BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Politikkerne vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er blevet stadig vigtigere de senere år. Disse politikker står i centrum for de europæiske integrations­bestræbelser med henblik på at skabe et område uden indre grænser, som EU-borgere og tredjelandsstatsborgere kan indrejse i, og hvor de kan færdes, bo og arbejde, og derved bibringe nye idéer, kapital, viden og innovation eller dække behovene på de nationale arbejdsmarkeder, og hvor de samtidig kan have tillid til, at deres rettigheder fuldt ud respekteres, og at deres sikkerhed garanteres. Den stigende betydning af politikkerne på området indre anliggender blev bekræftet i Stockholmprogrammet[1] fra 2009, og det er også et af de områder, hvor Lissabontraktaten medførte de største ændringer.

På området EU's indre sikkerhed har en række nøgledokumenter såsom Kommissionens meddelelse om strategien for EU's indre sikkerhed i praksis[2] givet klare retningslinjer for gennemførelsen af aktiviteterne de kommende år. Intern sikkerhed er et område, hvor EU står over for store udfordringer. Terrorisme og organiseret kriminalitet, narkotikahandel, korruption, internetkriminalitet, menneskehandel og våbensmugling vil fortsat udgøre alvorlige trusler. Kriminalitetens samlede omfang forventes at forblive uændret, men arten heraf forventes at ændre sig, da de kriminelle vil anvende nye teknologier til at begå forbrydelserne med. Tværnational og organiseret kriminalitet kan forventes at vokse og blive mere sofistikeret og international. Visse typer kriminalitet såsom svig, hvidvaskning af penge og internetkriminalitet forventes at vokse. Der vil blive truffet yderligere foranstaltninger for at beskytte EU's kritiske infrastruktur mere effektivt mod navnlig terrorangreb og udvikle en integreret EU-strategi for risiko‑ og krisestyring. For at tackle alle disse fremtidige udfordringer er det vigtigt med en øget indsats på EU-plan for at beskytte borgerne mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører i praksis, bl.a. via en passende EU-finansiering. På den baggrund blev der i Stockholmprogrammet udtrykkeligt opfordret til, at der oprettes en fond til støtte for gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed og en sammenhængende og omfattende strategi for samarbejdet om retshåndhævelse, herunder forvaltning af EU's ydre grænser.

På den baggrund foreslog Kommissionen i sit forslag af 29. juni 2011 om den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020[3], at der oprettes en fond for intern sikkerhed som en del af en forenklet struktur med to fonde til brug ved fremtidige udgifter på området indre anliggender, som også omfatter en asyl‑ og migrationsfond. Budgettet for Fonden for Intern Sikkerhed får et samlet budget på 4 648 mio. EUR (i løbende priser), der skal støtte gennemførelsen af fem strategiske mål, der er fastsat i strategien for EU's indre sikkerhed: svække internationale kriminelle netværk, forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, styrke sikkerheden via grænseforvaltning og øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

Som følge af de forskellige retsgrundlag i traktaten for den brede række af strategiske mål, der skal dækkes, er det retligt ikke muligt at oprette Fonden for Intern Sikkerhed som et enkelt finansielt instrument. Det foreslås derfor, at fonden oprettes som en overordnet finansierings­ramme, der omfatter to sektorspecifikke forslag – herunder dette forslag – som suppleres af et horisontalt instrument, hvori der fastsættes fælles bestemmelser.

Den juridiske struktur forklares nærmere i afsnit 3.

2.           RESULTAT AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

I overensstemmelse med den større vægt, der lægges på evaluering som et redskab til støtte for beslutningstagning, underbygges dette forslag af resultaterne af evalueringer, høringer af de berørte parter og konsekvensanalysen.

Arbejdet med at udforme de fremtidige finansielle instrumenter på området indre anliggender begyndte i 2010 og fortsatte i 2011. Som en del af dette forberedende arbejde blev der iværksat en evaluering/konsekvensanalyse i december 2010 med bistand fra en ekstern kontrahent. Denne undersøgelse blev afsluttet i juli 2011 og sammenfattede de disponible evalueringsresultater for de eksisterende finansielle instrumenter og de problemer, mål og valgmuligheder, der blev set nærmere på i konsekvensanalysen, herunder de sandsynlige virkninger heraf. På grundlag af denne undersøgelse udarbejdede Kommissionen en konsekvensanalyserapport, som Udvalget for Konsekvensanalyse afgav udtalelse om den 9. september 2011.

I overensstemmelse med den større vægt, der blev lagt på evaluering som et redskab til støtte for beslutningstagning, tages der i dette lovgivningsforslag også hensyn til den formelle midtvejsevaluering af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder[4], som omfatter gennemførelsen af programmet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" (ISEC) og programmet "Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici" (CIPS) i tidsrummet 2007-2009. Kommissionen vurderede i sin rapport af 16. juni 2011 de kvantitative og kvalitative aspekter af gennemførelsen af programmerne og de opnåede resultater, herunder en præcis kortlægning af programaktiviteterne, en analyse af resultaterne af de finansierede projekter og en revision af instrumenterne og gennemførelsesmekanismerne for at indkredse mulige foranstaltninger til afhjælpning af manglerne.

Ved udarbejdelsen af dette forslag er der taget hensyn til resultaterne af en særlig offentlig onlinehøring om den fremtidige finansiering på området indre anliggender[5], der løb fra 5. januar til 20. marts 2011, og som var åben for berørte parter i EU og tredjelande. Der indkom i alt 115 svar fra enkeltpersoner og på vegne af organisationer, herunder otte holdningsdokumenter. Der indkom bidrag til høringen fra alle medlemsstaterne og fra visse tredjelande.

I april 2011 samlede konferencen om EU's fremtidige finansiering på området indre anliggender ("The future of EU funding for Home Affairs: A fresh look") en række vigtige berørte parter (medlemsstaterne, internationale organisationer, organisationer i civilsamfundet m.fl.) og gav dem lejlighed til at udveksle synspunkter om EU's fremtidige finansiering på området indre anliggender. Konferencen gav også mulighed for at validere resultatet af statusopgørelsen og den offentlige høring.

Spørgsmålet om EU's fremtidige finansiering på området indre anliggender blev rejst og drøftet med de berørte institutionelle parter ved adskillige lejligheder, bl.a. ved en uformel drøftelse under en frokost under Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 21. januar 2011, ved høringen af kommissær Cecilie Malmström i Europa-Parlamentets SURE-udvalg den 10. marts 2011 og under en udveksling af synspunkter mellem generaldirektøren for Generaldirektoratet for Indre Anliggender og Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 17. marts 2011.

Der blev ydet særlig ekspertrådgivning vedrørende de fremtidige finansielle instrumenter på området intern sikkerhed under de drøftelser, der fandt sted på mødet i COSI den 5. oktober 2010, hvor der fandt en foreløbig udveksling af synspunkter sted mellem medlemsstaternes repræsentanter og repræsentanter for agenturerne ((Eurojust, Europol, CEPOL og Frontex) og under EOS-konferencen om erhvervslivet og sikkerhed den 9. februar 2011. Der blev desuden drøftet en række tekniske aspekter i tilknytning til gennemførelsen af det fremtidige finansielle instrument på området intern sikkerhed med medlemsstaternes eksperter på møderne den 15. februar og den 18. juli 2011 i de to udvalg for rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (ISEC og CIPS).

Høringerne, konferencerne og ekspertdrøftelserne bekræftede, at der er generel konsensus blandt de vigtigste berørte parter om, at der er behov for at udvide handlemulighederne, hvad angår EU-finansiering på området indre sikkerhed, herunder i forbindelse med den eksterne dimension, og at der er behov for at arbejde hen imod en forenkling af tildelingsmekanis­merne og større fleksibilitet, navnlig for at reagere på krisesituationer. For at skabe en merværdi bør EU's udgifter i højere grad afspejle prioriteterne og de strategiske forpligtelser på EU-plan, og de bør understøtte gennemførelsen af EU-retten på området indre anliggender. På området indre sikkerhed fandt de berørte parter, at de brede tematiske prioriteter allerede var fastsat i Stockholmprogrammet fra 2009 og strategien for EU's indre sikkerhed fra 2010. Den fremtidige finansieringsmekanisme bør derfor defineres bredt og omfatte retshånd­hævende myndigheder, grænsemyndigheder og toldmyndigheder. Behovet for i højere grad at anvende de relevante EU-agenturer såsom Europol og Frontex blev derfor også anset for vigtig. Der var bred støtte til at mindske antallet af finansielle instrumenter til en struktur med to fonde på betingelse af, at det fører til en forenkling. De berørte parter var også enige om, at der er behov for en fleksibel krisemekanisme. Generelt blev delt forvaltning med overgangen til flerårig programmering anset for en passende forvaltningsmåde, hvad angår udgifter på området indre anliggender. Der var imidlertid ikke-statslige organisationer, der mente, at man burde fortsætte med den direkte forvaltning.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

EU's ret til at gøre en indsats har hjemmel i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvor det fastsættes, at "Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet".

EU's indsats begrundes i de mål, der er fastsat i artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (i det følgende "traktaten"), hvori midlerne til at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed fastsættes.

Forordningen er baseret på flere retsgrundlag i afsnit V i traktaten på området frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF). Disse artikler udgør forenelige retsgrundlag i lyset af de særlige retlige forhold, der gælder for beslutningstagning i henhold til dette afsnit.

Som følge af de forskellige afstemningsregler i Rådet, der skyldes protokol 19 (om Schengenreglerne), protokol 21 (Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed) og protokol 22 (Danmarks stilling, herunder i forbindelse med afsnit V, del 3 i traktaten) er det juridisk ikke muligt at udarbejde et enkelt samlet forslag til retsakt vedrørende en fond for intern sikkerhed, selv om der er sammenhæng mellem de politiske mål, der søges nået.

Fonden for Intern Sikkerhed oprettes derfor som en overordnet finansieringsramme, der består af to særskilte retsakter, hvorved de forskellige dele af fonden etableres, og hvori målene, de støtteberettigede foranstaltninger og finansieringsrammen for hver del fastsættes:

· En forordning, hvorved delen vedrørende politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring oprettes som en del af fonden

· En forordning, hvorved delen vedrørende forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik oprettes som en del af fonden.

Via denne forordning skal der inden for den overordnede ramme, som Fonden for Intern Sikkerhed udgør, sikres der finansiel støtte til politisamarbejde, udveksling af og adgang til oplysninger, forebyggelse kriminalitet og bekæmpelse af såvel tværnational som grov, organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, beskyttelse af mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og en effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, idet der tages hensyn til de fælles EU-politikker (strategier, programmer og handlingsplaner), lovgivningen, det praktiske samarbejde og trusler og risikovurderinger. Som følge heraf bør de to programmer, via hvilke der på nuværende tidspunkt ydes finansiel støtte til dette politikområde (ISEC og CIPS) med forbehold af overgangsbestemmelser ophæves med virkning fra 1. januar 2014 Hvad angår CIPS-programmet (Rådets afgørelse 2007/124/EF, EURATOM), er dette ikke muligt inden for rammerne af denne forordning, men kræver som følge af de forskellige afstemningsregler i medfør af retsaktens dobbelte retsgrundlag (EF/(EURATOM) en særskilt retsakt.

