BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse for forslaget

Virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er en vigtig bidragyder til vækst og beskæftigelse i Unionen. Hvis Unionen skal nå sine 2020-mål om en intelligent, bæredygtig og rummelig vækst, skal konkurrenceevnen i centrum.

Mens Unionen har lovgivningsmæssige midler til sin rådighed, herunder intelligent lovgivning og afbureaukratisering af virksomheder i Unionen, kan visse markedssvigt håndteres effektivt vha. offentlig støtte på EU-niveau.

Det sker allerede. Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation yder finansiering af relevante tiltag. Behovet for at fortsætte og udvikle en sådan finansiel støtte blev anerkendt i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020".[1] Nu har Kommissionen foreslået et "program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er" (Programme for the Competitiveness of Enterprises and SMEs (COSME)) med en samlet bevilling på 2,5 mia. EUR for perioden 2014-2020.

Generel baggrund

Virksomhederne i Unionen står over for en udfordring med at være konkurrencedygtige på globalt plan. De hæmmes dog af markedssvigt, hvilket underminerer deres mulighed for at konkurrere med modparter i andre dele af verden. Som følge deraf har EU's SMV'er en lavere produktivitet hvad angår arbejdskraft og ressourcer og vokser langsommere end deres modparter i f.eks. USA, og de er i mindre grad i stand til at tilpasse sig de skiftende rammevilkår end større virksomheder i Europa. De vanskeligheder, som SMV'erne står over for, forværres af den seneste økonomiske og finansielle krise og de stigende priser på råvarer og ressourcer.

Imens tiltag til at håndtere disse markedssvigt primært er medlemsstaternes og regionernes ansvar, er der i visse områder et tydeligt potentiale for tilførsel af EU-merværdi. F.eks. kan Unionen hjælpe med at styrke det indre marked, bidrage til sammenhæng og konsistens i nationale tiltag, opnå katalysatoreffekt ved udbredelse af bedste praksis eller opnå stordriftsfordele. Ud over at sikre, at det indre marked fungerer uden problemer, har EU en rolle i forhold til at forbedre erhvervsmiljøet for at sikre stærke, diversificerede virksomheder i EU, og SMV'er, der er i stand til at konkurrere globalt, samtidig med at man tilpasser sig en lavemissions- og ressourceeffektiv økonomi.

Dette program foreslås som et middel til at håndtere vigtige markedssvigt, der begrænser virksomhedernes vækst, særligt SMV'er, i Unionen. Hvad angår konkurrenceevne og iværksætteri er de vigtigste udfordringer, som Unionens virksomheder står over for, følgende:

– Vanskeligheder med at opnå finansiering for SMV'er, der kæmper med at dokumentere kreditværdighed og har svært ved at få adgang til risikovillig kapital

– en svag iværksætterkultur – kun 45 % af Europas borgere ønsker at blive selvstændige sammenlignet med 55 % i f.eks. USA

– et erhvervsmiljø, der ikke er gunstigt for opstart og vækst, karakteriseret ved vedholdende lovgivningsmæssig fragmentering og for meget bureaukrati

– begrænset kapacitet blandt SMV'erne til at tilpasse sig en lavemissions-, klimavenlig, energi- og ressourceeffektiv økonomi pga. begrænsede finansielle midler og begrænset ekspertise

– begrænset kapacitet blandt SMV'erne til at ekspandere til markeder uden for deres hjemland, både i og uden for det indre marked.

Disse vanskeligheder betyder, at der ikke etableres nok virksomheder, og dem der etableres, er ofte ikke levedygtige eller klarer sig dårligt hvad angår produktivitet og levedygtighed hos nyetablerede virksomheder. På makroniveau ser vi en erosion af den europæiske økonomis konkurrencefordel.

På linje med Europa 2020-strategien er programmet udviklet til at skabe rammer for, at de europæiske virksomheder kan trives, og til at sikre, at SMV'erne er i stand til fuldt ud at drage fordel af det indre markeds enorme potentiale samt at opfordre dem til at se videre end det. Der er behov for en særlig indsats for at fremme udviklingen af SMV'er, som er en stor kilde til økonomisk vækst og jobskabelse i EU og tegner sig for mere end 67 % af jobbene i den private sektor og leverer mere end 58 % af den samlede omsætning i EU.

Der bør være særlig fokus på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i turismesektoren for at gennemføre EU's nye kompetencer, som fastsat i Lissabontraktaten, idet denne sektor yder et væsentligt bidrag til Unionens BNP og pga. den store andel af aktive SMV'er i denne sektor.

Formål med forslaget

Programmet skal bidrage til opfyldelsen af følgende generelle målsætninger:

· At styrke konkurrenceevne og bæredygtighed for Unionens virksomheder, herunder i turismesektoren

· at opfordre til en iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er.

Aktiviteter, der finansieres via programmet, har til formål at:

· Forbedre rammebetingelserne for konkurrenceevne og bæredygtighed for EU's virksomheder, herunder i turismesektoren, ved at støtte sammenhæng og konsistens i gennemførslen samt veloplyst politisk beslutningstagning på unionsniveau. Den økonomiske og lovgivningsmæssige ramme kan forbedres vha. benchmarking, udveksling af bedste praksis og initiativer på sektorniveau. Der vil blive udviklet politikker for SMV'er og SMV'ers konkurrenceevne på linje med de fastlagte mål i lov om små virksomheder og Europa 2020-strategien. Foranstaltninger på unionsniveau omfatter øget anvendelse af "tænk småt først"-princippet i beslutningstagningen i Unionen og medlemsstaterne, identificering og udveksling af bedste praksis med henblik på at bidrage til gennemførelse af lov om små virksomheder og hjælpe SMV'erne med at få mest muligt ud af potentialet i det indre marked. Erhvervslivet, herunder produktion og tjenesteydelser, og uvalgte sektorer, hvor der er en stor andel af SMV'er, vil blive styrket.

· Fremme iværksætteri, herunder blandt særlige målgrupper: Aktiviteter omfatter forenkling af administrative procedurer, udvikling af iværksætterevner og -holdninger, særligt blandt nye iværksættere, unge mennesker og kvinder, og en chance til for iværksætterne.

· Forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i form af egenkapital og lånefinansiering: Finansielle instrumenter til vækst, herunder egenkapital- og låneplatforme, til at yde egenkapitalfaciliteter og lånegarantier, som vil gøre det lettere for SMV'erne at opnå finansiering. Først en egenkapitalfacilitet til investeringer i vækstfasen, som vil yde tilbagebetalingspligtig egenkapitalfinansiering til kommercielle formål, primært i form af risikovillig kapital til SMV'er. Dernæst en lånefacilitet, der tilbyder direkte eller anden form for risikodelingsordning med finansielle formidlere til dækning af lån.

· Forbedre adgangen til markeder i EU og globalt: Vækstorienterede erhvervsstøttetjenester vil blive tilvejebragt via Enterprise Europe-netværket til at fremme ekspansion, både i og uden for det indre marked. Programmet vil også yde erhvervsstøtte til SMV'er på markeder uden for Unionen. Der vil også blive ydet støtte til internationalt branchesamarbejde, særligt med henblik på at mindske forskellene mellem de lovgivningsmæssige og erhvervsmæssige rammer mellem EU og EU's primære forretningspartnere.

EU-merværdi

Den yderligere merværdi på unionsniveau afhænger af følgende fem hovedkilder:

· Styrkelse af det indre marked ved at forhindre markedsfragmentering på områder som risikovillig kapital, grænseoverskridende låne- og kreditforøgelse samt internationale og organisatoriske begrænsninger, der forhindrer SMV'erne i at drage fordel af de muligheder, som det indre marked kan tilbyde. F.eks. vil det primære formål med finansielle instrumenter være at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i et markedssegment, der ikke er omfattet af medlemsstaternes tiltag, der er begrænset til investeringer og støtte i hvert enkelt land. Fokus vil være på finansiering af ekspansion af vækstorienterede virksomheder, der søger international ekspansion, grænseoverskridende aktiviteter og udvikling af et grænseoverskridende finansieringsmarked for SMV'er. Kun et program på unionsniveau kan klare den opgave.

· Anskueliggørelse og katalysatoreffekt ved spredning af bedste praksis på brancheniveau eller politisk niveau. I det nuværende program kan de bedste eksempler på fremme af iværksætteri og SMV'er på nationalt, regionalt og lokalt plan udvælges til konkurrencen om den europæiske iværksætterpris. Formålet med prisen er at belønne de bedste foranstaltninger fra offentlige myndigheder, f.eks. inden for områderne forenkling og mindskelse af administrative byrder. Hvert år konkurrerer omkring 400 projekter i nationale konkurrencer og omkring 56 udvælges af deres egne lande til at deltage i den europæiske konkurrence, hvor den europæiske jury udvælger seks vindere. Ud af 250 nationalt nominerede har flere end 30 vundet en pris og fungeret som reklamesøjle over hele Europa som et eksempel på bedste praksis. Overførsel af kompetencer og viden på tværs af grænser bidrager til at udjævne medlemsstaternes politikker, skaber nye samarbejder og mindsker forskellen mellem de europæiske økonomier. De europæiske national- og lokaladministrationer har mulighed for at præsentere deres initiativer på SBA-konferencen, der hvert år arrangeres af Kommissionen og det land, der har unionsformandskabet. Konferencen er blevet den primære begivenhed til fremme af udveksling af god praksis i og uden for Unionen. F.eks. deltog der 340 deltagere fra EU-medlemsstater og 30 fra ikke-EU-medlemsstater. Der blev præsenteret 28 eksempler på god praksis. Hvad angår finansielle instrumenter giver Den Europæiske Investeringsfonds rolle mulighed for konstant udveksling af bedste praksis på områder inden for både garantier og risikovillig kapital, og katalysatoreffekten viser sig at være særlig stor hvad angår risikovillig kapital.

· Stordriftsfordele på områder, hvor det vil være vanskeligt for de enkelte medlemsstater at nå op på den krævede kritiske masse. F.eks. hvad angår støtte til udenlandske SMV'er skaber EU merværdi ved forening af nationale indsatser og ved tjenester, der ville mangle kritisk masse, hvis de blev ydet på nationalt niveau (f.eks. støtte til styrkelse af IPR-området). Kinas IPR-helpdesk for SMV'er, der er finansieret i det nuværende program, tilbyder rådgivning, som ellers vil være utilgængelig for SMV'er fra mindre medlemsstater[2]. Derudover kan Unionens foranstaltninger bidrage til at undgå dobbeltarbejde, fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og til koordinering med de relevante ikke-medlemsstater. Hvad angår turisme er der en tydelig merværdi ved initiativer på unionsniveau, særligt inden for følgende områder: Konsolidering af vidensbasen ved hjælp af fælleseuropæiske analyser og undersøgelser til bedre at forstå efterspørgsel og levering, uden hvilket der ikke ville blive opnået datasammenligning og -konsistens på tværs af Unionen[3], udvikling af fælles, tværnationale strategier for beskyttelse af Europa som et sted for høj kvalitet og bæredygtige turistdestinationer[4], identifikation af bedste praksis, der kan være til gavn for særlige sektorer, såsom maritim turisme og kystturisme, samt udvidelse af turistsæsonen, hvilket bedre kan opnås ved udveksling mellem de forskellige medlemsstater end af hvert enkelt land hver for sig.

· Sammenhæng og konsistens i nationale tiltag ved udveksling af bedste praksis på europæisk niveau og benchmarking. Et af de bedste eksempler på succes med benchmarking-øvelser, der finansieres i det nuværende program, er tiltaget vedrørende forenkling af opstartsprocedurer. Siden 2008 er situationen og fremskridtet blevet overvåget land for land og år for år hvad angår tre forhold, der vedrører forenkling (i hvilken forbindelse Konkurrenceevnerådet bevilgede en benchmarking-øvelse): Gennemsnitstid, administrative omkostninger og procedurer for at starte et selskab med begrænset hæftelse. Tiltaget bestod af halvårlige møder blandt eksperter ("netværket af nationale opstartskoordinatorer") udpeget af medlemsstaterne. Formålet var at udvikle en metode for tiltag, overvåge fremskridtet og støtte dette fremskridt med udveksling af god praksis og information. Siden 2002 er registreringstiden faldet med 70 % og omkostningerne er mere end halveret. Efter succesen med dette tiltag er målene blevet vurderet ved gennemgangen af lov om små virksomheder i februar 2011.

· Den unikke ekspertise opnået af EU-institutionerne:

– Dette omfatter EU's finansielle institutioner, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF), hvis erfaring med udvikling og gennemførelse af SMV-venlige finansieringsordninger er enestående. Den erfaring, som EIF har indsamlet i løbet af mere end 10 år, udgør et unikt, værdifuldt aktiv. Siden 2007 har EIF fungeret som investor i 19 risikokapitalfonde støttet af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, ofte med en central funktion, og har foretaget en samlet investering på mere end 1,4 mia. EUR i vækstorienterede SMV'er. Hvad angår historisk performance er 98 % af de investerede penge i den første generation af EU-risikovillig kapital (ETF-iværksætterfaciliteten under vækst- og beskæftigelsesinitiativet fra 1998-2000) allerede, eller burde være, tilbagebetalt fra modtagerne, herunder Skype (voice-over IP-telefoni), Vertaris (papirgenbrug) og Solaire Direct (photovoltaiske anlæg).

– Enterprise Europe-netværket har opnået tydelige resultater ved at have fokus på fremme af internationalisering af SMV'er (i og uden for det indre marked) ved tilvejebringelse af information om unionsforhold samt muligheden for at påvirke beslutningsprocessen. Netværkets rolle er særlig vigtigt i forhold til at overvinde uoverensstemmelser i informationer, som SMV'er støder på, og mindskelse af transaktionsomkostninger forbundet med grænseoverskridende aktiviteter. Værdien af Enterprise Europe-netværket består af de fælles metoder, værktøjer og redskaber, der anvendes af de kvalificerede tjenesteleverandører og (med-) finansieres af deres regionale/nationale myndigheder.

Sammenhæng med øvrige politikker og programmer

Det er afgørende, at der tages hensyn til SMV'ernes konkrete interesser og forhold ved udviklingen af alle Unionens politikker og finansieringsprogrammer. Den fremtidige finansielle ramme vil blive udviklet til at gøre det nemmere for små virksomheder at deltagelse i finansieringsprogrammer ved at forenkle reglerne, reducere deltageromkostningerne, fremskynde procedurerne vedrørende prisuddeling og levere en one-stop-shop for at gøre det lettere for modtagere af finansiering fra Unionen.

Grundet vigtigheden i forhold til opnåelse af Europa 2020-målene nævnes forbedring af erhvervsmiljøet for SMV'erne i seks ud af syv Europa 2020-flagskibsinitiativer: En industripolitik for en globaliseret verden, innovation i EU, unge på vej, en digital dagsorden for Europa, et ressourceeffektivt Europa, en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job. Særlig vigtigt for ordningen er flagskibsinitiativet "en industripolitik for en globaliseret verden", der omfatter en ny strategisk tilgang med fokus på den europæiske konkurrenceevne samt skabelse og vækst blandt små og mellemstore virksomheder og fremme af en iværksætterkultur.

