Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktivet om ATB på forbrugerområdet) /* KOM/2011/0793 endelig - 2011/0373 (COD) */
BEGRUNDELSE
1.
Baggrund for forslaget
Nærværende forslag
skal sammen med forslaget til forordning om onlinetvistbilæggelse i forbindelse
med tvister på forbrugerområdet (forordningen om OTB på forbrugerområdet) ses i
forbindelse med bestræbelserne på at forbedre den måde, hvorpå det indre
detailmarked fungerer, og særlig klageadgangen for forbrugerne. Et betydeligt
antal europæiske forbrugere oplever problemer, når de køber varer og
tjenesteydelser i det indre marked. I 2010 var dette tilfældet for ca. 20 % af
forbrugerne i EU[1].
Selv om lovgivningen generelt sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, sker
det ofte, at forbrugernes problemer ikke løses. De tab, europæiske forbrugere
påføres som følge af problemer med varer eller tjenesteydelser, de har købt,
anslås til 0,4 % af EU's BNP. Ud over at gå
rettens vej[2]
kan forbrugere og virksomheder i nogle medlemsstater indbringe deres klager for
alternative tvistbilæggelsesinstanser ("ATB-instanser"). Disse
instanser tilsigter udenretslig løsning af tvister, der opstår mellem parterne,
ved f.eks. en voldgiftsmands, en forligsmands, en mæglers, en ombudsmands eller
et klagenævns mellemkomst. Kommissionen har vedtaget to henstillinger om
alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet[3]
og oprettet to netværk, der beskæftiger sig med alternativ tvistbilæggelse
(ECC-Net[4]
og Fin-Net[5]).
Flere af EU's sektorspecifikke retsakter indeholder en bestemmelse om
alternativ tvistbilæggelse[6],
og mæglingsdirektivet[7]
tilskynder til mindelig bilæggelse af tvister, herunder tvister på
forbrugerområdet. En undersøgelse af den nuværende situation har imidlertid
afdækket følgende vigtige mangler, der hæmmer effektiviteten af alternativ
tvistbilæggelse: huller i ATB-dækningen, forbrugernes og virksomhedernes
manglende kendskab til procedurerne og disses svingende kvalitet[8]. Mangelen på effektiv alternativ
tvistbilæggelse er forbundet med særlige udfordringer, når det gælder grænseoverskridende
transaktioner (f.eks. sprogbarrierer, potentielt større omkostninger, forskelle
i medlemsstaternes lovgivning). I betragtning af
de afdækkede problemer har Kommissionen forpligtet sig til at foreslå
foranstaltninger vedrørende alternativ tvistbilæggelse, som sikrer, at alle
forbrugerklager kan indbringes for en ATB-instans, og at tvister i forbindelse
med grænseoverskridende transaktioner nemmere kan løses[9].
2.
Resultater af høringer af
interessede parter og konsekvensanalyse
2.1.
Ekspertbistand og høring af interesserede parter
Kommissionen har gennemført en række
undersøgelser vedrørende alternativ tvistbilæggelse. Det drejer sig bl.a. om "Study
on the use of Alternative Dispute resolution in the European Union"[10] fra 2009, som indeholder en
grundig analyse af eksisterende ATB-instanser og disses anvendelse i alle
medlemsstaterne, "Consumer redress in the EU: consumers' experiences,
perceptions and opinions"[11],
"Assessment of the compliance costs including administrative
costs/burdens on businesses linked to the use of Alternative Dispute Resolution
(ADR)" (2011) og "Cross-border ADR in the European Union"
(2011)[12]. I januar 2011 blev der indledt en offentlig
høring om anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse[13]. Der var tilsyneladende stor
enighed om ATB: Respondenterne var alle enige om, at alternativ tvistbilæggelse
bør udvikles yderligere for at forbedre den måde, hvorpå det indre marked
fungerer. Et stort flertal af respondenterne gik desuden ind for handling på
EU-plan og understregede behovet for ATB‑procedurer af god kvalitet, som
navnlig bør være til rådighed i forbindelse med tvister, der opstår ved grænseoverskridende
transaktioner og i det digitale rum. Efter deres opfattelse bør effektive
ATB-procedurer være underlagt en række fælles principper som f.eks. uvildighed,
gennemsigtighed, effektivitet og rimelighed. Mange respondenter bakkede op om
en forbedring af procedurerne for onlinetvistbilæggelse (OTB), særlig i
forbindelse med e-handelstransaktioner, der er genstand for stadig flere
klager, især i tilfælde, der involverer små beløb. I marts 2011 afholdt Kommissionen sammen med
Europa-Parlamentet et topmøde vedrørende alternativ tvistbilæggelse for det
indre marked og forbrugerne ("Alternative Dispute Resolution for Internal
Market and consumers"), der samlede omkring 200 interesserede parter.
Debatten viste, at der var generel opbakning til udviklingen af alternativ
tvistbilæggelse for forbrugere, herunder onlinetvistbilæggelse, og satte fokus
på behovet for handling på EU-plan. I april 2011 blev der som led i det
europæiske forbrugertopmøde[14]
afholdt en workshop om, hvordan man får alternativ tvistbilæggelse til at
fungere bedre ("ADR: how to make it work better?"), med deltagelse af
60 interessenter. Der er blevet leveret supplerende input, bl.a.
gennem en høring af virksomhederne foretaget af Kommissionen mellem december
2010 og januar 2011 via det europæiske virksomhedspanel[15] og en anden høring af
virksomhederne foretaget mellem marts og maj 2011 via SMV-panelet[16]. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse er også blevet hørt.
2.2.
Konsekvensanalyse
Kommissionen har gennemført en detaljeret konsekvensanalyse
af en række forskellige politikløsninger vedrørende dels "ATB –
dækning, oplysning og kvalitet", dels "OTB i forbindelse med
grænseoverskridende e-handelstransaktioner". I konsekvensanalysen blev
det konkluderet, at kun en kombination af to retsakter om hhv. alternativ tvistbilæggelse
og onlinetvistbilæggelse kan sikre adgang til uvildige, gennemsigtige,
effektive og rimelige metoder til udenretslig løsning af nationale og grænseoverskridende
tvister på forbrugerområdet. Navnlig vil et rammedirektiv være det bedst egnede
middel til at sikre fuld ATB-dækning i alle medlemsstater, oplyse forbrugerne
om alternativ tvistbilæggelse og sikre, at ATB-instanser opfylder specifikke
kvalitetsprincipper. Fuld ATB-dækning vil skabe grundlag for, at et EU-dækkende
OTB-system kan behandle tvister i forbindelse med grænseoverskridende
e-handelstransaktioner på en effektiv måde.