Dette er et område, hvor EU's indsats overordnet set har en klar merværdi sammenlignet med en situation, hvor medlemsstaterne handler hver især. Den Europæiske Union er i forhold til medlemsstaterne bedre i stand til at tackle problemer, der går på tværs af grænserne, og skabe en platform for fælles strategier; den finansielle støtte inden for rammerne af denne forordning er navnlig med til at styrke kapaciteten på nationalt plan og EU-plan samt samarbejdet og koordineringen på tværs af grænserne og sikre en lettere og mere sikker kommunikation og netværkssamarbejde samt fremme den gensidige tillid og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis. Det erkendes imidlertid fuldt ud, at indsatsen skal finde sted på passende niveau, og EU's rolle skal ikke gå længere end, til hvad der er nødvendigt. Som det blev fremhævet ved gennemgangen af EU's budget, "bør EU's budget derfor bruges til at finansiere fælles offentlige goder, som medlemsstaterne og regionerne ikke kan finansiere selv, eller som EU kan sikre bedre"[6].

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionens forslag til den næste flerårige ramme indeholder et forslag om 4 648 mio. EUR (i løbende priser) til Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020. Inden for denne samlede finansieringsramme beløber de beløb, der vejledende er til rådighed til gennemførelsen af denne specifikke forordning, sig til 1 128 mio. EUR. 50 % af dette beløb (564 mio. EUR) skal vejledningsvis anvendes til medlemsstaternes nationale programmer, mens de resterende 50 % (564 mio. EUR) skal forvaltes centralt til finansiering af EU-foranstaltninger, kriseforanstaltninger og teknisk bistand.

mio. EUR

Fonden for Intern Sikkerhed herunder nye it-systemer || || 4 648

- Instrument for politisamarbejde || || 1 128

- Instrument for grænseforvaltning || || 3 520

5.           FORSLAGETS HOVEDELEMENTER

· Klar fokus på strategiske prioriteter

For at sikre, at der kan opnås en tilstrækkelig og påviselig virkning, foreslås det i denne forordning, at EU's finansielle støtte i perioden 2014-2020 koncentreres om fem vigtige strategiske prioriteter (som fastsat i strategien for EU's indre sikkerhed):

– forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet

– øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace

– forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering

– øge kapaciteten til at beskytte kritisk infrastruktur i alle økonomiske sektorer

– øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

Medlemsstaterne har taget hensyn til disse strategiske prioriteter, der er nærmere fastsat i bilaget til denne forordning, da de udarbejdede deres flerårige nationale programmer. De kan ændres når som helst ved hjælp af en forenklet procedure via en delegeret retsakt, hvis der skulle opstå nye risici eller trusler. EU's samfinansiering til nationale foranstaltninger til gennemførelse af en hvilken som helst af EU's strategiske prioriteter kan desuden forhøjes til 90 % i overensstemmelse med den horisontale forordning i stedet for 75 % for derved at øge medlemsstaternes incitament.

De konkrete foranstaltninger, der støttes via denne forordning, omfatter hovedsageligt foranstaltninger til styrkelse af medlemsstaternes operationelle kapacitet, f.eks. fælles aktioner på tværs af grænserne, udveksling af bedste praksis, afprøvning og validering af nye metoder og teknologier (for at mindske afstanden til EU-finansieret sikkerhedsforskning), erhvervelse af teknisk udstyr og infrastruktur, uddannelse og udveksling af personale, analytiske aktiviteter såsom risiko‑ og trusselsvurderinger samt etablering af netværk.

For mere effektivt at udnytte de relevante EU-agenturers kompetence og ekspertise på området indre anliggender har Kommissionen også planlagt at udnytte den mulighed, finansforordningen[7] giver for inden for rammerne af de midler, der er til rådighed under denne forordning, at uddelegere gennemførelsen af konkrete opgaver til disse agenturer, som ligger inden for rammerne af deres opgaver, og som supplerer deres arbejdsprogrammer. Hvad angår de opgaver, der er omfattet af dette instrument, vedrører det navnlig Den Europæiske Politienhed (Europol), f.eks. organiseringen af fælles efterforskningsteam eller en Prüm-helpdeskfunktion, og Det Europæiske Politiakademi (CEPOL), f.eks. udvikling og gennemførelse af europæiske uddannelsesordninger, fælles tematiske undervisningsplaner og ‑moduler, også for personale fra de retshåndhævende myndigheder i bestemte tredjelande.

· Fordeling af de disponible ressourcer

Det samlede beløb til dette instrument for perioden 2014-2020 består af to dele: EU's budget (1 128 mio. EUR i løbende priser) og de endnu ikke kendte bidrag fra de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein), og som deltager i dette instrument. Blandt medlemsstaterne deltager Danmark ikke i denne forordning, og Irland og Det Forenede Kongerige kan vælge at deltage, jf. deres respektive protokoller.

Det samlede beløb på 1 128 mio. EUR fordeles ligeligt (50/50): medlemsstaterne får et vejledende beløb på 564 mio. EUR (i løbende priser) til deres nationale programmer (delt forvaltning), og Kommissionen vil anvende et tilsvarende vejledende beløb til EU-foranstaltninger, krisebistand og teknisk bistand (direkte og indirekte forvaltning).

De kriterier, der er valgt til fordelingen af de disponible midler til medlemsstaterne vedrører det vigtigste, som medlemsstaterne skal beskytte: deres befolkning, deres område, personer og fragt, der passerer gennem deres luft‑ og søhavne samt europæisk kritisk infrastruktur, der er udpeget i henhold til EU-retten. Da der i forbindelse hermed også skal tages hensyn til medlemsstaternes forskellige finansielle kapacitet, er deres bruttonational­produkt (omvendt proportionalt) blev tilføjet som det femte tildelingskriterie.

· Krisebistand og foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande

Der er i denne forordning og i den horisontale forordning indført specifikke bestemmelser, der skal sætte EU i stand til at træffe hurtige og effektive foranstaltninger i tilfælde af sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler, som har eller kan have en væsentlig negativ virkning for befolkningens sikkerhed i en eller flere medlemsstater (krisesituation). Det er altid Kommissionen, der træffer beslutning om en sådan krisebistand. Medlemsstaterne, EU-agenturerne, internationale organisationer eller artikel 71-udvalget (COSI), der repræsenteres af den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet, kan dog også foreslå denne type bistand. Krisebistand er ikke begrænset til EU, men kan også omfatte foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande.

Generelt fokuseres der på listen over foranstaltninger i eller i relation til tredjelande, som er støtteberettigede i medfør af denne forordning, på kortsigtede operationelle foranstaltninger, der har direkte indvirkning på EU's indre sikkerhed såsom fælles tværnationale operationer, erhvervelse af teknisk udstyr, udvekslinger og uddannelse, trussels‑ og risikovurderinger samt finansiel støtte til bevidstgørelses‑ og kommunikationsaktiviteter. Det er hovedsageligt Kommissionen, der gennemfører foranstaltninger i tredjelande via direkte eller indirekte forvaltning i henhold til finansforordningen. Sådanne foranstaltninger skal ikke være direkte udviklingsorienterede og skal i passende omfang supplere den finansielle bistand, der ydes gennem EU's instrumenter for støtte til tredjelande, som fortsat udgør hovedkilden til finansiering med henblik på at hjælpe tredjelande med at opbygge den kapacitet, der er relevant for dem. Ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger tilstræbes der fuld sammenhæng med principperne og de generelle mål for EU's indsats udadtil og udenrigspolitik i tilknytning til det pågældende land eller den pågældende region. Komplementariteten vil blive sikret gennem en øget koordinering med EU-Udenrigstjenesten og relevante kommissionstjenester.

2011/0368 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, artikel 84, og artikel 87, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[8],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[9],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) skal bl.a. nås ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og med relevante tredjelande.

(2)       For at nå dette mål er det vigtigt med en øget indsats på EU-plan for at beskytte mennesker og goder mod de i stadig højere grad tværnationale trusler og støtte det arbejde, medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører. Bl.a. terrorisme og organiseret kriminalitet, narkotikahandel, korruption, internetkriminalitet, menneske­handel og våbensmugling udgør fortsat en trussel mod Unionens interne sikkerhed.

(3)       Strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union, som Rådet vedtog i februar 2010[11], udgør et fælles program for at tackle disse fælles sikkerhedsproblemer. I Kommissionens meddelelse fra november 2010 om strategien for EU's indre sikkerhed i praksis[12], omsættes principperne for og retningslinjerne i strategien til konkrete foranstaltninger ved, at der indkredses fem strategiske mål: svække internationale kriminelle netværk, forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering, øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, styrke sikkerheden via grænseforvaltning og øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer.

(4)       Solidaritet mellem medlemsstaterne, en klar opgavefordeling, respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet samt stærk fokus på det globale perspektiv og den uløselige forbindelse til den eksterne sikkerhed bør være hovedprincipperne for gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed.

(5)       For at fremme gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed og sikre, at den bliver omsat i praksis, bør der oprettes en fond for intern sikkerhed, via hvilken der kan ydes en passende finansiel EU-støtte til medlemsstaterne.

(6)       Som følge af de særlige juridiske forhold, der gør sig gældende i forbindelse med traktatens afsnit V, er det ikke muligt at oprette Fonden for Intern Sikkerhed som et enkelt finansielt instrument.

(7)       Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for EU's finansielle støtte på området intern sikkerhed, som omfatter det instrument, der indføres ved denne forordning, og det instrument, der indføres ved forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed[13]. Den overordnede ramme bør gennemføres ved forordning (EU) nr. XXX/2012[14] om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

(8)       De samlede midler til denne forordning og forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed bør tilsammen udgøre finansieringsrammen i hele det tidsrum, fonden eksisterer, og udgøre det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale.

(9)       Inden for den overordnede ramme, som Fonden for Intern Sikkerhed udgør, bør den finansielle støtte, der ydes inden for rammerne af dette instrument, støtte politi­samarbejdet, udvekslingen af og adgangen til oplysninger, forebyggelsen af kriminalitet og bekæmpelsen af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerheds­relaterede hændelser og en effektiv forvaltning af sikkerhedsrelaterede risici og kriser, idet der tages hensyn til de fælles politikker (strategier, programmer og handlingsplaner), lovgivningen og det praktiske samarbejde.

(10)     Den finansielle bistand på disse områder bør navnlig støtte foranstaltninger til fremme af fælles tværnationale aktioner, adgang til og udveksling af oplysninger, udveksling af bedste praksis, en lettere og mere sikker kommunikation og koordinering, uddannelse og udveksling af personale, analyse‑, overvågnings‑ og evaluerings­aktiviteter, omfattende trussels‑ og risikovurderinger, bevidstgørelsesaktiviteter og validering af ny teknologi, kriminalteknisk forskning og erhvervelse af teknisk interoperabelt udstyr.

(11)     Foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande, der støttes via dette instrument, bør træffes i synergi og sammenhæng med andre aktioner uden for Unionen, som støttes via Unionens såvel geografiske som tematiske instrumenter for ekstern bistand. Ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger bør der navnlig tilstræbes fuld sammenhæng med principperne og de generelle mål for Unionens indsats udadtil og udenrigspolitik i tilknytning til det pågældende land eller den pågældende region. De bør ikke have til formål at støtte direkte udviklingsorienterede foranstaltninger, og de bør så vidt muligt supplere den finansielle bistand, der ydes via instrumenterne for ekstern bistand. Det vil også blive tilstræbt at skabe sammenhæng med Unionens humanitære bistand, navnlig hvad angår gennemførelsen af kriseforanstaltninger.

(12)     Dette instrument bør gennemføres under fuld respekt for de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(13)     For at sikre en ensartet gennemførelse af Fonden for Intern Sikkerhed bør det EU-budget, der afsættes til dette finansielle instrument, gennemføres ved delt forvaltning med undtagelse af de foranstaltninger, der er af særlig interesse for Unionen (EU-foranstaltninger), krisebistanden og den tekniske bistand, som gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning.