Det foreslåede nye program vil også udgøre et værktøj, der kan bruges i forhold til andre politikker. Enterprise Europe-netværket er en metode til at skabe forbindelse til andre programmer og initiativer hvad angår spredning af oplysninger oppefra og nedefter, promovering deraf samt indsamling af feedback fra interessenter nedefra og op. Det vil fortsat tilvejebringe information og yde rådgivning og støtte til SMV'erne om miljøprogrammer og efterlevelse. Synergier med andre programmer vil blive øget. F.eks. vil de garantiaktiviteter, der foreslås i det nye program, finde sted sammen med garantiaktiviteter finansieret af Unionens strukturfonde og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet, Progress. Instrumenter der vedrører risikovillig kapital vil komplementere de instrumenter, der stilles til rådighed under Horizon 2020 – det nye rammeprogram for forskning og innovation. Programmet vil også undgå overlap med andre programmer, særligt inden for områderne fremme af iværksætteri og kompetencer. Komplementariteten af det nye program med det foreslåede partnerskabsinstrument vil også blive nøje overvejet. Det vil være afgørende, at Unionens eksterne tiltag komplementerer den eksterne dimension af den interne dagsorden med sikring af bæredygtig vækst og job i Europa.

Forvaltning af programmet

Som meddelt i Kommissionens meddelelse "et budget for Europa 2020"[5] vil forvaltningen i stor grad blive outsourcet.

– De finansielle instrumenter vil blive varetaget af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen på vegne af Kommissionen.

– Øvrige tiltag vil blive varetaget af et forvaltningsorgan, hvilket bygger på den positive erfaring[6] med forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation i den nuværende flerårlige finansielle ramme. Der vil blive udarbejdet en cost-benefit-analyse.

Outsourcing under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation har vist sig at være en særlig succes hvad angår forenkling, idet forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation, grundet sin specialisering, har strømlinet og udviklet procedurer, der er tilpasset SMV'er.

SMV-relaterede dele af øvrige, fremtidige ressourcetildelingsprogrammer kan evt. også lægges ud til forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation. Dette kan omfatte dele af Horizon 2020, hvilket vil gøre organet til en one-stop-shop for SMV'er, der ønsker at blive en del af Unionens finansieringsprogrammer. Brugen af ét forvaltningsorgan vil også medføre en strømlinet brug af it-værktøjer og elektroniske portaler og bidrager derved yderligere til at gøre det lettere for SMV'erne.

Forenkling

Det er en prioritet for Kommissionen i dette program, som i andre programmer inden for den flerårige finansielle ramme, at forenkle reguleringsrammerne og lette adgangen til midler for virksomheder i EU, særligt SMV'erne, i videst muligt omfang. Denne tilgang anvendes i programmet for konkurrenceevne og SMV'er (COSME) ved alene at basere den på reglerne i finansforordningen, uden afvigelser. Dette medfører enkle, sammenhængende og standardiserede administrative procedurer for virksomheder til at opnå adgang til midler.

Revisionen af finansforordningen vil hjælpe med til at gøre det lettere for små virksomheder at blive en del af finansieringsprogrammerne, f.eks. ved at forenkle reglerne, reducere deltageromkostningerne, fremskynde procedurerne vedrørende prisuddeling og levere en one-stop shop, der gør det lettere at opnå adgang til unionsmidler. Der foreslås et nyt system med bevillinger af engangsbeløb.

Disse tiltag opfylder de behov, som interessenterne har givet udtryk for i den offentlige høring om det fremtidige rammeprogram for konkurrenceevne og innovation:

· Forenkling af administrative procedurer og procedurerne hos Enterprise Europe-netværket vha. forenkling af forberedelsen af forslag

· øget brug af engangsbetalinger, enhedssatser

· fjernelse af kravet om navngivning af medarbejdere, der er ansat på et projekt

· forenkling af administrative dokumenter, der skal indgives i forbindelse med kontrakter

· fjernelse af kravet om, at private modtagere skal fremlægge bankgarantier.

Programmet vil som reaktion på disse forslag gøre maksimal brug af den nye finansforordning og lægge vægt på at forenkle rapporteringskravene yderligere, hvilket vil omfatte en mere omfattende brug af online-rapportering. Derudover vil reglerne om deltagelse og berettigelse i alle fremtidige Unionens finansieringsprogrammer i videst muligt omfang blive tilpasset for at gøre det lettere for SMV'erne at opnå adgang til finansiering.

Finansielle instrumenter som sådan er enkle at anvende for virksomhederne, idet de henvender sig til deres bank eller risikokapitalfond med en generel anmodning om finansiering og ikke med et projektforslag om tildeling af finansiering. Hvad angår finansielle instrumenter, der skal implementeres af Den Europæiske Investeringsfond (EIF) eller andre relevante finansielle institutioner, vil Kommissionens forslag vedrørende egenkapital- og låneplatforme og den reviderede finansforordning regulere de administrative krav til de finansielle instrumenter. Reglerne vil blive forenklet i videst muligt omfang for at opnå en balance mellem rapporteringsforpligtelser for formidlere og modtagere på den ene side og sund finansiel ledelse, herunder revisionskrav, på den anden.

Derudover vil de forenklede procedurer, som forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation har udviklet, blive anvendt af Kommissionen til tilsvarende projekter. Bedste praksis-erfaringer vil blive dele, f.eks. hvad angår forenklinger indført af organet i aftaler om tilskud, kontrakter og procedurer. Yderligere forenkling kan omfatte mere fleksible metoder til gennemførelse af aftaler om tilskud for at undgå, at der opstår et behov for at foretage ændringer på et senere tidspunkt.

RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSENTER

Høring af interesserede parter

Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation løber indtil den 31. december 2013. I forbindelse med konsekvensanalyseprocessen vedrørende et efterfølgende program har Kommissionen arrangeret en offentlig høring målrettet et bredt publikum, herunder offentlige og private virksomheder og enkeltpersoner, der består af fire trin:

– En online-undersøgelse (herunder en særlig undersøgelse vedrørende finansielle instrumenter)[7], der fandt sted mellem den 8. november 2010 og den 11. februar 2011

– en offentlig høring den 25. januar 2011

– møder med repræsentanter fra medlemsstaterne i komitéen for programmet for iværksætteri og innovation og et fællesmøde blandt komitéerne for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation

– et møde afholdt af den strategisk rådgivende gruppe for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation den 2. februar 2011.

Høringen bekræftede, at mange dele af det nuværende program fungerer godt, og at der er bred opbakning til at opretholde et unionsprogram til at støtte SMV'er og skabe et attraktivt erhvervsmiljø. Forhold vedrørende SMV'ers adgang til finansiering blev ligeledes drøftet på møder i finansieringsforummet for SMV'er, der blev afholdt i september 2010 og marts 2011.

Evaluering af det nuværende program

I det nuværende program foretages der evalueringer af både de enkelte programmer og af rammeprogrammet. De fleste tiltag i det foreslåede program er en fortsættelse af tiltag i programmet for iværksætteri og innovation under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation.

De primære resultater af evalueringerne af programmet for iværksætteri og innovation er anført nedenfor.

Foreløbig evaluering

Den foreløbige evaluering af programmet for iværksætteri og innovation[8] omfattede en vurdering af de første resultater af programmet for iværksætteri og innovation med fokus på oprettelsen af Enterprise Europe-netværket og betydningen af de finansielle instrumenter, der finansieres under programmet for iværksætteri og innovation og det forudgående program. Evalueringen bekræfter, at programmet for iværksætteri og innovation har taget fat på de vigtigste forhindringer og begrænsninger, som de europæiske SMV'er står over for, såsom lovgivningsmæssige og administrative byrder og begrænset adgang til finansiering. De finansielle instrumenter, der støttes af programmet for iværksætteri og innovation, er nødvendige pga. markedssvigt, og imødekommer de finansieringsbegrænsninger, som SMV'er i hele Unionen står over for i opstarts- og vækstfasen. De finansielle instrumenter i programmet for iværksætteri og innovation blev set som en innovativ tilgang til at imødekomme markedssvigt ved finansiering af SMV'er.

Anbefalinger til fremtidige forbedringer omfattede:

· Udvikling af standardindikatorer for overvågning med henblik på at registrere og rapportere fremskridt i programmet

· Forbedring af Enterprise Europe-netværkets feedbackfunktion

· Forenkling af strukturen i programmet for iværksætteri og innovation med henblik på at øge sammenhængen mellem individuelle tiltag og globale formål i programmet for iværksætteri og innovation.

Endelig evaluering

I den endelige evaluering[9] af programmet for iværksætteri og innovation blev programmets relevans, styrke, effektivitet, information og bevidsthed, nytte og bæredygtighed vurderet, med særlig fokus på programmets hovedkomponenter: Finansielle instrumenter, Enterprise Europe-netværket og innovation. Evalueringen førte til omfattende høringer af interessenter og modtagere via undersøgelser og interviews.

Resultaterne af evalueringen har været opmuntrende. Programmet for iværksætteri og innovation blev anset for at være på rette spor i forhold til at opnå de forventede resultater, tage fat på de behov, problemer og områder, det var udviklet til, og at gøre det på en særlig effektiv måde på europæisk niveau.

Programmets målsætninger blev anset for at være særdeles relevante for virksomhedernes behov og er på linje med Europa 2020-målene. Programmet blev anset for at være udbytterigt for slutbrugerne, i særdeleshed SMV'erne, på en effektiv måde. Tiltagene i programmet for iværksætteri og innovation, i særdeleshed de finansielle instrumenter, blev anset for på en effektiv måde at have skabt vilkår for reel efterprøvning i markedet.

Der blev udarbejdet følgende anbefalinger om, hvordan man yderligere kan forbedre gennemførslen af programmet for iværksætteri og innovation:

· Udvikling af en systematisk forvaltningsproces til at forfølge tværgående målsætninger inden for programmet og skabe forbindelse mellem overordnede målsætninger og enkeltvise finansierede handlinger og tiltag

· At gøre forbindelsen til andre elementer i virksomhedspolitikken mere eksplicit, f.eks. med henvisninger til prioriteringerne i lov om små virksomheder eller relevante flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien

· Udvikling af overvågningssystemet og indikatorer, som er et værdifuldt bidrag til vurdering af programmets performance, men samtidig har behov for finjusteringer.

Der er allerede øget fokus på tiltag vedrørende performance og performanceindikatorer i det nuværende program, og dette vil få en fremtrædende placering i det nye program. Sidstnævnte vil tage ovennævnte anbefalinger i betragtning, særligt ved at styrke programmets interventionslogik og i højere grad forbinde den med Unionens strategiske prioriteter.

Konsekvensanalyse

Der blev udarbejdet en konsekvensanalyse, der omfatter programmets instrumenter, og den ledsager dette forslag fra Kommissionen. Konsekvensanalysen indeholdt en vurdering af fire muligheder:

– Mulighed 1, Business-as-Usual, ville dække de samme konkurrenceevnemæssige og SMV-relaterede elementer, som programmet for iværksætteri og innovation forventes at dække i 2013.

– Mulighed 2 ville lade alle nuværende finansielle foranstaltninger ophøre.

– Mulighed 3b ville bevare det nuværende formål med foranstaltningen med en balanceret budgetudvidelse.

– Mulighed 3c ville betyde en målrettet budgetudvidelse med en finansiel støtte, der er begrænset til de finansielle instrumenter og Enterprise Europe-netværket.

Konsekvensanalysen har konkluderet, at moderate budgetudvidelser er det foretrukne valg, idet det vil medføre en balanceret tilgang for så vidt angår støtte af effektivitetsforbedringer, kritisk masse, sammenhæng og effektivitet og håndtering af markeds- og lovgivningsmæssige fejl.

Efter henstilling fra Udvalget for Konsekvensanalyse blev rapporten forbedret som følger:

– Evalueringsresultater og interessenternes synspunkter blev yderligere specificeret i teksten

– De sociale påvirkninger blev vurderet i større omfang

– Politikkens sammenhæng og sammenhæng med øvrige EU-programmer blev yderligere vurderet og redegjort for i rapporten.

FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Juridisk grundlag

Forslaget er baseret på artikel 173 og artikel 195 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Det indeholder følgende bestemmelser:

– Artikel 1 omhandler indførelsen af programmet

– Artikel 2 definerer de overordnede målsætninger og artikel 3 de konkrete målsætninger

– Artikel 4 beskriver programmets budget

– Artikel 5 vedrører tredjelandes deltagelse

– Artikel 6, 7, 8 og 9 beskriver programmets indsatsområder

– Artikel 10 definerer det årlige arbejdsprogram til gennemførelse

– Artikel 11 definerer formålet med de støttetiltag, som Kommissionen påtager sig

– Artikel 12 beskriver reglerne for overvågning og evaluering

– Artikel 13 beskriver typer af finansiel bistand

– Artikel 14 indeholder information om gennemførsel af de finansielle instrumenter

– Artikel 15 beskriver reglerne for beskyttelse af EU's finansielle interesser

– Artikel 16 indeholder regler for komitéen

– Artikel 17, 18 og 19 beskriver delegerede retsakter, brug af delegerede beføjelser og regler vedrørende hasteprocedure

– Artikel 20 fastsætter forordningens ikrafttrædelse.

Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne

Den foreslåede EU-foranstaltning er på linje med Lissabontraktaten, idet den særligt vil være rettet mod politiske svigt, såsom mangel på koordinering og effektiv netværkeri og markedssvigt, såsom informationsassymetrier, der kun kan håndteres på EU-niveau. Det anses for meget værdifuldt at indføre en koordineret og konsolideret politik til at bringe de vigtigste interessenter sammen, dele viden, idéer og bekymringer og til at hjælpe med at øge bevidstheden hos og på tværs af myndigheder og i det bredere samfund.

Ingen af de foranstaltninger, der overvejes i det fremtidige program, opfordrer til tiltag på EU-niveau til erstatning af nationale initiativer, eller bindende beslutninger på EU-niveau. EU's intervention har til formål at få de nationale tiltag til at fungere bedre ved at give dem en EU-dimension, ved bedre koordinering og fjernelse af grænseoverskridende forhindringer for samarbejde, enten blandt private aktører eller offentlige myndigheder. Der opfordres til samarbejde blandt nationale og regionale aktører og strukturer ved hjælp af "horisontal" i stedet for "central" centralisering.

EU's foranstaltninger skal være proportionale, eller sagt med andre ord: Formålet skal berettige indsatsen og midlerne fuldt ud. I den henseende, og i betragtning af de udfordringer, som EU's økonomi står over for, forventes størrelsen og omfanget af EU's foranstaltninger at få en positiv indflydelse på tværs af Europa i form af tilstrømning og multiplikation. Grundet budgetmæssige begrænsninger er de foreslåede foranstaltninger på EU-niveau nøje udvalgt med henblik på at dokumentere EU-merværdi.

På baggrund af ovennævnte analyse kan det konkluderes, at den foreslåede intervention på EU-niveau om at fremme iværksætteri og konkurrenceevne er fuldt ud berettiget, særligt under hensyntagen til behovene blandt de små og mellemstore virksomheder.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Finansieringsrammen for gennemførelse af programmet i fra den perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2020 er på 2,522 mia. EUR[10].

2011/0394 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020)

(Tekst af relevans for EØS)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 173 og 195,

under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen vedtog Meddelelse fra Kommissionen – "Europa 2020 – en strategi for en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[11] i marts 2010 ("Europa 2020-strategien") Meddelelsen blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 2010. Europa 2020-strategien er en reaktion på den økonomiske krise og har til hensigt at forberede Europa på det næste årti. Den indeholder fem ambitiøse mål for klima og energi, beskæftigelse, innovation, uddannelse og social inklusion, der skal nås inden 2020, og identificerer fem drivkræfter for vækst, der har til formål at gøre Europa mere dynamisk og konkurrencedygtigt. Den understreger også vigtigheden af at styrke den europæiske økonomis vækst og samtidig levere høje niveauer for beskæftigelse, en ressourceeffektiv CO2-fattig økonomi og social samhørighed.