3.
Forslagets juridiske indhold
3.1.
Forslagets hovedelementer
3.1.1.
Det skal sikres, at der er ATB-procedurer for alle
tvister på forbrugerområdet
I henhold til nærværende forslag skal
medlemsstaterne sikre, at alle tvister mellem en forbruger og en erhvervsdrivende
i forbindelse med salg af varer og levering af tjenesteydelser kan indbringes
for en ATB-instans, også online. For at opfylde deres forpligtelse kan
medlemsstaterne anvende eksisterende ATB-instanser og om nødvendigt tilpasse
disses kompetenceområde; eller de kan oprette
nye ATB-instanser eller en ekstra tværsektoriel instans. Nærværende forslag dækker tvister mellem
forbrugere og erhvervsdrivende i forbindelse med salg af varer eller levering
af tjenesteydelser. Dette omfatter klager indgivet af forbrugere mod erhvervsdrivende,
men også klager indgivet af erhvervsdrivende mod forbrugere. Forslaget finder
anvendelse på ATB-instanser, der tager sigte på at løse tvister mellem
forbrugere og erhvervsdrivende udenretsligt ved en tvistbilæggelsesinstans'
mellemkomst. Det dækker navnlig mæglingsprocedurer, men også udenretslige
procedurer, hvor sagen pådømmes, som f.eks. procedurer ved forbrugerklagenævn
samt voldgifts- og forligsprocedurer. Forslaget finder ikke anvendelse på forbrugerklageordninger,
som drives af den erhvervsdrivende, og heller ikke på
tvistbilæggelsesinstanser, hvor de fysiske personer, der varetager
tvistbilæggelsen, er ansat alene af den erhvervsdrivende. Direkte forhandlinger
mellem parterne er heller ikke omfattet.
3.1.2.
Oplysning om alternativ
tvistbilæggelse og samarbejde
Når der opstår tvister, skal forbrugerne
hurtigt kunne finde frem til, hvilke ATB-instanser der er kompetente til at
behandle deres sag. Med henblik herpå sikrer forslaget, at forbrugerne vil
kunne finde oplysninger om den kompetente ATB-instans i de vigtigste af de
handelsdokumenter, som den erhvervsdrivende stiller til rådighed, og, hvis den
erhvervsdrivende har et netsted, da på dette netsted. Herudover skal de
erhvervsdrivende oplyse forbrugerne om, hvorvidt de forpligter sig til at
anvende alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med klager, som en forbruger
indgiver mod dem. Denne forpligtelse vil tilskynde erhvervsdrivende til
hyppigere at anvende alternativ tvistbilæggelse. I henhold til nærværende forslag skal
medlemsstaterne sikre, at forbrugerne kan få bistand, når de er involveret i en
grænseoverskridende tvist. Medlemsstaterne kan delegere ansvaret for denne
opgave til deres centre i Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net),
der i øjeblikket sørger for at henvise forbrugerne til de ATB-instanser, der er
kompetente til at behandle deres grænseoverskridende tvister. I henhold til forslaget vil ATB-instanser
blive opfordret til at blive medlemmer af netværk af ATB-instanser på sektorspecifikke
områder, når de behandler tvister på et sådant område. Herudover tilskynder
nærværende forslag til samarbejde mellem ATB-instanser og nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Nærværende forslag indeholder bestemmelser,
der sikrer efterlevelsen af strenge garantier for fortrolighed og
databeskyttelse, i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.
3.1.3.
ATB-instansers kvalitet
Nærværende forslag har til formål at sikre, at
ATB-instanser overholder kvalitetsprincipperne uvildighed, gennemsigtighed,
effektivitet og rimelighed. Der er fastlagt sådanne principper i to
henstillinger fra Kommissionen. Ved at gøre disse principper bindende vil
forslaget føre til fælles spilleregler for alternativ tvistbilæggelse og styrke
både forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til ATB-procedurer. Gennemsigtighed i forbindelse med
ATB-instanser forventes at sikre, at parterne får alle de oplysninger, de har
brug for, for at kunne træffe en informeret beslutning, inden de indleder en
ATB-procedure. ATB-procedurer bør være effektive og undgå visse ulemper i
forbindelse med domstolsprocedurer såsom disses omkostninger, lange varighed og
kompleksitet. På grundlag af konklusionerne af eksisterende undersøgelser
kræves det i forslaget, at tvister skal løses inden for 90 dage. Af hensyn til ATB-procedurers
tilgængelighed fastsættes det i nærværende forslag, at de bør være gratis eller
forbundet med beskedne omkostninger for forbrugerne.
3.1.4.
Overvågning
For at sikre, at ATB-instanser fungerer
korrekt og yder forbrugere og erhvervsdrivende service af god kvalitet, bør de
gøres til genstand for nøje overvågning. I hver enkelt medlemsstat vil en
kompetent myndighed være ansvarlig for overvågningen af den måde, hvorpå de
ATB-instanser, der findes på dens område, fungerer. De kompetente myndigheder vil
bl.a. på grundlag af oplysninger, som ATB-instanserne tilsender dem, vurdere,
om en given ATB-instans opfylder kvalitetskravene i dette forslag. Herudover vil
de kompetente myndigheder offentliggøre regelmæssige rapporter om
ATB-instansers udvikling og virkemåde. Kommissionen skal hvert tredje år
forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af direktivet.
3.2.
Nærhedsprincippet
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel
114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Udviklingen af et velfungerende ATB-system i
Unionen, baseret på medlemsstaternes eksisterende ATB-instanser og i
overensstemmelse med deres retstraditioner, vil styrke forbrugernes tillid til
det indre detailmarked, bl.a. på e-handelsområdet. Det vil også give
virksomhederne nye muligheder. Hvis medlemsstaterne handler alene, vil det
sandsynligvis føre til yderligere opsplitning med hensyn til alternativ
tvistbilæggelse, hvilket igen vil bidrage til uensartet behandling af forbrugere og erhvervsdrivende i det indre marked
og føre til forskellige niveauer for klageadgang for forbrugerne i Unionen.