(14)     De midler, der er afsat til medlemsstaternes gennemførelse af deres nationale programmer, bør fordeles på grundlag af klare og objektive kriterier vedrørende de offentlige goder, som medlemsstaterne skal beskytte, og deres finansielle kapacitet til at sikre et højt internt sikkerhedsniveau, herunder deres befolkningers størrelse, deres territoriale størrelse, antallet af passagerer og fragt, der passerer igennem internationale luft‑ og søhavne, antallet af europæiske kritiske infrastrukturer og deres bruttonationalprodukt.

(15)     For at øge solidariteten og dele ansvaret for fælles EU‑politikker, ‑strategier og ‑programmer bør medlemsstaterne opfordres til at anvende den del af de samlede midler, der er til rådighed for nationale programmer, til at tage fat på Unionens strategiske prioriteter, der er fastsat i bilaget til denne forordning. I forbindelse med projekter, der tager fat på disse prioriteter, bør Unionens bidrag til de samlede omkostninger øges til 90 % i overensstemmelse med forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

(16)     Loftet over de midler, der fortsat er til rådighed for Unionen, bør svare til de midler, der tildeles medlemsstaterne til gennemførelsen af deres nationale programmer. Det vil sikre, at Unionen er i stand til i et givet budgetår at støtte foranstaltninger, der er af særlig interesse for Unionen såsom undersøgelser, afprøvning og validering af nye teknologier, tværnationale projekter, netværkssamarbejde og udveksling af bedste praksis, overvågning af gennemførelsen af den relevante EU-ret og af relevante EU-politikker og –foranstaltninger i forbindelse med og i tredjelande. De støttede foranstaltninger bør være i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens relevante strategier, programmer og risiko‑ og trusselsvurderinger.

(17)     For at øge Unionens kapacitet til at reagere øjeblikkeligt på sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler mod Unionens bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den mekanisme for hurtig reaktion, der er fastsat i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

(18)     Finansieringen fra EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens indgriben kan skabe en merværdi i forhold til, at medlemsstaterne gør en indsats alene. Unionen er i forhold til medlemsstaterne bedre i stand til at tackle problemer, der går på tværs af grænserne, og skabe en platform for fælles strategier; støtteberettigede aktiviteter i medfør af denne forordning bør navnlig være med til at styrke kapaciteten på nationalt plan og EU-plan og samarbejdet og koordineringen på tværs af grænserne og fremme netværkssamarbejdet, den gensidige tillid og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis.

(19)     For at supplere eller ændre bestemmelserne i dette instrument, hvad angår defineringen af Unionens strategiske prioriteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen, som bør gennemføre hensigtsmæssige høringer under det forberedende arbejde, bl.a. på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for en samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(20)     For at sikre en ensartet, effektiv og rettidig anvendelse af bestemmelserne i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

(21)     Rådets afgørelse 2007/125/RIA af 12. februar 2007 om oprettelse for perioden 2007-2013 af særprogrammet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet" som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder[15] bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(22)     Målene for denne forordning, nemlig at styrke koordineringen og samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, forebygge og bekæmpe kriminalitet, beskytte mennesker og kritisk infrastruktur mod sikkerhedsrelaterede hændelser og øge medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at forvalte sikkerhedsrelaterede risici og kriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(23)     For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra H), i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne[16].

(25)     For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra H), i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen[17].

(26)     For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra H), i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen[18].

(27)     I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(28)     I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland/har Irland givet meddelelse om, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning].

(29)     I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, [deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige/har Det Forenede Kongerige givet meddelelse om, at landet ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.         Med denne forordning oprettes der et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (herefter benævnt "instrumentet") som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (herefter benævnt "fonden").

Med denne forordning og forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed oprettes der for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 en fond for intern sikkerhed.

2.         I denne forordning fastsættes bestemmelser om

a)      de mål, de støtteberettigede foranstaltninger og de strategiske prioriteter, hvortil der skal ydes finansiel støtte via dette instrument

b)      den generelle ramme for gennemførelsen af støtteberettigede foranstaltninger

c)      de midler, der stilles til rådighed inden for rammerne af instrumentet fra 1. januar 2014 til 31. december 2020, og hvordan de skal fordeles.

3.         Denne forordning fastsætter reglerne for anvendelsen af forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

4.         Instrumentet finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af programmet om retlige anliggender som fastsat i forordning (EU) nr. XXX/2012[19]. Instrumentet kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod at tilskynde til samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)      "politisamarbejde": de specifikke foranstaltninger og typer samarbejde, der er fastsat i artikel 87 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

b)      "udveksling af og adgang til oplysninger": indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der er relevante for de retshåndhævende myndigheder i forbindelse med forebyggelse, påvisning, efterforskning og retsforfølgning af straffeovertrædelser, navnlig tværnational, grov og organiseret kriminalitet.

c)      "forebyggelse af kriminalitet": alle de foranstaltninger, der har til formål at mindske eller på anden måde være med til at mindske kriminaliteten og borgernes følelse af utryghed som defineret i Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN)[20].

d)      "organiseret kriminalitet": en strafbar adfærd, der udvises af en struktureret gruppe af tre eller flere personer, som eksisterer i et tidsrum og handler i forening for direkte eller indirekte at opnå en finansiel eller anden materiel fordel.

e)      "terrorisme": alle former for forsætlige handlinger og overtrædelser som defineret i rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme[21] som ændret ved rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28. november 2008[22].

f)       "risiko‑ og krisestyring": alle foranstaltninger vedrørende vurdering, forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici.

g)      "forebyggelse og beredskab": alle foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge og/eller mindske risikoen i forbindelse med mulige terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede risici.

h)      "konsekvensstyring": en effektiv koordinering af de foranstaltninger, der er truffet for at reagere på og mindske virkningerne af terrorangreb eller andre sikkerhedsrelaterede hændelser for at sikre en effektiv koordinering af foranstaltninger på nationalt plan og/eller EU-plan.

i)       "kritisk infrastruktur": alle fysiske ressourcer, tjenester, informations­teknologifaciliteter, netværk og infrastrukturaktiver, hvis afbrydelse eller ødelæggelse i alvorlig grad vil påvirke kritiske funktioner i samfundet, herunder forsyningskæden, menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd eller Unionens eller dens medlemsstaters funktion.

j)       "krisesituationer": alle sikkerhedsrelaterede hændelser eller nye trusler, som har eller kan have en betydelig negativ virkning for menneskers sikkerhed i en eller flere medlemsstater.

Artikel 3

Formål

1.         Det generelle formål med instrumentet er at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i Den Europæiske Union.

2.         Inden for rammerne af det generelle formål i stk. 1 bidrager instrumentet – i overensstemmelse med prioriteterne i Unionens relevante strategier, programmer og trussels‑ og risikovurderinger – til følgende specifikke mål:

a)         Forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande.

Realiseringen af dette mål måles med indikatorer såsom bl.a. antallet af fælles aktioner på tværs af grænserne og antallet af dokumenter om bedste praksis og afholdte arrangementer.

b)         Forøgelse af medlemsstaternes og Unionens kapacitet til effektivt at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser og af beredskabet og af beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser.

Realiseringen af disse mål måles med indikatorer såsom bl.a. antallet af redskaber, der er indført og/eller opgraderet for at gøre det lettere for medlemsstaterne at beskytte kritisk infrastruktur i alle sektorer af økonomien, og antallet af trussels‑ og risikovurderinger, der foretages på EU-plan.

3.         For at nå disse mål bidrager instrumentet til følgende operationelle mål ved at fremme og udvikle:

a)      foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer) for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, navnlig via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, udveksling af oplysninger og bedste praksis, adgang til oplysninger, interoperable teknologier, sammenlignelige statistikker, anvendt kriminologi, offentlig kommunikation og bevidstgørelse.

b)      den administrative og operationelle koordinering, samarbejdet, den gensidige forståelse og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes retshånd­hævende myndigheder, andre nationale myndigheder og relevante EU-organer og eventuelt med tredjelande.

c)      efter‑ og videreuddannelsesordninger til gennemførelse af europæiske uddannelsespolitikker, herunder via særlige EU-udvekslingsprogrammer på området retshåndhævelse, for derved at fremme en ægte europæisk rets- og retshåndhævelseskultur.

d)      foranstaltninger og bedste praksis, hvad angår beskyttelse af og støtte til vidner og ofre for forbrydelser.

e)      foranstaltninger, der styrker medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritisk infrastruktur i alle økonomiske sektorer, herunder via partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og forbedret koordinering, samarbejde, udveksling og formidling af knowhow og erfaringer inden for Unionen og med relevante tredjelande.

f)       sikre forbindelser og en effektiv koordinering mellem aktørerne i eksisterende sektorspecifikke systemer til tidlig varsling og krisesamarbejdsmekanismer på EU-plan og nationalt plan, herunder situationscentre, for at gøre det muligt hurtigt at få et omfattende og præcist overblik i krisesitua­tioner, koordinere modforanstaltninger og udveksle offentligt tilgængelig, privilegeret og klassificeret information.

g)      foranstaltninger (metoder, redskaber og strukturer), der styrker medlemsstaternes og Unionens administrative og operationelle kapacitet til at udarbejde omfattende trussels‑ og risikovurderinger for at sætte Unionen i stand til at udforme integrerede strategier på grundlag af fælles vurderinger i krisesituationer og at øge den gensidige forståelse af medlemsstaternes og partnerlandenes forskellige definitioner af trusselsniveauer.

4.         Instrumentet bidrager også til finansieringen af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.

Artikel 4

Støtteberettigede foranstaltninger

1.         Inden for rammerne af målene i artikel 3 og i lyset af de godkendte konklusioner af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning], ydes der via dette instrument støtte til foranstaltninger i medlemsstaterne, navnlig følgende:

a)      foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for tværnationalt samarbejde, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier

b)      netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og god praksis, informations­deling, fælles situationsfornemmelse og fremsyn, beredskabsplanlægning og interoperabilitet

c)      analyse‑, overvågnings‑ og evalueringsaktiviteter, herunder undersøgelser og trussels‑ og risikovurderinger samt konsekvensanalyser

d)      bevidstgørelses‑, formidlings‑ og kommunikationsaktiviteter

e)      erhvervelse og/eller yderligere opdatering af teknisk udstyr, sikre faciliteter, infrastrukturer, tilknyttede bygninger og systemer, især informations‑ og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil, bl.a. med henblik på det europæiske samarbejde om internetkriminalitet, navnlig med Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Internetkriminalitet

f)       udveksling og uddannelse af personale og eksperter fra relevante myndigheder, bl.a. sprogundervisning og fælles øvelser eller programmer

g)      foranstaltninger til anvendelse, overførsel, afprøvning og validering af nye metoder eller teknologier, herunder pilotprojekter og opfølgningsforanstalt­ninger til EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter.

2.         Inden for rammerne af målene i artikel 3 ydes der via instrumentet også støtte til foranstaltninger i forbindelse med eller i tredjelande, navnlig følgende:

a)      foranstaltninger til forbedring af politisamarbejdet og koordineringen mellem retshåndhævende myndigheder, herunder fælles efterforskningsteam og andre former for fælles aktioner på tværs af grænserne, adgangen til og udvekslingen af oplysninger og interoperable teknologier

b)      netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning, udveksling og formidling af knowhow, erfaringer og god praksis, informations­deling, fælles situationsforståelse og fremsyn, beredskabsplanlægning og interoperabilitet

c)      erhvervelse og/eller yderligere opdatering af teknisk udstyr, bl.a. informations‑ og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil

d)      udveksling og uddannelse af personale og eksperter fra relevante myndigheder, herunder sprogundervisning

e)      bevidstgørelses‑, formidlings‑ og kommunikationsaktiviteter

f)       trussels‑ og risikovurderinger og konsekvensanalyser

g)      undersøgelser og pilotprojekter.