(2) Med henblik på at sikre, at virksomhederne spiller en central rolle i at levere økonomisk vækst i Europa, har Kommissionen vedtaget en meddelelse med titlen "En integreret industripolitik for globaliseret verden, med konkurrenceevne og bæredygtighed i centrum"[12] i oktober 2010, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i konklusionerne af december 2010. Dette er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien. Meddelelsen fastlægger en strategi, der har til hensigt at booste væksten og jobs ved at opretholde og støtte en stærk, diversificeret og konkurrencedygtig industribase i Europa, særligt ved at forbedre rammebetingelserne for virksomhederne samt ved at styrke adskillige aspekter af det indre marked, herunder serviceerhvervene.

(3) I juni 2008 vedtog Kommissionen meddelelsen "Tænk småt først – en lov om små virksomheder for Europa"[13], der blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2008. Loven om små virksomheder omfatter en omfattende politisk ramme for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), fremmer iværksætteri og forankrer princippet om "Tænk småt først" i love og politikker med henblik på at styrke SMV'ernes konkurrenceevne. Loven om små virksomheder fastlægger 10 principper og omfatter politikker og retlige foranstaltninger med henblik på at fremme SMV'ernes vækstpotentiale og skabe jobs. Gennemførelsen af loven om små virksomheder bidrager til at opnå målsætningerne i Europa 2020-strategien. Der er allerede fastlagt adskillige tiltag for SMV'er i flagskibsinitiativet.

(4) Kommissionens meddelelse benævnt "Gennemgang af lov om små virksomheder for Europa"[14] af februar 2011, der blev godkendt af Konkurrenceevnerådet i maj 2011, gør status over gennemførelsen af loven om små virksomheder og vurderer behovet hos SMV'er i det nuværende økonomiske miljø, hvor de i stigende grad finder det svært at opnå finansiering og adgang til markederne. Denne redegørelse indeholder et overblik over de fremskridt, der er nået i de første to år med loven om små virksomheder og fastlægger nye tiltag som reaktion på udfordringer, der følger af den økonomiske krise, som interessenterne har givet meddelelse om, og foreslår metoder til at forbedre optagelsen og gennemførelsen af loven om små virksomheder med en tydelig rolle for interessenter og forretningsorganisationer i forreste linje.

(5) Mens forslaget til en forordning fra Rådet fastsætter den flerårlige, finansielle ramme for årene 2014-2020[15], der blev vedtaget den 29. juni 2011, fastsætter Kommissionen en pakke med retlige forslag og dokumenter for EU's budget i perioden 2014-2020. Den flerårlige finansielle ramme beskriver, hvordan man opnår de politiske mål om øget vækst og flere job i Europa, en lavemissions- og mere miljøbevidst økonomi, og et mere internationalt fremtrædende Europa.

(6) Med henblik på at bidrage til øget konkurrenceevne og bæredygtighed blandt EU's virksomheder, særligt SMV'erne, bør der ske fremme af videnssamfundet og udvikling baseret på balanceret økonomisk vækst og oprettelse af et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (i det følgende kaldet "programmet").

(7) Kommissionen har forpligtet sig til at mainstreame klimatiltagene i Unionens investeringsprogram og allokere mindst 20 % af Unionens budget til klimarelaterede målsætninger. Det er vigtigt at sikre, at bekæmpelse af klimaændringer samt tilpasning og risikoforebyggelse fremmes ved udarbejdelsen, udførelsen og gennemførelse af programmet. Foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage til at fremme overgangen til en økonomi og et samfund, der er klimarobust og CO2-fattig.

(8) EU's politik for konkurrenceevne har til hensigt at gøre noget ved de institutionelle og politiske ordninger, der skaber vilkår for, at virksomhederne kan vokse på en bæredygtig måde. Forbedret produktivitet er den primære kilde til vækst i bæredygtig indtægt, hvilket til gengæld bidrager til forbedret levestandard. Konkurrenceevne afhænger også af virksomhedernes evne til fuldt ud at udnytte mulighederne som f.eks. EU's indre marked. Dette er særlig vigtigt for SMV'er, der repræsenterer 99 % af virksomhederne i EU, to ud af tre eksisterende job i den private sektor og 80 % af nye jobs og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi skabt af virksomheder i EU. SMV'er er en drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse og social integration.

(9) Konkurrenceevne er i de seneste år kommet i fokus i EU's udformning af politikker pga. markedet, politikken og institutionelle svigt, der underminerer konkurrenceevnen blandt EU's virksomheder, særligt SMV'erne.

(10) Programmet bør derfor omfatte markedssvigt, der påvirker EU's økonomis konkurrenceevne på globalt plan, primært grundet forhold, der underminerer virksomhedernes mulighed for at konkurrere med modparter i andre dele af verden.

(11) Programmet bør særligt omfatte SMV'er, som defineret i Kommissionens anbefaling nr. 2003/361/EF af 6. maj 2002 vedrørende definition af mikro-, små og mellemstore virksomheder.[16] Der bør være særlig fokus på mikrovirksomheder, virksomheder der beskæftiger sig med håndværk og sociale virksomheder. Der bør ligeledes være fokus på de særlige karakteristika og krav blandt unge iværksættere, nye og potentielle iværksættere og kvindelige iværksættere samt særlige målgrupper som migranter og iværksættere, der tilhører socialt dårligt stillede eller sårbare grupper, såsom personer med handicap. Programmet bør også opfordre ældre borgere til at blive og forblive iværksættere og fremme muligheden for, at iværksættere får en chance til.

(12) Mange af EU's problemer vedrørende konkurrenceevne omfatter SMV'ernes problemer med at opnå adgang til finansiering, fordi de kæmper med at dokumentere deres kreditværdighed og har problemer med at få adgang til risikovillig kapital. Dette har en negativ betydning for antallet og kvaliteten af nye virksomheder og virksomhedernes vækst. EU-merværdien af de foreslåede finansielle instrumenter er bl.a. en styrkelse af det indre marked for risikovillig kapital og udvikling af et fælles europæisk finansieringsmarked for SMV'er. Unionens foranstaltninger bør supplere medlemsstaternes brug af finansielle instrumenter til SMV'er. De enheder, der er blevet betroet at gennemføre af foranstaltningerne, bør sikre komplementaritet og undgå dobbeltfinansiering.

(13) Enterprise Europe-netværket har tilført værdi til europæiske SMV'er som en one-stop-shop for erhvervsstøtte ved at hjælpe virksomheder med at forbedre deres konkurrenceevne og udforske forretningsmuligheder i og uden for det indre marked. Strømlining af metoder og arbejdsmetoder og bestemmelser i en europæisk dimension til erhvervsstøttetjenester kan alene opnås på unionsniveau. Særligt har netværket hjulpet SMV'er med at finde samarbejds- eller teknologioverførselspartnere, rådgivning vedrørende finansieringskilder og rådgivning vedrørende immaterielle rettigheder og miljøinnovation og bæredygtig produktion. Det har også fået feedback på EU's lovgivning og standarder. Dets unikke erfaring er særlig vigtig i forhold til at overvinde informationsasymmetrier og mindske transaktionsomkostninger forbundet med grænseoverskridende transaktioner.

(14) Den begrænsede internationalisering af SMV'er, både i og uden for Europa, påvirker konkurrenceevnen. Ifølge visse estimater foretager 25 % af SMV'erne i Unionen p.t. eksport, eller har foretaget eksport inden for de seneste tre år, hvoraf alene 13 % regelmæssigt eksporterede til lande uden for EU og kun 2 % har investeret uden for deres hjemland. På linje med loven om små virksomheder, der opfordrede EU og medlemsstaterne til at støtte og opfordre SMV'er til at drage fordel af væksten på markederne uden for EU, støtter EU et netværk af europæiske erhvervsorganisationer på mere end 20 fremmede markeder. EU yder finansiel bistand til EU-Japan-centret for Industrielt Samarbejde, erhvervsorganisationer i Hong Kong, Malaysia og Singapore samt det europæiske erhvervs- og teknologicenter i Indien, EU's SMV-centre i Kina og Thailand og Kinas IPR-helpdesk for SMV'er. EU-merværdi skabes ved at samle den nationale indsats inden for området, undgå dobbeltarbejde, fremme samarbejde og tilbyde tjenester, der ville mangle en kritisk masse, hvis de blev udbudt på nationalt plan.

(15) For at forbedre konkurrenceevnen blandt europæiske virksomheder, særligt SMV'erne, er medlemsstaterne og Kommissionen nødt til at skabe et attraktivt erhvervsmiljø. Der er behov for særlig fokus på SMV'ernes interesser og de sektorer, hvor de er mest aktive. Der er behov for initiativer på unionsplan til at udvikle lige vilkår for SMV'erne og udveksle oplysninger og viden på europæisk plan.

(16) En anden faktor, der påvirker konkurrenceevnen, er den relativt svage iværksætterånd i Unionen. Kun 45 % af unionens borgere (og mindre end 40 % kvinder) ønsker at blive selvstændige, sammenlignet med 55 % af befolkningen i USA og 71 % i Kina[17]. Anskueliggørelse og katalysatoreffekter, f.eks. europæiske priser og konferencer, samt tiltag til forbedring af sammenhæng og konsistens, såsom benchmarking og udveksling af bedste praksis giver en høj EU-merværdi.

(17) Global konkurrence, demografiske ændringer, ressourcebegrænsninger og nye sociale tendenser skaber udfordringer og muligheder for visse sektorer. F.eks. designbaserede sektorer, der står over for globale udfordringer og som er karakteriseret ved en stor andel af SMV'er, er nødt til at tilpasse sig for at opnå fordelene og udnytte potentialet ved den store efterspørgsel efter personlige, universelle produkter. Idet disse udfordringer gælder alle SMV'er i Unionen i disse sektorer, er det nødvendigt med en fælles indsats på unionsniveau.

(18) Som nævnt i Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 benævnt "Europa, verdens førende rejsemål – en ny politisk ramme for turisme i Europa"[18], der blev godkendt i Det Europæiske Råds konklusioner af oktober 2010, er turisme en vigtig del af EU's økonomi. Virksomhederne i denne sektor bidrager i væsentlig grad til EU's bruttonationalprodukt (BNP) og jobskabelse og har et betydeligt potentiale for udvikling af iværksætteraktiviteter, idet den hovedsageligt drives af SMV'er. Lissabontraktaten anerkender vigtigheden af turisme og nævner Unionens særlige kompetencer inden for det område, der komplementerer medlemsstaternes tiltag. Der er en tydelig merværdi for turismeinitiativet på unionsniveau , særligt hvad angår levering af data og analyser, udvikling af tværnationale promoveringstrategier og udveksling af bedste praksis.

(19) Programmet bør indeholde tiltag vedrørende målsætningerne, den samlede finansieringsramme til at opnå disse målsætninger, forskellige former for gennemførselsforanstaltninger og ordninger vedrørende overvågning og evaluering og fremme af EU's finansielle interesser.

(20) Programmet bør komplementere Unionens øvrige programmer og samtidig anerkende, at hvert enkelt instrument skal fungere i henhold til sine egne, særlige procedurer. Således bør enslydende berettigede omkostninger ikke modtage dobbelt finansiering. Med henblik på at opnå merværdi og en mærkbar virkning af unionsmidler, bør der udvikles synergier mellem programmet, øvrige unionsprogrammer og strukturfondene.

(21) Der bør i alle relevante initiativer og foranstaltninger, der er omfattet af programmet, tages højde for principperne om gennemsigtighed og lige muligheder for kvinder og mænd. I disse initiativer og foranstaltninger bør der ligeledes tages hensyn til respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(22) Denne forordning bør fastlægge en finansieringsramme for hele programmets løbetid, der som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af XX/YY/201Z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde, budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[19], udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(23) For at sikre, at finansieringen begrænses til at omfatte markedsmæssige, politiske og institutionelle svigt, og med henblik på at undgå markedsforvrængninger, bør finansiering fra programmet være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

(24) Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og protokollerne til associeringsaftalerne indeholder bestemmelser om de pågældende landes deltagelse i fællesskabsprogrammer. Det bør være muligt for andre lande at deltage, når aftaler og procedurer tillader dette.

(25) Programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt for at give mulighed for tilpasninger.

(26) Unionens interesser skal beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald sanktioner.

(27) For at sikre ensartede vilkår for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser til at vedtage et årligt arbejdsprogram for gennemførelse af programmet. Nævnte beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[20].

(28) Beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tildeles Kommissionen for så vidt angår særlige regler for deltagelse og eksternalisering af visse opgaver. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer under sit forberedende arbejde, også på ekspertniveau.

(29) Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet ‑

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT 1 Generelle bestemmelser

Artikel 1 Indførelse

Der oprettes et program for unionstiltag med henblik på at forbedre virksomheders konkurrenceevne, med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (i det følgende kaldet "programmet") for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Artikel 2 Generelle målsætninger

1. Programmet skal bidrage til følgende generelle målsætninger, med særlig fokus på de særlige behov blandt SMV'er på europæisk og globalt plan.

a)      at styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden blandt Unionens virksomheder, herunder i turismesektoren

b)      at opfordre til en iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er.

2. Gennemførelsen af de målsætninger, der er anført i stk. 1, måles ved hjælp af følgende indikatorer:

a)      Den procentvise vækst i EU's industrigrene i forhold til den samlede vækst i bruttonationalproduktet (BNP)

b)      væksten i Unionens produktionsresultater i miljøindustrier

c)      ændringer i administrative byrder for SMV'er

d)      SMV'ernes vækst, hvad angår merværdi og antal medarbejdere

e)      og SMV'ernes omsætningshastighed.

3. Programmet underbygger gennemførelsen af Europa 2020-strategien og bidrage til at opnå målsætningen om en "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst". Særligt bidrager programmet til hovedmålet vedrørende beskæftigelse.

AFSNIT II Særlige målsætninger og indsatsområder

Artikel 3 Særlige målsætninger

1. Programmets særlige målsætninger er:

a)      At forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, herunder i turismesektoren

b)      at fremme iværksætteri, herunder blandt særlige målgrupper

c)      at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i form af egenkapital og lånefinansiering

d)      at forbedre adgangen til markeder i EU og globalt.

2. Virksomhedernes behov for at tilpasse sig en økonomi, der er klimarobust, CO2-fattig, energi- og ressourceeffektiv, skal fremmes ved gennemførelsen af programmet.

3. Til at måle indvirkningen af programmet i forhold til at opnå de særlige målsætninger, der er anført i stk. 1, skal der anvendes resultatindikatorer. Disse indikatorer er anført i bilag I.

Artikel 4 Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er fastlagt til 2,522 mia. EUR, hvoraf omtrent 1,4 mia. EUR tildeles finansielle instrumenter.

2. Den finansieringsramme, der er fastlagt i henhold til denne forordning, kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, audit- og evalueringsaktiviteter, der er nødvendige for forvaltning af programmet og til at opnå målsætningerne, herunder særligt undersøgelser, møder med eksperter, informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder virksomhedskommunikation om Unionens politiske prioriteringer for så vidt de er knyttet til den generelle målsætning for programmet, udgifter til it-netværk, med fokus på behandling og udveksling af information, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

3. Budgetrammen kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF[21]. Bevillingerne kan om nødvendigt opføres i budgettet efter 2020 til dækning af tilsvarende udgifter, med henblik på at gøre det muligt at forvalte foranstaltninger, der ikke er afsluttet den 31. december 2020.

Artikel 5 Tredjelandes deltagelse

1. Programmet er åbent for deltagelse fra:

a)      EØS-EFTA-lande, i henhold til de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen, og øvrige europæiske lande, når aftaler og procedurer tillader dette

b)      Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og de generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU's programmer fastlagt i de pågældende rammeaftaler og Associeringsrådets aftaler eller tilsvarende aftaler

c)      lande, der falder ind under anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik, når aftaler og procedurer tillader dette, og i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU's programmer fastlagt i de pågældende rammeaftaler, protokollerne til associeringsaftalerne og Associeringsrådets aftaler.