Handling på EU-plan, således som det er foreslået, forventes at give de
europæiske forbrugere samme beskyttelsesniveau og at fremme konkurrencen mellem virksomhederne,
hvilket vil øge udvekslingen af varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne. Fastlæggelse på EU-plan af fælles principper
og regler for ATB-instanser og -procedurer i alle medlemsstater vil være
forbundet med den klare fordel, at det sikrer effektiv og fyldestgørende behandling af tvister på forbrugerområdet i
forbindelse med både nationale og grænseoverskridende transaktioner. Det vil
også sikre et ensartet kvalitetsniveauet for ATB-procedurer i Unionen. Forskellene i de nationale politikker
vedrørende ATB-procedurer (eller mangelen på samme) viser, at ensidig handling
fra medlemsstaternes side ikke fører til nogen tilfredsstillende løsning for
forbrugere og virksomheder. Effektiv alternativ tvistbilæggelse i forbindelse
med grænseoverskridende tvister kræver et velfungerende system af nationale ATB-instanser,
som den EU-dækkende OTB-platform kan støtte sig til.
3.3.
Proportionalitet
Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet af følgende grunde: Forslaget går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå dets mål. Det regulerer ikke alle ATB-aspekter, men
fokuserer på nogle vigtige aspekter af udenretslig tvistbilæggelse.
Rammedirektivet tager udgangspunkt i de ATB-instanser, der allerede findes, og
overlader det til medlemsstaterne at vælge form og metode til at opnå de
forventede resultater. Målene
i dette forslag vil blive opfyldt til de laveste omkostninger for virksomheder
og medlemsstater, idet man undgår dobbeltudgifter og unødvendige administrative
byrder.
4.
Virkninger for budgettet
Forslaget har ingen virkninger for EU's budget. Der er derfor ikke
knyttet nogen finansieringsoversigt til forslaget. 2011/0373 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse
med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004
og direktiv 2009/22/EF (direktivet om ATB på forbrugerområdet) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, og under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[17], efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[18], efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1)
I henhold til artikel 169, stk. 1, og artikel 169,
stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
skal Unionen bidrage til virkeliggørelsen af et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som den vedtager i henhold
til artikel 114 i traktaten. I henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder skal der sikres et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker. (2)
I henhold til artikel 26, stk. 2, i TEUF
indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed
for varer og tjenesteydelser. For at forbrugerne kan have tillid til og drage
fordel af det indre marked, er det nødvendigt, at de har adgang til enkle og billige
metoder til løsning af tvister, der opstår i forbindelse med salg af varer
eller levering af tjenesteydelser. Dette gælder såvel offline- som
onlinetransaktioner og er særlig vigtigt, når forbrugerne handler på tværs af
grænserne. (3)
Alternativ tvistbilæggelse (ATB) byder på nemme,
hurtige, og billige udenretslige løsninger på tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende.
Alternativ tvistbilæggelse er imidlertid endnu ikke tilstrækkelig udviklet i
Den Europæiske Union. For at forbrugerne kan udnytte denne tvistbilæggelsesforms
potentiale fuldt ud, er det nødvendigt, at den er til rådighed i forbindelse
med alle former for tvister på forbrugerområdet, at ATB-procedurernes
kvalitetsniveauer er ensartede, og at forbrugere og erhvervsdrivende har
kendskab til disse procedurer. Det er også nødvendigt, at ATB-instanser
behandler grænseoverskridende tvister effektivt. (4)
I "Akten for det indre marked"[19] har Kommissionen peget på
lovgivning om alternativ tvistbilæggelse, som også omfatter e-handel, som en af
de tolv løftestænger til at skabe vækst og styrke tilliden til det indre
marked. (5)
Det Europæiske Råd har opfordret Parlamentet og
Rådet til inden udgangen af 2012 at vedtage et første sæt prioriterede
foranstaltninger med henblik på relancering af det indre marked[20]. (6)
Det er nødvendigt at udvikle effektiv alternativ
tvistbilæggelse i Den Europæiske Union for at styrke forbrugernes tillid til
det indre marked, også på e-handelsområdet. Arbejdet hermed bør baseres på
medlemsstaternes eksisterende ATB-procedurer og tage hensyn til deres
retstraditioner. (7)
Dette direktiv bør finde anvendelse på kontraktlige
tvister, der opstår mellem forbrugere og erhvervsdrivende i forbindelse med
salg af varer eller levering af tjenesteydelser i alle erhvervssektorer. Det
bør omfatte klager indgivet af forbrugere mod erhvervsdrivende, men også klager
indgivet af erhvervsdrivende mod forbrugere. Dette direktiv bør ikke finde
anvendelse på tvister mellem erhvervsdrivende; dog bør det ikke forhindre
medlemsstaterne i at vedtage eller opretholde bestemmelser om procedurer for
udenretslig bilæggelse af sådanne tvister. (8)
Definitionen af "forbruger" bør dække
fysiske personer, der ikke handler som led i deres erhverv. Men hvis aftalen
indgås delvis som led i og delvis ikke som led i personens erhverv (aftaler med
dobbelt formål), og det erhvervsmæssige formål er begrænset således, at det
ikke er fremherskende i den samlede forsyning, bør den pågældende person også anses
for at være en forbruger. (9)
Dette direktiv berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008
om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område[21], Rådets forordning (EF) nr.
44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[22], Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om
lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)[23] og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler
for kontraktlige forpligtelser (Rom I)[24].