Artikel 5

Samlet budget og gennemførelse

1.         Det samlede budget til gennemførelsen af denne forordning er på 1 128 mio. EUR.

2.         De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af den finansielle ramme.

3.         Det samlede budget gennemføres ved hjælp af følgende:

a)      nationale programmer, jf. artikel 6

b)      EU-foranstaltninger, jf. artikel 7

c)      teknisk bistand, jf. artikel 8

d)      krisebistand, jf. artikel 9.

4.         Det budget, der er bevilget til instrumentet, gennemføres ved delt forvaltning, jf. artikel 55, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [ny finansforordning][23] med undtagelse af de EU-foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7, den tekniske bistand, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, og den krisebistand, der er omhandlet i artikel 9.

5.         Det samlede budget skal vejledningsvis anvendes som følger:

a)      564 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer

b)      564 mio. EUR til EU-foranstaltninger, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

6.         Sammen med det samlede budget, der fastsættes for forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, udgør det samlede disponible budget til denne forordning som fastsat i stk. 1 finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[24].

7.         De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i instrumentet i henhold til denne forordning.

8.         Der indgås aftaler om disse landes finansielle bidrag til instrumentet og de yderligere regler, der er nødvendige for denne deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer, at Unionens finansielle interesser beskyttes, og bemyndiger Revisionsretten til at foretage kontrol.

De finansielle bidrag fra disse lande tilføjes de samlede midler, der er til rådighed fra EU-budgettet, jf. stk. 1.

Artikel 6

Nationale programmer

1.         Medlemsstaterne forbereder i fællesskab det nationale program, der skal udarbejdes inden for rammerne af instrumentet, og det, der skal udarbejdes inden for rammerne af forordning (EU) nr. XXX/2012 om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, og forelægger dem for Kommissionen som et enkelt nationalt program for fonden i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

2.         Inden for rammerne af de nationale programmer, Kommissionen skal se nærmere på og godkende i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning] fokuserer medlemsstaterne på projekter, der tager fat på Unionens strategiske prioriteter, der er opført på listen i bilaget til denne forordning.

3.         Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 11 for at ændre det i stk. 2 omhandlede bilag ved at ændre, tilføje eller slette Unionens strategiske prioriteter.

Artikel 7

EU-foranstaltninger

1.         På Kommissionens initiativ kan dette instrument anvendes til at finansiere tværnationale foranstaltninger eller aktioner af særlig interesse for Unionen ("EU-foranstaltninger") vedrørende de generelle, specifikke og operationelle mål i artikel 3.

2.         For at være støtteberettigede skal EU-foranstaltningerne være i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i Unionens relevante strategier og programmer samt trussels‑ og risikovurderinger og navnlig støtte:

a)      forberedende foranstaltninger, kontrolforanstaltninger, administrative og tekniske foranstaltninger, udvikling af den evalueringsmekanisme, der kræves for at gennemføre politikkerne vedrørende politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

b)      tværnationale projekter, der involverer to eller flere medlemsstater eller mindst en medlemsstat og et tredjeland

c)      analyse‑, overvågnings‑ og evalueringsaktiviteter, herunder trussels‑ og risikovurderinger og konsekvensanalyser og projekter vedrørende kontrol med gennemførelsen af EU-retten og Unionens strategiske mål i medlemsstaterne

d)      projekter, der fremmer netværkssamarbejde, gensidig tillid, forståelse og læring, indkredsning og formidling af god praksis og innovative fremgangsmåder på EU-plan, uddannelses‑ og udvekslingsprogrammer

e)      projekter, der støtter udviklingen af metodologiske, navnlig statistiske redskaber og metoder og fælles indikatorer

f)       erhvervelse og/eller yderligere opdatering af teknisk udstyr, sikre faciliteter, infrastrukturer, tilknyttede bygninger og systemer, især informations‑ og kommunikationsteknologisystemer og komponenter hertil, på EU-plan, bl.a. med henblik på det europæiske samarbejde om internetkriminalitet, navnlig med Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Internetkriminalitet

g)      projekter, der øger kendskabet til Unionens politikker og mål blandt de berørte parter og den brede offentlighed, herunder koncernkommunikation om Unionens politiske prioriteter

h)      særligt innovative projekter, der er med til at udvikle nye metoder og/eller anvender nye teknologier, og som kan overføres til andre medlemsstater, navnlig projekter med henblik på at afprøve og validere resultaterne af EU-finansierede sikkerhedsforskningsprojekter

i)       undersøgelser og pilotprojekter

j)       foranstaltninger i forbindelse med tredjelande som omhandlet i artikel 4, stk. 2.

3.         EU-foranstaltningerne gennemføres i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

Artikel 8

Teknisk bistand

1.         På Kommissionens initiativ og/eller vegne kan der via instrumentet ydes op til 800 000 EUR om året til teknisk bistand inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

2.         På en medlemsstats initiativ kan der via instrumentet ydes op til 5 % af det samlede beløb, der bevilges til medlemsstaterne til teknisk bistand inden for rammerne af det nationale program, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

Artikel 9

Krisebistand

1.         Via dette instrument skal der ydes finansiel bistand til dækning af presserende og konkrete behov i tilfælde af en krisesituation som defineret i artikel 2, litra j).

2.         Krisebistanden gennemføres i overensstemmelse med den mekanisme, der er fastsat artikel 8 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

Artikel 10

Midler til støtteberettigede foranstaltninger i medlemsstaterne

1.         Der bevilges vejledningsvis 564 mio. EUR til medlemsstaterne som følger:

a)      30 % i forhold til størrelsen af deres befolkninger

b)      10 % i forhold til størrelsen af deres område

c)      10 % i forhold til antallet af passager og tons fragt, der passerer igennem deres internationale luft‑ og søhavne

d)      10 % i forhold til antallet af europæiske kritiske infrastrukturer, der er udpeget i henhold til direktiv 2008/114/EF

e)      40 % omvendt proportionalt med deres bruttonationalprodukt (købekrafts­standard pr. indbygger).

2.         Referencetallene for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være de seneste statistiske tal, som Kommissionen (Eurostat) har udarbejdet på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har indsendt i henhold til EU-retten, samt de oplysninger, Kommissionen har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til direktiv 2008/114/EF. Referencedatoen er den 30. juni 2013.

Artikel 11

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.         Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.         Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i denne forordning tillægges Kommissionen for en periode på 7 år fra [date of entry into force of this Regulation]. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.         Den i denne forordning omhandlede delegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de i den pågældende afgørelse anførte delegerede beføjelser til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der er angivet heri. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.         Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.         En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.         Kommissionen bistås af et fælles udvalg for asyl, migration og sikkerhed, der nedsættes ved artikel 55, stk. 1, i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning].

2.         Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 13

Anvendelse af forordning (EF) nr. XXX/2012

            Bestemmelserne i forordning (EU) nr. XXX/2012 [horisontal forordning] finder anvendelse på dette instrument.

Artikel 14

Ophævelse af retsakt

Rådets afgørelse 2007/125/RIA ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

1.         Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende projekter indtil deres afslutning eller af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af Rådets afgørelse 2007/125/RIA eller anden lovgivning, der gælder for bistanden pr. 31. december 2013.

2.         Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering under dette instrument, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af Rådets afgørelse 2007/125/RIA inden [date of publication in the Official Journal], og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.

3.         Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansieringer, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2013, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at foranstaltningerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

Beløb, der vedrører foranstaltninger, som er suspenderet på grund af en retssag eller en administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.

4.         Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2015 Kommissionen en evaluerings­rapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, som er blevet samfinansieret ved Rådets afgørelse 2007/125/RIA i perioden 2011-2013.

5.         Kommissionen fremlægger senest 31. december 2015 en rapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2007/125/RIA i tidsrummet 2001-2013.

Artikel 16

Revision

            På grundlag af forslag fra Kommissionen tager Europa-Parlamentet og Rådet denne forordning op til revision senest den 30. juni 2020.

Artikel 17

Ikrafttrædelse og anvendelse

            Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

BILAG

Liste over Unionens strategiske prioriteter (artikel 6, stk. 2)

· Foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe tværnational, grov og organiseret kriminalitet, navnlig narkotikasmugling, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og projekter til indkredsning og opløsning af kriminelle netværk, beskyttelse af økonomien mod kriminel infiltration og mindskelse af de finansielle incitamenter ved at beslaglægge, indefryse og konfiskere udbytte af kriminelle aktiviteter.

· Foranstaltninger for at øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace, navnlig projekter til opbygning af kapacitet på området retshåndhævelse og retsvæsen, projekter, der sikrer samarbejdet med erhvervslivet for at aktivere og beskytte borgerne, og projekter til forbedring af kapaciteten til at håndtere internetangreb.

· Foranstaltninger for at forebygge terrorisme og tackle problemet med radikalisering og rekruttering, navnlig projekter, der aktivt involverer befolkningen i udviklingen af lokale strategier og forebyggende politikker, projekter, der sætter de kompetente myndigheder i stand til at afskære terrorister fra at få adgang til finansiering og materiel og følge deres transaktioner, projekter, der beskytter transport af passagerer og fragt, og projekter, der øger sikkerheden i forbindelse med sprængstoffer og CBRN-materialer.

· Foranstaltninger for at øge medlemsstaternes administrative og operationelle kapacitet til at beskytte kritiske infrastrukturer i alle økonomiske sektorer, herunder dem, der er omfattet af direktiv 2008/114, navnlig projekter, der fremmer partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor for at skabe tillid og lette samarbejdet, koordineringen, beredskabsplanlægningen og udvekslingen og formidlingen af oplysninger og god praksis blandt offentlige og private aktører.

· Foranstaltninger for at øge Europas modstandskraft mod kriser og katastrofer, navnlig projekter, der udvikler en sammenhængende EU-politik vedrørende risikostyring, som knytter trussels‑ og risikovurderinger til beslutningstagningen, samt projekter, der understøtter en effektiv og koordineret reaktion på kriser i tilknytning til den eksisterende (sektorspecifikke) kapacitet, ekspertise og situationsovervågningscentre, herunder på områderne sundhed, civilbeskyttelse og terrorisme.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Meddelelse om opbygning af et åbent og sikkert Europa: Budgettet for indre anliggender for 2014-2020

Forslag til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[25]

Det nuværende udgiftsområde 3, afsnit 18 – Indre anliggender

Den fremtidige flerårige finansielle ramme: Udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab) – "Intern sikkerhed"

Forslagets/initiativets art

þ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning (finansiering af indre anliggender i perioden 2014-2020)

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[26]

¨ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.3. Mål 1.3.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Slutmålet med politikker på området indre anliggender er at skabe et område uden indre grænser, som EU-borgere og tredjelandsstatsborgere kan indrejse i, og hvor de kan færdes, bo og arbejde, og derved bibringe nye idéer, kapital, viden og innovation eller dække behovene på de nationale arbejdsmarkeder, og hvor de samtidig kan have tillid til, at deres rettigheder fuldt ud respekteres, og at deres sikkerhed garanteres. Det er vigtigt at samarbejde med lande uden for EU og internationale organisationer for at nå dette mål.