2. Enheder etableret i lande, der nævnes i stk. 1, for så vidt de betingelser, der er fastlagt i det pågældende stykke ikke opfyldes, eller såfremt disse lande beslutter sig for ikke at deltage i programmet, eller enheder etableret i andre tredjelande, kan deltage i foranstaltninger under programmet.

3. Sådanne enheder er ikke berettiget til at modtage unionsstøtte, bortset fra, hvor dette er en nødvendig betingelse for programmet, særligt hvad angår konkurrenceevne og adgang til markederne for virksomheder i Unionen. Denne undtagelse gælder ikke for profitsøgende enheder.

Artikel 6 Foranstaltninger til forbedring af rammebetingelserne for konkurrenceevne og bæredygtighed i Unionen

1. Kommissionen støtter foranstaltninger til forbedring og styrkelse af konkurrenceevne og bæredygtighed blandt EU's virksomheder, navnlig SMV'er, med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen og konsistensen af nationale politikker, der fremmer konkurrenceevnen, bæredygtigheden og væksten hos virksomheder i Europa.

2. Kommissionen kan støtte foranstaltninger, der har til formål at udvikle nye strategier for konkurrenceevne. Sådanne foranstaltninger kan omfatte følgende:

a)      Tiltag til forbedring af udførelse, gennemførelse og evaluering af politikker, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtighed, herunder modstandsdygtighed over for ulykker, og til sikring af udviklingen af behørige infrastrukturer, klynger i verdensklasse og erhvervsnetværk, rammebetingelser og udvikling af bæredygtige produkter, tjenesteydelser og processer

b)      tiltag der opfordrer til samarbejde om udarbejdelse af politikker og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne, øvrige lande, der deltager i programmet og Unionens primære konkurrenter og fokuserer på de internationale aspekter ved politikker for konkurrenceevne

c)      støtte til udviklingen af politikker for SMV'er og samarbejdet mellem beslutningstagere, navnlig med henblik på at lette adgangen til programmer og foranstaltninger for SMV'er.

3. Kommissionen kan støtte initiativer, der fremskynder udviklingen af konkurrencedygtige industrier baseret på tværgående aktiviteter inden for områder, der er karakteriseret ved en høj andel af SMV'er og et stort bidrag til Unionens BNP. Sådanne initiativer skal stimulere udviklingen af nye markeder og levering af varer og tjenesteydelser baseret på de mest konkurrencedygtige forretningsmodeller eller tilpassede værdikæder. De skal omfatte initiativer til øget produktivitet, ressourceeffektivitet, bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar.

Artikel 7 Foranstaltninger til fremme af iværksætteri

1. Kommissionen bidrager til at fremme iværksætteri ved at forbedre de rammebetingelser, der har betydning for udviklingen af iværksætteri. Kommissionen støtter op om et erhvervsmiljø, der er attraktivt for virksomheders udvikling og vækst.    

2. Der er særlig fokus på unge iværksættere, nye og potentielle iværksættere og kvindelige iværksættere samt særlige målgrupper.

3. Kommissionen kan støtte foranstaltninger i medlemsstaterne til at skabe iværksætteruddannelser, -kompetencer og -holdninger, særligt blandt potentielle og nye iværksættere.

Artikel 8 Foranstaltninger til forbedret adgang til finansiering for SMV'er

1. Kommissionen skal støtte foranstaltninger, der har til formål at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i opstarts- og vækstfasen, som supplement til medlemsstaternes brug af finansielle instrumenter til SMV'er på nationalt og regionalt plan. Med henblik på at sikre komplementaritet vil disse foranstaltninger blive tæt koordineret med dem, der påtages inden for rammerne af samhørighedspolitikken og på nationalt plan. Sådanne foranstaltninger har til hensigt at stimulere adgangen til både egenkapital og lånekapital.

2. Som en del af de foranstaltninger, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, skal Kommissionen, med forbehold for efterspørgslen i markedet, udvikle tiltag til at forbedre den grænseoverskridende og multinationale finansiering og derved hjælpe SMV'erne med at internationalisere deres aktiviteter i overensstemmelse med unionslovgivningen.

3. Bilag II indeholder detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der henvises til i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 9 Foranstaltninger til at forbedre adgangen til markederne

4. Med henblik på løbende at forbedre konkurrenceevnen og adgangen til markederne for Unionens virksomheder, opretholder Kommissionen sin støtte til Enterprise Europe-netværket.

5. Kommissionen kan støtte foranstaltninger til at forbedre SMV'ernes adgang til det indre marked, herunder tilvejebringelse af information og bevidstgørelse.

6. Særlige foranstaltninger har til hensigt at lette SMV'ernes adgang til markederne uden for Unionen og styrke de eksisterende støttetjenester på disse markeder. SMV'erne kan modtage støtte via programmet hvad angår standarder og immaterielle rettigheder i andre bestemte tredjelande.

7. Programmets foranstaltninger kan være rettet mod at fremme internationalt industrisamarbejde, herunder dialog med tredjelande på industri- og forskriftsområdet. Særlige foranstaltninger kan have til formål at mindske forskellene mellem Unionen og andre lande i reguleringsrammer for industrielle produkter, vedrørende industriel politik eller forbedring af erhvervsmiljøet.

KAPITEL III Gennemførelse af programmet

Artikel 10 Årligt arbejdsprogram

1. Med henblik på at gennemføre programmet vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der henvises til i artikel 16, stk. 2. De årlige arbejdsprogrammer indeholder oplysninger om ønskede målsætninger, forventede resultater, gennemførelsesmetode og samlet budget. De indeholder også en beskrivelse af de foranstaltninger, der finansieres, en indikation af det beløb, der tildeles hver enkelt foranstaltning, og en indikativ tidsplan for gennemførelsen samt passende indikatorer for overvågning, leveringseffektivitet, resultat og opnåelse af målsætninger. I forhold til tilskud skal de indeholde oplysninger om prioritering, afgørende evalueringskriterier og det maksimale niveau for medfinansiering.

2. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen (forordning (EU) nr. XXX/2012 [den nye finansforordning]).

3. Programmet gennemføres for at sikre, at de foranstaltninger, der støttes, tager højde for den fremtidige udvikling og det fremtidige behov, særligt efter den foreløbige evaluering, der henvises til i artikel 12, stk. 3, og at de er relevante for markeder, der er i deres vorden, økonomien og ændringer i samfundet.

Artikel 11 Støtteforanstaltninger

1. I tillæg til de foranstaltninger, der er omfattet af det arbejdsprogram, der henvises til i artikel 10, påtager Kommissionen sig regelmæssigt støtteforanstaltninger, herunder følgende:

a)      Analyse og overvågning af sektororienterede og tværgående forhold vedrørende konkurrenceevne

b)      identifikation af bedste praksis og politiske strategier og deres yderligere udvikling

c)      konsekvensanalyse af EU-foranstaltninger med særlig relevans for virksomheders konkurrenceevne med henblik på at identificere områder med eksisterende lovgivning, der skal forenkles, eller områder, hvor der skal foreslås nye lovpakker

d)      evaluering af lovgivning der påvirker erhvervslivet, særligt industripolitik og foranstaltninger vedrørende konkurrenceevne.

2. De støtteforanstaltninger, der henvises til i stk. 1, er ikke nødvendigvis en del af de årlige arbejdsprogrammer, der henvises til i artikel 10.

Artikel 12 Overvågning og evaluering

1. Kommissionen overvåger programmets gennemførelse og forvaltning.

2. Kommissionen udarbejder en årlig overvågningsrapport, der undersøger de støttede foranstaltningers styrke og effektivitet hvad angår finansiel gennemførelse, resultater og, om muligt, virkningen. Rapporten skal indeholde oplysninger om omfanget af klimarelaterede udgifter og støttens virkning i forhold til målsætninger for klimaforandringer i det omfang, hvor indsamlingen af disse oplysninger ikke skaber en uberettiget administrativ byrde for SMV'erne.

3. Senest midt i 2018 skal Kommissionen udarbejde en evalueringsrapport vedrørende status på de opnåede mål for alle de foranstaltninger, der støttes i henhold til programmet, hvad angår resultater og virkning), effektiviteten af brug af ressourcer og EU's merværdi, set i lyset af en beslutning om at forny, ændre eller udsætte foranstaltningerne. Evalueringsrapporten skal også omfatte målet om forenkling, den interne og eksterne sammenhæng, den fortsatte relevans af alle målsætninger samt foranstaltningernes bidrag til EU's målsætning om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal tage højde for evalueringsresultater fra en langsigtet virkning af de forudgående foranstaltninger.

4. Der skal udarbejdes en evalueringsrapport om de langsigtede virkninger og bæredygtigheden af foranstaltningernes effekt, som skal indgå i beslutningen om en eventuel fornyelse, ændring eller udsættelse af en efterfølgende foranstaltning.

5. Der udvikles en række centrale præstationsindikatorer som et udgangspunkt for at vurdere i hvilket omfang, målsætningerne for de foranstaltningerne, der støttes i henhold til programmet, er blevet opnået. De skal måles i forhold til foruddefinerede udgangssituationer, der afspejler situationen før gennemførelse af foranstaltningerne.

6. Alle involverede parter skal levere alle nødvendige data og oplysninger til Kommissionen for at gøre det muligt at foretage overvågning og evaluering af de berørte foranstaltninger.

KAPITEL IV Finansielle bestemmelser og former for finansiel støtte

Artikel 13 Former for finansiel støtte

EU's finansielle støtte under programmet kan gennemføres indirekte ved at uddelegere budgetgennemførelsesopgaver til de enheder, der er anført i artikel XX i forordning (EU) nr. XXX/2012 [den nye finansforordning].

Artikel 14 Finansielle instrumenter

1. Formålet med programmets finansielle instrumenter er at fremme adgangen til finansiering for vækstorienterede SMV'er. De finansielle instrumenter skal omfatte en egenkapitalfacilitet og en lånegarantifacilitet.

2. De finansielle instrumenter for vækstorienterede SMV'er kan om nødvendigt kombineres med andre finansielle instrumenter iværksat af medlemsstaterne og deres forvaltende myndigheder i overensstemmelse med [artikel 33, stk. 1, litra a, i forordning (EU) nr. XXX/201X [den nye forordning om strukturfondene]] og bevillinger, der finansieres af EU, herunder denne forordning.

3. De finansielle instrumenter har til formål at bevare værdien af de aktiver, der tilvejebringes fra EU's budget. De kan generere et acceptabelt afkast for at opfylde øvrige partneres eller investorers mål.

4. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i forordningen (EU) nr. XXXX/2012 [den nye finansforordning], skal indtægter og tilbagebetalinger, der genereres af et enkelt finansielt instrument tildeles det pågældende finansielle instrument. For finansielle instrumenter, der allerede er oprettet i den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013, skal indtægter og tilbagebetalinger, der skabes gennem operationer, der er påbegyndt i perioden, overføres til det finansielle instrument i perioden 2014-2020.

Artikel 15 Beskyttelse af EU's finansielle interesser

1. Kommissionen tager skridt til at sikre, at i de tilfælde, hvor der gennemføres foranstaltninger, der er finansieret i henhold til nærværende forordning, beskyttes Unionens finansielle interesser med foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption eller andre former for ulovlige aktiviteter, ved effektive kontroller, og hvis der opdages uoverensstemmelser, ved tilbagebetaling af uberettiget udbetalte beløb og, om nødvendigt, ved effektive, forholdsmæssige sanktioner, der har en præventiv virkning.

2. Kommissionen eller dennes repræsentanter og Revisionsretten har revisionsbeføjelser på baggrund af dokumenter og kontrol på stedet, over alle støttemodtagere, kontrahenter og underleverandører samt andre tredjeparter, der har modtaget unionsmidler i henhold til denne forordning.

3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage kontrol og inspektion på stedet hos andre beslutningstagere, der direkte eller indirekte er berørt af sådanne midler, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 med henblik på at fastslå, hvorvidt svig, korruption eller anden ulovlig aktiviteter har betydning for Unionens finansielle interesser i forbindelse med en bevillingsaftale eller en bevillingsbeslutning eller en kontrakt vedrørende unionsmidler.

4. Uden præjudice for det første og andet underafsnit, skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer og bevillingsaftaler og bevillingsbeslutninger og kontrakter, der følger af gennemførelsen af denne forordning, udtrykkeligt bemyndige Kommissionen, Revisionsretten og OLAF til at foretage revision, udføre kontroller på stedet og inspektioner.

KAPITAL V Udvalg og afsluttende bestemmelser

Artikel 16 Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Udvalget er et udvalg inden for betydningen af forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette afsnit, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 17 Delegerede retsakter

1. Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 18 at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændringer til de indikatorer, der er anført i bilag I til denne forordning, hvis disse ikke viser sig at være egnede til at måle fremskridtet mod at opnå programmets overordnede og specifikke målsætninger.

2. Kommissionen skal være bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18 vedrørende ændringer af oplysningerne om de særlige foranstaltninger, der er anført i bilag II til denne forordning, hvis de økonomiske udviklinger i markedet måtte kræve det eller i overensstemmelse med resultaterne af Competitiveness and Innovation Framework Programme Loan Guarantee Facility (LGF) og Risk Sharing Instrument (RSI) i det syvende rammeprogram for finansieringsfaciliteten for risikodeling.

3. I særligt hastende tilfælde, f.eks. i tilfælde af hurtigt ændrede økonomiske betingelser, finder proceduren i artikel 19 anvendelse for delegerede retsakter i henhold til denne artikel.

Artikel 18 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. De delegerede beføjelser i artikel 17 tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra basisretsaktens ikrafttrædelsesdato.

3. Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 19 Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 15, stk. 2, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 20 Ophævelse og overgangsbestemmelser

3. Afgørelse nr. 1639/2006/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

4. De aktioner, der er iværksat i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF, og de finansielle forpligtelser i tilknytning til de pågældende aktioner er dog fortsat omfattet af denne afgørelse, indtil de afsluttes.

5. Den finansielle bevilling, der er omhandlet i artikel 4, kan også anvendes til at dække de udgifter til teknisk og administrativ bistand, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem dette program og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr. 1639/2006/EF.

Artikel 21 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i sin helhed og finder direkte anvendelse i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Strasbourg, den [...].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

[...]                                                                [...] Formand                                                        Formand

BILAG I: Indikatorer for generelle og særlige formål

Generel målsætning: || 1. At styrke konkurrenceevnen og bæredygtigheden blandt Unionens virksomheder, herunder i turismesektoren

Indikator for virkning[22] || Nuværende situation || Langsigtet mål og milepæl (2020)

Vækst i den industrielle konkurrenceevne[23] Ændring af administrative byrder for SMV'er (antal dage det tager at oprette en ny virksomhed) Vækst i EU's produktionsresultater i miljøindustrier (ændring i % i forhold til foregående år) || 2009: -3,1 %, 2008: -0,3 %, 2007: +0,7 % 2009: -3,1 % Antal dage det tager at oprette en ny SMV: 7 arbejdsdage Årlig vækst på 6-7 % i de seneste år || Årlig vækst på 1 % og 5 % i 2015 At nedsætte antallet af dage, det tager at oprette en ny SMV: 3 arbejdsdage i 2020. Årlig vækst på 8 % i gennemsnit i det næste årti. I 2015 er målet en stigning i på 50 %.