(10)
Dette direktiv bør have forrang for EU-lovgivning,
der indeholder bestemmelser, som har til formål at tilskynde til oprettelse af
ATB-instanser i en specifik sektor. Stilles der i sektorspecifik lovgivning krav
om oprettelse af sådanne instanser, bør dette direktiv kun have forrang,
såfremt den pågældende lovgivning ikke sikrer mindst samme grad af
forbrugerbeskyttelse. (11)
Der er stor forskel på ATB-instanserne på EU-plan,
men også i de enkelte medlemsstater. Dette direktiv bør dække enhver varigt
etableret instans, som tilbyder tvistbilæggelse gennem en ATB-procedure. En
voldgiftsprocedure, der indføres ad hoc uden for rammerne af en ATB-instans i
forbindelse med en enkelttvist mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, bør
ikke betragtes som en ATB-procedure. (12)
Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på
procedurer ved tvistbilæggelsesinstanser, hvor de fysiske personer, der er
ansvarlige for tvistbilæggelsen, er ansat alene af den erhvervsdrivende, og ej
heller på procedurer som led i forbrugerklageordninger, der drives af den
erhvervsdrivende. Det bør ikke finde anvendelse på direkte forhandlinger mellem
parterne. Endvidere bør det ikke finde anvendelse på en dommers forsøg på at
bilægge en tvist under en retssag vedrørende den pågældende tvist. (13)
Medlemsstaterne bør sikre, at tvister, der er
omfattet af dette direktiv, kan indbringes for en ATB-instans, der opfylder
kravene i dette direktiv. Medlemsstaterne bør have mulighed for at opfylde
denne forpligtelse ved at forlade sig på eksisterende ATB-instanser og tilpasse
disses kompetenceområde, hvis det er nødvendigt,
eller ved at foranstalte oprettelse af nye ATB-instanser. Dette direktiv
bør ikke forpligte medlemsstaterne til at oprette en specifik ATB-instans i hver
detailsektor. Medlemsstaterne bør have mulighed for at oprette en ekstra
ATB-instans til behandling af tvister, som
ingen specifik instans er kompetent til at løse. (14)
Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at erhvervsdrivende,
der er etableret i en medlemsstat, kan høre under en ATB-instans, der er etableret
i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør tilskynde til oprettelse af sådanne
instanser. (15)
Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at
medlemsstaterne kan opretholde eller indføre ATB-procedurer til samlet
behandling af mere eller mindre identiske tvister mellem en erhvervsdrivende og
flere forbrugere. Sådanne procedurer kan ses som et første skridt til den fremtidige
udvikling af kollektive ATB-procedurer i Unionen. (16)
Behandlingen af oplysninger vedrørende tvister, der er omfattet af direktiv, bør
overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger i de love og
administrative bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. (17)
De fysiske personer, der varetager alternativ
tvistbilæggelse, bør kun betragtes som uvildige, hvis de ikke kan udsættes for
pres, som kan påvirke deres holdning til tvisten. Det er særlig nødvendigt at
sikre, at et sådant pres ikke forekommer, når ATB-instanser finansieres af en
af parterne i tvisten eller af en organisation, som en af parterne er medlem
af. (18)
For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med
ATB-instanser og -procedurer er det nødvendigt, at parterne får alle de
oplysninger, de har brug for, for at kunne træffe en informeret beslutning,
inden de indleder en ATB-procedure. (19)
ATB-procedurer bør være effektive. De bør være enkle
og hurtige, således at deres varighed almindeligvis ikke overskrider 90 dage.
ATB-instansen bør kunne forlænge denne frist, når den pågældende tvists
kompleksitet tilsiger det. (20)
ATB-procedurer bør være gratis eller forbundet med
beskedne omkostninger for forbrugerne, således at det forbliver økonomisk
overkommeligt for forbrugerne at anvende dem. (21)
ATB-procedurer bør være rimelige, således at
parterne i en tvist er fuldt informerede om deres rettigheder og om følgerne af
de valg, de foretager som led i en ATB-procedure. (22)
Når der opstår en tvist, er det nødvendigt, at
forbrugerne hurtigt kan finde frem til, hvilke ATB-instanser der er kompetente
til at behandle deres klage, og finde ud af, om den berørte erhvervsdrivende er
villig til at deltage i retsforhandlinger ved en ATB-instans. Erhvervsdrivende
bør derfor meddele dette i deres vigtigste handelsdokumenter og, hvis de har et
netsted, da på dette netsted. Denne forpligtelse bør ikke berøre artikel 6,
stk. 1, litra t), artikel 7, stk. 1, og artikel 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder[25]. I henhold til artikel 6, stk.
1, litra t), i direktiv 2011/83/EU skal den erhvervsdrivende, inden forbrugeren
bindes af en aftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast
forretningssted, give forbrugeren oplysninger om muligheden for adgang til en
udenretslig procedure for klageadgang og bilæggelse af tvister, som den
erhvervsdrivende er underkastet, og forudsætningerne for denne adgang. I
artikel 7, stk. 1, i direktiv 2011/83/EU fastsættes det, for så vidt angår
aftaler indgået uden for fast forretningssted, at disse oplysninger skal gives
på papir eller, hvis forbrugeren samtykker, på et andet varigt medium. (23)
Dette direktiv foreskriver ikke, at det skal være
obligatorisk for erhvervsdrivende at deltage i ATB-procedurer, eller at
resultaterne af sådanne procedurer, når en forbruger har indgivet en klage mod
dem, skal være bindende for de erhvervsdrivende. Dette direktiv berører dog
ikke eventuelle nationale bestemmelser, der gør det obligatorisk for erhvervsdrivende
at deltage i sådanne procedurer, eller som gør resultaterne heraf bindende for de
erhvervsdrivende, forudsat at denne lovgivning ikke forhindrer parterne i at
udøve deres ret til adgang til retssystemet, der er sikret ved artikel 47 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (24)
Medlemsstaterne bør sikre, at ATB-instanser
samarbejder om løsningen af grænseoverskridende tvister. (25)
Netværk af ATB-instanser, der letter løsningen af
grænseoverskridende tvister, som f.eks. Fin-Net på området finansielle
tjenesteydelser, bør styrkes i Unionen. Medlemsstaterne bør tilskynde
ATB-instanser til at tilslutte sig sådanne netværk. (26)
Et tæt samarbejde mellem ATB-instanser og de nationale
myndigheder, der har ansvaret for håndhævelse af EU-lovgivningen om
forbrugerbeskyttelse, forventes at styrke den effektive anvendelse af denne
lovgivning. (27)
For at sikre, at ATB-instanser fungerer
korrekt og effektivt, bør de gøres til genstand for nøje overvågning.