Den stigende betydning af politikkerne på området indre anliggender blev bekræftet i Stockholmprogrammet og den tilhørende handlingsplan, hvis gennemførelse er en strategisk prioritet for EU, og som omfatter områder såsom migration (lovlig indvandring og integration, ulovlig indvandring og tilbagesendelse), sikkerhed (forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, politisamarbejde) og forvaltning af de ydre grænser (herunder visumpolitikken) samt disse politikkers eksterne dimension. Lissabontraktaten sætter desuden EU i stand til at øge ambitionsniveauet og reagere på borgernes daglige bekymringer i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. De politiske prioriteter på området indre anliggender, navnlig integrationen af tredjelandsstatsborgere, skal derfor ses på baggrund af de syv flagskibsinitiativer, der blev fremlagt i Europa 2020-strategien, som sigter mod at hjælpe EU med at komme gennem den nuværende finansielle og økonomiske krise og sikre en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Via Fonden for Intern Sikkerhed vil der blive ydet den støtte, der er nødvendig for at omsætte EU's mål på området indre anliggender til håndgribelige resultater.

1.3.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

FONDEN FOR INTERN SIKKERHED

Instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring

I overensstemmelse med prioriteterne i EU's relevante strategier og programmer samt trussels‑ og risikovurderinger vil instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)         forebyggelse og bekæmpelse af tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme, og styrkelse af koordineringen af og samarbejdet mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og relevante tredjelande

c)         forøgelse af medlemsstaternes og EU's kapacitet til effektivt at styre sikkerhedsrelaterede risici og kriser og af beredskabet og af beskyttelsen af mennesker og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser.

Nuværende berørte ABM/ABB-aktiviteter: 18.05

Instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik

I overensstemmelse med prioriteterne i EU's relevante strategier og programmer samt trussels‑ og risikovurderinger vil instrumentet bidrage til at nå følgende specifikke mål:

a)         støtte til en fælles visumpolitik for at gøre det lettere at rejse lovligt, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig indvandring

b)         støtte til grænseforvaltning for dels at sikre et højt beskyttelsesniveau for de ydre grænser, dels en problemfri passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne.

Nuværende berørte ABM/ABB-aktiviteter: 18.02 (for så vidt som Fonden for De Ydre grænser er berørt).

1.3.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for motagerne/målgruppen.

Virkningerne af forslaget for målgrupperne beskrives mere detaljeret i afsnit 4.1.2 i konsekvensanalysen.

Generelt vil en forenkling på alle niveauer af finansieringsprocessen og i forbindelse med de enkelte forvaltningsmåder klart have gavnlige virkninger for forvaltningen af den finansielle støtte.

Politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring

De vigtigste modtagere af finansiel støtte vil være medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder samt alle øvrige myndigheder, der er specialiseret i beskyttelse af kritisk infrastruktur og krisestyring, men også relevante internationale og ikke-statslige organisationer, når det er hensigtsmæssigt (f.eks. på området forebyggelse af kriminalitet, bekæmpelse af radikalisering og politikkerne til bekæmpelse af menneskehandel).

Den målgruppe, der vil have gavn af ændringerne, er hele befolkningen.

De vigtigste resultater vil være 1) en forøget administrativ og operationel kapacitet i medlemsstaterne til at påvise og med held retsforfølge tværnational, grov og organiseret kriminalitet, herunder terrorisme for derved at mindske de sikkerhedsrelaterede trusler som følge af denne kriminalitet, og 2) større modstandskraft på EU-plan over for kriser og katastrofer takket være en mere sammenhængende EU-politik vedrørende risikostyring, der knytter trussels‑ og risikovurderinger til beslutningsprocessen og en mere effektiv og bedre koordineret reaktion fra EU's side på kriser, som knytter kapacitet og ekspertise sammen. Et vigtigt mål vil også være at forbedre medlemsstaternes kapacitet til at forebygge terrorangreb og andre alvorlige sikkerhedsrelaterede trusler, forberede mennesker og kritisk infrastruktur herpå og beskytte dem herimod.

Forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik

De vigtigste modtagere af finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik vil være de tjenester, der gennemfører EU-retten, Schengengrænsekodeksen og visumkodeksen i medlemsstaterne: grænsevagter, politi og konsulater. Den målgruppe, der vil få gavn af ændringerne, vil være rejsende – alle personer, der passerer de ydre grænser ind i EU. Resultaterne vil omfatte en øget kapacitet hos disse tjenester til 1) at overvåge grænserne og samarbejde med andre retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR), 2) at forvalte migrationsstrømme på konsulaterne (visumansøgninger) og 3) at forbedre håndteringen af passagerstrømme ved grænseovergangssteder for dels at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau i samarbejde med andre retshåndhævende myndigheder, dels en problemfri passage i overensstemmelse med EU-retten og principperne om respektfuld behandling og værdighed. Et vigtigt konkret resultat bliver oprettelsen af to nye it-systemer på EU-plan vedrørende tredjelandsstatsborgeres passage af grænserne (et EU-ind‑ og udrejsesystem og et EU-program vedrørende personer med status som registreret rejsende).

1.3.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angive indikatorerne for kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Som følge af behovet for politisk dialog inden fastsættelsen af de nationale programmer er det ikke muligt i denne fase at fastsætte det endelige sæt indikatorer, der vil blive anvendt til at måle resultaterne af realiseringen af ovennævnte specifikke mål. Dog gælder, at:

‑ med hensyn til politisamarbejdet og forebyggelsen og bekæmpelse af kriminalitet vil indikatorerne omfatte antallet af fælles aktioner på tværs af grænserne og antallet af dokumenter om bedste praksis og afholdte arrangementer. Indikatorerne for krisestyring og beskyttelsen af kritisk infrastruktur vil omfatte antallet af redskaber, der er indført og/eller opgraderet for at gøre det lettere for medlemsstaterne at beskytte kritisk infrastruktur i alle sektorer af økonomien, og antallet af trussels‑ og risikovurderinger, der foretages på EU-plan.

‑ med hensyn til forvaltningen af de ydre grænser og den fælles visumpolitik vil indikatorerne omfatte antallet af konsulater, der er udstyret, sikret og/eller opgraderet til at sikre en effektiv behandling af visumansøgninger og levere tjenester af kvalitet til visumansøgere, og udviklingen af udstyr til grænsekontrol samt pågribelse af tredjelandsstatsborgere, der ulovligt passerer de ydre grænser i forhold til risikoen ved den pågældende del af de ydre grænser. Virkningsindikatorerne vil måle forøgelsen i grænsesikkerheden, kapaciteten til at udstede visa og kapaciteten til sikkert og problemfrist at håndtere strømmen af rejsende over grænserne.

1.4. Forslagets/initiativets begrundelse 1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

EU vil fortsat stå over for vigtige udfordringer på området indre anliggender i perioden 2014-2020.

At skabe sikre forhold er nødvendigt og til gavn for den økonomiske, kulturelle og sociale vækst i EU. EU har en afgørende rolle at spille, uanset om det drejer sig om at imødegå truslerne om alvorlig og organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet og terrorisme, sikre forvaltningen af EU's ydre grænser eller hurtigt reagere på kriser forårsaget af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer. I denne globaliseringstid, hvor truslerne vokser og i stadig højere grad har en tværnational dimension, vil ingen af medlemsstaterne kunne sætte effektivt ind på egen hånd. Der er behov for en sammenhængende og omfattende europæisk indsats for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder kan arbejde effektivt på tværs af grænser og jurisdiktioner.

Samarbejdet med lande uden for EU og internationale organisationer er vigtigt for at nå disse mål. De nylige begivenheder i Nordafrika har vist, hvor vigtigt det er for EU at have en omfattende og koordineret strategi for migration, grænseforvaltning og sikkerhed. Den stadig vigtigere eksterne dimension af EU's politikker på området indre anliggender skal derfor styrkes i fuld overensstemmelse med EU's udenrigspolitik.

1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Håndteringen af migrationsstrømme og sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne hver især ikke kan klare på egen hånd. Det er områder, hvor det klart giver en merværdi at mobilisere EU-budgettet.

Visse medlemsstater bærer en tung byrde som følge af deres specifikke geografiske beliggenhed og længden af de ydre EU-grænser, de skal forvalte. Ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser skal følges op af fælles initiativer for at sikre en effektiv kontrol og overvågning af EU's ydre grænser. Princippet om solidaritet og en fair ansvarsdeling mellem medlemsstaterne står derfor i centrum for de fælles politikker på områderne asyl, indvandring og de ydre grænser. Via EU-budgettet tilvejebringes midler til at tackle de finansielle konsekvenser af dette princip. På sikkerhedsområdet går grov og organiseret kriminalitet, terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede trusler i stadig højere grad på tværs af grænserne. Det er vigtigt med et tværnationalt samarbejde mellem og en tværnational koordinering af de retshåndhævende myndigheder for at forebygge og bekæmpe disse forbrydelser, f.eks. via udvekslinger af oplysninger, fælles efterforskning, interoperable teknologier og fælles trussels‑ og risikovurderinger.

Det kræver betydelige ressourcer og stor kapacitet fra medlemsstaternes side at håndtere migrationsstrømme, forvalte EU's ydre grænser og EU's sikkerhed. Et forbedret operationelt samarbejde og en forbedret koordinering, der indebærer samling af ressourcer på områder såsom uddannelse og udstyr, skaber stordriftsfordele og synergi og sikrer derved en mere effektiv anvendelse af offentlige midler og styrker solidariteten, den gensidige tillid og ansvarsdelingen, hvad angår de fælles EU-politikker blandt medlemsstaterne. Det er særlig relevant på området intern sikkerhed, hvor det er vigtigt med finansiel støtte til alle slags fællesaktioner på tværs af grænserne for at fremme samarbejdet mellem politi, toldvæsen, grænsevagter og retsinstanser.

Hvad angår den eksterne dimension af indre anliggender er det klart, at vedtagelsen af foranstaltninger og samling af ressourcerne på EU-plan i væsentlig grad vil øge EU's mulighed for at skabe den nødvendige løftestangseffekt for at få tredjelande til at indgå et samarbejde med EU om de migrations‑ og sikkerhedsrelaterede spørgsmål, der hovedsageligt er i EU's og medlemsstaternes interesse.

EU's ret til at handle på området retlige anliggender har hjemmel i afsnit V "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 77, stk. 2, artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 2, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2. Samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer er omfattet af artikel 212, stk. 3, i TEUF. Forslagene overholder nærhedsprincippet, da størstedelen af finansieringen vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning og under overholdelse af medlemsstaternes institutionelle beføjelser.

1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Selv om de nuværende instrumenter på området indre anliggender generelt anses for at sikre, at de fastsatte mål nås, og de fungerer effektivt, er resultatet af midtvejsevalueringen og høringen af de berørte parter, at der er behov for:

– at forenkle og strømline fremtidige instrumenter på området indre anliggender for at reducere antallet af finansielle programmer til to via oprettelsen af en asyl‑ og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed. Det vil sætte EU i stand til at udnytte sine instrumenter mere strategisk, således at de i højere grad svarer til EU's politiske prioriteter og behov

– at styrke EU's rolle som global aktør ved at medtage den eksterne dimension i de fremtidige fonde og derved øge EU's mulighed for at skabe en løftestangseffekt, hvad angår den udenrigspolitiske dimension af politikkerne på området indre anliggender

– at give præference til delt forvaltning i stedet for central forvaltning, hvor det er muligt, for at eliminere unødigt bureaukrati

– at fastsætte en mere resultatorienteret tilgang til delt forvaltning ved at gå over til flerårig programmering med en politisk dialog på højt niveau for derved at sikre, at medlemsstaternes nationale programmer fuldt ud er i overensstemmelse med EU's politiske mål og prioriteter og fokuserer på at nå resultater

– at forbedre den centraliserede forvaltning for at råde over en række politisk orienterede aktiviteter, herunder støtte til tværnationale foranstaltninger, navnlig innovative foranstaltninger og foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande (den eksterne dimension) samt kriseforanstaltninger, undersøgelser og hændelser

– at fastsætte fælles retlige rammer med et fælles sæt regler for programmering, rapportering, finansiel forvaltning og kontrol, der så vidt muligt ligner dem, der gælder for andre EU-fonde, der forvaltes ved delt forvaltning, for derved at skabe en bedre forståelse hos de berørte parter for reglerne og sikre en høj grad af sammenhæng og ensartethed

– at sikre en hurtig og effektiv reaktion i tilfælde af katastrofer, idet fondene skal udformes således, at EU kan reagere hensigtsmæssigt i situationer, der udvikler sig hurtigt

– at øge den rolle, agenturerne på området indre anliggender spiller for derved at fremme det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og give dem til opgave at gennemføre specifikke foranstaltninger, samtidig med at der sikres en passende politisk kontrol med agenturernes aktiviteter.