Generel målsætning: || 2. At opfordre til en iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er

Indikator for virkning || Nuværende situation || Langsigtet mål og milepæl (2020)

SMV'ernes vækst for så vidt angår merværdi og medarbejdere Feedback fra SMV'er og øvrige endelige modtager om programmets merværdi, nytte og relevans (måles i programevalueringerne) via Enterprise Europe-netværket og onlineundersøgelser || I 2010 stod SMV'erne for mere end 58 % af dem samlede omsætning i EU. Samlet antal medarbejdere i SMV'er: 87,5 mio. (67 % af jobbene i den private sektor i EU) 78 %'s tilfredsstillelse med og positiv feedback vedrørende Enterprise Europe-netværkets merværdi || Mål om en stigning i SMV'ernes brutto merværdi på 4 % pr. år og en årlig vækst i medarbejderantallet i SMV'er på 1 % At opnå en tilfredshed på mere end 80 % med merværdien af Enterprise Europe-netværket

SMV'ernes omsætningshastighed (opstart og dødelighed)

Særlig målsætning: || At forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt EU's virksomheder, herunder i turismesektoren

Resultatindikator || Sidste kendte resultat || Mellemlangt mål (resultat) 2017

Aktiviteter til at forbedre konkurrenceevnen Antal af iværksatte forenklingsforanstaltninger Antal "egnetheds"tjek af aktiviteternes kvalitet og merværdi Omfang af virksomhedernes vedtagelse af europæisk, bæredygtig produktions- og produktværktøjer, herunder EMAS, miljømærke og miljødesign || Kommissionens forenklingsprogram blev ajourført i 2010 og er på rette spor med at opnå en afbureaukratisering på 25 % i 2012. Indtil 2010 blev der årligt gennemført 5 forenklingstiltag. Der blev iværksat fire "egnetheds"tjek, inklusive interessenterne, i 2010, vedrørende miljø-, transport-, beskæftigelses- og industripolitikker. Feedbacken omfattede kommentarer vedrørende lovgivning og aktiviteternes merværdi. Omkring 35 000 ISO 14001-EMS-certificeringer og 4 500 EMAS-registreringer, 18 000 licenser til EU's miljømærke || Omkring 7 forenklingsforanstaltninger årligt. Feedbacktilgangen med "egnetheds"tjek vil blive udvidet til øvrige politikker og føre til forenklinger, der har en positiv indvirkning på industrien. Der forudsættes op til 12 "egnetheds"tjek med målsætningen om en bedre regulering. Et betydeligt antal virksomheder overvåger deres performance, anvender systemer til miljøforvaltning og opnår forbedret ressourceproduktivitet og miljøperformance. En betydelig del af produktionen er ressourceeffektive og miljøvenlige produkter

Udvikling af en politik for SMV'er Antal medlemsstater der anvender SMV-testen Øget omtale i hele EU af den europæiske iværksætterpris med mediedækning/-klip i alle medlemsstater Kortere opstartstid og kompleksitet for nye virksomheder || Antal medlemsstater der anvender SMV-testen: 15 medlemsstater Antal mediedækninger/-klip i alle medlemsstater: 60 i 2010 Kortere opstartstid: 7 arbejdsdage || Antal medlemsstater der anvender SMV-testen: 21 medlemsstater Antal mediedækninger/-klip i alle medlemsstater: 80 Kortere opstartstid: 5 arbejdsdage

Nye forretningskoncepter Antal nye produkter/tjenester på markedet Omfang af yderligere eksport og tilknyttede pengebeløb Feedback fra interessenter vedrørende kvalitet og aktiviteternes merværdi || Indtil nu har denne aktivitet været begrænset til analysearbejde i et begrænset omfang. || Måler er, at det samlede antal nye produkter/tjenester skal være 5 i 2017 (stigende til 15 i 2018 og 25 i 2019). For så vidt angår eksport forventes der endnu ikke nogen virkning i 2017. Andelen af eksport i den første generation af deltagende SMV'er vil vise sig i 2018 med en målsætning om en stigning på 20 %. Mindst 70 % af de deltagende SMV'er i 2014 skal tilkendegive, at det har haft en positiv virkning på deres omsætning i en undersøgelse, der gennemføres i slutningen af 2017

Turisme Antal ansøgninger om finansiering Procentdel af SMV'er (og tendens) i ansøgninger om turismerelaterede finansieringsmuligheder Antal enheder, der har vedtaget det europæiske mærke for turismekvalitet Antal destinationer, der har vedtaget udviklingsmodellerne for bæredygtig turisme, der promoveres af de "fremtrædende europæiske rejsemål" || Antal ansøgninger om finansiering (til alle indkaldelser af forslag) i alt: Omkring 75 pr. år (gennemsnit for 2011) Til dato har ingen indkaldelser af forslag været direkte henvendt til SMV'er Til dato har ingen enhed vedtaget det europæiske mærke for turismekvalitet (foranstaltninger under udarbejdelse) Antal fremtrædende europæiske rejsemål var i alt 98 (gennemsnitligt 20 pr. år – 10 i 2007, 20 i 2008, 22 i 2009 og 21 i 2011) || Antal ansøgninger om finansiering (til alle indkaldelser af forslag) i alt: Mere end 100 pr. år 30 % af indkaldelser af forslag skal være direkte henvendt til SMV'er Dækning af 50 % af de evalueringsskemaer, der er berettiget til at deltage i det europæiske mærke for turismekvalitet 200 destinationer og derover, der vedtager udviklingsmodellerne for bæredygtig turisme, der promoverer de "fremtrædende europæiske rejsemål" (op til 30 pr. år).

Særlig målsætning: || At fremme iværksætteri, herunder blandt særlige målgrupper

Resultatindikator || Sidste kendte resultat || Mellemlangt mål (resultat) 2017

Støtte til iværksætteri Feedback om offentlighedens opfattelse af iværksætteri (% af EU-borgere, der ønsker at blive selvstændige, målt med Eurobarometeret) Antal lande der gennemfører løsninger inden for bæredygtighed, der er udviklet på EU-niveau Antal nationalt drevne programmer, der er til rådighed for SMV'er i andre medlemsstater Antal af iværksatte forenklingsforanstaltninger vedtaget af SMV'er || Tal fra 2007 og 2009 ligger stabilt på 45 % Antal lande der gennemfører løsninger inden for iværksætteri, der er udviklet på EU-niveau: 22 (2010) Antal nationalt drevne programmer, der er til rådighed for SMV'er i andre medlemsstater 5 5 forenklingforanstaltninger pr. år (2010). || Stigning i antallet af EU-borgere, der ønsker at blive selvstændige, til 50 % Antal lande der gennemfører løsninger inden for iværksætteri, der er udviklet på EU-niveau: 25 Antal nationalt drevne programmer, der er til rådighed for SMV'er i andre medlemsstater: 10 Omkring 7 forenklingsforanstaltninger årligt

Særlig målsætning: || At forbedre adgangen til finansiering for SMV'er i form af egenkapital og lånefinansiering

Resultatindikator || Sidste kendte resultat || Mellemlangt mål (resultat) 2017

Finansielle instrumenter til vækst Antal firmaer, der modtager låne- (kredit-) garantier og værdien af långivningen Antal firmaer, der har fået venturekapitalstøtte, og værdien af investeringer (heraf grænseoverskridende aftaler) || De foreslåede instrumenter er endnu ikke iværksat og er ikke de samme som de nuværende instrumenter, så data fra de nuværende instrumenter kan ikke sammenlignes || Antal firmaer, der modtager låne- (kredit-) garantier (+/- 95 000) og værdien af långivningen (+/- 10,7 mia. EUR) Antal firmaer, der har fået venturekapitalstøtte: (+/- 180) and værdien af investeringerne (+/- 220 mio. EUR)

Særlig målsætning: || At forbedre adgangen til markeder i Den Europæiske Union og globalt

Resultatindikator || Sidste kendte resultat || Mellemlangt mål (resultat) 2017

Enterprise Europe-netværket Antal underskrevne partnerskabsaftaler Øget anerkendelse af netværks-mærket og mærkekultur (f.eks. mærkebevidsthed blandt SMV'erne) Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester) Antal SMV'er der modtager støttetjenester Antal SMV'er, der deltager i formidlingsarrangementer og virksomhedsmissioner || Enterprise Europe-netværket Underskrevne partnerskabsaftaler: 1 950 (2010) Øget anerkendelse af netværks-mærket og mærkekulturen: Endnu ikke målt Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester): 78 % Antal SMV'er der modtager støttetjenester 435 000 (2010) Antal SMV'er, der deltager i formidlingsarrangementer og virksomhedsmissioner: 45 000 (2010) || Enterprise Europe-netværket Underskrevne partnerskabsaftaler: 3 000/år Øget anerkendelse af netværks-mærket og mærkekulturen: 30 % af SMV'er nået Kundetilfredshedsmåling (% af SMV'er der giver udtryk for tilfredshed, merværdi af særlige tjenester): >80 % Antal SMV'er der modtager støttetjenester: 500 000/år Antal SMV'er, der deltager i formidlingsarrangementer og virksomhedsmissioner: 60 000/år

Erhvervsstøtte til SMV'er på markeder uden for EU Antal (%) af SMV'er, der er involveret i internationale aktiviteter (eksport, import, direkte udenlandske investeringer og øvrige aktiviteter) uden for EU || 13 % (2009) || 17 % (2017)

Internationalt industrisamarbejde Antal sager med forbedret tilpasning mellem EU og tredjelandes forordninger om industrielle produkter Antal områder og god praksis i EU's lov om små virksomheder, der er blevet indført i nabolande og kandidatlande || Det vurderes, at der i det regulerede samarbejde med de primære samhandelsespartnere (USA, Japan, Kina, Brasilien, Rusland, Canada, Indien) i gennemsnit er 2 relevante områder med væsentlig tilpasning af tekniske forordninger Det vurderes, at der i gennemsnit i tre politiske regioner (kandidatlandene, de østlige nabolande og nabolandene i middelhavsområdet) ud af de ti politiske områder i lov om små virksomheder er mindst tre områder, der er blevet reguleret i disse lande. || 3 relevante områder med betydelig tilpasning af tekniske bestemmelser med de vigtigste handelspartnere (USA, Japan, Kina, Brasilien, Rusland, Canada, Indien (2017) 5 politiske områder i lov om små virksomheder i de tre politiske områder (kandidatlandeområdet, de østlige nabolande, nabolandene i middelhavsområdet) (2017)

BILAG II

Foranstaltninger til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering

1. Foranstaltninger til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering skal omfatte en egenkapitalfacilitet og en lånegarantifacilitet.

2. Egenkapitalfaciliteten i programmet for konkurrenceevne og SMV'er, egenkapitalfaciliteten til vækst, skal gennemføres som et vindue for et enkelt, finansielt EU-egenkapitalinstrument, der støtter vækst, forskning, udvikling og innovation hos virksomhederne i EU fra den tidlige fase (herunder opstarten) til vækstfasen og støttes finansielt af Horizon 2020 og dette program.

Egenkapitalfaciliteten til vækst skal anvende den samme leveringsmekanisme som egenkapitalfaciliteten for forskning, udvikling og innovation, der oprettes under Horizon 2020 i henhold til de nedenfor anførte vilkår.

3. Lånegarantifaciliteten skal gennemføres som et enkelt EU-lånefinansieringsinstrument til vækst, forskning, udvikling og innovation af virksomhederne i EU ved brug af den samme leveringsmekanisme som SMV'ernes efterspørgselsbaserede vindue til lånefaciliteten under Horizon 2020 (RSI II) i henhold til de nedenfor anførte vilkår.

4. Egenkapital- og lånegarantifaciliteter skal overholde bestemmelserne vedrørende finansielle instrumenter i finansforordningen og gennemførelsesfordningerne, der erstatter gennemførelsesreglerne og med mere detaljerede særlige operationelle krav, der anføres i Kommissionens vejledning.

5. Egenkapital- og lånegarantifaciliteterne vil supplere medlemsstaternes brug af finansielle instrumenter til SMV'er inden for rammerne af samhørighedspolitikken.

6. Egenkapital- og lånegarantifaciliteterne kan om nødvendigt tillade pooling af finansielle ressourcer, i det omfang medlemsstaterne ønsker at bidrage med en del af de strukturmidler, de er blevet tildelt i overensstemmelse med [artikel 33, stk. 1, litra a, i forordningen om strukturfondene].

Indtægter og tilbagebetaling, der vedrører faciliteten for hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF) 2 under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EU) skal tildeles programmet for konkurrenceevne og SMV'er.

7. De finansielle instrumenter til vækstorienterede SME'er skal gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler for EU-statsstøtte.

Egenkapitalfaciliteten til vækst

1. Egenkapitalfaciliteten til vækst skal fokusere på fonde, der yder risikovillig kapital og mezzaninkapital, såsom efterstillet og ansvarlig lånekapital, til virksomheder i ekspansionsfasen og vækstvirksomheder, særligt dem, der driver grænseoverskridende virksomhed, og samtidig have mulighed for at foretage investeringer i nye virksomheder i forbindelse med egenkapitalfaciliteten for forskning, udvikling og innovation under Horizon 2020. I sidstnævnte tilfælde må investeringen fra egenkapitalfaciliteten til vækst ikke overstige 20 % af EU's samlede investeringer, bortset fra i tilfælde af flertrinsmidler, hvor finansieringen fra egenkapitalfaciliteten til vækst og egenkapitalfaciliteten for forskning, udvikling og innovation vil blive ydet forholdsmæssigt på baggrund af fondenes investeringspolitik. Egenkapitalfaciliteten til vækst skal undgå buy-outs eller erstatningskapital, der tager sigte på afvikling af en erhvervet virksomhed. Kommissionen kan beslutte at ændre grænsen på 20 % på baggrund af ændrede markedsvilkår.

2. Støtten ydes i form af en af følgende investeringer:

a)      Direkte fra Den Europæiske Investeringsfond eller andre enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse på vegne af Kommissionen, eller

b)      fra andele i investeringsinstitutter eller investeringsenheder, der foretager grænseoverskridende investeringer, der er oprettet af Den Europæiske Investeringsfond, eller andre enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse på vegne af Kommissionen, sammen med private investorer og/eller nationale, offentlige, finansielle institutioner.

Lånegarantifaciliteten

1. Lånegarantifaciliteten skal drives af Den Europæiske Investeringsfond eller øvrige enheder, der er betroet opgaven med gennemførelse på vegne af Kommissionen. Faciliteten skal levere:

· Modgarantier og øvrige risikodelingsordninger for garantiordninger

· Direkte garantier og øvrige risikodelingsordninger for øvrige finansielle institutioner, der opfylder berettigelseskriterierne.

2. Lånegarantifaciliteten består af følgende to foranstaltninger:

· Den første foranstaltning, lånefinansiering via lån, herunder efterstillet og ansvarlig lånekapital, eller leasing, skal begrænse de særlige vanskeligheder, som SMV'erne står over for i forhold til at opnå adgang til finansiering, enten grundet deres opfattede større risiko eller deres mangel på tilstrækkelig sikkerhed

· Den anden foranstaltning, securitisering af SMV'ernes lånefinansieringsporteføljer, skal mobilisere yderligere lånefinansiering til SMV'erne i henhold til behørige risikodelingsordninger hos de pågældende institutioner. Støtte til de nævnte transaktioner skal være betinget af en forpligtelse fra de pågældende institutioner om at bruge en væsentlig del af den opnåede likviditet eller den mobiliserede kapital til långivning til nye SMV'er inden for et rimeligt tidsrum. Størrelsen af denne nye lånefinansiering skal beregnes i forhold til størrelsen af den garanterede porteføljerisiko og skal sammen med tidshorisonten aftales særskilt for hver enkelt institution.