Kommissionen og de myndigheder, der er kompetente i forbindelse med dette
direktiv, bør offentliggøre og ajourføre en liste over ATB-instanser, der er i
overensstemmelse med dette direktiv. Andre organer såsom ATB-instanser,
forbrugersammenslutninger, erhvervsorganisationer og Det Europæiske Netværk af
Forbrugercentre bør også offentliggøre denne liste. Herudover bør de kompetente
myndigheder offentliggøre regelmæssige rapporter om ATB-instansernes udvikling
og virkemåde. ATB-instanser bør tilsende de kompetente myndigheder specifikke
oplysninger, som disse rapporter skal baseres på. Medlemsstaterne bør tilskynde
ATB-instanser til at give disse oplysninger i overensstemmelse med
Kommissionens henstilling 2010/304/EU om en harmoniseret metode til
klassificering og indberetning af klager og forespørgsler fra forbrugere[26]. (28)
Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for
overtrædelser af dette direktivs bestemmelser om de oplysninger, de
erhvervsdrivende skal give forbrugerne, og de oplysninger, som ATB-instanserne
skal meddele de kompetente myndigheder, og sikre, at de iværksættes.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. (29)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse (forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde)[27] bør ændres for i bilaget at indsætte en henvisning til
dette direktiv og dermed styrke det grænseoverskridende samarbejde om håndhævelsen af dette direktiv. (30)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22 af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på
området beskyttelse af forbrugernes interesser[28]
bør ændres for i bilaget at indsætte en henvisning til dette direktiv og dermed
sikre, at de kollektive forbrugerinteresser, der fastlægges i dette direktiv,
beskyttes. (31)
Målet for dette direktiv, nemlig er at bidrage til,
at det indre marked fungerer efter hensigten ved at sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål. (32)
I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder
og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder anerkender, særlig artikel 7, 8, 38 og 47 — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1
Genstand Formålet med dette direktiv er at bidrage til
det indre markeds funktion og til virkeliggørelsen af et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau ved at sikre, at tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende
kan indbringes for instanser, der tilbyder uvildige, gennemsigtige, effektive
og rimelige procedurer for alternativ tvistbilæggelse. Artikel 2
Anvendelsesområde 1.
Dette direktiv finder anvendelse på procedurer for
udenretslig løsning af kontraktlige tvister, der opstår i forbindelse med salg
af varer og levering af tjenesteydelser fra en erhvervsdrivende, der er
etableret i Unionen, til en forbruger, der er bosiddende i Unionen, ved
mellemkomst af en tvistbilæggelsesinstans, der foreslår eller påbyder en
løsning eller samler parterne med henblik på at formidle en mindelig løsning, i
det følgende benævnt "ATB-procedurer". 2.
Direktivet finder ikke anvendelse på: a) procedurer ved tvistbilæggelsesinstanser,
hvor de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistbilæggelsen, er ansat
alene af den erhvervsdrivende b) procedurer som led i
forbrugerklageordninger, der drives af den erhvervsdrivende c) direkte forhandling mellem forbrugeren og
den erhvervsdrivende, der eventuelt kan lade sig repræsentere d) en dommers forsøg på at bilægge en tvist
under en retssag vedrørende den pågældende
tvist. Artikel 3
Forhold til anden EU-lovgivning 1. Dette direktiv berører ikke direktiv
2008/52/EF, forordning (EF) nr. 44/2001, forordning (EF) nr. 864/2007 og
forordning (EF) nr. 593/2008. 2. Artikel 5, stk. 1, i dette direktiv
har forrang for de i bilaget nævnte bestemmelser. 3. Dette direktiv har kun forrang for
bindende bestemmelser i sektorspecifik EU-lovgivning vedrørende alternativ
tvistbilæggelse, såfremt disse bestemmelser ikke sikrer en mindst tilsvarende
grad af forbrugerbeskyttelse. Artikel 4
Definitioner I dette direktiv forstås ved: a) "forbruger": enhver fysisk
person, der ikke handler som led i sit erhverv b) "erhvervsdrivende": enhver
fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der er tale om offentligt
eller privat ejerskab, der handler, herunder via en anden person, der optræder
i dennes navn eller på dennes vegne, som led i sit erhverv c) en erhvervsdrivende er etableret: –
hvis der er tale om en fysisk person, dér, hvor han
har sit forretningssted –
hvis der er tale om et selskab eller en anden
juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, dér,
hvor det/den har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller forretningssted,
herunder en filial, et agentur eller en lignende virksomhed d) "grænseoverskridende
tvist": en kontraktlig tvist, der opstår i forbindelse med salg af varer
eller levering af tjenesteydelser, hvis forbrugeren på det tidspunkt, hvor han
bestiller varerne eller tjenesteydelserne, er bosiddende i en anden medlemsstat
end den, hvor den erhvervsdrivende er etableret e) "ATB-instans": enhver
varigt etableret instans - uanset hvordan den betegnes eller hvordan der
henvises til den - som tilbyder tvistbilæggelse gennem en ATB-procedure f) en ATB-instans er etableret: –
hvis instansen drives af en fysisk person, dér,
hvor den pågældende udfører alternativ tvistbilæggelsesvirksomhed –
hvis instansen drives af en juridisk person eller
en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, dér, hvor den pågældende
juridiske person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer
udfører alternativ tvistbilæggelsesvirksomhed eller har sit vedtægtsmæssige
hjemsted –
hvis instansen drives af en myndighed eller et
andet offentligt organ, dér, hvor den pågældende myndighed eller det pågældende
offentlige organ har sit hjemsted. KAPITEL II
ADGANG TIL OG PRINCIPPER FOR ALTERNATIV TVISTBILÆGGELSE Artikel 5
Adgang til alternativ tvistbilæggelse 1.
Medlemsstaterne sikrer, at tvister, der er omfattet
af dette direktiv, kan indbringes for en ATB-instans, der opfylder kravene i
dette direktiv. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser: a) har et netsted, hvor parterne kan indgive
klage online b) giver parterne mulighed for at udveksle
oplysninger med dem ad elektronisk vej c) accepterer både nationale og
grænseoverskridende tvister, herunder tvister omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [nummer
indsættes af Publikationskontoret] af [dato
indsættes af Publikationskontoret] om onlinetvistbilæggelse
på forbrugerområdet (forordningen om OTB på forbrugerområdet)[29] d) når de behandler tvister, som er omfattet
af dette direktiv, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
behandlingen af personoplysninger overholder reglerne om beskyttelse af
personoplysninger i den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv
95/46/EF. 3.
Medlemsstaterne kan opfylde deres forpligtelse i
henhold til stk. 1 ved at sikre, at der findes en ekstra ATB-instans, som er
kompetent til at behandle tvister i henhold til nævnte stykke, som ingen
eksisterende ATB-instans er kompetent til at løse. Artikel 6
Sagkundskab og uvildighed 1.