Konsekvensanalysen og begrundelsen for hver forordning indeholder nærmere oplysninger herom.

1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Via en række andre EU-instrumenter vil der blive ydet støtte til aktiviteter, der supplerer de aktiviteter, der vil blive finansieret via Fonden for Intern Sikkerhed.

Skillelinjen mellem Fonden for Intern Sikkerhed og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument vil som beskrevet i artikel 3 stadig være det nuværende CIPS-program: naturkatastrofer såvel som utilsigtede menneskeskabte katastrofer er omfattet af civilbeskyttelsesinstrumentet (f.eks. ulykker), mens forsætlige menneskeskabte katastrofer er sikkerhedsrelevante og derfor vil være omfattet af Fonden for Intern Sikkerhed.

Terrorangreb og andre sikkerhedsrelaterede hændelser vil fortsat være omfattet af anvendelsesområdet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. I hvilket omfang artikel 222 i TEUF (solidaritets­bestemmelsen) præcist kan anvendes til at støtte medlemsstater, der er genstand for terrorangreb eller udsat for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, er heller ikke tydeligt, da det kræver en formel vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, som der endnu ikke er fremsat forslag til. Finansieringen af krisebistanden i tilfælde af større terrorangreb eller andre sikkerhedsrelaterede hændelser vil derfor blive støttet med midler fra Fonden for Intern Sikkerhed.

Kløften mellem sikkerhedsforskning inden for rammerne af Horisont 2020-programmet og den praktiske anvendelse af resultaterne af denne forskning vil blive fjernet, da der i forbindelse med Fonden for Intern Sikkerhed er planlagt en række specifikke mål og støtteberettigede foranstaltninger, der skal gøre det muligt at finansiere afprøvningen og valideringen af resultater af videnskabelig forskning ("prototyper") med henblik på seriemæssig anvendelse heraf i praksis ("prækommercielle offentlige indkøb").

Det fremtidige program om retlige anliggender vil blive knyttet tæt til og supplere Fonden for Intern Sikkerhed, navnlig de strafferetlige dele heraf, men det vil også være mere fokuseret på det retlige samarbejde, en proceduremæssige harmonisering og gensidig anerkendelse, hvilket i praksis vil forhindre væsentlige overlapninger.

Delene vedrørende den eksterne dimension af Fonden for Intern Sikkerhed vil blive anvendt til at støtte foranstaltninger i eller i forbindelse med tredjelande, som hovedsageligt tilgodeser EU's interesser og mål, har direkte virkning i EU og dets medlemsstater og sikrer kontinuiteten med aktiviteter, der gennemføres på EU's område. Denne finansiering vil blive udformet og gennemført i sammenhæng med EU's indsats udadtil og udenrigspolitik. Det er ikke hensigten at støtte direkte udviklingsorienterede foranstaltninger, men så vidt muligt supplere den finansielle bistand, der ydes via instrumenterne for ekstern bistand. I den forbindelse vil efterfølgeren til det tematiske program vedrørende migration og asyl og stabilitetsinstrumentet være at særlig interesse for området indre anliggender. Selv om der via instrumenterne for ekstern bistand enten ydes støtte til modtagerlandenes udviklingsbehov eller støtte til EU's politiske interesser med strategiske partnere, vil der af hensyn til EU's mål for den indre sikkerhed blive anvendt midler fra området indre anliggender til at støtte specifikke foranstaltninger i tredjelande. De vil derfor udfylde et særligt hul og bidrage til at supplere rækken af redskaber, EU råder over.

1.5. Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– þ    Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020

– þ    Finansielle virkninger fra 2014–2023

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[27]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– þ    gennemførelsesorganer

– þ    organer oprettet af Fællesskaberne[28]

– þ    nationale offentligretlige organ/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨    personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

þ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

þ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

þ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger:

Forslagene vil hovedsageligt blive gennemført via delt forvaltning med flerårige nationale programmer.

De mål, der skal nås inden for rammerne af de nationale programmer, vil blive suppleret af "EU-foranstaltninger" og en mekanisme for hurtig reaktion til brug i krisesituationer. De vil hovedsageligt have form af tilskud og indkøb under direkte central forvaltning og vil omfatte foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande.

Alle midler vil blive taget i brug for at undgå en fragmentering ved at koncentrere ressourcerne på et begrænset antal EU-mål og anvende vigtige berørte parters ekspertise, når det er relevant, på grundlag af partnerskabsaftaler og rammeaftaler.

Midlerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ vil blive gennemført ved direkte central forvaltning.

De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne vil også deltage i de to instrumenter under Fonden for Intern Sikkerhed, hvilket i lyset af Schengenassocierings­aftalerne vil udgøre en udvikling af Schengenreglerne (instrumenterne vedrørende grænseforvaltning og visum og politisamarbejde), som om de var medlemsstater. De vil deltage i instrumenterne i henhold til forordningens bestemmelser og gennemføre deres egne flerårige nationale programmer og få mulighed for at ansøge om midler i forbindelse med EU-foranstaltninger m.m. Som det er tilfældet i forbindelse med Fonden for De Ydre Grænser, vil der blive indgået særlige ordninger, der specificerer de supplerende regler, der er nødvendige for deres deltagelse (regler afledt af finansforordningen, gennemførelsesbestemmelserne hertil og traktaterne, herunder Revisionsrettens revisionsbeføjelser). Da disse stater kommer til at bidrage til EU-budgettet for de to instrumenter i forhold til deres BNP, vil det i ordningerne også blive fastsat, hvilke bidrag disse lande skal yde som en del af ansvarsdelingen i forbindelse med forvaltningen af Schengenområdet uanset størrelsen af de bevillinger, de modtager inden for rammerne af disse instrumenter. På nuværende tidspunkt er de associerede lande Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Hvad angår delt forvaltning, foreslås der en sammenhængende og effektiv ramme for rapportering, kontrol og evaluering. I forbindelse med hvert nationale program vil medlemsstaterne blive anmodet om at nedsætte et kontroludvalg, som Kommissionen kan deltage i.

Medlemsstaterne vil hvert år rapportere om gennemførelsen af det flerårige program. Indgivelsen af disse rapporter er forudsætningen for de årlige betalinger. Med henblik på midtvejsrevisionen vil de i 2017 bliver anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå målene. I 2019 vil en lignende procedure blive iværksat for om nødvendigt at gøre det muligt at foretage tilpasninger i løbet af det sidste regnskabsår (2020).

Der vil for fondene, som støtter udviklingen af en evalueringsbaseret kultur på området indre anliggender, gælde en fælles ramme for evaluering og kontrol ved brug af brede strategirelaterede indikatorer, hvilket vil understrege fondenes resultatorienterede fremgangsmåde og den væsentlige rolle, de kan spille i forbindelse med den politiksammensætning, der anvendes til at nå målet om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Disse indikatorer vedrører de virkninger, fondene kan have: udviklingen af en fælles kultur vedrørende grænsesikkerhed, politisamarbejde og krisestyring, en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene ind i EU, fair og lige behandling af tredjelandsstatsborgere, solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om at tage fat på spørgsmål vedrørende migration og intern sikkerhed og en fælles EU-strategi for både migration og sikkerhed i forhold til tredjelande.

For at sikre en passende anvendelse af principperne for evaluering og under hensyntagen til de praktiske erfaringer med evaluering i medlemsstaterne i forbindelse med den nuværende EU-finansiering på området indre anliggender vil Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen om at udforme en fælles ramme for evaluering og kontrol, bl.a. ved at fastsætte modeller og fælles output‑ og resultatindikatorer.

Alle foranstaltningerne vil blive fastsat i begyndelsen af programmeringsperioden, således at medlemsstaterne kan etablere deres rapporterings‑ og evalueringssystemer på grundlag af de principper og krav, der er opnået enighed om.

For at mindske den administrative byrde og sikre synergier mellem rapporteringen og evalueringen vil de oplysninger, der kræves til evalueringsrapporterne, bygge på og supplere de oplysninger, medlemsstaterne har fremsendt i de årlige gennemførelsesrapporter for de nationale programmer.

I 2018 vil Kommissionen også fremlægge en rapport om midtvejsevalueringen af de nationale programmer.

Overordnet vil Kommissionen fremlægge en midtvejsrapport om gennemførelsen af fondene inden den 30.6.2018 og en efterfølgende evalueringsrapport inden den 30.6.2024, som skal omfatte hele gennemførelsen (dvs. ikke kun de nationale programmer under delt forvaltning).

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

GD HOME har ikke været udsat for stor risiko for, der var fejl i dets udgiftsprogrammer. Det bekræftes af, at Revisionsretten endnu engang ikke har fundet væsentlige fejl i de årlige rapporter, og at procentdelen af resterende fejl de senere år har været under 2 % i GD HOME's (og det tidligere GD JLS's) årsberetninger.

Hvad angår delt forvaltning, falder de generelle risici i forbindelse med gennemførelsen af de nuværende programmer hovedsageligt inden for tre kategorier:

– risiko for en ineffektiv eller utilstrækkelig målrettet anvendelse af midlerne

– fejl som følge af de komplekse regler og svagheder i forvaltnings‑ og kontrolsystemerne

– ineffektiv anvendelse af administrative ressourcer (kravenes begrænsede proportionalitet).

Det er også værd at nævne specifikke elementer vedrørende systemet med fire fonde under det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme.

– Systemet med årsprogrammer sikrer, at de endelige betalinger foretages på korrekt vis på grundlag af certificerede og reviderede udgifter. Støtteberettigelsesperioden for årsprogrammerne følger imidlertid ikke EU's regnskabsår, og kontrolkæden er derfor ikke helt tilfredsstillende trods det meget tunge system.

– Det er Kommissionen, der fastsætter de detaljerede støtteberettigelsesregler. Det sikrer i princippet ensartetheden af de finansierede udgifter. Det skaber imidlertid også en unødvendig arbejdsbyrde for de nationale myndigheder og Kommissionen og øger risikoen for fejl fra støttemodtagernes og/eller medlemsstaternes side som følge af en forkert fortolkning af EU-reglerne.

– De nuværende forvaltnings‑ og kontrolsystemer er meget lig dem, der anvendes i forbindelse med strukturfondene. Der er dog visse små forskelle, navnlig hvad angår ansvarsfordelingen mellem attesteringsmyndighederne og revisionsmyndighederne. Det skaber forvirring i medlemsstaterne, navnlig når myndighederne træffer foranstaltninger i forbindelse med de to typer fonde. Det øger også risikoen for fejl og kræver en øget overvågning.