3. Lånegarantifaciliteten skal, bortset fra lån i den securitiserede portefølje, dække lån på op til 150 000 EUR og med en minimumsløbetid på 12 måneder. Lånegarantifaciliteten skal være konstrueret på en sådan måde, at det vil være muligt at foretage indberetninger om de innovative SMV'er, der støttes, både hvad angår antal og omfang af lån.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGENE

1.         FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

            1.1.      Forslagets/initiativets betegnelse

            1.2.      Berørte politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen (aktivitetsbaseret budgetforvaltningog budgettering)

            1.3.      Forslagets/initiativets art

            1.4.      Mål

            1.5.      Forslagets/initiativets begrundelse

            1.6.      Varighed og finansiel virkning

            1.7.      Planlagt(e) forvaltningsmetoder

2.         FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

            2.1.      Bestemmelser om overvågning og rapportering

            2.2.      Forvaltnings- og kontrolsystem

            2.3.      Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.         FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

            3.1.      Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

            3.2.      Anslået virkning for udgifterne

            3.2.1.   Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

            3.2.2.   Anslået virkning for driftsbevillingerne

            3.2.3.   Anslået virkning for bevillinger af administrativ art

            3.2.4.   Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

            3.2.5.   Tredjeparts deltagelse i finansieringen

            3.3.      Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGENE

1.         FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.      Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af et program for virksomheders konkurrence og små og mellemstore virksomheder (2014-2020)

1.2.      Berørte politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen (aktivitetsbaseret budgetforvaltning og budgettering)[24]

Politikområde:  Erhverv og industri

Aktiviteter:        Konkurrenceevne, industripolitik, innovation og iværksætteri

Det nuværende politikområde svarer til den gældende ABB-struktur. For budgetåret 2014 kan der defineres en ny budgetstruktur efter godkendelse af den interinstitutionelle aftale om det finansielle perspektiv 2014-2020.

1.3.      Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[25]

x Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en foranstaltning, der overføres til en ny foranstaltning

1.4.      Mål

1.4.1.   Kommissionens flerårlige strategiske mål med forslaget/initiativet

Det flerårlige strategiske mål, der er fastlagt i det foreslåede program, er gennemførelse af Europa2020-strategien, der med sine flagskibsinitiativer om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst indeholder foranstaltninger til at styrke den langsigtede bæredygtighed og konkurrenceevne blandt virksomheder i EU i fremtiden. Programmet vil også opfordre til en iværksætterkultur og fremme skabelse og vækst af SMV'er. Særligt vil det foreslåede program bidrage til hovedmålet vedrørende beskæftigelse (75 % af de 20-64 årige i beskæftigelse).

1.4.2.   Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.         At forbedre rammevilkårene for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt Unionens virksomheder, herunder i turismesektoren

2.         At fremme iværksætteri, herunder blandt særlige målgrupper

3.         At forbedre adgangen til finansiering for SMV'er

4.         At forbedre adgangen til markeder i Unionen og globalt.

De mellemfristede mål for disse målsætninger er anført i bilag I til forordningen.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Der kan defineres en ny budgetstruktur efter godkendelse af den interinstitutionelle aftale om det finansielle perspektiv 2014-2020.

1.4.3.   Forventede resultater og virkninger

Det angives, hvilken virkning forslaget/initiativet forventes at have for modtagerne/målgruppen.

Det ultimative mål med det foreslåede program er at opnå en positiv ændring af den økonomiske situation i EU og virksomhederne i EU, såsom øget vækst, øget beskæftigelse og at øge antallet af nye virksomheder. Bestræbelserne vil være koncentreret om at bidrage til målsætningerne i Europa 2020-strategien og dens hovedmål ved at yde støtte til aktiviteter i flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for en globaliseret verden" og gennemgangen af loven om små virksomheder.

Hovedformålet og programmets rolle er at støtte udvikling, koordinering og gennemførelse af en moderne og effektiv konkurrenceevnepolitik i Europa, med særlig fokus på SMV'erne.

Nærmere bestemt vil de konkrete målsætninger nævnt under pkt. 1.4.2 blive opfyldt ved:

– Forbedret adgang til finansiering for vækstorienterede SMV'er og dem med potentiale til internationalisering

– bedre erhvervsstøtte og informationstjenester til SMV'er om det indre marked og øvrige markeder

– øget udveksling af bedste praksis og information, benchmarking og koordinering af politikker på regionalt, nationalt og europæiske niveau

– forbedret konkurrenceevne i de relevante sektorer.

Europæiske virksomheder er de primære interessenter, der påvirkes af problemets underliggende drivkræfter, som det nye program skal omfatte. SMV'erne påvirkes i højere grad af store firmaer pga. deres karakteristika hvad angår kapital, ejerskab, ledelse og finansieringsmetoder, der nødvendiggør skræddersyede politikker. Idet SMV'erne hovedkilden til nye job i EU, har deres udvikling direkte indflydelse på arbejdsstyrken. Fokus på de problemer, som SMV'erne står over for, ville også i væsentlig grad forbedre udsigten til en øget beskæftigelse i EU.

1.4.4.   Virknings- og resultatindikatorer

Det angives, hvilke indikatorer der kan anvendes til at følge forslagets/initiativets gennemførelse

Den resultatorienterede forvaltningstilgang, der anvendes i det nuværende program, og den årlige performancevurdering, har vist sig at være effektiv til at dokumentere programmets resultater samt til at øge EU's ansvarliggørelse. Ved at bygge videre på denne erfaring og tage de modtagne anbefalinger vedrørende evaluering i betragtning har det nye program fået en tydelig logik (hvor SMART-målsætningerne bidrager til at opnå de generelle målsætninger) og en række tilsvarende virknings- og resultatindikatorer. Når der tages højde for tidsrummet mellem levering af resultater og deres virkning på de generelle målsætninger, vil fremskridtet mod at imødekomme dem som udgangspunkt blive målt med treårige intervaller, mens fremskridtet mod at nå de operationelle målsætninger måles årligt. Hele listen over indikatorer er vedlagt som bilag I til Kommissionens forslag til forordning.

1.5.      Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.   Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Det foreslåede program vil hjælpe Kommissionen, medlemsstater og hovedinteressenter med at designe, koordinere og gennemføre effektive politikker for konkurrenceevne og iværksætteri og støtteaktiviteter, der har til formål at imødekomme følgende langsigtede udfordringer:

– Problematisk adgang til finansiering

– Lavt niveau af antal SMV'er, der oprettes

– Forhold vedrørende branchespecialisering

– Begrænset kapacitet til at tilpasse sig udfordringer vedrørende bæredygtighed

– Begrænset internationalisering af SMV'er

– Svag iværksætterånd og

– Uvenligt erhvervsmiljø.

På kort til mellemlangt sigt vil det nye program tage fat på følgende politiske, markedsmæssige og institutionelle svigt:

– Mangel på politisk koordinering

– Informationsassymetrier

– Store transaktionsomkostninger og

– Fragmentering af reguleringsrammerne.

1.5.2.   Merværdien af EU's indsats

EU har en unik placering som en europæisk platform for udveksling af politikker og gensidig læring om konkurrenceevne og SMV-relaterede politikker, der vedrører nationale, regionale og europæiske interessenter. EU's aktiviteter tilfører værdi til aktiviteter på nationalt og/eller regionalt plan ved at give en europæisk dimension til indsamling og analyse af data, udvikling af statistiske værktøjer og metoder og fælles indikatorer. En sådan fælleseuropæisk dokumentation er en forudsætning for en solid analyse af de hovedfaktorer, der påvirker konkurrenceevnen og SMV'erne.

1.5.3.   Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

Evaluering af iværksætter- og innovationsprogrammet

Kommissionen har foretaget foreløbige og endelige evalueringer af iværksætter- og innovationsprogrammet (tilendebragt i april 2009 og april 2011) og en foreløbig evaluering af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (marts 2010). Disse evalueringer af iværksætter- og innovationsprogrammet og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation har vist, at programmernes målsætninger er relevant for og i overensstemmelse med EU-politikkernes strategiske mål. Trods et begrænset budget har der været synligt fremskridt, særligt vedrørende de mest vigtige foranstaltninger, der henvender sig til SMV'er. Interview og øvrig dokumentation peger i retning af en tydelig EU-merværdi.

Evaluering af Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation

En del af iværksætter- og innovationsprogrammets budget er tildelt Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation. En evaluering, der blev tilendebragt i maj 2011, konkluderede, at Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation leverede gode resultater og var en effektiv leveringsmekanisme for de initiativer, som organet er operationelt ansvarligt for. Den bekræftede, at næsten 100 % af budgettet var blevet gennemført.

Offentlig høring

Der blev iværksat en offentlig høring om en mulig efterfølger til rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation som en del af konsekvensanalyseprocessen. Den blev henvendt til offentlige og private organisationer eller enkeltpersoner, der ønskede at give udtryk for deres synspunkter, såsom virksomheder, erhvervsorganisationer, støttetjenester inden for forskning og innovation og national, regional og offentlig forvaltning.

Den offentlige høringsproces bestod af en onlineundersøgelse, en offentlig konference, møder med repræsentanter fra medlemsstaterne i forskellige forvaltningsudvalg for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og et møde afholdt af den strategisk rådgivende gruppe for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Høringen bekræftede, at mange dele af det nuværende program fungerer godt, og at der er bred opbakning til at opretholde et EU-program målrettet mod SMV'er og skabe et gunstigt erhvervsmiljø. Forhold vedrørende SMV'ers adgang til finansiering blev ligeledes drøftet på møder i finansieringsforummet for SMV'er, der blev afholdt i september 2010 og marts 2011.

1.5.4.   Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

Kommissionen vil sikre effektiv koordinering af EU's og medlemsstaternes initiativer på den ene side og EU's initiativer inden for tilknyttede områder på den anden side, og derved fokusere på EU-merværdi og begrænsning af overlap.

Synergier med andre programmer vil blive øget, særligt ved tilvejebringelse af et værktøj, der ligeledes kan anvendes til andre politiske formål. Enterprise Europe-netværket er en metode til at skabe forbindelse til andre programmer og initiativer hvad angår spredning af oplysninger oppefra og nedefter, promovering deraf samt indsamling af feedback fra interessenter nedefra og op.

Det nye program skal undgå overlap med andre programmer: Det vil ikke omfatte målsætninger, der vedrører markedssvigt vedrørende innovation, der vil blive omfattet af Horizon 2020-programmet. Særligt vil de finansielle instrumenter i Horizon 2020-programmet fokusere på finansiering, forskning og innovationsbaserede virkninger, hvorimod det nye program vil være målrettet SMV'er i deres vækst- og internationaliseringsfaser. Med denne målgruppe ville det nye program også undgå overlap med den europæiske mikrofinansieringsfacilitet, Progress. Sidstnævnte blev oprettet som en del af EU's reaktion på krisen med stigende arbejdsløshed og social udstødelse. Målet med den europæiske mikrofinansieringsfacilitet, Progress, er at opnå øget adgang til og mulighed for mikrofinansiering for sårbare grupper, særligt i den sociale økonomi. Det samme vil gælde for det program, der følger efter fra år 2013, som vil blive udvidet til investeringer i sociale virksomheder. Derudover vil garantiaktiviteterne i det foreslåede program være gældende samtidig med de garantiaktiviteter, der finansieres via strukturfondene. Efterfølgeren til SMV-garantifaciliteten vil fokusere mere på garantier, der støtter grænseoverskridende og multinational långivning samt securitisering, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret. Dette vil sikre en høj grad af komplementaritet med programmer som JEREMIE, der er rettet mod det nationale og regionale plan.

Komplementariteten af det nye program med det foreslåede partnerskabsinstrument vil også blive nøje overvejet. Det vil være afgørende, at EU's eksterne tiltag komplementerer den eksterne dimension af den interne dagsorden med sikring af bæredygtig vækst og jobs i Europa.

Med henblik på at opnå målsætningerne i det nye program, og således som fremhævet i Kommissionens meddelelse om det næste reguleringsramme, er det afgørende, at der tages højde for de særlige interesser og omstændigheder, der knytter sig til SMV'erne, i udviklingen af alle EU's politiker og finansieringsprogrammer. Den fremtidige finansielle ramme vil blive udviklet til at gøre det lettere for små virksomheder at deltage i finansieringsprogrammer ved at forenkle reglerne, reducere deltageromkostningerne, fremskynde procedurerne vedrørende prisuddeling og levere en one-stop-shop for at gøre det lettere for modtagere af EU-midler.

1.6.      Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– X         Forslag/initiativ gældende fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

– X         Finansiel virkning (betalingsbevillinger) fra 2014 til 2024 (vedrørende de finansielle instrumenter til 2035)

¨ Forslag/initiativ af ubestemt varighed

– Gennemførelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.      Planlagte forvaltningsmetoder[26]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

X Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– X         gennemførelsesorganer

– X         organer oprettet af fællesskaberne[27]

– ¨         Nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨         personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning med tredjelande

X Fælles forvaltning med internationale organisationer

Bemærkninger:

Det er meningen, at målsætningen delvist vil blive forvaltet direkte af Kommissionen og delvist indirekte ved overdragelse af beføjelser til forvaltningsorganer.

Hvad angår andre muligheder for indirekte forvaltning og under hensyntagen til karakteren af målsætningerne og projekterne i de foreslåede programmer, overvejer Kommissionen at gøre brug af et eksisterende ledelsesorgan. Dette vil alene vedrøre opgaver, der ikke medfører politiske valg.

Fælles forvaltning med internationale organisationer såsom Europarådet, OECD, UNWTO (FN's Turismeorganisation) og ETC – Den Europæiske Rejsekommission overvejes også til visse analytiske aktiviteter og benchmarkingaktiviteter.

De finansielle instrumenter vil blive gennemført af Den Europæiske Investeringsfond.

2.         FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.      Bestemmelser om overvågning og rapportering

Hyppighed og betingelser angives

Europa-Kommissionen vil løbende sikre overvågning af gennemførelsen af fremtidige programmer, hvilket vil ske direkte fra Kommissionens tjenester og indirekte ved institutioner såsom Den Europæiske Investeringsfond og forvaltningsorganerne, der kan blive betroet opgaven med gennemførelse af dele af programmet. Kommissionen vil udarbejde en årlig overvågningsrapport, der undersøger effektiviteten af de støttede aktiviteter hvad angår finansiel gennemførelse, resultater og, om muligt, virkning og mulighed for nødvendige tilpasninger af politikken og finansieringsprioriteringer. Måling af performance vil være underlagt en konsistent række af indikatorer.

Overvågnings- og evalueringssystemet vil i det store hele være tilsvarende det, der anvendes i det nuværende program, men der vil blive foretaget følgende forbedringer i forhold til dataindsamling og analysesystemet samt tilgangen til evaluering og overvågning (efter anbefalingerne fra evalueringerne af det nuværende program):

– Formulering af en ny række særlige indikatorer og overvågningsordninger

– krydshenvisning til Europa 2020-flagskibsindikatorerne for at styre programforvaltningsprocessen og levere yderligere bidrag til Europa 2020-overvågningsprocessen

– Brug af kontrafaktiske metoder, evt. sammenligning af stikprøver fra modtagere med en tilsvarende andel af ikke-modtagere, og med henblik at adskille programmets virkning i forhold til de foreslåede indikatorer fra effekten af ændrede økonomiske omstændigheder

– Evt. anvendelse af tematiske evalueringer på tværs af de forskellige komponenter i det fremtidige program.

Det nye program vil være underlagt en foreløbig og efterfølgende evaluering med henblik på at vurdere fremskridtet mod målsætningerne og resultaterne. Den foreløbige evaluering vil blive tilendebragt ved udgangen af 2017, således at den kan indgå i udarbejdelsen af et efterfølgende instrument til programmet. Den efterfølgende evaluering vil finde sted senest to år efter færdiggørelse af programmet.

2.2.      Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.   Konstaterede risici

Programmets budget vil blive gennemført via finansielle instrumenter, tilskud og offentligt udbud. Risiciene er forskellige for hver enkelt af de forskellige udgiftsposter. Revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret og Kommissionens egne efterfølgende revision har identificeret følgende hovedrisici, der forbliver potentielt gældende for dette program:

For finansielle instrumenter: De identificerede hovedrisici vedrører berettigelse (af internationale finansielle institutioner og finansielle modtagere), overensstemmelse mellem kontrakter (omdannelse af Kommissionens krav til kontraktlig dokumentation), overensstemmelse mellem processer (manglende overholdelse af processer foreskrevet af Kommissionen) og performance (manglende opfyldelse af foruddefinerede mål/målsætninger).