Medlemsstaterne sikrer, at de fysiske personer, der
varetager alternativ tvistbilæggelse, er i besiddelse af den nødvendige sagkundskab,
og at de er uvildige. Dette sker ved at sikre, at de: a) har den nødvendige viden og erfaring samt
de krævede færdigheder inden for alternativ tvistbilæggelse b) ikke kan afsættes uden gyldig grund c) ikke har nogen interessekonflikt med
nogen af parterne i tvisten. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser - hvor de
fysiske personer, der varetager tvistbilæggelsen, er medlemmer af et kollegium
- sørger for, at der i dette kollegium er et ligeligt antal repræsentanter for
forbruger- og erhvervsinteresser. Artikel 7
Gennemsigtighed 1.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser på deres netsteder
og i trykt form på deres lokaliteter offentliggør oplysninger om: a) de fysiske personer, der varetager den alternative
tvistbilæggelse, hvordan de er udpeget, og for hvor lang tid b) finansieringskilden, herunder hvor stor en
procentdel er hhv. offentlig og privat finansiering c) hvis det er relevant, deres medlemskab af
netværk af ATB-instanser, der letter grænseoverskridende tvistbilæggelse d) de former for tvister, de er kompetente
til at behandle e) de procedureregler, der gælder for
bilæggelse af en tvist f) de sprog, hvorpå klager kan indgives til
ATB-instansen, og hvorpå ATB-proceduren afvikles g) den type regler, ATB-instansen kan lægge
til grund for tvistbilæggelse (f.eks. retsregler, billighedshensyn og
adfærdskodekser) h) eventuelle forhåndskrav, som parterne
skal opfylde, inden der kan indledes en ATB-procedure i) eventuelle omkostninger, parterne skal
dække j) ATB-procedurens omtrentlige varighed k) retsvirkningen af ATB-procedurens
resultater. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser på deres netsteder
og i trykt form på deres lokaliteter offentliggør årsrapporter om deres
virksomhed. Disse rapporter skal indeholde følgende oplysninger om både
nationale og grænseoverskridende tvister: a) antal modtagne klager og disses art b) eventuelle tilbagevendende problemer, som
fører til tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende c) procentdel af tvistbilæggelsesprocedurer,
der er indstillet, inden man er nået frem til et resultat d) den gennemsnitlige tid, det har taget at
løse tvister e) i hvilket omfang resultaterne af
ATB-procedurerne er blevet efterlevet, hvis dette vides f) hvis det er relevant, samarbejdet inden
for netværk af ATB-instanser, der letter løsningen af grænseoverskridende
tvister. Artikel 8
Effektivitet Medlemsstaterne sikrer, at ATB-procedurer er
effektive og opfylder følgende krav: a) ATB-proceduren er lettilgængelig for
begge parter, uanset hvor de er bosat/etableret b) parterne har adgang til proceduren
uden at være forpligtet til at bruge en retlig repræsentant; parterne kan dog
lade sig repræsentere eller bistå af tredjemand i en hvilken som helst fase af
proceduren c) ATB-proceduren er gratis eller kun
forbundet med beskedne omkostninger for forbrugerne d) tvisten løses inden for 90 dage fra
datoen for ATB-instansens modtagelse af klagen. I tilfælde af komplekse tvister
kan ATB-instansen forlænge denne frist. Artikel 9
Rimelighed 1.
I forbindelse med ATB-procedurer sikrer
medlemsstaterne: a) at parterne har mulighed for at fremsætte
deres synspunkter og gøre sig bekendt med den anden parts anbringender samt i
givet fald ekspertudtalelser b) at resultaterne af ATB-proceduren stilles
skriftligt til rådighed for begge parter eller på et varigt medium, idet de
også begrundes. 2.
I forbindelse med ATB-procedurer, der har til
formål at løse en tvist ved at foreslå en løsning, sikrer medlemsstaterne: a) at forbrugeren, inden han accepterer den
foreslåede løsning, oplyses om følgende: i) han kan vælge at acceptere eller ikke
acceptere den foreslåede løsning ii) den foreslåede løsning kan være mindre
favorabel end en afgørelse truffet efter retsreglerne af en domstol iii) han kan søge uafhængig rådgivning, før
forslaget til løsning accepteres eller afvises b) at parterne, inden de accepterer en
foreslået løsning, oplyses om retsvirkningerne heraf c) at parterne, inden de udtrykker deres
accept af en foreslået løsning eller en mindelig aftale, har rimelig tid til at
overveje den. KAPITEL III
OPLYSNING OG SAMARBEJDE Artikel 10
Oplysninger, som de erhvervsdrivende skal give forbrugerne 1.
Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende, der er
etableret på deres område, oplyser forbrugerne om, hvilke ATB-instanser de
hører under, og som er kompetente til at behandle potentielle tvister mellem
dem og forbrugerne. Disse oplysninger skal bl.a. omfatte adresserne på de
relevante ATB-instansers netsteder og præcisere, hvorvidt den erhvervsdrivende
forpligter sig til at anvende disse instanser til at løse tvister med
forbrugerne. 2.
De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være varigt
tilgængelige på en nem, direkte og fremtrædende måde på den erhvervsdrivendes netsted,
hvis et sådant findes, i de generelle betingelser for aftaler mellem den
erhvervsdrivende og en forbruger om salg af varer eller levering af
tjenesteydelser samt i fakturaer og kvitteringer vedrørende sådanne aftaler. De
skal præcisere, hvor der kan findes yderligere oplysninger om den pågældende
ATB-instans og om betingelserne for dens anvendelse. 3.
Bestemmelserne i denne artikel berører ikke
bestemmelserne i artikel 6, 7, og 8 i direktiv 2011/83/EU vedrørende
forbrugeroplysning i forbindelse med aftaler om fjernsalg og aftaler indgået
uden for fast forretningssted. Artikel 11
Bistand til forbrugere 1.
Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere kan opnå
bistand for så vidt angår tvister, der opstår i forbindelse med
grænseoverskridende salg af varer eller levering af tjenesteydelser. Bistanden
skal navnlig hjælpe forbrugerne med at få adgang til en ATB-instans, der
opererer i en anden medlemsstat, og som er kompetent til at behandle deres
grænseoverskridende tvist. 2.