Disse elementer vil blive væsentligt ændret i dette forslag:

– Forvaltnings‑ og kontrolsystemerne vil følge de generelle krav, der er fastsat for FSR-fondene og vil fuldt ud overholde de nye krav i den nye finansforordning: de tre myndigheder vil blive erstattet af to myndigheder (en ansvarlige myndighed og en revisionsmyndighed), hvis rolle er tydeliggjort for at sikre en bedre kontrol.

– Den årlige programmering vil sammen med den årlige regnskabsafslutning på grundlag af den ansvarlige myndigheds betalinger medføre, at støtteberettigelsesperioderne kommer til at svare til Kommissionens årsregnskab, uden at den administrative byrde øges i forhold til det nuværende system.

– Der vil blive udført kontrol på stedet som en del af kontrollen på første niveau, dvs. af den ansvarlige myndighed, hvilket vil understøtte den årlige forvaltningserklæring.

– Præcisering og forenkling af støtteberettigelsesreglerne samt harmonisering heraf med andre af EU’s finansielle støtteinstrumenter vil mindske antallet af fejl fra de støttemodtageres side, som får bistand fra forskellige kilder. Støtteberettigelsesreglerne vil blive fastsat på nationalt plan, undtagen hvad angår visse grundlæggende principper, der ligner dem, de anvendes for FSR-fondene.

– Det vil blive anbefalet at anvende forenklede omkostningsberegninger, navnlig for små tilskud.

Hvad angår central forvaltning, er de væsentligste risici som følger:

– Risiko for, at der er en begrænset sammenhæng mellem de indkomne projekter og GD HOME's politiske prioriteter.

– Risiko for, at de udvalgte projekter er af dårlig kvalitet, og at den tekniske gennemførelse af projektet er dårlig, således at programmernes virkning svækkes som følge af uhensigtsmæssige udvælgelsesprocedurer, manglende ekspertise eller utilstrækkelig kontrol.

– Risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af de bevilgede midler i forbindelse med såvel tilskud (det er en kompleks opgave at refundere de faktiske støtteberettigede udgifter, når der er begrænsede muligheder for skrivebordskontrol heraf) som indkøb (undertiden giver det begrænsede antal økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise ikke tilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud).

– Risiko vedrørende kapaciteten hos (især) mindre organisationer til effektivt at kontrollere udgifterne samt sikre gennemsigtigheden i forbindelse med de gennemførte foranstaltninger.

– Omdømmemæssig risiko for Kommissionen, hvis der afdækkes svig eller kriminel aktivitet. Sikkerheden fra tredjeparters interne kontrolsystemer er begrænset som følge af det forholdsvis store antal heterogene kontrahenter og støttemodtagere, der hver især opererer med egne kontrolsystemer, som ofte er temmelig små af omfang.

De fleste af disse risici forventes at blive reduceret takket være mere målrettede forslag og brug af forenklede elementer, der er medtaget i den nye finansforordning.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Delt forvaltning:

På medlemsstatsniveau udgør den foreslåede opbygning af forvaltnings‑ og kontrolsystemerne en videreudvikling af strukturen for perioden 2007-2013 og bevarer de fleste af de funktioner, der er gennemført i den aktuelle periode, herunder administrativ kontrol og kontrol på stedet, revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemer og revisioner af projekter. Rækkefølgen af disse funktioner er dog ændret for at gøre kontrollen på stedet til den ansvarlige myndigheds ansvar som en del af forberedelsen af den årlige regnskabsafslutning.

For at styrke ansvarligheden skal de ansvarlige myndigheder godkendes af et nationalt akkrediteringsorgan med ansvar for det løbende tilsyn. De færre myndigheder – afskaffelse af attesteringsmyndigheden og færre fonde – forventes at mindske den administrative byrde og øge muligheden for at opbygge en øget administrativ kapacitet, men også at sikre en tydeligere ansvarsfordeling.

Hidtil er der ikke fremlagt et pålideligt skøn, hvad angår omkostningerne ved kontrollen med fonde med delt forvaltning på området indre anliggender. Det eneste disponible skøn vedrører EFRU og Samhørighedsfonden, hvor omkostningerne ved kontrolrelaterede opgaver (på nationalt plan ekskl. Kommissionens omkostninger) anslås til at ligge på omkring 2 % af den samlede finansiering, der administreres i perioden 2007-2013. Disse omkostninger vedrører følgende områder: 1 % stammer fra national koordinering og programforberedelse, 82 % vedrører programforvaltning, 4 % attestering og 13 % revision.

Følgende forslag vil øge omkostningerne ved kontrol:

– oprettelse af et akkrediteringsorgan og dets funktion og generelt en ændring af systemet

– fremlæggelse af en forvaltningserklæring, der skal ledsage regnskaberne

– den ansvarlige myndigheds kontrol på stedet

– revisionsmyndighedernes behov for yderligere revision for at revidere forvaltningserklæringen.

Der er imidlertid også forslag, som vil mindske omkostningerne ved kontrol:

– Afskaffelse af attesteringsmyndigheden. Selv om dennes funktioner delvis vil blive overført til den ansvarlige myndighed, vil det give medlemsstaten mulighed for at spare en betydelig del af de nuværende omkostninger vedrørende attestering som følge af større forvaltningsmæssig effektivitet, mindre behov for koordinering og nedsættelse af omfanget af revisioner

– Revisionsmyndighedens kontrol vil i højere grad blive rettet mod at gentage (en del) af den kontrol på første niveau og på stedet, som den ansvarlige myndighed foretager. Det vil fremme den kontradiktoriske dialog og sikre, at al nødvendig kontrol er udført, inden årsregnskaberne fremlægges.

– Anvendelsen af forenklede omkostninger vil mindske de administrative omkostninger og byrder på alle niveauer, både for myndigheder og støttemodtagere.

– Den årlige regnskabsafslutning og en begrænsning af den forskriftsmæssige regnskabs­afslutningperiode til 36 måneder vil mindske det tidsrum, hvori de offentlige forvaltninger og støttemodtagerne skal opbevare dokumenter med henblik på kontrol.

– Indførelsen af elektronisk kommunikation mellem Kommissionen og medlemsstaterne vil blive obligatorisk.

Hertil skal tilføjes de forenklinger, der er nævnt i afsnit 2.2.1 ovenfor, som også vil bidrage til at mindske den administrative byrde for støttemodtagere, og det indebærer, at risikoen for fejl og den administrative byrde således reduceres samtidigt.

Overordnet forventes det derfor, at disse forslag vil føre til en omfordeling af udgifterne til kontrol snarere end en forøgelse eller formindskelse heraf. Det forventes dog, at denne omfordeling af udgifterne (på tværs af funktioner og som følge af de proportionale kontrolordninger, også på tværs af medlemsstater og programmer) vil sætte en mere effektiv begrænsning for risiciene og sikre en bedre og hurtigere kontrolkæde.

På kommissionsniveau forventes udgifterne til forvaltning og kontrol i forbindelse med delt forvaltning ikke at falde i løbet af første halvdel af programmeringsperioden. Det skyldes først og fremmest, at det beløb og de politikområder, der er omfattet af delt forvaltning, vil blive større i forhold til nu. Ved at fastholde den samme størrelse midler vil det allerede kræve effektivitetsgevinster. De første år vil være karakteriseret af, at mange vigtige opgaver, der skal udføres, falder sammen: afslutning af programmerne for 2007-2013 (de sidste afslutningsrapporter skal fremlægges inden 31. marts 2016), politiske dialoger og godkendelse af de flerårige nationale programmer for 2014-2020 og etableringen af det nye regnskabsafslutningssystem. I anden halvdel af perioden vil de potentielt disponible midler blive anvendt til at forbedre evalueringen og overvågningen.

Central forvaltning

Hvad angår central forvaltning, vil Kommissionen fortsat anvende det nuværende kontrolsystem, der består af følgende byggeblokke: de operationelle direktoraters tilsyn med foranstaltninger, forudgående kontrol foretaget af kontoret for budget og kontrol og udvalget for interne indkøb, efterfølgende kontrol med tilskud eller revisioner foretaget af den interne revisionsfunktion og/eller Den Interne Revisionstjeneste. I sektoren for efterfølgende kontrol anvendes en "påvisningsstrategi", der har til formål at påvise det størst mulige antal uregelmæssigheder med henblik på at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. På grundlag af denne strategi foretages der revision af et udsnit af projekterne, der udvælges næsten udelukkende på grundlag af en risikoanalyse.

Takket være kombinationen af forudgående og efterfølgende kontrol samt skrivebordskontrol og revision på stedet har den gennemsnitlige kvantificerbare resterende fejlprocent de senere år været på under 2 %. Systemet for intern kontrol samt udgifterne hertil i GD HOME anses derfor for at være hensigtsmæssigt til at nå målet om en lav fejlprocent.

GD HOME vil dog inden for disse rammer fortsat undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og forenkle mere. Alle muligheder for forenkling, som den nye finansforordning giver, vil blive udnyttet mest muligt, da det forventes, at de vil bidrage til at mindske den administrative byrde for støttemodtagerne og derfor samtidigt reducere risikoen for fejl og den administrative byrde for Kommissionen.

Nye områder for EU-finansiering

I forslagene fastsættes bestemmelser om nye områder for EU-finansiering på området indre anliggender, f.eks. en bedre udnyttelse af den eksisterende ekspertise i EU-agenturerne, udvikling af den eksterne dimension og styrkelse af krisemekanismerne.      Det vil kræve nye forvaltnings‑ og kontrolmetoder for GD HOME.        De beløb, der vil blive afsat til disse nye områder, er ikke fastsat endnu, men der bliver sandsynligvis ikke tale om betydelige beløb i forhold til det samlede budget til indre anliggender. Det vil imidlertid være meget vigtigt, at de interne midler og samarbejdsordninger bliver fastlagt, således at disse nye opgaver kan gennemføres tidligst muligt i perioden under fuld overholdelse af principperne for forsvarlig finansiel forvaltning.

Ovenstående analyse viser klart, at det trods de forenklinger, der er sket, vil være nødvendigt at øge størrelsen af det personale, der kræves til at gennemføre det forøgede budget for GD HOME.    Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til forvaltning af foranstaltninger og/eller ved interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte bekæmpelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

GD HOME vil ud over at anvende alle forskriftsmæssige kontrolmekanismer udforme en strategi til bekæmpelse af svig i overensstemmelse med Kommissionens nye strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011, for bl.a. at sikre, at dens interne kontrol vedrørende bekæmpelse af svig fuldt ud er i overensstemmelse med CAFS, og at dens strategi for styring af risikoen for svig er gearet til at finde frem til de områder, hvor der er risiko for svig, og til passende modforanstaltninger. Når det er nødvendigt, vil der blive nedsat netværksgrupper og indført særlige it-værktøjer til at analysere tilfælde af svig i forbindelse med fondene.

Hvad angår delt forvaltning, indkredses behovet for, at Kommissionen fremsætter forslag til forordninger for tidsrummet 2014-2020 for at sikre, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til forebyggelse af svig, som er effektive og står i et passende forhold til de indkredsede risici for svig, tydeligt i CAFS. Det nuværende forslag indeholder i artikel 5 et tydeligt krav til medlemsstaterne om at forebygge, påvise og korrigere uregelmæssigheder og rapportere herom til Kommissionen. De nærmere enkeltheder vedrørende disse forpligtelser vil indgå som en del af de detaljerede regler for, hvordan den ansvarlige myndighed skal fungere, jf. artikel 24, stk. 5, litra c).