Disse risikotyper vil blive håndteret under hensyn til følgende faktorer:

· Væsentlige aspekter ved forvaltnings- og kontrolprocesser udføres af internationale finansielle institutioner.

· Kommissionen skal i betydeligt omfang stole på de internationale finansielle institutioners forvaltningskontrolsystemer.

· Det er vigtigt at sikre det rette niveau af kontroller i gennemførelseskæden med tydelige ansvarsområder for alle involverede parter.

· Den væsentlige forudgående godkendelse af Generaldirektoratets finansielle enheder gælder alene budgetmæssige transaktioner med de internationale finansielle institutioner og ikke projekt-specifikke transaktioner.

For tilskud: De komplekse regler for omkostningsberettigelse og den relativt begrænsede ekspertise i finansiel forvaltning hos visse modtagere (SMV'er) kan medføre en stor risiko for ukorrekt anmeldte omkostninger (f.eks. krav fra modtagere om ikke-afholdte omkostninger til ejere og ledere af SMV'er).

Mangel på en samlet database med oplysninger om modtagere, projekter og anmeldte omkostninger kan gøre det vanskelligt at opdage risikobetonede modtagere og eventuelt dobbeltopkrævning af omkostninger eller øvrige uregelmæssigheder, hvilket kan medføre ineffektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig.

For offentligt udbud: Uopdagede fejl eller ikke rettede unøjagtigheder i udbud eller udbudsspecifikationer kan medføre, at kontrakten ikke kan gennemføres.

2.2.2.   Planlagte forvaltningsmetoder

Der overvejes forskellige kontrolmetoder til imødegåelse af de forskellige risici, der er anført ovenfor

1. FINANSIELLE INSTRUMENTER

Information om oprettelse af det interne kontrolsystem

Der overvejes et forvaltnings- og kontrolsystem til de finansielle instrumenter baseret på følgende foranstaltninger:

– Forudgående vurdering af internationale finansielle institutioner

– risikobaseret overvågning, herunder på grundlag af standardiseret rapportering

– forebyggende foranstaltninger i form af udvikling af krav til berettigelse, overensstemmelse mellem kontrakter, overensstemmelse mellem processer og performance

– kontraktuelle foranstaltninger, der giver mulighed for afhjælpning i tilfælde af fejl i gennemførelsen hvad angår krav vedrørende berettigelse, overensstemmelse mellem kontrakter, overensstemmelse mellem processer og performance

– forudgående kontrol af betalinger fra Generaldirektoratet til de internationale finansielle institutioners forvaltningskonto

– tilpasning af foranstaltninger af generel interesse

– deltagelse i forvaltning

– rettigheder til revision af internationale finansielle institutioner, underliggende institutioner og endelige modtagere

– et fuldt revisionsspor, der omfatter gennemførelseskæden

– compliance- og gennemførelsesrevision af Kommissionens ansatte

– integreret kvalitetskontrol, under hensyntagen til systemet med interne kontroller og intern revision, foretages af de internationale finansielle institutioner og underliggende institutioner med sigte på kravene til berettigelse, overensstemmelse mellem kontrakter, overensstemmelse mellem processer og performance

– regnskaber revideret af eksterne revisorer

– årlige revisionserklæringer fra internationale finansielle institutioner.

Dokumentation for, at processerne virker så planlagt vil blive sikret via adskillige informationskanaler:

– Ledelsens kendskab til Generaldirektoratets interne kontrolsystemer indsamlet i det daglige arbejde og ved erfaring

– Generaldirektoratets formelle tilsyns-, opfølgnings- og overvågningsordninger

– resultaterne fra den årlige ICS-vurdering ('fuld compliance med baselinekrav')

– resultaterne af risikovurderingsøvelsen

– forudgående og efterfølgende kontroller, herunder rapporteringer om undtagelser og/eller svagheder i interne kontroller

– Resultaterne af Generaldirektoratets eksterne revision

– revisions- og konsulentarbejde udført af Generaldirektoratets interne revisionsenhed

– evalueringer af programmerne udført af eksterne evaluatorer.

Revision foretaget af den interne revisionsfunktion, den interne revisionstjeneste eller revisionsretten vil give yderligere feedback om kontrolsystemets tilstrækkelighed.

Vurdering af omkostninger og fordele ved de kontroller, der er forudsat i kontrolsystemet

De planlagte kontroller er vurderet i en bred sammenhæng i overensstemmelse med COSO's modeldefinition af intern kontrol defineret som "en proces, der er designet til at yde rimelig sikkerhed for opnåelsen af målsætningerne om driftseffektivitet, pålidelighed ved finansiel rapportering og overensstemmelse med gældende love og bestemmelser." Omkostningerne til kontroller vurderes under hensyntagen til alle omstændigheder, der dækker alle aktiviteter, der direkte eller indirekte er knyttet til godkendelsen af de internationale finansielle institutioners, de kreditformidlende institutioners og FB's rettigheder og udgiftens regelmæssighed. Om muligt bliver de yderligere specificeret på de forskellige forvaltningstrin og i overensstemmelse med beskrivelsen af det planlagte kontrolsystem.

Justeringer, der skal tage højde for de forventede ændringer i det nye forslag, omfatter følgende:

a) Afklaring af de gældende regler i henhold til egenkapital/låneplatforme og øgede forebyggende foranstaltninger vha. udvikling relevante krav.

b) tilpasning af tilpasning af foranstaltninger af generel interesse og yderligere kontraktuelle foranstaltninger, der giver mulighed for afhjælpning i tilfælde af fejl ved gennemførelsen hvad angår krav.

Vurdering af det forventede risikoniveau for manglende overholdelse af de gældende regler

I det planlagte kontrolsystem vil det forventede risikoniveau for manglende overholdelse (defineret som den forventede risiko for fejl hvad angår lovlighed og regelmæssighed på transaktionsniveau) blive holdt under 2 % set over flere år, dog med en lavere omkostning grundet begrænsning af risikoforekomster og risikovirkninger, der bringes under kontrol med de yderligere foranstaltninger, der iværksættes.

Fejlprocenten forventes at falde grundet tydeliggørelse af de gældende regler, herunder SMART-kravene, yderligere styrkelse af kontraktuelle foranstaltninger og yderligere interessesammenfald.

2. TILSKUD

Det påtænkes, at en væsentlig del af nærværende programs budget vil blive gennemført ved centraliseret, indirekte forvaltning, dvs. af forvaltningsorganer.

Information om oprettelse af det interne kontrolsystem

Den nuværende ramme for interne kontroller bygger på gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolstandarder, procedurer til udvælgelse af de bedste projekter og oversættelse til juridiske instrumenter, forvaltning af projekter og kontrakter i hele projektets livscyklus, forudgående kontroller af krav, herunder modtagelse af revisionsbeviser, forudgående dokumentation for omkostningsmetoder, efterfølgende revision og tilretning og evaluering.

Dokumentationen for indkaldelser af forslag indeholder detaljerede retningslinjer om reglerne for berettigelse og særligt om de oftest forekommende fejl i tilknytning til personaleomkostninger. Allerede ved indgivelsen af et forslag opfordres modtagerne til at afgive tilstrækkelige oplysninger om de planlagte omkostninger, som giver mulighed for efterfølgende godkendelse og opdagelse af eventuelle fejl eller misforståelser og, om nødvendigt, ændringer af gennemførelsen eller tilpasning af aftalen om tilskud. Dette vil i væsentlig grad øge modtagernes retssikkerhed og mindske risikoen for fejl.

Der vil blive foretaget efterfølgende kontroller med henblik på at fastlægge den repræsentative gennemsnitlige fejlprocent, der vil eksistere på trods af uddannelse, efterfølgende kontroller og tilretninger. Den efterfølgende revisionsstrategi for udgifter under programmet vil være baseret på den finansielle revision af transaktioner defineret i pengeenhedsstikprøvemetoden, komplementeret af en risikobaseret prøve. Den efterfølgende revisionsstrategi vedrørende lovlighed og regelmæssighed vil blive komplementeret af øget driftsevaluering og strategien for bekæmpelse af svig (jf. punkt 2.3 nedenfor).

Vurdering af omkostninger og fordele ved de kontroller, der er forudsat i kontrolsystemet

Der skal findes en balance mellem at skabe øget interesse for programmet ved at mindske kontrolbyrden for modtagerne (øget tillid og risikotagning ved brug af faste procentsatser, engangsbeløb og skalaer for enhedsomkostninger) på den ene side og sikring af, at den procentvise andel af urettede fejl forbliver så lav som mulig på den anden side.

Generaldirektoratet for Erhvervspolitik vil oprette et omkostningseffektivt internt kontrolsystem, der vil give rimelig sikkerhed for, at risikoen for fejl i løbet af den flerårige udgiftsperiode årligt ligger inden for 2-5 %, med det ultimative mål om at nå et endeligt fejlniveau så tæt som muligt på 2 % ved afslutningen af de flerårige programmer, når der er taget højde for den finansielle virkning af alle gennemgange, rettelses- og genopretningsforanstaltninger.

Revisionsstrategien har til formål at tilvejebringe en rimelig og pålidelig fremstilling af risikoen for fejl og effektivt at undersøge tegn på svig. De forudgående kontroller af forslagene før underskrift af bevillingsaftalen og præcisering af reglerne for støtteberettigelse bør ikke i væsentlig grad øge tidshorisonten til at indgå en aftale. De anvisningsberettigede skal foretage årlige indberetninger af omkostninger og fordele ved kontrollerne, og Kommissionen skal foretage indberetning til den lovgivende myndighed inden for midtvejsevalueringens ramme om det mål for fejlprocent, der ville kunne opnås.

Vurdering af det forventede risikoniveau for manglende overholdelse af de gældende regler

A. Nuværende fejlkilder

Baseret på de foreløbige resultater er der noteret gentagne fejl i forbindelse med følgende:

· Personaleomkostninger: Opkrævning af gennemsnitlige eller budgetterede omkostninger (i stedet for de faktiske omkostninger), manglende registrering af den tid, der anvendes til programmet, opkrævning af uberettigede poster (afholdte omkostninger til ejere og ledere af SMV'er).

· Andre direkte omkostninger: Regelmæssige fejl, der er noteret, er outsourcing uden forudgående bemyndigelse eller uden at respektere reglerne om "value for money" etc.

· Indirekte omkostninger: I en række tilfælde er de indirekte omkostninger en fast procentsats af de direkte omkostninger, og således er fejlen i de indirekte omkostninger proportional med fejlen i de direkte omkostninger.

B. Foreslåede muligheder for forenkling

Programmet vil drage fordel af de forenklingsforanstaltninger, der er indeholdt i den treårlige gennemgang af finansforordningen. Inden for denne ramme vil Kommissionen gøre brug af muligheden for at iværksætte forenklingsforanstaltninger som f.eks. skalaer for enhedsomkostninger til ejere og ledere af SMV'er eller brug af normalsatser for personaleomkostninger på linje med modtagerens sædvanlige regnskabsprincipper.

C. Bidrag fra kontrolændringer til at nedsætte det forventede niveau af overtrædelse

Udgangspunktet er status quo baseret på den allerede udførte revision af tilskud fra rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Den fejlmargin, der blev opdaget i forbindelse med den løbende revision af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, er indtil videre omkring 5 %. På baggrund af antagelser om, at:

– Tilskudsmodtagerne under det fremtidige rammeprogram for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er svarer til dem, der deltog i programmet for konkurrenceevne og innovation, og

– at en tredjedel af fejlkilderne vurderes at være dem, der er anført under punkt B ovenfor,

forventes de forenklingsforanstaltninger, der er omfattet af finansforordningen, at medføre en nedbringelse af fejlprocenten. En yderligere nedbringelse af fejlprocenten forventes ved den efterfølgende præcisering af reglerne for støtteberettigelse.

Konklusion: Alt i alt, på baggrund af ovennævnte foranstaltninger, er det ultimative mål at opnå et endeligt fejlniveau så tæt som muligt på 2 % ved udgangen af livscyklussen.

Dette scenarie er baseret på formodningen om, at forenklingsforanstaltningerne ikke bliver ændret i væsentligt omfang i beslutningsprocessen.

3. OFFENTLIGT UDBUD

Den interne kontrolramme, der bygger på gennemførelse af Kommissionens interne kontrolstandarder, procedurer for offentlige udbud vedrørende valg af de bedste forslag og kontraktstyring i hele projekt-/kontraktfasen, og de efterfølgende kontroller af fakturaer og betalinger skal forhindre, at den resterende fejlandel overstiger 2 %.

2.3.      Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Anfør eksisterende eller planlagte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Inden for rammerne af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS)[28], og med hjælp fra OLAF via høring og deltagelse i OFAF's netværk til forebyggelse og afsløring af svig, har Generaldirektoratet for Erhvervspolitik udviklet sin egen strategi for bekæmpelse af svig, der omfatter foranstaltninger til forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder, både internt og i forhold til modtagere og kontrahenter. Denne strategi for bekæmpelse af svig vil blive opdateret hvert år.

Særligt hvad angår tilskud forudsættes det i Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks handlingsplan for en strategi for bekæmpelse af svig, at der oprettes et centralt register over alle modtagere (koordinatorer, partnere, underleverandører og andre aktører) og projekter (rapporter og omkostningsanmeldelser). Denne database, i kombination med den planlagte erhvervelse af effektive dataanalyseværktøjer til afsløring af tegn på svig eller 'advarselslamper', vil i væsentlig grad forbedre kontrolfunktionerne og mulighederne for at foretage revision.

Med henblik på at øge kendskabet til og muligheden for at foretage forebyggende og effektive kontroller, forudsættes det i Generaldirektoratet for Erhvervspolitiks handlingsplan for en strategi for bekæmpelse af svig, at der vil blive udbudt særlige uddannelsestilbud og vejledningsmateriale. Derudover vil der blive udviklet og gennemført en kontrolstruktur for vurdering af den finansielle og tekniske kapacitet blandt modtagerne samt en risikokategorisering af modtagerne baseret på indikatorer for svig, registrering i it-værktøjer og identificering af forudgående/efterfølgende revision.

Der vil derudover blive udviklet revisionsprocedurer og vejledning til risikobaserede, efterfølgende kontroller med fokus på eventuelle tilfælde af svig og uregelmæssigheder. Denne strategi for bekæmpelse af svig vil også blive justeret i forhold til de interne kontrolstandarder, særligt med risikovurderingsøvelsen, og i forhold til strategien for bekæmpelse af svig blandt øvrige enheder under Generaldirektoratet og fremdelegerede enheder.

Hvad angår de finansielle instrumenter skal Kommissionen sikre, at den kontraktlige dokumentation hos de internationale finansielle institutioner omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter og en forpligtelse for de internationale finansielle institutioner til at gennemføre disse foranstaltninger i deres kontrakter med udvalgte institutioner og også i deres forvaltnings- og kontrolsystemer, herunder f.eks. overvågningsaktiviteter baseret på foruddefinerede krav fra Kommissionen.

3.         FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

3.1.      Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) udgiftspost(er)

· Nye budgetposter, som der er søgt om (indikativ)

Efter samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

Udgifts­område i den fler­årige finan­sielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Udgiftsområde 1 || Forskellige || Fra EFTA-lande || Fra kandidat­lande || Fra tredje­lande || I henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa i finansforord­ningen

[1] || Operationel udgiftspost: 02 02 01 Program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er || Forskellige || JA || JA || JA || nej

[1] || Administrativ(e) udgiftspost(er) || Ikke forskellige || JA || JA || JA || nej

3.2.      Anslået virkning for udgifterne

3.2.1.   Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

I mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: 1 || Nummer || [Område ……………...……………………………………………………………….]