Medlemsstaterne kan overdrage ansvaret for den i
stk. 1 omhandlede opgave til deres centre i Det Europæiske Netværk af
Forbrugercentre, forbrugersammenslutninger eller ethvert andet organ. Artikel 12
Generelle oplysninger Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser,
forbrugersammenslutninger, erhvervsorganisationer, centrene i Det Europæiske
Netværk af Forbrugercentre og i givet fald de organer, der er udpeget i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, på deres lokaliteter og netsteder
offentliggør listen over ATB-instanser, jf. artikel 17, stk. 3. Artikel 13
Samarbejde mellem ATB-instanser om løsning af grænseoverskridende tvister 1.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser
samarbejder om løsningen af grænseoverskridende tvister. 2.
Findes der på et sektorspecifikt område i Unionen
et netværk af ATB-instanser, der letter løsningen af grænseoverskridende
tvister, tilskynder medlemsstaterne ATB-instanser, der behandler tvister på det
pågældende område, til at blive medlemmer af dette netværk. 3.
Kommissionen offentliggør en liste med de i stk. 1
omhandlede netværks navne og kontaktoplysninger. Kommissionen ajourfører om
nødvendigt denne liste hvert andet år. Artikel 14
Samarbejde mellem ATB-instanser og nationale myndigheder, der håndhæver
EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse 1.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanserne
samarbejder med de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
EU-lovgivning om forbrugerbeskyttelse. 2.
Dette samarbejde skal bl.a. omfatte gensidig
underretning om erhvervsdrivendes forretningspraksis, som forbrugere har klaget
over. Det skal også omfatte levering af teknisk vurdering og tekniske
oplysninger fra disse nationale myndigheder til ATB-instanser, når det er
nødvendigt for behandlingen af enkelttvister. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at samarbejde og gensidig
underretning i henhold til stk. 1 og 2 overholder reglerne om beskyttelse af
personoplysninger i direktiv 95/46/EF. KAPITEL IV
OVERVÅGNING AF ATB-INSTANSER Artikel 15
Udpegning af kompetente myndigheder 1.
Medlemsstaterne udpeger hver især en kompetent
myndighed, der skal have ansvaret for at overvåge, hvordan de ATB-instanser,
der er etableret på deres område, fungerer og udvikler sig. De meddeler
Kommissionen, hvilken myndighed de har udpeget. 2.
Kommissionen udarbejder en liste over de kompetente
myndigheder, den har fået meddelelse om i henhold til stk. 1, og offentliggør
denne liste i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 16
Oplysninger, som ATB-instanser skal give de kompetente myndigheder 1.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser, som er
etableret på deres område, meddeler den kompetente myndighed følgende: a) deres navn, kontaktoplysninger og netsted b) oplysninger om deres opbygning og
finansiering, herunder oplysninger om de fysiske personer, der varetager den
alternative tvistbilæggelse, hvordan de aflønnes, og hvem deres arbejdsgiver er c) deres procedureregler d) i givet fald, deres gebyrer e) ATB-procedurens omtrentlige varighed f) det eller de sprog, hvorpå der kan indgives
klage, og hvorpå ATB-proceduren kan afvikles g) oplysninger om de forhold, der er
nødvendige til at fastslå deres kompetence h) en begrundet udtalelse, hvori
ATB-instansen selv vurderer, om den kan betegnes som en ATB-instans, der falder
ind under dette direktivs anvendelsesområde, og om
den opfylder kravene i kapitel II. I tilfælde af ændringer af de i litra a) til g)
omhandlede oplysninger skal ATB-instanser omgående meddele disse til den
kompetente myndighed. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at ATB-instanser mindst en
gang om året meddeler de kompetente myndigheder følgende oplysninger: a) antal modtagne klager og disses art b) procentdel af ATB-procedurer, der er
indstillet, inden man er nået frem til et resultat c) den gennemsnitlige tid, det har taget at
løse de modtagne klager d) i hvilket omfang resultaterne af
ATB-procedurerne er blevet efterlevet, hvis dette vides e) relevante statistiske data, som viser,
hvordan de erhvervsdrivende anvender alternativ tvistbilæggelse i forbindelse
med deres tvister med forbrugerne f) eventuelle tilbagevendende problemer,
som fører til tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende g) hvis det er relevant, en vurdering af
effektiviteten af deres samarbejde inden for netværk af ATB-instanser, der
letter løsningen af grænseoverskridende tvister h) instansens egen evaluering af dens ATB-procedures
effektivitet og af eventuelle metoder til forbedring heraf. Artikel 17
De kompetente myndigheders og Kommissionens rolle 1.
De kompetente myndigheder vurderer på grundlag af
de i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, modtagne oplysninger, om de
ATB-instanser, de har fået underretning om, kan betegnes som ATB-instanser, der
falder ind under anvendelsesområdet for dette
direktiv, og om de opfylder kravene i kapital II. 2.
De kompetente myndigheder udarbejder på grundlag af
den i stk. 1 omhandlede vurdering en liste over de ATB-instanser, der opfylder
betingelserne i stk. 1. Listen skal omfatte følgende: a) navn, kontaktoplysninger og netsted for
disse ATB-instanser b) i givet fald, deres gebyrer c) det eller de sprog, hvorpå der kan indgives
klage, og hvorpå ATB-proceduren kan afvikles d) de forhold, der er nødvendige til at
fastslå deres kompetence e) hvorvidt parterne eller i givet fald deres
repræsentanter skal være fysisk til stede f) hvorvidt resultaterne af proceduren er
bindende eller ej. De kompetente myndigheder tilsender Kommissionen denne
liste. I tilfælde af, at den kompetente myndighed får tilsendt ændringer i
overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, andet afsnit, ajourføres listen
omgående og de relevante oplysninger meddeles Kommissionen. 3.
Kommissionen udarbejder en liste over de
ATB-instanser, den har fået underretning om i overensstemmelse med stk. 2, og
ajourfører denne liste, hver gang den meddeles ændringer i overensstemmelse med
stk. 2, tredje afsnit, andet punktum. Kommissionen offentliggør denne liste og ajourføringerne
heraf og sender den til de kompetente myndigheder og medlemsstaterne. 4.
De kompetente myndigheder offentliggør hver især
den konsoliderede liste over ATB-instanser, jf. stk. 3, på deres netsted og på
enhver anden måde, som de måtte finde passende. 5.