Genanvendelsen af de midler, der indkommer ved finansielle korrektioner som følge af de oplysninger, der er kommet Kommissionen eller Revisionsretten i hænde, er tydeligt anført i artikel 41.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørte udgiftsposter i budgettet og udgiftsposter i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer || OB[29] || fra EFTA-lande[30] || fra kandidat-lande[31] || fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3 ||   || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer Udgiftsområde 3 || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje­lande || i.h.t. artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

3 || 18 01 04 bb – Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet – Teknisk bistand || IOB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 02 bb - Fonden for Intern Sikkerhed – Politi & kriminalitet || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 01 04 cc – Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visum – Teknisk bistand || IOB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3 || 18 02 cc - Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visum || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

Bidrag fra tredjelande vedrører begge dele af Fonden for Intern Sikkerhed.

Kriterierne for og metoden til beregning af disse bidrag skal EU forhandle med de associerede lande om ved en særskilt procedure. Hvis der tages udgangspunkt i de satser, der på nuværende tidspunkt anvendes i forbindelse med Fonden for De Ydre Grænser, vil de associerede lande skulle bidrage med ca. 210 mio. EUR til den del, der vedrører forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik og ca. 50 mio. EUR til delen vedrørende politisamarbejdet.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 3 || Sikkerhed og EU-borgerskab

GD HOME || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Efter 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger (løbende priser) || || || || || || || || ||

18 02 bb Fonden for Intern Sikkerhed – Politi og kriminalitet || Forpligtelser || (1a) || 135,076 || 143,047 || 151,283 || 159,791 || 168,578 || 177,653 || 187,022 || || 1 122,450

Betalinger || (2a) || 15,714 || 43,881 || 71,419 || 111,709 || 147,854 || 156,248 || 164,918 || 410,707 || 1 122,450

18 02 cc  Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visa || Forpligtelser || (1a) || 422,310 || 447,186 || 472,886 || 499,435 || 526,856 || 555,173 || 584,412 || - || 3 508,258

Betalinger || (2a) || 59,999 || 120,794 || 223,204 || 350,813 || 461,098 || 487,256 || 514,275 || 1 290,818 || 3 508,258

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[32] || || || || || || || || ||

18 01 04 bb            Fonden for Intern Sikkerhed – Politi og kriminalitet || || || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || 0,800 || || 5,600

18 01 04 cc             Fonden for Intern Sikkerhed – Grænser og visa || || || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || 1,700 || || 11,900

Bevillinger I ALT til GD HOME || Forpligtelser || =1+1a +3 || 559,886 || 592,733 || 626,669 || 661,726 || 697,934 || 735,326 || 773,934 || || 4 648,208

Betalinger || =2+2a +3 || 78,213 || 167,174 || 297,123 || 465,023 || 611,452 || 646,004 || 681,693 || 1 701,525 || 4 648,208

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

Da gennemførelsen af Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da GD HOME's interne organisation eventuelt vil blive ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrationsudgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde.

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Efter 2020 || I ALT

GD: HOME ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || || 145,887

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,156 || 0,159 || 0,162 || 0,165 || 0,168 || 0,172 || 0,175 || || 1,157

I ALT GD HOME || Bevillinger || 20,997 || 21,000 || 21,003 || 21,006 || 21,009 || 21,013 || 21,016 || || 147,044

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 20,997 || 21,000 || 21,003 || 21,006 || 21,009 || 21,013 || 21,016 || || 147,044

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || - || - || - || - || - || - || - || - ||

Betalinger || || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

– þ  Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:           Politikken på området indre anliggender gennemføres hovedsageligt ved delt forvaltning. Udgiftsprioriteterne fastlægges på EU-plan, mens den faktiske daglige forvaltning er overdraget til de ansvarlige myndigheder på nationalt plan. Kommissionen og de ansvarlige myndigheder vil træffe beslutning om fælles resultatindikatorer og mål som en del af de nationale programmer, og Kommissionen vil herefter godkende dem. Det er derfor vanskeligt at angive mål for resultaterne, før programmerne er udformet, forhandlet på plads og vedtaget, hvilket sker i 2013/2014.  Hvad angår central forvaltning, er det ikke muligt for GD HOME at fremlægge en udtømmende liste over alle de resultater, der skal nås ved hjælp af den finansielle støtte, der ydes via fondene, de gennemsnitlige udgifter hertil og antal, således som der anmodes om i dette afsnit. Der findes på nuværende tidspunkt intet statistisk redskab, der gør det muligt at foretage en meningsfuld beregning af de gennemsnitlige udgifter på grundlag af de nuværende programmer. En præcis fastsættelse heraf ville være i strid med princippet om, at det fremtidige program skal sikre tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan ske en tilpasning af de politiske prioriteter mellem 2014 og 2020. Dette er navnlig tilfældet, hvad angår krisebistand og foranstaltninger i og i forbindelse med tredjelande.

–

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

RESULTATER

Typeresul­tater[33] || Resul­taternes gnsntl. omkost­ninger || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Resultater (antal) || Omk. || Samlede resul­tater (antal) || Sam­lede om­kost­ninger

SPECIFIKT MÅL NR. 1[34] || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2: || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

Da gennemførelsen af Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da GD HOME's interne organisation eventuelt vil blive ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrations­udgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde. Der er ingen tal for de samlede bevillinger.

i mio. EUR (3 decimaler) HOME

UDGIFTSOM­RÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme[35] || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Menneskelige ressourcer, HOME || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 20,841 || 145,887

Andre administrations­udgifter || 0,156 || 0,159 || 0,162 || 0,165 || 0,168 || 0,172 || 0,175 || 1,157

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 20,997 || 21,000 || 21,003 || 21,006 || 21,009 || 21,013 || 21,016 || 147,044

Uden for UDGIFTS­OMRÅDE 5[36] i den flerårige finansielle ramme[37] || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Menneskelige ressourcer, HOME || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 0,640 || 4,480

Andre administrations­udgifter || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 1,860 || 13,020

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 2,500 || 17,500

I ALT || - || - || - || - || - || - || - || -

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

– þ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført nedenfor: Tal for år n er tal for 2011.

Da gennemførelsen af Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed omfatter en række fælles elementer som f.eks. en politisk dialog med hver medlemsstat, og da GD HOME's interne organisation eventuelt bliver ændret med henblik på forvaltningen af de nye fonde (og afslutningen af de programmer, der forvaltes på nuværende tidspunkt), er det ikke muligt at fordele administrationsudgifterne på henholdsvis Asyl‑ og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

Tallene nedenfor vedrørende udgiftsområde 5 svarer derfor til de samlede administrationsudgifter, der skønnes nødvendige for at sikre generaldirektoratets forvaltning af begge fonde. Der er ingen tal for de samlede bevillinger.

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) HOME ||

|| 18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 136 || 136 || 136 || 136 || 136 || 136 || 136

|| XX 01 01 02 (delegationer) || 15 || 15 || 15 || 15 || 15 || 15 || 15

|| 18 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[38] ||

|| 18 02 01 (KA, V, UED under den samlede bevillingsramme) || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16

|| XX 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10 || 10

|| 18 01 04 bb[39] || i hovedsædet[40] || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4

|| i delegationer || * || * || * || * || * || * || *

|| 18 01 04 [41] cc || i hovedsædet[42] || 6 || 6 || 6 || 6 || 6 || 6 || 6

|| i delegationer || * || * || * || * || * || * || *

|| XX 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

|| 10 01 05 02 (KA, V og UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

|| Andet 13 01 04 02) || || || || || || ||

|| I ALT || - || - || - || - || - || - || -

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelings­procedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløbene og bogføringen heraf vil om nødvendigt blive tilpasset resultaterne af overdragelsen af opgaver til et forvaltningsorgan.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres, omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for forvaltningen af de finansielle programmer såsom: - input til budgetproceduren              - politisk dialog med medlemsstaterne              - udarbejdelse af de årlige arbejdsprogrammer/finansieringsafgørelser, fastsættelse af de årlige prioriteter, godkendelse af nationale programmer                - forvaltning af nationale programmer, indkaldelse af forslag og udbud og de efterfølgende udvælgelsesprocedurer              - kommunikation med de berørte parter (potentielle/faktiske støttemodtagere, medlemsstaterne m.fl.) - udarbejdelse af retningslinjer til medlemsstaterne       - operationel og finansiel projektforvaltning   - udførelse af kontrol som beskrevet ovenfor (forudgående kontrol, udvalget for indkøb, efterfølgende revision, intern revision, regnskabsafslutning)      - regnskaber          - udvikling og anvendelse af it-redskaber til forvaltning af støtte og nationale programmer           - overvågning og rapportering af de opnåede mål, herunder årsberetninger og rapporter om den anvisningsberettigedes subdelegation

Eksternt personale || Opgaverne ligner tjenestemænds og midlertidigt ansattes opgaver, undtagen i tilfælde af opgaver, der ikke kan udføres af eksternt personale

Personale i delegationerne || For at kunne følge udviklingen i gennemførelsen af politikker på området indre anliggender, navnlig den eksterne dimension, er det nødvendigt, at EU-delegationerne har tilstrækkelig ekspertise på området indre anliggender. Det kan være personale fra Europa-Kommissionen og/eller EU-Udenrigstjenesten.

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med den næste flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[43].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– þ Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering. Det er ikke muligt at angive det nøjagtige beløb. I forordningen fastsættes loftet for samfinansieringssatserne afhængig af, hvilken type foranstaltninger der er tale om.

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || Medlems­staterne || Medlems­staterne || Medlems­staterne || Medlems­staterne || Medlems­staterne || Medlems­staterne || Medlems­staterne ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt || Ikke fastlagt ||

3.3. Anslået virkning for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (3 decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[44]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne på indtægterne.

[1]               EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

[2]               KOM(2010) 673 endelig.

[3]               KOM(2011) 500 endelig.

[4]               KOM(2011) 318 endelig af 16.6.2011: Meddelelse om midtvejsevalueringen af rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013).

[5]               Høringsdokumenterne og rapporten om resultaterne af høringen kan ses på webstedet for Generaldirektoratet for Indre Anliggender:          http://ec.europa.eu/home-affairs/news/consulting_public/consulting_0020_da.htm.

[6]               "Gennemgang af EU's budget" (KOM(2010) 700 af 19.10.2010).

[7]               Kommissionens forslag til forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget (KOM(2010) 815 endelig af 22.12.2010). Forslaget udgør Kommissionens formelle tilbagetrækning af de tidligere forslag til retsakter (KOM(2010) 71 endelig og KOM(2010) 260 endelig).

[8]               EUT C …

[9]               EUT C …

[10]             EUT C …

[11]             Rådets dok. 7120/10.

[12]             KOM(2010) 673 endelig.

[13]             EUT L …

[14]             EUT L …

[15]             EUT L 58 af 24.2.2007, s. 7.

[16]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[17]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[18]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1.

[19]             EUT L …

[20]             EUT L 321 af 8.12.2009, s. 44.

[21]             EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.

[22]             EUT L 330 af 9.12.2008, s. 21.

[23]             EUT L …

[24]             KOM(2011) 403 endelig.

[25]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse). ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning)

[26]             Som omhandlet i artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i finansforordningen.

[27]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[28]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[29]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[30]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[31]             Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[32]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[33]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[34]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål ...".

[35]             Samlet finansieringsramme baseret på de endelige bevillinger til menneskelige ressourcer i 2011, herunder tjenestemænd og eksternt personale.

[36]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[37]             Eksternt personale finansieret over tidligere BA-poster baseret på den endelige ressourcetildeling til personale, inkl. eksternt personale i hovedkvarterer og delegationer i 2011.

[38]             KA: kontraktansatte, MDA = personale i agenturer ("midlertidigt ansatte"), UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[39]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[40]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[41]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[42]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[43]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[44]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.