Generaldirektoratet for Erhvervspolitik || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Ÿ Driftsbevillinger || || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1) || 213,600 || 256,000 || 300,500 || 346,000 || 393,500 || 441,000 || 492,400 || || 2443,000

Betalinger || (2) || 110,240 || 235,240 || 287,240 || 311,240 || 327,240 || 368,240 || 439,240 || 364,320 || 2443,000

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[29] || 02.0104 || (3) || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 12,000 || 12,000 || || 79,000

Bevillinger I ALT til Generaldirektoratet for Erhvervspolitik || Forpligtelser || =1+3 || 224,600 || 267,000 || 311,500 || 357,000 || 404,500 || 453,000 || 504,400 || || 2522,000

Betalinger || =2 +3 || 121,240 || 246,240 || 298,240 || 322,240 || 338,240 || 380,240 || 451,240 || 364,320 || 2522,000

Ÿ Driftsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 213,600 || 256,000 || 300,500 || 346,000 || 393,500 || 441,000 || 492,400 || || 2443,000 ||

Betalinger || (5) || 110,240 || 235,240 || 287,240 || 311,240 || 327,240 || 368,240 || 439,240 || 364,320 || 2443,000 ||

Ÿ Administrative bevillinger I ALT finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer || (6) || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 11,000 || 12,000 || 12,000 || || 79,000 ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <1> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 224,600 || 267,000 || 311,500 || 357,000 || 404,500 || 453,000 || 504,400 || || 2522,000 ||

Betalinger || =5+ 6 || 121,240 || 246,240 || 298,240 || 322,240 || 338,240 || 380,240 || 451,240 || 364,320 || 2522,000 ||

||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrative udgifter"

I mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

Generaldirektoratet for Erhvervspolitik ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 18,764 || 19,140 || 19,522 || 19,913 || 20,311 || 20,717 || 21,131 || 139,498

Ÿ Andre administrative udgifter || 0,086 || 0,088 || 0,089 || 0,091 || 0,093 || 0,095 || 0,097 || 0,639

|| || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 DG ENTR[30] i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 18.850 || 19.228 || 19.611 || 20.004 || 20.404 || 20.812 || 21.228 || 140.137

I mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDER 1 til 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 243,450 || 286,228 || 331,111 || 377,004 || 424,904 || 473,812 || 525,628 || || 2662,137

Betalinger || 140,090 || 265,468 || 317,851 || 342,244 || 358,644 || 401,052 || 472,468 || 364,320 || 2662,137

3.2.2.   Anslået virkning for driftsbevillingerne

– ¨         Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger

– X         Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger, jf. nedenfor:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| Der angives mål og output[31] ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

|| OUTPUT

|| Type af output[32] || Gns.omk. ved output || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Antal output || Omkostninger || Output i alt || Samlede omkostninger

|| SPECIFIKT MÅL NR. 1: At forbedre rammebetingelserne for konkurrenceevne og bæredygtighed blandt EU's virksomheder || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| Foranstaltninger til fremme af den europæiske konkurrenceevne: || Undersøgelser, effektmålinger, evalueringer, konferencer || 0,250 || 54 || 13,500 || 55 || 13,750 || 57 || 14,250 || 58 || 14,500 || 60 || 15,000 || 61 || 15,250 || 62 || 15,500 || 407 || 101,680

|| Aktiviteter til udvikling af en politik for SMV'er og fremme af SMV'ernes konkurrenceevne || Møder, rapporter, databaser || 0,075 || 98 || 7,350 || 98 || 7,350 || 122 || 9,150 || 124 || 9,300 || 128 || 9,600 || 138 || 10,350 || 152 || 11,400 || 860 || 64,480

|| Turisme || Projekter, priser, undersøgelser, events || 1,000 || 9 || 9,000 || 12 || 12,000 || 16 || 16,000 || 19 || 19,000 || 22 || 22,000 || 25 || 25,000 || 28 || 28,000 || 131 || 131,440

||  Nye forretningskoncepter for forbrugsgoder || Projekter med efterprøvning i markedet || 1,000 || 8 || 8,000 || 9 || 9,000 || 11 || 11,000 || 13 || 13,000 || 14 || 14,000 || 15 || 15,000 || 17 || 17,000 || 87 || 86,800

|| Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || || 384,400

|| SPECIFIKT MÅL NR. 2: At fremme iværksætteri || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| Aktiviteter til fremme af iværksætteri || Undersøgelser, kampagner, events || 0,5 || 5 || 2,500 || 6 || 3,000 || 5 || 2,500 || 6 || 3,000 || 6 || 3,000 || 6 || 3,000 || 7 || 3,500 || 41 || 20,720

|| Antal udvekslinger || 0,007 || 600 || 4,200 || 720 || 5,040 || 1300 || 9,100 || 1400 || 9,800 || 1650 || 11,550 || 1770 || 12,390 || 2000 || 14,000 || 9440 || 66,080

|| Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || 86,800

|| SPECIFIKT MÅL NR. 3: At forbedre SMV'ernes adgang til finansiering || || || || || || || || || || || || || || || ||

Finansielle instrumenter || Antal modtagere blandt SMV'er || 0,004 || 7500 || 30,000 || 17 000 || 68,000 || 27 000 || 108,000 || 31 000 || 124,000 || 31 000 || 124,000 || 31 000 || 124,000 || 42 000 || 168,000 || 186500 || 746,320

|| Lånevolumen (mio. EUR) || || 1 071 || || 2 201 || || 3 384 || || 3 995 || || 4 065 || || 4 119 || || 5 420 || || 24255 ||

|| Antal modtagere blandt SMV'er (risikovillig kapital) || 1 220 || 10 || 12,200 || 30 || 36,600 || 46 || 56,120 || 85 || 103,700 || 115 || 140,300 || 140 || 170,800 || 140 || 170,800 || 566 || 690,000

|| Mio. EUR investeret (risikovillig kapital) || || 103 || || 343 || || 686 || || 1 064 || || 1 445 || || 1 817 || || 1 869 || || 7 327 ||

|| Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || || || || || || || || || || || || || || || 1436,320

|| SPECIFIKT MÅL NR. 4: At forbedre adgangen til markederne || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| Enterprise Europe-netværket || Forslag vedrørende partnerskaber || 0,005 || 5732 || 28,660 || 5821 || 29,105 || 5923 || 29,615 || 6040 || 30,200 || 6106 || 30,530 || 6336 || 31,680 || 6540 || 32,700 || 42 498 || 212,500

|| SMV'er der modtager støttetjenester (pr. 1 000 SMV'er) || 0,065 || 403 || 26,195 || 418 || 27,170 || 438 || 28,47 || 458 || 29,77 || 488 || 31,720 || 508 || 33,020 || 539 || 35,035 || 3252 || 211,380

|| Støtte til SMV'er i udlandet || Undersøgelser || 0,250 || 10 || 2,500 || 12 || 3,000 || 15 || 3,750 || 14 || 3,500 || 15 || 3,750 || 18 || 4,500 || 20 || 5,000 || 104 || 25,951

|| || SMV-centre, SMV-helpdesks || 1,000 || 5 || 5,000 || 6 || 6,000 || 7 || 7,000 || 9 || 9,000 || 10 || 10,000 || 11 || 11,000 || 12 || 12,000 || 60 || 60,000

|| || Platforme, events, fremmende aktiviteter || 0,200 || 6 || 1,200 || 6 || 1,300 || 8 || 1,600 || 10 || 1,900 || 10 || 2,000 || 12 || 2,400 || 13 || 2,600 || || 13,249

|| Støtte til internationalt industrisamarbejde || Workshopper, møder || 0,200 || 5 || 1,000 || 7 || 1,400 || 8 || 1,600 || 9 || 1,800 || 10 || 2,000 || 11 || 2,200 || 12 || 2,400 || 62 || 12,400

|| Subtotal for specifikt mål nr. 4 || || || || || || || || || || || || || || || || 535.480

|| OMKOSTNINGER I ALT || || 213,600 || || 256,000 || || 300,500 || || 346,000 || || 393,500 || || 441,000 || || 492,400 || || 2443,000

3.2.3.   Anslået virkning for bevillinger af administrativ art

3.2.3.1.            Sammenfatning

– ¨         Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes administrationsbevillinger

– X         Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes administrationsbevillinger, jf. nedenfor:

Millioner EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 18,764 || 19,140 || 19,522 || 19,913 || 20,311 || 20,717 || 21,131 || 139,498

Andre administrative udgifter || 0,086 || 0,088 || 0,089 || 0,091 || 0,093 || 0,095 || 0,097 || 0,639

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 18,850 || 19,228 || 19,611 || 20,004 || 20,404 || 20,812 || 21,228 || 140,137

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[33] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 18,85050 || 19,228 || 19,611 || 20,004 || 20,404 || 20,812 || 21,228 || 140,137

3.2.3.2.            Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨         Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der anvendes menneskelige ressourcer

– X         Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes menneskelige ressourcer, jf. nedenfor:

Skøn udtrykt i FTÆ

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (Hovedsæde og Kommissionens repræsentationskontorer) || 110 || 110 || 110 || 110 || 110 || 110 || 110

XX 01 01 02 (Delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (Indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (Direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[34] ||

XX 01 02 01 (CA, INT, SNE under den "samlede bevillingsramme") || 58 || 58 || 58 || 58 || 58 || 58 || 58

XX 01 02 02 (CA, INT, JED, LA og SNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy[35] || i hovedsæder[36] || || || || || || ||

|| i delegationer || || || || || || ||

XX 01 05 02 (CA, INT, SNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (CA, INT, SNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 168 || 168 || 168 || 168 || 168 || 168 || 168

XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik overvejer delvist eksternalisering til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløb og modregninger vil om nødvendigt blive justeret i overensstemmelse med resultaterne af eksternaliseringsprocessen.

Beskrivelse af de arbejdsopgaver, der skal udføres:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4.   Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

– X         Forslaget/initiativet er foreneligt med Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme 2014-2020, KOM(2011) 500 endelig.

– ¨         Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

– ¨         Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.[37]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

[…]

3.2.5.   Tredjeparts deltagelse i finansieringen [skal færdiggøres]

– Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

I mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Lande uden for EU, der deltager i programmet[38] || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || Pm || Pm || Pm || Pm || Pm || Pm || Pm || Pm

3.3.      Anslået virkning for indtægterne

– X         Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

– ¨         Forslaget/initiativet har følgende virkning for indtægterne:

– ¨         på egne indtægter

– ¨         på diverse indtægter

I mio. EUR (3 decimaler)

På budgettets indtægtsside: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkning[39]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …………. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[…]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               KOM(2011) 500 endelig.

[2]               Mere end 50 000 forskellige brugere af IPR-webportaler og e-læringstjeneser i de første 3 år med mere end 2 mio. hits, mere end 30 uddannelsesseminarer og interaktive workshops hvert år, hvoraf 2/3 foregik i Europa, til indsamling af SMV'ernes bekymringer.

[3]               Undersøgelser/rundspørger foretaget af individuelle, mindre medlemsstater ville have mindre EU-merværdi og ikke dække anvendelsesområdet i hele EU og kan medføre en gentagelse af forskning, der allerede er udført i andre lande.

[4]               Disse typer af foranstaltninger indebærer en øget merværdi og virkning, hvis de sker med en koordinering/samarbejde mellem medlemsstaterne. Derudover er der en tendens til, at medlemsstaterne har færre ressourcer til promovering af deres destinationer og navnlig promovering af tværnationale turismeprodukter.

[5]               KOM(2011) 500 endelig, SEK(2011) 867 - 868 endelig. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et budget for Europa 2020 – Del II: Politikker.

[6]               Endelig rapport: Evaluering af forvaltningsorganet for konkurrenceevne og innovation, 12. maj 2011. http://ec.europa.eu/cip/files/docs/evaluation-of-eaci-may-2011_en.pdf.

[7]               http://ec.europa.eu/cip/files/docs/public-consultation-annex2-to-final-report_en.pdf.

[8]               "http://ec.europa.eu/enterprise/dg/files/evaluation/final_report_eip_interim_evaluation_04_2009_en.pdf".

[9]               http://ec.europa.eu/cip/files/docs/eip-final-evaluation-report_en.pdf.

[10]             Programmets budget er blevet nedsat sammenlignet med det beløb, der er offentliggjort i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011)500) pga. det faktum, at tiltag til støtte af standardisering vil blive finansieret op til et beløb på 182 mio. EUR uden for programmet med henblik på at opretholde deres succesrige struktur og effektive gennemførelse.

[11]             KOM(2010) 2020 endelig.

[12]             KOM(2010) 614 endelig.

[13]             KOM(2008) 394 endelig.

[14]             KOM(2008) 78 endelig.

[15]             KOM(2011) 398 endelig.

[16]             EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

[17]             2009-Eurobarometerundersøgelsen om iværksætteri.

[18]             KOM(2010) 352 endelig.

[19]             EUT C 139, 14.6.2006, s. 1.

[20]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[21]             EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

[22]             Disse indikatorer henviser til udvikling inden for området erhvervs- og industripolitik. Kommissionen er ikke eneansvarlig for, at målene nås. En række andre faktorer uden for Kommissionens kontrol påvirker også resultaterne på dette område.

[23]             NEER/REER baseret på ULC, dog undtaget virkningen af valutasvingninger (NEER = den nominelle, effektive valutakurs, REER = den reale effektive valutakurs ULC = enhedslønomkostninger.

[24]             ABM: Aktivitetsbaseret forvaltning – ABB: Aktivitetsbaseret budgettering.

[25]             Som anført i artikel 49, stk. 6, litra a eller b i finansforordningen.

[26]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[27]             Som anført i artikel 185 i finansforordningen.

[28]             KOM(2011) 376, 24.6.2011.

[29]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere "BA"-poster), forvaltningsorganer (uden at tage højde for påtænkt, yderligere eksternalisering), indirekte forskning, direkte forskning.

[30]             Generaldirektoratet for Erhvervspolitik overvejer delvist eksternalisering til et eksisterende forvaltningsorgan. Beløb og modregninger vil om nødvendigt blive justeret i overensstemmelse med resultaterne af eksternaliseringsprocessen. "Andre administrative udgifter" dækker finansiering af de obligatoriske udvalgsmøder.

[31]             Denne opdeling af driftsbevillingerne og budgetfordelingen mellem de foreslåede foranstaltninger, er baseret på de planlagte foranstaltninger: F.eks. er aktiviteter til udvikling af politikker for SMV'er og fremme af SMV'ers konkurrenceevne baseret på undersøgelser og events, der gennemføres via offentlige udbud og som forholdsmæssigt vil være billigere end de aktiviteter, der påtænkes inden for områderne turisme og forbrugsgoder, der vil medføre indkaldelse af forslag.

[32]             Output er produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antallet af udvekslinger af studerende, der finansieres, antal kilometer af veje, der bygges etc.).

[33]             Teknisk og/eller administrative bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere "BA"-poster), forvaltningsorganer, indirekte forskning, direkte forskning.

[34]             CA= Kontraktansat, INT= agenturpersonale (vikar); JED = ung ekspert i en delegation; LA = lokalansat, SNE = udstationeret national ekspert.

[35]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere "BA"-poster).

[36]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[37]             Jf. pkt. 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[38]             Programmet er, jf. særlige betingelser og med forbehold for betaling af et finansielt bidrag til programmet, åbent for deltagelse af landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), lande der er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kandidatlande og potentielle kandidater, lande der falder inden for anvendelsesområdet for den europæiske naboskabspolitik (jf. artikel 13).

[39]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.