Hvert andet år offentliggør de kompetente
myndigheder en rapport om ATB-instansernes udvikling og virkemåde. Rapporten
skal især: a) hvis det er relevant, afdække de områder,
hvor tvister, som er omfattet af dette direktiv, endnu ikke er omfattet af
ATB-procedurer b) afdække bedste praksis hos ATB-instanser c) hvis det er relevant, påpege mangler -
underbygget med statistiske data - der forhindrer ATB-instanser i at fungere
efter hensigten i forbindelse med både nationale og grænseoverskridende tvister
d) eventuelt fremsætte henstillinger til,
hvordan man kan forbedre den måde, hvorpå ATB-instanser fungerer. KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 18
Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i
medfør af artikel 10 og artikel 16, stk. 1 og 2, i dette direktiv, og træffer
alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.
Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes
grovhed og have afskrækkende virkning. Artikel 19
Ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004
indsættes som punkt 20: "20. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv […] af […] om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF)
nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktivet om ATB på forbrugerområdet)
(EUT L […] af […], s. […]): artikel 10." Artikel 20
Ændring af direktiv 2009/22/EF I bilaget til direktiv 2009/22 indsættes som
punkt 14: "14. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv […] af […] om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF)
nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktivet om ATB på forbrugerområdet)
(EUT L […] af […], s. […]): artikel 10." Artikel 21
Underretning 1.
Senest den [samme dato som i artikel 22, stk. 1,
indsættes af Publikationskontoret = datoen for
direktivets gennemførelse] tilsender medlemsstaterne Kommissionen følgende
oplysninger: a) hvis det er relevant, navne og
kontaktoplysninger på de organer, der er udpeget i overensstemmelse med artikel
11, stk. 2, og b) hvilke kompetente myndigheder der er
udpeget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om
eventuelle efterfølgende ændringer af disse oplysninger. 2.
Senest den [dato indsættes af Publikationskontoret: seks måneder efter den
gennemførelsesdato, der skal indsættes i artikel 22, stk. 1] tilsender
medlemsstaterne Kommissionen den første liste, jf. artikel 17, stk. 2. 3.
Kommissionen fremsender de i stk. 1, litra a),
omhandlede oplysninger til medlemsstaterne. Artikel 22
Gennemførelse 1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den
[dato indsættes af Publikationskontoret: 18
måneder efter ikrafttrædelsen]. De tilsender straks Kommissionen disse
bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de
pågældende love og bestemmelser og dette direktiv. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne. 2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til
de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv. Artikel 23
Rapport Senest den [dato indsættes af Publikationskontoret: fem år efter ikrafttrædelsen]
og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af
dette direktiv. Rapporten skal vurdere udviklingen vedrørende og anvendelsen af
ATB-instanser samt dette direktivs virkninger for forbrugere og erhvervsdrivende.
Rapporten ledsages i givet fald af forslag til ændringer af direktivet. Artikel 24
Ikrafttrædelse Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 25
Adressater Dette direktiv er rettet til
medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF
af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF
(artikel 14, stk. 1) (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16). 2.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF
af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse
aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter,
videresalgs- og bytteaftaler (artikel 14, stk. 2) (EUT L 33 af 3.2.2009, s.
10). 3.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF
af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af
Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (artikel 53,
stk. 1) (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1). 4.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF
af 9. december 2002 om forsikringsformidling (artikel 11, stk. 1) (EUT L 9 af
15.1.2003, s. 3). 5.
Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af
15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked
for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (artikel 19, stk.
1, tredje afsnit) (EUT L 52 af 27.2.2008, s. 3). [1] Eurobarometer 342, "Consumer Empowerment", s.
169. [2] F.eks. forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1). [3] Kommissionens henstilling 98/257/EF om de principper,
der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretslig bilæggelse af
tvister på forbrugerområdet (EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31), og Kommissionens
henstilling 2001/310/EF om principper for udenretslige organer til mindelig
bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56). [4] Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net)
hjælper forbrugerne med at finde frem til den relevante ATB-instans i en anden
medlemsstat i tilfælde af grænseoverskridende tvister. [5] Fin-Net er et netværk af ATB-ordninger, som behandler
grænseoverskridende tvister mellem forbrugere og finansielle tjenesteydere. [6] F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles
regler for det indre marked for naturgas (EUT L 211 af 14.8.2009, hhv. s. 55 og
94), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008
om forbrugerkreditaftaler (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse
retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel,
i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000,
s. 1). [7] EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3. [8] Jf. "Study on the use of Alternative Dispute
Resolution in the European Union" af 16. oktober 2009, http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/adr_study.pdf,
s. 56-63, 112-115 og 120-121. [9] Europa 2020-flagskibsinitiativet "En digital
dagsorden for Europa" (KOM(2010) 245 endelig, s. 13) og Kommissionens meddelelse
"Akten for det indre marked" (KOM(2011) 206, s. 9). [10] Denne undersøgelse, foretaget af Civic Consulting of the
Consumer Policy Evaluation Consortium (CPEC), 2009, findes på: http://www.cc.cec/home/dgserv/sg/evaluation/pages/eims_en.htm. [11] "Consumer redress in the European Union: consumers'
experiences, perceptions and opinions", 2009 http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/docs/cons_redress_EU_qual_study_report_en.pdf. [12] http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/imco/dv/adr_study_/adr_study_en.pdf. [13] Offentlig høring om anvendelsen af alternativ
tvistbilæggelse til løsning af tvister vedrørende handelstransaktioner og
handelspraksis i EU:
http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/Feedback_Statement_Final.pdf. [14] http://www.european-consumer-summit.eu/workshops3_en.asp.
[15] 335 virksomheder fra samtlige EU-medlemsstater blev hørt
om deres erfaringer med og synspunkter vedrørende alternativ tvistbilæggelse: http://ec.europa.eu/yourvoice/ebtp/consultations/2010/adr/index_da.htm. [16] Under denne høring besvarede 927 små og mellemstore
virksomheder spørgsmål vedrørende alternativ tvistbilæggelse. [17] EUT C […] af ]…], s. […]. [18] EUT C […] af ]…], s. […]. [19] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Akten for det
indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid –
"Sammen om fornyet vækst" (KOM(2011) 206 endelig, s. 9). [20] Konklusioner fra Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011
(EUCO 10/11, s. 4); se også konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.
oktober 2011 (EUCO 52/11, s. 1-2). [21] EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3. [22] EFT L 12 af 16.1.2001, s. 32. [23] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40. [24] EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6. [25] EUT L […] af […], s. […]. [26] EUT L 136 af 2.6.2010, s. 1. [27] EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1. [28] EUT L 110 af 1.5.2009,
s. 30. [29] EUT L […] af […], s. […].