og støtte til den daglige forvaltning af Eurosur Eksternt personale ||
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle
ramme
–
þ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[55] Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
þ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering
med tredjemand –
¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler) || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
þ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ¨ for egne indtægter ¨ for diverse indtægter i mio. EUR (tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[56] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) Artikel …………… || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1. [2] KOM(2008) 68 endelig af 13.2.2008 (køreplan for
Eurosur). Hvad angår de fremskridt, der er gjort i 2008-2010, se
SEK(2009) 1265 endelig af 24.9.2009 og SEK(2011) 145 endelig af
28.1.2011. [3] Se også artikel 77, stk. 1, litra c), i
TEUF. [4] Jf. artikel 11c), i forordning (EF) nr. 2007/2011,
indsat ved forordning (EF) nr. 1168/2004. [5] KOM(2010) 385 endelig af 20.7.2010. [6] EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1. [7] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [8] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1. [9] EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60. [10] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43. [11] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20. [12] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36. [13] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52. [14] EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19. [15] EUT L 111 af 4.5.2010, s. 20. [16] EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1. [17] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret
ledelse).
ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [18] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i
finansforordningen. [19] KOM(2010) 623 endelig af 27.10.2010, Bind II, 43, 14.
[20] KOM(2008) 68 endelig af 13.2.2008 (køreplan for Eurosur). [21] Sammenhold med kapitel 8 i den medfølgende
konsekvensanalyse. [22] I forhold til tallene for 2011 som fremlagt i Frontex'
risikoanalyserapporter og relevante rapporter fra Europol. Disse indikatorer
vil også være afhængige af faktorer uden for Eurosur såsom ændringer i den
politiske og økonomiske situation i tilgrænsende tredjelande. [23] I forhold til den nuværende situation som beskrevet i den
konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning om Eurosur. [24] Sammenhold kapitel 3.2 og 3.3 i den medfølgende
konsekvensanalyse. [25] Sammenhold med kapitel 3.5 i den medfølgende
konsekvensanalyse. [26] Se listen over projekter i bilag 1.5. [27] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [28] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [29] Sammenhold med kapitel 8 i den medfølgende
konsekvensanalyse. [30] Disse budgetposter anvendes til gradvis udvikling og
afprøvning af de forskellige Eurosur-enkeltdele frem til 2013. Da det
forventes, at forslaget til forordning om Eurosur træder i kraft ved udgangen
af 2013, er finansieringsoversigten begrænset til tidsrummet 2014-2020. Den
medfølgende konsekvensanalyse indeholder en oversigt over udgifterne ved
udviklingen af Eurosur i tidsrummet 2008-2010 og de skønnede udgifter til
Eurosur i tidsrummet 2011-2020. [31] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [32] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.. [33] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [34] Den medfølgende konsekvensanalyse indeholder en oversigt
over de samlede skønnede udgifter for 2011-2020. [35] Denne budgetpost omfatter følgende omkostninger: 1) 75 %
EU-samfinansiering af driftsudgifterne til de nationale koordinationscentre i
de 24 medlemsstater med ydre land‑ og søgrænser, for så vidt som disse udgifter
er programmeret af de medlemsstater, der anvender EU-budgettet. 2) Udgifter til
tjenesten for den fælles anvendelse af overvågningsredskaber, der også skal
samfinansieres via de relevante europæiske rumprogrammer, herunder den
operationelle globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), for så vidt de er
til rådighed i tidsrummet 2014-2020. 3) Udgifterne til sammenkobling af Eurosur
og regionale netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende
tredjelande. 4) Andre udgifter, der er nødvendige for at gennemføre Eurosur. [36] Til driftsudgifterne til Frontex' situationscenter,
netværkssammenkoblingen af de nationale koordinationscentre og Frontex og det
fælles efterretningsbillede af området før grænsen. Det er planlagt, at mellem
5 og 10 mio. EUR af de skønnede udgifter hvert år skal dækkes via
Frontex' budget og mellem 10 og 15 mio. EUR hvert år af fonden for
intern sikkerhed. De nøjagtige beløb, der skal finansieres af Frontex, vil
blive fastsat under den årlige budgetprocedure. [37] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [38] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [39] Se afsnit 1.4.2.: 1a - Strømlining af strukturer og sammenkobling
af systemer på nationalt plan. 2a - Effektiv forvaltning af personale og
ressourcer. 2c - Måling af virkningerne. [40] 75 % EU-samfinansiering af driftsudgifterne til de
nationale koordinationscentre i de 24 medlemsstater, der har ydre land‑ og
søgrænser. [41] Driftsudgifter til Frontex' situationscenter. [42] 2a - Udveksling af data, oplysninger og
efterretningsoplysninger i næsten realtid. [43] Driftsudgifter til det netværk, der
forbinder de nationale koordinationscentre og Frontex. [44] Driftsudgifter i forbindelse med det
fælles efterretningsbillede af området før grænsen. [45] 1d - Forbedret udveksling af oplysninger med tilgrænsende
tredjelande. [46] Sammenkobling af Eurosur og regionale
netværk, der etableres mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande. [47] 1b - Anvendelse af datafusion med teknisk kapacitet til at
opdage og spore bevægelser på tværs af grænserne. 1c - Udveksling af
oplysninger på tværs af sektorer med andre aktører på søfartsområdet. [48] Driftsudgifter til tjenesten for den fælles
anvendelse af overvågningsredskaber på EU-plan. [49] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [50] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [51] De to AD-stillinger, der henvises til i tabellen nedenfor,
er medtaget i forslaget til forordning om en fond for intern sikkerhed. [52] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter. [53] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [54] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [55] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [56] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.